Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
6. januar 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 94
Peter Kenworthy skriver i artiklen ”Siemens bryder FN's principper i Vestsaha-
ra” i Arbejderen den 5. januar 2016: ”Siemens Wind Power har vundet en mil-
liardordre på vindmøller i Marokko og Vestsahara. Handlen er ifølge FN i strid
med international lov”. I artiklen er tidligere chef for FN's mission i Vestsahara,
Kurt Mosgaard, citeret for at have sagt til Berlingske, at projektet vil være med
til "at forlænge konflikten og legitimere besættelsen".
1) Hvad mener ministeren om, at danske virksomheder bryder FN’s konventi-
oner?
2) Er ministeren enig i, at projektet vil forlænge konflikten og legitimere besæt-
telsen?
3) Mener ministeren, at Siemens' aktiviteter følger Folketingets anbefalinger
vedr. Vestsahara?
4) Hvad vil ministeren gøre for at forbedre Udenrigsministeriets information til
danske virksomheder om de særlige forhold ved investeringer i Vestsahara?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Nick Hækkerup
formand
1/1