UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 106: Notits om domme mv. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt udtalelser fra FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s torturkomité, FN’s kvindekomité, FN’s Racediskriminationskomité og FN’s Handicapkomité i sager mod Danmark i 2015

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 106
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Udlændinge, Integration og Bolig

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

29. februar 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm

Sagsnr.: 2011-629-0054

Dok.:

1885031

Hermed sendes Justitsministeriets notits om domme mv. afsagt af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol samt udtalelser fra FN’s Menneske-

rettighedskomité, FN’s torturkomité, FN’s kvindekomité, FN’s Racedis-

kriminationskomité og FN’s Handicapkomité i sager mod Danmark i 2015.

Søren Pind

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 106: Notits om domme mv. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt udtalelser fra FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s torturkomité, FN’s kvindekomité, FN’s Racediskriminationskomité og FN’s Handicapkomité i sager mod Danmark i 2015

NOTITS

om domme mv. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

og udtalelser fra FN’s Komiteer mod Danmark i 2015

Danmark har tiltrådt en række individuelle klageadgange til internatio-

nale organer, herunder klageadgangen til Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol samt til flere FN-Komitéer.

Europarådets Ministerkomité har i anbefaling CM/Rec(2008)2 om effekti-

ve nationale procedurer for fuldbyrdelse af domme afsagt af Den Europæi-

ske

Menneskerettighedsdomstol

(herefter

”Menneskerettigheds-

domstolen”) bl.a. anbefalet, at medlemsstaterne orienterer deres nationale

parlamenter om opfyldelsen af domme afsagt af Menneskerettigheds-

domstolen i sager mod medlemsstaten.

Justitsministeriet udarbejder på denne baggrund årligt nærværende notits

om domme mv. afsagt af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med henblik på at give et samlet overblik over domme og udtalelser mod

Danmark fra internationale organer omfatter notitsen endvidere udtalelser

fra de relevante FN-komitéer.

Det kan oplyses, at Menneskerettighedsdomstolen ikke afsagde dom i

sager mod Danmark i 2015.

Menneskerettighedsdomstolen traf dog i 2015 beslutning om at slette én

sag fra sin sagsliste. Sagen drejede sig om, hvorvidt det er i strid med

Menneskerettighedskonventionen at udsende klageren i medfør af Dublin-

forordningen til Italien. Sagen blev lukket, idet de danske myndigheder fik

udstedt en individuel garanti af de italienske myndigheder i forhold til kla-

gerens situation ved en tilbagevenden til Italien. Klageren blev herefter til-

bagesendt til Italien. På denne baggrund frafaldt klageren sin klage til

Menneskerettighedsdomstolen.

Endvidere blev sagen

Biao mod Danmark

forhandlet mundtligt i Menne-

skerettighedsdomstolens Storkammer den 1. april 2015, hvorefter sagen

blev optaget til dom. Menneskerettighedsdomstolens Storkammer har end-

nu ikke afsagt dom i sagen.

Sagen vedrører familiesammenføring og brugen af den (tidligere) såkaldte

28-års regel. Menneskerettighedsdomstolen fandt i sin dom af 25. marts

2014, at der i den konkrete sag ikke forelå en krænkelse af Menneskeret-

tighedskonventionens artikel 8 om retten til privat- og familieliv eller arti-

kel 14 om forbud mod diskrimination sammenholdt med artikel 8. Dom-

men er ikke endelig, idet klagerne efterfølgende anmodede om, at sagen

blev indbragt for Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, hvilket

Menneskerettighedsdomstolen ved afgørelse af 8. september 2014 imøde-

kom.

2.3

Det kan herudover til orientering oplyses, at Menneskerettigheds-

domstolen i 2015 har anmodet den danske regering om supplerende be-

mærkninger i en sag mod Danmark, der fortsat verserer ved Domstolen.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Østre Landsrets dom af 10. juni 2011, hvor-

ved en journalist og en redaktionschef fra DR blev idømt dagbøder for in-

jurier mod Rigshospitalet og en navngiven overlæge, var i overensstem-

melse med Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om retten til yt-

ringsfrihed.

2.4

Det kan endelig oplyses, at der ved udgangen af 2015 verserede i alt 21

sager ved Domstolen. To af disse er allerede omtalt under pkt. 2.2 og 2.3

ovenfor.

Herudover drejer to sager sig om, hvorvidt afslag på statsborgerskab var i

strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt

for privat- og familieliv samt artikel 13 om effektive retsmidler og artikel

14 om forbud mod diskrimination.

En tredje sag drejer sig om, hvorvidt det var i strid med Menneskerettig-

hedskonventionens artikel 8 at udvise klageren af Danmark for bestandigt

på grund af begået kriminalitet, når klagerens hustru og børn bor i Dan-

mark.

En fjerde sag drejer sig om, hvorvidt det var i strid med Menneskerettig-

hedskonventionens artikel 8 om retten til privat- og familieliv, at en an-

modning om genoptagelse af en faderskabssag blev afvist.

En femte sag sig om, hvorvidt det var i strid med Menneskerettighedskon-

ventionens artikel 6 om retten til retfærdig rettergang, at klagerens kære

vedrørende sagsomkostninger i en straffesag blev afvist af domstolene,

fordi kærefristen var udløbet.

En sjette sag drejer sig om, hvorvidt det i forbindelse med politiets affy-

ring af skud mod to personer, som medførte, at disse afgik ved døden, og

myndighedernes efterfølgende behandling af sagen, er sket en krænkelse af

Menneskerettighedskonventionens artikel 2 om retten til liv, artikel 3 om

forbud mod tortur og anden umenneskelig eller vanærende behandling el-

ler straf eller artikel 13 om adgang til effektive retsmidler.

Hertil kommer tre sager, der behandles samlet og drejer sig om, hvorvidt

politiets administrative frihedsberøvelser af de tre klagere var i strid med

Menneskerettighedskonventionens artikel 5 om retten til frihed og person-

lig sikkerhed.

De sidste ti sager drejer sig om, hvorvidt det er i strid med Menneskeret-

tighedskonventionen at udsende klagerne i medfør af Dublin-forordningen

til Italien, hvor de tidligere har søgt asyl. Det bemærkes, at de danske ud-

lændingemyndigheder i seks af sagerne har besluttet at behandle klagernes

asylansøgninger i Danmark, og at Menneskerettighedsdomstolen den 7. ja-

nuar 2016 derfor besluttede at slette disse sager fra sin sagsliste.

Samtlige verserende sager var ligeledes omtalt i Justitsministeriets notits

om domme afsagt af Menneskerettighedsdomstolen mod Danmark i 2014,

som blev sendt til henholdsvis Folketingets Retsudvalg og Folketingets

udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 23. januar 2015.

Danmark har tiltrådt den individuelle klageadgang til FN’s Menneske-

rettighedskomité, FN’s torturkomité, FN’s kvindekomité, FN’s Racedis-

kriminationskomité og FN’s Handicapkomité.

Danmark har endvidere i 2015 tiltrådt den individuelle klageadgang til

FN’s Børnekomité. Der kan indgives klager mod Danmark ved FN’s Bør-

nekomité fra den 7. januar 2016.

Komitéernes udtalelser er ikke retligt bindende for Danmark.

3.1

FN’s Menneskerettighedskomité fremkom med 24 udtalelser i sager

mod Danmark i 2015. I syv af sagerne udtalte FN’s Menneskerettigheds-

komité kritik af Danmark.

Den ene klagesag,

A.H. mod Danmark

(nr. 2370/2014), vedrørte spørgs-

målet om, hvorvidt klageren, en afghansk statsborger, kunne udsendes til

Afghanistan. Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl med

henvisning til, at klagerens forklaring på flere punkter var utroværdig. På

baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder op-

lysninger om klagers personlige forhold, fandt Menneskerettighedskomité-

en i sin udtalelse af 16. juli 2015, at udsendelsen af klageren til Afghani-

stan udgjorde en krænkelse af artikel 7 i FN’s Konvention om Borgerlige

og Politiske Rettigheder (CCPR) om forbud mod tortur eller grusom,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

En anden klagesag,

H.E.A.K. mod Danmark

(nr. 2343/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klageren, en egyptisk statsborger, kunne udsen-

des til Egypten. Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl med

den begrundelse, at klageren, bl.a. efter de foreliggende baggrundsoplys-

ninger, ikke fandtes at have sandsynliggjort sit asylmotiv. I sin udtalelse af

23. juli 2015 fastslog Menneskerettighedskomitéen på baggrund af klagers

forklaring sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger, at ud-

sendelse af klageren til Egypten ville være i strid med artikel 7 i CCPR.

En tredje klagesag,

O.A. mod Danmark

(nr. 2288/2013), vedrørte spørgs-

målet om, hvorvidt klageren, en nigeriansk statsborger med et mindreårigt

barn, kunne udsendes til Nigeria. Flygtningenævnet havde givet klageren

afslag på asyl med henvisning til, at klageren ikke havde sandsynliggjort

sit asylmotiv. I sin udtalelse af 23. juli 2015 fastslog Menneskerettigheds-

komitéen på baggrund af klagers forklaring sammenholdt med de forelig-

gende baggrundsoplysninger, at det ville være i strid med artikel 6 og 7 i

CCPR at udsende klageren og hendes barn til Nigeria. Artikel 6 beskytter

retten til livet.

En fjerde klagesag,

W.O.A. mod Danmark

(nr. 2360/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klageren, en somalisk statsborger med tre min-

dreårige børn, kunne udsendes til Italien som første asylland. På baggrund

af bl.a. de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Italien hav-

de Flygtningenævnet fundet, at klageren og hendes børn kunne udsendes

til Italien. I sin udtalelse af 22. juli 2015 fandt Menneskerettighedskomité-

en bl.a., at de danske myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang havde for-

holdt sig til klagers oplysninger om bl.a. hendes tidligere ophold i Italien.

På den baggrund fastslog komitéen, at det ville være i strid med artikel 7 i

CCPR at udsende klageren og hendes børn til Italien.

En femte klagesag,

X mod Danmark

(nr. 2389/2014), vedrørte spørgsmålet

om, hvorvidt klageren, en iransk statsborger, kunne udsendes til Iran.

Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl med henvisning til,

at nævnets flertal på flere punkter anså klagers forklaring om sit asylmotiv

for utroværdig. I sin udtalelse af 22. juli 2015 fastslog komitéen ud fra en

samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder navnlig de forelig-

gende baggrundsoplysninger, at det ville være i strid med artikel 7 i CCPR

at udsende klageren til Iran.

En sjette klagesag,

J.R. og J.R. mod Danmark

(nr. 2258/2013), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, to srilankanske statsborgere, kunne

udsendes til Sri Lanka. Flygtningenævnet havde givet klagerne afslag på

asyl med henvisning til, at de af klagerne oplyste forhold ikke kunne be-

grunde asyl. På baggrund af bl.a. de foreliggende baggrundsoplysninger

fastslog Menneskerettighedskomitéen i sin udtalelse af 4. november 2015

derimod, at det ville udgøre en krænkelse af artikel 7 i CCPR at udsende

klagerne til Sri Lanka.

En syvende klagesag,

Q mod Danmark

(nr. 2001/2010), vedrørte spørgs-

målet om, hvorvidt en manglende begrundelse på et afslag til klagers an-

søgning om dansk indfødsret udgjorde en krænkelse af diskriminationsfor-

buddet i artikel 26 i CCPR. I sin udtalelse af 1. april 2015 fandt Menneske-

rettighedskomitéen, at den manglende begrundelse på et afslag til klage-

rens ansøgning om dansk indfødsret udgjorde en krænkelse af artikel 26 i

CCPR.

3.2

FN’s Torturkomité fremkom med tre udtalelser i sager mod Danmark i

2015. I én af sagerne udtalte FN’s Torturkomité kritik af Danmark.

Klagesagen,

F.K. mod Danmark

(nr. 580/2014), vedrørte spørgsmålet om,

hvorvidt klageren, en tyrkisk statsborger af kurdisk oprindelse, kunne ud-

sendes til Tyrkiet. Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl

med henvisning til, at nævnets flertal anså klagers forklaring for utrovær-

dig. Torturkomitéen fandt i sin udtalelse af 23. november 2015 bl.a., at de

danske myndigheder i forbindelse med behandlingen af klagers asylsag

burde have undersøgt klagers påstand nærmere ved at have iværksat en

lægelig torturundersøgelse. På den baggrund fastslog komitéen, at tvangs-

mæssig udsendelse af klageren til Tyrkiet ville udgøre en krænkelse af ar-

tikel 3 i FN’s Torturkonvention, som indeholder et forbud mod at udsende

en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at

vedkommende vil være i fare for at blive underkastet tortur.

3.3

FN’s kvindekomité fremkom med fire udtalelser i sager mod Danmark

i 2015. I én af sagerne udtalte FN’s kvindekomité kritik af Danmark.

Klagesagen,

A mod Danmark

(nr. 53/2013), vedrørte spørgsmålet om,

hvorvidt klageren, en pakistansk statsborger, kunne udsendes til Pakistan.

Flygtningenævnet kunne lægge dele af klagerens forklaring til grund, men

fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at hun ville være i reel risiko

for at blive udsat for forfølgelse mv. ved udsendelse til Pakistan. I sin ud-

talelse af 7. december 2015 fandt Kvindekomitéen derimod, at klageren på

baggrund af sin forklaring og de tilgængelige baggrundsoplysninger havde

sandsynliggjort, at hun ved udsendelse til Pakistan ville være i risiko for at

blive udsat for kønsrelateret vold, og at udsendelse af hende derfor ville

være i strid med artikel 2, litra c og d, i FN’s Kvindekonvention. Disse be-

stemmelser indebærer bl.a. en pligt til at sikre, at kvinder effektivt beskyt-

tes imod enhver diskriminerende handling.

3.4

FN’s Racediskriminationskomité er ikke fremkommet med udtalelser i

sager mod Danmark i 2015.

3.5

Den individuelle klageadgang til FN’s Handicapkomité blev først til-

trådt af Danmark i 2014, hvorefter klager kunne indgives til Komitéen fra

den 23. oktober 2014.

Der er endnu ikke kommunikeret sager til Danmark fra FN’s Handicap-

komité