Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 150
Offentligt
1626468_0001.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
28. april 2016
INVITATION
Kære Udlændinge-, Integrations- og boligudvalg!
Vridsløselille Andelsboligforening, BL – Danmarks Almene Boliger og Lokale & Anlægsfonden
skyder projektet Børn Bygger Blokken i gang lørdag 28. maj i Blokland i Albertslund, og vi vil
gerne invitere udvalget til at deltage.
Børn Bygger Blokken er en del af Børn Bygger Byen, der i forbindelse med tre store byggepro-
jekter rundt omkring i landet over de næste to år skal undersøge nye metoder til inddragelse af
børn i bygge- og renoveringsprojekter.
Det almene boligområde Blokland står overfor en større renovering. Gennem forskellige inddra-
gende aktiviteter, der bruger computerspillet Minecraft, det digitale værktøj Google SketchUp og
forskellige idé- og prototyping-øvelser får børnene en aktiv rolle i omdannelsen af boligområdet.
Børnenes konkrete idéer til renoveringen vil løbende udvikle sig til fuldt ud anvendelige 1:1 pro-
totyper, der i en midlertidig periode skal opstilles og afprøves i Blokland med mulighed for at
blive til permanent byggeri.
Inddragelse af børn i beboerdemokratiet generelt - og i renoveringsprojekter specifikt - er en
vigtig del af den demokratiske dannelse, der sker i de almene boligområder. Når den er effektiv
og vellykket, spiller den en vigtig rolle i indlæringen af de demokratiske spilleregler.
I forbindelse med Bloklands årlige kulturfest vil en håndfuld børn fra boligområdet præsentere
deres visioner for det nye Blokland. Her vil vi gerne invitere udvalget til at deltage. Udvalgsmed-
lemmerne vil få mulighed for at få indblik i, hvordan børn kan inddrages i beboerdemokratiet og
være medskabere af deres boligområde på alternativ vis.
Arrangementet finder sted lørdag 28. maj klokken 14-17 ved Blokland 34A i Albertslund.
Der vil være rundvisning for udvalget og mulighed for at møde og tale med Bloklands børn klok-
ken 15.15-16.00.
Familie og børn er mere end velkomne til at deltage.
Vi håber udvalgets medlemmer har tid og lyst til at deltage, og beder i forhold til den videre
planlægning om svar på invitationen på
[email protected]
eller mobil 5373 1551.
Bedste Hilsner
Ann-Sofie Nielsen