UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 119
Offentligt

RAPPORT JANUAR 2016

Evaluering af kommunernes

brug af integrationskontrakter og

helbredsmæssige vurderinger

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse

Baggrund – Evalueringens metode

Resumé – Hovedresultater og anbefalinger

Side 3

Side 7

Del 1:

Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Resultater fra journalanalysen

Resultater fra fokusgruppeinterview med kommunale aktører

Side 13

Side 14

Side 25

Side 28

Del 2:

Evaluering af kommunernes brug af helbredsmæssige vurderinger

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Resultater fra journalanalysen

Resultater fra interviews med læger

Resultater fra fokusgruppeinterviews med kommunale aktører

Side 33

Side 36

Side 44

Side 47

Side 49

Bilagsmateriale

Side 54

SIDE 2

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGSMETODE

Evalueringsmetode

Evalueringen bygger på følgende metoder:

►

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser omfattende alle kommuner.

Undersøgelserne omfatter ledere og praktikere i kommunerne.

I alt har 69 ledere med ansvar for integrationsindsatsen i 69 kommuner

deltaget i evalueringen. Det svarer til en svarprocent på 79,3 pct.

I alt har 132 praktikere med erfaring i at arbejde med integrations-

kontrakter og helbredsmæssige vurderinger deltaget i spørgeskema-

undersøgelsen. I alt har sagsbehandlere fra 63 kommuner deltaget i

evalueringen. Det svarer til en svarprocent på 72 pct.

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter i alt 83 kommuner, hvor enten leder eller

praktikere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Det svarer til, at 90 pct.

af alle kommuner (uden ”nul-kvote”-kommuner) har deltaget i spørge-

skemaundersøgelsen.

►

LG Insight har gennemført 7 fokusgruppeinterviews med kommunale sags-

behandlere m.m., der har erfaring i at arbejde med integrationskontrakter

og helbredsmæssige vurderinger.

3 fokusgruppeinterviews har omhandlet kommunernes brug af integrations-

kontrakterne. I alt har 20 kommunale sagsbehandlere med erfaring i at arbejde

med integrationskontrakter fra 11 kommuner deltaget i fokusgruppeinterviews.

4 fokusgruppeinterviews har omhandlet kommunernes brug af helbredsmæssige

vurderinger. I alt har 27 sagsbehandlere med erfaring i at arbejde med helbreds-

mæssige vurderinger fra 14 kommuner deltaget i fokusgruppeinterviews.

Samlet set har 22 kommuner deltaget i fokusgruppeinterviews.

►

LG Insight har gennemført 4 personlige interviews med praktiserende læger

om brugen af de helbredsmæssige vurderinger.

►

LG Insight har i 5 udvalgte kommuner gennemført journalanalyser af 100

integrationskontrakter og 100 helbredsmæssige vurderinger. Journalanaly-

serne har afdækket kommunernes overholdelse af integrationslovens regler

i forhold til bl.a. at udarbejde integrationskontrakter samt tilbyde helbreds-

mæssige vurderinger m.m.

SIDE 3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGSMETODE

Spørgeskemaundersøgelsen har især afdækket viden om kommunernes over-

holdelse af integrationslovens regler om, at:

►

Kommunen og den enkelte udlænding skal underskrive en integrations-

kontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab inden

1 måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret.

►

Integrationskontrakten skal bygge på en vurdering af den enkelte udlæn-

dings individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets

behov.

►

Integrationskontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller

uddannelsesmål og de tilbud, der sikrer, at målene opfyldes.

►

Det skal fremgå af integrationskontrakten, hvilke sanktioner der gælder ved

afvisning af arbejde eller manglende deltagelse i aktiviteter uden rimelig grund

►

Kommunens pligt til løbende efter behov at følge op på integrations-

kontrakten inden for de tidsfrister, der er fastsat i integrationsloven.

►

Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

en helbredsmæssig vurdering snarest muligt og inden 3 måneder efter, at

kommunen har overtaget integrationsansvaret.

►

Kommunen skal indarbejde resultatet af den helbredsmæssige vurdering i

integrationsplanens udredningsdel.

►

Kommunens opfølgning på en gennemført helbredsmæssig vurdering.

Derudover har spørgeskemaundersøgelsen afdækket viden om, hvordan kom-

munerne inddrager og motiverer borgerne ved brug af integrationskontrakt

eller helbredsmæssig vurdering. I spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne

givet vurderinger af både kontrakten og de helbredsmæssige vurderinger samt

vurderinger af samarbejdet med de praktiserende læger m.m.

Fokusgruppeinterviews har især afdækket viden om:

►

Kommunernes erfaringer med integrationskontrakten som redskab til at

beskrive udlændingens situation og behov med henblik på at fremme ud-

lændingens vej til beskæftigelse, herunder pege på fordele og ulemper ved

integrationskontrakten samt forslag til forbedringer heraf.

►

Kommunernes erfaringer med helbredsmæssige vurderinger som redskab

i integrationsindsatsen til en tidlig afdækning af den enkelte udlændings

psykiske og fysiske helbredsforhold, herunder fordele og ulemper ved

helbredsmæssige vurderinger samt forslag til forbedringer heraf.

SIDE 4

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGSMETODE

Journalanalyserne har i evalueringen afdækket viden om kommunernes

overholdelse af integrationslovens regler om, at:

►

Kommunen og den enkelte udlænding skal underskrive en integrations-

kontrakt inden 1 måned efter, at kommunen har overtaget integrations-

ansvaret samt krav om opfølgning.

►

Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte en helbreds-

mæssig vurdering inden 3 måneder efter, at kommunen har overtaget

integrationsansvaret samt krav om opfølgning.

Centrale afgrænsninger

Evalueringen omfatter ikke evaluering af integrationsplanen. Integrationspla-

nen inddrages i de sammenhænge, hvor der er snitflader mellem integrations-

planen og brugen af integrationskontrakter og helbredsmæssige vurderinger.

Det har ikke været muligt inden for evalueringsperioden at indhente samtykke-

erklæringer for udlændinge omfattet af journalanalyserne. LG Insight har der-

for ikke haft adgang til indholdet i integrationskontrakterne eller helbredsmæs-

sige vurderinger, men har alene undersøgt om de lovpligtige krav om udarbej-

delse, tilbudsgivning og opfølgning er overholdt.

I rapporten fremstilles resultater fra spørgeskemaundersøgelsen særskilt for

henholdsvis ledere med ansvar for integrationsindsatsen i kommunerne, og

sagsbehandlere med praktisk erfaring i at arbejde med integrationskontrakter

og helbredsmæssige vurderinger. Spørgeskemaundersøgelsen har været gen-

nemført anonymt, og LG Insight har ikke undersøgt, om der f.eks. i de enkelte

kommuner er overensstemmelse mellem svar angivet af de enkelte sagsbehand-

lere og svar angivet af lederen i samme kommune.

I de tilfælde hvor der er uoverensstemmelser mellem resultater fra henholdsvis

ledere og sagsbehandlere, har vi alene fremhævet disse overordnede forskelle,

men har ikke vægtet resultaterne i forhold til hinanden.

Spørgeskemaundersøgelsen har omfattet i alt 132 sagsbehandlere i 63 kommuner.

I de fleste kommuner har 2 sagsbehandlere udfyldt spørgeskemaet, mens 3

sagsbehandlere i enkelte kommuner har deltaget i undersøgelsen. Sammenlig-

net med spørgeskemaundersøgelsen for ledere betyder det, at nogle kommuner

vil være overrepræsenteret, da der er variation i antallet af respondenter, der

har besvaret undersøgelsen fra hver kommune. Denne potentielle datamæssige

skævvridning blandt kommunerne er bl.a. søgt imødekommet ved kontrol for

fordelingen af svar blandt kommunerne i forhold til de enkelte spørgsmål. Der-

ved sikres, at enkelte kommuner ikke trækker resultaterne i en bestemt retning.

Udsagn, vurderinger samt anbefalinger fra ledere og praktikere (både fra spørge-

skemaundersøgelsen samt fokusgruppeinterviews) bygger på aktørernes egne

tilkendegivelser. Ingen udsagn, vurderinger samt anbefalinger er blevet efter-

prøvet eller kvalitetsvurderet af LG Insight.

SIDE 5

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGSMETODE

Rapportens struktur

Rapporten er struktureret på følgende vis:

►

I forlængelse af dette afsnit gives et resumé af centrale resultater fra evalue-

ringen af kommunernes brug af integrationskontrakter og helbredsmæssige

vurderinger. Resuméet indeholder desuden en kort fremstilling af aktører-

nes forslag til forbedringer af såvel integrationskontrakt som helbredsmæs-

sige vurderinger.

►

I første hovedafsnit fremstilles resultater af evalueringen af kommunernes

brug af integrationskontrakten.

►

I andet hovedafsnit fremstilles resultater af evalueringen af kommunernes

brug af helbredsmæssige vurderinger.

►

I bilagsmaterialet gives en uddybende beskrivelse af evalueringsmetoderne,

herunder den tekniske gennemførelse af evalueringen.

I evalueringen bruger vi betegnelsen udlændinge om den samlede gruppe af

udenlandske statsborgere, der får opholdstilladelse i Danmark. Vi bruger

betegnelsen om såvel flygtninge, der har fået opholdstilladelse på baggrund af

asyl som familiesammenførte til flygtninge.

Integrationskontrakt og helbredsmæssige vurderinger

3 MÅNEDER

UDARBEJDE

INTEGRATIONSKONTRAKT

LØBENDE OPFØLGNING PÅ

INTEGRATIONSKONTRAKT

F.EKS. HVER 3 MÅNED

SENEST EFTER

TILBYDE NYANKOMNE

UDLÆNDINGE OG

FAMILIESAMMENFØRTE EN

HELBREDSMÆSSIG VURDERING

1 MÅNED

LØBENDE

Om Integrationskontrakten:

►

Den har været obligatorisk for alle nyankomne

flygtninge og familiesammenførte siden 2006.

Integrationskontrakten skal udarbejdes senest 1 måned

efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret

Den skal beskrive omfanget og indholdet af den

enkeltes integrationsprogram, herunder

danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.

Om den helbredsmæssige vurdering:

►

Den helbredsmæssige vurdering blev indført ved en

ændring af integrationsloven den 1. juli 2013.

Formålet er en tidlig afdækning af fysiske og psykiske

helbredsproblemer, så kommunens integrationsindsats

kan tage højde for udlændingens aktuelle helbred og

behandlingsbehov.

Kommunen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering

til alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

De berørte nyankomne flygtninge og familiesammenførte

er ikke forpligtede til at tage imod tilbuddet.

Kommunerne skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering

senest 3 måneder efter, at kommunen har overtaget

integrationsansvaret, mens den helbredsmæssige vurde-

ring er et stående tilbud i den 3-årige integrationsperiode.

►

SIDE 6

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESUMÉ

Resumé

Integrationskontrakt – Centrale resultater

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver 65 pct. af ledere med ansvar for

integrationsindsatsen i kommunerne og 64 pct. af sagsbehandlere, der udar-

bejder integrationskontrakter, at de ”altid” udarbejder integrationskontrakten

inden for tidsfristen på 1 måned.

99 pct. af lederne og 92 pct. af sagsbehandlerne vurderer, at mere end 80 pct.

af integrationskontrakterne oprettes rettidigt.

1 pct. af lederne og 8 pct. af praktikerne vurderer i spørgeskemaundersøgelsen,

at under 80 pct. af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte får inte-

grationskontrakten udarbejdet inden for tidsfristen på 1 måned.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af kommunerne efterkommer

et eventuelt efterslæb allerede den følgende måned efter, at kommunen skulle

have udarbejdet en integrationskontrakt. Det er kun i få kommuner og få tilfæl-

de, at tidsfristerne overskrides væsentligt.

I evalueringen tilkendegiver 72 pct. af lederne og 82 pct. af praktikerne, at de i

mere end 80 pct. af integrationskontrakterne opfylder de lovbestemte krav om

opfølgning på integrationskontrakterne inden for de tidsfrister, der er fastsat i

integrationsloven

84 pct. af lederne og 86 pct. af praktikerne vurderer i spørgeskemaundersøgel-

sen, at mere end 80 pct. af integrationskontrakterne tager individuelle hensyn.

85 pct. af lederne og 87 pct. af praktikerne vurderer, at der i mere end 80 pct. af

integrationskontrakterne er fastlagt tydelige beskæftigelses- eller uddannelses-

mål for integrationsindsatsen.

Der er uenighed blandt ledere og praktikere om, hvorvidt information om

sanktionsmuligheder tydeligt fremgår af integrationskontakterne. 82 pct. af

praktikerne og 54 pct. af lederne oplyser, at sanktionsmuligheder ”altid” eller

”næsten altid” beskrives tydeligt i integrationskontrakterne.

SIDE 7

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESUMÉ

Resultater fra journalanalyserne

Gennemgangen af 100 integrationskontrakter i 5 kommuner viser, at kommu-

nerne generelt overholder kravet om, at der skal udarbejdes en integrationskon-

trakt senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret.

Journalanalysen viste, at 88,5 pct. af kontrakterne blev udarbejdet inden for

den første måned fra kommunerne overtog integrationsansvaret.

11,5 pct. af integrations-

kontrakterne blev således

ikke udarbejdet rettidigt

ifølge integrationsloven.”

11,5 pct. af integrationskontrakterne blev således ikke udarbejdet rettidigt iføl-

ge integrationsloven. I gennemsnit var kommunerne 52 dage forsinket med de

integrationskontrakter, som ikke blev udarbejdet inden for tidsfristen.

Journalanalyserne viser, at kommunerne ikke altid overholder frister i forbin-

delse med den efterfølgende opfølgning. 72 pct. af alle opfølgningskontakter er

blevet gennemført inden for tidsfristen på 3 måneder. 28 pct. af opfølgningerne

blev ikke afholdt rettidigt med de hyppigheder integrationsloven foreskriver.

Sammenvejede resultater

Evalueringen viser sammenfattende, at hovedparten af kommunerne udarbej-

der integrationskontrakten senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget

ansvaret for integrationsindsatsen. I tilfælde af forsinkelser, vil de fleste kom-

muner nå at udarbejde kontrakten 1 måned efter fristens udløb.

Både spørgeskemaundersøgelsen og journalanalyserne viser, at kommunerne

har større udfordringer med at overholde integrationslovens krav om hyppige

opfølgningskontakter – oftest senest hver tredje måned. I evalueringen oplyser

et flertal af ledere (72 pct.) og praktikere (67 pct.), at de ikke opnår opfølgnings-

kontakterne til tiden. Tilsvarende dokumenterede journalanalyserne, at 28 pct.

af kontrakterne ikke blev fulgt op på rettidigt.

Evalueringen viser, at hovedparten af kommunerne mener, at integrations-

kontrakterne tager individuelle hensyn og har tydelige mål om job eller uddan-

nelse. Derimod giver evalueringen ikke noget tydeligt svar på, om der i integra-

tionskontrakterne er tydelig information om sanktionsmuligheder ved eventuel

manglende overholdelse af kontrakten.

Integrationskontrakt – Forslag til forbedringer

I fokusgruppeinterviewene er aktørerne blevet opfordret til at komme med for-

slag til, hvordan arbejdet med integrationskontrakterne kan styrkes yderligere.

Neden for præsenteres kommunale aktørers anbefalinger.

Aktørerne har givet følgende forslag til at styrke brugen af integrationskontrakten:

►

Der bør udarbejdes klare anvisninger eller eksempler på ”gode forløb”, hvor

kontrakten over en proces udfoldes både i baggrundsskrivelser samt mål og

delmål for integrationsindsatsen. Enkelte peger på ”forløbsprogrammer”

eller ”voksenudredningsmetoden” som modeller, der kan inspirere i forhold

til at vise aktørerne, hvordan integrationskontrakten over et forløb gradvist

bliver mere fokuseret på bredere integrationsfaglige hensyn, men uden at

det klare beskæftigelsesfaglige perspektiv ændres.

SIDE 8

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESUMÉ

►

Generelt er aktørerne enige i, at det er hensigtsmæssigt at udarbejde en

integrationskontrakt senest efter 1 måned. Aktørerne ser dog gerne, at der

gives mere fleksible muligheder for opfølgning, så opfølgningskontakterne

individuelt kan tilpasses udlændingens behov.

►

Aktørerne anbefaler, at integrationskontrakt og integrationsplan bør lægges

sammen, så dele af integrationsplanens bredere fokus på hele livssituatio-

nen inddrages i integrationskontrakten. Aktørerne foreslår, at kontrakten

udvides med bredere baggrundsbeskrivelser af helbredsmæssige forhold,

sociale forhold i hjemlandet og i Danmark, civilsamfundsmæssige indsat-

ser, herunder deltagelse i fritids-/foreningstilbud osv.

►

Der bør udarbejdes materiale på flere sprog, der giver dækkende informati-

on om integrationskontrakten til udlændinge – herunder skal der informe-

res om eventuelle sanktionsmuligheder, hvis aftaler ikke overholdes.

►

IT-systemerne understøtter ikke altid administrativt lette og smidige

arbejdsgange. Aktørerne peger på, at fastlåste registreringskrav i

IT-systemerne er uhensigtsmæssige og vanskeliggør brugen af kontrakten

som dokumentet, der samler vigtig viden og mål for integrationen.

►

Aktørerne anbefaler, at der løsnes for krav om revision af kontrakten og

ny underskrift i forbindelse med ajourføringer af baggrundsbeskrivelser.

Integrationsplanens opdeling af udredningsdel og indsatsdel kunne med

fordel overføres til integrationskontrakten, så der alene er krav om revision

af kontrakten i forbindelse med justering af indsatsdelen.

Helbredsmæssige vurderinger – Centrale resultater

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

I evalueringen svarer 73

pct. af lederne og 69 pct.

af sagsbehandlerne, at de

altid tilbyder nyankomne

udlændinge og familie-

sammenførte en helbreds-

mæssig vurdering inden

for de første 3 måneder.”

I evalueringen svarer 73 pct. af lederne og 69 pct. af sagsbehandlerne, at de al-

tid tilbyder nyankomne udlændinge og familiesammenførte en helbredsmæssig

vurdering inden for de første 3 måneder.

93 pct. af de kommunale ledere og 89 pct. af sagsbehandlerne svarer i spørge-

skemaundersøgelsen, at mere end 80 pct. af de nyankomne flygtninge m.v.

tilbydes en helbredsundersøgelse inden for tidsfristen.

Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke tilbydes rettidigt, når flere kommu-

ner at tilbyde den inden for den efterfølgende måned. Dette svarer 56 pct. af

lederne og 68 pct. af praktikerne.

9 pct. af lederne og 15 pct. af sagsbehandlerne oplyser, at de tilbyder den hel-

bredsmæssige vurdering mere end 3 måneder efter fristens udløb eller aldrig

når at få tilbudt udlændingen en helbredsundersøgelse.

Ikke alle aktører inddrager den helbredsmæssige vurdering i integrationspla-

nens udredningsdel. 27 pct. af lederne vurderer, at helbredsvurderingen indgår

i under 40 pct. af integrationsplanerne, mens det er 34 pct. af sagsbehandlerne.

SIDE 9

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESUMÉ

Ledere og praktikere har ikke samme opfattelse af, om der følges op på de

helbredsmæssige vurderinger i kommunerne. 77 pct. af lederne svarer i spørge-

skemaundersøgelsen, at der følges op på mere end 80 pct. af de helbredsmæssi-

ge vurderinger. Tilsvarende svarer 47 pct. af sagsbehandlerne, at der følges op

på mere end 80 pct. af de helbredsmæssige vurderinger.

En overvægt af såvel ledere som praktikere vurderer samarbejdet med de prak-

tiserende læger i forhold til udarbejdelse af helbredsmæssige vurderinger som

enten nogenlunde, godt eller rigtig godt. 38 pct. af lederne og 28 pct. af sags-

behandlerne vurderer, at samarbejdet er mindre godt eller dårligt.

Lederne er blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer, at de helbredsmæssige

vurderinger skaber værdi i forhold til tilrettelæggelsen af den integrations-

faglige indsats. 30 pct. af lederne svarer, at de helbredsmæssige vurderinger i

”høj grad” eller ”i meget høj grad” skaber værdi i forhold til tilrettelæggelsen af

integrationsindsatsen, mens 41 pct. mener, at de ”i nogen grad” har værdi for

integrationsindsatsen.

29 pct. af lederne tilkendegiver omvendt i evalueringen, at de helbredsmæssige

vurderinger i forhold til kommunernes integrationsindsats kun i mindre grad er

værdifulde eller er helt uden værdi.

Evalueringsresultater fra journalanalyser

Journalanalyser af 100 nyankomne udlændinge i 5 kommuner viser, at der i 72

pct. af tilfældene blev tilbudt en helbredsmæssig vurdering inden for tidsfristen

på de 3 måneder. I 28 pct. af tilfældene blev der ikke tilbudt en helbredsmæssig

vurdering inden for tidsfristen.

Journalanalyserne viser, at 70 pct. af udlændingene tog imod en helbredsmæs-

sig vurdering, mens 30 pct. ikke ønskede en helbredsmæssig vurdering. Efter-

følgende – dvs. efter de første tre måneder og inden for integrationsperioden - tog

en mindre andel (ca. 15 pct.) imod tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering.

Journalanalyserne viser, at kommunerne i 36 pct. af sagerne modtager de

helbredsmæssige vurderinger fra lægerne inden for tidsfristen på 30 dage fra

lægens modtagelse af anmodningen. En stor andel af de forsinkede helbreds-

mæssige vurderinger leveres til kommunen i den efterfølgende måned – dvs.

inden for 4 måneder. Evalueringen viser også, at 11 pct. af anmodningerne om

helbredsmæssige vurderinger aldrig leveres til kommunerne.

Sammenvejede resultater

Evalueringen viser, at hovedparten af de nyankomne flygtninge samt familie-

sammenførte tilbydes en helbredsundersøgelse inden for tidsfristen. Det vurde-

rer 9 ud af 10 kommunale ledere og 8 ud af 10 praktikere i evalueringen.

Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke tilbydes rettidigt, når flere kommu-

ner ifølge både ledere og praktikere at tilbyde den inden for den efterfølgende

måned efter fristens udløb.

SIDE 10

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESUMÉ

Ledere og praktikere er i evalueringen ikke helt enige i, om der også følges op på

de helbredsmæssige vurderinger i kommunerne. Godt 3/4 af lederne vurderer

i evalueringen, at der følges rettidigt op på hovedparten af de helbredsmæssige

vurderinger. Tilsvarende svarer godt halvdelen af praktikerne, at de sjældent

eller aldrig følger op på de helbredsmæssige vurderinger.

Praktikerne er blevet opfordret til at angive årsager til, at de i givet fald ikke kan

leve op til krav om opfølgning på de helbredsmæssige vurderinger. Hovedpar-

ten angiver travlhed som begrundelse, at ventetiden er lang, eller at borgerne

alligevel ikke møder op til undersøgelserne som forudsat.

En overvægt af såvel ledere som praktikere vurderer samarbejdet med de prak-

tiserende læger som enten nogenlunde, godt eller rigtig godt. 38 pct. af lederne

og 28 pct. af praktikerne vurderer i evalueringen samarbejdet med de praktise-

rende læger som mindre godt eller dårligt.

I interviews betoner hovedparten af praktikere, at de helbredsmæssige op-

lysninger er betydningsfulde for tilrettelæggelsen af den integrationsfaglige

indsats. De fremhæver, at det har central betydning, at de helbredsmæssige

undersøgelser gennemføres tidligt, så integrationsindsatsen kan tilrettelægges

med de hensyn, der skal tages til udlændingens helbredsmæssige forhold.

Helbredsmæssige vurderinger

– forslag til forbedringer

I interviews med læger har lægerne givet følgende forslag til indsatser, der kan

forbedre kvaliteten og brugen af de helbredsmæssige vurderinger:

►

De kommunale sagsbehandlere skal styrke rådgivningen af udlændingene i

forhold til de helbredsmæssige vurderinger, så borgerne dels møder op – og

dels møder mere forberedte op til undersøgelsen.

►

Kommunerne skal i forbindelse med anmodningen mere grundigt videre-

sende relevante oplysninger om udlændingen, herunder især pege på

eventuelle iagttagelser eller bekymringer omkring borgerens psykosociale

situation. Det er især vigtigt, hvis PTSD skal afdækkes i forbindelse med

den første samtale hos den praktiserende læge.

►

En stor gruppe flygtninge og familiesammenførte dukker ikke op til under-

søgelsen eller er raske. Lægerne foreslår, at der kan gennemføres indledende

screeninger, hvor de indledende undersøgelser gennemføres af sygeplejer-

sker eller af sociallæger i kommunerne, inden den helbredsmæssige under-

søgelse gennemføres af egen praktiserende læge.

►

Kommunerne bør tilbyde ledsagerordninger, så flere udlændinge kommer til

undersøgelserne (enten i form af mentorordninger, frivillige eller sammen

med egen sagsbehandler).

SIDE 11

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESUMÉ

►

Kommunerne skal i god tid formidle viden til de lokale læger om, hvor man-

ge nyankomne flygtninge og familiesammenførte der kommer, og som kan

forventes at skulle have en helbredsmæssig vurdering. Det er nyttig viden,

som lægerne kan bruge til at dimensionere egen kapacitet.

►

De helbredsmæssige undersøgelser bør gennemføres af de praktiserende

læger, så flygtninge og familiesammenførte i forbindelse med den helbreds-

mæssige undersøgelse introduceres til egen læge.

De kommunale aktører peger i fokusgruppeinterviewene på følgende forslag,

der kan styrke brugen af de helbredsmæssige vurderinger:

►

Den lægefaglige undersøgelse bør påbegyndes allerede i asylfasen (fase 2,

når der er bevilliget opholdsgrundlag), og de lægefaglige vurderinger fra

asyloperatøren bør mere systematisk overdrages til både modtager-kommu-

ne og praktiserende læge.

►

Kvaliteten af de helbredsmæssige vurderinger skal styrkes, så både somati-

ske og psykosociale forhold bliver afdækket. I flere tilfælde er der behov for

flere samtaler og undersøgelser for at afdække forhold i livssituationen eller

traumer for såvel forældre som børn.

►

Kommunerne skal mere uddybende anmode om en helbredsmæssig vur-

dering, og kommunerne bør i langt højere grad understøtte anmodningen

med relevante baggrundsoplysninger, ligesom anmodningen også så vidt

muligt bør udpege specifikke undersøgelsesområder, hvis sagsbehandleren

f.eks. er bekymret for PTSD el. lign.

►

Lægerne bør solidarisk finde løsninger på organisering af arbejdet med de

helbredsmæssige vurderinger. På baggrund af kvotedata m.m. bør lægerne

i hver kommune fordele opgaverne mellem sig under hensyntagen til både

kvalitet og overholdelse af tidsfrister.

►

Der bør afholdes fælles temamøder eller kurser mellem de kommunale

sagsbehandlere og praktiserende læger, så samarbejdsformer og fælles

kompetencer kan udvikles. Derudover peger de kommunale aktører på, at

de praktiserende læger har behov for særlige kompetenceudviklende tilbud,

der styrker deres lægefaglige kompetencer i forhold til udlændinge og arbej-

det med helbredsmæssige vurderinger.

SIDE 12

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

RAPPORT JANUAR 2016

Evaluering af kommunernes

brug af integrationskontrakter

DEL 1

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Resultater fra

spørgeskema-

undersøgelsen

Kommunernes overholdelse af tidsfrister

I spørgeskemaundersøgelsen er de kommunale aktører blevet spurgt til, i hvor

høj grad integrationskontrakter i kommunen underskrives med en erklæring

om aktivt medborgerskab inden 1 måned efter, at kommunen har overtaget

ansvaret for integrationsindsatsen. Resultatet fremgår af figur 1 nedenfor:

Figur 1. I hvor høj grad vurderer du, at integrationskontrakter

i din kommune underskrives inden 1 måned efter, at

kommunen har overtaget integrationsindsatsen?

64%

65%

28%

33%

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

kontrakterne)

Under 80 pct. af kontrakterne

Praktikere

Ledere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=69, praktikere/N=126).

65 pct. af ledere med ansvar for integrationsindsatsen i kommunerne svarer, at

integrationskontrakten altid udarbejdes og underskrives senest 1 måned efter,

at kommunen har overtaget integrationsindsatsen. Tilsvarende svarer 64 pct.

af sagsbehandlerne, at de overholder tidsfristen på 1 måned.

33 pct. af lederne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de ”næsten altid” over-

holder tidsfristen på 1 måned. Samlet svarer 98 pct. af lederne i undersøgelsen,

at de altid eller næsten altid overholder lovens krav – dvs. mere end 80 pct. af

de nyankomne udlændinge får udarbejdet en integrationskontrakt senest 1

måned efter ankomsten til kommunen.

SIDE 14

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

8 pct. af praktikerne i kommunerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at

under 80 pct. af de nyankomne udlændinge får udarbejdet integrationskontrak-

ten til tiden. Tilsvarende svarer 1 pct. af lederne, at under 80 pct. af kontrakter-

ne ikke udarbejdes inden for fristen på 1 måned.

65 PCT. AF KOMMUNERNE OVERHOLDER TIDSFRISTEN PÅ 1 MÅNED

I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver 65 pct. af ledere med ansvar for

integrationsindsatsen i kommunerne, at de udarbejder integrationskontrakten

inden for tidsfristen på 1 måned. 35 pct. svarer, at de ikke overholder tidsfristen. ”

De kommunale aktører er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om,

hvornår integrationskontrakterne oftest bliver udarbejdet, hvis kommunen ikke

når at udarbejde kontrakten inden for fristen på 1 måned. Det fremgår af figur

2, at ca. 64 pct. af lederne og ca. 79 pct. af praktikerne svarer, at kontrakten i så

tilfælde udarbejdes inden for 1 måned efter fristens udløb (jf. figur 2).Kilde:

Figur 2: I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en

integrationskontrakt inden for den første måned efter, at

kommunen har overtaget integrationsansvaret, hvornår bliver den

så oftest indgået?

64,2%

79,4%

34,3%

15,0%

1,5%

5,6%

Inden for 1 måned efter fristens udløb

1 til 3 måneder efter fristens udløb

Mere end 3 måneder efter fristens

udløb

Ledere

Insight (Ledere/N=67, praktikere/N=107).

Praktikere

En større andel af ledere end praktikere svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at

eventuelle ikke-indgåede kontrakter inden for tidsfristen når at blive udarbejdet

1 til 3 måneder efter fristens udløb. Derimod er der lidt flere praktikere, der

svarer, at ikke-udarbejdede integrationskontrakter inden for fristen først bliver

udarbejdet mere end 3 måneder efter fristens udløb.

Evalueringen viser, at hovedparten af kommunerne når at udarbejde integrations-

kontrakten senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for

integrationsindsatsen. I tilfælde af forsinkelser vil de fleste kommuner nå at

udarbejde kontrakten 1 måned efter fristens udløb.

SIDE 15

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Praktikerne har i evalueringen angivet forskellige årsager til, at de eventuelt

ikke når at udarbejde integrationskontrakten senest 1 måned efter, at udlæn-

dingen er ankommet til kommunen. 80 pct. af praktikerne angiver, at travlhed

er årsag til, at de ikke når at udarbejde kontrakten inden for tidsfristen. Derud-

over angiver 20 pct., at sygdom hos udlændingen og/eller indhentning af

lægefaglige oplysninger kan forsinke udarbejdelse af integrationskontrakten.

Opfølgning på integrationskontrakten

Ifølge integrationsloven skal kommunerne foretage opfølgning på integrations-

kontrakterne. Hvis udlændingen modtager kontanthjælp eller integrationsydel-

se, skal kommunerne følge op på integrationskontrakten mindst hver 3. måned.

I spørgeskemaundersøgelsen har såvel ledere som sagsbehandlere inden for

integrationsområdet i kommunerne svaret på, om de løbende følger op på

integrationskontrakterne inden for de tidsfrister, der er fastsat i integrationsloven.

Aktørernes svar fremgår af figur 3 nedenfor.

Figur 3: I hvor høj grad vurderer de kommunale aktører, at der

løbende bliver fulgt op på integrationskontrakterne inden for de

tidsfrister, der er fastsat i integrationsloven?

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

kontrakterne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

kontrakterne)

Omkring halvdelen (40-59 pct. af

kontrakterne)

Under halvdelen (20-39 pct. af

kontrakterne)

Sjældent (1-19 pct. af kontrakterne)

Aldrig

28%

33%

44%

19%

49%

Praktikere

Ledere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=68, praktikere/N=121).

28 pct. af lederne og 33 pct. af praktikerne svarer, at de altid foretager opfølg-

ning på integrationskontrakterne inden for de tidsfrister, der er fastsat i

integrationsloven. Der er således et flertal af såvel ledere som praktikere, som

oplyser, at de ikke når opfølgning inden for integrationslovens tidsfrister.

72 pct. af lederne og 82 pct. af praktikerne oplyser, at de ”altid” eller ”næsten altid”

når opfølgningen inden for tidsfristerne – dvs. at mere end 80 pct. af integrations-

kontrakterne følges op til tiden. 9 pct. af lederne og 10 pct. af praktikerne svarer, at

under 40 pct. af kontrakterne følges op inden for tidsfristerne.

SIDE 16

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

ET FLERTAL AF KOMMUNERNE NÅR IKKE OPFØLGNING TIL TIDEN

I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver 72 pct. af lederne og 67 pct. af prakti-

kerne, at de ikke opfylder integrationslovens krav om opfølgning på integrations-

kontrakterne inden for de tidsfrister, der er fastsat i integrationsloven.”

Individuelle hensyn i integrationskontrakterne

I spørgeskemaundersøgelsen har de kommunale aktører vurderet, om integra-

tionskontrakterne bygger på en vurdering af den enkelte udlændings individu-

elle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Aktørernes

svar fremgår af figur 4 på den efterfølgende side.

43 pct. af lederne og 56 pct. af praktikerne svarer i evalueringen, at kontrakterne

”altid” bygger på individuelle hensyn til den enkelte udlændings færdigheder og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

84 pct. af lederne og 85 pct. af praktikerne vurderer i spørgeskemaundersøgelsen,

at mere end 80 pct. af integrationskontrakterne opfylder integrationslovens krav

om at bygge på individuelle hensyn.

3 pct. af lederne og 8 pct. af praktikerne vurderer, at under 60 pct. af kontrak-

terne tager hensyn til den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger

samt arbejdsmarkedets behov.

INTEGRATIONSKONTRAKTERNE TAGER INDIVIDUELLE HENSYN

84 pct. af lederne og 85 pct. af praktikerne vurderer i spørgeskema-

undersøgelsen, at integrationskontrakterne bygger på individuelle hensyn.”

SIDE 17

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Figur 4: I hvor høj grad vurderer aktørerne, at

integrationskontrakterne bygger på en vurdering af den

enkelte udlændings individuelle færdigheder og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov?

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

kontrakterne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

kontrakterne)

Omkring halvdelen (40-59 pct. af

kontrakterne)

Under halvdelen (20-39 pct. af

kontrakterne)

Sjældent (1-19 pct. af kontrakterne)

Aldrig

12%

Praktikere

29%

43%

56%

41%

Ledere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=69, praktikere/N=126).

Job- og uddannelsesmål i integrationskontrakterne

Det fremgår af integrationsloven (§19, stk. 4), at integrationskontrakten skal

beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og de tilbud, der

sikrer, at målene opfyldes. I spørgeskemaundersøgelsen har såvel ledere som

sagsbehandlere vurderet, om kontrakterne opfylder dette krav.

Det fremgår af figur 5 på næste side, at 52 pct. af lederne og 60 pct. af praktikerne

vurderer, at integrationskontrakterne altid beskriver udlændingens job- eller

uddannelsesmål og de tilbud, der sikrer, at målene opfyldes. 85 pct. af lederne

og 87 pct. af praktikerne vurderer, at der i mere end 80 pct. af kontrakterne er

fastlagt beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål for integrationsindsatsen.

I fritekst angiver aktørerne forskellige årsager til, at kontrakterne ikke beskriver

job- eller uddannelsesmålet for integrationsindsatsen. Det skyldes enten

sygdom hos udlændingen, at der er igangsat en afdækning af de medbragte

kompetencer (evt. uddannelseskompetencer), eller at aktørerne afventer

resultaterne fra helbreds- eller kompetenceafdækningen.

SIDE 18

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Figur 5: I hvor høj grad vurderer aktørerne, at

integrationskontrakterne beskriver udlændingens beskæftigelses-

eller uddannelsesmål (og de aktiviteter, der sikrer, at målene

opfyldes)?

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af kontrakterne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

kontrakterne)

Omkring halvdelen (40-59 pct. af

kontrakterne)

Under halvdelen (20-39 pct. af

kontrakterne)

Sjældent (1-19 pct. af kontrakterne)

Aldrig

10%

Praktikere

33%

27%

52%

60%

Ledere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=69, praktikere/N=121).

JOB-/UDDANNELSESMÅL I INTEGRATIONSKONTRAKTERNE

85 pct. af lederne og 87 pct. af sagsbehandlerne vurderer, at der i mere end 80 pct.

af kontrakterne er fastlagt job- og/eller uddannelsesmål for integrationsindsatsen”

Sammenhæng mellem jobmål og

danskuddannelse i kontrakterne

Det er et krav i integrationsloven (jf. §19, stk. 4), at integrationskontrakten

beskriver forholdet mellem danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud i

integrationsprogrammet. 50 pct. af lederne og 61 pct. af sagsbehandlerne

oplyser i evalueringen, at kontrakterne altid opfylder dette krav.

82 pct. af lederne og 86 pct. af praktikerne vurderer, at forholdet mellem

danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud i integrationsprogrammet er

beskrevet i mere end 80 pct. af integrationskontrakterne. Kun 3 pct. af ledere

og praktikere oplyser i spørgeskemaundersøgelsen, at forholdet er beskrevet i

mindre end 40 pct. af integrationskontrakterne.

SIDE 19

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Figur 6: I hvor høj grad vurderer respondenterne, at

integrationskontrakterne beskriver forholdet mellem

danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud i

integrationsprogrammet?

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

kontrakterne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

kontrakterne)

Omkring halvdelen (40-59 pct. af

kontrakterne)

Under halvdelen (20-39 pct. af

kontrakterne)

Sjældent (1-19 pct. af kontrakterne)

Aldrig

Ledere

12%

Praktikere

32%

25%

50%

61%

Kilde: LG Insight (Ledere/N=68, praktikere/N=122).

Beskrivelse af sanktioner i integrationskontrakten

Det er beskrevet i integrationsloven, at det skal ”fremgå af kontrakten, hvilke

sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændin-

gen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen

uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der

er aftalt eller fastsat i kontrakten” (§19, stk. 5).

74 pct. af sagsbehandlere med erfaring i at udarbejde integrationskontrakter

oplyser, at kontrakterne tydeligt beskriver, hvilke sanktioner der gælder, hvis

udlændingen ikke følger integrationskontrakten. Modsat mener kun 35 pct. af

lederne, at kontrakten altid beskriver sanktionsmulighederne.

Det er således betydelige forskelle i ledernes og praktikernes vurderinger af, om

information om sanktionsmulighederne er beskrevet i integrationskontrakterne.

Mens 34 pct. af lederne vurderer, at sanktionsmulighederne er beskrevet i

under 60 pct. af kontrakterne, er det kun 14 pct. af praktikerne, der vurderer

det samme. Tilsvarende vurderer 18 pct. af lederne og kun 4 pct. af praktiker-

ne, at information om sanktioner aldrig beskrives i kontrakterne.

SIDE 20

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Figur 7: I hvor høj grad vurderer aktørerne, at

integrationskontrakterne tydeligt beskriver de sanktioner, der

gælder ved afvisning af arbejde eller manglende deltagelse i

aktiviteter uden rimelig grund?

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

kontrakterne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

kontrakterne)

Omkring halvdelen (40-59 pct. af

kontrakterne)

Under halvdelen (20-39 pct. af

kontrakterne)

Sjældent (1-19 pct. af kontrakterne)

Aldrig

Ledere

19%

35%

74%

12%

18%

Praktikere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=68, praktikere/N=118).

INFORMATION OM SANKTIONER I KONTRAKTERNE

Ledere og praktikere er uenige i, om information om sanktionsmuligheder tydeligt

fremgår af kontrakterne. 82 pct. af praktikerne og 54 pct. af lederne oplyser, at

sanktionsmuligheder ”altid” eller ”næsten altid” beskrives tydeligt i kontrakterne.”

Inddragelse af udlændingen i udarbejdelse af

integrationskontrakten

Det er et retssikkerhedsmæssigt krav, at borgeren skal have mulighed for at

medvirke ved behandlingen af sin sag, ligesom det fremgår i integrationsloven

(§19), at integrationskontrakten skal udarbejdes i samarbejde med udlændin-

gen, og at udlændingen med sin underskrift skal tage ansvar for integrations-

kontrakten og for sin egen integrationsindsats.

I spørgeskemaundersøgelsen er det afdækket, hvordan kommunen sikrer, at

borgeren forstår integrationskontraktens mål.

Langt hovedparten af de kommunale aktører – såvel ledere som praktikere

– oplyser, at integrationskontrakten gennemgås sammen med udlændingen.

Flere ledere mener, at der er udarbejdet informationsmateriale, der orienterer

SIDE 21

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

udlændingen om integrationskontrakten – det svarer henholdsvis til 33 pct. af

lederne og 5 pct. af praktikerne. Endelig peger aktørerne på, at der også i nogle

kommuner afholdes kurser eller informationsmøder, hvor udlændingen

informeres om integrationskontrakten samt rettigheder og pligter.

Under kategorien ”andet” fremhæver flere kommunale aktører i fritekst, at

dækkende tolkning på møder har stor betydning for, om udlændingen forstår

mål og indhold i integrationskontrakten. Andre fremhæver desuden, at de

sætter god tid af til første møde, hvor kontrakten udarbejdes, for herved at sikre

god tid til at gennemgå mål med borgeren.

Figur 8: Hvordan sikrer kommunerne, at borgeren forstår

integrationskontraktens mål?

99%

94%

33%

24%

15%

12%

Integrationskontrakten gennemgås

sammen med borgeren

Der er udarbejdet materiale til

borgeren, der orienterer om

integrationskontrakten

Der afholdes indledende kurser/

informationsmøder, hvor borgeren

introduceres til

integrationskontrakten

Andet (beskriv venligst).

Ledere

Praktikere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=67, praktikere/N=122)

Hvilke informationer bygger integrations-

kontrakterne på?

Det gælder for de fleste nyankomne udlændinge, at de kun har været i Danmark

i kort tid, og at der derfor er begrænset viden om deres ressourcer eller kompe-

tencer i forhold til job eller uddannelse. I spørgeskemaundersøgelsen er

aktørerne blevet spurgt til, hvilke informationer om udlændingens ressourcer

og kompetencer, de anvender i forbindelse med udarbejdelsen af kontrakten og

efterfølgende opfølgningssamtaler.

Det fremgår af figur 9 på næste side, at 51 pct. af lederne og 69 pct. af praktiker-

ne svarer, at de i forbindelse med udarbejdelse af kontrakterne anvender oplys-

ninger fra asyloperatørerne. Dermed er der en forholdsvis stor andel aktører, som

ikke anvender viden fra asylcentrene ved udarbejdelse af kontrakten.

SIDE 22

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

En overvægt af aktørerne svarer, at de inddrager oplysninger fra udlændingens

papirer om f. eks. uddannelsesforhold el. lign.

Svarene fra ledere og praktikere, i forhold til om de anvender oplysninger fra

kompetenceafdækningskurser, virksomhedsforløb eller helbredsmæssige vurde-

ringer, varierer. Flere ledere end sagsbehandlere oplyser, at kontrakterne bygger

på viden fra disse kilder. 37 pct. af sagsbehandlerne svarer f.eks., at de bruger

oplysninger fra den helbredsmæssige vurdering i integrationskontrakten, mens

hele 72 pct. af lederne mener det samme.

I kategorien ”andet” svarer praktikerne i fritekst, at de modtager oplysninger fra

samarbejdspartnere i kommunen (f.eks. familiekonsulenter eller mentorer),

ligesom enkelte også får oplysninger fra frivillige. Flertallet fremhæver, at de

primært baserer deres viden på mundtlige oplysninger fra borgerne selv.

Figur 9: Hvilken viden om borgerens kompetencer, tidligere

uddannelses- og erfaringsbaserede kompetencer, interesser og

ressourcer osv. inddrages ved indgåelse af

integrationskontrakten?

Oplysninger fra asylcenter

Oplysninger fra borgerens papirer

(uddannelsespapirer el. lign).

Oplysninger fra

kompetenceafdækningskurser

Oplysninger fra arbejdsprøvning eller

virksomhedsforløb

Oplysninger fra den helbredsmæssige

vurdering

Oplysninger fra sprogcenter

Andet (angiv anden viden)

Ledere

51%

69%

78%

93%

18%

28%

19%

45%

37%

25%

21%

38%

Praktikere

72%

Kilde: LG Insight (Ledere/N=67, praktikere/N=121)

SIDE 23

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

INFORMATION FRA ASYLOPERATØRERNE

51 pct. af lederne og 69 pct. af praktikerne svarer, at de i forbindelse med udarbej-

delse af integrationskontrakterne anvender oplysninger fra asyloperatørerne.

31 pct. af praktikerne svarer, at de ikke anvender oplysninger fra asylcentrene.”

I forbindelse med den løbende opfølgning anvender de kommunale aktører

især viden fra borgernes papirer, viden opnået gennem tilbud som virksom-

hedspraktik eller løntilskud, helbredsmæssige vurderinger samt oplysninger fra

leverandører af danskuddannelse (sprogskoler).

Det bemærkes, at 72 pct. af praktikerne oplyser, at de anvender oplysninger fra

de helbredsmæssige vurderinger i den løbende opfølgning på kontrakten. Når

en mindre andel praktikere svarede, at de anvendte oplysninger fra helbreds-

mæssige vurderinger ved kontraktens oprettelse skyldes det formentlig, at de på

dette tidspunkt endnu ikke har modtaget de helbredsmæssige vurderinger.

Figur 10: Hvilken viden om borgerens kompetencer, tidligere

uddannelses- og erfaringsbaserede kompetencer, interesser og

ressourcer osv. inddrages i forbindelse med den løbende

opfølgning af integrationskontrakten?

Oplysninger fra asylcenter

Oplysninger fra borgerens papirer

(uddannelsespapirer el. lign).

Oplysninger fra

kompetenceafdækningskurser

Oplysninger fra arbejdsprøvning

eller virksomhedsforløb

Oplysninger fra den

helbredsmæssige vurdering

Oplysninger fra sprogcenter

Andet (angiv anden viden)

12%

21%

Praktikere

46%

94%

71%

73%

72%

88%

68%

35%

60%

76%

78%

Ledere

SIDE 24

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA JOURNALANALYSEN

Resultater fra

journalanalysen

Baggrund

LG Insight har i 5 udvalgte kommuner gennemført journalanalyser af 100

integrationskontrakter. Journalanalyserne har til formål at afdække, om 5

udvalgte kommuner opfylder integrationslovens krav om udarbejdelse af

integrationskontrakter senest 1 måned efter, at kommunerne har overtaget

integrationsindsatsen. Derudover har vi undersøgt, om kommunerne følger

tidsfristerne for opfølgning på integrationskontrakterne.

Kommunerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige størrelser og regioner i

Danmark. I alt er der i de 5 kommuner gennemgået 100 sager for de først

boligplacerede udlændinge i perioden fra januar 2014 og frem.

Det har ikke været muligt at få adgang til integrationskontrakterne, da det i givet

fald ville forudsætte et samtykke fra udlændingen. Det har ikke været muligt at

indhente samtykke fra udlændingen inden for evalueringens korte tidsramme.

Journalanalyserne har derfor alene afdækket oplysninger vedrørende oprettelse

af integrationskontrakter og efterfølgende opfølgning, hvorimod det ikke har

været muligt at undersøge indholdet i integrationskontrakterne – f.eks. om

kontrakterne bygger på en vurdering af den enkelte udlændings individuelle

færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov el. lign.

Det skal understreges, at journalanalyserne gennemført i 5 udvalgte kommuner

ikke kan anses som værende repræsentative for samtlige kommuner som

helhed. Dertil ville et større antal gennemførte journalanalyser være påkrævet.

Resultaterne er alene indikatorer på kommunernes rettidighed på området og

skal ses i kombination med resultaterne fra de øvrige datakilder.

Overholdelse af tidsfrister for kontraktens

udarbejdelse

Journalanalyserne dokumenterer, at 88,5 pct. af kontrakterne blev udarbejdet

inden for den første måned fra kommunerne overtog integrationsansvaret. 11,5

pct. blev ikke udarbejdet rettidigt ifølge integrationsloven.

SIDE 25

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA JOURNALANALYSEN

Figur 11: Tidspunkt for gennemførelse af integrationskontrakter

Gennemført inden én måned

88,5%

Gennemført efter én måned

11,5%

Kilde: LG Insight, 100 journalanalyser i 5 udvalgte kommuner

Evalueringen viser, at de 5 kommuner i gennemsnit efter 23 dage har udarbej-

det integrationskontrakt for de nyankomne udlændinge, som kommunerne

overtog integrationsansvaret for fra primo januar 2014 og frem.

81,8 pct. af de nyankomne udlændinge, der ikke fik en integrationskontrakt

inden for tidsfristen, fik udarbejdet en integrationskontrakt den efterfølgende

måned. 18,2 pct. fik kontrakten udarbejdet mere end 3 måneder efter fristens

udløb. I gennemsnit var kommunerne 52 dage forsinket med de integrations-

kontrakter, som ikke blev udarbejdet inden for tidsfristen.

Figur 12. I de tilfælde hvor der ikke blev indgået en kontrakt

rettidigt, hvornår blev integrationskontrakten da udarbejdet?

Inden for 1 måned efter fristens udløb

82%

1-3 måneder efter fristens udløb

Mere end 3 mpneder efter fristens

udløb

18%

Kilde: LG Insight, 100 journalanalyser i 5 udvalgte kommuner

Journalanalyserne viser et nogenlunde ensartet billede for alle fem kommuner.

Der er således ingen af de undersøgte kommuner, der markant adskiller sig

positivt eller negativt i forhold til overholdelse af tidsfrister.

SIDE 26

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA JOURNALANALYSEN

Kommunernes overholdelse af frister for

opfølgning

LG Insight har gennem journalanalyser undersøgt, om de 100 integrations-

kontrakter i perioden januar 2014 og frem til udgangen af juni 2015 rettidigt er

blevet fulgt op i kommunerne.

Det fremgår af figur 13, at ca. 72 pct. af alle opfølgningskontakter er blevet

gennemført inden for tidsfristen på 3 måneder. Dermed er ca. 28 pct. af

opfølgningskontakterne ikke rettidigt blevet gennemført.

Figur 13. Kommunernes overholdelse af tidsfrister for

opfølgning på integrationskontrakter i fem udvalgte kommuner

Inden for fristen for opfølgning

71,7%

Uden for fristen for opfølgning

28,3%

Kilde: LG Insight, 100 journalanalyser i 5 udvalgte kommuner

Journalanalyserne viser et ensartet billede for alle fem kommuner. Der er

således ingen af de undersøgte kommuner, der markant adskiller sig positivt

eller negativt i forhold til overholdelse af tidsfrister for opfølgningskontakter.

SAGSANALYSER AF 100 INTEGRATIONSKONTRAKTER

Ca. 82 pct. af alle kontrakter blev udarbejdet inden for fristen på 1 måned fra

kommunerne overtog integrationsansvaret. Journalanalyserne viser, at kommu-

nerne har vanskeligere ved at overholde rettidighed på opfølgningerne. Ca. 72 pct.

af opfølgningskontakterne bliver overholdt til tiden.”

SIDE 27

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPE-

INTERVIEWS

Resultater fra

fokusgruppe-

interviews

LG Insight har gennemført tre fokusgruppeinterviews med i alt 20 kommunale

sagsbehandlere med erfaring i at arbejde med integrationskontrakter fra 11

forskellige kommuner. De 3 fokusgruppeinterviews har omhandlet kommuner-

nes brug af integrationskontrakterne. Derudover er aktørerne fremkommet med

forslag, der kan styrke brugen af integrationskontrakterne.

Fokusgruppeinterviewene er gennemført i november 2015.

Deltagerne i fokusgruppeinterviewene repræsenterer et bredt udsnit af sags-

behandlere fra 11 forskellige kommuner.

I dette afsnit præsenteres resultater fra de tre fokusgruppeinterviews.

Resultater fremstilles under følgende hovedtemaer:

►

Aktørernes muligheder for at overholde tidsfrister i forbindelse med

oprettelse af kontrakter og efterfølgende opfølgninger herpå

►

Aktørernes vurdering af styrker og eventuelle svagheder ved brugen af

integrationskontrakten til at sætte mål og indhold for integrationsindsatsen

for nyankomne udlændinge

►

Aktørernes oplevelse af udlændingens deltagelse i udarbejdelsen af

integrationskontrakten

►

Aktørernes oplevelse af sammenhængen mellem integrationskontrakten

og integrationsplanen

►

Aktørernes anbefalinger til om – og i givet fald på hvilke områder –

kontrakten kan forbedres

Deltagerne i fokusgruppeinterviews er blevet lovet anonymitet, hvorfor fremstil-

lingen alene fremhæver, at ”nogle” eller ”flere” kommuner har erfaringer med

eller anbefaler tiltag el. lign. Udtrykket ”nogle” refererer typisk til et mindre

antal end ”flere”, hvor sidstnævnte anvendes ved mere fælles erfaringer.

Overholdelse af tidsfrister

Deltagerne i fokusgruppeinterviews havde forskellige erfaringer med, om det

er muligt at overholde integrationslovens tidsfrister vedrørende udarbejdelse af

integrationskontrakten. Nogle aktører er pressede på tid, hvor det store antal

nyankomne flygtninge betyder, at det kan være svært at nå alle opgaver,

herunder at udarbejde kontrakten til tiden.

SIDE 28

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPE-

INTERVIEWS

Flere sagsbehandlere i fokusgruppeinterviewene fortæller, at de altid på første

møde med udlændingen starter på integrationskontrakten. Nogle udarbejder

en ”light” udgave, hvor danskuddannelse og evt. beskæftigelsesfaglige tilbud

bliver indarbejdet allerede fra start. Andre lagde vægt på, at kontrakten allere-

de fra start får afdækket udlændingens ressourcer og kompetencer, men at de

alligevel altid fik udarbejdet kontrakten inden for tidsfristen.

Flere aktører fremhævede, at udarbejdelsen af kontrakten bliver ledelsesmæs-

sigt prioriteret i deres kommune. Derimod er der en ledelsesmæssig forståelse

for at nedprioritere arbejdet med integrationsplanen, hvorfor praksis i flere

kommuner tilsyneladende kun i mindre omfang er at motivere de nyankomne

udlændinge til at tage imod en integrationsplan.

Når nogle praktikere i fokusgruppeinterviewene sagde, at de ikke altid kan nå

at udarbejde integrationskontrakten rettidigt, fremførte de både årsager knyttet

til egne ressourcer og forhold hos udlændingen. Travlhed gik igen som en vigtig

årsag til ikke at overholde tidsfrister. Derudover kunne sygdom hos udlændin-

gen og/eller afventning af oplysninger fra praktiserende læger eller samarbejds-

partnere i kommunen have betydning for overholdelse af frister.

Enkelte praktikere mente, at det vil være en fordel, hvis tidsfristen på 1 måned

blev udvidet. Det vil give mere ro til at indsamle de nødvendige oplysninger om

udlændingens helbredsforhold (bl.a. den helbredsmæssige vurdering), sociale

forhold, beskæftigelsesmæssige kompetencer osv. De lagde vægt på, at en god

integrationskontrakt allerede fra start bør bygge på dækkende viden om den

enkelte udlændings ressourcer og kompetencer.

Flertallet af praktikerne fandt dog, at fristen på 1 måned er passende. De frem-

førte, at det også for udlændingen er vigtigt så hurtigt som muligt at få klarhed

over, hvad der skal iværksættes af tilbud. Derudover argumenterede de med,

at kontrakten er fortløbende, og at kontrakten altid efterfølgende kan uddybes

med mere viden om borgerens baggrund, herunder med oplysninger fra de

helbredsmæssige vurderinger fra de praktiserende læger.

Flere praktikere var enige i, at det kan være vanskeligt at overholde kravet om

opfølgning hver 3. måned. De fleste mente, at kravet om faste opfølgningstids-

punkter er noget ufleksibelt at arbejde med. I den første periode er der oftest

brug for hyppige opfølgningsmøder, mens der senere i forløbet, når tilbud om

danskuddannelse og f.eks. virksomhedstilbud er iværksat, ikke altid er behov

for at mødes med borgeren hver tredje måned.

SIDE 29

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPE-

INTERVIEWS

Mål og indhold i integrationskontrakterne

Der var blandt praktikerne i fokusgruppeinterviewene bred enighed om, at

integrationskontrakten er et godt redskab i forhold til at beskrive udlændingens

baggrund samt sætte mål og indhold i integrationsprogrammet. Kun få argu-

menterede for, at kontrakten eventuelt kunne erstattes af ”min plan” for bl.a. at

styrke det beskæftigelsesfaglige mål.

De fleste praktikere fandt, at kontraktens elementer med baggrundsbeskrivelse,

mål og delmål samt tilbudsbeskrivelse er tilfredsstillende. Det giver god mening

for udlændingen, at målet om selvforsørgelse bliver opdelt i delmål, hvor der

f.eks. i en delperiode på 6 måneder sættes delmål for danskuddannelse, kontakt

til arbejdsmarkedet osv. (”spis elefanten i småbidder”).

Der var enighed om, at det kunne være svært fra start at være specifik i forhold

til de beskæftigelsesfaglige mål. I starten er udlændingens kompetencer oftest

ikke afdækket, ligesom han/hun kan have urealistiske jobforventninger og

jobønsker. Jobmålet konkretiseres først over tid, hvorfor det kan være vanskeligt

fra start at opfylde kravet om et specifikt jobmål i integrationskontrakten.

Flere praktikere ønskede dels at udvide den helbredsmæssige beskrivelse i kon-

trakten og dels at lægge mere vægt på fremstillingen af udlændingens sociale

baggrund fra hjemlandet. De fremførte, at udlændingens sociale baggrund kan

have stor betydning for dennes identitet og integrationsstrategier.

Ønsket om at udvide kontrakten med en afdækning af bredere dele af borgerens

livsbaggrund og livssituation blev primært knyttet til ønsket om at lægge inte-

grationsplanen og kontrakten sammen til ét dokument. Der var blandt deltager-

ne i fokusgruppeinterviewene et stort ønske om at føje dele af integrations-

planen ind i kontrakten, så nyankomne udlændinge kun skal have udarbejdet

en integrationskontrakt og ikke tilbydes en integrationsplan.

Flere praktikere opfordrer til, at arbejdet med integrationskontrakterne bliver

betragtet som en proces, hvor baggrundsbeskrivelser og mål løbende bliver

beskrevet og konkretiseret. De lagde vægt på, at det er vigtigt for kvaliteten af

kontrakten, at den fortløbende udvides og bliver den ”plan”, hvor der skabes en

rød tråd i integrationsindsatsen både for borgeren og for aktørerne. De efterly-

ser eksempler på ”forløbsprogrammer” med inspiration fra ”rehabiliteringsfor-

løb” el. lign., hvor mål og indsatser udfoldes, og hvor der over en periode på

f.eks. 1 år arbejdes med alle relevante integrationsfaglige mål.

Praktikerne påpegede en række forhindringer i forhold til løbende at arbejde

med kontrakten som den gennemgående plan. De kommunale IT-systemer har

stor betydning for, hvordan praktikerne oplever arbejdet med kontrakten – og

deres brug af kontrakten. Nogle IT-systemer opleves som begrænsende i forhold

til baggrundsbeskrivelser, ligesom systemerne kræver registrering af faste

oplysninger, som ikke opleves relevante af praktikere. Praktikerne fremhæver

bestemte IT-systemer som meget begrænsende og bureaukratiske, mens de især

fremhæver IT-systemer med åbne og enkle registreringskrav som eksemplariske,

da de i højere grad kan tage individuelle hensyn.

SIDE 30

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPE-

INTERVIEWS

Fokusgruppeinterviewene antyder, at de kommunale IT-systemer har stor

betydning for kommunernes brug af integrationskontrakterne. Nogle IT-syste-

mer gør det nemt hele tiden at arbejde med kontrakten, så kontrakten løbende

bliver brugt til at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen. Andre IT-systemer

opleves af praktikerne som vanskelige og administrativt krævende, hvorfor de

oftest kun udarbejder kontrakten én gang, mens de efterfølgende alene foreta-

ger registrering i journalen og/eller bruger blanketter el. lign.

Uafhængigt af IT-systemer fremhæver praktikerne, at kravene om ”underskrift”

med fordel kan fraviges ved mindre justeringer af kontrakten – f.eks. hvis der

tilføjes uddybende baggrundsbeskrivelser. Krav om revidering af kontrakten

kan f.eks. gælde, hvis mål ændres eller tilbud tilføjes.

Udlændinges deltagelse i udarbejdelse af kontrakt

Deltagerne i fokusgruppeinterviewene havde forskellige erfaringer med,

hvordan udlændingene tager del i arbejdet med integrationskontrakterne, og

dermed også i hvor høj grad de tager ejerskab af kontrakterne.

En mindre gruppe praktikere (i få kommuner) lagde stor vægt på, at borgeren

skulle opleve kontrakten som deres personlige kontrakt for integrationsindsat-

sen. De oplever, at borgerne tager stort ejerskab af kontrakten, og f.eks. på eget

initiativ ønsker forhold tilføjet eller mål justeret i kontrakten.

Flertallet af praktikere i fokusgruppeinterviewene mente, at udlændingene har

svært ved at rumme de mange informationer og forandringer, der sker i deres

liv i den første periode ved ankomsten til kommunerne. Kontrakten bliver

derfor blot et myndighedspapir, der formelt skal danne grundlag for iværksæt-

telsen af tilbud. Borgerne skriver under uden at tage ejerskab af kontrakten, og

flere oplever, at borgerne ikke efterfølgende tænker mere på kontrakten.

Fokusgruppeinterviewene vidner om, at integrationskontrakten i flere kom-

muner primært er et administrativt styringsværktøj og ikke et værktøj, der skal

delagtiggøre og ansvarliggøre udlændingen, eller et værktøj til formidling af

”den røde tråd” i integrationsindsatsen for udlændingen.

SIDE 31

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPE-

INTERVIEWS

Sammenhæng mellem kontrakt og

integrationsplan

De kommunale sagsbehandlere, som har deltaget i fokusgruppeinterviewene,

har i stort omfang peget på, at det er administrativt belastende og uhensigts-

mæssigt at skulle udarbejde både en integrationskontrakt og en integrations-

plan. Aktørerne peger på, at det ville være en fordel for deres arbejde, hvis

kontrakt og integrationsplan lægges sammen til ét arbejdsdokument. Aktørerne

oplever, at det medfører et unødigt bureaukrati, der ikke føjer værdi til selve

indsatsen, når de skal oprette to dokumenter, ligesom de oplever det krævende

at bruge tid på at overføre oplysninger fra det ene dokument til det andet.

I interviewene gav aktørerne udtryk for, at ideen med integrationskontrakt og

-plan ideelt set er rigtig, da planen i højere grad skal formidle det tværfaglige

samarbejde med andre aktører, mens kontrakten mere har fokus på målet om

selvforsørgelse. I praksis er det imidlertid i høj grad de samme aktører i kom-

munen, der arbejder med både kontrakt og integrationsplan, hvorfor arbejdet

med både kontrakt og plan opleves unødigt krævende og uden tilførsel af ekstra

værdi.

I fokusgruppeinterviewene oplyste flere, at praksis i kommunerne er, at de ikke

giver tilbud om integrationsplan til udlændingene, eller at de ikke motiverer

nyankomne udlændinge til at tage imod en integrationsplan.

I fokusgruppeinterviewene pegede aktørerne på, at arbejdet med både inte-

grationsplan og -kontrakt opleves for besværligt, da en række oplysninger skal

dobbeltregistreres i både kontrakt og plan. IT-systemerne understøtter ikke altid

smidige og ressourcelette arbejdsgange. Når planen kun vanskeligt i praksis

kan anvendes til at formidle det tværfaglige samarbejde, og opgaverne næsten

altid forankres hos samme medarbejdere (i jobcentret), opleves det som ekstra

arbejde at udarbejde både en kontrakt og en plan.

Praktikerne i fokusgruppeinterviewene fremførte, at der er dele af integrations-

planen, som de savner i integrationskontrakten. De anbefaler derfor, at kon-

trakten tilpasses i fald integrationsplanen bortfalder. Praktikerne fremhæver

fordele ved, at planen har fokus på bredere dele af udlændingens livsbaggrund

og livssituation og anbefaler, at integrationskontrakten suppleres med fokus på

både beskrivelse af sociale forhold, familiemæssige forhold og medborgerskabs-

forhold. De anbefaler også, at integrationskontrakterne også vægter de tvær-

faglige behov, så kontrakten f.eks. også formidler et samarbejde med relevante

aktører.

SIDE 32

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

RAPPORT JANUAR 2016

Evaluering af kommunernes brug af

helbredsmæssige vurderinger

DEL 2

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

INDLEDNING

Indledning

I dette hovedafsnit præsenteres resultater af evalueringen af kommunernes

brug af helbredsmæssige vurderinger.

Først i afsnittet præsenteres centrale resultater fra spørgeskemaundersøgel-

sen, hvor ledere med ansvar for integrationsindsatsen og sagsbehandlere, der

arbejder med helbredsmæssige vurderinger, har svaret på en række spørgsmål

vedrørende kommunernes brug af helbredsmæssige vurderinger.

Spørgeskemaundersøgelsen har afdækket følgende:

►

Tilbyder kommunen flygtninge og familiesammenførte en helbredsmæssig

vurdering snarest muligt og inden 3 måneder efter, at kommunen har over-

taget integrationsansvaret?

►

Indarbejder kommunen resultatet af den helbredsmæssige vurdering i inte-

grationsplanens udredningsdel?

►

Kommunens opfølgning på en gennemført helbredsmæssig vurdering

►

Hvordan oplever kommunen samarbejdet med de praktiserende læger?

►

Hvilken værdi tillægger kommunen de helbredsmæssige vurderinger i

forhold til integrationsindsatsen?

LG Insight har i 5 udvalgte kommuner gennemført journalanalyser af 100 hel-

bredsmæssige vurderinger. Journalanalyserne har afdækket, om kommunerne

overholder lovpligtige krav i forbindelse med de helbredsmæssige vurderinger.

Resultaterne af journalanalyserne præsenteres i et særskilt afsnit.

LG Insight har endvidere gennemført personlige interviews med 4 læger. I

afsnittet fremstilles lægernes erfaringer med de helbredsmæssige vurderinger.

Sidst i afsnittet præsenteres resultater fra 4 fokusgruppeinterviews med 27

sagsbehandlere, der arbejder med helbredsmæssige vurderinger i 14 kommu-

ner. Aktørerne har i interviews peget på fordele og ulemper ved de helbreds-

mæssige vurderinger samt forslag til forbedringer heraf.

SIDE 34

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

Helbredsmæssige

vurderinger

Siden 1. juli 2013 har kommunerne skullet tilbyde nyankomne flygtninge og

familiesammenførte en helbredsmæssig vurdering. Kommunens tilbud om en

helbredsmæssig vurdering skal gives snarest muligt og senest 3 måneder efter

overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen

. Det indebærer ikke, at

den helbredsmæssige skal være gennemført inden for tre måneder, men det er

sigtet, at afdækningen af udlændingens psykiske og fysiske helbred skal ske

tidligst muligt.

Alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte, både børn og voksne, skal

have tilbud om en helbredsmæssig undersøgelse

I forbindelse med tilbuddet skal kommunalbestyrelsen vejlede udlændingen om

formålet med den helbredsmæssige vurdering. Kommunen skal desuden

vejlede om, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering er frivilligt, og at

udlændingen har ret hertil inden for den treårige introduktionsperiode

Kommunen skal med udlændingens samtykke videregive de oplysninger, som

er relevante for gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering, til den

undersøgende læge. Det gælder også oplysninger om udlændingens rent

private forhold, herunder oplysninger fra asyloperatøren.

Udlændingen bestiller som udgangspunkt selv tid hos lægen. Kommunen skal

dog i fornødent omfang være udlændingen behjælpelig hermed.

Den helbredsmæssige vurdering udfærdiges af den undersøgende læge på

baggrund af en undersøgelse af og en samtale med udlændingen. Helbreds-

undersøgelsen skal omfatte en generel undersøgelse af somatiske og psykiske

sygdomme/lidelser, herunder en lægefaglig vurdering af, om der er behov for

yderligere helbredsmæssig udredning eller behandling.

Lægen skal med udlændingens samtykke videregive resultatet af den gennem-

førte helbredsmæssige vurdering til kommunen.

Rammerne for helbredsmæssige vurderinger er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1441 af 12. dec. 2013, Bekendtgørelse om tilbud om

helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Et barn på 15 år eller derover træffer som udgangspunkt selv beslutning om at tage imod et tilbud om en helbredsmæssig vurdering hos

en læge. For et barn under 15 år træffes beslutning om at tage imod et tilbud om en helbredsmæssig vurdering af forældremyndigheds-

indehaveren (jf. §6 stk. 1 & 2).

SIDE 35

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Resultater fra

spørgeskema-

undersøgelsen

Tidsfrister for tilbud om helbredsmæssige vurderinger

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 73 pct. af lederne og 69 pct. af praktikerne,

at de altid tilbyder nyankomne udlændinge og familiesammenførte en helbreds-

mæssig vurdering inden for de første 3 måneder.

93 pct. af lederne og 89 pct. af praktikerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen,

at mere end 80 pct. af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte

tilbydes en helbredsundersøgelse inden for tidsfristen. 5 pct. af lederne og 6

pct. af praktikerne vurderer, at det er under 60 pct. af de nyankomne, som

tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Det fremgår af figur 14.

Figur 14: Hvor ofte tilbydes nyankomne flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering

inden for de første 3 måneder efter, at din kommune har

overtaget integrationsansvaret?

73%

69%

20%

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

borgerne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

borgerne)

Omkring halvdelen (40-59 pct. af

borgerne)

Under halvdelen (0-39 pct. af

kontrakterne)

Kilde: LG Insight (Ledere/N=66, praktikere/N=115)

Ledere

Praktikere

SIDE 36

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

HOVEDPARTEN FÅR TILBUDT EN LÆGEUNDERSØGELSE

93 pct. af lederne med ansvar for integrationsindsatsen i kommunerne og 89 pct.

af sagsbehandlerne svarer, at mere end 80 pct. af de nyankomne flygtninge m.v.

tilbydes en helbredsundersøgelse inden for tidsfristen.”

Spørgeskemaundersøgelsen har også afdækket, hvornår kommunerne efter-

kommer et eventuelt efterslæb i forhold til at tilbyde en helbredsmæssig

vurdering til de udlændinge, der ikke får tilbuddet inden for fristen på 3

måneder. Aktørernes svar fremgår af figur 15.

Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke tilbydes rettidigt, når flere kommu-

ner ifølge både ledere og praktikere at tilbyde den inden for den efterfølgende

måned efter fristens udløb. Det svarer 56 pct. af lederne og 68 pct. af praktikerne.

6 pct. af lederne og 13 pct. af praktikerne oplyser, at de først får tilbudt den

helbredsmæssige vurdering senere end 3 måneder efter fristens udløb, mens 3

pct. af lederne og 2 pct. af praktikerne svarer, at de aldrig når at få tilbudt de

nyankomne udlændinge en helbredsundersøgelse.

Figur 15: I de tilfælde, hvor nyankomne udlændinge m.v. ikke

har fået tilbudt en helbredsmæssig vurdering inden for de

første 3 måneder, hvornår får de da oftest tilbud herom?

56%

68%

38%

19%

13%

Praktikere

Inden for 1 måned efter fristens

udløb

1 til 3 måneder efter fristens udløb

Mere end 3 måneder efter fristens

udløb

Aldrig

Ledere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=66, praktikere/N=91).

SIDE 37

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Opmærksomhed på særlige målgrupper

Nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har som følge af

deres korte opholdstid her i landet typisk ingen eller kun en kort sygehistorik i

det danske sundhedsvæsen, herunder hos egen læge. Kommunerne kan have

særligt fokus på at tilskynde bestemte målgrupper af flygtninge til at tage imod

den helbredsmæssige vurdering – f.eks. hvis kommunerne har erfaringer med

særlige sygdomme eller traumesymptomer hos bestemte målgrupper.

15 pct. af kommunerne har udarbejdet sådanne retningslinjer eller anvisninger

for, hvilke målgrupper sagsbehandlerne særligt skal tilskynde til at tage imod

en helbredsmæssig vurdering – jf. nedenstående figur 16.

I fritekst fremhæver lederne, at det fortrinsvist er unge uledsagede flygtninge,

som tilskyndes, ligesom de tilskynder flygtninge, hvor der kun er begrænsede

sygejournaler fra asylcenteroperatøren eller oplysninger om helbredsmæssige

forhold før indrejse i landet, f.eks. fra UNHCR.

Figur 16: Er der i din kommune udarbejdet retningslinjer eller

anvisninger for, hvilke målgrupper sagsbehandlerne særligt

skal tilskynde til at tage imod en helbredsmæssig vurdering?

15%

Nej

85%

Kilde: LG Insight (Ledere/N=66)

Ca. 28 pct. af praktikerne oplyser i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever, at

der er bestemte målgrupper, der siger ja eller nej til en helbredsmæssig vurdering.

Praktikerne har i fritekst beskrevet, hvad der karakteriserer disse målgrupper.

Det fremhæves, at en overvægt af mænd fravælger den helbredsmæssige

vurdering, ligesom også unge udlændinge oftere end ældre takker nej til en

helbredsmæssig undersøgelse. Flere påpeger dog, at en del af de, der takker nej

i første omgang, vælger undersøgelsen sidenhen, ligesom hovedparten af de

nyankomne udlændinge m.v. vælger at få en helbredsmæssig vurdering.

SIDE 38

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Figur 17: Oplever du som sagsbehandler, at der er bestemte

målgrupper, der siger ja eller nej til en helbredsmæssig

vurdering

Nej

72,3%

27,7%

Kilde: LG Insight (Praktikere/N=112)

Helbredsoplysninger i integrationsplanen

Det fremgår af integrationsloven (§15a, stk. 5), at resultatet af en gennemført

helbredsmæssig vurdering skal indgå i integrationsplanens udredningsdel, når

det foreligger, og udlændingen har meddelt samtykke hertil.

35 pct. af lederne og 42 pct. af praktikerne svarer, at resultatet af den helbreds-

mæssige vurdering altid indarbejdes i integrationsplanen, mens 52 pct. af

lederne og 59 pct. af praktikerne svarer, at det sker i mere end 80 pct. af

tilfældene.

Figur 18: Hvor ofte indarbejdes resultatet af den

helbredsmæssige vurdering i integrationsplanens

udredningsdel?

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

borgerne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

borgerne)

Omkring halvdelen (40-59 pct. af

borgerne)

Under halvdelen (20-39 pct. af

borgerne)

Sjældent (1-19 pct. af borgerne)

Aldrig

Ledere

17%

14%

12%

35%

42%

13%

24%

Praktikere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=66, praktikere/N=109).

SIDE 39

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

IKKE ALLE HELBREDSVURDERINGER INDGÅR I INTEGRATIONSPLANERNE

Evalueringen peger på, at ikke alle helbredsmæssige vurderinger indgår i integra-

tionsplanens udredningsdel. 27 pct. af lederne vurderer, at helbredsvurderingen

indgår i under 40 pct. af planerne, mens det er 34 pct. af sagsbehandlerne.”

Opfølgning på de helbredsmæssige vurderinger

Ledere og praktikere er i evalueringen ikke helt enige i, om der også følges op på

de helbredsmæssige vurderinger i kommunerne. 77 pct. af lederne vurderer i

spørgeskemaundersøgelsen, at der følges op på mere end 80 pct. af de helbreds-

mæssige vurderinger. Tilsvarende svarer 47 pct. af praktikerne, at der næsten

altid følges op. Resultatet fremgår af figur 19.

Figur 19: Hvor stor en andel af de gennemførte

helbredsmæssige vurderinger bliver der fulgt op på snarest

muligt efter, at kommunen har modtaget resultaterne herfra ?

Altid

Næsten altid (80-99 pct. af

borgerne)

Over halvdelen (60-79 pct. af

borgerne)

Omkring halvdelen (40-59

pct. af borgerne)

Under halvdelen (20-39 pct.

af borgerne)

Sjældent (1-19 pct. af

borgerne)

Aldrig

11%

22%

25%

17%

33%

44%

17%

10%

Praktikere

Ledere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=66, praktikere/N=106).

En forholdsvis stor andel praktikere svarer, at de sjældent eller aldrig følger op

på de helbredsmæssige vurderinger. 24 pct. af praktikerne vurderer, at de følger

op på under 40 pct. af borgerne, og 10 pct. vurderer, at de aldrig følger op.

SIDE 40

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Praktikerne er blevet opfordret til at angive årsager til, at de i givet fald ikke kan

leve op til krav om opfølgning på de helbredsmæssige vurderinger. Ca. 68 pct.

angiver travlhed som begrundelse, mens ca. 20 pct. ikke modtager den hel-

bredsmæssige vurdering fra lægen. En stor andel angiver andre årsager og

skriver i fritekst, at det bl.a. skyldes mangel på læger lokalt, at ventetiden er

lang, at borgerne alligevel ikke møder op til undersøgelserne som forudsat, og at

kvaliteten af attesterne generelt er ringe og ikke brugbare.

Figur 20: Hvilke faktorer kan forklare, hvorfor du som

sagsbehandler ikke lever op til kravene fastsat i lovgivningen?

Travlhed med andre opgaver

Det er ikke muligt at indhente

vurderingen fra lægen

Andet

68,3%

19,5%

46,3%

Kilde: LG Insight (Praktikere/N=41)

Samarbejdet mellem kommuner og

praktiserende læger

62 pct. af lederne vurderer samarbejdet med de praktiserende læger som enten

nogenlunde, godt eller rigtig godt – tilsvarende gælder for 72 pct. af praktikerne.

Der er således 38 pct. af lederne og 28 pct. af praktikerne, som vurderer

samarbejdet negativt – enten mindre godt eller dårligt.

Det fremgår af figur 21, at sagsbehandlerne vurderer samarbejdet med lægerne

lidt bedre end lederne. Der er således en større andel af sagsbehandlerne, som

vurderer samarbejdet som enten ”godt” eller ”rigtig godt”. Det gør 35 pct. af

sagsbehandlerne mod 26 pct. af lederne.

KOMMUNERNES VURDERING AF SAMARBEJDET MED LÆGERNE

En overvægt af såvel ledere som praktikere vurderer samarbejdet med de

praktiserende læger som enten nogenlunde, godt eller rigtig godt. 38 pct. af

lederne og 28 pct. af praktikerne vurderer i evalueringen samarbejdet som

værende mindre godt eller dårligt.”

SIDE 41

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

Figur 21: Hvordan vurderer respondenterne samarbejdet med

de praktiserende læger om udarbejdelsen af de

helbredsmæssige vurderinger?

Jeg vurderer, at samarbejdet er rigtig

godt

Jeg vurderer, at samarbejdet er godt

Jeg vurderer, at samarbejdet er

nogenlunde

Jeg vurderer, at samarbejdet er

mindre godt

Jeg vurderer, at samarbejdet er

dårligt

Ledere

17%

31%

36%

37%

32%

26%

Praktikere

Kilde: LG Insight (Ledere/N=66, praktikere/N=108)

Lederne har vurderet, om de helbredsmæssige vurderinger skaber værdi i

forhold til tilrettelæggelsen af den integrationsfaglige indsats. 30 pct. af lederne

svarer, at de helbredsmæssige vurderinger i ”høj grad” eller ”i meget høj grad”

skaber værdi i forhold til tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen, mens 41

pct. mener, at de i nogen grad gør – jf. figur 22.

Figur 22: I hvor høj grad vurderer lederne, at de

helbredsmæssige vurderinger skaber værdi ift. tilrettelæggelsen

af den integrationsfaglige indsats?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

26%

21%

41%

Kilde: LG Insight (Ledere/N=66)

SIDE 42

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSEN

29 pct. af lederne tilkendegiver således i spørgeskemaundersøgelsen, at

værdien af de helbredsmæssige vurderinger i forhold til kommunernes

integrationsindsats i mindre grad er værdifulde eller helt uden værdi.

I fritekst betoner flere ledere, at de helbredsmæssige oplysninger er betydnings-

fulde for tilrettelæggelsen af den integrationsfaglige indsats. Flere fremhæver,

at de helbredsmæssige oplysninger kommer for sent, eller at de helbredsmæssi-

ge vurderinger ikke er tilstrækkeligt konkrete i forhold til, at kommunerne kan

udnytte de integrationsmæssige ressourcer, som udlændingen besidder.

VÆRDIEN AF DE HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

En overvægt af ledere - 71 pct. - vurderer, at de helbredsmæssige vurderinger har

værdi for den kommunale integrationsindsats. 29 pct. af lederne angiver, at de

helbredsmæssige vurderinger kun i mindre grad eller slet ikke har værdi for inte-

grationsindsatsen.”

SIDE 43

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA JOURNALANALYSEN

Resultater fra

journalanalysen

Baggrund

LG Insight har i 5 kommuner undersøgt, om kommunerne opfylder integrations-

lovens krav om at tilbyde helbredsmæssige vurderinger til nyankomne flygtnin-

ge og familiesammenførte senest 3 måneder efter, at kommunerne har overta-

get integrationsindsatsen. Derudover har vi undersøgt, om kommunerne

rettidigt følger op på de helbredsmæssige vurderinger.

De 5 kommuner er udvalgt i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet. I hver af de 5 kommuner er der gennemgået 20 sager (samlet

100 sager) for de udlændinge, der blev først boligplaceret i perioden fra januar

2014 og frem.

En indholdsmæssig evaluering af de helbredsmæssige vurderinger ville i givet

fald forudsætte samtykke fra udlændingene. Det har ikke været muligt inden

for undersøgelsens korte tidsramme, hvorfor journalanalyserne alene har

afdækket oplysninger vedrørende afgivelse af tilbud om helbredsmæssige

vurderinger og efterfølgende opfølgning herpå.

Det skal understreges, at journalanalyserne gennemført i 5 udvalgte kommuner

ikke kan anses som værende repræsentative for samtlige kommuner som

helhed. Dertil ville et større antal gennemførte journalanalyser være påkrævet.

Resultaterne er alene indikatorer af kommunernes rettidighed på området og

skal ses i kombination med resultaterne fra de øvrige datakilder.

Overholdelse af tidsfrist for fremsættelse af tilbud

Journalanalyserne af de 100 nyankomne udlændinge viser, at der i 72 pct. af

tilfældene blev tilbudt en helbredsmæssig vurdering inden for tidsfristen på de

3 måneder. I 27 pct. af tilfældene blev der ikke tilbudt en helbredsmæssig

vurdering inden for tidsfristen. Resultaterne fra journalanalyserne fremgår af

figur 23 på næste side.

Når den helbredsmæssige vurdering ikke tilbydes inden for de første 3 måne-

der, får flere udlændinge tilbudt en integrationskontrakt i den efterfølgende

måned efter fristens udløb. I enkelte tilfælde gives tilbuddet først 3 til 6

måneder efter, at fristen på de 3 måneder er udløbet.

SIDE 44

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA JOURNALANALYSEN

Figur 23: Andel tilbud om helbredsmæssige vurderinger, der

gives inden for eller uden for tidsfristen, sagsanalyser i fem

kommuner

Inden for fristens udløb

Inden for 1 måned efter fristens

udløb

1 til 3 måneder efter fristens

udløb

Efter 3 til 6 måneder efter fristens

udløb

Mere end 6 måneder efter fristens

udløb

10%

72%

Kilde: LG Insight, N=100

Journalanalyserne viser, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering typisk

gives allerede i forbindelse med den første samtale og i forbindelse med udarbej-

delsen af integrationskontrakten. I de tilfælde, hvor tilbuddet om helbredsmæs-

sig vurdering gives inden for de 3 måneder, gives tilbuddet i gennemsnit efter

35 dage. I de tilfælde, hvor tilbuddet gives uden for de 3 måneder, gives tilbud

om helbredsmæssig vurdering i gennemsnit efter 163 dage.

I tre tilfælde bliver tilbuddet givet inden for fristen, men borgerne ønsker først

senere at tage imod tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering. I de tilfælde

sendes anmodningen først på et senere tidspunkt i forløbet.

Journalanalyserne viser, at 70 pct. af udlændingene tog imod en helbredsmæs-

sig vurdering, mens 30 pct. ikke tog imod.

TILBUD OM HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

Journalanalyser viser, at tilbud om helbredsmæssig vurdering i 72 pct. af tilfælde-

ne gives rettidigt inden for de første tre måneder.”

SIDE 45

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA JOURNALANALYSEN

Kommunernes modtagelse af de helbredsmæssige

vurderinger

KL og Lægeforeningen har fastlagt tidsfrister i forhold til lægernes levering af

de helbredsmæssige vurderinger. Det fremgår af vejledningen

, at den helbreds-

mæssige vurdering leveres senest 14 dage efter sidste konsultation og senest 30

dage efter, at anmodningen er modtaget. Fristerne kan forlænges efter aftale i

sager, hvor der skal foretages flere undersøgelser.

Vi har i forbindelse med journalanalyserne undersøgt, om tidsfristerne overhol-

des i forhold til levering af de helbredsmæssige vurderinger fra de praktiserende

læger til kommunerne. Resultaterne fremgår af figur 24.

Figur 24: Tidsintervallet mellem anmodning og modtagelse af

de helbredsmæssige vurderinger

Inden for fristen

Inden en måned efter fristens udløb

1 til 3 måneder efter fristens udløb

Mere end 3 måneder efter fristens

udløb

Aldrig

11%

36%

49%

Kilde: LG Insight, N=70

Journalanalyserne viser, at kommunerne i 36 pct. af sagerne modtager de

helbredsmæssige vurderinger fra lægerne inden for tidsfristen på 30 dage fra

modtagelse af anmodningen. En stor andel af de forsinkede helbredsmæssige

vurderinger leveres allerede i den efterfølgende måned.

Evalueringen viser også, at 11 pct. aldrig leveres til kommunerne. Kommunerne

svarer i undersøgelsen, at de efterspørger de udeblevne vurderinger, men giver

udtryk for, at de ikke får dem trods efterspørgsler.

Vejledning i Socialt-lægeligt samarbejde, KL og Lægeforeningen, 2011 (senest opdateret september måned 2015 med den nye attest

LÆ 141F om helbredsundersøgelse af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge samt den dertil særskilte vejledning til

udfyldelse af LÆ 145.

SIDE 46

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

INTERVIEWS MED LÆGER

Interviews

med læger

LG Insight har i forbindelse med evalueringen gennemført 4 personlige

interviews med læger med erfaring i at udarbejde helbredsmæssige vurderinger.

Interviewene har afdækket, hvordan lægerne arbejder med de helbredsmæssige

vurderinger, deres vurdering af samarbejdet med kommunerne, samt om

lægerne ser styrker eller svagheder ved de helbredsmæssige vurderinger.

Lægerne til personlige interview er udvalgt i samarbejde med hhv. Praktiseren-

de Lægers Organisation og Indvandrermedicinsk Klinik i Odense.

Lægerne oplever generelt, at de har et dækkende kendskab til målgruppen af

flygtninge og familiesammenførte. Der er tale om en patientgruppe, hvor der

kan være sygdomstilfælde, der ikke er almindelige blandt den øvrige befolk-

ning. Lægerne har over tid opbygget viden og har også opbygget egne metoder.

Enkelte er inspireret af Socialstyrelsens faglige anvisninger

, mens andre finder

anvisningerne for urealistisk i forhold til, hvad der er muligt at undersøge – især

hvis lægen ikke tidligere har mødt udlændingen, og hvis der er tale om psykoso-

ciale problemer eller tilfælde med flygtninge med traumer el. lign.

Lægerne oplyser, at de i gennemsnit bruger 1,5-2 timer, når de foretager en

helbredsmæssig undersøgelse. Lægerne kritiserer, at de ikke får dækkende

betaling for de helbredsmæssige undersøgelser.

Lægerne fremhæver, at de oftest mangler forudgående viden om udlændingene,

inden den helbredsmæssige vurdering foretages. Kommunernes anmodninger

er typisk indholdsløse og kun lidt konkrete i forhold til at beskrive oplysninger

om udlændingens helbredsoplysninger, ligesom sagsbehandlerne aldrig ifølge

de fire læger mere specifikt beder om undersøgelser af f.eks. traumer el.lign.

Derudover mangler alle læger viden fra asyloperatørerne om borgernes helbreds-

mæssige situation. Ingen af de interviewede læger har fået oplysninger fra asyl-

centrene om udlændingenes helbredsforhold. Lægerne siger, at de har efter-

spurgt materiale fra asylcentrene, men ikke fået svar fra asylcentrene.

Tre af lægerne fandt det kritisk, at de ikke forud for den helbredsmæssige

undersøgelse får dækkende oplysninger fra kommunerne. De påpeger, at det er

vanskeligt at afdække psykosociale forhold, når de møder patienten én gang og

uden forudgående viden. En læge mente dog, at der også er fordele ved, at de

møder patienten uden på forhånd at være fokuseret på særlige forhold, og at

lægen ved egne undersøgelser afdækker eventuelle sygdomme/lidelser.

Faglige anvisninger - Til praktiserende læger og andre læger, som gennemfører helbredsmæssige vurderinger af nyankomne flygtninge

og familiesammenførte til flygtninge”, Socialstyrelsen, maj 2015

SIDE 47

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

INTERVIEWS MED LÆGER

Lægerne anvender altid tolkebistand i forbindelse med de helbredsmæssige

undersøgelser. Enkelte har gode erfaringer med videotolkning.

Lægerne peger på følgende styrker ved de helbredsmæssige vurderinger:

►

2 læger mente, at det er en fordel, at de nyankomne udlændinge i forbindel-

se med den helbredsmæssige vurdering introduceres til egen læge. Hvis

undersøgelsen ikke gennemføres af den praktiserende læge, er det vigtigt, at

der er en tæt dialog mellem lægen, der gennemfører undersøgelserne og den

praktiserende læge.

►

Den helbredsmæssige vurdering gør det muligt tidligt efter ankomsten at

afdække særlige sygdomme hos udlændingen (f.eks. PTSD, hepatitis,

tuberkulose osv.).

Lægerne peger på følgende svagheder ved de helbredsmæssige vurderinger:

►

Lægerne oplever ofte, at udlændingene ikke er vejledt tilstrækkeligt før den

helbredsmæssige undersøgelse. Lægerne peger på, at kommunerne kan

styrke undersøgelsen ved forud at rådgive udlændingen om, hvad undersø-

gelsen omfatter og skal bruges til.

►

Lægerne mangler grundlæggende oplysninger om udlændingens livssituati-

on, viden fra asylcenter/kommunen om borgerens helbredsforhold, egen

helbredsvurdering samt mere konkrete anvisninger fra kommunerne på,

hvad de skal undersøge.

►

Lægerne oplever ofte, at der er stor udeblivelse fra konsultationerne. Der

bruges derfor ressourcer på tolkebistand og lægernes egen tid, uden at der

alligevel kan gennemføres en helbredsmæssig vurdering, fordi mange af

borgerne ikke kommer til undersøgelsen. En grundig vejledning fra sags-

behandlerne kunne ifølge lægerne styrke fremmødet.

►

Lægerne oplever, at hovedparten af flygtninge og familiesammenførte er

sunde og raske. Lægerne peger på, at der bruges forholdsvis mange ressour-

cer på at helbredsundersøge ”raske unge mænd”.

SIDE 48

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPEINTERVIEWS

Resultater fra

fokusgruppe-

interviews

LG Insight har gennemført 4 fokusgruppeinterviews med i alt 27 kommunale

praktikere med erfaring i at arbejde med helbredsmæssige vurderinger i 14

kommuner. De 4 fokusgruppeinterviews har omhandlet kommunernes brug af

helbredsmæssige vurderinger. Derudover er aktørerne fremkommet med

forslag, der kan styrke brugen af de helbredsmæssige vurderinger.

Sagsbehandlere til fokusgruppeinterviewene er udvalgt, så de dækker alle

regioner og forskellige kommunetyper, og alle deltagere har erfaring med at

anvende helbredsmæssige vurderinger.

Fokusgruppeinterviewene er gennemført i november 2015.

Deltagerne i fokusgruppeinterviewene repræsenterer et bredt udsnit af

sagsbehandlere fra 14 kommuner i Danmark.

I dette afsnit præsenteres resultaterne fra de 4 fokusgruppeinterviews.

Resultater fremstilles under følgende hovedtemaer:

►

De kommunale aktørers vurdering af udlændingens motivation for en

helbredsmæssig vurdering

►

De kommunale aktørers arbejde med den helbredsmæssige vurdering

►

De kommunale aktørers vurdering af værdien af den helbredsmæssige

vurdering

►

Samarbejdet mellem de kommunale aktører og de praktiserende læger

►

De kommunale aktørers anbefalinger til, hvordan brugen af de helbreds-

mæssige vurderinger kan styrkes.

I evalueringen er deltagerne lovet fuld anonymitet, hvorfor der ikke refereres

direkte til personers udtalelser eller vurderinger. I fremstillingen er der lagt

vægt på praksis, vurderinger eller anbefalinger fra flere kommuner.

SIDE 49

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPEINTERVIEWS

Flygtningenes motivation for en helbredsmæssig

vurdering

De kommunale aktører fortalte i fokusgruppeinterviewene, at de har forskellig

praksis i forhold til at motivere udlændinge til at tage imod tilbud om en

helbredsmæssig vurdering. I nogle kommuner bliver der lagt stor vægt på, at

udlændingen forstår fordele ved de helbredsmæssige vurderinger og takker ja

til tilbuddet. I andre kommuner gives tilbuddet alene uden særlig tilskyndelse.

Enkelte sagsbehandlere fremhævede, at de i vejledningen tilskynder enkelte

målgrupper. Hvis der ikke i samtalen er nogen mistanke om helbredsmæssige

forhold med betydning for integrationen, får udlændingen måske alene

information om tilbuddet, herunder får information om, at de senere eventuelt

kan tage imod tilbuddet. Hvis sagsbehandlerne under samtalen derimod får

mistanke om helbredsmæssige forhold med betydning for integrationsindsat-

sen, lægges der typisk mere vægt på at informere om tilbuddet og tilskynde

borgeren til at tage imod den helbredsmæssige vurdering.

Fokusgruppeinterviewene viste, at kommunerne har varierende erfaringer med,

hvor mange udlændinge der tager imod tilbuddet om en helbredsmæssig vur-

dering. I nogle kommuner er det næsten alle nyankomne udlændinge, mens det

kan svinge fra ca. 75 pct. til 50 pct. til under 20 pct. i andre kommuner.

Sagsbehandlerne fremførte, at en forholdsvis stor gruppe udlændinge tager

imod tilbuddet under samtalen med sagsbehandleren hos kommunen, men at

flere alligevel ikke dukker op til undersøgelsen hos lægen. Sagsbehandlerne

vurderede, at det både skyldes manglende motivation, men også at mange

udlændinge hurtigt glemmer aftaler på grund af generel travlhed, eller fordi de

har svært ved at bestille tid og finde vej til lægen.

Aktørerne fremhæver, at det for flere udlændinge først senere i integrations-

processen har værdi at få en helbredsmæssig undersøgelse. Det har det især for

de målgrupper, hvor der kan være psykosociale forhold, men hvor det først

senere i forløbet kan afdækkes. De kommunale aktører kritiserer i fokusgruppe-

interviewene sig selv for, at de oftest ikke senere i forløbet er opmærksomme

nok på at (gen)-motivere udlændingen til at få en helbredsmæssig undersøgelse.

Evalueringen viser, at kommunernes information om helbredsmæssige

vurderinger, herunder praksis i forbindelse med at motivere til tilbuddet,

skønnes at have stor betydning for udlændingenes brug af tilbuddet. Fokus-

gruppeinterviewene viser, at de kommunale sagsbehandlere er meget bevidste

om, at deres information og motivation har stor påvirkningskraft i forhold til,

om de nyankomne udlændinge tager imod tilbuddet eller ej.

SIDE 50

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPEINTERVIEWS

Kommunernes arbejde med den

helbredsmæssige vurdering

De kommunale aktører tilkendegiver i fokusgruppeinterviews, at deres anmod-

ninger om helbredsmæssige vurderinger til lægerne oftest ikke understøttes

med supplerende oplysninger omkring sociale forhold, helbredsmæssige

oplysninger eller anmodninger om specifikke undersøgelser. Anmodningerne

er således generelt meget standardiserede, hvor de anvender blanketten og

alene påfører faktuelle oplysninger, tolkebehov el. lign.

De kommunale sagsbehandlere fremhæver, at de ofte ikke selv har viden om

udlændingens livssituation og helbredsforhold, når de anmoder lægerne om en

helbredsmæssig vurdering. Samtidig kritiserer sagsbehandlerne, at de sjældent

får oplysninger fra asyloperatørerne, og at helbredsmæssige oplysninger skal

tilgå de praktiserende læger direkte fra asyloperatøren.

Enkelte kommuner har vanskeligt ved at få de lokale praktiserende læger til at

gennemføre en helbredsmæssig undersøgelse, mens andre kommuner er

udfordrede af en generel lægemangel. Nogle kommuner bruger i stedet de

lægefaglige konsulenter eller sociallægeinstitutionen i kommunen.

I flere kommuner er der lange ventetider, inden udlændingen kan komme til en

helbredsmæssig undersøgelse. De kommunale aktører oplyser i fokusgruppe-

interviewene, at de skal bruge forholdsvis mange ressourcer på at følge op på

manglende leveringer af helbredsmæssige vurderinger fra lægerne.

De kommunale aktører fortæller i fokusgruppeinterviewene, at de typisk bruger

de helbredsmæssige vurderinger som grundlag for integrationskontrakterne.

Det blev påpeget, at de helbredsmæssige vurderinger først kommer, når der

typisk allerede er udarbejdet en integrationskontrakt, og at sagsbehandlerne så

efterfølgende skal indarbejde de lægefaglige vurderinger i kontrakten.

Hos flertallet af aktørerne var det almindelig praksis at indarbejde de helbreds-

mæssige vurderinger i integrationsplanens udredningsdel. Der var generelt en

positiv vurdering af, hvordan de helbredsmæssige vurderinger kunne styrke det

tværfaglige arbejde med integrationsplanen – ikke mindst i forhold til familier

eller børn/unge med psykiske lidelser/traumer.

Samtidig viser evalueringen, at flere aktører er usikre på regelgrundlaget – f.eks.

om det kun er udlændinge med en integrationsplan, der også skal have tilbudt

en helbredsmæssige vurdering. Der er også noget usikkerhed omkring, om det

er kommunen eller lægen, der skal betale tolken. Aktørerne efterspørger en

opfriskning af regelgrundlaget i en formidlingsvenlig form.

SIDE 51

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPEINTERVIEWS

Værdien af de helbredsmæssige vurderinger

Generelt anerkender aktørerne i fokusgruppeinterviewene behovet for, at der

gennemføres en helbredsmæssig vurdering for de nyankomne flygtninge. Det

har stor betydning for den integrationsfaglige indsats, at alle relevante helbreds-

mæssige forhold afdækkes tidligt og er dækkende undersøgt.

Flere aktører kunne i fokusgruppeinterviewene give konkrete eksempler på, at

både fysiske eller psykiske lidelser i kraft af de helbredsmæssige vurderinger var

blevet afdækket i tide. Det var bl.a. vitaminmangel, fejlernæring hos børn,

forkert medicinering, angstlidelser og PTSD.

Fokusgruppeinterviewene viste, at der blandt de kommunale aktører er meget

stor forskel på deres vurdering af værdien af de helbredsmæssige vurderinger.

En forholdsvis stor andel tilkendegav, at værdien er begrænset, fordi mange

attester tilbageleveres uden træffende beskrivelser af hverken sygdomsforhold

eller udlændingens funktionsevne. I flere tilfælde skyldes det, at udlændingene

ikke har helbredsmæssige problemstillinger, men enkelte aktører var bekymre-

de for, om kvaliteten af de lægefaglige undersøgelser var tilstrækkelig.

Enkelte sagsbehandlere bemærker, at kvaliteten af de helbredsmæssige

vurderinger ikke (alene) er en kritik af de praktiserende læger. De bemærker, at

der kunne opnås mere kvalitet, hvis de helbredsmæssige vurderinger lå senere i

integrationsprogrammet, så undersøgelserne i større udstrækning kunne bygge

på lægernes forudgående og generelle kendskab til udlændingen.

En gruppe aktører finder, at de i høj grad kan bruge de helbredsmæssige

vurderinger i tilrettelæggelsen af den integrationsfaglige indsats. Det kendeteg-

ner disse kommuner, at de generelt giver udtryk for et godt samarbejde med

lægerne, og at de er mere bevidste om, hvilke målgrupper af nyankomne

udlændinge, de tilskynder til en helbredsmæssig undersøgelse.

De aktører, der fremhæver værdierne af de helbredsmæssige undersøgelser,

fremførte, at kvaliteten af de helbredsmæssige vurderinger ikke skal måles på

det enkelte besøg hos lægen. De tillægger det stor værdi, at udlændingen tidligt

bliver introduceret for egen læge, og at der opbygges et gensidigt kendskab og

tillidsforhold mellem egen læge og den enkelte udlænding. Det kan have stor

værdi, hvis der senere i forløbet viser sig helbredsmæssige problemstillinger, at

udlændingen tager kontakt til lægen og starter behandling.

SIDE 52

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RESULTATER FRA FOKUSGRUPPEINTERVIEWS

Samarbejdet mellem kommunerne og

de praktiserende læger

De kommunale aktører gav i fokusgruppeinterviewene udtryk for forskellige

erfaringer omkring samarbejdet med de praktiserende læger. Hovedparten af

aktørerne gav udtryk for overvejende negative erfaringer med samarbejdet med

lægerne omkring de helbredsmæssige vurderinger.

De kommunale aktører kritiserer de praktiserende læger for, at det i nogle

kommuner ikke er muligt at få lægerne til selv at organisere fordelingen af

udlændinge i en solidarisk ordning. Det har den konsekvens, at flere læger i

nogle kommuner ikke vil udarbejde de helbredsmæssige vurderinger.

Flere kommunale sagsbehandlere oplever, at flere af de praktiserende læger

mangler alment kendskab til målgruppen af udlændinge. De finder, at der er

behov for efteruddannelse af de praktiserende læger, så de mere motiveret og

kvalificeret kan samarbejde med de nyankomne udlændinge.

Andre kommunale aktører fremførte i fokusgruppeinterviewene, at der er

fordele ved, at enkelte læger eller lægehuse har specialiseret sig i forhold til

f.eks. gruppen af udlændinge i kommunen. Det højner deres faglige niveau og

kvaliteten af de helbredsmæssige vurderinger, ligesom det også kan styrke

samarbejdet mellem lægerne og de kommunale sagsbehandlere.

Enkelte kommuner bruger egne lægefaglige konsulenter eller sociallægeinstitu-

tionen til at gennemføre de helbredsmæssige vurderinger. Der er både fordele

og ulemper herved. Fordelene er, at de helbredsmæssige vurderinger kommer

hurtigere og ofte også med en højere kvalitet. Ulempen er, at yderligere læge-

faglige undersøgelser skal formidles gennem de praktiserende læger, ligesom

børn under 18 år skal undersøges hos de praktiserende læger. Endelig er det en

ulempe, at den nyankomne ikke introduceres for egen læge.

De kommunale aktører finder, at arbejdet med de helbredsmæssige vurderinger

generelt er kommet dårligt fra start, men at samarbejdet med de praktiserende

læger gradvist er blevet forbedret. Uklare regler omkring roller og ansvarsforde-

ling samt utilstrækkelige anvisninger til lægerne har præget samarbejdet

negativt. Flere kommuner har f.eks. via de lægefaglige konsulenter i kommu-

nerne taget initiativ til møder med praktiserende læger, seminarer og i enkelte

tilfælde også fælles kurser for at styrke aktørernes kompetenceniveau og

forbedre samarbejdet mellem kommune og praktiserende læger.

SIDE 53

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

RAPPORT JANUAR 2016

Bilag

EVALUERINGENS METODEGRUNDLAG

SIDE 54

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGENS METODEGRUNDLAG

Evalueringens

metodegrundlag

Spørgeskemaundersøgelsen

LG Insight har gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i uge

45 og 46 (dvs. i perioden mandag d. 2. november til fredag d. 13. november

2015).

Spørgeskemaerne er sendt ud til ledere med direkte ansvar for integrationsind-

satsen i kommunerne for nyankomne flygtninge/indvandrere under integrations-

loven. Derudover er spørgeskemaet via de kommunale ledere sendt til 2

udvalgte sagsbehandlere i alle kommuner. Sagsbehandlerne er udvalgt efter, at

de arbejder med integrationskontrakter og helbredsmæssige vurderinger.

LG Insight har påmindet og tilskyndet kommunerne til at deltage i spørgeskema-

undersøgelsen. Dette er dels sket ved to påmindelsesmails i henholdsvis uge 45

og 46, ligesom vi har ringet rundt og motiveret kommunerne til at deltage.

Der er sendt et spørgeskema til ledere og et spørgeskema til sagsbehandlere,

hvor der indgik spørgsmål vedrørende kommunernes brug af integrationskon-

trakter og helbredsmæssige vurderinger.

De kommunale aktører har deltaget anonymt i spørgeskemaundersøgelsen.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse har omfattet:

►

I alt har 69 ledere med ansvar for integrationsindsatsen i 69 kommuner

deltaget i evalueringen. Det svarer til en svarprocent på 79,3 pct.

►

I alt har 132 sagsbehandlere med erfaring i at arbejde med integrations-

kontrakter og helbredsmæssige vurderinger deltaget i spørgeskemaundersø-

gelsen. I alt har sagsbehandlere fra 63 kommuner deltaget i evalueringen.

Det svarer til en svarprocent på 72 pct.

►

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter i alt 83 kommuner, hvor enten leder

eller praktikere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Det svarer til, at

90 pct. af alle kommuner (foruden ”nul-kvote”-kommuner) har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen.

SIDE 55

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGENS METODEGRUNDLAG

Det vurderes tilfredsstillende, at så stor en andel af ledere og sagsbehandlere

med myndighedsansvar for integrationskontrakter og helbredsmæssige

vurderinger har deltaget i undersøgelsen.

Hovedparten af lederne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er ledere

med ansvar for integrationsindsatsen for flygtninge og familiesammenførte

under integrationsloven. Derudover har der deltaget ledere, som både har

ansvar for integrationsindsatsen for flygtninge og familiesammenførte under

og ud over integrationsperioden.

En gruppe ledere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har haft et

bredere ledelsesansvar. Det omfatter f.eks. arbejdsmarkedschefer eller jobcenter-

chefer. Derudover har fagkoordinatorer for integrationsindsatsen i enkelte kom-

muner besvaret spørgeskemaet. Ledere med bredere ansvarsområder eller

fagkoordinatorer indgår i kategorien ”andet” i figuren nedenfor.

54 pct. af lederne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har ansvaret

for integrationsindsatsen for flygtninge og familiesammenførte under integrati-

onsloven. 29 pct. har både ansvaret for flygtninge og familiesammenførte

under og ud over integrationsperioden. 17 pct. af lederne angiver, at de enten

har et bredere ledelsesansvar eller er fagkoordinatorer på integrationsområdet.

Kommunale ledere, der har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen, og deres ledelsesansvarsområder

Leder for flygtninge/indvandrere

under integrationsloven

Leder for flygtninge/indvandrere

under integrationsloven og udover

integrationsperioden

Andet

17%

29%

54%

Kilde: LG Insight, N=69

77 pct. af sagsbehandlerne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen,

arbejder med flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven. De

har alle erfaringer med brug af integrationskontrakter eller helbredsmæssige

vurderinger. 20 pct. af sagsbehandlerne arbejder både med flygtninge og

familiesammenførte under og ud over integrationsperioden.

SIDE 56

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGENS METODEGRUNDLAG

En lille gruppe sagsbehandlere angiver i fritekst – kategorien ”andet” – jf.

nedenstående figur – at de har et bredere arbejdsfelt. Oftest er det sagsbehand-

lere, hvor integrationsopgaven ikke er specialiseret, men som f.eks. varetager

opgaver for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere el. lign.

Kommunale sagsbehandlere, der har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen, og deres arbejdsområder

Sagsbehandler for flygtninge/

indvandrere under integrationsloven

Sagsbehandler for flygtninge/

indvandrere under integrationsloven

og udover integrationsperioden

Andet

77%

20%

Kilde: LG Insight, N=132

I figuren neden for er vist, hvordan respondentgruppen på lederniveau, der har

deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er fordelt på regioner

Andel kommuner, der på lederniveau har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på regioner

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

22%

23%

22%

25%

Kilde: LG Insight, N=69

I figuren på næste side er vist, hvor stor en andel af kommuner inden for de

enkelte regioner, der på lederniveau har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

SIDE 57

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGENS METODEGRUNDLAG

Andel kommuner inden for regionerne, der på lederniveau har

deltaget i spørgeskemaundersøgelsen

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

74%

60%

79%

70%

88%

Kilde: LG Insight, N=69

I figuren neden for er vist, hvor stor en andel kommuner inden for regionerne,

der på sagsbehandlerniveau har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Andel kommuner inden for regionerne, der på

sagsbehandlerniveau har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

65%

70%

60%

63%

78%

Kilde: LG Insight, N=63

Fokusgruppeinterviews

►

LG Insight har gennemført 7 fokusgruppeinterviews med kommunale

sagsbehandlere m.m., der har erfaring i at arbejde med integrationskontrak-

ter og helbredsmæssige vurderinger.

3 fokusgruppeinterviews har omhandlet kommunernes brug af integrati-

onskontrakterne. I alt har 20 kommunale sagsbehandlere med erfaring i

at arbejde med integrationskontrakter fra 11 kommuner deltaget i

fokusgruppeinterviews.

4 fokusgruppeinterviews har omhandlet kommunernes brug af helbreds-

mæssige vurderinger. I alt har 27 sagsbehandlere med erfaring i at

arbejde med helbredsmæssige vurderinger fra 14 kommuner deltaget i

fokusgruppeinterviews.

SIDE 58

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGENS METODEGRUNDLAG

Samlet set har 47 sagsbehandlere fra 22 kommuner deltaget i evalueringens

fokusgruppeinterviews.

Fokusgruppeinterviewene har omfattet kommuner inden for samme regioner.

Der er afholdt fokusgruppeinterviews i Region Hovedstaden, Syddanmark,

Sjælland og Nordjylland.

Fokusgruppeinterviewene havde fokus på:

►

Hvilke styrker og eventuelle svagheder oplever deltagerne ved henholdsvis

integrationskontrakterne og de helbredsmæssige vurderinger?

►

Kan deltagerne pege på udviklingsområder for henholdsvis integrations-

kontrakterne og de helbredsmæssige vurderinger?

►

Kan deltagerne pege på tiltag, der vil styrke brugen af både integrations-

kontrakter og de helbredsmæssige vurderinger?

►

Hvad kan centrale aktører (ministerier eller styrelser) gøre, og hvad skal

kommunerne gøre, for at virkeliggøre anbefalingerne?

Sagsbehandlere til fokusgruppeinterviewene er udvalgt, så de dækker alle

regioner og forskellige kommunetyper, og alle deltagere har erfaring med at

anvende integrationskontrakter og/eller helbredsmæssige vurderinger.

Lægerne til personlige interview er udvalgt i samarbejde med hhv. Praktiseren-

de Lægers Organisation og Indvandrermedicinsk Klinik i Odense.

Sags-/journalanalyser

LG Insight har i alt gennemført 100 journalanalyser af integrationskontrakter

og 100 journalanalyser af helbredsmæssige vurderinger.

Sagsanalyserne er gennemført i 5 udvalgte kommuner. Kommunerne er udvalgt

i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

LG Insight har ikke inden for evalueringens korte tidsramme kunnet indhente

de nødvendige samtykkeerklæringer fra borgerne. Vi har derfor ikke haft

adgang til at analysere indholdet i integrationskontrakterne eller de helbreds-

mæssige vurderinger. Vi har alene undersøgt, om kommunerne overholder

integrationslovens regler om, at:

►

Kommunen og den enkelte udlænding skal underskrive en integrations-

kontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab inden 1

måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret

►

Kommunen har pligt til løbende efter behov at følge op på integrations-

kontrakten inden for de tidsfrister, der er fastsat i integrationsloven

►

Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte en helbreds-

mæssig vurdering snarest muligt og inden 3 måneder efter, at kommunen

har overtaget integrationsansvaret

►

Kommunen skal følge op på en gennemført helbredsmæssig vurdering

SIDE 59

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Publikation om "Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter m.v."

EVALUERING AF KOMMUNERNES BRUG AF INTEGRATIONSKONTRAKTER OG HELBREDSMÆSSIGE VURDERINGER

EVALUERINGENS METODEGRUNDLAG

LG Insight har analyseret sagerne i de 5 udvalgte kommuner, hvor vi sammen

med en sagsbehandler har gennemgået de nødvendige journaloplysninger.

Journalanalyserne er gennemført i november 2015.

Kommunerne er blevet lovet anonymitet. Kommunerne omfatter kommuner

fra Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region

Sjælland.

Alle sager er udvalgt efter følgende kriterier:

►

De første 20 flygtninge eller familiesammenførte fra januar 2014 og frem,

hvor kommunerne har overtaget integrationsansvaret.

►

Alle flygtninge eller familiesammenførte har ifølge integrationsloven krav

på en integrationskontrakt og et tilbud om en helbredsmæssig vurdering,

ligesom der er krav om regelmæssig opfølgning på integrationskontrakten

senest hver 3. måned.

SIDE 60