Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1578796_0001.png
J.nr. 2015-45295
Udkast til Evalueringsprogram 2016 – 2017
Formålet med evalueringer er dels at dokumentere resultater af bistanden dels af sikre læring,
således at fremtidige bistandsindsatser kan forbedres. Langt de fleste evalueringer bidrager til begge
mål.
I perioden oktober 2014 til oktober 2015 blev følgende evalueringer offentliggjort:
The Evaluation of the Business to Business Programme;
The Evaluation of the Business Sector Advocacy Challenge Fund, Ghana.
The Evaluation of the Humanitarian Strategy 2010-2015
The Evaluation of the Danish Engagement in Palestine
Evaluering af kampagnen “Verdens Bedste Nyheder”
Evaluation of Denmark’s Climate Change Funding to Developing Countries
Evaluation of the Danish Arab-Partnership Programme 2003-2014
Her udover er der offentliggjort følgende evalueringsstudier: “Synergies between Danish
Development Cooperation and Commercial Activities in Vietnam”; et studie af “Fair Trade Mark
Denmark”, og et studie om” Lessons learned from Danish and other international efforts on
Countering Violent Extremism (CVE) in development contexts”.
Evalueringsprogrammet for 2016-2017 omfatter evalueringer, som er iværksat i 2015 og som
ventes afsluttet i slutningen af 2015 eller i 2016, evalueringer, som planlægges iværksat i 2016, og
enkelte som ventes iværksat i 2017. Derudover omfatter evalueringsprogrammet flere
følgeevalueringer (Real-Time evalueringer), som løber parallelt med programmet, der evalueres
med henblik på at sikre hurtig læring og tilpasning; samt opfølgningsevalueringer, der bidrager til at
sikre opfølgning på tidligere evalueringer særligt på resultatsiden.
Evalueringsprogrammet er sammensat ud fra de kriterier, som fastlagt i udkast til
Evalueringspolitik oktober 2015: 1)
Brugbarhed:
ønsket om at evalueringens resultater kan føde
ind i nye planlagte tiltag.2)
Dækning:
ønsket om over en årrække at evaluere hovedparten af de
bilaterale indsatser; 3)
Innovative tiltag og muligheder for hurtigt at bringe ny viden i spil;
Igangværende evalueringer, som vil blive færdiggjort ultimo 2015/2016
1. Evaluering af støtte til kapacitetsudvikling
Fælles skandinavisk evalueringen af norsk, svensk og dansk støtte til kapacitetsudvikling. Tre
parallelle nationale evalueringer under fælles terms of reference ser på støtte til kapacitetsudvikling,
især i offentlige systemer og med henblik på forbedrede serviceydelser. De tre lande udarbejder
hver deres evaluering med anbefalinger. Derefter en fæles synteserapport med henblik på at lære af
1
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til Evaluation Policy for Development Co-operation og Evalueringsprogram 2016-2017
hinandens erfaringer. Sammenlagt gennemføres der sammenlignelige landestudier i ni
udviklingslande med hovedvægt på afrikanske lande.
Igangsat i 2014 og afsluttes i december 2015. Den
danske del gennemføres af NCG, DK.
2. Evaluering af støtte til værdikæder
Værdikædetilgangen er i de senere år blevet anvendt i en lang række programmer indenfor vækst
og beskæftigelse. Evalueringen har til formål at bidrage til design og implementering af fremtidige
indsatser ved at dokumentere resultater og erfaringer indenfor udvalgte programindsatser primært i
Afrika og Østeuropa. Evalueringen skal blandt andet vurdere, hvad værdikædetilgangen har
bidraget med og komme med anbefalinger om, hvordan hensyn til grøn vækst bedst integreres i
værdikædeindsatser.
Evalueringen er iværksat ultimo 2014 og afsluttes primo 2016. Evalueringen gennemføres
af Orbicon i samarbejde med Wageningen UR.
3. Evaluering af resultaterne af Afrikakommissionen
I 2009 lancerede den daværende regering rapporten ”Realising the potential of Africa’s Youth”
som dels indeholdt policy anbefalinger dels 5 konkrete initiativer. Rapporten var resultatet af
regeringens Afrikakommission, som havde samlet regeringschefer, og repræsentanter fra
multilaterale organisationer, forskere, NGOere og den private sektor for at drøfte og komme med
anbefalinger til Afrikas fortsatte udvikling og bistandens rolle. Der er nu iværksat en evaluering
med det formål at dokumentere og vurdere resultaterne af Afrikakommissionens arbejde både mht.
policy effekt og effekterne af de 5 initiativer.
Evalueringen iværksættes i november 2015 og ventes afsluttet i
april 2016.
4. Evaluering af miljøbistand til Sydøstasien
I 2005 blev et miljøsamarbejde med Indonesien etableret. Formålet er at evaluere Danmarks
samarbejde med Indonesien på særligt energiområdet. Et vigtigt aspekt af evalueringen er brugen
af danske kompetencer og engagement af den private sektor, samt hvordan bistanden kan
understøtte transformation af en samarbejde baseret på bistand til kommercielt samarbejde.
Erfaringerne fra de tidligere miljøsamarbejder med Malaysia og Thailand vil blive inddraget.
Evalueringen er iværksat oktober 2015 og ventes afsluttet maj 2016.
5. Evaluering af samarbejdet med Vietnam
Vietnam ophører med at være prioritetsland i 2015. En omlægning af samarbejdet har været
undervejs i mange år. Målet med evalueringen af Vietnam er dobbelt. For det første at
dokumentere resultaterne og erfaringerne med det meget omfattende samarbejde dækkende næsten
alle aspekter af Vietnams udviklingsproces og for det andet at lære af den planlagte
omlægningsproces, herunder omstilling af samarbejdet fra et bistandssamarbejde til et kommercielt
samarbejde og anvendelse af bistanden i den forbindelse.
Evalueringen iværksættes i december 2015 og
ventes afsluttet sommeren 2016.
6. Lessons learned ligestilling, rettigheder og diversitet
Udenrigsministeriet udgav i 2014 et strategisk rammeværk om fremme af ligestilling, rettigheder og
diversitet i dansk bistandssamarbejde. For at inspirere gennemførelsen af indsatser på området
gennemføres en erfaringsopsamling med fokus på læring fra forskellige tiltag som har virket, med
2
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til Evaluation Policy for Development Co-operation og Evalueringsprogram 2016-2017
særlig vægt på initiativer der har haft en vidtrækkende effekt i form af ændringer af love, og måder
institutioner arbejder på, og/eller normer og værdier.
Evalueringen iværksættes i december 2015 og
afsluttes i april 2016.
Evalueringer som ventes påbegyndt i 2016
7. Naboskabsprogrammet
Naboskabsprogrammet
2013-2017 har til formål at bidrage til et fredeligt og stabilt Europa med
frihed og fremgang ved at understøtte udviklingen af demokratiske samfund med ansvarlige
myndigheder, aktive civilsamfund og velfungerende markeder. Programmet var forudset at beløbe
sig til 1 mia. kr. fordelt med 200 mio. kr. om året. En ny strategiproces ventes iværksat i slutningen
af 2016. Evalueringen skal se på resultaterne af indsatserne til nu samt informere den kommende
strategiproces.
Evalueringen ventes igangsat i februar 2016 og afsluttes i oktober 2016.
8. Menneskerettigheder
Fremme af menneskerettigheder er en topprioritet i dansk udenrigs- og udviklingspolitik.
Evalueringen vil give et overblik over den samlede danske indsats på området samt evaluere
udvalgte områder for at uddrage erfaringer med at fremme menneskerettigheder gennem en
flerstrenget indsats gennem både politiske tiltag, samt støtte til multilaterale og bilaterale initiativer.
Områderne er endnu ikke fastlagt men forventes at omfatte støtte til højprofilerede områder som
støtte til nationale menneskerettighedsinstitutter og bekæmpelse af tortur.
Evalueringen ventes iværksat
i januar 2016 og afsluttet ultimo 2016.
9. Ghanas evaluering af den danske indsats i landet
Indenfor rammerne af DAC/OECD Eval-netværk har Danmark været engageret i et arbejde for at
styrke kapaciteten af partnerlandenes evalueringsfunktion, således at de kan evaluere donorernes
indsats. Danmark havde i forbindelse med landeevalueringen af Ghanaprogrammet i 2007 et tæt
samarbejde med de ghanesiske myndigheder. Det skal der nu bygges videre på i form af en
evaluering, hvor Ghana leder evalueringen, mens Danmark er en aktiv partner. Den endelige aftale
med de ghanesiske myndigheder er endnu ikke på plads.
Evalueringen ventes at starte i 2016 og afsluttes i
2017.
10. Fælles evaluering af budgetstøtte til Ghana
Danmark vil deltage i den fælles evaluering af budgetstøtte i Ghana under ledelse af EU-
kommissionen. Evalueringen foretages desuden i samarbejde med Verdensbankens
evalueringsenhed, IEG. Evalueringen vil omfatte generel budgetstøtte og sektorbudgetstøtte i
perioden fra 2007.
Evalueringen iværksættes i 2016 og afsluttes i 2017.
11. Samarbejdet med Bolivia
Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia udfases i 2017/18. Danmark har været en meget aktiv
udviklingspartner i Bolivia og dybt engageret i den økonomiske og politiske udvikling landet har
været igennem. Evalueringen vil dokumentere det brede danske engagement med henblik på
kommunikation af resultaterne og de forandringer som Danmark har bidraget til i både Danmark
3
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til Evaluation Policy for Development Co-operation og Evalueringsprogram 2016-2017
og Bolivia samt bæredygtigheden heraf.
Evalueringen ventes påbegyndt ultimo 2016 eller primo 2017og
afsluttes i 2017.
12. Samarbejde med Nepal
Danmarks bistandssamarbejde med Nepal udfases i 2018. Danmark har været en meget aktiv
udviklingspartner i Nepal med et bredt sammensat udviklingssamarbejde og en stærk politisk
profil. Evalueringen vil dokumentere det brede danske engagement og de forandringer Danmark
med henblik på kommunikation af disse resultater og de forandringer, som Danmark har bidraget
til samt deres bæredygtighed.
Evalueringen ventes påbegyndt ultimo 2016 eller primo 2017 og afsluttes i
2017.
Evalueringer som ventes igangsat i 2017
13. Samarbejdet med Mozambique
Danmarks bistandssamarbejde med Mozambique udfases i 2018. Danmark har været en meget
aktiv udviklingspartner i Mozambique med et bredt sammensat udviklingssamarbejde og en aktiv
politisk profil. Evalueringen vil dokumentere det brede danske engagement og de forandringer
Danmark har bidraget til samt deres bæredygtighed.
Evalueringen ventes påbegyndt i 2017 og afsluttes i
2018.
14. Risikostyring
Risikostyring er iboende i udviklingssamarbejdet. Danida har været i front med at formulere et svar
på udfordringerne med retningslinjer for håndtering af risici. Evalueringen vil samle op på de
erfaringer, der er gjort med at bruge risikostyring i praksis.
Igangsættes 2017 og afsluttes i 2017.
Real-time Evalueringer
Den første real-time evaluering der omfatter
Kenyaprogrammet
iværksættes sammen med
landeprogrammet for Kenya i januar 2016. Et eksternt evalueringsteam vil følge fremdriften i det
5-årige landeprogram og løbende evaluere programmets forudsætninger, risici og ikke mindst
udviklingsresultater. Resultater af evalueringen vil løbende blive indarbejdet i programmet med det
formål at styrke udviklingsresultater og evidens-baserede justeringer af programmet. Konceptet for
real-time evalueringer vil løbende blive finjusteret og udover den årlige rapportering af
evalueringsarbejdet til programmets ledelse og nationale stakeholders vil Evalueringskontoret årligt
udarbejde en status på tværs af igangværende real-time evalueringer. Første gang vil være i 2016.
Real-time evalueringen af landeprogrammet i
Kenya
vil have fokus på indsatser indenfor god
regeringsførelse og decentralisering, grøn vækst og sociale services. Kontrakten er indgået med
ITAD, UK, og forberedelsen er i gang.
Den anden følgeevaluering af et landeprogram ventes at rette sig mod at understøtte Danida’s
engagement i
Mali,
hvor et nyt landeprogram forventes bevilliget i 2016.
Igangsættes i 2016 og løber
frem til landeprogrammets afslutning.
4
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til Evaluation Policy for Development Co-operation og Evalueringsprogram 2016-2017
Real-time-evaluering af
Naboskabsprogrammet.
I opfølgning af ovenstående evaluering af
Naboskabsprogrammet ventes iværksat en real-time evaluering, som vil følge programmets næste
fase fra 2017-og frem.
Evalueringen ventes iværksat i 2017 og løbe samtidig med næste fase af
naboskabsprogrammet.
Derudover ventes en Real-Time evaluering iværksat af dele af landeprogrammet i Myanmar
Igangsættes i 2016 og løber frem til landeprogrammets afslutning.
Opfølgningsevalueringer.
EVAL har i de seneste år gennemført flere evalueringer af strategier. Evalueringerne har alle
påpeget vanskelighederne ved at vurdere om indsatserne samlet set har bidraget til det/de
overordnede målsætninger. Der er mange delresultater som hovedregel på output niveau, men det
er vanskeligt at vurdere outcome og effekt. For at bidrage til at effekten af fremtidige indsatser kan
vurderes på det strategiske niveau er der som led i opfølgningen af flere af disse evalueringer
iværksat opfølgningsevalueringer, der først og fremmest fokuserer på at styrke evaluerbarheden.
Der er således iværksat opfølgningsevaluering af Evalueringen af Dansk Støtte til Civilsamfundet,
af Evalueringen af Klimapuljen og af Evalueringen af den Humanitære Strategi.
Opfølgningsevalueringen af Civilsamfundsstrategien søger baseret på den forandringsteori som er
fastlagt i den nye Civilsamfundspolitik 2015-2020 at fastlægge dokumentation for resultater, således
at det er muligt ved strategiens udløb at vurdere effekten af strategien. Derudover omfatter
opfølgningen dokumentation af tilgangen til og effekten af projekter iværksat under
innovationspuljen for danske NGOer i 2013.
Opfølgningsevalueringen knyttet til Klimapuljen omfatter dels facilitering af arbejdet med en
forandringsteori samt dertil knyttet resultatrammeværk for Klimapuljen 2016. Derudover omfatter
opfølgningen et studie af mainstreaming af klimaaktiviteter i udviklingssamarbejdet og en
vurdering af hvordan dette kan forbedres samt en opfølgende evaluering i 2016 vedrørende Kenya
og Vietnam.
Opfølgningsevalueringen knyttet til Evalueringen af den Humanitære Strategi ventes at fokusere på
forslag til internationalt anerkendte målsætninger, som de implementerende partnere vil blive bedt
om at vurdere deres indsats i forhold til. Arbejdet er et led i et bredere arbejde med at sikre større
målbarhed af humanitære interventioner. Endvidere vil opfølgningen komme med forslag til
yderligere evalueringer på det humanitære område som kan understøtte og dokumentere effekten
af den humanitære indsats. Et særligt område vil her være styrkelse af sammenhængen mellem
humanitære og mere langsigtede udviklingsindsatser.
Evalueringsstudier som ventes påbegyndt i 2016 og afsluttes i 2016
Politik og ikke bare penge: Optimering af Danmarks indflydelse i multilaterale
organisationer:
Studiet vil se på erfaringer med at søge indflydelse i multilaterale institutioner –
danske såvel som andre udviklingspartneres, også i lyset af reducerede bidrag.
5
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til Evaluation Policy for Development Co-operation og Evalueringsprogram 2016-2017
Fremme af demokratiseringsprocesser i svage stater:
Afholdelse af valg er ofte en del af det
internationale samfunds svar på løsning af konflikter og ustabilitet i svage stater. Studiet er et
syntesestudie, som vil søge at sammenfatte eksisterende viden om støtte til afholdelse af valg og
andre demokratiseringstiltag i svage stater også når forudsætningerne ikke er til stede og diskutere
alternativer.
Erfaringer med brug af forandringsteorier:
Brugen af forandringsteorier i design af danske
bistandsinterventioner tog for alvor fart i løbet af 2014-2015. Enkelte programmer har dog brugt
metoden som grundlag for design fra 2013. Studiet vil se på erfaringerne med gennemførelsen af
programmerne, herunder særligt om en forandringsteoretisk tilgang har bidraget til en bedre
gennemførelse med større fokus på tilpasning af interventionen til forandringer i kontekst og
større fokus på monitorering.
Erfaringer med den menneskerettighedsbaserede tilgang til bistand:
Studiet vil se på de
hidtidige erfaringer med den menneskerettighedsbaserede tilgang og søge at fremkomme med
generel læring om anvendelsen af tilgangen, herunder om og hvordan bistanden har forandret sig.
Peer-review af multilaterale organisationers evalueringskapacitet
Danmark deltager i 2016 i peer-review panelet for UNODC (FNs agentur for narkotika og
kriminalitet) med det formål at bidrage til at styrke evalueringskapaciteten her.
6