Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 162
Offentligt
1632156_0001.png
10. maj 2016
Notat vedr. de unges beskyttelse via folkeregistret i oprindelig kommune
På Red Safehouse har vi i flere år haft samarbejde med landets kommuner vedr. ”navne- og
adressebeskyttelse” samt ”høj vejkode” af vores beboere – det vil sige at de unge bliver re-
gistreret ”uden fast bopæl” i den kommune de senest har haft folkeregisteradresse i.
Der har aldrig været lovhjemmel til at komme på ”høj vejkode” i tidligere kommune, men vi
har langt hen af vejen kunnet overbevise kommunerne om det hensigtsmæssige i at gøre
det af sikkerhedsmæssige årsager.
I forbindelse med lov nr. 545 af 29. april 2015 (særlig adressebeskyttelse til personer, som
udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelate-
rede konflikter), der trådte i kraft pr. 1.5.2015, har vi haft flere oplevelser med kommuner-
ne, der gør det vanskeligere for vores beboere at blive registreret med ”høj vejkode” i deres
tidligere hjemkommune.
Kommunerne henviser til den nye lovgivning og til:
At det er politiet, der skal anmode om ”høj vejkode”
Og kommunerne henviser desuden til, at det skal ske i tilflytningskommunen - altså
vores beliggenheds kommune.
Det betyder, at lovændringen ikke kan anvendes af kvinder som opholder sig på RED Safe-
house. For det første fordi, vi ikke kan opretholde vores hemmelige adresse, såfremt bebo-
erne skal tilmeldes RED Safehouses beliggenhedskommune. For det andet, fordi de unge vil
være for lette at opspore, såfremt de tilskrives vores beliggenheds kommune (som er en lille
kommune).
Vi oplever, at det er blevet sværere at samarbejde med kommunerne, som jo nu henviser til
den nye lovgivning, og derfor ikke vil samarbejde med os om dette vigtige sikkerheds
aspekt.
1
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 162: Henvendelse af 12/5-16 fra RED Safehouse vedr. udfordringer med bl.a. udslusningsboliger
1632156_0002.png
Vi synes til gengæld, at lovgivningen er rigtig relevant for de unge, der får permanent bolig.
Vi er glade for, at de unge kan komme på en hemmelig adresse når de fraflytter krisecen-
tret. Og det fungerer fint med at få politiet til at indstille, at de unge kommer på ”høj vejko-
de” i den nye kommune.
Men vi har et stort ønske om, at det bliver præciseret i lovgivningen, at det ikke gælder for
de unge, der opholder sig på en midlertidig adresse, og at der må findes alternativer i højri-
siko sager, hvor sikkerhedsaspektet gør at det er mest hensigtsmæssigt, at de unge står på
”høj vejkode” i deres sidste opholdskommune.
Anita Johnson
Direktør
RED Safehouse
2