UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 115
Offentligt

LÆREMATERIALE TIL MEDBORGERSKABSPRØVEN

LÆREMATERIALE TIL MEDBORGERSKABSPRØVEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

1. INDLEDNING

Læremateriale til medborgerskabsprøven

- demokrati og hverdagsliv i Danmark

Læremateriale til medborgerskabsprøven er et læremateriale, som deltagere i medborgerskabsprøven skal

anvende i deres forberedelse til prøven. Lærematerialet omhandler de emner, som man kan få spørgsmål om til

medborgerskabsprøven. Lærematerialet giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få til medborgerskabsprøven.

Lærematerialet er udarbejdet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Det er vigtigt at være

forbereder til medborgerskabsprøven. Hvis der fx på internettet tilbydes andre forberedelsesmaterialer til

medborgerskabsprøven, er der tale om materialer, som ikke er godkendt af ministeriet. Disse materialer kan derfor

ikke anvendes som et alternativ til Læremateriale til medborgerskabsprøven.

Læremateriale til medborgerskabsprøven består af 25 fakta-ark om Danmark, der hvert omhandler ét afgrænset emne:

Fakta-ark 1: Skole

Fakta-ark 2: Uddannelse

Fakta-ark 3: Dagtilbud

Fakta-ark 4: Det danske arbejdsmarked

Fakta-ark 5: Dansk erhvervsliv

Fakta-ark 6: Det danske velfærdssamfund

Fakta-ark 7: Familieliv

Fakta-ark 8: Forenings- og fritidsliv

Fakta-ark 9: Sundhed og sygdom

Fakta-ark 10: Ligestilling

Fakta-ark 11: Demokrati og grundloven

Fakta-ark 12: Det danske retssamfund

Fakta-ark 13: Folketing og regering

Fakta-ark 14: Det lokale selvstyre

Fakta-ark 15: Folkestyret i praksis – Valg og partier

Fakta-ark 16: Borgernes rettigheder og pligter

Fakta-ark 17: Religion og kirke

Fakta-ark 18: Danmark og EU

Fakta-ark 19: Danmark, Norden og Verden

Fakta-ark 20: Danmarks geografi og befolkning

Fakta-ark 21: Natur og miljø

Fakta-ark 22: Transport

Fakta-ark 23: Danmarks historie

Fakta-ark 24: Dansk kultur

Fakta-ark 25: Traditioner og mærkedage

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan således læse dem i den rækkefølge, man ønsker.

Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det betyder, at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som

man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en ordbog.

og bekendtgørelse om medborgerskabsprøven.

I vejledningen og i bekendtgørelsen kan man læse om,

•

hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage i medborgerskabsprøven

hvor mange spørgsmål man vil få til medborgerskabsprøven

hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler til prøven

hvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedømmelsen af sin prøve.

Det er vigtigt, at man læser vejledningen grundigt. Vejledningen vil også blive udleveret,

når man tilmelder sig medborgerskabsprøven.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 1

SKOLE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn

forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen.

Forældrene kan dog også vælge, at barnet

skal modtage undervisning andre steder end i

folkeskolen. De kan fx vælge at sætte barnet i en

friskole eller i en privatskole. Her skal forældrene

betale direkte til skolen for barnets skolegang. Det

skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et

krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære

det samme som børn i folkeskolen.

engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie,

samfundsforhold, kristendomskundskab, musik,

idræt (sport) og madkundskab (madlavning).

Et andet vigtigt formål med undervisningen i

folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke

kritisk og selvstændigt og dermed forberedes

til at være borgere i et demokratisk samfund.

Børnene lærer derfor at give udtryk for deres

mening. Børnene kan også lave elevråd og på

den måde få indflydelse*, når der skal tages

beslutninger på skolen.

Dette fakta-ark handler om:

• Folkeskolen

• Forældresamarbejde

• Frie grundskoler

rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde

sammen i grupper og at løse problemer gennem

samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at

eleverne sammen med lærerne deltager i fælles

udflugter og lejrskoler.

Folkeskolen

i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og

varer 10 år. Børnene starter i børnehaveklassen, når

de er omkring seks år gamle. Her begynder børnene

at lære bogstaver og tal.

Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse.

Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at

børnene lærer nok til at kunne fortsætte på en

ungdomsuddannelse. Der undervises i bl.a. dansk,

SKOLE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

En folkeskole har som regel tre trin: Indskolingen,

som går fra børnehaveklassen til 3. klasse.

Mellemtrinnet, som går fra 4. til 6. klasse.

Udskolingen, som går fra 7. til 9. klasse.

Efter 9. klasse kan man vælge at fortsætte i 10. klasse,

inden man går videre i uddannelsessystemet, eller

direkte ud på arbejdsmarkedet.

løse problemer gennem samarbejde. Der indgår*

i undervisningen. Her skal børnene lære nye måder

at samarbejde og være sammen med hinanden på.

Eleverne skal også lære at tænke kritisk og

selvstændigt. De skal lære at argumentere for deres

en form for undervisning, der sikrer, at eleverne kan

diskutere det faglige stof, de lærer, og forstå det i

elever vælger at tage den med. Nogle elever tager

10. klasse på deres egen skole, hvis den har en

10. klasse. Andre vælger at tage 10. klasse på en

efterskole, hvor man bor og går i skole med andre

unge. Rammerne* for folkeskolen er fastlagt i

folkeskoleloven. I den står der bl.a., hvad formålet

med folkeskolen er, hvad der skal undervises i,

hvor mange timer eleverne skal have, og hvordan

samarbejdet med forældrene skal foregå.

Formålet med folkeskolen er, at den i samarbejde

med forældrene skal give eleverne viden og

færdigheder, der

•

forbereder dem til at uddanne sig videre og

giver dem lyst til at lære mere

gør dem fortrolige* med dansk kultur og historie

giver dem forståelse for andre lande og kulturer

hjælper dem til at forstå, hvordan mennesket

og naturen påvirker* hinanden.

Desuden har folkeskolen som formål, at hver enkelt

elev udvikler sig alsidigt. Det betyder, at eleven ikke

kun skal have boglig viden, men også skal udvikle

forhold til deres hverdag.

Folkeskolen skal forberede eleverne til at have

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre*. Skolen skal derfor være

præget* af åndsfrihed*, ligeværd* og demokrati.

Det er ofte i fagene historie, dansk og samfundsfag,

er der et elevråd. Et elevråd består af en elev fra

hver klasse. Elevrådet er først og fremmest med

til at bestemme sager, der har med elevernes egen

skoledag at gøre som fx mad i kantinen. Skolen kan

også spørge elevrådet, hvad det mener om større

beslutninger på skolen. To repræsentanter fra

eleverne sidder også med i skolebestyrelsen*.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling*

har fastsat nogle fælles mål for, hvad eleverne

skal lære i alle fag, og alle lærere er forpligtet til at

give eleverne undervisning, så de kan nå målene.

Lærerne arbejder ofte sammen i team, dvs. de

arbejder sammen i grupper. Et team kan fx arbejde

sammen om, hvordan undervisningen i nogle

bestemte klasser skal være, eller hvordan man

løser problemer i undervisningen.

Folkeskolen skal også lære børnene at samarbejde.

Undervisningen er derfor ofte tilrettelagt sådan, at

eleverne lærer at arbejde sammen i grupper og at

SKOLE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Eleverne er normalt inddelt i klasser, og hver klasse

for kontakt med elever, forældre, klassens andre

lærere og skolens ledelse.

På nogle skoler skifter man klasselærer, når man

kommer op på mellemtrinnet og igen i udskolingen.

Eleverne har dog ofte de samme klassekammerater

gennem hele deres skoletid.

Den enkelte lærer skal lave en elevplan, som er

lærerens vurdering af, hvordan eleven klarer

sig fagligt i et fag. Klasselæreren vurderer også,

men eleven skal altid have de samme fag og emner

og lære det samme som resten af klassen.

Hvis en elev har brug for særlig støtte i mere end

12 skoletimer om ugen, skal eleven have tilbudt

sammen med andre elever, som måske har brug for

at blive undervist på en anden måde, end den der

tilrettelagt, sådan at eleverne kommer igennem de

samme fag og emner som deres klasser.

Elever skal som udgangspunkt undervises i

eleven fungerer sammen med de andre elever og

med lærerne. I elevplanen beskriver læreren også,

hvad eleven skal have fokus på i det kommende år.

Hvis en elev har behov for særlig hjælp til fx at læse

eller regne, skal folkeskolen tilbyde undervisning,

behov*. Eleven kan enten få hjælp i klassen eller

en almindelig klasse og kan kun komme i en

SKOLE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Alle elever skal i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse testes

i forskellige fag. Formålet er at teste, hvordan den

enkelte elev klarer sig fagligt. Disse test kaldes de

nationale test.

Der testes i

• dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klasse)

• matematik (3. og 6. klasse)

• engelsk (7. klasse)

• fysik/kemi (8. klasse)

• biologi (8. klasse)

Elever kan også tage en test i dansk som

andetsprog. Testen i dansk som andetsprog er

frivillig og målrettet 5. og 7. klasse, men man kan

også tage testen på andre klassetrin.

Hvis man opdager, at der er nogle af eleverne,

disse elever have ekstra hjælp til at blive bedre.

Resultaterne af testene kan også bruges til at se,

hvordan klassen og skolen klarer sig i forhold til

elever og skoler i resten af landet.

SKOLE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Fra børnehaveklassen til 7. klasse får børnene

ikke karakterer i folkeskolen. Men fra folkeskolens

8. klasse får eleverne karakterer i en række fag

Til skole- hjem-samtalen snakker barnets lærer

eller lærere med forældrene og evt. barnet om:

•

eleverne prøve i mange fag. Efter 10. klasse kan

kan være både mundtlige og skriftlige.

•

Hvordan barnets faglige niveau er

Elevplanen og hvad der skal være fokus på i de

næste måneder

Hvordan forældrene evt. kan hjælpe, hvis der er

problemer. En skole-hjem-samtale varer som

regel omkring 15 minutter.

Eleverne får karakterer. Den karakterskala, der

anvendes i Danmark, hedder 7-trins-skalaen. Den

højeste karakter er 12, og den laveste karakter

er -3. 7-trins-skalaen bruges overalt i det danske

uddannelsessystem.

På nogle skoler har man ansat en skole-hjem-

vejleder, som fx kan være en lærer eller en

pædagog. Skole-hjem-vejlederens opgave er at

styrke* dialog og samarbejde mellem skolen og

Skole-hjem-samarbejde

Samarbejdet mellem skolen og hjemmet er en vigtig

del af arbejdet i folkeskolen. Målet med samarbejdet

er at støtte elevens læring. Undersøgelser af læring

viser, at elever lærer bedre, når de hjemme taler

om, hvad de lærer i skolen, og når skolen sørger for,

at forældrene ved, hvad der foregår i skolen.

7-trins-skalaen

12 Den fremragende præstation

Skole-hjem-samtaler

gang om året til en samtale med barnets lærere. Det

hedder skole-hjem-samtaler.

I de ældste klasser er eleverne som regel med til

samtalen.

10 Den fortrinlige præstation

Den gode præstation

Den jævne præstation

02 Den tilstrækkelige præstation

00 Den utilstrækkelige præstation

-3 Den ringe præstation

SKOLE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Forældremøder og klasseråd

Man kan fx samle timerne i de forskellige fag

en til to gange om året. Lærerne fortæller om,

hvordan de har planlagt skoleåret og om, hvordan

der arbejdes i klassen. På forældremøderne

diskuteres også, hvilke regler forældrene ønsker

skal gælde i klassen, fx omkring fødselsdage,

madpakker eller trivsel* i klassen.

På forældremøder kan man også vælge et

klasseråd. Et klasseråd har flere opgaver. Det kan

arrangere klassefester eller lejrskoler; det kan

er børn, som bliver drillet; eller det kan sørge for,

at fx kritik af forhold på skolen kommer videre

til skolebestyrelsen.

Man skal normalt betale for at have sit barn på

børn i en fri grundskole. En del frie grundskoler er

oprettet i områder, hvor der tidligere har ligget en

folkeskole, som er blevet nedlagt*. Undervisningen

i de frie grundskoler skal stå mål med, hvad der i

almindelighed kræves i folkeskolen.

sådan, at man har dansk i en periode, tysk i en

anden periode og matematik i en tredje. Særligt i

Efterskoler

I 8., 9. eller 10. klasse kan unge vælge at gå på

Skolebestyrelse

På alle folkeskoler skal der være en

skolebestyrelse. En skolebestyrelse består af

repræsentanter for forældrene, personalet

skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fastsætter blandt

andet, hvordan forældresamarbejdet skal foregå.

Skolebestyrelsen kan også være med til at bestemme,

hvordan pengene til undervisning skal bruges.

Der er valg til skolebestyrelsen hvert 4. år, og alle

forældre til børn på skolen har ret til at stemme og

til at stille op.

efterskole. En efterskole er en skole, hvor eleverne

bor og får undervisning.

På efterskolerne har eleverne almindelige fag som

dansk, engelsk, matematik og idræt. Og så kan de

også vælge en række valgfrie fag, som fx kan være

drama, musik, elektronik, IT eller madlavning. De

valgfrie fag er forskellige fra skole til skole, og det

er ofte kreative eller praktiske fag. Mange unge

vælger at gå på efterskole for at prøve noget nyt, få

for en periode og måske tænke over, hvilken

ungdomsuddannelse de vil fortsætte på.

Det koster penge at gå på en efterskole. Der er dog

De frie grundskoler og efterskoler

Nogle af børnene går i de frie grundskoler

(fx religiøse friskoler eller privatskoler).

mulighed for at få økonomisk støtte til et ophold

under særlige omstændigheder.

Frie grundskoler

Frie grundskoler er selvejende institutioner, som

kan være fx kristne (fx katolske) eller muslimske.

Det kan også være skoler, der eksperimenterer med

utraditionelle undervisningsmetoder.

SKOLE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 2

UDDANNELSE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

På det almene gymnasium (stx) arbejdes der

det danske arbejdsmarked kræver, at man har

en uddannelse. Det danske samfund kaldes ofte

mennesker har et arbejde, hvor viden er den

en helt afgørende* rolle for unge og voksne.

Uddannelse er som regel gratis i Danmark.

Dette fakta-ark handler om:

• Ungdomsuddannelser

• Videregående uddannelser

• Voksen- og efteruddannelse

På hhx (højere handelseksamen) er der

undervisning i fag, der har med handel at gøre, fx

i høj grad videre med de fag, som de unge har

haft i folkeskolen: fx sprog, historie, matematik,

samfundsfag, fysik/kemi og biologi. Uddannelsen

afsluttes med en studentereksamen.

På hf (højere forberedelseseksamen) har man stort

set de samme fag som i det almene gymnasium.

Hf-uddannelsen er særligt rettet mod personer, der

har afsluttet 10. klasse eller har været ude af skolen

i nogle år. Gennemsnitsalderen er derfor som regel

højere på hf end i gymnasiet. Uddannelsen afsluttes

med en hf-eksamen.

Ungdomsuddannelser

ungdomsuddannelse. Der er to forskellige

former for ungdomsuddannelser: De gymnasiale

uddannelser og erhvervsuddannelserne.

økonomi, afsætning* og international økonomi. Men

der er også undervisning i fx sprog, matematik og

samfundsfag. Undervisningen foregår normalt på en

erhvervsskole (handelsgymnasium). Uddannelsen

afsluttes med en højere handelseksamen.

På htx (højere teknisk eksamen) er der undervisning

i naturvidenskabelige og teknologiske fag.

De gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelser forbereder især

de unge til videregående uddannelser, og

uddannelserne foregår normalt på gymnasier

Men der er også undervisning i fx sprog og

matematik. Undervisningen foregår normalt på en

erhvervsskole (teknisk gymnasium). Uddannelsen

afsluttes med en højere teknisk eksamen.

gymnasiale uddannelser:

•

Uddannelsen til studentereksamen, det almene

gymnasium (stx)

Uddannelsen til højere handelseksamen (hhx)

Uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx)

Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf)

gymnasiale uddannelser:

Stx-, hhx- og htx-uddannelserne varer tre år. Her

kan unge, der har afsluttet grundskolen med

9.-klasseprøven, blive optaget*.

Hf-uddannelsen varer to år. Her kan unge, der har

afsluttet grundskolens 10. klasse, blive optaget.

uddannelse, fortsætter på en

anden uddannelse bagefter, fx på

universiteter, professionshøjskoler* eller

eksamen, som giver adgang* til en videregående

uddannelse.

erhvervsakademier.

UDDANNELSE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Erhvervsuddannelserne

Efter folkeskolen kan man også vælge

en erhvervsuddannelse. De mange

erhvervsuddannelser henvender sig til alle erhverv i

Danmark fx inden for industri, håndværk, medier, it,

byggeri, anlægsarbejde, jordbrug, gartneri , handel,

fører til job som fx industritekniker, mekaniker,

pædagogisk assistent, kok, smed, butiksassistent,

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb på

en erhvervsskole og et hovedforløb.

I hovedforløbet kombinerer man skoleundervisning

på en erhvervsskole med praktikuddannelse.

Praktikuddannelsen får man som regel i en

virksomhed. Når man har en uddannelsesaftale

med en virksomhed, får man løn både i praktiktiden

og i skoletiden. En erhvervsuddannelse kan

tage mellem 1�½ og 5¾ år, alt efter hvilken

uddannelse der er tale om. Hvis eleverne ikke kan

I en del erhvervsuddannelser kan man supplere

uddannelsen med ekstra skoleundervisning og få

uddannelsesbevis med direkte adgang til job (fx som

elektriker) og eux-bevis med ret til at starte på en

videregående uddannelse.

UDDANNELSE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

De videregående uddannelser

uddannelse, fortsætter på en videregående

uddannelse. Det samme gør en del unge fra

uddannelser er gratis for borgere i Danmark og EU.

De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav.

Det kan fx være krav* om, at man har haft

bestemte fag på sin gymnasiale uddannelse, eller

at man har et bestemt karaktergennemsnit.

De videregående uddannelser kan tages på

erhvervsakademier, på professionshøjskoler,

maritime uddannelsesinstitutioner,

videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner og på universiteter.

pædagog eller fysioterapeut. Men man kan fx også

blive journalist eller komme til at arbejde med

er en mellemlang videregående uddannelse, der

normalt tager 3-4 år. Der indgår mindst et halvt års

praktik i disse uddannelser.

laborant, el-installatør eller et arbejde i en bank.

Undervisningen er kombineret med praktik.

En erhvervsakademiuddannelse er en kort

videregående uddannelse, der normalt tager 2 år.

Professionshøjskoler

(University colleges)

På professionshøjskoler kan man tage

Erhvervsakademier

På et erhvervsakademi kan man tage en

erhvervsakademiuddannelse, hvor man uddannes til

et bestemt job eller til at arbejde

UDDANNELSE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Universiteter

På universiteter eller andre højere læreanstalter

kan man tage en lang videregående uddannelse.

En lang videregående uddannelse kan være inden

idenskab (fx jura eller økonomi), humaniora (fx

sprog eller historie), naturvidenskab

(fx biologi, fysik eller kemi), kunst (fx musik eller

design) eller teknisk videnskab (fx ingeniørvi-

denskab). De fleste lange videregående uddan-

der følges op af en toårig kandidatuddannelse.

Der er otte universiteter i Danmark. Der er univer-

siteter på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Voksne kan også tage korte AMU-kurser. AMU

står for arbejdsmarkedsuddannelser og er

korterevarende kursusforløb primært rettet mod

faglærte og ufaglærte. Der er omkring 3.500

forskellige arbejdsmarkedsuddannelser inden for

handel, administration og ledelse, sundhed, bygge/

anlæg, jordbrug, køkken/restaurant, metalindustri,

transport m.m.

Hvis en person fx har problemer med at stave, læse

eller regne eller er ordblind*, kan han eller hun

og man betaler for at gå på uddannelsen. Mange

skoler, der tilbyder videregående uddannelser, har

kurser, hvor det er muligt at læse ét fag ad gangen.

Økonomisk støtte i forbindelse

med uddannelse

Staten kan give økonomisk støtte, hvis man studerer

på en uddannelse, der er godkendt*. Denne støtte

kaldes i daglig tale SU, som er en forkortelse for

Statens Uddannelsesstøtte.

Man kan få SU, når man er indskrevet på en

uddannelse, som er godkendt til SU, og hvis man

opfylder betingelserne for at få SU. Hvis man ikke

er dansk statsborger, kan man søge Styrelsen

for Videregående Uddannelser om at få samme

økonomiske støtte som danske statsborgere.

På VUC er det også muligt at tage enkeltfag på

folkeskoleniveau, fx engelsk, dansk, tysk eller

matematik. Den gymnasiale uddannelse hf kan også

tages som enkeltfag* for voksne på VUC eller på

andre institutioner.

Voksen- og efteruddannelse

Der er en lang tradition for efteruddannelse i

Danmark. Man taler ofte om, at livslang læring

voksne, som allerede har et job, fortsætter med at

uddanne sig, ofte fordi det giver bedre muligheder

på arbejdsmarkedet.

Folk, der allerede har en uddannelse og

erhvervserfaring, har mange muligheder

for at videreuddanne sig. De kan fx tage en

diplomuddannelse, som er en uddannelse på

universitetet. Den tager mellem 1 og 2 år,

UDDANNELSE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 3

DAGTILBUD

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Det har været et politisk mål i Danmark siden

børn passet uden for hjemmet i vuggestuer og

børnehaver, fordi man ønskede at få kvinderne ud

på arbejdsmarkedet. I dag arbejder begge forældre

normalt uden for hjemmet. Langt de fleste mindre

børn går derfor i vuggestue, børnehave eller

fem år passes uden for hjemmet. Fælles for alle

former for pasningstilbud er, at det pædagogiske

arbejde skal fremme* børns trivsel*, sundhed,

udvikling og læring.

Alle børn har ret til en plads i et dagtilbud. Det er

kommunerne, der er ansvarlige for dagtilbuddene,

men det er forskelligt fra kommune til kommune,

hvilke tilbud der er. De mest almindelige er

vuggestue, børnehave og dagpleje. Man skal

kontakte kommunen for at søge om at få en plads til

barnet. Kommunen betaler en del af udgiften, mens

forældrene betaler den resterende del. Men hvis

fx forældrenes indtægt er lav, eller der er tale om

en enlig forsørger, er der mulighed for at søge om

yderligere økonomisk tilskud fra kommunen.

Dette fakta-ark handler om:

• Vuggestue

• Dagpleje

• Børnehave

• SFO og fritidsklub

hinanden og at tage hensyn. Børnene skal også

støttes i at udvikle deres sprog, og det gør man

fx ved at synge sange og læse bøger for dem.

Pædagogerne hjælper også børnene til at udvikle

deres krop fx ved at løbe, danse og hoppe. Det gør

de både indenfor i vuggestuen og udenfor på fx

legepladsen.

Dagpleje

Ikke alle småbørn kommer i vuggestue.

Nogle kommer i dagpleje.

passet af en dagplejer sammen med 2-4 andre

børn i dagplejerens private hjem. For at blive

godkendt af kommunen som dagplejer skal man

overholde bestemte krav* med hensyn til blandt

andet mad, hygiejne, sundhed og rengøring. Det er

fx ikke tilladt at ryge i de dele af dagplejehjemmet,

hvor børnene opholder sig. Dagplejen skal

ligesom vuggestuen arbejde med planer for det

pædagogiske arbejde, og mange af aktiviteterne

kan være de samme som i vuggestuen.

Vuggestue

at det enkelte barn trives, lærer og udvikler sig,

ligesom de skal medvirke til, at børnene får omsorg

og en god og tryg opvækst.

Personalet skal arbejde med planer for det

pædagogiske arbejde i vuggestuen. Herigennem

skal børn bl.a. lære at være sammen med

DAGTILBUD

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Børnehave

år. I børnehaven skal der også arbejdes med planer

for det pædagogiske arbejde. Pædagogerne lærer

fx børnene, hvordan de kan løse uenigheder og

skænderier med hinanden. Også i børnehaven læser

man historier og synger sange, både for at udvikle

sprog, men også for at skabe et fællesskab blandt

børnene. I mange børnehaver fylder de traditionelle

kristne højtider* en del, fx jul og påske. I den

forbindelse pyntes institutionen, og børnene er med

til at tegne og klippe pynt.

I børnehaver, hvor der går børn med forskellige

religiøse traditioner, er man begyndt at lære

børnene om andre religiøse højtider end de

kristne. Man fortæller fx om Eid* eller om kinesisk

nytår. Der er typisk mindre personale i en børnehave

end i en vuggestue, fordi børnene er større og kan

Forældresamarbejde

Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem

forældre og pædagoger i institutionen. Det betyder

meget for, om barnet har det godt. Pædagogerne

kan fortælle forældrene om, hvad der sker i

dagligdagen i institutionen. Og forældrene kan

fortælle pædagogerne om, hvordan det går med

barnet derhjemme. Mange institutioner holder

også forældremøder. Her kan forældrene få

mere at vide om, hvad der sker i institutionen. De

kan også komme med forslag til forbedringer*.

Forældrene vælger også repræsentanter til

forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen har

dispositioner og aktiviteter for børnene.

SFO og fritidsklub

SFO er en forkortelse for SkoleFritidsOrdning. SFO

er et sted, hvor børn i folkeskolen kan blive passet

nogle fælles aktiviteter for alle børnene. Det kan

fx være at spille musik og teater, at male, sy eller

tegne, men det kan også være sportsaktiviteter som

fx svømning, fodbold eller skøjteløb.

klubtilbud og andre fritidstilbud. Klubtilbud kan fx

være et tilbud til de større børn, som de kan benytte

sig af efter skoletid. Et af målene med klubtilbud

er at lære de større børn at indgå i samarbejde og

fællesskab med andre unge.

I klubben kan man mødes og spille alt fra fodbold til

musik. Nogle steder er der tilbud til unge om at gå i

eller spiller spil sammen. Klubtilbud skal give større

børn og unge ideer til, hvad man kan lave i fritiden,

så de selv bedre kan planlægge deres fritid.

DAGTILBUD

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 4

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

I Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder

et arbejde. Man taler generelt meget om sit

arbejde i Danmark, og for mange borgere betyder

arbejdet meget for deres identitet. Det har også

stor betydning for samfundet, at så mange som

muligt arbejder – bl.a. fordi der så bliver betalt

flere penge i skat, og der dermed er flere penge til

fx hospitaler, skoler og børnepasning.

Derudover kan borgere få tilbud, der kan hjælpe

dem i job eller uddannelse, hvis de ikke har et

arbejde. Borgerne kan fx få vejledning, jobtilbud

eller tilbud om uddannelse.

Dette fakta-ark handler om:

• Hvordan det danske arbejdsmarked fungerer

• Flexicurity

• Kollektive overenskomster

• Fagforeninger

• Når man får arbejde

• Løn

• Arbejdstid

Det danske arbejdsmarked er bl.a. kendetegnet ved:

•

At det er let for arbejdsgiverne at ansætte og

fyre medarbejdere

Og at de ansatte har mulighed for hurtigt at

At borgeren har mulighed for at få dagpenge

eller kontanthjælp, hvis han eller hun mister sit

job (sikkerhed).

• Ferie

• Barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov

• Demokrati på arbejdspladsen

• Regler for fyring

• Hvis man mister sit arbejde

• At være selvstændig erhvervsdrivende

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Hvordan fungerer det danske

arbejdsmarked?

I nogle lande er der tradition for, at det mest er

parlamentet og regeringen, som bestemmer,

hvordan arbejdsmarkedet skal fungere. Men sådan

er det ikke i Danmark. Her er det kun få regler om

ansættelsesforhold, som er bestemt i lovgivningen.

De fleste regler er aftalt mellem

arbejdsmarkedets parter – fagforeningerne og

arbejdsgiver-organisationerne. Dette system går

helt tilbage til 1899.

De to parter mødes og forhandler med hinanden for

at indgå kollektive overenskomster*. Det er aftaler

om, hvilke regler for løn, arbejdstid m.m. der skal

være i aftaleperioden (som oftest varer to år).

Begge parter skal rette sig efter overenskomsten,

og der er ”fredspligt” - ingen strejker eller

Der findes et helt særligt system uden for de

almindelige domstole til at afgøre overtrædelser

(Arbejdsretten og faglig voldgift).

Hvis de ikke kan blive enige om at aftale en

overenskomst, har de to parter forskellige

muligheder: Fagforeningerne kan fx organisere

strejker. Det betyder, at medlemmer standser

arbejdet, indtil der er indgået en overenskomst.

HVAD ARBEJDER FOLK I DANMARK MED?

HVOR MANGE ARBEJDER I DANMARK?

I alt 71 % af de 15-64-årige har et arbejde.

at de ansatte, der er medlem af en fagforening,

ikke må komme på arbejde, før der er indgået en

overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler ikke løn til

de ansatte, der strejker, eller til ansatte, der er ramt

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Flexicurity

Sammenlignet med andre lande, er det relativt let

at ansætte og fyre folk i Danmark. Det er fx let for

arbejdsgiveren at ansætte nye medarbejdere i en

periode, hvor der er meget arbejde i virksomheden.

Omvendt er det også let at fyre medarbejdere,

når der ikke er så meget arbejde. Det gør det

Det sker dog, at staten gennem lovgivning

arbejdet. Til gengæld er de ansatte sikret

økonomisk, fordi de kan få økonomisk støtte, hvis

de bliver fyret. Normalt kan de nemlig få dagpenge

(arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem af en

a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan

de typisk få kontanthjælp eller integrationsydelse

ved at henvende sig til kommunen. I modsætning

til dagpenge kommer det dog an på ægtefællens

indkomst, og opsparing eller andre værdier skal

være brugt først. Desuden kan mange også bruge en

periode med arbejdsløshed til efteruddannelse. Det

betyder, at danske lønmodtagere skifter job mange

gange i løbet af livet sammenlignet med en række

andre europæiske lande.

Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt

hvilken aftale der skulle gælde.

De kollektive overenskomster dækker* dog ikke alle

folkeskolelærerne, og hvor Folketinget til sidst,

der bestemmer overenskomsten. Det skete for

hvor Folketinget har sat en stopper for en

Det sker også, at staten skrider ind, hvis

arbejdsgiverne og de ansattes organisationer

ikke kan blive enige, når de forhandler nye

overenskomster. Når de to parter ikke kan blive

enige, kan det medføre langvarige strejker eller

bestemmer forholdene på arbejdsmarkedet. Fx er 5

ugers ferie bestemt ved lov.

så stor en del af arbejdsmarkedet og smitter af på

resten, er de stort set lige så dækkende, som hvis de

var blevet vedtaget ved en lov.

Kollektive overenskomster

I Danmark bestemmes de fleste forhold på

arbejdsmarkedet af omfattende* aftaler

mellem fagforeningerne og arbejdsgivernes

foreninger. Disse aftaler kaldes for kollektive*

overenskomster. De kollektive overenskomster

regulerer* de fleste forhold på arbejdsmarkedet,

som fx løn, arbejdstid, løn under sygdom og barsel

samt pension og ret til efteruddannelse.

I Danmark blander staten sig som sagt ikke så

meget i forhold, der har med arbejdsmarkedet at

gøre, som staten gør i mange andre lande.

Det er altså ikke Folketinget, der bestemmer fx den

ugentlige arbejdstid. Folketinget bestemmer heller

ikke, at der skal være en lovbestemt mindsteløn

på det danske arbejdsmarked. Det afhænger af de

kollektive overenskomster. At mange forhold på

arbejdsmarkedet bestemmes af arbejdsmarkedets

områder. Fx er mange højtuddannede ansatte i det

private erhvervsliv som fx ingeniører, økonomer og

jurister ikke dækket* af kollektive overenskomster

og skal derfor typisk* selv forhandle deres løn- og

ansættelsesvilkår, når de bliver ansat. Det gælder

traditionelt også landbruget

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Fagforeninger

Fagforeningerne tager sig af medlemmernes faglige

interesser på arbejdspladsen. Det gælder fx løn og

arbejdsforhold samt samarbejde med ledelsen.

Fagforeningerne er på den måde med til at sikre

rimelige løn- og arbejdsvilkår.

Fagforeningen HK repræsenterer primært

personer, der arbejder med handel eller kontor. Det

kan fx være butiksansatte, laboranter, sekretærer,

TRE STORE FAGFORENINGER

fagforening. Det koster penge at være medlem af en

fagforening. Man betaler kontingent*.

I Danmark er der en lang tradition for, at en stor

del af de ansatte er medlem af en fagforening. I

medlem af en fagforening (2010). Andelen var i

del tilbage. Men det er stadig en meget høj andel

sammenlignet med næsten alle andre lande.

Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og

arbejdsområde. Fx er nogle fagforeninger for

håndværkere, mens andre er for butikspersonale

eller kontoransatte. De fleste vælger en

fagforening, som dækker* deres fag og det

område, de arbejder inden for.

Men det er ikke et krav at være medlem af en

fagforening. Det er frivilligt. Hverken arbejdsgiveren

eller kollegerne må tvinge en ansat til at være

medlem af en fagforening eller til at være medlem

af en bestemt fagforening. Arbejdsgiveren må ikke

fyre en ansat, fordi han eller hun melder sig ind i

eller ud af en fagforening. Og ved en ansættelse må

en arbejdsgiver ikke lægge vægt på*, om ansøgeren

er medlem af en fagforening.

FOA

FOA repræsenterer primært personer ansat i

hjemmeplejen, SOSU-assistenter, brandmænd,

3F repræsenterer typisk ansatte i industrien og

ansatte, der arbejder med transport og byggeri

også rengøringsassistenter og andre ufaglærte

arbejdere.

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Tillidsrepræsentanter og

sikkerhedsrepræsentanter

Medlemmerne af en fagforening vælger en

arbejdsplads. Det er typisk på arbejdspladser med

mere end ti ansatte.

Tillidsrepræsentanter vælges blandt

medarbejderne på et møde, hvor arbejdsgiveren

ikke er med. Tillidsrepræsentanterne har en

særlig beskyttelse mod at blive fyret eller flyttet

til en anden arbejdsplads.

Tillidsrepræsentanter repræsenterer de

ansatte over for ledelsen, fx i forbindelse

med lønforhandlinger. De ansatte kan også

få råd og vejledning af tillidsrepræsentanten,

fx om overarbejde eller forholdet til ledelsen.

En tillidsrepræsentant – eller kollegerne på

arbejdspladsen – kan ifølge loven ikke tvinge* folk til

at være medlem af en bestemt fagforening eller til

at være medlem af en fagforening.

Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med

arbejdsmiljøet og være opmærksom på, om

de ansatte fx har det rigtige sikkerhedsudstyr.

Det kan fx være en maske, hvis man arbejder

med maling, eller en hjelm, hvis man arbejder

på en byggeplads. Hvis arbejdsgiveren ikke

har sørget for, at sikkerheden er i orden, kan

sikkerhedsrepræsentanten gribe ind*.

man om, hvem det skal være.

De ansatte vælger normalt også en

sikkerhedsrepræsentant.

Møderne i en fagforening på arbejdspladsen kaldes

for ”klubmøder”. Her kan alle arbejdspladsens

medlemmer af fagforeningen møde op. På

klubmøderne diskuterer man forskellige forhold

på arbejdspladsen, fx løn eller løntillæg, og det

er også her, man vælger tillidsrepræsentanter.

Alle medlemmer kan stille* op til valget til

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Når man får arbejde

I loven står der, at alle, der arbejder mere end otte

timer om ugen, skal have et ansættelsesbevis*

senest en måned efter, at man er blevet ansat. I

ansættelsesbeviset står der fx:

•

Hvad slags arbejde man skal lave

Hvornår man skal starte

Hvor mange timer man skal arbejde om ugen

Hvad man får i løn og eventuelt tillæg

Om man har ret til ferie med løn

Hvilken overenskomst man er dækket af*

Hvor langt varsel* arbejdsgiveren skal give

ved fyring.

Ved ansættelsen må arbejdsgiveren kun lægge

vægt* på de kvalifikationer, man skal have for

at kunne udføre jobbet. Når man søger et job,

må arbejdsgiveren derfor ikke spørge til ens

helbred og antal af sygedage i tidligere job,

eller om man er gravid eller planlægger at få

børn. Arbejdsgiveren må dog gerne spørge

til helbredsforhold, der har betydning for det

arbejde, man skal lave. Arbejdsgiveren må fx

godt spørge, om man har haft dårlig ryg, hvis

Den person, som søger jobbet, har omvendt pligt

til at oplyse om helbredsforhold, der kan have

betydning for jobbet. Arbejdsgiveren må heller

ikke spørge om folks religion, når de søger et job.

Løn

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Arbejdstid

Hvis man har et almindeligt lønarbejde i en privat

almindelige arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ved skifteholdsarbejde og fast natarbejde er

arbejdstiden ofte lidt lavere. Arbejdstidens

længde aftales ved de kollektive forhandlinger

mellem de ansattes og arbejdsgivernes

organisationer. 37 timer er en ret lav ugentlig

arbejdstid sammenlignet med mange andre lande.

Til gengæld er det meget udbredt i Danmark, at

begge ægtefæller arbejder på fuld tid.

Det kaldes ”nedsat tid” eller ”deltid”, hvis man

arbejder mindre end den almindelige arbejdstid

på normalt 37 timer om ugen. På nogle områder

er det almindeligt at have deltidsarbejde, fx blandt

kvinder end mænd, der arbejder på deltid.

Ferie

En lønmodtager, som har været ansat i et helt

kalenderår, har ret til fem ugers betalt ferie i det

efterfølgende ferieår. Nogle har også ret til en

sjette ferieuge. Det afhænger af ens overenskomst.

Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april året efter. Hvis

man ikke har været ansat i et helt kalenderår, har

man også ret til betalt ferie. Men længden af den

betalte ferie afhænger af, hvor lang tid man har

været ansat i kalenderåret.

Selv om man ikke har ret til betalt ferie (fx fordi man

er nyansat), har man altid ret til at holde fem ugers

ferie i ferieåret.

Normalt aftaler man med arbejdsgiveren, hvornår

man skal holde ferie. Normalt har man ret til at

holde tre ugers ferie i sammenhæng i perioden

mellem den 1. maj og den 30. september.

Når man får et nyt arbejde, kan man holde den ferie,

Man kan altid bede om at komme på nedsat tid. Men

det er arbejdsgiveren, der bestemmer, om man

kan få lov til det. Omvendt kan arbejdsgiveren ikke

forlange*, at man skal gå på deltid.

man har optjent hos en tidligere arbejdsgiver, hvis

man ikke har nået at afholde den.

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Barselsorlov, fædreorlov

og forældreorlov

Der er nogle særlige regler for, hvor længe man

kan få orlov i forbindelse med barsel, og hvad

man kan få i økonomisk støtte. Den generelle

ugers graviditetsorlov inden fødslen og 14 ugers

barselsorlov efter fødslen. Faderen har ret til to ugers

fædreorlov. Derefter har forældrene tilsammen ret til

32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge.

Meget medbestemmelse på arbejdspladser i

Danmark foregår uformelt*. Hvis folk har noget, de

er utilfredse med eller vil foreslå, taler de normalt

Regler for fyring

saglig* og reel grund til at fyre en ansat, fx at man

ikke er egnet til jobbet, at der er samarbejdsprob-

lemer, eller at der er forhold i virksomheden, der

kræver fyring, fx besparelser. Hvis der er en tillids-

repræsentant på arbejdspladsen, skal arbejdsgiv-

eren ofte tale med ham eller hende om fyringen*.

En arbejdsgiver må ikke fyre en ansat på grund af køn,

økonomisk støtte (barselsdagpenge) i forbindelse

med graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov

og forældreorlov, hvis man har optjent retten til

det enten ved at arbejde eller som medlem af en

a-kasse. Hvis man er ansat under en kollektiv

overenskomst, kan man have ret til løn under orlov.

Det kan også fremgå af ens ansættelseskontrakt.

Demokrati på arbejdspladsen

På større arbejdspladser skal der være et

samarbejdsudvalg, hvor repræsentanter fra

ledelsen og repræsentanter for de ansatte

diskuterer forskellige forhold på arbejdspladsen.

Det er de ansattes tillidsrepræsentanter, der er

medlemmer af samarbejdsudvalget.

På større arbejdspladser skal man desuden vælge

en arbejdsmiljørepræsentant, der tager sig af

arbejdsmiljøet, dvs. de ansattes fysiske og psykiske

sikkerhed på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljørepræsentanten vælges af

medarbejderne på et møde, hvor ledelsen ikke

deltager. Ligesom tillidsrepræsentanter er

arbejdsmiljørepræsentanter beskyttet i deres

ansættelse. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke

kan fyre en arbejdsmiljørepræsentant, fordi

arbejdsgiveren og arbejdsmiljørepræsentanten er

uenige om arbejdsmiljøet.

En ansat må ikke fyres, fordi den ansatte vælger

ikke at være medlem af en fagforening, eller

fordi den ansatte melder sig ind i en fagforening.

En ansat må heller ikke fyres, fordi han eller

hun ikke er medlem af den samme fagforening

som kollegerne på en arbejdsplads, ligesom

arbejdsgiveren heller ikke kan forlange

medlemskab af en bestemt fagforening.

at fyre folk på grund af graviditet eller barsel.

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Hvis man mister sit arbejde

I Danmark er det frivilligt, om man vil forsikre sig

økonomisk ved arbejdsløshed. Man er ikke forsikret

økonomisk ved arbejdsløshed, med mindre man er

medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse).

Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, kan

man få uddannelseshjælp, kontanthjælp eller

integrationsydelse fra kommunen. Det kræver dog,

at man lever op til nogle betingelser – fx at man ikke

forsørges af sin ægtefælle eller sin samlever. Disse

ydelser er normalt lavere end dagpenge. Og man

har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

medlem af en a-kasse.

Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, kan man få

økonomisk hjælp (uddannelses- eller kontanthjælp

eller Integrationsydelse) fra kommunen, hvis man

mister sit arbejde. Det kræver dog, at man opfylder en

række betingelser.

Arbejdsløshedskassen er en forsikringsordning,

der sikrer en mod de økonomiske konsekvenser* af

arbejdsløshed. Den enkelte indbetaler et kontingent*,

og til gengæld kan man som udgangspunkt få

støtte, dvs. dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs.

Arbejdsløshedskasserne støttes økonomisk af det

Man kan også henvende sig til den lokale

erhvervsrådgiver i kommunen. Endvidere er der

kommunale kurser for folk, der gerne vil være

fagforeningerne, men man kan godt være medlem af

en arbejdsløshedskasse, selv om man ikke er medlem

af en fagforening. Der er også a-kasser, der ikke er

knyttet til bestemte fagforeninger.

Hvis man er medlem af en arbejdsløshedskasse, har

man normalt ret til dagpenge i en periode, hvis man

mister sit arbejde. Man skal dog stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at man

skal sige ja, hvis man bliver tilbudt et arbejde, og at

man aktivt skal søge job. Man bliver indkaldt til møde

udbetalt dagpenge. På mødet skal man lave en jobplan

selvstændige. På disse kurser kan man lære noget

om økonomi, regnskab eller personaleledelse. Som

selvstændig erhvervsdrivende har man bl.a. pligt til

at føre regnskab, og virksomhedens overskud* eller

underskud* skal opgives* til SKAT.

og pligt til at deltage i den indsats, som kommunen

tilbyder. Der er normalt også mulighed for i en

periode at få hjælp under sygdom.

At være selvstændig

erhvervsdrivende

Hvis man gerne vil være selvstændig

erhvervsdrivende, skal man registrere sig hos

Erhvervsstyrelsen via dens hjemmeside og give

nogle få oplysninger. Man kan søge råd om,

hvordan det er at arbejde som selvstændig hos en

vækstkonsulent, der har stor erfaring i at hjælpe

folk med at starte en virksomhed.

en beskrivelse af, hvad man kan gøre for at få et

arbejde (skrive ansøgninger, måske deltage i kurser

mv.) og en tidsplan. Formålet er, at en arbejdsløs

hurtigst muligt kommer i arbejde igen.

For at få udbetalt dagpenge har man pligt til at

overholde jobplanen. Samtidig med samtaler i

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 5

DET DANSKE ERHVERVSLIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Grundlaget for Danmarks velstand* er veldrevne*

virksomheder med dygtige medarbejdere.

Danmark har traditionelt været et landbrugsland

med stor eksport af fødevarer. Frem til 1960 var

der knap 200.000 selvstændige landbrugere.

I modsætning til mange lande var Danmark

domineret af de mellemstore landbrug. Det

var baggrunden for en ualmindelig stærk og

velorganiseret bondestand, der selv opbyggede og

ejede fødevareindustrien.

Siden 1960 er antallet af landbrugsbedrifter

10.000 fuldtidslandmænd tilbage. Småbønderne

forsvandt, og mange landbrug er lagt sammen.

I dag er landbrugene meget store og højeffektive.

Danmark har fortsat en stor fødevareindustri.

små selvstændige mejerier og slagterier. Det

var andelsselskaber, ejet af landmændene.

I andelsselskaberne har hver landmand én

stemme, uanset hvor meget mælk eller hvor

mange dyr, de leverede. De allerfleste mejerier

hhv. Arla og Danish Crown. De eksporterer til hele

verden. Men de er stadig andelsselskaber.

Arla går i dag ud over Danmarks grænser. I

2000 blev de danske og svenske mejerier lagt

sammen, og udvidelsen er fortsat. Arla ejes

i dag af 12-13.000 landmænd fra 7 lande:

Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og

Luxembourg samt Storbritannien. I Danmark og

Sverige er de fleste mælkebønder med.

I Tyskland er Arla blandt de tre største. Arla var

Dansk industri har traditionelt været præget

af mange små og mellemstore virksomheder.

Danmark har ikke haft særligt mange store

industrivirksomheder, sammenlignet med de

fleste andre lande i Vesteuropa. De små og

mellemstore virksomheder har været gode til at

Men de store virksomheder er blevet større.

Danmark har mange virksomheder, der er kendt

i hele verden. Den mest kendte er nok LEGO, der

fremstiller byggeklodser til børn i snart sagt

alle lande.

DET DANSKE ERHVERVSLIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Danmark er også en vigtig søfartsnation med

adskillige store rederier. Mærsk er et af verdens to

udvinder også olie mange steder i verden, herunder

i Nordsøen. Danmark har en stor olieproduktion i

forhold til landets størrelse og var i mange år det

eneste EU-land, der eksporterede mere olie, end

det importerede. Produktionen er dog faldet kraftigt

Danmark fremstiller også over en tredjedel af

verdens høreapparater. De tre største danske

Danmark er et af verdens førende lande inden for

vedvarende energi og energibesparelser. Danmark

er hjemlandet for den moderne vindmølleindustri,

hvor den såkaldte Gedser-mølle (fra 1957) og Tvind-

møllen (bygget 1975-78) gav inspiration til en hel

Dansk industri spreder sig over mange områder.

hvor Novo Nordisk, der bl.a. fremstiller insulin til

patienter med sukkersyge, er en af giganterne*.

markedsværdi i 2015.

folkebevægelse af små vindmøllefabrikanter fra

DET DANSKE ERHVERVSLIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

stammer fra Danmark, og verdens to største –

beskæftiger sig med rådgivning verden over.

Danmark. I det hele taget er Danmark et af verdens

førende lande (og i top-3 i EU), når det gælder

”grøn” produktion, herunder energibesparelser,

ledelse er en anden. Hertil hører også, at danske

Store internationale virksomheder omfatter bl.a.

Danfoss (termostater) og Velux (vinduer).

En række danske virksomheder står også stærkt,

halv million medarbejdere beskæftiget verden over

kendetegnet ved at give den enkelte medarbejder

ansvar for sit eget arbejdsområde. Det forventes, at

medarbejderen ikke blot gør, hvad der bliver sagt,

men også selv tager ansvar og initiativ, naturligvis i

forståelse med lederen.

Dygtige, veluddannede medarbejdere er én vigtig

DET DANSKE ERHVERVSLIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 6

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Velfærden i mange dele af

borgernes liv

Velfærdssamfundet* i Danmark bygger på en slags

gensidig aftale mellem borgerne og staten. På den

ene side bidrager* borgerne ved, at de borgere, der

kan, arbejder og betaler skat. På den anden side

borgerne, som sikrer hjælp til dem, der ikke kan

klare sig selv.

Staten tager altså et stort ansvar for borgernes

velfærd. Dvs., at staten har medansvar for, at

borgerne kan føle sig trygge, og at de kan trives. På

den måde er staten med til at sikre, at borgerne fx:

•

kan få hjælp, når de bliver ældre.

afhængige af indkomst, så personer med en høj

Omvendt har borgerne et ansvar for at bidrage*

økonomisk til velfærdsstaten ved at arbejde

og betale skat. På den måde kommer der via

skattesystemet penge til velfærden.

indkomst betaler mere end personer med en

lav indkomst. Det gælder fx forældrebetaling

i daginstitutioner. Og nogle ydelser gives kun

til personer uden indkomst eller formue, fx

kontanthjælp, eller til personer med en lav indkomst,

fx boligstøtte, dvs. hjælp til at betale husleje, hvor

med andre ord, at alle, der kan, skal bidrage til

velfærden, og at alle, der har behov for det, kan få

arbejdsmarkedet.

Dette fakta-ark handler om:

• Velfærden i mange dele af borgernes liv

• Pengene til velfærden – hvor kommer de fra?

ydelsen afhænger af ansøgerens indtægt. På nogle

områder kan folk med særlig lav indkomst få hjælp

hos kommunen til at betale en konkret udgift, fx en

del af tandlægeregningen.

kan få gratis skolegang og uddannelse

kan få hjælp under sygdom

kan få hjælp, hvis de mister arbejdet

mulighed for at få gratis lægehjælp.

i Danmark (bruttonational-produktet) bruges til at

Udgifterne til velfærden betales bl.a. gennem

sikre, at borgerne fx kan få gratis skolegang og

uddannelse, lægehjælp og hjælp, hvis de ikke kan

forsørge sig selv.

I den danske form for velfærdssamfund tager

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Børn

Hjælpen afhænger af, om man er forsikret mod

dagpleje, så børn kan blive passet om dagen, mens

deres forældre arbejder. Det er normalt ikke gratis

at få et barn passet. Man skal som regel selv betale

en del af udgifterne.

betyder, at man har svært ved at arbejde, er der

ungeydelse), hvis de har børn under 18 år. Forældre,

der har særlig høj indkomst, får en mindre ydelse

eller slet ingen ydelse, afhængig af deres indkomst.

For udlændinge kan der gælde særlige regler.

Skole

Børn har ret til at gå gratis i skole i folkeskolen.

Og efter folkeskolen har de unge mulighed for

at tage en gratis ungdomsuddannelse (fx på en

erhvervsskole eller et gymnasium). Senere hen

kan de tage en gratis videregående uddannelse

(fx på en professionshøjskole eller et universitet).

Normalt har man mulighed for at få økonomisk

støtte, når man studerer. Det hedder Statens

Uddannelsesstøtte (SU).

Når man bliver ældre, har man mulighed for at få

folkepension. Formålet med folkepensionen er, at

ældre skal have mulighed for at klare sig selv, når

de ikke arbejder mere. Man kan få folkepension,

fra man er 65 år. Aldersgrænsen vil dog fremover

gradvist blive hævet.

også forskellige muligheder for at få økonomisk

hjælp. Det kan fx være i en kortere periode i form

af uddannelses- eller kontanthjælp. Derudover kan

man få sygedagpenge, hvis man har optjent retten

til det enten ved at arbejde eller som medlem af

en a-kasse. Hvis man ikke er i stand til at forsørge

sig selv, fordi ens arbejdsevne er begrænset, kan

arbejdsløshed, fx ved at være medlem af en

arbejdsløshedskasse.

andre lande.

Forældrene er med

I Danmark har man en lang tradition for, at

forældrene er aktive deltagere i, hvad der sker i

skoler og daginstitutioner. Der er skolebestyrelser

med forældrerepræsentanter i folkeskolen, og der

er normalt forældrebestyrelser i daginstitutioner.

Det ligger i loven. Men desuden vælges der normalt

forældreråd eller lignende i de enkelte skoleklasser

– et arbejde, der typisk går på skift. Det forventes,

at forældre påtager sig denne opgave, samt at

de i øvrigt møder op ved forældremøder o.l. Det

er også forklaringen på, at forældre i skoler og

der foregår i skolen.

Økonomisk hjælp, hvis man ikke arbejder

forskellige former for økonomisk hjælp.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Man skal som hovedregel være dansk statsborger,

have fast bopæl i Danmark og have boet i

Danmark i mindst 3 år fra det fyldte 15. år til

folkepensionsalderen for at få ret til folkepension.

Har man boet i landet i mindre end 40 år, får man

folkepension i forhold til, hvor mange år man har

boet her. Der gælder særlige regler for personer,

der bor i udlandet eller er EU-statsborgere

pensionsordning i forbindelse med deres arbejde

(arbejdsmarkedspension).

Mange mennesker har herudover frivillige

pensionsordninger, som de selv betaler til, når de

kan. Det kan fx være pensionsordninger, som man

aftaler med sin bank eller forsikringsselskab.

Bolig

Man kan i nogle tilfælde få boligstøtte, dvs. hjælp

til at betale husleje, hvis man bor til leje. Om man

kan få boligstøtte, og hvor meget man kan få,

afhænger bl.a. af, hvor meget man tjener, og hvor

høj ens husleje er.

Der gælder særlige regler for folkepensionister.

Folkepensionister med små indkomster kan normalt

få en væsentlig højere boligstøtte.

Sundhed

Personer med bopæl i Danmark har ret til gratis

behandling hos egen almen praktiserende læge

folkeregisteret, får et sundhedskort (”det

gule kort”). Næsten alle er i dag medlem af

sikringsgruppe 1, hvor man er tilmeldt en bestemt

almen praktiserende læge (egen læge) og skal

øjenlæge), hvis lægehjælpen skal være gratis.

Hvis man bliver syg, henvender man sig normalt

først til sin egen læge, og behandlingen er gratis.

sygehus.

sygehus. Der er også enkelte private sygehuse, hvor

man normalt skal betale for

behandlingen. Men hvis der er lang ventetid på

man nogle gange blive henvist til et privat sygehus.

Hvis man bliver henvist til et privat sygehus fra et

sygehus gratis.

På nogle områder skal voksne dog selv betale

en del af udgifterne. Det gælder fx udgifter til

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Kultur

Pengene til velfærden –

hvor kommer de fra?

Der er store udgifter forbundet med et velfærds-

samfund som det danske, og der er derfor behov

meget støtte til folkebibliotekerne. Her kan man

låne bøger gratis. Bibliotekerne har også bøger på

andre sprog end dansk. Man kan låne magasiner,

for mange indtægter til det offentlige. Danmark

er da også et af de lande i verden, hvor borgerne

betaler mest i skat.

Pengene til velfærden kommer bl.a. fra den skat,

borgerne betaler af deres løn. Men skatten er ikke

materialer.

På bibliotekerne ligger der også mange nyttige

lige stor for alle.

man får i løn, jo større del af sin løn skal man

betale i skat.

Foruden biblioteker er der mange andre former

for støtte til kulturen i Danmark. Der er støtte til

foreningslivet, fx inden for sport og idræt, og til

kulturlivet, fx museer, teatre, festivaler og meget mere.

er blandt de højeste i Europa. Der er også særlige

Transport

Det er gratis at køre på veje og broer i Danmark. På

to broer, Øresundsbroen og Storebæltsbroen, skal

man dog betale for at køre over.

bæreposer fra supermarkedet. Disse afgifter er

også begrundet med hensyn til miljø og sundhed.

Desuden får velfærdsstaten betydelige indtægter

busser og tog. Derudover tager samfundet sig af en

række generelle opgaver som fx politi og retsvæsen.

fra selskabsskatter, ejendomsskatter og på afkastet

på danskernes pensionsopsparing, der er blandt de

største i verden.

Man er også med til at betale for udgifterne til

velfærd på andre måder.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 7

FAMILIELIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Ægteskab og parforhold

Det er de enkelte familiers ansvar at få livet i

familien til at fungere og at give børnene trygge

forhold at vokse op i.

Men samfundet har en række tilbud, der er med

til at skabe gode rammer* for familielivet. Man

har fx ret til barselsorlov, og der er tilbud om

børnepasning. Samtidig er der nogle regler i

samfundet, som beskytter børns, mænds og

kvinders rettigheder. De gælder også i hjemmet.

Der gælder nogle enkle regler om ægteskab i

Danmark. For det første er det ikke tilladt at være

gift med mere end én person ad gangen.

Når man bliver gift, skriver man derfor under på, at

man ikke er gift i forvejen. For det andet kan man

selv vælge, om man vil gifte sig med en person af

sit eget køn eller en person af det modsatte køn. For

det tredje må man ikke tvinge* en person til at gifte

sig mod personens vilje. Begge parter skal ønske

ægteskabet. For det fjerde skal man normalt være

fyldt 18 år.

Dette fakta-ark handler om:

• Familielivets mange former

• Ægteskab og parforhold

• Skilsmisse

• Graviditet, fødsel og barselsorlov

• Børn og unges rettigheder

Familielivets mange former

Den mest almindelige familieform i Danmark er

kernefamilien, som består af en kvinde og en mand

og deres fælles børn. Men familielivet kan også

have andre former. I nogle familier har den ene eller

begge parter været gift før. Deres familie kan bestå

af børn fra begges tidligere ægteskaber og fælles

børn fra det nuværende ægteskab. Der er også

familier, hvor forældrene ikke er gift.

Herudover er der familier, hvor parterne er af

samme køn, og familier, hvor børnene er adopterede

fra fx Asien. Der er små familier, som består af

enlige med deres børn, og der er familier, hvor man

FAMILIELIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Skilsmisse

Selv om man kan blive gift, fra man er 18 år, gifter

en skilsmisse. Hvis man ikke ønsker at fortsætte

uddannelse eller har fået børn.

Man kan blive gift på rådhuset, i den danske

folkekirke eller i trossamfund*, som har præster

eller andre religiøse ledere, der har lov til at vie par.

I de fleste familier i Danmark har både manden

og kvinden et job, og de deles normalt om

opgaverne i hjemmet.

Når man er gift, skal man som udgangspunkt

sørge for hinanden økonomisk. Det betyder, at

man ikke kan få visse former for økonomisk

hjælp fra kommunen, hvis ens ægtefælle har en

indtægt eller formue* af en vis størrelse. Det

samme gælder for visse ydelser for par, der

lever sammen uden at være gift.

Homoseksuelle par kan blive gift på lige fod med

andre par. Og homoseksuelle kan adoptere børn

på samme vilkår som heteroseksuelle.

Når et ægtepar har børn, får forældrene fælles

forældremyndighed* over børnene. Fælles

forældremyndighed betyder, at forældrene skal

tage vigtige beslutninger om barnet i fællesskab.

Det kan fx være, hvad barnet skal hedde, barnets

opdragelse, hvilken religion det skal have, eller hvor

det skal passes, hvis forældrene arbejder.

Mange par vælger at bo sammen - og eventuelt

få børn - uden at være gift. Hvis de får børn,

har de bl.a. fælles forældremyndighed, hvis

de i forbindelse med barnets fødsel afgiver

en erklæring om, at de sammen vil varetage

omsorgen og ansvaret for barnet.

får børnene en ny familie (”papmor”, ”papfar” og

måske ”papsøskende”). Men der er også mange, der

efter en skilsmisse lever alene med børnene som

enlige forældre.

om forældremyndighed og barnets bopæl. Dette

gælder også for forældre, der aldrig har været gift

med hinanden. Mange børn, hvis forældre ikke bor

sammen, bor hos forældrene på skift.

Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det

forældrene selv, der aftaler, hvordan de vil dele

ansvaret for børnene. Hvis de ikke kan blive enige,

kan de få hjælp og rådgivning i statsforvaltningen*.

Kan forældrene fortsat ikke blive enige, kan

sit ægteskab, har man ret til at få separation.

Separation er en slags prøvetid, hvor man stadig

er gift, men normalt bor hver for sig. Efter �½

års separation, har man ret til skilsmisse. Er

ægtefællerne enige herom, kan de dog også blive

skilt med det samme (altså uden at blive separeret).

Selv om der er uenighed, kan man i visse situationer

også blive skilt med det samme, hvis der fx er tale

om utroskab eller vold. Efter en skilsmisse har

begge parter ret til at gifte sig igen.

FAMILIELIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Graviditet, fødsel og barselsorlov

Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge

og jordemoder. Formålet med undersøgelserne er

at sikre, at kvinden og barnet har det godt under

graviditeten. Hvis der opstår problemer under

graviditeten, kan man få hjælp på et sygehus

jordemor. Jordemoderen kan desuden fortælle

om, hvilke tilbud om fødselsforberedelse der er. Til

fødselsforberedelse lærer man fx om, hvad der sker

med kroppen under graviditeten, og om hvordan

barnet udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan

man kan gøre fødslen lettere.

Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i

en periode, før og efter at de har født. De sidste 4

uger før forventet termin kaldes graviditetsorlov,

mens de første 14 uger efter barnets fødsel kaldes

barselsorlov.

Barnets far har også ret til at få fædreorlov i en

periode på 2 uger efter barnets fødsel. Nogle

arbejdspladser har aftaler om, at de ansatte får

løn under orloven. Hvis man ikke kan få løn under

orloven, kan man normalt få barselsdagpenge af

kommunen. Efter de første 14 ugers barselsorlov har

hver af forældrene ret til forældreorlov i op til 32 uger.

Tilsammen har de ret til dagpenge i 32 uger.

man kan også føde hjemme. Hvis man føder på

et sygehus, er det almindeligt, at partneren, et

familiemedlem eller en nær* ven er med til fødslen.

Efter fødslen kan man få vejledning på sygehuset, fx

om pleje af barnet eller om amning.

beslutning, som kvinden og manden tager sammen.

Forældre til nyfødte børn får besøg af en

sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken

undersøger barnet, følger dets udvikling og vejleder

og rådgiver forældrene, så de får den bedst mulige

start med barnet. Besøgene er gratis.

Hvis en kvinde ønsker en abort, skal hun kontakte

sin læge eller et sygehus. Hvis kvinden er under

18 år, skal hun have tilladelse fra sine forældre.

I særlige tilfælde kan hun søge om abort uden

denne tilladelse.

I Danmark har en kvinde ret til at få en abort inden

slutningen af 12. graviditetsuge. Det er kvinden, der

selv bestemmer, om hun vil have en abort. Kvinden

skal altså ikke have en tilladelse fra barnets far for

FAMILIELIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Børn og unges rettigheder

Børn og unge har ligesom voksne rettigheder. Børn

har generelt ret til at sige deres mening om forhold,

der handler om deres eget liv.

Hvis deres forældre skal skilles, har børn fx ret til

at give udtryk for, om de vil bo hos deres far eller

mor. Der er også regler for, hvordan børn og unge

skal behandles.

Nogle af de vigtigste regler er:

De unge er ifølge loven myndige, når de fylder

•

Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl

og vin

Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe

Selv om det er forbudt at slå børn og unge eller

at have seksuel omgang med børn, sker det

indimellem, at et barn bliver udsat for vold eller

for seksuelle overgreb. Hvis man har viden om

forældre, hvilke regler der skal gælde for dem i

hjemmet. Det kan fx være regler om, hvornår de

skal være hjemme, om de må gå til fester, og om de

må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både

vold eller andre overgreb mod børn og unge under

18 år, har man pligt til at kontakte kommunen og

anmelde det. Kommunen skal så undersøge sagen

og hjælpe barnet.

Det er forbudt at slå børn

Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet

arbejde uden for hjemmet

Det er forbudt at have sex med unge under 15 år

18 år. Det betyder bl.a., at de har stemmeret,

at de kan tage kørekort, låne penge i banken,

og at de har ansvar for sig selv. Når man er 18

år, kan man også begynde at få SU (Statens

Uddannelsesstøtte), hvis man går på en

uddannelse, hvor man har ret til at få SU.

år, for at bo alene, sammen med en kæreste eller

sammen med andre unge.

diskoteker eller holder private fester. Der kan være

meget forskellige holdninger til, hvilke regler der

skal gælde i forskellige familier. På forældremøder

i børnenes skole kan man aftale nogle fælles regler

for børnene, når de er sammen til fx fælles fester.

FAMILIELIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 8

FORENINGS- OG FRITIDSLIV

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

I Danmark er der en lang tradition for at danne

foreninger. Her mødes mennesker om fælles

interesser eller mål. Foreningerne er med til at

Her mødes nemlig ofte mennesker med forskellig

baggrund*. Dvs., at der her kommer mennesker fra

holdninger og forskellig etnisk baggrund.

Dette fakta-ark handler om:

• Foreningslivet i Danmark

• Idrætsforeninger

• Frivilligt socialt arbejde

• Aftenskoler

• Højskoler

• Biblioteker

mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet

til et boligområde. Her spiller folk fx kort, diskuterer,

dyrker en fritidsinteresse eller lytter til foredrag.

Mange borgere er medlem af en forening, fordi de

har en interesse, de gerne vil dyrke, og fordi de

gerne vil dyrke denne interesse sammen med andre

mennesker. Foreninger giver altså en god mulighed

relationer* og netværk. Det kan også have betydning

for beskæftigelsesmulighederne. Mange mennesker

får job gennem deres netværk, og foreninger kan

arbejdsgivere synes, det er positivt, at jobansøgere

er aktive i en forening.

Mange af foreningerne er baseret på frivilligt

arbejde. At være frivillig betyder, at medlemmer

af foreningen eller andre udfører arbejde for

Foreningslivet i Danmark

I Danmark er en meget stor del af befolkningen

borgerne i Danmark medlem af mindst én forening.

Alle har ret til at danne en forening i Danmark.

Myndighederne* skal altså ikke først godkende* en

forening, som borgerne ønsker at danne. Det gælder

også for udlændinge. Retten til at danne en forening

hænger sammen med forenings-, forsamlings- og

ytringsfriheden. Det står i grundloven, at alle i

Danmark har ret til at forsamles og ytre sig i det

foreningen uden at få løn for det. I Danmark udfører

arbejde. Foreningernes økonomiske indtægter

stammer blandt andet fra medlemmernes

såsom fonde og virksomheder.

og klubber i Danmark, hvor medlemmerne

mødes omkring fælles interesser og

boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger,

indvandrerforeninger, religiøse foreninger og

foreninger for folk med en særlig hobby.

Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre

forholdene for bestemte grupper, fx mennesker

arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Idrætsforeninger

Mange børn og unge er aktive i foreninger i deres

Frivilligt socialt arbejde

Man kan også være frivillig i en forening, der laver

Det er foreninger, der hjælper andre mennesker, der

idrætsforeninger, hvor børnene kan gå til fodbold,

håndbold, ridning, tennis, badminton, svømning,

boksning, karate eller gymnastik. Børnene mødes

ofte en eller to gange om ugen til træning. Mange

foreninger deltager også i turneringer, hvor der

bliver arrangeret kampe mod andre foreninger.

Her spiller fx fodboldholdene i de nærliggende

kommuner mod hinanden. Sådanne kampe spilles

normalt i en weekend.

Det er almindeligt, at forældrene skal betale et

kontingent* til foreningen, for at barnet kan være

medlem. Kontingentet skal være med til at dække de

udgifter, som foreningen har til fx spilletrøjer eller

redskaber. Mange forældre deltager også aktivt i de

foreninger, deres børn går i. De kan fx være trænere,

hjælpere eller hente og bringe børn til de forskellige

arrangementer. Forældrenes opbakning og støtte er

vigtig for livet i foreningen, fordi de er afhængige af

frivilligt arbejde.

har brug for støtte.

•

med lektierne

•

Venskabsfamilier, hvor én familie hjælper

en anden familie, der har behov for støtte, fx

i forbindelse med børnenes skolegang eller

pasning af børnene m.m.

•

Mentorordninger, hvor man som mentor giver

gode råd til fx en studerende, som har behov for

støtte og vejledning til at klare uddannelsen

•

Væresteder, hvor man kan hjælpe til, så fx

hjemløse kan komme og få et måltid mad eller

•

Besøgsvennetjenester, hvor ældre mennesker

der er ensomme, får besøg af en frivillig

besøgsven

•

Forskellige rådgivningsaktiviteter, fx telefonlinjer

for mennesker i krise som børnetelefonen,

Livslinjen, der rådgiver mennesker med

selvmordstanker, og LOKKs akuttelefon for

kvinder i krise på grund af voldsudsættelse.

voksne. Her kan alle borgere dyrke deres interesse

for sport og idræt. Man skal normalt betale

kontingent. Idrætsforeninger er meget udbredte i

hele landet.

sportsgrene som fx fodbold, håndbold, badminton

idrætsgrene som fx dans, ridning og sejlsport. I den

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Aftenskoler

Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor

man kan få undervisning i mange forskellige emner

om aftenen. Udgangspunktet for undervisningen

er at give almen og faglig indsigt og styrke den

enkeltes evne til at tage ansvar for sit eget liv og

deltage aktivt i samfundslivet. Der er derfor heller

ikke eksamen på aftenskoler. Man skal betale for at

gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i sprog,

bl.a. udviklingen af højskoler i Danmark. Grundtvig

kan også handle om børneopdragelse eller

kulturelle emner. Der er også undervisning i

gymnastik, madlavning, syning, maling, sang og

meget andet. Mange aftenskoler har også særlige

tilbud til folk, der kommer fra andre lande.

Det er som regel oplysningsforbund, der står for de

forskellige aftenskoletilbud. Det kan fx være:

•

AOF, Arbejdernes Oplysningsforbund

LOF, Liberalt Oplysningsforbund

FOF, Folkeligt Oplysningsforbund

DOF, Dansk Oplysningsforbund

FORA

så undervisning for alle som en måde at skabe

demokrati på i samfundet.

Han mente, det var vigtigt, at børn og voksne lærte

at tænke selv. De skulle ikke bare lære det, der

stod i bøgerne, udenad. Undervisningen skulle gøre

eleverne personligt engagerede i det, de læste. De

skulle lære for deres egen skyld og ikke kun for at

få gode karakterer. Man går derfor heller ikke til

eksamen på en højskole.

Højskolen er bl.a. inspireret af N.F.S. Grundtvig

(1783-1872), som var en dansk digter og præst.

Man bor normalt på højskolen under sit ophold.

Man skal betale for et højskoleophold, men der er

forskellige muligheder for at få økonomisk støtte

til opholdet.

Højskoler

Højskolen er en del af den danske tradition for, at

alle borgere livet igennem skal have mulighed for at

lære og få viden om samfundet. Der er omkring 70

forskellige højskoler i Danmark. På en højskole er

der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt og

samtidig lære nye mennesker at kende.

kunst, litteratur, sport og politik. Der er både

korte og lange kurser på højskolerne. De korte

kurser varer omkring en uge og ligger ofte i

sommerferien. Det kan være kurser, hvor man

snakker om litteratur, kunst eller musik, eller

hvor man maler og tegner. De lange kurser varer

som regel mellem tre og fem måneder. Der er

også nogle – især unge mennesker - der bruger

et højskoleophold til at finde ud af, hvilken

erhvervsuddannelse, ungdomsuddannelse eller

videregående uddannelse han eller hun vil vælge.

Ud over undervisningen er der også mange andre

aktiviteter, som fx udflugter og rejser.

N.F.S. Grundtvig.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Biblioteker

Der er folkebiblioteker i alle kommuner. De er et

tilbud til alle borgere. Her kan man gratis låne

Hvis man vil låne noget, skal man enten bruge

sit sundhedskort eller et lånerkort, man kan få

på biblioteket.

inviterer til foredrag.

pensionerede lærere eller studerende, kommer og

hjælper børnene med at læse lektier. Bibliotekerne

låne bøger og spil på andre sprog. Hvis ens lokale

bibliotek ikke har de materialer, man har brug for,

kan biblioteket som regel bestille dem hjem fra et

andet bibliotek.

kan læse dagens aviser, og man kan få hjælp til at

sundhed eller nye skatteregler.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 9

SUNDHED OG SYGDOM

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Alle borgere kan komme til lægen eller på

behandlinger er gratis, og udgifterne betales via

skatterne. Nogle behandlinger skal borgerne dog

selv betale en del af, fx tandlægebesøg og besøg hos

fysioterapeut. Desuden skal man normalt betale en

Dette fakta-ark handler om:

• Sundhedskort, praktiserende læge,

medicin og apoteker

• Sygehuse

• Tandpleje

• Børneundersøgelser og vaccinationer

• Alkohol og cigaretter

På nogle sygehuse er der også akutmodtagelse. Man

kan henvende sig hos akutmodtagelsen, hvis man

har behov for hurtig lægehjælp, der ikke kræver

en arm eller forstuvet en fod. Det er gratis at blive

sygehuse. Man skal ringe til akutmodtagelsen, inden

Når en borger bliver registreret i folkeregisteret i

en kommune, får vedkommende et sundhedskort.

Sundhedskortet er et gult plastikkort. Kortet er bevis

sundhedsvæsen, og skal medbringes, hver gang

man er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det gælder

fx, hvis man skal til lægen eller på sygehuset.

Borgerne kan normalt selv vælge, hvilken

praktiserende læge de vil have. Når man bliver syg,

er den praktiserende læge normalt den, man først

henvender sig til. Man skal ikke betale for at gå til

sin praktiserende læge. Lægen kan behandle mange

Lægen kan også sende patienten til undersøgelser

fysioterapeut eller på et sygehus. Man siger, at

lægen henviser patienten. Man skal dog ikke have

en henvisning fra sin læge, hvis man fx skal til

tandlæge, eller hvis man akut skal på sygehuset.

man møder op på sygehuset.

hovedpine og ondt i halsen også kan købes i nogle

supermarkeder og lignende.

Sundhedskort, praktiserende

læge, medicin og apoteker

SUNDHED OG SYGDOM

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Sygehuse

Syge mennesker har brug for fred og ro, og derfor

regioner. Det er gratis at blive behandlet på

når deres barn er indlagt. Forældre til børn, der er

Man kan blive indlagt på sygehuset, hvis man

pludselig får en skade eller en sygdom. Man kan

også blive henvist til undersøgelse eller behandling

på sygehuset af sin praktiserende læge. En del

undersøgelser og behandlinger på sygehuset sker

ambulant, dvs, uden at man bliver indlagt.

Man kan normalt selv vælge, hvilket sygehus man

vil behandles på. Hvis man vælger et sygehus uden

for den region, hvor man bor, kan man dog få afslag,

hvis der ikke er plads.

Voksne over 18 år skal selv finde en privat

Man kan også blive henvist til et privat sygehus,

hvis man skal vente mere end en måned på

er behandlingen på et privat sygehus gratis. Man

kan tale med sin læge om muligheden for at vælge

sygehus. Når man bliver indlagt på et sygehus,

kommer man normalt på en stue sammen med to til

tre andre patienter. Kvinder og mænd ligger ikke på

stue sammen.

Sygehuset sørger for, at patienterne får mad,

kommer i bad, får rent tøj på og bliver hjulpet med

det, de har brug for. Maden er gratis for patienterne

for, at patienterne har fx sengetøj og håndklæder,

så man ikke skal have det med hjemmefra. Dette

sygehuse.

Det er vigtigt, at læge og patient forstår hinanden.

Hvis man har behov for tolk, når man skal til lægen

eller på sygehuset, har man ret til, at der bliver

tilkaldt en tolk. I nogle tilfælde skal man betale et

mindre gebyr*, for at der bliver tilkaldt en tolk.

tandlæge. Man vælger normalt selv, hvilken

tandlæge man gerne vil have. Voksne skal selv

betale for undersøgelser og behandling hos

tandlægen. Det offentlige giver dog et tilskud, som

er trukket fra regningen.

indlagt på sygehuset, må altså gerne være der uden

for besøgstiden.

Tandpleje

Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil

de fylder 18 år. Et barn bliver normalt indkaldt* til

tandlæge, inden det fylder to år. En væsentlig del

af børnetandplejens arbejde består i at undervise

børnene i, hvordan de skal passe på deres tænder.

SUNDHED OG SYGDOM

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Børneundersøgelser

og vaccinationer

Forældre med et nyfødt barn får lige efter fødslen

besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet.

Sundhedsplejersken kan give råd og vejledning til

forældrene om barnet. Det er gratis at få besøg af

en sundhedsplejerske.

Fra et barn er fem uger, til det er 15 år, kan det

desuden få ni forebyggende helbredsundersøgelser

hos lægen. Undersøgelserne foregår efter et

bestemt program. Formålet er at følge, hvordan

barnet udvikler sig og trives.

Alkohol og cigaretter

I Danmark er der vedtaget en række love, som

skal gøre folk sundere og forebygge* de såkaldte

livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme er

sygdomme, som hænger sammen med den måde,

man lever på, fx at man ryger, drikker eller spiser

for fed mad.

Folketinget har bl.a. besluttet, at man skal være

mindst 16 år for at kunne købe øl og vin, og at man

skal være fyldt 18 år for at købe stærk spiritus eller

for at kontrollere, om en person er gammel nok til at

Der er også vedtaget en rygelov, som betyder, at det er

gives af den praktiserende læge. Børn kan blive

kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde

og meningitis. Hvis man skal have særlige

skal man selv betale dem.

SUNDHED OG SYGDOM

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 10

LIGESTILLING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Ligebehandling og ligestilling betyder, at alle

borgere uanset fx køn, etnisk oprindelse eller

religion skal behandles lige. Hvis man bliver

forskelsbehandlet, uden der er nogen saglig grund

til det, vil der i nogle situationer være tale om

ulovlig forskelsbehandling, eksempelvis hvis man

fravælges til et bestemt job på grund af sit køn eller

religion. Og det er i en række situationer forbudt at

forskelsbehandle på grund af en række forhold som

fx køn, etnisk oprindelse og religion.

løn på grund af køn. En arbejdsgiver må heller ikke

undlade at forfremme* en person på grund af fx

Ifølge lov om ligeløn har mænd og kvinder krav på

samme løn for samme arbejde.

Ligestilling gælder også inden for

uddannelsesområdet. Alle har lige adgang til

uddannelsessystemet.

Hvis man ønsker at tage en bestemt uddannelse,

har man ret til at søge om optagelse på det

Dette fakta-ark handler om reglerne for

ligebehandling inden for:

• Arbejdsmarked og uddannelse

• Det politiske liv

• Privatlivet.

relevante* studium, uanset ens baggrund.

Og det samme gælder, hvis en person i forbindelse

med sin erhvervsfaglige uddannelse ønsker at få

en praktikplads. En arbejdsplads må ikke nægte

at give vedkommende en praktikplads på grund af

vedkommendes køn, religion eller etniske oprindelse.

Arbejdsmarked og uddannelse

På det danske arbejdsmarked gælder der et forbud

mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

På det danske arbejdsmarked må man således ikke

forskelsbehandle på grund af:

Hvis man oplever forskelsbehandling på grund af

•

Hudfarve

Religion eller tro

Politisk anskuelse*

Seksuel orientering

Alder

Køn

fx køn eller etnisk oprindelse i strid med loven, kan

man klage til Ligebehandlingsnævnet. Det er gratis

at klage.

Også uden for arbejdsmarkedet gælder der regler

om, at man ikke må blive forskelsbehandlet på

En arbejdsgiver må derfor ikke som udgangspunkt

afvise at ansætte personer på grund af fx køn,

må arbejdsgiveren stille krav* til påklædningen, fx at

man har noget bestemt tøj på af hensyn til hygiejne

og sikkerhed på arbejdspladsen.

Reglerne for ligebehandling gælder også, når man

er blevet ansat på en arbejdsplads. Arbejdsgiveren

må fx ikke fyre en person på grund af personens

etniske baggrund* eller give en person mindre i

LIGESTILLING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Det politiske liv

Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene

at borgere ikke må forhindres i at stemme til valg eller

at stille op til valg på grund af fx deres køn, etniske

baggrund, seksuelle orientering eller religion.

sammen skal sørge for barnet og være enige om

vigtige beslutninger om barnet som fx barnets navn,

religion og skole.

Piger og drenge i familien skal have lige muligheder

Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet.

fx ikke stemmeret.

Kvinders ret til at stemme til den lovgivende

forsamling blev indført i 1915, da man ændrede

grundloven.

I dag er det almindeligt med kvindelige ministre og

danske Folketing er kvinder.

Kvinder og mænd har således samme politiske

rettigheder og kan stemme og stille op til

folketingsvalg og kommunalvalg på samme vilkår*.

Kvinder og mænd har også samme ret til at deltage

politiske partier.

Den første kvindelige minister i Danmark var

Nina Bang, som blev undervisningsminister i

Homoseksuelle har de samme rettigheder

i familielivet som alle andre borgere De

Homoseksuelle har ret til at gifte sig i kirke og på

rådhus, og de har ret til at adoptere børn på samme

vilkår som heteroseksuelle.

for at leve det liv, de selv ønsker. De har derfor lige

ret til at vælge, hvilken uddannelse de vil have, hvad

de vil arbejde med, og hvem de vil giftes med.

Privatlivet

Ligestilling gælder også i familielivet. Mænd og

ninger om deres eget liv. Mænd og kvinder er lige

meget værd og skal have lige muligheder for at leve

det liv, de ønsker.

Det er fx den enkelte mand eller kvinde, der kan

beslutte, om han eller hun vil skilles. Det er derfor

ikke nødvendigt, at éns ægtefælle også ønsker at

blive skilt, hvis man selv vil skilles. Hvis et ægtepar

med børn bliver skilt, er det normalt sådan, at

forældrene beholder den fælles forældremyndighed*.

LIGESTILLING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 11

DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Danmark er et demokrati. Det viser sig fx både

gennem regler for valg, ved de demokratiske

rettigheder og i en demokratisk kultur.

Når der er valg, er det borgerne, der vælger

politikerne til Folketinget, kommunalbestyrelser,

regionsråd og Europa-Parlamentet, og valgene er

frie og hemmelige*.

Herefter skal der holdes nyvalg til Folketinget, og

så skal det nye Folketing vedtage* lovforslaget

i uændret form. Derefter skal der være

folkeafstemning om forslaget. Forslaget kan kun

stemmer for det.

Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er

Borgerne har også rettigheder, som giver dem frihed

til at gøre, hvad de vil, blot de overholder lovene.

Myndighederne, som fx politiet eller kommunen, må

som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad borgerne

laver. Borgerne har fx frihed til at danne foreninger

og til at have den religion, de vil.

Der er desuden mange foreninger i Danmark,

der fungerer som en slags minidemokrati, hvor

medlemmerne vælger ledelsen - og afsætter den

- hvis der opstår uenighed mellem medlemmer og

ledelse. Demokratiet er på den måde også med til at

præge* samfundet og kulturen mere generelt.

Danmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning*.

Til daglig kaldes den ofte for grundloven.

Grundloven indeholder de vigtigste regler om

Danmarks styreform, og grundloven sikrer borgerne

en række fundamentale rettigheder. De øvrige love i

Danmark må ikke stride mod grundloven.

Dette fakta-ark handler om:

• Grundloven

• Det danske monarki

• Statsmagtens tredeling.

Grundloven.

I 1849 skulle mændene være 30 år for at stemme

til Folketinget, mens man kun behøvede at være 25

år for at blive valgt. I dag skal man være 18 år for at

stemme og blive valgt. Grundloven giver borgerne

en række frihedsrettigheder, som betyder, at

borgerne kan sige og gøre bestemte ting uden først

at få tilladelse af myndighederne.

Grundloven – Danmarks forfatning

Danmark har været et demokrati siden 1849, hvor

Danmark fik sin første demokratiske forfatning,

da grundloven blev underskrevet. Siden 1849 har

man kun ændret grundloven nogle få gange. Sid-

ste gang var i 1953. Grundloven er landets øverste

lov. Det er sværere at lave om på grundloven end

på andre love.

Hvis grundloven skal ændres, er det ikke nok, at

af grundloven skal først vedtages af det siddende

Folketing.

Folketingssalen.

DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Ytringsfriheden

at sige og skrive det, man mener. Men der er en

begrænsning i ytringsfriheden, fordi ytringerne*

ikke må være ulovlige. Det betyder, at lovgivningen

kan sætte grænser for, hvilke ytringer der skal

være strafbare. Fx er injurier* strafbare. Det kan

blasfemiske* ytringer også være, eller ytringer, der

Grundloven beskytter også

boligens ukrænkelighed.

Det betyder bl.a., at politiet som udgangspunkt ikke

må gå ind i folks hjem, uden at det er godkendt af en

dommer.

Grundloven beskytter også

den personlige frihed.

Den personlige frihed betyder blandt andet, at en

anholdt inden 24 timer skal stilles for en dommer.

Dommeren skal så afgøre*, om den anholdte skal

Forsamlingsfriheden

sikrer retten til at mødes til fx

underrette politiet først, hvis man ønsker at holde en

demonstration.

Foreningsfriheden

sikrer retten til at danne

foreninger med lovligt formål. Det kan fx være

foreninger med idrætslige, politiske, kulturelle

tilladelse fra myndighederne til at oprette en

forening. Foreningsfriheden er en væsentlig del af

udviklingen af demokratiet i det danske samfund.

Foreningsfriheden er dog begrænset. Grundloven

siger, at foreninger, der har et voldeligt* formål,

kan opløses. Det er domstolene, der afgør, om

en forening skal opløses, fordi foreningen har et

voldeligt formål.

løslades, eller om den pågældende fortsat skal være

frihedsberøvet*.

Grundloven sikrer også

religionsfriheden.

Religionsfriheden betyder, at man selv kan vælge

religion, og at man har ret til at dyrke sin religion,

så længe man respekterer nogle grundlæggende

regler. Det fremgår dog også af grundloven, at den

danske folkekirke har en særstilling*, og

at den understøttes* af staten. Det betyder dog ikke,

at staten ikke må understøtte* andre religioner, hvis

man ønsker det, fx ved at stille en grund til rådighed*

for en kirke eller moske.

DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Det danske monarki

Danmark er et monarki. Det betyder, at det danske

statsoverhoved er en monark, dvs. en konge eller –

som for tiden – en dronning.

Dronning Margrethe 2. er ikke valgt af folket, men har

arvet tronen. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far,

kong Frederik 9., der havde arvet den efter sin far, kong

Christian 10. Efter dronning Margrethe 2. vil tronen gå i

arv til kronprins Frederik. Når monarken dør, er det det

ældste barn, som arver tronen.

Dronning Margrethe 2. har ingen politisk magt.

laves en ny regering, og hun underskriver landets

love sammen med ministrene. Men det er ikke

dronningen, der bestemmer, hvem der skal danne

regering, hvem der skal være ministre, eller hvad

der skal stå i lovene. Og dronningen udtaler sig ikke

Den grundlovgivende Rigsforsamling.

Dronning Margrethe 2. rejser ofte rundt og besøger

forskellige dele af Danmark. Hun rejser også på

statsbesøg i andre lande. Dvs., at hun besøger andre

landes konger, dronninger eller præsidenter. På

den måde repræsenterer dronningen Danmark i

udlandet og er med til at skabe opmærksomhed om

Danmark. Der er også politikere, erhvervsfolk og

embedsmænd med på statsbesøg for bl.a. at lave

handelsaftaler. Det kan fx være med til at øge* den

danske eksport.

Der er stor opbakning* til monarkiet i Danmark.

Når dronningen rejser rundt i landet, er der altid

mange tilskuere til hendes besøg. Og hvert år den

som vises i fjernsynet. Den ses af mange borgere

i Danmark.

Danmarks første frie forfatning blev underskrevet

i 1849. Inden havde man haft næsten 200 år med

enevælde. Enevælden var en styreform, hvor

kongen havde magten alene. Danmarks sidste

enevældige konge var Frederik 7. Han blev konge i

1848 og afgav samme år sin enevældige magt. Den

nuværende grundlov er fra 1953.

Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik.

Dronning Margrethe 2.

DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Statsmagtens tredeling

Statsmagten i Danmark er tredelt i den lovgivende,

udøvende og dømmende magt. Dvs., at statsmagten

ikke er samlet ét sted.

Den lovgivende magt

er hos regeringen og

Folketinget i forening*.

det er Folketinget, der vedtager dem. Lovforslaget

skal derefter underskrives af dronningen og en

minister. Når lovforslaget er underskrevet bliver det

Den udøvende magt

er hos regeringen. Det betyder,

at ministrene sammen med embedsmændene i

sikrer, at lovene bliver ført* ud i livet og overholdt.

Den dømmende magt

er hos domstolene, som

afgør* retssager. Domstolene er uafhængige*. Det

betyder, at dommerne kun skal rette sig efter lovene.

Politikerne kan ikke bestemme, hvordan domstolene

skal afgøre konkrete retssager.

Idéen med denne opdeling af magten er bl.a.,

at Folketinget kan kontrollere regeringen, og at

domstolene kan vurdere, om en afgørelse, som

ej. Desuden kan domstolene vurdere, om en lov er

forenelig med grundloven.

DEMOKRATI OG GRUNDLOVEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 12

DET DANSKE RETSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Man har som borger pligt til at overholde landets

overtræde. Politiet undersøger sager, hvor der er

mistanke om, at en person har gjort noget strafbart.

Men det er domstolene, der afgør, om en person skal

Dette fakta-ark handler om:

• Politiet

• Domstole og straf

Politiet

Det er bl.a. politiets opgave at sikre ro og orden samt

forhindre, efterforske* og opklare kriminalitet. Hvis

der er mistanke* om, at en person har gjort noget

strafbart, er det politiet, der undersøger sagen.

Politiet afhører* personen og indsamler beviser.

Det er også politiet, som man kontakter, hvis man selv

bliver udsat* for en forbrydelse. Man kan ringe, sende

et brev eller en e-mail eller møde op på en politistation.

Politiet skal følge en række regler, når de anholder

eller afhører en person. Disse regler er til for at

beskytte borgeren. Politiet må fx ikke bruge vold

eller true med vold under afhøringen. Politiet skal

også informere den anholdte person om, hvad han

eller hun er mistænkt for.

Hvis en person bliver anholdt, fordi han eller hun

er mistænkt for at have gjort noget strafbart, skal

personen enten løslades igen eller stilles for en

dommer inden for 24 timer. Dommeren skal så tage

stilling til, om personen skal løslades eller skal være

fængslet, mens politiet efterforsker sagen. Nogle

sager skal ikke for en domstol, hvis den mistænkte

ses fx ved overtrædelser af færdselslovgivningen.

DET DANSKE RETSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Domstole og straf

Det er domstolene, der vurderer, om en person,

der bliver tiltalt for noget strafbart, er skyldig og

én ret. I Grønland er der én landsret (Grønlands

Landsret), en ret (Retten i Grønland) og en række

kredsretter. Når der er givet en dom i byretten, kan

man normalt anke* dommen til landsretten, hvis

man er uenig i byrettens dom. Dvs., at man beder om

at få afgørelsen* prøvet ved landsretten. Der er to

bøder eller komme i fængsel. Myndighederne kan

dog beslutte, at den unge skal anbringes uden for

hjemmet, eller pålægge* den unge at deltage i nogle

bestemte aktiviteter.

Domstolene er uafhængige*. Det betyder, at

regeringen eller Folketinget ikke kan bestemme,

hvordan domstolene skal dømme i en bestemt sag.

Dommerne skal kun rette sig efter, hvad der står i de

love, som Folketinget og regeringen har vedtaget.

Regeringen eller Folketinget kan heller ikke

afskedige en dommer, hvis de er utilfredse med,

sag behandles. Dog kan visse sager behandles bag

lukkede døre. Dommeren kan også bestemme, at en

person ikke må få adgang til retslokalet, fx hvis

personen er beruset*. Dommeren kan også

nægte en person adgang til retssalen, hvis det er

24 byretter fordelt over hele landet samt Sø- og

Handelsretten i København. På Færøerne er der

nødvendigt for at få en sand forklaring af et vidne.

ankes til Danmarks øverste domstol, Højesteret.

Hvis en sag er startet med behandling i landsretten,

kan den derimod som regel ankes til Højesteret.

Som omtalt er der endvidere en landsret i Grønland.

Når en sag er anket til landsretten, og landsretten

landsretter i Danmark: Østre Landsret i København

og Vestre Landsret i Viborg.

DET DANSKE RETSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

fængsel. Den hårdeste straf er fængsel på livstid.

Der er ikke dødsstraf i Danmark. En straf kan være

ubetinget eller betinget. En ubetinget fængselsstraf

betinget fængselsstraf betyder, at man kan undgå

nogle betingelser* i en periode. Disse betingelser

fastsættes af domstolene. En af betingelserne er, at

den dømte i en periode, eksempelvis et eller to år,

ikke begår ny kriminalitet. En anden betingelse kan

være, at den dømte skal udføre samfundstjeneste

uden at få løn for det.

Betinget fængselsstraf bruges ofte for personer,

der ikke før har været straffet, og for mindre

alvorlige forbrydelser.

udleveret og vise til en privat arbejdsgiver, kaldes en

afgørelse efter lov om tilhold*, opholdsforbud og

bortvisning (altså hvis man overtræder et meddelt

tilhold, opholdsforbud eller bortvisning) og visse

afgørelser om overtrædelse af lovgivningen om

afhængigt* af, hvilken straf der er tale* om.

Arbejdsgivere beder nogle gange om at se

Arbejdsgiveren kan i nogle tilfælde nægte at

DET DANSKE RETSSAMFUND

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 13

FOLKETING OG REGERING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Danmarks parlament hedder Folketinget.

Folketinget arbejder på Christiansborg i

København og udgør sammen med regeringen den

lovgivende magt.

Det politiske arbejde i Folketinget

Folketingets medlemmer diskuterer politik og nye

lovforslag, og de vedtager lovforslag på møder i

betyder, at man som almindelig borger normalt kan

Dette fakta-ark handler om:

• Folketinget

• Regeringen

• Det repræsentative demokrati

sidde på tilhørerpladserne og overvære politikernes

diskussioner i Folketinget. Man kan også se tv

fra Folketinget på Folketingets hjemmeside og

i fjernsynet på den særlige folketingskanal. På

Folketingets hjemmeside kan man se, hvilke love og

politiske emner der diskuteres i Folketinget på en

bestemt dag.

En vigtig del af Folketingets arbejde er at diskutere

og vedtage lovforslag. Hver onsdag er der spørgetid

spørgsmål fra medlemmerne af Folketinget, og

Folketinget

Folketinget er Danmarks parlament. Folketinget

har 179 medlemmer. To er valgt på Færøerne og to

i Grønland, mens de øvrige 175 er valgt i Danmark.

Medlemmerne af Folketinget er næsten altid

medlem af et politisk parti.

Folketinget arbejder på Christiansborg i København

og udgør* sammen med regeringen den lovgivende

magt. I Folketinget diskuteres og vedtages de

forslag, som bliver til landets love. Folketinget

har også andre opgaver end lovgivning. Det er

Folketinget, der bestemmer, hvem der skal danne

regering efter et valg. Desuden er det en vigtig

opgave for Folketinget at kontrollere regeringen.

Folketingsmedlemmer kan fx kræve, at en minister

svarer på spørgsmål om en bestemt sag.

Det danske demokrati er et parlamentarisk

demokrati. Det betyder, at Folketinget bestemmer,

hvem der skal have regeringsmagten, idet en

i Folketinget imod sig. Og hvis en siddende regering

spørgeren og ministeren diskuterer svaret. På den

måde kan folketingsmedlemmerne kontrollere, at

ministrene fører* lovene ud i livet på den rigtige

måde, eller have en mere generel politisk drøftelse*

med ministrene.

Folketingsmedlemmerne kan stille skriftlige

spørgsmål til ministrene, som de så enten besvarer

mundtligt i folketingssalen eller skriftligt direkte

til spørgeren. Ministerens skriftlige svar er som

kan det ske, at regeringen går af eller vælger at

udskrive valg.

Danmark har ikke, som visse andre lande,

et overhus, der skal godkende Folketingets

beslutninger.

Folketingssalen.

FOLKETING OG REGERING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Det politiske arbejde i Folketingets udvalg

Medlemmerne af Folketinget mødes ikke kun

i folketingssalen. De er også medlemmer af

Folketingets faste udvalg, der i opdeling nogenlunde

svarer til de forskellige ministerier. Der er fx udvalg,

der arbejder med beskæftigelse, forsvar og fødevarer.

Borgere eller foreninger kan også bede om at mødes

med et folketingsudvalg. Man kan skrive, e-maile

eller ringe til udvalget for at redegøre* for sin sag

og evt. bede om et møde med udvalget, som så kan

stille opklarende spørgsmål.

Udvalget arbejder med den generelle lovgivning inden

I udvalgene behandles de fremsatte lovforslag, og

udvalgene stiller ofte en lang række spørgsmål

til den pågældende minister. Der skal være tre

behandlinger af alle lovforslag i Folketinget,

før det kan vedtages, og forslagene diskuteres

og gennemarbejdes i udvalgene mellem de tre

behandlinger i Folketinget.

for udvalgets område. Folketinget har 23 stående

udvalg, herunder Transport- og Bygningsudvalget, Miljø

og Fødevareudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Borgerne kan frit skrive til medlemmer af Folketinget,

hvis de fx vil gøre opmærksom på et problem i

samfundet. Alle Folketingets medlemmer modtager

mange af den slags henvendelser fra borgerne.

FOLKETING OG REGERING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Regeringen

Regeringen udgør som nævnt en del af den

lovgivende magt. Regeringen har også den udøvende

magt. Det betyder, at det er regeringen sammen med

kaldes regeringen en mindretalsregering. En

og administrerer den lovgivning, som er vedtaget

i Folketinget. Det sker gennem ministerierne. Men

regeringen tager sig ikke kun af administrative

opgaver. Regeringen udgør den politiske ledelse af

landet, og det er fx regeringen, der kommer med

mindretalsregering er afhængig* af støtte fra

andre partier i Folketinget, hvis den skal have sine

lovforslag vedtaget. De partier uden for regeringen,

der støtter en mindretalsregering, kaldes ofte

støttepartier.

Når et lovforslag bliver vedtaget af Folketinget

og underskrevet af dronningen og den relevante

minister, er det ministrene sammen med

myndigheder, der skal sørge for, at loven bliver

gennemført. Men det er de enkelte ministre, der er

ansvarlige for, hvad der foregår i deres ministerium.

Statsministeren leder regeringen, som normalt

medlemmer af Folketinget, men de behøver ikke

at være det. Det er alene statsministeren, som

bestemmer, hvem der skal være minister, og hvor

mange ministre der skal være i en regering. Normalt

har hver minister et ministerium, som han eller

hun leder og har det øverste ansvar for. Der er fx

ministerier for skat, kultur, forsvar og undervisning

og ligestilling. Én person kan dog godt være minister

for mere end ét ministerium.

Ministerierne kan også lægges sammen, der kan

mindretalsregeringer. Derfor er der i Danmark

tradition for samarbejde på tværs af partierne, dvs.,

at regeringen forhandler* med de andre partier i

Folketinget for at få støtte til vedtagelsen af sine

lovforslag. På mange områder er det almindeligt,

partier, som ikke er regeringens støttepartier.

Christiansborg.

rundt fra ét ministerium til et andet. Det bestemmer

statsministeren. Det sker som regel efter et

folketingsvalg, når der er kommet en ny regering.

Men det kan også ske i løbet af en valgperiode.

Regeringspartierne er de politiske partier, der

har ministre i regeringen. Nogle gange ligger

regeringsmagten, som nu, hos ét parti, men som

Det repræsentative demokrati

Danmark er et repræsentativt demokrati. Det

betyder, at folket vælger de politikere, de er mest

enige med, til Folketinget. Det er altså politikerne,

der som folkets repræsentanter tager sig af

lovgivningen. Det er sjældent, at et lovforslag

lægges ud til folkeafstemning. Faktisk har der kun

været afholdt 14 folkeafstemninger, siden den

nuværende grundlov blev vedtaget i 1953. Halvdelen

har handlet om Danmarks forhold til EU.

kaldes det en koalitionsregering.

FOLKETING OG REGERING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 14

DET LOKALE SELVSTYRE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Dette fakta-ark handler om:

• Det lokale selvstyre

• Kommunerne

• Regionerne

Desuden har kommunerne ansvaret for en række

borgere, der har svært ved at klare sig selv, samt

former for psykisk sygdom. Hos kommunens

Det lokale selvstyre

Der er en lang tradition for lokalt selvstyre i

Danmark. Det er kommunalbestyrelserne og

regionsrådene, der står for det lokale selvstyre. Det

opgaver, der har med borgernes dagligdag at gøre,

skal løses så tæt på borgerne som muligt.

henvende sig i forbindelse med forskellige spørgsmål.

Det er folkevalgte kommunalbestyrelser,

som leder landets kommuner. Formanden for

kommunalbestyrelsen kaldes borgmesteren

(i København: overborgmesteren). Borgmesteren

er den øverste leder af kommunens forvaltning.

Borgmesteren vælges af den nyvalgte

kommunalbestyrelse.

henvender han eller hun sig ofte til kommunens

Kommunalbestyrelsen bestemmer selv inden

for nogle bestemte rammer, hvor mange

kan som regel få ordnet praktiske ting, fx hvis man

skal have pas eller kørekort.

Kommuner og regioner styres af folkevalgte

forsamlinger. I kommunerne hedder det

kommunalbestyrelser, og i regionerne hedder

det regionsråd. Der er valg til kommuner og

regionsråd på samme tid. Det foregår hvert fjerde

år (2013, 2017 osv.).

medlemmer der skal være i kommunalbestyrelsen.

Der er mellem 19 og 31 medlemmer af

kommunalbestyrelsen afhængigt af, hvad

kommunalbestyrelsen har besluttet. I de mindste

kommuner er der dog ned til 9 medlemmer og i

København op til 55 medlemmer. Det skal være et

ulige antal medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Kommunerne

Der er 98 kommuner i Danmark. De har meget

forskellige størrelser. Det gælder både, hvad angår

befolkningstal, og hvad angår areal.

velfærdsydelser*, som borgerne har mulighed for at

vuggestuer og folkeskoler. Man melder fx sit barn i

børnehave, vuggestue og folkeskole hos kommunen.

Kommunerne har også vigtige opgaver i forbindelse

med fx beskæftigelse, integration, veje, afhentning af

Københavns rådhus.

DET LOKALE SELVSTYRE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Kommuner i Danmark pr. 1. januar 2008

DET LOKALE SELVSTYRE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Hvert år laver regeringen en aftale med

kommunernes interesseorganisation KL

(Kommunernes Landsforening) om, hvor mange

penge kommunerne tilsammen må bruge. Dermed

kan regeringen påvirke den samlede kommunale

økonomi. Kommunerne aftaler herefter indbyrdes,

hvordan beløbet fordeles til de enkelte kommuner.

Den enkelte kommunalbestyrelse beslutter herefter,

hvor mange penge der skal bruges til de velfærds-

ydelser, som kommunalbestyrelsen har ansvaret

for. Fx kan kommunalbestyrelsen bestemme, hvor

mange vuggestuer, børnehaver og folkeskoler der

skal være i kommunen.

Kommunerne har ret til at udskrive* skatter. Dermed

at løse deres opgaver. Staten giver også penge til

kommunerne efter nogle særlige regler.

Regionerne har bl.a. ansvar for sundhedsområdet.

Regionerne har ikke ret til at udskrive skatter, men

får deres penge direkte fra staten. Hver region

ledes af et regionsråd med en regionsrådsformand

i spidsen. Der er valg til regionsrådene hvert

fjerde år. Mange af de partier, der stiller op til

regionsrådsvalget, stiller også op til Folketinget.

Regionsrådsformanden vælges af regionsrådet.

Regionsrådene har hver 41 medlemmer.

De fem regioner har en interesseorganisation, der

hedder Danske Regioner.

Regionerne

Danmark er opdelt i fem regioner. Det er:

• Region Hovedstaden (København og omegn,

Nordsjælland og Bornholm)

• Region Sjælland (Vestsjælland, Midtsjælland,

Sydsjælland og Lolland-Falster)

• Region Syddanmark (Fyn samt Syd- og

Sønderjylland)

• Region Midtjylland (Øst-, Midt- og Vestjylland)

• Region Nordjylland (Nordjylland)

DET LOKALE SELVSTYRE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 15

FOLKESTYRET I PRAKSIS - VALG OG PARTIER

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved

at stemme til folketingsvalg har den enkelte borger

Folketinget. Ved kommunal- og regionalvalg har man

lokale kommunalbestyrelse eller det lokale regionsråd.

Dette fakta-ark handler om:

• Valg og partier

• Politisk aktivitet

Valg til Folketinget

Det er statsministeren, der bestemmer, hvornår

der skal udskrives folketingsvalg, men der skal dog

være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. Og

For at kunne stemme til folketingsvalg skal man

have valgret, dvs., at man

• skal have dansk statsborgerskab

• skal være fyldt 18 år

• skal have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller

i Grønland.

Valg og partier

Frie og hemmelige valg er noget af det vigtigste i

politiske organer.

Hvis man opfylder betingelserne* for at have

stemmeret, er man normalt også valgbar, dvs., man

kan vælges til Folketinget.

I Danmark vælges der 175 medlemmer til

Folketinget. Befolkningerne i Grønland og på

1. det lokale niveau: kommunalbestyrelsen

2. det regionale niveau: regionsrådet

3. det nationale niveau: Folketinget

4. EU-niveauet: Europa-Parlamentet.

Desuden afholdes der nogle gange

folkeafstemninger om nogle helt konkrete ting,

fx om valgretsalderen, eller hvis Danmark

skal overlade suverænitet, dvs. dansk

selvbestemmelse, til et internationalt organ. Det

vigtigste eksempel på afgivelse af suverænitet er

Danmarks medlemskab af EU.

Man har ikke pligt til at stemme til valgene,

i Danmark sammenlignet med mange andre

stemmeberettigede ved folketingsvalgene. Der er

færre, der stemmer til kommunal- og regionsvalg

Færøerne vælger herudover hver to medlemmer

til Folketinget. Det betyder, at der i alt er 179

medlemmer af Folketinget er kvinder.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Valg til kommune og region

Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd

hvert fjerde år. Man skal være fyldt 18 år for at

kunne stemme til kommunal- og regionalvalg. Man

stemmer på politikerne i den kommune og region,

hvor man bor.

Man behøver ikke have dansk statsborgerskab

for at stemme til kommunal- og regionalvalg.

Personer, som er statsborgere i et andet EU-land

eller i Norge eller Island, har også stemmeret til

kommunal- og regionalvalg, hvis de har fast bopæl

i Danmark. Desuden har andre udlændinge, der

har boet fast i Danmark i de sidste tre år inden

valgdagen, stemmeret til kommune og region. Hvis

man opfylder betingelserne for at have stemmeret,

er man som udgangspunkt også valgbar dvs., at man

kan vælges til kommunalbestyrelse eller regionsråd.

Der er i alt 98 kommuner i Danmark. Der vælges en

kommunalbestyrelse i hver kommune. De enkelte

kommunalbestyrelser har et forskelligt antal

medlemmer – mellem 19 og 31 afhængigt af, hvad

kommunalbestyrelsen har besluttet.

kommunerne er der ofte også opstillet* lokale partier,

som ikke opstiller til Folketinget, men kun opstiller i en

bestemt kommune.

Valg til regionsrådet foregår samtidig med valget

til kommunalbestyrelsen. Der er fem regioner i

Danmark, og hver region har et regionsråd. Der er

41 medlemmer i hvert regionsråd. Regionsrådene

tager sig først og fremmest af sygehusene.

I de mindste kommuner er der dog ned til 9

medlemmer og i København er der op til 55

Valg til Europa-Parlamentet

Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte

år. Valget foregår inden for samme periode i

alle EU-landene. Man har valgret til Europa-

Parlamentsvalget i Danmark, hvis man er

statsborger i et EU-land og er fyldt 18 år. Man kan

som EU-borger stemme i det EU-land, hvor man

bor, eller i det EU-land, hvor man er statsborger.

Danmark vælger 13 medlemmer til

Europa-Parlamentet.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Sådan foregår et valg

Et valg foregår ved hemmelig afstemning. Det

betyder, at ingen andre må se, hvad eller hvem man

stemmer på.

Nogle dage inden valget får man et valgkort med

posten. Valgkortet er et bevis på, at man har ret til

at stemme. På valgkortet står der oplysninger om,

hvor og hvornår man skal stemme. Valgstedet kan fx

være en lokal skole eller et rådhus. Hvis man har ret

til at stemme og ikke har fået et valgkort, kan man

kontakte kommunen. Man kan dog godt stemme,

hvis man ikke har sit valgkort med. I det tilfælde skal

man medbringe legitimation.

På valgdagen tager man sit valgkort med til

man sit valgkort og får en stemmeseddel med

navnene på alle dem, der stiller op til valget, og

som man kan stemme på i ens kommune og region.

Navnene er ordnet efter, hvilket parti kandidaterne

tilhører. Man stemmer ved at sætte et kryds enten ud

for et parti eller ud for en bestemt person (en kandidat)

på stemmesedlen. Enkelte vælger også at stemme

blankt, ofte som protest. Dvs., at man ikke sætter noget

Man kan også stemme inden valget, hvis man

foretrækker det, fx fordi man er bortrejst på selve

valgdagen. Det kaldes at brevstemme.

Man kan brevstemme alle steder i landet og ikke

bare i den kommune, hvor man bor - samt ved alle

danske repræsentationer i udlandet.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

De politiske partier

Et politisk parti er en forening, der arbejder for et

bestemt politisk program. Det opstiller* normalt

kandidater til et valg.

Det består normalt af personer, der støtter

et bestemt politisk program, dvs. en række

samfundsmæssige synspunkter. Enhver kan melde

sig ind i et politisk parti. I en valgkamp foregår den

politiske kamp først og fremmest mellem partiernes

kandidater. Ved folketingsvalg kan man dog også

stille op som kandidat uden for partierne.

Forholdstalsvalg gælder også ved valg af

kommunalbestyrelser, regionsråd og

Europa Parlamentet.

Folketinget vælges ved forholdstalsvalg

(proportional repræsentation). Det betyder, at

alle partigrupperne skal have en repræsentation

i Folketinget, der nogenlunde afspejler* deres

tilslutning* blandt vælgerne. Hvis man fx har støtte

medlem af et politisk parti. Det er dog sket, at en

person er blevet valgt til Folketinget uden at være

medlem af et politisk parti.

I 2015 var følgende partier repræsenteret i

Folketinget:

•

Venstre – Danmarks Liberale Parti

Radikale Venstre

Alternativet

Dansk Folkeparti

Det Konservative Folkeparti

Enhedslisten – De Rød-Grønne

Samt to medlemmer valgt på Færøerne fra hvert sit parti:

•

Tjóðveldi

Og to medlemmer valgt i Grønland fra hvert sit parti:

•

Inuit Ataqatigiit

Siumut

Nogle gange bliver en politiker i Folketinget uenig

med sit parti og vælger at melde sig ud af partiet.

Det betyder dog ikke, at politikeren skal forlade

Folketinget. Hvis politikeren vil fortsætte som

medlem af Folketinget, kan vedkommende enten

skifte til et andet parti eller blive løsgænger, dvs. stå

uden for partierne. Vedkommende kan også vælge

at starte et helt nyt parti.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Politisk aktivitet

Politiske partier

Et politisk parti består typisk af personer, som i

vidt omfang* har fælles, politiske synspunkter.

Foreningsfriheden betyder, at ingen myndighed

kan blande sig i, at man melder sig ind i et parti,

voksne befolkning er medlem af et politisk parti.

Medlemmerne betaler normalt et kontingent* til par-

tiet, men partierne får også penge af staten i forhold

til, hvor mange stemmer partiet får.

De politiske partier er foreninger med en demokratisk

opbygning. De er i dag organiseret som lokale

(fx kommunale) vælgerforeninger, og en af

partimedlemmernes vigtigste opgaver er at bestemme,

hvem der skal være kandidater til de forskellige slags

valg. De politiske partier har forskellige regler for,

hvordan valget af kandidater foregår.

Interesseorganisationer

Mange borgere er medlem af en interesseorganisa-

tion. Det er en sammenslutning* af personer, som

har en interesse til fælles, fx en fagforening for

rengøringspersonale eller en patientforening for

personer med hjerteproblemer.

Virksomheder kan også danne

interesseorganisationer, fx organisationer for

landmænd eller butiksejere. Der kan også være

organisationer, der samler sig om en bestemt

sag, fx Amnesty International eller Danmarks

Naturfredningsforening. En interesseorganisation

på områder, som er vigtige for organisationens

medlemmer. De store interesseorganisationer har

således tit kontakt til politikere og embedsmænd og

forsøger at påvirke politikerne – fx ved at give dem

forskellige former for viden om emner, der er vigtige

for interesseorganisationen.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Græsrodsbevægelser og demonstrationer

Græsrodsbevægelser er mindre formelt organiseret

end interesseorganisationer. I en græsrodsbevægelse

er det først og fremmest deltagernes aktivitet, der

giver bevægelsen dens kraft.

Mange græsrodsbevægelser benytter sig af

protester for at påvirke politikerne. Det kan nogle

gange være gennem demonstrationer, men det mest

almindelige er indsamling af underskrifter.

I Danmark er der frihed til at demonstrere. Før man

afholder optog og møder på veje, skal man give

besked til politiet, men der kræves ingen tilladelse

til at holde demonstrationen. Politiet kan nogle

gange kræve, at en demonstration bliver afholdt et

andet sted.

Det kunne fx være, hvis politiet mener, at der

er fare for, at demonstrationen vil udvikle sig

voldeligt. Politiet kan også stille krav til, hvordan

demonstrationen skal foregå. Det er kun under helt

særlige omstændigheder, at politiet kan forbyde en

demonstration.

Brug af medier

Man kan som borger forsøge at påvirke politikken

ved at skrive et læserbrev til en avis. Man kan også

henvende sig direkte til aviser eller TV for at gøre

opmærksom på en sag og så håbe, at medierne vil

tage sagen op.

De elektroniske medier giver andre

muligheder for at påvirke politikken. Gennem

underskriftsindsamlinger via internettet eller i

politikerne, partierne eller forskellige konkrete

sager. Borgerne kan desuden vise deres utilfredshed

med bestemte love eller bestemmelser og på den

måde påvirke politikerne.

skrive kommentarer på avisernes hjemmesider eller

indlæg på forskellige diskussionsfora på internettet.

Politikerne henvender sig også i stigende grad til

og Twitter. Fx sker det nogle gange, at politikere

stille op til interview.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 16

BORGERNES RETTIGHEDER OG PLIGTER

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Det danske samfund er et demokrati og et

velfærdssamfund.

Det betyder, at borgerne har en række rettigheder.

For det første har borgerne demokratiske

rettigheder, som omfatter politiske rettigheder og

frihedsrettigheder.

For det andet har borgerne i velfærdssamfundet

Frihedsrettigheder

Disse rettigheder er bl.a.:

•

Religionsfrihed, dvs. retten til selv at vælge religion

Ytringsfrihed, dvs. retten til at sige og skrive

det, man mener, uden først at have fået

tilladelse af myndighederne

•

Forsamlingsfrihed, dvs. retten til at mødes (også

have fået tilladelse af myndighederne

borgerne også nogle pligter. Det er bl.a. skattepligt

og værnepligt*.

Dette fakta-ark handler om:

• Rettigheder

• Pligter

•

Foreningsfrihed, dvs. retten til at danne foreninger

med lovligt formål uden først at have fået

tilladelse af myndighederne.

Sociale rettigheder

forskellige former for ydelser* og tilbud, hvis

man har brug for hjælp. Det kan fx være gratis

Rettigheder

Politiske rettigheder

Politiske rettigheder er retten til at stemme ved valg

og til at opstille* som kandidat til bl.a. Folketinget

eller kommunalbestyrelser.

lægehjælp, hvis man er syg, eller økonomisk støtte,

hvis man ikke kan forsørge sig selv.

BORGERNES RETTIGHEDER OG PLIGTER

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Pligter

Skattepligt

Man har pligt til at betale skat af sine indtægter.

Man skal ikke kun betale skat af løn, men også

uddannelsesstøtte. Man skal også betale skat af fx

indtægter af renter i banken og af gevinster ved at

sælge aktier. I nogle tilfælde skal man betale skat af

gaver, som man får fx af sin familie. Det afhænger

bl.a. af gavens værdi, og hvem man har fået den af.

Hvis man frivilligt aftjener sin værnepligt, kan

Værnepligt

Alle mænd i Danmark har pligt til at være med til at

forsvare landet. Det kaldes værnepligt. Derfor bliver

alle danske mænd, der bor i Danmark, automatisk

indkaldt til den såkaldte ”Forsvarets Dag”.

Der er ikke værnepligt for kvinder, men de inviteres

også til ”Forsvarets dag” og kan frivilligt melde sig

som soldater. På ”Forsvarets Dag” skal de unge

kvinder og mænd igennem forskellige test og en

helbredsundersøgelse. Det vurderes derefter, om de

kvinder gjorde frivillig tjeneste. Tidligere var behovet

Beredskabsstyrelsen.

man vælge mellem at være i enten Forsvaret

eller Beredskabsstyrelsen. Værnepligten varer

institutioner eller nødhjælpsorganisationer.

Hvis man som mand bliver tvunget til at

aftjene værnepligt i enten Forsvaret eller

Beredskabsstyrelsen, kan man nægte begge

tjenester og søge om at aftjene sin værnepligt

igennem militærnægterordningen. Så skal man

Derefter trækker alle mænd et lodnummer, som

skal bruges, hvis der ikke er frivillige nok til at

aftjene værnepligt.

BORGERNES RETTIGHEDER OG PLIGTER

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 17

RELIGION OG KIRKE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

I Danmark kan man selv vælge religion, og man har

ret til at dyrke sin religion, så længe man respekterer

nogle grundlæggende regler. Man kan også frit vælge

at skifte religion. Og man kan vælge slet ikke at have

en religion. Der er religionsfrihed i Danmark. Den blev

stadfæstet med grundloven i 1849.

Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, der

bruges til blandt andet at vedligeholde* kirkerne

og kirkegårdene. Hvis man ikke er medlem, betaler

man ikke kirkeskat til folkekirken. Men en del af

udgifterne til kirken, blandt andet til lønnen til

de ledende præster, biskopperne, betales af alle

borgere gennem deres skat. Det samme gælder en

del af udgifterne til at holde kirkebygninger ved lige.

Nogle tror på noget guddommeligt, og andre bygger

deres livssyn på andre værdier. Uanset om man er

religiøs eller ej, har man som borger i Danmark de

samme rettigheder og pligter.

Dette kapitel handler om:

• Den danske folkekirke

• Andre trossamfund i Danmark

Selv om man ikke er medlem af folkekirken, kan

man godt blive gift i folkekirken. Det kan man, hvis

den, man skal giftes med, er medlem. Alle kan blive

begravet på en dansk kirkegård, også personer, der

ikke er medlem af folkekirken. Men man kan kun

få en kirkelig begravelse, hvor en præst medvirker,

hvis man er medlem.

Hvis man ikke er medlem af folkekirken, kan

Den danske folkekirke

Ifølge grundloven er den evangelisk-lutherske

kirke den danske folkekirke. Folkekirken er

dermed protestantisk, og det har den været, siden

Danmark efter Reformationen i 1536 brød* med

den katolske kirke.

man få en borgerlig begravelse. En borgerlig

begravelse kan fx foregå i kirkens kapel* eller i et

medborgerhus. Ved en borgerlig begravelse skal

de pårørende* selv stå for begravelsesritualet og fx

arrangere taler, musik og sange.

Folkekirken har også andre opgaver: fx registrering

Staten understøtter* folkekirken økonomisk. Stat og

kirke er altså ikke adskilt i Danmark, som de er i en

række andre lande. Selv om den danske folkekirke

bliver understøttet af staten, har den ingen politisk

magt. Der er tradition for at trække* en tydelig grænse

nemlig religion som en privatsag.

af fødsler, navngivning og dødsfald.

medlem af folkekirken. Mange danskere bruger

først og fremmest kirken i forbindelse med dåb*,

Det er frivilligt, om man vil være medlem af

folkekirken. Man kan kun blive medlem ved at være

børn. Men man kan frit melde sig ud, hvis man ønsker

det. Og forældrene kan også vælge, at deres barn ikke

skal døbes. Hvis børnene så senere ønsker at blive

medlem af folkekirken, skal de først døbes.

RELIGION OG KIRKE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Andre trossamfund

En gruppe borgere kan frit danne en menighed*

eller et trossamfund* i Danmark, så længe man

overholder nogle grundlæggende regler. Det står i

den danske grundlov. Staten kan altså ikke forbyde

et sådant trossamfund.

Man kan søge om godkendelse* af menigheden

eller trossamfundet. Når en menighed eller

et trossamfund er godkendt, kan en præst

(eller en anden religiøs leder) søge om at få en

bemyndigelse* til at foretage vielser. På den måde

kan tilhængere få en religiøs vielse, der samtidig er

borgerligt gyldig.

En godkendt menighed eller et godkendt

trossamfund og dets medlemmer har også

nogle økonomiske fordele. Fx har medlemmer af

godkendte menigheder og trossamfund med visse

begrænsninger ret til at trække deres økonomiske

bidrag til trossamfundet fra i skat.

Men til gengæld kræves der også mere, når en

menighed eller et trossamfund skal godkendes.

Fx stilles der særlige krav* til dets organisation,

regnskab, ledelse, uddannelse af præster eller

religiøse forkyndere, samt til medlemmers ret til frit

at melde sig ud.

og menigheder i Danmark (2013). De er meget

forskellige i størrelse og omfatter mange forskellige

også fx muslimske, buddhistiske, hinduistiske og

jødiske trossamfund. Mange af verdens religioner

RELIGION OG KIRKE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 18

DANMARK OG EU

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

EU – Den Europæiske Union

Danmark er medlem af adskillige internationale

organisationer. På den måde har Danmark

har beslutninger, der tages i de internationale

Danmark er medlem af EU. EU er et økonomisk,

politisk og retligt* samarbejde mellem 28

Bruxelles i Belgien.

Det europæiske samarbejde startede i 1952

Europæiske Union.

Danmark har været medlem af EU (Den Europæiske

Union) siden 1973. Det hed dengang EF (De

Europæiske Fællesskaber). Siden Danmark blev

med oprettelsen af det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab. Til at begynde med var der seks

vesteuropæiske lande i samarbejdet.

Blandt de seks lande var Tyskland og Frankrig,

som havde været i krig med hinanden under

2. verdenskrig (1939-1945). Formålet med

samarbejdet var at skabe varig* fred i Europa ved

lovgivningen i de lande, der er medlem af EU.

Medlemslandene samarbejder bl.a. om miljø,

forbrugerspørgsmål og fri handel mellem landene.

Nogle EU-lande har fælles valuta – euroen. Danmark

er ikke med i den fælles valuta, men har valgt at

beholde den danske valuta (kronen).

Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet,

som er en vigtig institution i EU. Man skal være

statsborger i et EU-land for at kunne stemme til

Europa-Parlamentet.

EU, end der har været modstandere.

Danmark blev medlem af EU, eller EF, som det hed

dengang, i 1973. Det skete efter en folkeafstemning,

hvor danskerne skulle stemme ja eller nej til, om

Danmark skulle være medlem. Dengang var der

ligesom nu både modstandere og tilhængere af

medlemskabet i befolkningen.

at knytte* landene sammen. Man begyndte med det

økonomiske samarbejde, men i dag omfatter EU

også samarbejde på politiske og retlige områder.

Dette fakta-ark handler om:

• EU – Den Europæiske Union

DANMARK OG EU

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Det indre marked

EU forsøger at skabe et fælles marked for handel

marked er blandt andet, at virksomheder i EU frit

kan sælge deres produkter i alle EU-lande. Det

betyder blandt andet,

•

at det enkelte medlemsland som udgangspunkt

ikke kan forbyde virksomheder fra andre

medlemslande at sælge deres produkter i

landet

•

at det enkelte medlemsland normalt ikke

kan kræve, at virksomheder fra andre

medlemslande skal betale særlige afgifter* for

at sælge deres varer i landet.

Danmarks forbehold handler blandt andet om:

Det indre marked gør det derfor lettere at handle

mellem medlemslandene, og det øger* handlen og

den økonomiske vækst. Det indre marked gælder

også for arbejdskraft. Det betyder blandt andet,

•

at en borger fra ét EU-land normalt har ret til at

arbejde i et andet EU-land

at en borger fra ét EU-land, der arbejder i et

andet EU-land, fx Tyskland, i stort omfang har

de samme rettigheder som tyske borgere. Det

gælder bl.a. ret til lægehjælp.

og forældremyndighed.

•

Den fælles valuta, euroen. Dette forbehold

betyder, at Danmark ikke har euroen som

valuta

Militært samarbejde. Dette forbehold betyder, at

Danmark ikke deltager i militære operationer,

som er en del af EU-samarbejdet

Retligt samarbejde. Dette forbehold betyder,

at Danmark ikke deltager i det fælles EU-

samarbejde om fx nye fælles EU-regler om

forbehold, det vil sige nogle områder, hvor Danmark

ikke er med i EU-landenes samarbejde.

De andre EU-lande sagde ja til den nye EU-traktat.

Den danske regering besluttede derfor at forhandle

med de andre EU-lande om at få nogle danske

stemte nej til den nye EU-traktat.

Danskerne skulle blandt andet stemme ja eller

nej til, om Danmark skulle være med i et tættere

økonomisk samarbejde med de andre EU-lande,

kunne fjernes efter en ny folkeafstemning, hvor den

på den økonomiske politik i Danmark. Det betyder

bl.a., at EU har sat grænser for, hvor store

underskud der kan være på det danske statsbudget.

følger af traktaterne, at Danmark har ret til at ændre

sit retsforbehold til en tilvalgsordning. Dette vil også

skulle ske ved en folkeafstemning.

som fx landbrugspolitik og miljøpolitik. Men Danmark

ministre og embedsmænd deltager i de møder i EU,

De danske forbehold

I 1992 var der en folkeafstemning i Danmark om en

DANMARK OG EU

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Valuta

De danske forbehold betyder som nævnt, at

Danmark ikke har euroen som valuta, men

den danske krone. Nogle andre lande inden for

EU har også deres egen valuta, fx Sverige og

euroen som valuta.

EU’s vigtigste institutioner

•

Det Europæiske Råd

Europa-Kommissionen

Ministerrådet

Europa-Parlamentet

EU-Domstolen

i Det Europæiske Råd. Det er medlemslandenes

formand og Kommissionens formand, der deltager i

Det Europæiske Råds møder.

Når EU skal have ny lovgivning, sker det i et

samarbejde mellem:

•

Europa-Kommissionen, der kommer med

forslag til ny lovgivning i EU, og

Ministerrådet og Europa-Parlamentet, som

forhandler og vedtager lovgivningen

På enkelte områder vedtager Ministerrådet dog ny

lovgivning uden Europa-Parlamentet.

DANMARK OG EU

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Europa-Kommissionen er delt op i forskellige

politiske områder – fx miljø, økonomi og landbrug.

Hvert område ledes af en kommissær, og hvert

land i EU har en EU-kommissær. Kommissærerne

fungerer ikke som repræsentanter for det land,

de kommer fra, og de skal arbejde uafhængigt* af

deres eget lands interesser. Europa-Kommissionens

rolle er blandt andet at komme med forslag til ny

lovgivning i EU. Kommissionen kontrollerer også,

om EU-landene overholder lovgivning, som EU har

vedtaget.

Ministerrådet består af repræsentanter for alle

medlemslandenes regeringer. Når der er møde

i Ministerrådet, deltager medlemslandenes

ministre for det pågældende område. Fx deltager

miljøministrene fra alle EU-lande i Ministerrådets

møder om miljøpolitik.

Ministerrådets opgave er især at behandle

de forslag til ny lovgivning, som Europa-

Kommissionen kommer med. Det sker oftest i

samarbejde med Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet er en folkevalgt forsamling.

sammen med Ministerrådet med til at behandle og

vedtage de forslag til ny lovgivning i EU, som

Europa-Kommissionen fremsætter.

Alle statsborgere i EU, der har ret til at stemme, er

med til at vælge, hvem der skal være medlem af

Europa-Parlamentet.

Parlamentet har i alt 751 medlemmer. Hvert land

har et antal pladser, der afspejler landets

indbyggertal. Danmark har 13 medlemmer i Europa-

Parlamentet, mens store lande som Polen og

Tyskland har et større antal medlemmer.

Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte

år. Mange af de politiske partier, som kendes fra

Folketinget, opstiller kandidater til valget.

I Danmark opstiller desuden ”Folkebevægelsen

mod EU”, som for tiden har ét medlem af Europa-

Parlamentet.

Der er typisk en lavere deltagelse ved valg til

Europa-Parlamentet end ved valg til Folketinget.

Ved valget til Folketinget i 2015 var

I Europa-Parlamentet sidder medlemmerne ikke

efter nationalitet, men i politiske grupper. De danske

medlemmer danner altså ikke en særlig dansk

gruppe, men er hver især medlemmer af Europa-

Parlamentets forskellige politiske grupper.

EU har desuden en domstol: EU-Domstolen. Den har

regler. Domstolen har haft stor betydning for den

praktiske udformning af EU-samarbejdet.

DANMARK OG EU

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 19

DANMARK, NORDEN OG VERDEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FN – De Forenede Nationer

Danmark er medlem af adskillige internationale

organisationer. På den måde har Danmark

har beslutninger, der tages i de internationale

er at skabe fred og udvikling i verden. FN arbejder

danske samfund.

Dette fakta-ark handler om:

•Danmark og Norden

•FN – De Forenede Nationer

•NATO

FN arbejder desuden med at fremme

menneskerettigheder i alle lande i verden.

Det gælder fx religionsfrihed og ytringsfrihed

samt forbud mod tortur og diskrimination.

bl.a. for at hjælpe ved store katastrofer (fx sult og

naturkatastrofer). FN forsøger også at hjælpe i

kampen mod analfabetisme og sygdomme.

FN blev grundlagt i 1945, kort efter afslutningen

på 2. verdenskrig. Danmark har været medlem fra

begyndelsen. FN er en sammenslutning af næsten

Danmark og Norden

Norden omfatter landene Danmark, Norge, Sverige,

Finland og Island samt de selvstyrende områder

Færøerne, Grønland og Åland. Danmark samarbejder

med de andre nordiske lande. Der samarbejdes

økonomiske område. Det nordiske samarbejde foregår

bl.a. i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Det er rettigheder, der i et vist omfang

svarer til rettighederne i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Rettighederne omfatter også etniske, religiøse og

sproglige minoriteters ret til at have deres egen

kultur, til at praktisere deres egen religion og til at

bruge deres eget sprog.

Hvert år mødes politikerne fra medlemslandene

politiske emner. Alle lande kan foreslå politiske

emner, som skal diskuteres. Det kan være emner, der

Det kan også være emner, der handler om, hvordan

man kan forbedre forholdene for bestemte grupper i

samfundet som fx kvinder og børn.

Europarådet og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Europarådet er en selvstændig organisation,

der består af 47 europæiske lande. Danmark

har været medlem fra starten i 1949.

Europarådet har bl.a. vedtaget* Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Den indeholder en række grundlæggende

rettigheder, som i et vist omfang svarer til de

rettigheder, man kender fra den danske grundlov, fx

ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Den indeholder

også andre rettigheder, fx forbud mod tortur og ret

til retfærdig rettergang.

Der er også oprettet en særlig domstol - Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol - som skal

sikre, at konventionen overholdes. Som borger kan

man klage til denne domstol, hvis man mener, at

rettighederne i konventionen er krænket*.

Man skal have benyttet sig af de muligheder

land, før man kan klage til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

DANMARK, NORDEN OG VERDEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FN’s sikkerhedsråd

en stor rolle for arbejdet for fred i verden. Frankrig,

Kina, Rusland, Storbritannien og USA har en fast

plads i sikkerhedsrådet. Andre lande har plads i sik-

Man ville nu også tage sig af at skabe fred og udføre

humanitære aktioner. På den baggrund* gik NATO-

med militære aktioner mod Serbien og Montenegro.

Sikkerhedsrådet har ansvar for at opretholde*

fx bede medlemslandene om at ændre noget i deres

politik, fx over for bestemte befolkningsgrupper.

Sikkerhedsrådet kan også indføre økonomiske eller

militære sanktioner mod et land, som fx undertrykker*

eller angriber andre lande. Sikkerhedsrådet kan også

bruge militær magt, hvis det mener, at et bestemt land

er en trussel* mod international sikkerhed.

FN har somme tider svært ved at handle*, fordi

medlemmerne af sikkerhedsrådet ikke kan blive enige.

De faste medlemmer af sikkerhedsrådet kan

nedlægge* veto. Hvis der er nedlagt et veto i

sikkerhedsrådet i forhold til et bestemt spørgsmål, kan

sikkerhedsrådet ikke beslutte noget på dette punkt.

Men hvis alle medlemmerne af sikkerhedsrådet fx

beslutter at iværksætte* sanktioner mod et land, er

deltage i sanktionerne.

såkaldte bruttonationalindkomst (BNI).

Danmarks udviklingsbistand har som mål at bekæmpe

fattigdom og skabe udvikling i verdens fattigste lande.

Bistanden gives blandt andet til udviklingsaktiviteter,

der gennemføres i samarbejde med myndighederne

i udviklingslandene. Danmark kan også gennemføre

udviklingsaktiviteter og humanitær bistand sammen

med internationale organisationer og private

hjælpeorganisationer, fx Folkekirkens Nødhjælp

eller Røde Kors.

Internationalt

udviklingssamarbejde

Danmark giver hvert år økonomisk støtte

til udviklingslande. Det kalder man for

udviklingsbistand. Der er stor enighed i Folketinget

om, at man skal hjælpe de fattigste lande i Verden.

Danmark er et af de lande i verden, der betaler

mest i udviklingsbistand i forhold til befolkningens

NATO

NATO er en organisation for politisk og militært

forsvarssamarbejde mellem en række europæiske

lande, USA, Canada og Tyrkiet.

NATO startede i 1949 som en sammenslutning af

vestlige lande omkring Atlanterhavet, bl.a. USA,

Canada, England og Frankrig.

Danmark var med blandt de første 12 medlemmer

i 1949. Senere er en række lande kommet til, både

lande omkring Middelhavet (Tyrkiet og Grækenland)

og i Østeuropa (bl.a. Rumænien, de baltiske lande og

Kroatien). NATO har i dag 28 medlemmer.

medlemslandene ses som et angreb på alle NATO-

medlemmerne. Fx besluttede NATO, at terrorangrebet i

New York i USA den 11. september 2001 var et angreb

DANMARK, NORDEN OG VERDEN

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 20

DANMARKS GEOGRAFI OG BEFOLKNING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Danmark ligger i den nordlige del af Europa og er

en del af Skandinavien, der også omfatter Norge og

Sverige. Norge ligger nord for Danmark, og Sverige

ligger nordøst for Danmark. Syd for Danmark ligger

Tyskland og Polen.

Det nordligste punkt i Danmark kaldes for

Grenen, og det ligger nordøst for byen Skagen i

Nordjylland. Ved Grenen mødes de to farvande

Skagerrak og Kattegat.

Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på øen

Færøerne og Grønland er med i det danske

rigsfællesskab*. Færøerne og Grønland regulerer* i

høj grad deres samfund selv inden for rammerne af

den færøske hjemmestyreordning og den grønlandske

selvstyreordning. Færøerne og Grønland har deres

egne demokratiske forsamlinger*.

Falster. Gedser Odde ligger ud til farvandet Østersøen.

Det vestligste punkt i Danmark er Blåvands Huk i

Vestjylland. Blåvands Huk ligger ud til farvandet

Nordsøen (Vesterhavet).

Det østligste punkt i Danmark udgøres af

Samtidig er færinger og grønlændere danske

statsborgere og vælger repræsentanter til

Folketinget i Danmark. Der vælges to medlemmer

på Færøerne og to medlemmer i Grønland.

øgruppen Ertholmene, som ligger øst for

Bornholm i Østersøen.

punkt i det danske landskab ligger godt 170 meter

dækket* af marker og skov. Et af de få steder, hvor

der er klipper i Danmark, er på øen Bornholm og

kun på lidt mere end 43.000 km

, når man ikke

regner Grønland og Færøerne med.

Danmark består af halvøen Jylland og over 400

større og mindre øer. Den største ø er Sjælland. De

mange øer betyder, at Danmark har en meget lang

kystlinje – omkring 7.300 km.

Det største farvand* omkring Danmark er Nordsøen,

som i Danmark også kaldes for Vesterhavet. Nord

for Danmark ligger Skagerrak. Sydøst for Skagerrak

og nord for Sjælland og Fyn ligger Kattegat.

Farvandet mellem Jylland og Fyn hedder Lillebælt,

mens farvandet mellem Fyn og Sjælland hedder

Storebælt. Farvandet mellem Sjælland og Sverige

hedder Øresund.

tredjestørste by i Danmark er Odense på Fyn med

Der er mange broer i Danmark.

Nogle af de vigtigste er:

•

Lillebæltsbroerne, der forbinder Jylland og

Fyn over farvandet Lillebælt

Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og

Sjælland over farvandet Storebælt

Øresundsbroen, der forbinder Danmark og

Sverige over farvandet Øresund.

Aalborg, som ligger i Nordjylland og har lidt over

110.000 indbyggere. Og Esbjerg i Vestjylland er den

Den næststørste by er Aarhus, som ligger i

millioner mennesker.

mennesker. I Region Hovedstaden (København

Hovedstaden København er den største by og

på Ertholmene.

Danmarks befolkning

DANMARKS GEOGRAFI OG BEFOLKNING

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 21

NATUR OG MILJØ

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Der er mange muligheder for at opleve den danske

Danmark har en meget lang kystlinje – omkring

7.300 km lang – bl.a. fordi landet mest består af øer.

Mange steder er der sandstrande, fx langs den jyske

i Danmark, og alle har et ansvar for at passe på

naturen. Fx skal man rette sig efter de regler, der

gælder, når man er i naturen. Og man skal også

passe på miljøet og fx ikke forurene.

Dette fakta-ark handler om:

• Den danske natur

• Regler om at færdes i naturen

vestkyst og langs Sjællands nordkyst.

Den danske natur

Tidligere var Danmark næsten helt dækket af

skov. Men sådan er det ikke mere. I dag bliver

næsten to tredjedele af jorden brugt til landbrug.

Det kan fx være som marker, hvor der dyrkes korn

og grøntsager.

Danmark er mest dækket af jord med ler og sand,

som det er let at dyrke planter i. Enkelte steder er

landskabet dog meget anderledes. Det gælder fx på

øen Bornholm. Det er et af de få steder i Danmark,

hvor der er klipper. Der er ingen bjerge i Danmark,

og det højeste punkt i det danske landskab ligger

Også i Jylland er naturen nogle steder anderledes

end i resten af landet. Det gælder fx de områder i

Jylland, hvor der er hede. Heden er sandjord, som

især er dækket af planten lyng. Områderne med

dem, for at de ikke skal forsvinde.

Selv om en stor del af jorden i Danmark bliver

brugt til landbrug, er der stadig mange skove rundt

fasaner, ugler, ørne og svaner.

NATUR OG MILJØ

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Regler om at færdes i naturen

Det er vigtigt at tage hensyn til dyr og planter, når

man færdes i naturen. Derfor er der en række regler

for, hvordan man må færdes i naturen.

kan blive brugt igen til at fremstille nye produkter.

og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis

der ikke er hegn. I nogle af skovene er der opstillet*

shelters, en slags meget primitive huse, hvor man

kan overnatte. Desuden er det i visse skove tilladt at

overnatte i sit eget telt.

til fx nyt papir, pap, glas, metal eller plast.

– på kommunens genbrugsplads. På den måde kan

men normalt kun på skovveje og stier. Man må

normalt kun opholde sig i private skove om dagen.

Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove

Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene –

og kystområder hele døgnet. Der er også mange

muligheder for at sejle på de danske have og søer og

i de danske vandløb. Og der er mange, der benytter

sig af disse muligheder året rundt.

Der er regler for, at man skal rydde op efter sig,

når man har været ude i naturen. Man må fx ikke

Kommunerne har ansvaret for, at borgerne kan

Borgerne har til gengæld ansvaret for at følge de

regler, som kommunen har lavet. Reglerne handler

skraldespanden derhjemme. Det gælder farligt

eller kemikalier, som er skadelige for naturen. Det

kører rundt på bestemte tidspunkter og samler det

NATUR OG MILJØ

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 22

TRANSPORT

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Det er relativt let at komme rundt i Danmark.

broer. Det er også let at komme rundt i Danmark

Dette fakta-ark handler om:

• Forhold for bilister

Danmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et

af de tætteste i verden, og motorvejsnettet dækker

det meste af landet. Det er gratis at køre på de

danske motorveje.

Der er omkring 30 større broer i Danmark.

De største er,

• Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland

• Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige

• Lillebæltsbroerne mellem Jylland og Fyn

Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen

og Øresundsbroen i bil. De andre broer er gratis

at anvende.

transport i Danmark. Der kører tog og busser i alle

Danmarks fem regioner. Der er normalt ikke langt

til den nærmeste tog- eller busforbindelse. Det

gælder også i områder, hvor der ikke bor så mange

mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og

i hovedstadsområdet er der desuden metro og S-tog.

transport. Men man skal normalt købe billet, når

kører uden gyldig billet, kan man blive pålagt* at

betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i

100

TRANSPORT

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Forhold for bilister

Der gælder en lang række regler for

bilister i Danmark.

Kørekort

Det er lovpligtigt at have et gyldigt kørekort for at

køre bil. Man kan ansøge om at få udstedt et dansk

vedkommende kører for hurtigt.

at få udstedt kørekort til almindelig bil, kræver

det bl.a., at man er fyldt 18 år og har bestået

en køreprøve. Køreprøven er både praktisk og

teoretisk. Og inden prøven skal man have fået

undervisning hos en autoriseret* kørelærer.

Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end

en kørelærer, når man ikke har kørekort. Man kan få

bøde- eller fængselsstraf for at køre uden kørekort.

Udenlandske kørekort, skal måske ombyttes til et

dansk kørekort, for at man må køre bil i Danmark.

Det kommer bl.a. an på, i hvilket land kørekortet

er udstedt.

Sikkerhedssele og barnestole

Hvis en siddeplads i en bil er forsynet med en

sikkerhedssele, skal den anvendes, når man kører

i Danmark. Det gælder for alle passagerer i bilen –

både på for- og bagsæde. Man kan få en bøde for at

køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen.

Der gælder særlige regler, når der er børn med

i bilen. Mindre børn skal være spændt fast med

sikkerhedsudstyr (fx en barnestol), der passer til

barnets højde, alder og vægt. Man kan få en bøde,

hvis man har børn med i bilen, som ikke er spændt

korrekt fast.

Fartgrænser

Der er fartgrænser på de danske veje – også på

motorvejene. For eksempel må personbiler højst køre:

•

tilladt, hvis det er vist med skilte)

•

130 km/t på motorveje (med mindre der er

skiltet med en lavere hastighedsgrænse).

50 km/t i tættere bebygget område

80 km/t uden for tættere bebygget område

Alkohol og rusmidler

Der er en grænse for, hvor meget alkohol en person

må have i blodet, hvis han eller hun kører bil i

Danmark. Det er ulovligt at køre bil med mere end

0,5 promille. Hvis politiet har mistanke om, at en

billist er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt

på stedet måle, om vedkommende har drukket

for meget alkohol. Det er også forbudt at føre bil,

Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle

steder opstilles der fotofælder, der er automatisk

fartkontrol. Det betyder, at farten bliver målt

automatisk, og der kan blive taget et billede af éns

bil og nummerplade, hvis man kører for hurtigt.

101

TRANSPORT

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Klip i kørekortet

risikere at få et klip i sit kørekort ud over den bøde,

vedkommende skal betale. Et klip er en registrering

af en grov færdselsovertrædelse. Hvis en person

får tre klip i sit kørekort inden for en periode på

tre år, skal han eller hun bestå både en teoretisk

og praktisk prøve inden for tre måneder for at

beholde kørekortet. Man kan få flere klip på én

gang, og man kan i så fald risikere at miste sit

kørekort for en periode.

Forsikringer

Folk, der ejer en bil, skal have en særlig

ansvarsforsikring. Den dækker fx de skader, man

laver på andre biler. Det er også muligt at tegne

en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker

bl.a. skader på egen bil. En kaskoforsikring er

ikke obligatorisk.

102

TRANSPORT

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 23

DANMARKS HISTORIE

103

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Dette fakta-ark handler om:

og har et befolkningstal på godt 5 mio. Både

arealmæssigt og i befolkningstal hører landet

således til de mindre i det moderne Europa.

For 500 år siden var det anderledes. Dengang

regerede den danske konge over et rige, der blandt

andet omfattede landområder, der nu hører til

Tyskland og Sverige. Befolkningen talte dansk,

norsk og tysk. Sammenlignet med tidligere, hvor

landet var en regional stormagt, er Danmark i dag

en mindre nationalstat.

•

Vigtige perioder, begivenheder og personer i

Danmarks historie

104

DANMARKS HISTORIE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Den tidlige historie

Omkring 12.500 f.Kr. begyndte der at komme

mennesker til det område, hvor Danmark nu ligger.

tusind år senere – omkring 3.900 f.Kr. – gik man

over til at dyrke jorden og holde husdyr. For godt

2000 år siden blev det almindeligt at bo sammen

i landsbyer. Og fra omkring 400 e.Kr. opstod der

rigtige byer som fx Ribe.

Fra omkring 700 e.Kr. blev større og større dele af

Danmark styret af en konge. Kong Harald Blåtand,

som døde i 987, rejste en runesten i Jelling. På

den står der, at det var ham, Harald Blåtand, der

samlede Danmark til ét rige. Denne sten kan man

stadigvæk se i Jelling i Jylland. Man kalder stenen

for Danmarks dåbsattest*, fordi der også står på

stenen, at Harald Blåtand gjorde danskerne kristne.

Vikingetiden (ca. 800 – ca. 1100)

efter vikingerne. Det var krigere fra Skandinavien

(Danmark, Norge og Sverige), som sejlede ud på

togter* til andre lande, fx England, Irland, Frankrig

og Rusland. Vikingernes skibe var hurtige; de havde

krigsbytte* med hjem fra deres togter. Danmark

(Odense, Aalborg og Aarhus), og de store, runde

vikingeborge, fx Trelleborg og Fyrkat, er også fra

denne tid.

mere magt. Det var de rigeste mænd i landet,

stormændene, utilfredse med, så der var tit

den Hellige ihjel. Det betød, at det for en tid var

forbi med den stærke kongemagt. Kongerne blev

herefter mere afhængige af stormændene, end de

havde været før.

105

DANMARKS HISTORIE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Middelalderen (ca. 1100 – ca. 1500)

Kristendommen kom til Danmark under kong Harald

Blåtand, som selv blev døbt* omkring 965. I de første

5-600 år, efter at Danmark var blevet kristent, var

den danske kirke en del af den romersk-katolske

kirke. Biskopper, præster og munke arbejdede for

større og større magt. Der blev bygget kirker og

klostre over hele landet. Kirken var rig, og den ejede en

stor del af den danske jord. Kongen var nu ikke alene

afhængig af stormændene, men også af kirken.

tredjedel af landets dyrkede areal. Reformationen

styrkede* kongens magt og gav samtidig adelen øget

stænder i det danske samfund:

•

Gejstligheden (præster og andre kirkelige

personer)

Adelen (stormænd, som ejede jord og havde

pligt til at yde krigstjeneste)

Borgerne (fx håndværkere og handelsfolk, som

boede i byerne)

Bønderne

Renæssancen (ca. 1536 – ca. 1660)

I Middelalderen blev Danmark ramt af pest - en

sygdom, som slog mange mennesker ihjel. Det skete

omkring 1350. Næsten en tredjedel af Danmarks

befolkning døde. Det medførte store økonomiske og

var Danmark ofte i krig med nabolandet Sverige. De

to lande kæmpede om magten i området omkring

Østersøen. Danmark led mange store nederlag* i

disse krige. Det betød bl.a., at Danmark i 1658 tabte

Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.

jord, som tilhørte personer, der døde af pesten.

I 1397 blev Danmark, Norge og Sverige samlet i en

union, Kalmarunionen, under dronning Margrete 1.

De tre lande var samlet i Kalmarunionen frem til

1523. Danmark og Norge fortsatte med at være i

union sammen helt frem til 1814.

Reformationen (1536)

Den danske kirke brød* i 1536 med den katolske

kirke og paven i Rom. Den begivenhed kalder

man for Reformationen. Med Reformationen blev

protestantismen indført i Danmark. Kirken blev til

en statskirke med kongen som overhoved.

106

DANMARKS HISTORIE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Christian 4. er en af de mest kendte konger gennem

Danmarks historie. Han regerede fra 1588 til 1648.

Han er bl.a. kendt for sin store byggelyst. Børsen,

Rundetårn og slottet Rosenborg – alle tre i København

– hører til Christian 4.s mest kendte bygningsværker.

økonomisk frihed, men de havde som resten af

befolkningen ingen politiske rettigheder. Det var

stadig kongen, der bestemte det hele.

Enevælden og landboreformerne

(1660 – 1848)

De mange nederlag og tabet af Skåne, Halland

og Blekinge førte til en politisk krise i Danmark.

styreform i 1660-61. Før den tid var Danmark et

valgkongedømme, dvs., at kongen blev valgt af

1660 et arveligt monarki. Kongemagten skulle nu

automatisk gå i arv inden for kongehuset. Oftest

var det kongens ældste søn, som arvede titlen som

konge. Kongen blev også enevældig. Det skete i

Han kunne regere uafhængigt af adelen. Enevælden

varede frem til 1848.

I slutningen af 1700-tallet blev der i Danmark

betydning for det danske samfund. Reformerne

betød bl.a., at bønderne nu selv kunne bestemme,

hvor de ville arbejde og bo. Tidligere havde de

fleste bønder været tvunget til at arbejde for

en bestemt godsejer og bo et bestemt sted.

Reformerne betød også, at bønderne kunne

eje deres egen jord i stedet for at leje den af

godsejeren. Og det betød, at der opstod en ny

gruppe i samfundet: selvstændige gårdmænd.

bøndernes gårde lå. Før landboreformerne boede

bønderne sammen i landsbyer og dyrkede i

fællesskab jorden omkring landsbyen. Nu blev den

den mark, som bonden dyrkede. Dette er stadig

synligt i det danske landskab, hvor mange gårde

ligger for sig selv midt på den jord, som hører til

107

DANMARKS HISTORIE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Demokrati (1849)

Fra slutningen af 1700-tallet og op gennem første

halvdel af 1800-tallet bredte tankerne om frihed til

den enkelte borger og lighed mellem mennesker

sig. I Danmark voksede utilfredsheden med, at

kongen var enevældig. Man ønskede i stedet en

demokratisk forfatning, der begrænsede kongens

Et lille land (1864 – 1914)

I forbindelse med en krig mellem Det Tyske

Forbund og Danmark i 1864 mistede Danmark de to

hertugdømmer Slesvig og Holsten. Disse to områder

havde gennem lang tid været en del af det danske

rige. Nu blev Danmark meget mindre. Derfor blev

det vigtigt at bruge det, der var tilbage af Danmarks

jord, bedst muligt for at skabe vækst. Man gik fx

i gang med at opdyrke den jyske hede. Og mange

landmænd begyndte at avle dyr i stedet for at dyrke

Kong Frederik 7. gav i 1848 efter for kravet om

demokrati. Han afgav sin enevældige magt og

erklærede sig som konstitutionel konge. Det førte

til Danmarks første frie forfatning, Danmarks

Riges Grundlov af 5. juni 1849. Grundloven betød,

Folketinget og Landstinget, der sammen blev kaldt

for Rigsdagen. Befolkningen kunne stemme om,

til byerne for at arbejde. Der opstod dermed en ny

befolkningsgruppe: arbejderklassen.

Efter 1870 begyndte industrialiseringen også at gå

meget hurtigere. De mange nye fabrikker, som normalt

lå i byerne, havde brug for meget arbejdskraft. Det

Grundloven fra 1849 betød dog ikke, at alle borgere

mænd under 30 år ikke stemme til Rigsdagen. Det

grundloven blev ændret i 1915. Men sammenlignet

med andre staters forfatninger på den tid var den

danske grundlov meget demokratisk.

108

DANMARKS HISTORIE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Neutralitet og besættelse

(1914 – 1945)

Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig (1914–

1918). Under 2. Verdenskrig besatte* tyske tropper

Danmark den 9. april 1940. Regeringen besluttede

at bøje* sig og var tvungen til at samarbejde

med den tyske besættelsesmagt. Den folkelige

modstand mod den tyske besættelsesmagt blev

efterhånden så stor, at samarbejdet med Tyskland

brød* sammen i august 1943. Regeringen indgav sin

afskedsbegæring*, og den danske hær blev opløst.

Krigens sidste halvandet år var præget*

af en voksende modstand mod den tyske

besættelsesmagt. Tyskerne og deres danske

samarbejdspartnere blev angrebet i forskellige

aktioner, hvor der blev brugt våben og

britiske tropper den 5. maj 1945.

Internationale alliancer

og samarbejde

Efter 2. Verdenskrig har Danmark været med i

internationalt samarbejde:

•

FN: I 1945 blev Danmark medlem af FN, da

organisationenblev dannet

NATO: I 1949 blev Danmark medlem af NATO,

da organisationen blev dannet. Danmark havde

været neutralt i international politik siden

1864. Men med medlemskabet af NATO opgav

Danmark sin neutralitetspolitik

•

EU: I 1973 blev Danmark medlem af EF (i dag

EU). Danmark har dog nogle forbehold over for

dele af samarbejdet i EU. Fx har Danmark ikke

indført den fælles europæiske valuta, euroen,

men har beholdt den danske valuta, kronen.

109

DANMARKS HISTORIE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 24

DANSK KULTUR

110

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Der er en lang tradition for litteratur, teater,

er nogle vigtige skikkelser fra traditionen.

1700-tallet

Ludvig Holberg (1684-1754) er også blevet kaldt

P.S. Krøyer (1851-1909) var en dansk kunstmaler.

P.S. Krøyer blev født i Stavanger i Norge, men han

boede det meste af sit liv i Danmark. Han blev

uddannet på Kunstakademiet i København.

kunstnere, som boede i Skagen i Nordjylland for at

by Bergen. Han flyttede som ung til Danmark, hvor

han tilbragte hele sit voksne liv, som professor

ved universitetet i København. Og som en uhyre

flittig forfatter.

Han lagde grunden til dansk teater med komedier

vil sige korte prosatekster – om oplysningstidens

mænd og kvinder. Holberg blev berømt i Europa

(1741), hvor han, ligesom i Epistlerne, udbreder sine

arbejde. De malerier, som han malede i Skagen, er

meget berømte i Danmark, og en række af dem kan

ses på Skagens Museum.

1800-tallet

H.C. Andersen (1805-1875) var en dansk forfatter,

der blev verdensberømt for sine eventyr.

H.C. Andersen blev født i Odense som søn af en fattig

Hip, hip, hurra! Malet af P.S. Krøyer i 1888.

14 år. Han skrev bl.a. romaner, digte og eventyr. H.C.

1900-tallet

Carl Nielsen (1865-1931) var en dansk komponist.

Med korværker og symfonier bidrog han til den

særlige evne til at udstyre dyr og planter med

menneskelige stemmer og med dyr og planter at

fortælle om menneskers fejl og drømme.

Han har også komponeret musik til danske digte,

Søren Kierkegaard (1813-1855) var en dansk

påvirket folk i mange lande helt op til i dag. Han

valg om deres eget liv. Hvor vigtigt valget er for

ham, kan man høre på en af hans kendteste titler,

111

DANSK KULTUR

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Karen Blixen (1885-1962) var en dansk forfatter.

Karen Blixen ejede og bestyrede i mange år en

som hun skrev 1937, efter at farmen var solgt, og

Karen Blixen er endnu mere kendt for en særlig

Karen Blixen.

udformning af huse og møbler, der lægger vægt på

hvad de skal bruges til. Han har tegnet Danmarks

Nationalbank i København.

Og den eksklusive lænestol opkaldt efter det, den

2000-tallet

Thomas Vinterberg (født 1969) er en dansk

instruktører vendte sig mod de stadig dyrere og

Danmarks Nationalbank.

Rammerne skulle være enkle. Det vigtigste skulle

være den gode historie og skuespillernes kunst.

historier om dilemmaer i familien. Mellem de

voksne og mellem forældre og børn. Det kan være

112

DANSK KULTUR

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

FAKTA-ARK 25

TRADITIONER OG MÆRKEDAGE

113

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Som i mange andre lande er der i Danmark en

række dage i løbet af året, hvor man markerer fx

kirkelige højtider eller historiske begivenheder,

der har haft stor betydning for Danmark. Ofte

hører der særlige traditioner til de enkelte dage.

På mange af disse dage har man normalt fri fra

arbejde eller skole.

Dette fakta-ark handler om

traditioner og mærkedage.

Fastelavn

Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er

en forårsfest, der går helt tilbage til oldtidens

begyndelsen på den kristne fastetid*, som begyndte

40 dage før påske.

I vore dage er der tradition for at fejre fastelavn ved,

at børnene klæder sig ud og slår katten af tønden.

Det siges, at der i gamle dage var en levende kat i

tønden. I dag er der slik og frugt i tønden. Den, der

slår det sidste bræt af tønden, kaldes kattekonge.

Fastelavn ligger syv uger før påske.

114

TRADITIONER OG MÆRKEDAGE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Påske

Påsken er den vigtigste højtid i den kristne

religion. Den kristne påske markerer, at Jesus

blev korsfæstet* og døde, og at han opstod* fra

de døde. Påsken markeres med gudstjenester og

vennerne. Der er også nogle, som har tradition for

skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag.

fra arbejde eller skole. I mange familier samles man

til påskefrokoster, hvor man spiser en stor frokost

og ofte drikker en særlig øl, der kaldes påskebryg.

Fra gammel tid er der også en tradition for, at

man giver påskeæg. I dag er påskeæg ofte lavet af

marts eller april, men altså modsat julen ikke på

faste datoer.

at se solen stå op pinsedag. Man siger, at man vil se

pinsesolen danse.

Man har normalt fri fra arbejde og skole 2. pinsedag.

Mange mennesker forbinder pinsen med andre faste

traditioner end de kirkelige. Fx har man i mange

familier tradition for at mødes til pinsefrokoster

Store bededag

Store bededag er en helligdag om foråret mellem

påske og pinse. Den falder* hvert år på den fjerde

fredag efter påske. Der er tradition for at spise

varme hveder (hvedeboller) aftenen før store

bededag. Man har normalt fri fra arbejde og skole

store bededag.

Pinse

Pinsen holdes inden for den kristne tradition syv

uger efter påske. Den holdes til minde om, at

Helligånden ifølge Bibelen kom ned til jorden den

syvende søndag efter påskesøndag.

Pinsen ligger hvert år i maj eller juni og omfatter

pinsedag og 2. pinsedag, som begge er helligdage.

Der holdes pinsegudstjenester i kirkerne over

hele landet.

115

TRADITIONER OG MÆRKEDAGE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Grundlovsdag

Den 5. juni er grundlovsdag. Den dag fejrer man, at

Danmarks første frie forfatning* blev indført den

5. juni 1849. Der holdes møder over hele landet

(grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler om

demokrati og folkestyre. Grundlovsdag er ikke en

butikker har lukket.

hvor man samles om et bål. Når bålet bliver tændt,

synger man midsommervisen*, og somme tider

bliver der også holdt en båltale af fx en lokal

politiker. Sankthans fejres også privat, hvor venner

og/eller familier samles for at hygge sig omkring

bålet. Man har ikke fri fra arbejde eller skole i

I den kristne tradition markerer den, at det er

Johannes Døberens* fødselsdag den 24. juni. I de

1. maj

1. maj har siden 1889 været arbejdernes

internationale demonstrations- og festdag. 1.

maj arrangeres af fagforeninger og politiske

organisationer. Det er forskelligt fra arbejdsplads

til arbejdsplads, om man har fri den dag. Mange

skolebørn har fri 1. maj.

forbindelse med sankthans.

5. maj

Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem

års tysk besættelse* under 2. Verdenskrig. Da

meddelelsen om den tyske kapitulation* kom den

4. maj om aftenen, fjernede* mange mennesker de

mørklægningsgardiner*, man skulle bruge under

krigen. Og man lod lyset skinne ud gennem alle

vinduer. Mange mindes stadig denne aften ved at

sætte stearinlys i vinduerne.

Sankthans

Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden

for sankthansaften er en blanding af hedensk* folkelig

tradition og kristendom. Sankthansaften samles man

og tænder bål og afbrænder dukker, der forestiller

hekse. I den folkelige tradition markerer festen, at

det er midsommer.

116

TRADITIONER OG MÆRKEDAGE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Jul

Julen markerer i den kristne tradition Jesu fødsel.

fra Allah via ærkeenglen Gabriel. I fastemåneden

julegudstjenester, og den dag er der mange børn og

voksne, der går i kirke.

I Danmark har man normalt fri fra arbejde og skole

Jødisk påske og pinse

juleaftensdag, juledag og 2. juledag.

sammen. Man har juletræ, spiser en traditionel

julemiddag, danser om juletræet*, synger julesalmer

og julesange og giver hinanden julegaver. I familier,

for, at man spiser lam og usyret brød under den

jødiske påske. Under den jødiske pinse fejrer man

de ti bud, og hvor jøderne indgik pagt med Gud.

deres far og deres mor.

Juledag og 2. juledag samles man i mange familier

til julefrokost.

Kinesisk nytår

Af andre mærkedage, som er kommet til Danmark

via den øgede kulturelle udveksling, kan nævnes

kinesisk nytår. Kinesisk nytår er den vigtigste

traditionelle kinesiske helligdag.

forskellige traditioner for julefrokoster, men fælles

øl og snaps.

Det kinesiske nytår starter på den første dag i den

første måned i den kinesiske kalender og slutter

med lanternefestival på den 15. dag.

Andre mærkedage

En af de vigtigste jødiske højtider er den jødiske

påske. Den holdes blandt andet til minde om

er der mange muslimer, der hverken spiser eller

drikker, mens solen er på himlen. Når Ramadanen er

forbi, fejres det med en fest, som hedder Eid al-Fitr.

Nytår

aftenen, hvor mange holder fest sammen med deres

venner og skyder fyrværkeri af. Mange har tradition

for at lade nytårsfesten begynde med Dronningens

nytårstale, som bliver vist i fjernsynet klokken 18.

Nytårsdag, 1. januar, holder statsministeren en

nytårstale, der bliver sendt i fjernsynet.

Nogle fejrer den amerikanske tradition halloween,

hvor børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser

eller lignende. Flere steder i landet fejres desuden

karneval efter sydamerikansk forbillede med

udklædning, sambamusik og optog.

butikker lukket.

Øvrige mærkedage

Ramadan og Eid

fejringen af Eid, dvs. festen, der markerer

afslutningen på muslimernes fastemåned Ramadan.

Ramadan holdes til minde om den måned, hvor

117

TRADITIONER OG MÆRKEDAGE

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Ordliste

adgang

– mulighed for at komme ind. Adgang til en

videregående uddannelse betyder, at man har mulig-

hed for at komme ind på fx en professionshøjskole

eller på et universitet, fx fordi man har en eksamen,

der giver adgang.

behov for

– brug for.

afgift

– penge, man betaler til staten, når man køber

eller sælger noget.

afgøre

– bestemme. Fx bestemmer domstolene,

hvilken straf en kriminel person skal have.

besættelse

– det, at et land går ind i et andet

afgørelse

– det, at man har bestemt, hvordan noget

skal være.

afgørende

– som betyder meget; er meget vigtig.

betingelse

– det, at noget kun gælder, hvis noget

afhængigt af

– det kommer an på.

afhængig, være

– ikke kunne leve uden;

have brug for.

bidrage

– hjælpe med til noget fælles, fx med

afhøre

– stille spørgsmål om, hvad man har lavet.

– holde op med at have.

afskedsbegæring

– dokument, hvor fx en minister

beder om lov til at holde op med at være minister.

afspejle

– passe til; være den samme som.

afsætning

– et fag på hhx, der handler virksomhed

og markedsføring.

snedker).

anke

– klage over.

bryde med

– holde op med at arbejde sammen med;

autoriseret

anskuelse/politisk anskuelse

– politisk holdning,

ideologi, meninger om samfundet.

ansættelsesbevis

– dokument, der viser, at man er

ansat på en bestemt arbejdsplads.

drøftelse

– diskussion.

baggrund, etnisk

sige, at man ikke mere vil være en del af noget.

bøje sig

protestere.

drive sygehuse

– sørge for, at sygehusene fungerer.

arbejde eller penge.

bistand

– hjælp.

blasfemisk

noget andet helligt.

blive udsat for

– opleve.

branche

– fag, som hører til et bestemt

andet er i orden. Eksempel: Hun laver mad, hvis han

køber ind. At han køber ind, er betingelsen for, at

hun laver mad.

land med soldater og overtager det og derefter

bestemmer over det land, det har taget (besat). I

1940 besatte Tyskland Danmark.

bemyndigelse

– ret til.

beruset

– fuld, som har drukket for meget spiritus.

baggrund, på den

– derfor; på grund af det.

baggrund, forskellig

– fx uddannelse, arbejde,

økonomi, kultur.

118

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

dyrevelfærd

– det, at man sørger for, at dyr er sunde

og har det godt.

dække

– gælde.

dækkes

– betales.

dækket af

– som gælder.

dækket af marker

– med korn og andre planter over

det hele.

døbe

– præsten i en kristen kirke hælder lidt vand

på en persons hoved, hvis personen gerne vil være

medlem af et kristent trossamfund. Hvis det er et

lille barn, får barnet også et navn.

fjerne

– tage væk.

Døberen, Johannes

– Johannes (på dansk Hans)

var fætter til Jesus og født et halvt år før ham, altså

den 24. juni. Johannes var den første, der døbte*

mennesker. Derfor blev han kaldt Johannes Døber.

Han døbte også Jesus.

heroin mv

– narkotika, fx hash, kokain,

falde på

– om datoer og ugedage eller måneder:

Eksempler: I år falder (= er det) juleaften på en

onsdag; i år falder påsken i april.

farvand

– område med vand fx i et hav, hvor der kan

sejle skibe.

fastetid

– en periode, hvor man faster, dvs. slet ikke

spiser eller ikke spiser det, man plejer at spise, eller

hvor det er forbudt at spise bestemte ting, fx kød.

fastlægges

- bestemmes.

folkestyre

– demokrati. forbyde – gøre forbudt.

forbedringer

– at gøre noget bedre.

forebygge

– at prøve at forhindre noget.

dåb

– det, at præsten i en kristen kirke hælder lidt

vand på en persons hoved, hvis personen gerne vil

være medlem af et kristent trossamfund. Hvis det er

et lille barn, får barnet også et navn under dåben.

dåbsattest

– et lille barn får en dåbsattest, når det

er blevet døbt i fx folkekirken. På dåbsattesten står

der navn og fødselsdag mv.

efterforske

– undersøge.

forhandler

– laver aftaler med.

efterkommer

– person, som fx hører til en bestemt

familie eller en bestemt nationalitet.

egnede

– som kan bruges

Eid

– traditionel muslimsk højtid.

enkeltfag

– det, at man tager hf ved at tage ét fag

eller nogle få fag ad gangen. Det kan man fx gøre,

hvis man er gået ud af skolen efter 9. klasse og har

et arbejde, men har lyst til at få en hf, fordi man fx

gerne vil ind på en videregående uddannelse.

erklære for egnet til at aftjene værnepligten

– få at

vide, at man kan bruges som soldat.

forældremyndighed

– det, at man som forældre har

ret til at bestemme over et barn, indtil barnet bliver

myndigt, den dag det fylder 18 år.

fremme

– gøre bedre.

forlange

– sige, at man skal; kræve.

formue

– mange penge.

forsamling, demokratisk

– parlament.

fortrolig med

– som man kender godt.

forfremme

– fx give et bedre arbejde med en højere

løn.

forfatning

– grundlæggende (basale) regler for,

hvordan en stat skal styres og organiseres. Normalt

bliver disse regler skrevet ned i en grundlov.

forening/i forening

– sammen, i fællesskab.

119

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

fremsætte lovforslag

– komme med forslag til nye

love; foreslå nye love.

– være med til at bestemme.

indgå

– være en del af.

frihedsberøvet

– at man sidder i fængsel

eller i arresten.

fundamental

– basal; grundlæggende.

fyring

mistet sit arbejde.

færdes

– opholde sig

føre ud i livet

– gennemføre; realisere; gøre virkelig.

Indkaldt

– at få at vide, at man skal møde op til

noget bestemt.

injurier

– det at sige noget negativt og forkert om

andre.

iværksætte

– starte; sætte gang i.

juletræ

– grantræ, som man tager ind i stuen og

pynter.

kapel

– siderum i en kirke, som bruges til særlige

gebyr

myndighed, som fx laver et dokument til én.

ting.

kapitulation

– det, at man holder op med at kæmpe

gigant

– noget, der er meget stort.

godkende

under fx en krig, når man kan mærke, at man er ved

at tabe.

knytte sammen

– binde sammen.

godkendelse

– x dokument, hvor der står, at noget

opfylder nødvendige (ofte juridiske) krav, dvs.

opfylder bestemte regler.

gribe ind

– at blande sig, forhindre.

grundskolen

– i grundskolen undervises der i de

grundlæggende (basale) fag, fx læsning, skrivning

og regning.

handle

– at gøre noget.

hedensk

Helligånden

– i kristendommen mener man, at Gud

består af tre: Fader (Gud), Søn (Jesus Kristus) og

Helligånd. Disse tre kaldes også Treenigheden (= tre

i én).

hemmelige/frie og hemmelige valg

– ingen kan se,

hvem eller hvilket parti man stemmer på.

højtid

fx holder en religiøs fest.

krænke

– ikke respektere.

Krigsbytte

– ting, som krigere har taget fra dem, de

er i krig med, eller som de har røvet fra folk.

krav

– det, som er nødvendigt at gøre.

konsekvens

– resultat.

kontingent

– penge, man betaler for at være

medlem af fx en forening.

korsfæste

– henrette en person ved at hænge

vedkommende op på et kors.

kommer hen i kirken og siger ja til, at de er medlem

af det evangelisk-lutherske trossamfund (= den

danske folkekirke).

kollektiv

– som gælder for alle.

120

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

lag

– gruppe af personer, som har nogenlunde

slags uddannelse, samme slags arbejde, samme

økonomi).

ligestilling

– at folk har lige rettigheder og

muligheder, uanset om de er mænd, kvinder,

homoseksuelle m.v.

ligeværd

– det, at alle er lige meget værd.

medicinalvirksomhed

– en virksomhed, der udvikler

nær ven

– god ven.

omfang/et vist omfang

– til en vis grad. omfang/i

vidt omfang

– i høj grad.

opbakning

– støtte.

omfattende

– store.

opgive

– fortælle. Man skal fortælle skattevæsnet,

hvor mange penge man har tjent.

oplyse

– fortælle.

menighed

– organiseret fællesskab, hvor alle har

den samme slags religion. Det kan også være en

mindre del af det organiserede fællesskab.

mentor

– vejleder.

midsommervisen

– en bestemt sang, som handler

om midsommer (23. juni = midt om sommeren).

mistanke

– det at tro, at nogen har gjort noget

forbudt.

myndighederne

mørklægningsgardiner

– sorte eller meget

mørke gardiner, som man dækker vinduerne

med, så der ikke kan komme lys ud. Man brugte

mørklægningsgardiner under 2. verdenskrig under

der var huse og byer.

nederlag

– at tabe, fx en krig.

nedlagt

– lukket. nedlægge veto – sige nej.

opretholde

– sørge for at noget fortsætter.

oprette

– starte.

oprindeligt

– i begyndelsen.

opsigelsesvarsel

– det, at man skal have en skriftlig

besked om, at man ikke mere har arbejde på en

arbejdsplads, at man er fyret/opsagt. Man skal

have besked, et stykke tid før man bliver fyret, fx tre

måneder før.

opstille

– melde sig for fx at prøve at blive valgt ind i

Folketinget ved et folketingsvalg.

opstille en kandidat

– vælge en person, der

skal prøve at blive valgt ind i Folketinget ved et

folketings- valg.

opstå fra de døde

– blive levende igen.

opsyn/holde under opsyn

– passe på;

holde øje med.

optage nogen

– tage nogen ind på en skole

notere

– skrive.

niche

område inden for handel med varer.

nægte

– sige nej.

eller en uddannelse.

ordblind

– som har problemer med at læse og

skrive, bl.a. på grund af medfødte problemer med at

gå fra bogstav til lyd på en systematisk måde.

121

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

overbevisning

– det, at man tror fast på noget.

overenskomst

– skriftlig aftale mellem to parter /

kollektiv overenskomst – aftale, som gælder for alle.

redegøre

– forklare.

regulere

– kontrollere ved hjælp af love og regler.

relationer

– kontakt med andre mennesker, fx

overordnede politiske retningslinjer

– generelle

familie, venner og kolleger.

relevant

– som er vigtigt for det, man gerne vil.

overskud

man har brugt på sin virksomhed.

professionsbachelor

– en mellemlang uddannelse

(normalt 2-4 år), der giver mulighed for, at man

kan få et bestemt job, fx som lærer eller som

sygeplejerske.

professionshøjskole

– en uddannelsesinstitution,

hvor man kan tage en mellemlang uddannelse som

fx lærer eller sygeplejerske.

præge

- påvirke.

præget af

– karakteriseret af.

pålægge

– sige/kræve, at nogen skal gøre noget

bestemt; give ordre til.

pårørende

– familiemedlemmer.

påvirke

– gøre noget, som betyder, at der sker noget

med nogle andre eller noget andet. Fx påvirker

mennesker naturen ved at køre i bil. Det betyder

måske, at naturen fx bliver forurenet. Og det betyder

måske igen, at mennesker bliver syge.

påvirke

– prøve at få nogen til at gøre noget

bestemt.

– del af lov, hvor der står, at

Hvis man fx gerne vil være læge, er den relevante

ressource

– et forråd af ting eller materialer, som er

vigtige for fx økonomien.

retlig

– som har med love og regler at gøre.

rigsfællesskab

– det danske rige (stat) består af tre

dele: Danmark, Færøerne og Grønland. Der er noget,

de tre dele er fælles om. Fx er de tre dele fælles om

dronningen. Der er også mange ting, de tre dele ikke

rådighed, stille til

– give ret til at bruge; forære.

saglig grund

– en god grund, der handler om noget,

andre også kan se og forstå.

sammenslutning

– forening.

skolebestyrelse

– forældrene til børnene på en

skole vælger hvert 4. år fem til syv forældre til at

være i skolens bestyrelse, hvor der også er nogle

lærere og nogle børn fra skolen. Skolebestyrelsen

bestemmer fx, hvordan undervisningen skal

organiseres, hvor mange timer børnene skal have

på de forskellige klassetrin (0.-9./10. klasse) og hvor

– noget materiale, som kan

eksplodere, fx dynamit.

spænde et sikkerhedsnet ud

– sørge for at alle, der

rammer

– regler for, hvordan fx samfundet eller en

institution skal være, dvs. fx hvad man må og ikke

må.

har brug for det, fx har et sted at bo og mad at spise.

122

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

statsforvaltningen

– et kontor under staten,

som tager sig af skilsmisse, adoption,

forældremyndighed og lignende. Der er

statsforvaltninger i hver af de fem danske regioner.

stille op

– melde sig for fx at prøve at blive valgt

som fx tillidsrepræsentant.

strid/i strid med

– som man ikke må sige eller gøre

fx ifølge en lov.

udgøre

– være.

styrke

– gøre bedre; gøre stærkere. Styrke dialogen

mellem skole og hjem: Sørge for, at lærerne og

forældrene taler godt/bedre med hinanden.

udsat for en forbrydelse

– at nogen gør noget mod

særstilling

– det at være noget særligt.

tale/være tale om

– handle om.

tilgængelig

uformel

– på en afslappet og dagligdags måde

tilhold

- en person forbydes at opsøge, kontakte

eller følge efter en anden person.

tilknyttet

– som har meget eller lidt arbejde et

bestemt sted. Der er tilknyttet en jordemoder til

underskud

– det, at man har tjent færre penge, end

man har brugt på sin virksomhed.

tillægge betydning

– mene, at noget er vigtigt.

tilskud

hjælp til at betale for udgifter – et tilskud er normalt

kun en del af det, noget koster.

Undervisningsministeriet

– det ministerium, der har

tilslutning

– støtte.

togt

føre krig.

tolke

– forklare, hvad noget betyder.

ungdomsårgang

– en årgang er en gruppe personer,

trivsel

– det, at man har det godt; at man trives.

trossamfund

– organiseret fællesskab, hvor alle har

den samme slags religion.

trussel

– noget, som kan blive farligt.

der er født det samme år, fx alle personer, der er

født i 1987. En ungdomsårgang er en gruppe unge,

der er gået ud af skolen det samme år, fx 2014.

undtagelse

– noget, som en regel eller lov ikke

gælder for.

at gøre med undervisning og uddannelse af børn,

unge og nogle grupper af voksne.

understøtte

– hjælpe, fx med penge.

undertrykke

– gøre det svært for folk at leve, som

de gerne vil.

umyndiggjort

– som har mistet de rettigheder, som

voksne, myndige personer over 18 år har. Det kan fx

ske, hvis en person er meget alvorligt psykisk syg.

én som er ulovligt.

udskrive skat

– give besked om, hvor meget folk

skal betale i skat.

udnævne

typisk

– normalt.

uafhængigt af

– uden at tænke på.

tvinge

– sige, at nogen skal gøre noget; sige, at

noget er en pligt.

trække en grænse

– lave en grænse.

123

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

varsel

– normalt bliver man ikke fyret fra dag til dag

– man får besked (varsel) om det et stykke tid før, fx

nogle måneder.

ydelse

– penge, ting eller tjeneste, man får eller

giver, fx som hjælp.

ytring

– det, man siger.

varig

– som aldrig holder op.

øge

– gøre større.

vedligeholde

– sørge for, at fx huse bliver repareret,

når de trænger til det.

vedrøre

– angå, handle om.

vedrørende

– som angår.

vedtage

– bestemme, at noget skal gælde.

veldrevne

– som fungerer godt, som har en god

ledelse

velfærd

– det at have det godt, fordi man ved, at

man ikke kan komme til at mangle hjælp (fx penge

eller ting), hvis man får brug for det. Dvs., at man

som borger i velfærdssamfundet fx kan få gratis

skolegang, lægehjælp og pension.

velfærdsydelse

– penge, ting eller hjælp, man får

som borger i velfærdssamfundet, for at man kan

have et godt liv. Det kan fx være gratis skolegang,

lægehjælp og pension.

velstand

– rigdom, hvor mange penge man har.

venstreorienteret

eller kommunist.

vidne/være vidne til

– se, at noget sker.

vilkår/samme vilkår

– samme betingelser*.

voldelig

– som bruger fysisk vold, fx slår.

vægt/lægge vægt på

– mene, at noget er vigtigt.

værnepligt

– pligt til at være soldat.

åndsfrihed

– frihed til at tænke og mene, hvad man

vil, dvs. retten til selv at bestemme, hvad man viltro

på, og hvad man vil mene.

årgang

– er en gruppe personer, der er født det

samme år, fx alle personer, der er født i 1987. En

ungdoms- årgang er en gruppe unge, der er gået ud

af skolen det samme år, fx 2014.

124

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Orientering om læremateriale til medborgerskabsprøven

Læremateriale til medborgerskabsprøven

– demokrati og hverdagsliv i Danmark

Udgiver:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: +45 7226 8400

E-post: [email protected]

www.uibm.dk

Redaktion:

Læremateriale til medborgerskabsprøven

– demokrati og hverdagsliv i Danmark

er en opdatering af Folkestyre og hverdagsliv i

Danmark fra september 2014

Opdateringen er foretaget af Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet med

konsulentbistand.

Redaktionen er afsluttet marts 2016.

Elektronisk ISBN: 978-87-93396-09-8

Design: Cadpeople A/S

125