UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 139: Notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Vestre Landsrets forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af ligebehandlingsdirektivet i sag nr. B-1750-13, Jyske Finans A/S mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Ismar Huskic

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 139
Offentligt

Notat

29. marts 2016

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af ind-

læg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Indledning

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Vestre Landsret har ved kendelse af 17. november 2015 i retssagen Jyske Fi-

nans A/S mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Ismar Huskic besluttet

at forelægge tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af

Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet

om ligebehandling af alle, uanset race eller etnisk oprindelse (ligebehandlings-

direktivet).

Sagens faktiske omstændigheder og retlige problemstillinger

Sagsbehandler

Sara Viskum

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 80 00 19

[email protected]

2016 - 2338

55973

Sagen drejer sig om, hvorvidt Jyske Finans udsatte Ismar Huskic for ulovlig

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at Huskic

og hans samlever Sandie Belloni, som begge er danske statsborgere, i 2009

købte en brugt bil, som de finansierede via et fælles lån optaget gennem Jyske

Finans. I forbindelse med behandlingen af låneansøgningen anmodede Jyske

Finans Huskic om at indsende supplerende legitimationsoplysninger i form af

kopi af pas eller opholdstilladelse. Årsagen til denne anmodning var, at Huskic,

ifølge sit kørekort, som Jyske Finans havde modtaget kopi af, er født uden for

EU, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz (i Bosnien). Samme anmodning

blev ikke fremsat overfor Belloni, idet hun, ifølge sit kørekort, er født i Dan-

mark.

Huskic indbragte efterfølgende sagen for Ligebehandlingsnævnet, som ved

afgørelse af 10. december 2010 fastslog, at Huskic havde været udsat for for-

skelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov nr. 374 af 28. maj

2003 om etnisk ligebehandling (ligebehandlingsloven). Nævnet tilkendte på

den baggrund Huskic 10.000 kr. i godtgørelse. Jyske Finans efterlevede ikke

afgørelsen, og Ligebehandlingsnævnet indbragte derfor sagen for domstolene

på vegne af Huskic i medfør af § 12, stk. 2, i lov om Ligebehandlingsnævnet.

Side

1/5

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 139: Notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Vestre Landsrets forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af ligebehandlingsdirektivet i sag nr. B-1750-13, Jyske Finans A/S mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Ismar Huskic

Ved Retten i Viborgs dom af 5. februar 2013 blev Jyske Finans dømt til at beta-

le 10.000 kr. i godtgørelse til Huskic, idet retten lagde til grund, at Huskic var

blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Jyske

Finans indbragte herefter sagen for Vestre Landsret.

Et af sagens centrale spørgsmål angår forståelsen af begrebet ’etnisk oprindel-

se’ i ligebehandlingsloven, som indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af ligebehandlingsdirektivet.

Af ligebehandlingslovens § 3, stk. 1-3, fremgår:

”§ 3. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race

eller etniske oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på

grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden

bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsynela-

dende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af

en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, med-

mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt

begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigts-

mæssige og nødvendige.”

Af ligebehandlingsdirektivet fremgår:

”Artikel 2

Begrebet forskelsbehandling

1. I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må ud-

sættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race el-

ler etnisk oprindelse.

2. I henhold til stk. 1

a) foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af

race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er

blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation

b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende

neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en be-

stemt race eller etnisk oprindelse særlig ufordelagtigt i forhold til andre

Side

2/5

personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller

praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde

det er hensigtsmæssige og nødvendige.”

Direktivet indeholder ikke en nærmere definition af begrebet ’etnisk oprindel-

se’.

I sagen for Vestre Landsret har Jyske Finans overordnet gjort gældende,

- at begrebet etnisk oprindelse i ligebehandlingsloven ikke kan sidestilles

med fødested, idet fødested efter Jyske Finans’ opfattelse skal sidestil-

les med ’national oprindelse’,

- at forskelsbehandling på grundlag af national oprindelse ikke strider mod

ligebehandlingsloven, som alene forbyder direkte og indirekte forskels-

behandling på grund af ’race’ eller ’etnisk oprindelse’, og

- at Jyske Finans’ handlemåde under alle omstændigheder er gennemført

på baggrund af og i overensstemmelse med de dagældede regler i hvid-

vasklovgivningen

, og derfor ikke i strid med ligebehandlingsdirektivet.

Ligebehandlingsnævnet har heroverfor på vegne af Huskic gjort gældende, at

Huskic har været udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprin-

delse, og at Retten i Viborgs dom derfor skal stadfæstes. Ligebehandlingsnæv-

net har i den forbindelse navnlig anført,

- at et fødestedskriterium, som det i sagen omhandlede, skal sidestilles med

et kriterium baseret direkte på etnisk oprindelse, idet en persons etnici-

tet som alt overvejende hovedregel vil være sammenfaldende med – og

dermed uadskilleligt forbundet med – personens fødested, og at Jyske

Finans’ handlemåde derfor indebærer direkte forskelsbehandling, som

omhandlet i lovens § 3, stk.2, og i direktivets artikel 2, stk. 2, litra a,

- at anvendelse af et fødestedskriterium, som det i sagen omhandlede, un-

der alle omstændigheder indebærer indirekte forskelsbehandling på

grundlag af etnisk oprindelse, som omhandlet i lovens § 3, stk. 3, og di-

Lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af

udbytte og finansiering af terrorisme. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltnin-

ger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

(EU-tidende 2005, L 309, s. 15) og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fast-

sættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60 for så

vidt angår definitionen af "politisk udsat person" og de tekniske kriterier for lempede procedurer med

hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejligheds-

vis eller i et meget begrænset omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29).

Side

3/5

rektivets artikel 2, stk. 2, litra b), idet et sådan kriterium i praksis fører

til, at personer med forskellig etnisk oprindelse forskelsbehandles, og

- at forskelsbehandling af personer alene på baggrund af deres fødested ik-

ke er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at overholde det skærpede

legitimationskrav, som omhandlet i artikel 13 i hvidvaskdirektivet (di-

rektiv 2005/60/EF).

Vestre Landsret har i sagen stillet følgende spørgsmål til EU-Domstolen:

Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af etnisk op-

rindelse i artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv nr. 2000/43/EF

om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle, uanset ra-

ce eller etnisk oprindelse fortolkes således, at det er til hinder for en

praksis som den i den foreliggende sag, hvorefter personer, der er

født uden for Norden, en medlemsstat eller Schweiz eller Liechten-

stein, behandles ringere end personer, der er født i Norden, en med-

lemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein i en tilsvarende situation?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, udgør en sådan

praksis - med mindre den er objektivt begrundet i et legitimt mål, og

midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige - da in-

direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse som fastsat i

artikel 2, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv nr. 2000/43/EF?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, vil en sådan

praksis principielt kunne retfærdiggøres som et hensigtsmæssigt og

nødvendigt middel til varetagelse af det skærpede kundelegitimati-

onskrav, som er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foran-

staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme?

Regeringens interesse i sagen

EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan få betydning for, om

Ligebehandlingsnævnets konkrete afgørelse kan opretholdes. Endvidere kan

besvarelsen få mere generel betydning for rækkevidden af ligebehandlingslo-

vens værn mod forskelsbehandling af personer på grundlag af deres etniske

oprindelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagen ikke angår forskelsbehandling på

grundlag af

nationalitet

(statsborgerskab), idet Huskic er dansk statsborger.

EU-Domstolens besvarelse vedrører derfor ikke rækkevidden af Danmarks EU-

Side

4/5

retlige forpligtelser for så vidt angår forskelsbehandling af tredjelandsstatsbor-

gere.

På den baggrund har regeringens besluttet at afgive indlæg i sagen, hvori der

argumenteres i overensstemmelse med det, som Ligebehandlingsnævnet har

gjort gældende under sagen på vegne af Huskic.

Fristen for regeringens afgivelse af indlæg er den 4. april 2016.

Side

5/5