Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 136
Offentligt
Fremsat den 4. maj 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)
Kapitel 1
Formål og målgruppe m.v.
§ 1.
Med loven indføres en integrationsgrunduddannelse i en 3-årig periode med det formål at sikre en
mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis
kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Loven
danner dermed grundlag for, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der
giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på
det danske arbejdsmarked.
Stk. 2.
Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
der
1) bor i Danmark,
2) ved starttidspunktet er fyldt 18 år og er under 40 år og
3) har haft folkeregisteradresse i Danmark i under 5 år.
Stk. 3.
Ved en flygtning forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet
af stk. 4, eller
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.
Stk. 4.
Ved en familiesammenført udlænding forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på grund af en
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 3, eller
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 3.
§ 2.
Integrationsgrunduddannelsen består af ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og
skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen
en plan med en beskrivelse af det forventede samlede forløb.
Stk. 2.
Praktikdelen af integrationsgrunduddannelsesforløbet skal bidrage til opfyldelse af formålet med
forløbet ved at bibringe udlændingen
1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på
arbejdsmarkedet,
2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet, og
3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
1
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Stk. 3.
Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af formålet med forløbet ved at bibringe
udlændingen
1) sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.,
2) erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, og
3) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for
fortsat uddannelse.
Stk. 4.
En udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed, kan ikke i umiddelbar forlængelse heraf
deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.
Stk. 5.
En udlænding, der er under integrationsgrunduddannelse, kan ikke modtage integrationsydelse.
Kapitel 2
Integrationsgrunduddannelsens struktur og indhold m.v.
.
§ 3.
integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning, jf. § 2, stk. 3.
Skoleundervisningen kan være placeret inden for en 37 timers arbejdsuge eller uden for arbejdstiden.
Stk. 2.
Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i
samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens behov. Undervisningen tilrettelægges i
moduler.
Stk. 3.
Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold
indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning.
Forlængelsesperioden kan alene indeholde skoleundervisning.
Stk. 4.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisningen,
herunder hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleundervisningen, opgørelse af kravet om 20
ugers skoleundervisning m.v.
§ 4.
Integrationsgrunduddannelsen skal være omfattet af en praktikaftale mellem udlændingen og
virksomheden. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftiges med,
jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.
Stk. 3.
Udlændinge-, integrations-, og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om praktikaftalen,
herunder om aftalens udformning, og om at den kan registreres digitalt.
§ 5.
Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder ansættelsesvirksomheden bevis herfor til
udlændingen.
Stk. 2.
Udlændingen har over for ansættelsesvirksomheden pligt til at afgive dokumentation for de
skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.
Stk. 3.
Udlændingens bopælskommune skal efter udlændingens anmodning ved opslag i
Danskundervisningsdatabasen afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse.
Stk. 4.
Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb, har
udlændingen efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, der er afviklet.
§ 6.
Udlændinge ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb aflønnes med de
Erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige
område, der er gældende på virksomheden, og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante
kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv
overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder
Erhvervsgrunduddannelseslønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og
omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af
sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.
2
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Stk. 2.
Forinden virksomheden ansætter en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, skal den
informere og høre medarbejderne herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden
kollektiv aftale eller lov om information og høring af lønmodtagere.
Kapitel 3
Godtgørelse, virksomhedsbonus og finansiering
§ 7.
I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i skoleundervisning, der
finder sted i arbejdstiden, modtager udlændingen en godtgørelse.
Stk. 2.
Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune og skal indeholde
fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis
bagud.
Stk. 3.
Godtgørelsen for en måneds undervisning udgør
1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemme og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
3) 6.010 kr. for andre personer.
Stk. 4.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse under
skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning.
§ 8.
Staten afholder kommunens udgifter til godtgørelse efter § 7.
§ 9.
Til virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbetaler
staten en bonus.
Stk. 2.
Bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6
måneder og yderligere efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.
Stk. 3.
Bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter
ansøgning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for behandlingen af
ansøgninger som nævnt i 1. pkt. få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister § 7, og indhente oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. § 45.
Stk. 4.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen
af bonusordningen, herunder om de nærmere kriterier for opnåelse af bonus, dokumentationskrav mv.
§ 10.
Godtgørelsen efter § 7, stk. 3, er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra og med 2017 en gang årlig
den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
Kapitel 4
Indberetning, administration og kontrol
§ 11.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan til brug for monitorering og opfølgning indhente
oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myndigheder, om antal
påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed mv. Oplysningerne kan videregives til
andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra
virksomheden og udlændingen.
Stk. 2.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
3
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
§ 12.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation,
herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation om oprettelse af en praktikaftale,
jf. § 4, og i forbindelse med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 9.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 13.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2.
Forløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2019.
§ 14.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ændringer i anden lovgivning
§ 15.
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved
§ 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, og § [8 i L 141, fremsat den
26. februar (ressort omlægning af CKA til STAR)] og [§ 4 i L x (Udflytning af Statens Administrations
opgaver til Udbetaling Danmark)] foretages følgende ændring:
I § 54 ændres »varighed eller« til: »varighed,« og efter »lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« indsættes:
»eller en integrationsgrunduddannelse i henhold lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.2.1.
3.1.2.2.
3.1.2.3.
3.1.2.4.
3.1.2.5.
3.1.2.6.
3.1.2.7.
3.1.2.8.
3.1.2.9.
3.1.2.10.
3.2.
3.2.1.
3.2.1.1.
3.2.1.2.
4.
5.
6.
Indledning
Baggrunden for og formålet med lovforslaget
Lovforslagets hovedindhold
Integrationsgrunduddannelsen
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Målgruppe, uddannelsens struktur og aflønning
Varighed, indhold og formål
Integrationsuddannelsesaftalens form og indhold
Bevis for gennemførelse
Opgørelse af undervisningstimer på ugebasis og godtgørelse for deltagelse
Statsrefusion og betaling for uddannelsesforløb
Sygdom og barsel
Bonus til ansættelsesvirksomheden
Indberetning, administration og kontrol
Befordringsrabat
Ændringer i anden lovgivning
Ret til dimittenddagpenge ved gennemført integrationsgrunduddannelsen efter lov om
integrationsgrunduddannelse (IGU)
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
4
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
7.
8.
9.
10.
11.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Forholdet til anden lovgivning
Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om
arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016, der angår bedre rammer for virksomheder til at ansætte
flygtninge. Af aftalen fremgår, at flygtninge og familiesammenførte, når de kommer til landet, skal kunne
tilbyde deres arbejdskraft og blive selvforsørgende. Det kræver, at det er nemt at få adgang til det danske
arbejdsmarked.
Derfor skal der med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behovet for arbejdskraft være
målrettede indgange til arbejdsmarkedet – for flygtninge og familiesammenførte såvel som for andre grupper
af ledige.
Samtidig skal der være gode vilkår for de virksomheder, der gerne vil bidrage til integrationen på
arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på
ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.
2. Baggrunden for og formålet med lovforslaget
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for såvel ufaglærte som for
personer med en kompetencegivende uddannelse. Det afspejler sig også i de overenskomstaftalte løn- og
arbejdsvilkår, der gælder for størstedelen af arbejdsmarkedet.
For flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet ikke med det første kan leve
op til kravene på arbejdsmarkedet, kan det imidlertid være vanskeligt at få fodfæste på ordinære
arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebære en overenskomstmæssig dansk løn.
Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter beskæftigelsen for
flygtninge og familiesammenførte. Samtidig skal det sikres, at den enkelte løftes til at kunne varetage et job
på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår.
På den baggrund har DA og LO udarbejdet et fælles forslag til en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse
(IGU).
Det fælles forslag til en ny integrationsgrunduddannelse skal gennemføres som en 3-årig forsøgsordning
og skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis
kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Forslaget
bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse (EGU).
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om
at tilslutte sig LO og DAs forslag i sin helhed om
etablering af en ny integrationsgrunduddannelse som et væsentligt bidrag til at løse integrationsudfordringen.
Integrationsgrunduddannelsen indskrives – med dette lovforslag - i lovgivningen og kræver ikke yderligere
implementering i kollektive overenskomster, idet lønsatserne er aftalt til de til enhver tid gældende EGU-
elevsatser på de pågældende overenskomstområder, og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af de respektive
kollektive aftaler, der allerede gælder. Det fremgår af trepartsaftalen, at der i udmøntningen af LO og DA’s
forslag skal lægges følgende præciseringer til grund:
a) Målgruppen for at påbegynde en IGU er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og
40 år under integrationsloven.
5
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
b) Der indføres en IGU-skolegodtgørelse, som IGU-eleven modtager under opkvalificering, der finder sted
i arbejdstiden. Godtgørelsen svarer til integrationsydelsen, hvor der tages højde for, om eleven er
forsørger.
c) Regeringen igangsætter et arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter med henblik på at afgrænse de
forskellige muligheder for opkvalificering under IGU. Afsættet for arbejdet er, at den gennemsnitlige
udgift til uddannelse ikke overstiger de nuværende udgifter til uddannelse i et 20-ugers forløb under
integrationsprogrammet, og at omfanget af danskundervisning ligger på et uændret niveau. Arbejdet skal
færdiggøres før sommerferien 2016 med henblik på at muliggøre igangsættelse af IGU fra juli 2016.
d) Arbejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem konkrete initiativer at understøtte stor volumen i IGU,
fx gennem vedvarende oplysningsarbejde over for arbejdspladserne.
e) Der foretages en årlig opfølgning på antallet af IGU-forløb og økonomien i ordningen med henblik bl.a.
på at vurdere, om der er behov for ændringer, som kan sikre volumen. Senest et halvt år før aftalens
udløb tager parterne stilling til aftalens mulige forlængelse. Der opstilles indikatorer for dette arbejde,
som løbende kan monitoreres i overensstemmelse med aftalens pkt. 19, herunder hvorvidt IGU fører til
fortsat ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse.
f) Det er helt centralt, at igangsætningen af en IGU-ordning for flygtninge og familiesammenførte ikke
forringer andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det danske arbejdsmarked via andre
målrettede ordninger, som fx erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
3. Lovforslagets hovedindhold
Med baggrund i trepartsaftalen foreslår regeringen, at der som et supplement til virksomhedspraktik,
løntilskud og opkvalificering indføres en integrationsgrunduddannelse (IGU). IGU-forløbet aftales direkte
mellem virksomheden og den enkelte flygtning eller familiesammenførte til en flygtning.
Hovedelementerne i lovforslaget er:
Integrationsgrunduddannelsen er en 3 årig forsøgsordning,
Den omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft
folkeregisteradresse her i landet i under 5 år,
Et integrationsgrunduddannelsesforløb har en varighed på 2 år,
Det består af en praktikdel og en skoledel. Skoledelen har en varighed på 20 uger,
Skoledelen består af elementer, der dels skal bibringe udlændingen bedre sproglige færdigheder, dels
bibringe udlændingen kvalifikationer og kompetencer, der er brug for på virksomheden, og skal skabe
forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund fra praktikken samt
forudsætninger for fortsat uddannelse.
Praktikdelen foregår på almindelige arbejdsmarkedsvilkår og aflønnes efter EGU-overenskomsten eller
tilsvarende. Under skoledelen, der kan tages i moduler, modtager udlændingen en godtgørelse for den
undervisning, der foregår i arbejdstiden.
Godtgørelsens størrelse svarer til integrationsydelsen og er således også afhængig af forsørgerstatus.
Virksomhederne modtager en bonus på 20.000 kr., som udbetales efter henholdsvis 6 måneder og ved
udstedelse af uddannelsesbevis efter 2 år.
Gennemførelse af et IGU-forløb giver på samme betingelser som ved en EGU ret til optagelse i en
arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår.
3.1. Integrationsgrunduddannelse
3.1.1. Gældende ret
I dag findes der ikke noget forløb rettet mod arbejdsmarkedet, der er særlig tilpasset gruppen af yngre
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med forholdsvis kort opholdstid her i landet.
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bliver i dag modtaget med tilbud efter integrationsloven
med det mål, at de skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive
deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Heri indgår
6
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
et integrationsprogram bestående af blandt andet danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Denne
del indeholder i vidt omfang ordninger, der også tilbydes andre ledige, i form af virksomhedspraktik,
løntilskud og opkvalificering.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal, når de kommer til landet, kunne tilbyde deres
arbejdskraft og blive selvforsørgende. Det kræver, at det bliver nemmere at få adgang til det danske
arbejdsmarked. Samtidig har de virksomhedsrettede ordninger, der i dag tilbydes under
integrationsprogrammet, ikke været tilstrækkelige til at løfte gruppens arbejdsmarkedsdeltagelse, hvis
variation hovedsagelig har været konjunkturafhængig. Endvidere må det erkendes, at de fleste flygtninge, der
kommer til landet i øjeblikket, heller ikke har de sproglige og faglige kvalifikationer, der typisk kræves på
det danske arbejdsmarked.
3.1.2.1. Målgruppe, uddannelsens struktur og aflønning
På den baggrund foreslås det i lovforslagets §§ 1-3 og 6, at der oprettes en integrationsgrunduddannelse,
hvis målgruppe er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år. Det er en betingelse,
at udlændingen bor i Danmark, når forløbet påbegyndes, og at udlændingen har haft folkeregisteradresse her
i landet i under 5 år. Nogle af udlændingene vil være under integrationsprogrammet og i gang med
danskundervisning og andre aktiviteter, mens andre vil have afsluttet dette forløb.
Påbegyndelse af et forløb aftales til forskel fra f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud og EGU-forløb
direkte mellem udlændingen og virksomheden og dermed som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige
myndigheder. Aftalen mellem udlændingen og virksomheden kan dog med fordel bygge videre på allerede
opnåede færdigheder, hvorfor tilvejebringelse af oplysninger fra kommunen om et igangværende eller
afsluttet integrationsprogram kan være med til at sikre, at forløbet bliver til størst mulig gavn for såvel
virksomheden som udlændingen. Oplysningerne kan f.eks. tilvejebringes i form at den integrationskontrakt,
udlændingen har indgået i medfør af integrationsloven.
Udlændinge ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb aflønnes med de EGU-lønsatser, der
følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige områder, der er gældende på virksomheden,
og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på
virksomheden. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 33 i lov om
Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på
området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder EGU-lønsatser,
aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra
uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår
på virksomheden.
Det foreslås i § 2, stk. 4, at en udlænding i ordinær beskæftigelse på en virksomhed ikke i umiddelbar
forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.
Integrationsgrunduddannelsen skal således være en trædesten ind på det ordinære arbejdsmarked. Det er
derfor ikke hensigten, at udlændinge i ordinær beskæftigelse overgår til integrationsgrunduddannelse på den
samme virksomhed.
Det foreslås i § 2. stk. 5, at der ikke kan udbetales supplerende integrationsydelse til en udlænding, der
deltager i et integrationsgrunduddannelsesforløb.
3.1.2.2. Varighed, indhold og formål
Integrationsgrunduddannelsen har en varighed af 2 år, der består af ansættelse i en lønnet praktikstilling
på en virksomhed og skoleundervisning, der har en varighed af 20 uger. Skoleundervisningen kan være
placeret inden for en 37 timers arbejdsuge eller uden for arbejdstiden.
7
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Praktik og undervisning tilrettelægges på en sådan måde, at såvel virksomhedens behov for udlændingens
tilstedeværelse som udlændingens behov for uddannelse kan tilgodeses.
Som ansat i praktik i et forløb skal udlændingen dels bibringes viden om og færdigheder i forskellige
arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet, dels bibringes erfaringer
med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og
indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Praktikdelen tilrettelægges ud fra udlændingens
behov såvel som virksomhedens behov, og sådan at der tilstræbes en vekselvirkning mellem praktik og
undervisning.
Praktikdelen i Integrationsgrunduddannelsen, hvor virksomheden betaler de overenskomstaftalte EGU-
satser, er at betragte som ordinær og ustøttet beskæftigelse, og der kan således optjenes ret til dagpenge på
baggrund praktikperioderne.
Gennemførelse af et IGU-forløb giver herudover - på samme betingelser som EGU - ret til optagelse i en
a-kasse på dimittendvilkår.
Personer, som er ansat i et integrationsgrunduddannelsesforløb, kan ikke indgå som beskæftiget eller
vikar i et jobrotationsforløb efter kapitel 18 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Skoledelen skal bidrage til opfyldelse af målet med ordningen ved at bibringe udlændinge sproglige
færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse, erhvervsrettede kvalifikationer, der er brug for på
virksomheden og/eller andre virksomheder. Endvidere skal den skabe forudsætninger for en bredere
forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse. Udlændingens
deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden i moduler i samarbejde med udlændingen
efter såvel udlændingens som virksomhedens behov.
For så vidt angår virksomhedens og kommunens beregning af, hvordan undervisningstimer opgøres på uge-
og månedsbasis, henvises til pkt. 3.1.2.5.
Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer,
at alle 20 ugers skoleundervisning ikke er fuldført inden for integrationsgrunduddannelsesforløbet på 2 år.
Forlængelsesperioden kan alene indeholde skoleundervisning.
Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der alene finder anvendelse, hvis udlændingens deltagelse i
skoleundervisningen er blevet udsat eller forhindret. Som eksempler herpå kan nævnes udlændingens egen
sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller det forhold at et
modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.
Det foreslås endelig, at udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om
skoleundervisningen, herunder hvilke uddannelser der skal indgå i skoleundervisningen, opgørelsen af kravet
om 20 ugers undervisning, betingelserne for forlængelse m.v.
Fastsættelsen af, hvilke uddannelser, der skal indgå i undervisningen, skal forhandles med
arbejdsmarkedets parter med udgangspunkt i trepartsaftalen.
3.1.2.3. Integrationsgrunduddannelsesaftalens form og indhold
Det foreslås i § 4, at en aftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.
Aftalen udfærdiges som en elektronisk aftaleformular, hvis udfærdigelse sker i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter. Ansættelsesformularen vil få en udformning, så den kan danne grundlag for
ansættelsesforholdet og udbetaling af bonus til virksomheden, ligesom oplysningerne i formularen kan
anvendes til Udlændinge, Integrations- og Boligministeriets monitorering af den samlede IGU-ordning.
8
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Aftalen vil indeholde de fornødne oplysninger om integrationsgrunduddannelsesforløbet, herunder
arbejdsopgaver, skoleforløb, opsigelse og ophævelse.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesbeviset,
herunder at det udformes som en elektronisk aftaleformular, som kan finde anvendelse ved registrering af
ansættelsen og danne grundlag for udbetaling af godtgørelse samt for monitorering af ordningen med
integrationsgrunduddannelsesforløb.
3.1.2.4. Bevis for gennemførelse
Det foreslås i § 5, stk. 1, at virksomhederne efter udlændingens fuldførelse af forløbet med ansættelse i
praktik og deltagelse i de planlagte skoledele udsteder bevis for gennemførelsen af såvel praktikdelen og
skoledelen.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at udlændingen over for ansættelsesvirksomheden har pligt til at afgive
dokumentation for de uddannelsesdele, udlændingen har gennemført i forløbet. Denne dokumentation, som
virksomheden ikke i fuldt omfang selv har adgang til, er nødvendig for, at virksomheden har tilstrækkelige
oplysninger til at udfærdige udlændingens gennemførelsesbevis.
Arbejdsmarkedets parter udarbejder i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en
skabelon for et standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det eksisterende bevis til EGU og med beskrivelse
af det gennemførte praktik- og skoleforløb, som virksomhederne kan anvende.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at udlændingens bopælskommune efter anmodning ved opslag i Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase skal afgive oplysninger om udlændingens
deltagelse i danskuddannelse for så vidt som denne indgår i udlændingens
integrationsgrunduddannelsesforløb med henblik på udlændingens ansøgning om godtgørelse for skoledelen
af integrationsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om de 20 ugers
skoleuddannelse er opfyldt.
Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i Danskundervisningsdatabasen for at træffe
afgørelse om, hvor mange timers danskuddannelse, kommunen skal udbetale godtgørelse for.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at der i situationer, hvor der ikke kan udstedes bevis for gennemførelse af
integrationsgrunduddannelsesforløbet, gives udlændingen krav på dokumentation for delvis gennemførelse
af forløbet. I lighed med bevis for fuldførte beløb vil der tillige blive udarbejdet en skabelon for et
standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det eksisterende bevis til EGU, som virksomhederne vil kunne
anvende.
3.1.2.5. Opgørelse af undervisningstimer på ugebasis og godtgørelse for deltagelse
Det foreslås i § 7, stk. 1, at i de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i
skoleundervisning, der finder sted i arbejdstiden, modtager udlændingen en godtgørelse.
Det foreslås, at godtgørelsen svarer til den sats, udlændingen ville have modtaget i integrationsydelse.
Godtgørelsens størrelse afhænger af forsørgerstatus, men er i øvrigt uafhængig af egen- eller
ægtefælleindtægter og formue.
I § 3 er det som nævnt under pkt. 3.1.2.2. foreslået, at 20 uger af forløbet skal bestå af skoleundervisning,
og at udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler herom. Det bemærkes i den
forbindelse, at mens det for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) er fastsat, at en fuld uges undervisning
udgøres af 37 timer, gælder det på andre områder, herunder danskuddannelse og almen voksenuddannelse
(AVU), at en fuld uges undervisning udgøres af mindre end 37 timer, blandt andet fordi der indregnes tid til
forberedelse.
9
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
På den baggrund foreslås det i § 3, stk. 4, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om bl.a. opgørelsen af kravet om 20 ugers skoleundervisning. Det er hensigten at fastsætte
regler om en omregningsfaktor for de undervisningsdele, der indgår i skoleundervisningen. Dette vil ske i
samarbejde med arbejdsmarkedet parter.
Omregningsfaktorerne vil finde anvendelse ved beregningen af undervisningstiden og ved beregningen af
godtgørelsen for skoleundervisningen, der udbetales på basis af antal timer.
Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til bopælskommunen og skal indeholde
dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler skoleydelse månedsvis bagud.
I § 7, stk. 3 foreslås, at niveauet for godtgørelsen udgør
1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemme og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
3) 6.010 kr. for andre personer
De 3 kategorier svarer til niveauerne for integrationsydelse for henholdsvis enlige forsørgere, gifte og
samlevende forsørgere og ikke-forsørgere. Beløbene er i 2016-niveau.
Dermed vil godtgørelsen for en måneds undervisning udgør et beløb, der svarer til, hvad der ydes en
integrationsydelsesmodtager uden andre indtægter end integrationsydelse for en måned. Det foreslås på
baggrund af månedssatserne for integrationsydelsen, at der på basis af en 37 timers uge beregnes en timesats
på:
75,00 kr. for enlige forsørgere (personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag),
52,50 kr. for gifte og samlevende forsørgere (personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag)
og
37,50 kr. for ikke-forsørgere.
For at opnå en godtgørelse fx pr. uge, der svarer til ugesatsen på integrationsydelse, vil det være
nødvendigt at gange timesatsen med et antal undervisningstimer, jf. ovenfor.
I det omfang en udlænding på eget initiativ deltager i undervisning ud over det, der er aftalt i
praktikaftalen, ydes der ikke godtgørelse, ligesom timerne ikke indgår i opgørelsen af de 20 uger.
Det foreslås i § 7, stk. 4, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning. Det er hensigten, at der heri vil indgå
omregningsfaktorer for undervisningstimer i forskellige forløb og den sats, hver time ud fra en 37 timers uge
beregnes med.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7.
For så vidt angår godtgørelse for danskuddannelse kan kommunen ved opslag i Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase konstatere det antal timer, der er gennemført
i den måned, en udbetaling vedrører. Anden skoleundervisning dokumenterer udlændingen over for
kommunen ved ansøgningen om godtgørelse.
3.1.2.6. Statsrefusion og betaling for uddannelsesforløb
10
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Kommunen står for udbetalingen af godtgørelse, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, og skal i den forbindelse
påse, at der er tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at staten fuldt ud refunderer kommunernes udgifter til godtgørelsen.
Til forskel fra EGU-uddannelsen er uddannelser, der indgår i integrationsgrunduddannelsen, fritaget for
deltagerbetaling.
3.1.2.7. Sygdom og barsel
EGU-uddannelsen er omfattet af hhv. sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 5 og barselsdagpengelovens §
27, stk. 1, nr. 4. Da et integrationsgrunduddannelsesforløb indeholder elementer, der svarer til elementerne i
EGU-uddannelsen, vil også IGU-uddannelsen være omfattet af disse to bestemmelser, hvilket indebærer at
også udlændinge på denne uddannelse vil kunne være berettiget til syge- og barselsdagpenge. Som på EGU-
uddannelsen er dette imidlertid kun tilfældet, hvis udlændingen bliver syg i en praktikperiode under
uddannelsen. Således vil en person, der bliver syg i en skoleperiode ikke være berettiget til syge- eller
barselsdagpenge, men vil fortsat modtage godtgørelse.
3.1.2.8. Bonus til ansættelsesvirksomheden
I § 9 foreslås det at indføre en kontant belønning i form af en bonus til virksomheder, der ansætter en
flygtning eller en familiesammenført til en flygtning i et integrationsgrunduddannelsesforløb efter denne lov.
Kriteriet for udbetaling af bonus til virksomheden er, at udlændingen har været ansat i virksomheden i 6
måneder. På det tidspunkt udløses der efter ansøgning en bonus på 20.000 kr. Når forløbet er fuldført efter 2
år, og beviset herfor er udstedt, udbetales der yderligere en bonus på 20.000 kr. Udbetaling forudsætter, at
forløbet er gennemført i henhold til reglerne i denne lov.
Virksomheden ansøger om bonus hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. den
foreslåede § 9, stk. 3. Forløbet tilrettelægges, så ansøgning og udbetaling m.v. kan ske digitalt og så
ubureaukratisk som muligt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil til brug for sin administration af ordningen have
behov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre mv. Det foreslås således, at der gives hjemmel
til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration får terminaladgang til oplysninger i
Indkomstregisteret og til at indhente oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og
Integration kunne indhente oplysninger fra Udlændingeinformationsportalen i medfør af den allerede
gældende hjemmel i udlændingelovens § 44 a, stk. 2, ligesom det kan være relevant at indhente oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvortil der ikke kræves særskilt hjemmel.
Det foreslås derfor i § 9, stk. 4, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om administrationen af bonusordningen, jf. ovenfor. DA inddrages i forbindelse med udformningen af
de administrative regler.
Ud over fastlæggelse af administrative forhold tænkes bemyndigelsen anvendt, så ordningen også kan
tage højde for fx virksomhedslukninger. Er en udlændings integrationsgrunddannelsesforløb ophørt af
særlige årsager, der ikke skyldes udlændingen selv, herunder større afskedigelsesrunder, virksomhedslukning
mv., kan den virksomhed, der måtte vælge at videreføre ansættelsesforholdet, med henblik på beregning af
bonus medregne ansættelsesperioden fra den virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Dette
forudsætter dog, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættelsesophøret i den virksomhed,
udlændingen tidligere var ansat i. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er dels at sikre, at
udlændingens integrationsgrunduddannelsesforløb kan fuldføres uden væsentlige afbrydelser, dels at skabe et
incitament for den modtagende virksomhed til at overtage et igangværende ansættelsesforhold fra en anden
virksomhed.
11
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3.1.2.9. Indberetning, administration og kontrol
Udlændinge-, integrations- og boligministeren har efter trepartsaftalen til opgave at følge udviklingen i
brugen af integrationsgrunduddannelsen og forsyne arbejdsmarkedets parter med data herom. Oplysninger
herom vil som udgangspunkt kunne hentes fra VITAS, hvor de indgåede praktikaftaler registreres, jf.
bemærkningerne til § 4, men der vil også kunne være behov for at indhente oplysninger direkte fra
virksomhederne. Det foreslås derfor i § 11, at ministeriet til brug for monitorering og opfølgning kan
indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myndigheder om antal
påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, varighed mv. Oplysningerne kan videregives til andre
myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og
udlændingen. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af
kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse
formål (finalité-princippet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og
oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er
indsamlet til.
Det er hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal anvende oplysninger om
udlændingens og virksomhedens praktikaftale samt skoleuddannelse i kontroløjemed, til opfølgning og
monitorering samt til administration af ordningen, jf. punkt 3.1.2.8. Styrelsen for International Rekruttering
og International Rekruttering skal sammenstille disse data til brug for kontrol og administration af udbetaling
af bonus samt i statistiske sammenhæng til at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende.
Det er hensigten, at ansøgning om bonus skal ske via digital ansøgningsportal i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Ansøgningen sker på tro og love. Udlændingen og virksomheden kan i den
forbindelse gøres opmærksom på, at oplysningerne tillige benyttes i kontroløjemed.
Der er lagt op til, at ansættelsesaftalen den 1. januar 2017, skal oprettes i det digitale system (VITAS). I
den forbindelse er det hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering skal kunne indhente
ansættelsesaftalen samt øvrige relevante oplysninger som er indberettet til systemet om
integrationsuddannelsesforløbet til brug for sagsbehandlingen af ansøgning om udbetaling af bonus uden
udlændingens og virksomhedens samtykke. Virksomheden bliver i forbindelse med oprettelse af
ansættelsesaftale digitalt i systemet orienteret om brugen af oplysninger.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil forud for iværksættelse af sammenstilling og
samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og styrelsen skal indhente tilsynets
udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.
3.1.2.10. Befordringsrabat
Det er hensigten, at udlændinge, der deltager i uddannelsesforløb under integrationsgrunduddannelsen,
skal være omfattet af reglerne om befordringsrabat. Noget tilsvarende gælder for EGU-elever, der har ret til
befordringsrabat i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne.
Som ansat i lønnet praktik på en virksomhed i et integrationsgrunduddannelsesforløb har udlændingen
ikke adgang til befordringsrabat.
12
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3.2. Ændringer i anden lovgivning
3.2.1. Ret til dimittenddagpenge ved gennemført integrationsgrunduddannelsen efter lov om
integrationsgrunduddannelse (IGU).
3.2.1.1. Gældende ret
Et medlem af en arbejdsløshedskasse kan opnå ret til dagpenge på baggrund af ordinær og ustøttet
beskæftigelse i 1.924 timer inden for 3 år som fuldtidsforsikret medlem. Det er et krav, at man har været
medlem af en arbejdsløshedskasse minimum 1 år, og at beskæftigelsen ligger i en medlemsperiode.
Dagpengesatsen beregnes på baggrund af den faktiske indtægt.
Med hjemmel i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse efter lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en
betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Med hjemmel i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i bekendtgørelse nr. 1438 af 16.
december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer fastsat
nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for, at en erhvervsuddannelse eller en
erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til
dagpenge.
I bekendtgørelsen er det fastsat, at det er en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark
umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når studieaktiviteten er
ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i
tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som
datoen for uddannelsens gennemførelse.
Personer, som har opnået ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager dagpenge med en sats på 82 pct. af højeste dagpengesats, jf. § 49,
stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i visse tilfælde kan dagpengesatsen for personer under 25
nedsættes til 50 pct., jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
En person har mulighed for at blive medlem af en arbejdsløshedskasse forud for afslutningen af en
uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. Hvis en person benytter sig af denne mulighed
vil medlemmet blive omfattet af § 77, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, som betaler
bidrag til efterlønsordningen, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse efter § 54 kan fritages for
betaling af bidrag til arbejdsløshedskassen.
Fritagelsen gælder kun statsbidraget. Det er op til den enkelte a-kasse at beslutte, om der skal opkræves
administrationsbidrag af medlemmer, som er fritaget for at betale statsbidrag.
3.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, at gennemførelse af et IGU-
forløb giver på samme betingelser som EGU ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår.
Det foreslås, at en person, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om
integrationsgrunduddannelse (IGU), kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
13
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2
uger efter uddannelsens afslutning.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan anvende den eksisterende bemyndigelse, til efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der
herunder kan fastsættes regler om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter
bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og afsluttet.
Som konsekvens af forslaget affattet i denne lovs § 15, hvor en person, der har gennemført en
integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse, skal have mulighed for at opnå ret til
dagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil denne gruppe af personer også blive omfattet
af reglerne om at kunne blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikring efter de i dag gældende
betingelser, herunder at medlemmer over 30 år skal betale bidrag til efterlønsordningen.
De vil endvidere have ret til dagpenge efter de samme regler som øvrige personer, der har opnået ret til
dagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises til pkt. 3.1.2.2. Da perioder med lønnet beskæftigelse under integrationsgrunduddannelsen
betragtes som ordinær og ustøttet beskæftigelse, betyder det endvidere, at en person, som har deltaget i
uddannelsen, kan opnå ret til dagpenge efter reglerne for lønmodtagere. Det vil herunder være betingelse, at
uddannelsen er gennemført i en medlemsperiode. Dagpengesatsen vil givet fald blive beregnet på grundlag af
indtægten under uddannelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Er under udarbejdelse
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medvirker til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der ønsker at bidrage til
integrationen på arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på
ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Udestår
9. Forholdet til anden lovgivning
Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1349 af 16. december 2008) har til formål at forhindre
forskelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt etnisk oprindelse og alder
inden for arbejdsmarkedet. Loven indeholder et forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling i
§§ i og 2. Loven implementerer Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv – også kaldet beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF af 27. november
2000).
Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til forbuddet. Det følger således af § 9, stk. 2, at loven
ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i
øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre
beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,
14
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1620699_0015.png
seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med
handicap.
Det er vurderingen, at de nye regler om IGU-ordningen udgør sådan en undtagelse, jf.
forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Loven og de bekendtgørelser, der vil blive udstedt i medfør af loven,
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
I
Negative konsekvenser/
Merudgifter
15
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med integrationsgrunduddannelsen er at bidrage til, at nytilkomne flygtninge og
familiesammenførte opnår faglige kvalifikationer, alment samfundskendskab og sproglige kvalifikationer,
der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller opnå ordinær beskæftigelse på
arbejdsmarkedet.
Det foreslås i
stk. 2,
at målgruppen for deltagere i integrationsgrunduddannelse er flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge.
Det er den enkelte flygtning eller familiesammenførte til en flygtning og den enkelte virksomhed, der
indgår en aftale efter denne lov og på de løn og aftalevilkår, der gælder efter den aktuelle kollektive
overenskomst på EGU-området eller svarende til de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.
Aftale om et IGU-forløb kan således indgås uden kommunens mellemkomst, hvorved sådanne forløb
adskiller sig fra fx løntilskud og virksomhedspraktik.
For de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse, vil det imidlertid
være et naturligt led i jobcenterets samtaler med de pågældende udlændinge at henvise til de muligheder for
ansættelse og uddannelse, denne lov åbner for. Jobcenteret bør samtidig oplyse om pligten til at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, og om hvilke konsekvenser det kan få for hjælpen, hvis udlændingen ikke
aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Desuden vil de oplysninger om udlændingen, kommunen er
i besiddelse af om et igangværende eller afsluttet integrationsprogram, kunne være nyttige for virksomheden
og kan stilles til rådighed for denne af udlændingen. Kommunens oplysninger kan dermed medvirke til, at
virksomheden i samarbejde med udlændingen får tilrettelagt et integrationsgrunduddannelsesforløb, der til
virksomhedens og udlændingens gavn bygger videre på allerede opnåede færdigheder.
Integrationsgrunduddannelsen er i sig selv karakteriseret ved at være ordinær beskæftigelse for så vidt
angår ansættelsen i praktik, men ansættelsen er midlertidig, hvilket vil sige 2 år, hvori indgår et 20 ugers
uddannelsesforløb. Varig ordinær beskæftigelse er hovedmålet med integrationsgrunduddannelsen. Dog bør
forløbet tilrettelægges sådan, at det for de udlændinge, der ønsker dette, kan danne grundlag for
påbegyndelse af en erhvervsuddannelse eller lignende. Endelig skal integrationsgrunduddannelsen bidrage
til, at nyankommne flygtninge kan gennemføre danskuddannelse for voksne udlændinge i kombination med
beskæftigelse.
Det er en betingelse for at være omfattet af ordningen, at udlændingen er fyldt 18 år og er under 40 år på
det tidspunkt, hvor forløbet påbegyndes. Desuden er det en betingelse, at flygtningen eller den
familiesammenførte til en flygtning har haft folkeregisteradresse her i Danmark i mindre end 5 år på det
tidspunkt, forløbet påbegyndes.
5 års grænsen regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som indrejst . Hvis
flygtningen eller den familiesammenførte til en flygtning ikke på anden vis kan dokumentere
registreringstidspunktet, kan pågældende om nødvendigt indhente oplysningerne ved opslag på CPR.DK
eller Borger.dk ved brug af NemID.
Den persongruppe, der foreslås omfattet af loven, er nærmere defineret i
stk. 3 og stk. 4.
Ved en flygtning
forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
16
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet
af stk. 4, eller
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.
Ved en familiesammenført udlænding forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på grund af en
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 3, eller
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, som er omfattet af stk. 3.
Persongruppen er dermed afgrænset til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Udlændinge, der
har fået opholdstilladelse på grund af familiesammenføring på et andet grundlag, er ikke omfattet af
integrationsgrunduddannelsesordningen.
Til § 2
Hvad angår uddannelsens struktur og mål foreslås det, at integrationsgrunduddannelsesforløbet i
overensstemmelse med trepartsaftalen kommer til at bestå af ansættelse i en lønnet praktikstilling på en
virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at det er virksomheden, der i samarbejde med udlændingen udarbejder en plan med
en beskrivelse af det forventede samlede forløb. Det foreslås, at praktikdelen af
integrationsgrunduddannelsesforløbet kommer til at bidrage til opfyldelse af formålet med forløbet ved at
bibringe udlændingen
1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på
arbejdsmarkedet,
2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet, og
3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Det foreslås i
stk. 3,
at skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe
udlændingen
1) sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.,
2) erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der er brug for på virksomheden og
3) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for
fortsat uddannelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at en udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed, ikke i umiddelbar
forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.
Baggrunden er, at integrationsgrunduddannelsen skal være en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Med
bestemmelsen sikres ordningen mod utilsigtet anvendelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at en udlænding, der er i et integrationsgrunduddannelsesforløb, ikke kan modtage
supplerende integrationsydelse. En eventuel ægtefælles integrationsydelse, kontanthjælp eller
uddannelseshjælp vil variere efter den indtægt i form at løn og skolegodtgørelse, ægtefællen oppebærer,
ligesom der ses bort fra 25, 74 kr. pr. udført arbejdstime i ansættelsen i praktik ved beregningen af
ægtefællens hjælp, jf. § 31, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
17
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1. og 3.1.2.2.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3,
at integrationsgrunduddannelsen får en varighed af 2 år, der består af ansættelse i en
lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning, der har en varighed af 20 uger.
Skoleundervisningen kan være placeret inden for en 37 timers arbejdsuge eller uden for arbejdstiden.
Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i
samarbejde på en sådan måde, at såvel virksomhedens behov for udlændingens tilstedeværelse som
udlændingens behov for uddannelse kan tilgodeses, og sådan at der tilstræbes en vekselvirkning mellem
praktik og undervisning. . Modulerne kan efter behov opdeles på dage eller undervisningstimer, jf. det
foreslåede stk. 2.
Det foreslås i
stk. 3,
at integrationsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis
særlige forhold indebærer, at alle 20 ugers skoleforløb ikke er fuldført inden for integrationsgrund-
uddannelsesforløbet. Forlængelsesperioden kan alene indeholde skoleforløb.
Hensigten er at sikre, at udlændingen får en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at udlændingens
deltagelse i skoleundervisningen har været udsat for afbrydelser som følge f.eks. af egen sygdom eller
sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden, eller f.eks. af at et modul i et
tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet. Der er tale om en
undtagelsesbestemmelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
uddannelser der skal indgå i skoleundervisningen, opgørelsen af kravet om 20 ugers undervisning,
betingelserne for forlængelse, ansvaret for tilmelding til uddannelsesdelene af praktikaftalen m.v.
Fastsættelsen af, hvilke uddannelser, der skal indgå i undervisningen, forhandles med arbejdsmarkedets
parter. Det er hensigten, at skoleundervisningen foregår efter lov om danskuddannelse for voksne
udlændinge, og på institutioner godkendt efter lovgivningen om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
voksenuddannelsescentre og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.
Bemyndigelsen til at fastsætte de nævnte regler om kravet om 20 ugers undervisning tænkes anvendt til at
fastsætte en omregningsfaktor for de undervisningsdele, der indgår i skoleundervisningen. Dette vil ske i
samarbejde med arbejdsmarkedet parter.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at integrationsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem
virksomheden og udlændingen, og at aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner, udlændingen
skal varetage.
Det foreslås i
stk. 2,
at en aftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.
18
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler for
aftalens udformning.
Det er således aftalt i trepartsforhandlingerne, at aftalen udfærdiges i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter og vil fremstå som en elektronisk aftaleformular. Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes anvendt til at
fastsætte regler om, at aftaler mellem borgere og virksomhed, der involverer kommunen som
udbetalingsmyndighed, foregår ved brug af VITAS, som virksomhederne kan gå ind på via virk.dk. VITAS
er en landsdækkende digital løsning til virksomheders ansøgning om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud
og kommunernes godkendelse af disse tilbud. Det er hensigten at undersøge mulighederne for at VITAS vil
kunne tilpasses til registrering, ansøgning om udbetaling af godtgørelse til udlændinge i skoleforløb under
integrationsgrunduddannelsen og monitorering heraf. Denne del kan dog ikke implementeres samtidig med
lovens ikrafttræden, men forventelig primo 2017.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.3.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5,
at virksomhederne efter udlændingens fuldførelse af forløbet med ansættelse i praktik
og deltagelse i de planlagte skoledele udsteder bevis for gennemførelsen af såvel praktikdelen og skoledelen.
Det foreslås i
stk. 2,
at udlændingen over for ansættelsesvirksomheden har pligt til at afgive
dokumentation for de uddannelsesdele, udlændingen har gennemført i forløbet. Dette er nødvendigt for, at
virksomheden kan udfærdige det gennnemførelsesbevis, der følger af nærværende bestemmelse.
Arbejdsmarkedets parter udarbejder i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en
skabelon for et standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det eksisterende bevis til EGU og med beskrivelse
af det gennemførte praktik- og skoleforløb, som virksomhederne kan anvende. .
Det foreslås i
stk. 3,
at udlændingens bopælskommune efter anmodning ved opslag i
Danskundervisningsdatabasen skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse
med henblik på udlændingens ansøgning om godtgørelse i skoledelen af
integrationsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om de 20 ugers
skoleundervisning er opfyldt. Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i
Danskundervisningsdatabasen for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannelse, kommunen
skal udbetale godtgørelse for.
Det foreslås i
stk. 4,
at udlændingen, hvis der ikke kan udstedes bevis for gennemførelse af
integrationsgrunduddannelsesforløbet, har krav på, at virksomheden udsteder dokumentation for den del af
forløbet, der er gennemført. I lighed med beviser for fuldførelse vil der blive udarbejdet en skabelon for et
standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det lignende bevis til EGU, som virksomhederne vil kunne
anvende..
Til § 6
19
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at aflønningen af udlændinge ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb
sker med de EGU-lønsatser, der følger af kollektiv overenskomst for virksomheden og er i øvrigt omfattet af
de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden.
Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten
og faglige voldgiftsretter.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor virksomheden ikke er dækket af en kollektiv overenskomst på
området, eller hvor virksomheden er omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder
Erhvervsgrunduddannelseslønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og
omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af
sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.
Det foreslås i
stk. 2,
at virksomheden, forinden den ansætter en udlænding i et
integrationsgrunduddannelsesforløb, skal informere og høre medarbejderne herom efter de regler, der gælder
i samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og høring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.
Det bemærkes i øvrigt, at udlændingen under praktikdelen er omfattet af den ansættende virksomheds
arbejdsskadesikring, da der er tale om et ordnært ansættelsesforhold. En arbejdsskade, som udlændingen
pådrager sig under skoleophold, er dækket af skolens forsikringsforpligtelse, hvis skaden skyldes
undervisning under arbejdspladslignende forhold.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at udlændingen modtager en godtgørelse (skoleydelse) i de perioder af
integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i skoleundervisning, der finder sted i
arbejdstiden. Dermed træder godtgørelsen i et vist omfang i stedet for det indtægtstab, udlændingen lider på
grund af sin deltagelse i skoleundervisning inden for arbejdstiden.
Det bemærkes, at alundervisning, der aftales som led i en integrationsgrunduddannelse, medregnes ved
opgørelsen af 20 ugers kravet. Det gælder dermed også den undervisning, der efter aftale finder sted uden for
arbejdstiden
Det foreslås i
stk. 2,
at ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til bopælskommunen og skal
indeholde dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Det er kommunen, der har ansvaret for at
udbetale godtgørelsen, hvilket sker månedsvis bagud.
Brugen af uddannelsen beror på en aftale mellem virksomheden og udlændingen, og kommunens rolle er
dermed alene at stå for udbetalingen af godtgørelsen. Kommunen skal i den forbindelse påse, at der er
tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen. Kommunen har ved opslag i Danskuddannelsesdatabasen
adgang til oplysninger, der danner grundlag for udbetaling af godtgørelse for den del af uddannelsen, der
udgøres af danskundervisning.
Kommunen er ikke i besiddelse af oplysninger om deltagelse i anden uddannelse. Udlændingen har over
for kommunen pligt til at skaffe fornøden dokumentation for de uddannelseselementer, der ligger ud over
20
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
deltagelse i danskuddannelse. Der er ingen krav om, i hvilken form den fornødne dokumentation skal
overgives til kommunen.
Det foreslås i
stk. 3,
at godtgørelsen på månedsbasis udgør et beløb, der svarer til de månedlige satser for
integrationsydelse. Disse beløb udgør
1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemme og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
3) 6.010 kr. for andre personer.
Beregnet på en 37 timers uge vil godtgørelsen, der udbetales på timebasis, udgøre
75,00 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
52,50 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
37,50 kr. for ikke-forsørgere.
I det omfang en udlænding på eget initiativ deltager i undervisning ud over det, der er aftalt i
praktikaftalen, ydes der ikke godtgørelse, ligesom timerne ikke indgår i opgørelse af de 20 uger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.5.
Det foreslås i
stk. 4,
at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens størrelse og opgørelsen af timer i
forskellige forløb, jf. ovenfor.
Bemyndigelsen foreslås anvendt til bl.a. at fastsætte beregningsmåden for deltagelse i
undervisningsforløb for danskuddannelse, AVU-forløb, AMU-forløb m.v., med anvendelse af timesatserne
for henholdsvis enlige forsørgere, gifte og samlevende forsørgere og ikke-forsørgere.
Til § 8
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at staten afholder kommunens udgifter til godtgørelse efter § 7.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 3.1.2.6.
Til § 9
Med § 9 foreslås en bonusordning indført, der belønner virksomheder, der tager flygtninge og
familiesammenførte ind på virksomheden i regi af integrationsuddannelsesordningen. Det foreslås således, at
ansættelse af en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning bevirker, at der efter 6 måneders
ansættelse udløses en bonus på 20.000 kr. 6-måneders perioden løber fra datoen for ansættelsens
påbegyndelse. Tilsvarende udløses en bonus på 20.000 kr. ved integrationsgrunduddannelsens fuldførelse og
udstedelse af beviset efter 2 år. Udbetaling forudsætter, at forløbet er gennemført efter reglerne i denne lov.
21
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bonussen vil som udgangspunkt være tilknyttet det konkrete ansættelsesforhold, hvorfor ordningen ikke
fortsættes, hvis borgeren afskediges og ansættes på en ny virksomhed. I et sådant tilfælde vil den nye
virksomhed kunne modtage bonus, hvis de beskrevne vilkår herfor er opfyldt.
For at få bonus skal virksomheden ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration herom,
jf. den foreslåede bestemmelse i
stk. 3.
Styrelsen gives med forslaget til stk. 3, 2. pkt. adgang til - til brug for
behandlingen af sådanne ansøgninger - at indhente oplysninger fra Indkomstregisteret og det fælles
datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Det forventes, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration derudover vil have behov for at indhente oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister og fra Udlændingeinformationsportalen til brug for sagsbehandlingen.
Der foreslås i
stk. 4,
at udlændinge-, integrations- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om administration af bonusordningen, herunder om de nærmere kriterier for opnåelse af
bonus, dokumentationskrav m.v.
Ud over fastlæggelse af administrative forhold tænkes bemyndigelsen anvendt, så ordningen også kan
tage højde for fx virksomhedslukninger. Er en udlændings integrationsgrunddannelsesforløb ophørt som
følge af virksomheds lukning, kan en virksomhed, der måtte vælge at videreføre ansættelsesforholdet, med
henblik på beregning af ret til bonus medregne ansættelsesperioden fra den virksomhed, udlændinge tidligere
var ansat i. Dette forudsætter dog, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættelsesophøret i den
virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Tilsvarende vil gælde, hvis en udlænding afskediges under et
integrationsgrunduddannelsesforløb. En udlænding kan således alene gennemføre ét
integrationsgrunduddannelsesforløb.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.8.
Til § 10
I lovforslagets
§ 10
foreslås de godtgørelsesbeløb, der er fastsat i § 7, stk. 3, og som er anført i 2016
niveau, satsreguleret.
Beløbene reguleres første gang pr. 1. januar 2017 og derefter en gang årlig den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at udlændinge-, integrations- og boligministeren til brug for monitorering og
opfølgning kan indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, og
myndigheder, om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, varighed mv., og i medfør af stk. 2,
kan fastsætte nærmere regler herom. Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med
kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.9.
Til § 12
22
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Lovudkast til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det foreslås, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation om oprettelse af
en ansættelsesaftale mellem udlændingen og virksomheden, jf. § 4, og i forbindelse med ansøgning om
udbetaling af bonus, jf. § 9.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.9.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i overensstemmelse med trepartsaftalen er tale om en 3-årig forsøgsordning,
hvorfor forløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2019.
Til § 14
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Ændringer i anden lovgivning
Til § 15
(§ 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)
Det foreslås, at personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse efter lov om
integrationsgrunduddannelse (IGU), kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter samme
regler, som gælder for andre, der har opnået ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter § 54, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personen vil også kunne opnå ret til dagpenge efter reglerne for
lønmodtagere, da beskæftigelsen under uddannelsen anses for ordinær og ustøttet beskæftigelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.1.2.
23