UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 134: Notat indeholdende en kortfattet beskrivelse af grundlovens §§ 67, 69 og 70 med særligt fokus på lovgivningsmagtens mulighed for at begrænse religionsfriheden.

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 134
Offentligt

LOVSEKRETARIATET

NOTAT

OM GRUNDLOVENS §§ 67, 69 OG 70

Dette notat er udarbejdet til brug for Folketingets Udlændinge-, Integrations

og Boligudvalg. Notatet indeholder en kortfattet beskrivelse af grundlovens §§

67, 69 og 70 med særligt fokus på lovgivningsmagtens mulighed for at

begrænse religionsfriheden.

6. april 2016

Kontakt

Martin Ryding Rosenkilde

Specialkonsulent

Dir. tlf.

+45 33373129

[email protected]

Grundlovens § 67 om frihed til gudsdyrkelse

Grundlovens § 67 er en frihedsrettighed, som beskytter retten til

gudsdyrkelse. Bestemmelsen overlapper delvis med andre rettigheder i

grundloven, da den beskytter trossamfunds forenings- forsamlings- og

ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er afskåret fra at begrænse eller forbyde

borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke

foretages handlinger eller læres noget, som strider mod sædeligheden eller

den offentlige orden.

Hvad er omfattet af ”gudsdyrkelse” i § 67?

Gudsdyrkelse omfattet af grundlovens § 67 omfatter kultiske og rituelle

handlinger, som følger af en religiøs overbevisning. Dette er f.eks.

gudstjeneste, bøn, ceremonier, særlige skikke m.v. Andre aktiviteter kan

eventuelt være så tæt forbundet med gudsdyrkelse, at de også omfattes. Det

kan f.eks. være ansættelse af præster, besættelse af andre religiøse stillinger,

opførelse af kirker, overholdelse af fødevaremæssige forskrifter

(slagtemetoder) og religiøs beklædning.

Hvad er ikke omfattet af § 67?

Aktiviteter, der ikke er forbundet med den egentlige gudsdyrkelse, er ikke

beskyttet af grundlovens § 67. Dette gælder for eksempel opførelse og drift af

skoler, hospitaler eller andre institutioner, uanset om de virker med

udgangspunkt i en særlig religion. § 67 beskytter altså ikke handlinger, der er

religiøst motiveret, men som ikke har karakter af religionsudøvelse.

Grænser for § 67

§ 67 medfører ikke en ubegrænset frihed til gudsdyrkelse. Handlinger eller

læring, for eksempel rådgivning som strider mod

sædeligheden

eller den

offentlige orden,

er ikke beskyttet mod indgreb fra staten. Dette vil formentlig

i praksis oftest være handlinger forbundet med en trosretnings aktiviteter. Det

kan eventuelt også omfatte den lære eller den doktrin, som det religiøse

1/4

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 134: Notat indeholdende en kortfattet beskrivelse af grundlovens §§ 67, 69 og 70 med særligt fokus på lovgivningsmagtens mulighed for at begrænse religionsfriheden.

samfund bygger på, hvis der er tale om et handlingsorienteret program eller

forkyndelse.

Lovgivningsmagten kan ikke gøre indgreb i religionsudøvelse, begrundet i en

afstandtagen fra eller direkte forfølgelse af en bestemt religion.

Lovgivningsmagten kan derimod godt gennemføre ny lovgivning eller

præcisere eksisterende lovgivning, der berører gudsdyrkelse, men som

varetager andre hensyn og interesser. For eksempel kan lovgivningsmagten

vedtage regler af hensyn til dyrevelfærd, som begrænser muligheden for at

slagte dyr efter religiøse ritualer.

Gudsdyrkelse, som strider imod en religionsneutral dansk lovgivning, vil

formentlig også være i strid med sædeligheden eller den offentlige orden.

Grundlovens § 67 fritager således ikke fra generelt at overholde dansk

lovgivning. For eksempel vil gudsdyrkelse ikke kunne begrunde overtrædelse

af straffelovens regler om seksualforbrydelser, forbrydelser i familieforhold

eller legemskrænkelser.

Skønsmargin

Lovgivningsmagten er formentlig overladt et vidt skøn i forhold til at fastlægge

grænserne for sædeligheden eller den offentlige orden. Nogle juridiske

forfattere fremhæver dog, at der kan være et krav om proportionalitet mellem

formålet med en begrænsning i religionsfriheden og hensynet til

gudsdyrkelsen.

Konsekvenser

Statsmagten kan foretage almindelig retshåndhævelse over for gudsdyrkelse i

strid med sædeligheden eller den offentlige orden. For eksempel kan der

nedlægges forbud, påbud, opløsning og straf.

§ 70 om forbud mod diskrimination og pligt til at efterleve

lovgivningen

Grundlovens § 70 har to elementer. Bestemmelsen indebærer, at man ikke på

grund af sin trosbekendelse (religion) hverken kan:

- Nægtes den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder (forbud mod

diskrimination), eller

- Unddrage sig at opfylde almindelige borgerpligter (f.eks. at overholde dansk

lovgivning).

Grundloven giver altså ikke ret til religiøs særbehandling. Lovgivningsmagten

er dog heller ikke forhindret i at tage hensyn til visse religioner i lovgivningen

ved at give mulighed for fritagelse fra visse krav. Dette ses for eksempel ved

sikhers fritagelse fra at bære styrthjelm, militærnægtere og fritagelse fra

kristendomskundskab i folkeskolen.

2/4

Bestemmelsen omfatter formentlig både direkte og indirekte diskrimination.

- Direkte diskrimination

omfatter forskelsbehandling på grund af en

bestemttrosbekendelse.

- Indirekte diskrimination

omfatter neutralt formulerede bestemmelser, som

har en virkning, der reelt stiller en bestemt religiøs gruppe ringere end andre.

Forbuddet mod forskelsbehandling er ikke absolut, og forskelsbehandling, der

er sagligt begrundet vil formentlig kunne ske. Usaglig forskelsbehandling vil

derimod være diskrimination.

§ 69 om at de fra folkekirken afvigende trossamfund

Ifølge grundlovens § 69 ordnes de fra folkekirken afvigende trossamfunds

forhold ordnes nærmere ved lov. En sådan lov er aldrig blevet vedtaget, men

indtil 1969 kunne visse trossamfund anerkendes ved kongelig resolution og

derved få kompetence til at foretage visse kirkelige handlinger. Dette omfatter

for eksempel at foretage vielser med borgerlig gyldighed og føre

ministerialbøger.

Siden 1969 har man ikke anerkendt trossamfund. I dag bemyndiges præster

til at foretage vielser ifølge ægteskabsloven, og første gang et trossamfund

søger om dette, tages der stilling til, om trossamfundet kan godkendes.

Man kan således skelne imellem:

- Folkekirken

- Anerkendte trossamfund

- Godkendte trossamfund

- Trossamfund som ikke er anerkendte eller godkendte

Anerkendelse eller godkendelse som trossamfund er ikke en forudsætning for

at danne et trossamfund og at være religiøst aktiv i Danmark. Anerkendelse

eller godkendelse indebærer som nævnt, at trossamfundet opnår visse

kirkelig kompetencer. Anerkendelse og godkendelse kan også have betydning

for muligheden for at få opholdstilladelse til religiøse forkyndere

(udlændingelovens § 9 f) og undtagelse fra skattepligt efter

selskabsskattelovens § 3 og ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 3.

Kirkeministeriet foretager godkendelser efter indstilling fra et rådgivende

udvalg vedrørende trossamfund. Udvalget har udarbejdet nogle vejledende

retningslinjer for godkendelse. Retningslinjerne kan findes her:

www.km.dk/fileadmin/share/kursus/Vejledning_om_godkendelse_af_trossamf

und.pdf

Det fremgår af retningslinjerne, at godkendelse som trossamfund forudsætter:

3/4

- At gudsdyrkelse er organisationens hovedformål;

- At der er udpeget ansvarlige repræsentanter,

- Åbenhed i forhold til lære og ritualer, og

- Kontinuitet i forhold til trossamfundets størrelse og præsternes uddannelse.

Derudover betragtes det som en forudsætning, at godkendte trossamfund i

lighed med det øvrige samfund respekterer menneskerettighederne, navnlig

religions- og trosfrihed, herunder retten til at skifte religion eller til at fravælge

religiøs tilknytning.

Mere information om det rådgivende udvalg findes på Kirkeministeriets

hjemmeside:

http://www.km.dk/folkekirken/andre-

trossamfund/trossamfund/godkendelse/det-raadgivende-udvalg-vedr-

trossamfund/

Grundlovens relevante bestemmelser:

§ 67

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der

stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som

strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 69

De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 70

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til

den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig

opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Kilder

Der er begrænset dansk praksis vedrørende grundlovens regler om

religionsfrihed mv. Notatet er baseret på følgende bøger:

- Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen,

Dansk Statsret,

Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2012.

- Henrik Zahle,

Dansk forfatningsret 3 – Menneskerettigheder,

Christian

Ejlers’ Forlag, 2003.

- Jens Elo Rytter,

Individets grundlæggende rettigheder,

Karnov Group. 2013.

- Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Michael Hansen Jensen,

Grundloven med kommentarer,

Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015.

4/4