Til udvalget for Udlændinge, Integration og Bolig
Foretræde for udvalget
Efterværn og udslusningsboliger
RED Safehouse takker for det store fremmøde, ved udvalgets besøg på RED
Safehouse den 27.5.2016.
I forbindelse med besøget nævnte vi kort de udfordringer vi møder i arbejdet med
unge, der flygter fra æresrelateret konflikter. Vi vil gerne, ved et foretræde for
udvalget, uddybe disse udfordringer og komme med forslag til, hvordan vi kan se, at
vi kan løse nogle af de udfordringer vi og de unge møder i vores hverdag på et
Safehouse. Samt bud på hvordan vi kan hjælpe flere af de unge, som vi i dag
desværre må afvise
Det er især mangel på udslusningsboliger, der betyder en ”ophobning” på
akutcentret, hvor der kan bo 26 unge af gangen. Når vi ikke kan udskrive de unge til
enten egen bolig eller til udslusning i en af RED Safehouse boliger, så spærrer unge,
som er sikkerhedsafklaret og godt kunne komme ud i en mindre foranstaltning, for
andre unge som har behov for et sikkert opholdsted.
RED Safehouse råder i dag over 8 udslusningsboliger, som konstant er beboet.
Udslusningsboligerne fungerer som mellemstation, hvor den unge efter et meget
skærmet ophold på ”akutcentret” kan bo og modtage botræning, indtil den unge kan
få sin egen bolig og kan klare sig i egen bolig.
Selv om RED Safehouse ultimo 2016 åbner 12 nye ”akutcenterpladser” i Jylland,
kommer de to akutcentre fortsat til at mangle op mod 10-14 udslusningspladser, for
at opretholde et optimalt flow for de unge. Til centret i Jylland er der budgetteret med
åbning af 2 udslusningspladser pr. 1.1.2017.
De unge der typisk kommer ud i RED Safehouse udslusningsboliger er typisk unge,
der har levet med vold, ekstrem social kontrol og undertrykkelse i hele opvæksten.
RED Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter
c/o Postboks 102, 2630 Taastrup : tlf: 4511 7800
www.red-safehouse.dk