Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 126
Offentligt
1616458_0001.png
Til Integrationsudvalget
Roskilde den 02.04.16
Henvendelse om en konkret sag vedrørende ung mand med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9c, stk. 1
Følgende er en beskrivelse af den problemstilling som denne sag drejer sig om:
Den unge mand som denne skrivelse omhandler flygtede fra sit hjemland, Afghanistan i
september/oktober måned 2011. På daværende tidspunkt er han 14 år gammel. Han ankommer til
Danmark den 19. April 2012, hvor han søger asyl. Den 23. Maj 2013 får han meddelt
opholdstilladelse i Danmark og bliver boligplaceret i Roskilde kommune i et pædagogiske botilbud
for uledsagede flygtningebørn, hvor han fortsat bor.
Tilknytningen til Afghanistan
Den unge mand har en moder, to brødre og én søster der alle opholder sig illegalt i Iran. Han har
hverken familie, venner eller øvrigt netværk i Afghanistan. Pga. faderens død måtte den unge
mand hjælpe sin mor med arbejdet i marken og i hjemmet. Han har ikke gået i skole i hjemlandet
og kan hverken læse eller skrive Dari, som er hans modersmål. Den unge mand har ikke været
tilbage i Afghanistan siden sin udrejse i 2011.
Tilknytningen til Danmark
Den unge mand har gået på sprogskolen Clavis i Roskilde og har derudover modtaget yderligere
undervisning i fagene matematik og engelsk på skolen. Han skriver og læser dansk.
Han har i den periode hvor han har opholdt sig i landet været i både praktik, haft arbejde og har
deltaget i frivilligt arbejde. Han beskrives af arbejdsgiverne som mødestabil og ansvarsfuld med
stor integrationsvilje.
Udover skole og arbejde har den unge mand haft et aktivt fritidsliv med volley og fodbold. Her
beskrives han af trænerne som engegeret og dygtig. Han interagerer fint med de øvrige unge og
deltager i de øvrige sociale arrangementer.
Den unge mand har forældremyndighedsindehavere som han besøger og de besøger ham på
Bostedet. Derudover har han knyttet venskaber i forbindelse med sine fritidsjobs og dine sportslige
aktiviteter.
Den unge mand går aktuelt på efterskole, hvor han bor og kommer hjem på besøg i weekender.
Han har valgt efterskolen for at blive styrket i sine faglige kompetencer. Derudover var han
interesseret i at tilegne sig viden om det danske samfund og de kulturelle værdier der eksisterer i
landet, og indgå i en ungdomskultur, hvor han fik mulighed for at blive en del af et større
fællesskab og blive endnu bedre til at tale dansk.
Integrationsforsøg
Til trods for denne unge mands traumesymptomer og de udfordringer han har haft med manglende
skolegang hjemlandet har han knoklet for at opfylde de betingelser, der kæves for, at han kan blive
inkluderet i det danske samfund og erhverver en tilknytning til landet.
Spørgsmålene der nu er tilbage er:
Hvilken
betydning vil det få for denne unge mand at komme tilbage til Afghanistan uden nogen
tilknytning i form af familie og øvrigt netværk. Og han ikke vil kunne komme ind i Iran, da hans
familie ikke er registreret her?
Hvilken
betydning vil det få for ham, at han ikke kan skrive eller læse på sit modermål?
Hvor
ligger ansvaret for at denne unge mands sag har varet over et år fra Dansk
Flygtningehjælp sender anmodningen om opholdstilladelsen til udlændingestyrelsen, at få
vurderet i betragtning af, at man den 23. Maj 2013 meddelte opholdstilladelse ud fra en
vurdering om, at en tilbagevenden til Afghanistan ville være uden familiemæssig netværk
og dermed en reel nødsituation?
Bak-Op
Kløvervej12,st. dør 3, 4000 Roskilde
Tlf. 2223 9293 (Peter) Tlf. 2223 4493 (Annette)
e-mail
[email protected]
web adresse
www.Bak-op.dk
CVR-nr. 26 48 78 97
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 4/4- 16 fra Socialpædagogisk opholdssted Bak-Op vedr. afslag på ophold til ung der kom som flygtninge barn
1616458_0002.png
Hvorfor
er denne unge mand ikke blevet interviewet tidligere? og ligger der heri en
procedurefejl, idet han indirekte har fået stillet i udsigt, at hans integrationsforsøg
antageligt ville medføre opholdstilladelse.
Har
det ingen betydning at denne unge mands egentlige tilknytningsforhold er i Danmark,
hvor hans tilknytning er dannet til de voksen på hans bosted, som har støttet ham i
bestræbelserne på at klare livsvilkårene om integration sideløbende med en bearbejdelse
af tidligere traumeoplevelser har fundet sted og en støtte i den stressfulde tilværelse det er
at leve uden at vide sig sikker på, om man kan blive i det land, hvor man bestræber sig på
at knytte an?
Har
det ingen betydning, at afgørelsen om afslag om ophold i landet, har så store
personlige omkostninger og at der samtidig er tale om en ung mand, der i alle de år han
har levet i Danmark på alle tænkelige måder, har gjort alt, hvad han har kunnet for at
tilpasse sig i forhold til at blive en velintegreret samfundsborger?
Det er med denne skrivelse vores håb, at der kan skabes fokus på de store personlige
omkostninger de lovmæssige forhold § 9c har for de børn og unge, vi har givet en
midlertidig opholdstilladelse efter. Børn og unge, som vi har støtter til integration og
hermed indirekte har givet forhåbninger til om et liv i Danmark. Børn og unge, som vi
ender med at udvise til ingenting med trusler på livet og en større begrænsning i at kunne
klare sig i det hjemland, de forlod år tilbage.
Med venlig hilsen
Ann-Jeanette Weitling
Psykolog
Annette Olsson
Daglig leder Botilbuddet
Bak-Op
Kløvervej12,st. dør 3, 4000 Roskilde
Tlf. 2223 9293 (Peter) Tlf. 2223 4493 (Annette)
e-mail
[email protected]
web adresse
www.Bak-op.dk
CVR-nr. 26 48 78 97