Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 151
Offentligt
1626610_0001.png
www.indvandrersundhed.dk
Høringssvar fra Dansk Selskab for IndvandrerSundhed (SIS) vedr
lovforslag om ændring af integrationsloven
Dansk Selskab for indvandrersundhed har med stor bekymring noteret den del af lovforslaget,
som omhandler de helbredsundersøgelser, kommunerne hidtil har været forpligtet til at
tilbyde indenfor de første 3 måneder af integrationsfasen. Den del af loven planlægges
ophævet og erstattet af ”en konkret vurdering af, om der skønnes at være behov herfor”. SIS
har flg kommentarer hertil:
1. Det er bekymrende at kommunalt personale uden sundhedsfaglig uddannelse
fremover skal foretage denne vurdering. Er der dokumentation for at det er
muligt/hensigtsmæssigt?
2. Hvilken dokumentation er der for at der aktuelt foretages for mange unødvendige
helbredsundersøgelser? De data vi har kendskab til tyder på, at de i høj grad er
nødvendige; således finder 97% af kommunale ledere og praktikere at
helbredsundersøgelserne skaber værdi ifht tilrettelæggelse af den integrationsfaglige
indsats, for de 71% tilføjer undersøgelsen en betydelig værdi (”Evaluering af
kommunernes brug af integrationskontrakter og helbredsmæssige vurderinger”
LGInsight Jan 2016). En foreløbig opgørelse af 500 helbredsundersøgelser foretaget af
Aarhus kommune har desuden vist, at hos over halvdelen af de undersøgte flygtninge
og familiesammenførte findes en behandlingskrævende tilstand af varierende
sværhedsgrad (Anne Mette Hvass, European Conference of Clinical Microbiology and
Infectious Diseases, Amsterdam 2016). Vi ved fra kommunallæge Claus Malta, at 10%
af de flygtninge han har set som led i helbredsundersøgelserne har sygdom der kræver
indsats nu og her, hvilket er en meget høj ”succesrate” for en screeningsundersøgelse,
det er sjældent at vi hos hver tiende der screenes findes der vi leder efter: En sygdom
der kræver (be-)handling her og nu. Det er veldokumenteret at nyankomne
indvandrere har en overhyppighed af en lang række sygdomme (Sundhedsforhold for
nyankomne indvandrere, Forskningscenter for migration og sundhed 2013).
3. SIS deler vurderingen fra de kommunalt ansatte; at helbredsundersøgelserne
underbygger integrationsindsatsen, letter de nye borgeres indgang til
sundhedsvæsenet og forebygger at uerkendt sygdom hindrer integration. Hvis
formålet med loven er at nedbringe antallet af helbredsvurderinger, vil det med stor
sandsynlighed betyde at integrationen vanskeliggøres.
4. I lovforslaget omtales et ønske om at målrette helbredsundersøgelserne. Det
forudsætter imidlertid at nogen er i stand til at bedømme, hvem der har behov for
undersøgelserne og hvem der ikke har. Erfaringerne fra helbredsundersøgelserne i
Aarhus viser, at det er meget vanskeligt, selv for klinisk uddannet personale at vurdere
dette uden en egentlig undersøgelse. Netop derfor er systematiske undersøgelser
nødvendige.
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Henvendelse af 25/4-16 fra Dansk Selskab for Indvandrersundhed vedr. høringssvar til lovforslag om ændring af integrationsloven
1626610_0002.png
www.indvandrersundhed.dk
5. Sagsbehandlere har erfaring med at rekvirere helbredsattester i andre sammenhænge,
men der er hos gruppen af flygtninge/familiesammenførte en række sproglige og
kulturelle barrierer, som kan gøre vurderingen vanskeligere. Desuden er der hos
denne gruppe en høj forekomst at helbredsproblematikker, som kan være
komplicerede. Det medfører risiko for at behandlingskrævende tilstande ikke udredes,
hvis en grovsortering ved ikke-uddannet personale er en forudsætning.
6. En sammenlignelig situation er de forebyggende helbredsundersøgelser af gravide.
Her har vi (og med god grund) besluttet at undersøge 60.000 raske kvinder om året for
en række sjældne tilstande. Det er vil næppe forekomme rimeligt at gravide forud for
denne helbredsvurdering skulle ses på kommunen, for at ”målrette” hvem der har
behov for en lægeundersøgelse (selvom der formentligt kunne spares flere penge med
mindre skade på folkesundheden til følge end dette lovforslag vil medføre).
7. Flygtningene var muligvis i udgangspunktet raske da de forlod hjemlandet, men vi ved
at en række problemstillinger kompliceres under flugt / i flygtninge lejre:
Børnevaccinationer gives ikke, tandproblemer forværres, diabetes kompliceres,
traumer opstår, der er mange graviditetskomplikationer, seksuelle overgreb, langvarig
usikkerhed og handlingslammelse, og under ophold i store haller mens de afventer
bådtransport har vi konstateret en markant højere risiko for tuberkulosesmitte.
8. Danmark udmærker sig ved at være et af de få europæiske lande der ikke screener for
tuberkulose (19 ud af 25 lande i en nylig undersøgelse har programmer herfor, DK har
ikke (Pareek, EmergInfectDis 2012). Risikoen for tuberkulose er højst lige efter
ankomst til modtagerlandet, så det er primært noget der burde undersøges mere for i
asylcentrene (Eiset & Wejse, kronik KD 14/4 2016). Men risikoen er vedvarende høj i
op til flere år efter ankomsten, og helbredsundersøgelserne er en mulighed for at fange
den slags smitsomme sygdomme før andre smittes. Unge mænd fra Eritrea udgør en
væsentlig andel af de nuværende flygtninge og har en særdeles høj risiko. Hvis der ikke
gøres noget aktivt for at opspore tuberkulose hos disse i form af en obligatorisk
helbredsundersøgelse, så kan de nå at smitte mange før de selv finder på at opsøge
læge.
9. De lovpligtige helbredsvurderinger understøtter en væsentlig agenda om at begrænse
ulighed i sundhed. Det kræver særlige tilbud til særligt sårbare grupper, som denne
gruppe jo i høj grad er. Hvis vi vil forebygge og opspore sygdomme, så er det
hensigtsmæssigt at alle ikke blot principielt har samme adgang, men at vi aktivt gør en
indsats for at række ud. Dette væsentlige aspekt frygter vi, kan blive knægtet med
denne lovændring Besparelser er nærliggende, hvis lovkravet fjernes.
10. Sundhedsprofessionelle kolleger over hele Europa har fundet, at den hidtidige lov har
været visionær mht at tænke helbred og integration af flygtninge sammen. Tilsvarende
er forundringen stor over at dette tiltag nu tages af bordet uden en forudgående
evaluering af hvilken impact loven har haft på sundhed og integration.
11. Lovændringen kan få betydelige negative følger for udbredelse af vaccine-
forebyggelige sygdomme. Den systematiske tilgang til helbredsundersøgelser, har
været med til at sikre at gruppen af flygtningebørn, der ikke er fuldt vaccineret
opdateres ifht det danske program. Det er dokumenteret at flygtninge i de forgangne
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 151: Henvendelse af 25/4-16 fra Dansk Selskab for Indvandrersundhed vedr. høringssvar til lovforslag om ændring af integrationsloven
1626610_0003.png
www.indvandrersundhed.dk
år har udgjort en gruppe i det danske samfund som ikke haft immunitet mod en række
alvorlige smitsomme sygdomme (Møller, EurJPediatrics 2016). Opfølgning på
vaccinationsstatus skal gerne ske allerede i asylcenteret, men sker langt fra altid, og de
familiesammenførte går i nogle tilfælde udenom asylcentrene, der er adskillige
eksempler på gravide flygtninge der ikke er blevet undersøgt med risiko for barnet til
følge.
12. Helbredsvurderingen skulle give de praktiserende læger den fornødne tid til den første
samtale, som er vigtig af en lang række andre årsager udover ovenstående: a) skabe
tillid, 2) fortælle om danske sundhedsvæsen og 3) fastholde eksisterende sund adfærd
i de nye omgivelser med mange ”fristelser” (alkohol, tobak, kost)
13. Vi hæfter os ved at en lang række kommuner (kender dd til mindst 8 kommuner) der
fortsætter med helbredsvurderingen fordi det kan betale sig. Sammenholdt med de
faglige argumenter er det økonomiske og oplagte integrationsmæssige incitament
finder SIS derfor at helbredvurderingen fagligt, socialt og økonomisk er så klar en
fordel at den bør bevares som et krav til kommunerne. Det er vores frygt at fattige eller
umotiverede kommuner vil fjerne helbredsvurderingen og bedømt på de historiske
erfaringer så er det en meget sandsynlig, men beklagelig ,risiko.
Samlet set finder SIS at den såkaldte ”målretning” af helbredsundersøgelser til flygtninge bør
tages ud af loven, da der ikke er påviseligt grundlag for at det er muligt i praksis. Tværtimod
er der væsentlig dokumentation for, at det er nødvendigt at bevare lovkravet om et tilbud til
alle.
Bestyrelsen for Dansk Selskab for Indvandrersundhed:
Marie Nørredam, læge, lektor (formand)
Morten Sodemann, overlæge, professor
Maria Kristiansen, lektor
Alexandra Kruse, læge, lektor
Stine Bybjerg, kandidat i Folkesundhedsvidenskab, PhD studerende
Khadija Alm, sundhedsformidler
Vibeke Lenskjold, Røde Kors
Amneh Hawwa, læge
Christian Wejse, læge, lektor