Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 101
Offentligt
1601516_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note om en fælles EU-Tyrkiet handlingsplan
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
18. februar 2016
En fælles EU-Tyrkiet handlingsplan for håndtering af flygtningekrisen
Sammenfatning
EU og Tyrkiet vedtog den 15. oktober 2015 en fælles handlingsplan for
håndtering af flygtningekrisen, der udstikker retningslinjer for fælles tiltag,
som EU og Tyrkiet bør tage for at imødegå de store udfordringer, flygtnin-
gekrisen har forårsaget. I mens udmøntningen af konkrete tiltag tager
form, skal Folketinget tage stilling til den del af finansieringen som Dan-
mark skal bidrage med.
Hvad indeholder den fælles handlingsplan, hvordan er finansiering skruet
sammen, hvad er egentlig tidsrammen for aftalen og hvilken rolle spiller
det at EU ønsker at udpege Tyrkiet som sikkert tredjeland? Det ser denne
note nærmere på.
Indledning
Siden den første associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet i 1963, har forhol-
det mellem de to parter udviklet sig i retning af et stadigt stærkere samar-
bejde. Tyrkiet ansøgte første gang om optagelse i EU i 1987, og landet aner-
kendtes som kandidatland i 1999, men egentlige forhandlinger om et medlem-
skab af EU indledtes først i 2005. I sammenligning med tidligere forhandlinger
med ansøgerlande er processen dog meget langsommelig, og indtil videre er
kun et kapitel i optagelsesforhandlingerne blevet færdigforhandlet nemlig ka-
pitlet om forskning og uddannelse.
EU har økonomisk og sikkerhedspolitisk haft interesse i at holde forhandlin-
gerne med Tyrkiet i gang. Og senest har EU fået en interesse i et samarbejde
1/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Fælles EU-Tyrkiet handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen
1601516_0002.png
med Tyrkiet for at få kontrol med flygtningestrømmen til EU. Tyrkiet har på sin
side ligeledes en interesse i at fortsætte samarbejdet med EU, måske især for
at få flygtningekrisen under kontrol, for også Tyrkiet er udfordret, og har hidtil
modtaget mere end 2,3 million flygtninge alene fra Syrien.
Set i det lys vedtog EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde med Tyrkiet
i oktober 2015 en handlingsplan for håndtering af flygtningekrisen
1
for de to
parter. Aftalen har
til formål at skabe en fælles indsats
for at imødegå og
dæmme op for de helt konkrete udfordringer, som Tyrkiet på den ene side, og
EU på den anden side står overfor. Udfordringerne har en række fællestræk,
der ifølge de to parter kræver fælles løsninger.
Aftalen er
en integreret del af den politiske dialog,
der foregår med Tyrkiet
og bygger på eksisterende samarbejdsinstrumenter og den generelle ansøg-
ningsproces Tyrkiet har med EU. Det omhandler en visa-liberaliseringsaftale,
en EU-Tyrkiet tilbagetagelsesaftale og EU’s instrument til midlertidig finansiel
støtte til Tyrkiet. Opfyldelse af aftalen vil blandt andet medvirke til, at Tyrkiet
rykker et skridt videre i opfyldelse af kravene til gennemførelse af EU-Tyrkiet
visa-liberaliseringsaftalen.
Handlingsplanen
Handlingsplanen adresserer overordnet to problemstillinger beskrevet i to
dele som indeholder såvel kortsigtede som langsigtede mål:
Identifikation af hovedårsagerne til den massive tilstrømning af syri-
ske flygtninge og humanitær støtte til de syriske flygtninges midlerti-
dige beskyttelsesbehov og til værtslandet (Tyrkiet)
Identifikation af og styrket indsats for at begrænse tilstrømningen af
illegale indvandrere til EU
Planen identificerer en række tiltag, der skal gennemføres sideløbende af de
to parter.
Handlingsplanen er iværksat umiddelbart efter vedtagelse af aftalen. Aftalen
bliver
styret og overvåget af Kommissionen,
Den Høje Repræsentant og
den tyrkiske regering, gennem etableringen af en EU-Tyrkiet dialog mellem
embedsmænd på højeste niveau. En løbende overvågning af gennemførelsen
1
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-5860_en.htm
2/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Fælles EU-Tyrkiet handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen
af aftalen vil blive fulgt op af rapporter om status herfor. På nuværende tids-
punkt er rapport nummer to offentliggjort, og den gennemgås senere i nærvæ-
rende note.
Den egentlige implementering af handlingsplanen gennemføres af de to par-
ter uafhængigt af hinanden, men i en gensidig forventning om at aftalen re-
spekteres af begge parter.
Gennemførelse af handlingsplanen
Humanitær bistand og styrkelse af flygtninges situation i Tyrkiet
For Tyrkiets vedkommende vil opgaven være at:
1. Yde en humanitær indsats, der skaber tålelige forhold for de flygt-
ninge der opholder sig i Tyrkiet, som for syrernes vedkommende har
fået midlertidig beskyttelsesstatus, men som inden aftalen blev ind-
gået havde få eller ingen muligheder for at skabe et tåleligt liv i Tyr-
kiet.
2. Identificere særligt sårbare flygtninge og tilbyde dem hjælp og adgang
til basale sociale ydelser samt adgang til arbejdsmarkedet.
3. Gennemføre en fuldstændig registrering af alle migranter, for mere ef-
fektivt at kunne identificere, hvem der har et umiddelbart beskyttel-
sesbehov, og hvem der umiddelbart kan afvises og sendes tilbage til
oprindelseslandet.
For EU’s vedkommende vil opgaven være at:
1. Få igangsat etableringen af finansieringen.
2. Understøtte Tyrkiet i levering af umiddelbar humanitær hjælp og
støtte til flygtninge, der allerede opholder sig i Tyrkiet.
3. Sikre yderligere finansiering til Syrien, ud over de allerede mobilise-
rede 4.2 milliarder euro.
En styrket indsats for at bekæmpe illegal indvandring og menneske-
smugling
For Tyrkiets vedkommende vil være være at
1. Styrke den tyrkisk kysvagttjeneste med opgradering af overvågnings-
udstyr.
2. Styrke samarbejdet med Bulgarien og Grækenland for at forebygge
ulovlig indvandring.
3. Gennemføre mere enkel og effektiv procedure for tilbagesendelse af
migranter uden lovligt ophold.
4. Sikre effektiv og korrekt asylprocedure.
3/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Fælles EU-Tyrkiet handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen
1601516_0004.png
5. Strømligne Tyrkiets visa-politik med EU’s for at sikre, at en EU-Tyrkiet
visa-liberaliseringsaftale kan gennemføres.
6. Effektivt bekæmpe kriminelle netværk og smuglervirksomhed.
7. Styrke udvekslingen af data særligt med EU’s migrationsforbindelses-
officerer.
8. Styrke samarbejdet med Frontex særligt med informationsudveksling.
9. Sende forbindelsesofficerer til Europol.
For EU’s vedkommende vil opgave være at
1. Gennemføre informationskampagner i Tyrkiet om flygtninges rettighe-
der og mulighed for at indrejse i EU.
2. Støtte Tyrkiets indsats i en mere effektiv kystbevogtning.
3. Samarbejde med Tyrkiet om fælles tilbagesendelsesaktioner.
4. Støtte indsatsen under ”Silkerute partnerskabet”, der blandt andet
skal dæmme op for ulovlig indvandring til Tyrkiet fra Asien.
5. Via FRONTEX støtte Tyrkiet i indsatsen mod smuglere.
6. Gennem dialog at støtte Tyrkiet i gennemførelse af visa-liberalise-
ringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og styrke samarbejdet om mere ef-
fektiv asylbehandling og migrationskontrol
Hvad er status for implementeringen af aftalen?
I en meddelelse fra Kommissionen
2
fra den 10. februar, gennemgås status for
implementering af EU-Tyrkiet aftalen i detaljer. En gennemgang af seneste
statistiske materiale viser ændring i antallet af registrerede illegale passager
ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland
2
Kommissionens anden rapport om status for gennemførelse af den fælles EU-Tyrkiet handlings-
plan
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/european-agenda-migration/proposal-
implementation-package/docs/managing_the_refugee_crisis_state_of_play_20160210_an-
nex_01_en.pdf
4/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Fælles EU-Tyrkiet handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen
1601516_0005.png
Registrerede illegale grænsepassage per
nationalitet ved den græske søgrænse med Tyrkiet
250.000
214.792
200.000
150.000
147.639
109.669
101.584
65.642
154.381
110.835
66.463
44.174
24.782
18.962
nov.-15
Afganistan
Irak
43.110
26.700
27.726
13.299
déc.-15
25.539
15.975
16.091
10.151
janv.-16
100.000
67.756
50.000
26.404
0
12.357
7.294
sept.-15
Total fra TR-GR
22.670
16.811
oct.-15
Syrien
Alle andre nationaliteter
EU Kommissionen: Illegale ankomster fra Tyrkiet til Grækenland per nationalitet (f.eks. Syrer, Af-
ghanere og Irakere) - September 2015 - Januar 2016 – Source: Frontex FRAN data (2015) and
JORA data (Januar 2016) til og med 8 februar 2016. JORA data er midlertidigt operationelt data
som kan ændres.
Kommissionen peger på, at selv om statistikken viser en faldende tendens i
tilstrømningen af illegale migranter, er både årstid, vejrlig, mulig skift i valg af
rute med til at gøre tendensen i statistikken usikker. Men tallet er stadigt højt,
når man tager disse faktorer i betragtning. Endvidere viser tal fra IOM, at an-
tallet af mennesker, der druknede i det ægæiske hav i januar 2016, er steget,
til trods for at færre mennesker samlet set begav sig ud på de livsfarlige sejl-
ture. Det er med andre ord for tidligt, at konkludere om indsatsen har haft den
ønskede effekt. Rapporten har en detaljeret gennemgang af udmøntningen af
aftalen og gennemgår i detaljer initiativer truffet af såvel Tyrkiet som EU.
Rapporten konkluderer, at de indledende tiltag og initiativer allerede har haft
en effekt – omend begrænset – og at der stadig er behov for en øget indsats
5/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Fælles EU-Tyrkiet handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen
1601516_0006.png
på alle prioriterede områder. Kommissionen går videre til at identificere tre
indsatsområder på integrationsområdet der umiddelbart skal prioriteres:
Tyrkiet skal opbygge kapacitet til at give humanitær assistance til de flygt-
ninge, der allerede er i Tyrkiet ved at stille følgende til rådighed: Fødevarer,
sundhed, beskyttelse, husly, vand, sanitære forhold og hygiejne samt adgang
til skole undervisning.
Tyrkiet skal styrke den socio-økonomiske indsats gennem: Undervisning, ad-
gang til arbejdsmarkedet, sundhedspleje, social inklusion og opbygning af lo-
kal infrastruktur, særligt veje og vandforsyning
Tyrkiet skal styrke lokale myndigheders kapacitet til at takle tilstrømningen og
håndtering af tilstedeværelsen af de mange flygtninge i lokalområdet.
Vedtagelse af en finansieringsfacilitet
Aftalen finansieres ifølge finansministeriet
3
af EU via en såkaldt finansierings-
facilitet
4
. Da der er tale om en mellemstatslige aftale mellem EU og et tredje-
land, finansieres aftalen dels gennem EU-budgettet, og dels gennem natio-
nale bidrag.
EU bidrager til finansieringen med 1 milliard euro fra EU-budgettet, og med-
lemslandene bidrager til finansieringen med 2 milliarder euro. Omregnet i dan-
ske kroner vil den samlede finansiering, der skal hentes i EU-budgettet og bi-
lateralt i medlemslandene være 22,3 milliarder kroner.
Det samlede bidrag fra Danmark er på 430 millioner kroner. Ifølge finansmini-
steriet vil finansieringen fra EU-budgettet for Danmarks vedkommende være
72 millioner kroner, mens det bilaterale bidrag for Danmark vil være 358 milli-
oner kroner. Beslutningen om finansieringen skal vedtages i Folketinget i et
beslutningsforslag, som fremsættes af regeringen.
I følge Finansministeriet vurderes Tyrkiet af OECD at være et ”øvre mellem-
indkomst” land, og de nationale bidrag, kan derfor opgøres som udviklingsbi-
stand ifølge OECD’s retningslinjer.
Aftalen lægger op til at handlingsplanen gennemføres med det samme, og at
finansieringen kan udmøntes når bidrag på en milliard euro fra medlemslan-
dene er indhentet. Derefter vil Kommissionen være forpligtet indtil udgangen
3
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/euu/bilag/131/1573261.pdf
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016D0216(01)&from=DA
4
6/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Fælles EU-Tyrkiet handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen
1601516_0007.png
af 2017, til at indhente bidrag på endnu 1 milliard euro fra medlemslandene,
og effektuere betalinger indtil udgangen af 2019. Revision og evaluering af fi-
nansieringsfaciliteten skal gennemføres inden udgangen af 2020.
Tyrkiet som sikkert tredjeland
Uden direkte tilknytning til den fælles EU-Tyrkiet handlingsplan, har Kommis-
sionen i sit forslag til revision af direktivet om asylprocedurer,
5
stillet forslag
om vedtagelse af en liste af sikre tredjelande, og blandt landene på listen er
Tyrkiet.
Eksistensen af sådan en liste betyder kort fortalt, at medlemslande, når de
skal behandle asylansøgninger, når de betragter et land som sikkert, kan gen-
nemføre en accelereret asylprocedurer, som betyder, at kun tungtvejende og
meget åbenlyse grunde kan lede til, at en asylansøgning overhovedet skal
prøves.
I spørgsmålet om Tyrkiet vil opnå status som sikkert tredjeland, vil det være
afgørende, at Tyrkiet kan levere de nødvendige retsgarantier i asylprocedu-
ren, og at Tyrkiet respekterer non-refulement princippet, om ikke at tilbage-
sende personer, der risikerer totur eller anden nedværdigende behandling.
Selvom Danmark på grund af vores retsforbehold ikke er omfattet af direkti-
vet, har Danmark en liste over sikre tredjelande, hvor alle foreslåede lande,
med undtagelse af Tyrkiet
6
, er med.
Hvad sker der nu?
I de kommende måneder vil den videre udrulning af aftalen blive effektueret.
Spørgsmålet er om Tyrkiet magter opgaven, og om EU vil stille sig tilfreds
med, hvad man får for pengene?
Samarbejdet mellem EU og Tyrkiet har med den fælles handlingsplan taget et
skridt i retning af et mere intensivt samarbejde på et område, der er en toppri-
oritet for EU, men som traditionelt har været varetaget uden det store samar-
bejde med Tyrkiet.
En af de store udfordringer for EU har været, at Kommissionen ikke har vur-
deret, at Tyrkiet har overholdt grundlæggende menneskerettigheder, så som
beskyttelse af mindretal, inklusive kurderne og presse- og ytringsfriheden har
5
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/european-agenda-migration/proposal-
implementation-package/docs/proposal_for_regulation_of_the_ep_and_council_estab-
lishing_an_eu_common_list_of_safe_countries_of_origin_da.pdf
6
Se punkt 14 i referat fra EUU
http://www.eu.dk/samling/20151/almdel/EUU/bi-
lag/281/1591273.pdf
7/8
UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Fælles EU-Tyrkiet handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen
trange kår. Tyrkiet er adskillige gange blevet dømt for brud på menneskeret-
tighederne ved Strasbourgdomstolen, som Tyrkiet er underlagt, som medlem
af Europarådet. Og selvom Tyrkiet har tilsluttet sig Genevekonventionen, er
det sket med en geografisk begrænsning, der indebærer, at Tyrkiet kun aner-
kender flygtninge fra Europa under Geneve-konventionen. I den nuværende
situation betyder det blandt andet, at de 2,3 million syriske flygtninge i Tyrkiet
ikke nyder den beskyttelse, som Geneve konventionen tilbyder, og derfor til-
deler Tyrkiet dem kun midlertidig flygtningestatus, med lavere beskyttelses-
status.
Aftalens bindende karakter og den store pose penge der følger med den,
kunne antyde at samarbejdet med Tyrkiet er på vej ind i en ny fase. Men Tyr-
kiet har før drillet EU og ændret holdning til, hvad EU har opfattet som klare
aftaler. Derfor vil kun tiden vise, om aftalen bliver en succes.
Med venlig hilsen,
Christine Sidenius
(Tlf. 3356)
8/8