UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Lovudkast vedr. ændring af udlændingeloven (ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 13
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret se-

nest ved lov nr. 685 af 27. maj 2015, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der,

medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at

slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsæt-

ninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivati-

on.«

§ 8, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§2

Loven træder i kraft 1. marts 2016.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Asyl- og Visumkontoret

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Sagsbehandler

Niels Dam Dengsøe Petersen

Tel.

6198 3406

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

Dok.-nr.

2015-941-0079

1730454

Side

1/9

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Lovudkast vedr. ændring af udlændingeloven (ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning og baggrund

Lovforslaget

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder mv.

Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Danmark har i mange år – bl.a. gennem genbosætning – bidraget til at løse de flygtninge-

problemer, der er opstået rundt om i verden som følge af krige, katastrofer, brutale regi-

mer mv.

Danmark har således en lang tradition for at påtage sig et humanitært medansvar og give

opholdstilladelse til et bestemt antal flygtninge, der efter aftale med FN’s Højkommissær

for Flygtninge (herefter UNHCR) genbosættes i Danmark. Siden 1989 har Danmarks gen-

bosætningskvote udgjort 500 pladser årligt. I 2005 blev der i forbindelse med ændring af

genbosætningsreglerne indført en fleksibel 3-årig kvote på 1.500 pladser, hvilket er en be-

tydningsfuld indsats i forhold til Danmarks størrelse.

Det primære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge er, om udlændingen er omfattet

af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, om udlændingen ved en tilbagevenden til hjem-

landet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf, eller om udlændingen må antages at ville opfylde

grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmel-

ser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.

Efter de gældende regler skal der ved udvælgelsen af kvoteflygtninge som subsidiært kri-

terium lægges vægt på, i hvilket omfang genbosætning her i landet må forventes at inde-

bære en varig forbedring af den pågældendes livssituation. Vurderingen skal foretages på

baggrund af udlændingens behov og forventninger sammenholdt med de vilkår, som det

danske samfund kan tilbyde. Der skal endvidere lægges vægt på hensynet til folkesundhe-

den, medmindre helt særlige grunde taler derimod.

Det nuværende subsidiære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge tager efter rege-

ringens opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang hensyn til den enkelte flygtnings mulighed

for at forbedre sin livssituation ved at flytte til Danmark.

Regeringen ønsker, at kvoteflygtninge, der bliver genbosat i Danmark, har de bedst mulige

forudsætninger for at slå rod her i landet og få glæde af at være her. På den baggrund fo-

reslås det, at der indføres et kriterium om integrationspotentiale for kvoteflygtninge sva-

rende til det, som VK-regeringen indførte i 2005.

Side

2/9

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Lovudkast vedr. ændring af udlændingeloven (ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

Siden 1979 er der hvert år givet opholdstilladelse til et antal flygtninge, der efter aftale

med UNHCR genbosættes i Danmark. Antallet af disse flygtninge (kvoteflygtninge) fastsæt-

tes årligt i finansloven og har siden 1989 udgjort 500 genbosætningspladser. I 2005 blev

der i forbindelse med ændring af genbosætningsreglerne indført en fleksibel 3-årig kvote

på 1.500 pladser.

Opholdstilladelse til kvoteflygtninge er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter flygt-

ninge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international afta-

le, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), som ved en

tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller an-

den umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må

antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlæn-

dingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk.

3).

Efter § 8, stk. 4, 1. og 2. pkt., skal der ved udvælgelsen af kvoteflygtninge lægges vægt på, i

hvilket omfang genbosætning her i landet må forventes at indebære en varig forbedring af

den pågældendes livssituation. Vurderingen skal foretages på baggrund af udlændingens

behov og forventninger sammenholdt med de vilkår, som det danske samfund kan tilbyde.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 6, bestemmer udlændinge-, integrations- og boligministe-

ren den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter § 8,

stk. 1-3. Fastsættelsen sker på baggrund af en indstilling fra Udlændingestyrelsen.

En del af den årlige kvote reserveres til særligt hastende sager vedrørende flygtninge, der

risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet. Antallet

af hastepladser skal udgøre en mindre del af den samlede årlige kvote. Der har i de sene-

ste år været afsat ca. 75 pladser årligt til sådanne hastesager. Disse sager forelægges

skriftligt af UNHCR for Udlændingestyrelsen, som vurderer, hvorvidt de pågældende kan

tilbydes genbosætning efter udlændingelovens § 8.

Endvidere er der ca. 30 pladser årligt, som er reserveret til personer med særlige behand-

lingskrævende sygdomme (”Twenty or More”-sager).

Udlændingestyrelsens indstilling om fordeling af det kommende års kvote foretages på

baggrund af UNHCR’s årlige prioriteter på området og i øvrigt i tæt dialog med UNHCR.

Når udlændinge-, integrations- og boligministeren har fastsat den overordnede fordeling

af det kommende års genbosætningskvote, planlægger Udlændingestyrelsen udvælgelses-

rejser for det kommende år.

Forud for hver rejse forelægger UNHCR et antal sager for Udlændingestyrelsen, som sva-

rer til det antal pladser, der er afsat på kvoten. I langt de fleste af de forelagte sager ender

det med, at Danmark tilbyder den pågældende flygtning genbosætning.

2.1.1. Nærmere om udlændingelovens § 8, stk. 4

Side

3/9

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Lovudkast vedr. ændring af udlændingeloven (ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det følger af udlændingelovens § 8, stk. 4, at der ved udvælgelsen af udlændinge, der

meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3 (kvoteflygtninge), skal lægges vægt på, i hvilket

omfang genbosætning her i landet må forventes at indebære en varig forbedring af den

pågældendes livssituation. Vurderingen skal foretages på baggrund af udlændingens be-

hov og forventninger sammenholdt med de vilkår, som det danske samfund kan tilbyde.

Der skal endvidere lægges vægt på hensynet til folkesundheden, medmindre helt særlige

grunde taler derimod.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 515 af 26. maj 2014 og medførte, at det dagælden-

de kriterium om integrationspotentiale, som blev indført ved lov nr. 403 af 1. juni 2005,

blev ophævet.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 515 af 26. maj 2014 (lovforslag nr. L 141 af 26. fe-

bruar 2014), at det bærende princip for et subsidiært kriterium i forbindelse med udvæl-

gelse bør være, hvordan man sikrer den bedst mulige udnyttelse af det danske samfunds

forudsætninger for at tage imod kvoteflygtninge, således at udvælgelse sker ud fra en vur-

dering af den enkeltes behov og forventninger sammenholdt med de vilkår og tilbud, som

det danske samfund vil kunne give den pågældende.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 515 af 26. maj 2014, at et sådant subsi-

diært kriterium også vil kunne føre til, at potentielle kvoteflygtninge ikke udvælges til gen-

bosætning i Danmark, hvis det åbenbart ikke vil være en god løsning for den pågældende.

En relativt veluddannet person kan f.eks. tænkes at have urealistiske forventninger til sine

jobmuligheder i Danmark og ikke være villig til at starte forfra med f.eks. en ny uddannelse

eller et ufaglært arbejde. I så fald vil det ikke være et udtryk for den bedste udnyttelse af

pladsen at give denne til den pågældende, alene under henvisning til dennes uddannel-

sesniveau. Det kan eksempelvis også forekomme, at en person under samtalen med den

danske delegation tilkendegiver, at den pågældende reelt ikke ønsker at komme til Dan-

mark, men foretrækker et andet land, f.eks. pga. familiemæssig tilknytning dertil. I et så-

dant tilfælde kan det være åbenbart, at den pågældende ikke vil trives i Danmark, og at

det vil være mere hensigtsmæssigt at tilbyde pladsen til en anden.

Endvidere fremgår det af forarbejderne til lov nr. 515 af 26. maj 2014, at hensynet til fol-

kesundheden taler for, at der ikke tilbydes genbosætning til personer, der lider af særligt

smitsomme sygdomme, medmindre der foreligger helt særlige grunde, f.eks. særligt

tungtvejende beskyttelseshensyn eller nære familierelationer til herboende personer. Per-

soner med særlige smitsomme sygdomme vil i stedet kunne genbosættes under ”Twenty

or More”-ordningen.

2.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser

Det primære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge er, om udlændingen er omfattet

af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, om udlændingen ved en tilbagevenden til hjem-

landet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf, eller om udlændingen må antages at ville opfylde

grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmel-

ser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.

Efter de gældende regler skal der ved udvælgelsen af kvoteflygtninge som subsidiært kri-

terium lægges vægt på, i hvilket omfang genbosætning her i landet må forventes at inde-

bære en varig forbedring af den pågældendes livssituation. Vurderingen skal foretages på

Side

4/9

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Lovudkast vedr. ændring af udlændingeloven (ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

baggrund af udlændingens behov og forventninger sammenholdt med de vilkår, som det

danske samfund kan tilbyde. Der skal endvidere lægges vægt på hensynet til folkesundhe-

den, medmindre helt særlige grunde taler derimod.

Det nuværende subsidiære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge tager efter rege-

ringens opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang hensyn til den enkelte flygtnings mulighed

for at slå rod her i landet og få glæde af at være her.

På den baggrund foreslås det, at der indføres et kriterium om integrationspotentiale for

kvoteflygtninge svarende til det, som VK-regeringen indførte ved lov nr. 403 af 1. juni

2005.

Med forslaget ændres det subsidiære kriterium for udvælgelsen af kvoteflygtninge, såle-

des at der skal lægges vægt på den pågældende udlændings integrationspotentiale. Dette

skyldes, at genbosætning normalt kun kan betragtes som vellykket, hvis den pågældende

har vilje og evne til at blive et selvforsørgende og ydende medlem af det danske samfund

på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. herved princippet i integrationslovens § 1,

stk. 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspotentiale, må na-

turligvis besvares efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder.

Følgende forhold indgår – i overensstemmelse med det tidligere kriterium om integrati-

onspotentiale – med betydelig vægt; sproglige forudsætninger, uddannelse og arbejdser-

faring, familieforhold, netværk samt den enkeltes alder og motivation.

Vedrørende familieforhold bemærkes det, at regeringen finder det væsentligt, at genbo-

sætningen bidrager til at holde en familie samlet. Familier bør derfor som hidtil søges

genbosat samlet, uanset at ikke alle familiemedlemmer har samme integrationspotentiale.

For en nærmere gennemgang af de omstændigheder, som med betydelig vægt indgår i

vurderingen af, om en person besidder det fornødne integrationspotentiale, og anvendel-

sen af integrationspotentialekriteriet i øvrigt henvises til forarbejderne til lov nr. 403 af 1.

juni 2005 (lovforslag nr. L 79 af 23. februar 2005, pkt. 4.2.3).

Der tilsigtes ingen ændringer i den nuværende anvendelse af hastepladser eller pladserne

under den såkaldte ”Twenty or More”-ordning. Det foreslåede integrationspotentialekri-

terium vil således ikke skulle anvendes ved behandling af disse sager.

Indførelsen af integrationspotentialekriteriet i 2005 affødte kritik, herunder fra UNHCR,

som fandt, at øget fokus på kvoteflygtningenes forudsætninger for integration er diskrimi-

nerende og underminerer udvælgelse baseret på en behovsvurdering samt afskærer gen-

bosætning af de mest udsatte flygtninge.

Den foreslåede lovændring ændrer ikke på, at det primære kriterium for udvælgelse af

kvoteflygtninge fortsat vil være, om udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen

af 28. juli 1951, om udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf

eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling eller straf, eller om udlændingen må antages at ville opfylde grundprincipperne for at

opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var ind-

rejst i Danmark som asylansøgere.

Side

5/9

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Lovudkast vedr. ændring af udlændingeloven (ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det forhold, at de foreslåede regler inddrager flygtningenes mulighed for at opnå vellykket

integration i Danmark, er således et supplerende udvælgelseskriterium.

Endvidere bemærkes, at integrationspotentialekriteriet ikke anvendes ved udvælgelsen af

kvoteflygtninge i hastesager og ”Twenty or More”-kategorien. Udlændingestyrelsen vil så-

ledes som hidtil sikre, at der, i det omfang UNHCR anmoder om det, udvælges det nævnte

antal flygtninge under de pågældende kategorier.

Efter regeringens opfattelse taler hensynet til den enkelte kvoteflygtning for, at der ved

udvælgelsen lægges vægt på, om den pågældende har mulighed for at slå rod i Danmark

og få glæde af at være her. Hensynet til den enkelte kvoteflygtning taler således for, at der

ved udvælgelsen lægges større vægt på udlændingens mulighed for at blive integreret i

det danske samfund.

Regeringen er på den baggrund ikke enig i den kritik, der blev rejst i forbindelse med ind-

førelsen af integrationspotentialekriteriet i 2005.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den XXX 2015 til den XXX 2015 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl,

Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Danske Advokater, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Ka-

tolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, For-

Side

6/9

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Lovudkast vedr. ændring af udlændingeloven (ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrati-

onstjeneste, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vestre Landsret, Østre Landsret,

samtlige byretter, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, UNHCR og

Ægteskab Uden Grænser.

9. Sammenfattende skema

Positive

konskven-

ser/Mindreudgifter

Ingen

Negative

konskven-

ser/Merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommune og

regioner

Administrative

konse-

kvenser for stat, kom-

mune og regioner

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Miljømæssige

konse-

kvenser

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 8, stk. 4, 1. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 8, stk. 4, skal der ved udvælgelsen

af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3 (kvoteflygtninge), lægges

vægt på, i hvilket omfang genbosætning her i landet må forventes at indebære en varig

forbedring af den pågældendes livssituation. Vurderingen skal foretages på baggrund af

udlændingens behov og forventninger sammenholdt med de vilkår, som det danske sam-

fund kan tilbyde. Der skal endvidere lægges vægt på hensynet til folkesundheden, med-

mindre helt særlige grunde taler derimod.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 8, stk. 4, 1. pkt., indebærer, at der ind-

føres et subsidiært kriterium om integrationspotentiale for kvoteflygtninge svarende til

det, som VK-regeringen indførte ved lov nr. 403 af 1. juni 2005. Det betyder, at der ved

udvælgelsen af kvoteflygtninge skal lægges vægt på den pågældende udlændings integra-

tionspotentiale. Vurderingen af den enkelte ansøgers integrationspotentiale vil skulle af-

gøres efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, herunder

sproglige forudsætninger, uddannelse og arbejdserfaring, familieforhold, netværk samt

den enkeltes alder og motivation.

Efter regeringens opfattelse taler hensynet til den enkelte kvoteflygtning for, at der ved

udvælgelsen lægges vægt på, om den pågældende har mulighed for at slå rod i Danmark

Side

7/9