Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 107
Offentligt
1606412_0001.png
NOTAT
3. marts 2016
Reglerne for afvisning af asylansøgere ved den danske grænse
Både Dublin forordningen og udlændingeloven giver mulighed for at afvise
asylansøgere. Nedenstående vedrører muligheden for at afvise asylansøgere
efter andre bestemmelser end Dublin forordningen.
I 1986 indførte Danmark visumkrav for asylansøgere. Dette betyder, at asyl-
ansøgere fra visumpligtige lande, som ikke er i besiddelse af pas og visum,
under visse betingelser kan afvises ved grænsen. Før dette var alle asylansø-
gere, som ankom til Danmark, berettigede til at få sin asylansøgning behand-
let i Danmark.
Hvad indebærer en afvisning?
En afvisning indebærer, at asylansøgeren:
1. Nægtes indrejse,
2. Afskæres fra adgangen til at få en asylansøgning behandlet og
3. Straks tilbagesendes til det land, udlændingen sidst har opholdt sig i.
Ved afvisning udsendes en asylansøger uden at indhente et forhåndstilsagn
fra modtagerlandet om at ville modtage den pågældende. Det er dog kun
muligt at afvise og tilbagesende asylansøgere til såkaldt ”sikre tredjelande”.
En asylansøger vil ikke kunne tilbagesendes direkte til sit hjemland uden at
behandle ansøgningen.
Hvad er sikre tredjelande?
Sikre tredjelande er lande, der:
1. Har tiltrådt og i praksis respekterer FN’s Flygtningekonvention og
2. Har adgang til en forsvarlig asylprocedure
En asylansøger kan derfor ikke udsendes til et land, hvor der er risiko for
dødsstraf eller tortur, eller hvor der ikke er risiko for, at vedkommende bliver
videresendt til et sådant land.
Dublin III-forordningen
Dublin III-forordningen skal sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét
land. Forordningen regulerer derfor hvilket land, som skal behandle asylan-
søgningen. Forordningen omfatter EU-landene samt Norge, Island, Schweiz
og Liechtenstein. Afvisning af asylansøgere til et af disse lande skal derfor
følge Dublin III-forordningens regler.
Gælder reglerne stadig?
Reglerne om afvisning, som blev indført i 1986, gælder stadig, men kun for
sikre tredjelande, som ikke er omfattet af Dublin III-forordningen. Da de fle-
ste lande, som anses for at være sikre tredjelande, er med i Dublin III-forord-
ningen, er mulighederne for at afvise uden om Dublin III-forordningen derfor
begrænsede. Dette kunne f.eks. være USA og Canada.
Kontakt
Martin Ryding Rosenkilde
Specialkonsulent
Dir. tlf.
+45 33373129
[email protected]
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat om Dublin forordningen
1606412_0002.png
For at afvise uden om Dublin III-forordningen kræver det altså:
1. At en asylansøgers rejserute kan fastlægges,
2. At der afvises til et sikkert tredjeland,
3. At en asylansøger er indrejst direkte fra det sikre tredjeland, og
4. At landet ikke er omfattet af Dublin III-forordningen.
Hvor står det henne?
Reglerne om afvisning står i udlændingelovens §§ 28, 29 a samt 48 a.
Udlændingeloven kan ses her:
www.retsinforma-
tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=164258
Dublin III-forordningen kan ses her:
http://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013R0604&from=DA
2/2