Resumé af Politik for Evaluering af udviklingssamarbejdet
:
Politikken fastlægger og tydeliggør formål, principper og tilgange til evaluering af den danske
udviklingsindsats. Politikken i sig selv bidrager således til åbenhed og gennemsigtighed om
evalueringer og evalueringsprocesser relateret til udviklingsbistanden.
Formålet med at evaluere er at vurdere om udviklingsindsatserne har ført til det planlagte
resultat og samtidig uddrage læring fra processen og resultatet, således at effekten af
fremtidige indsatser kan forbedres. Evaluering er således vigtigt både for at vurdere om der
kommer noget ud af udviklingssamarbejdet og for at bidrage til forbedringer af fremtidige
indsatser.
I de senere år har Udenrigsministeriet arbejdet på at forstærke fokus på resultater i
planlægningen og gennemførelsen af udviklingssamarbejdet. Forberedelsen af programmer og
projekter er blevet styrket med krav om en klar forandringsteori for hvordan den danske
bistand vil kunne nå sine mål samt opstilling af målbare indikatorer tidligt i processen både for
outputs (de direkte resultater) og for outcomes (udviklingseffekter). Mens den løbende
monitorering af et program kan følge outputs, så spiller evaluering en særlig rolle i forhold til
at dokumentere outcomes – udviklingseffekter. Udviklingseffekter vil oftest være påvirket af
en lang række andre faktorer end den danske indsats – landets egen indsats, andre donores,
den private sektor, osv.. Evalueringen afdækker det danske bidrag til en udviklingseffekt.
Resultater og erfaringer af evalueringer indgår i programmeringen af nye indsatser.
Evalueringer er således med til at styrke beslutningsgrundlaget for fremtidige indsatser.
Vigtige principper for evaluering:
Uafhængighed: Evalueringer skal være baseret på troværdige og objektive data. Der skal
anvendes metoder, som kan efterprøves, således at resultatet ikke er afhængigt af, hvem der
har gennemført evalueringen. Evalueringer gennemføres af uafhængige konsulenter udvalgt
efter internationalt udbud, hvor der lægges vægt på overholdelse af habilitetskrav, således at
personer, der har været involveret tidligere i udviklingsindsatsen, ikke kan deltage i
evalueringen.
Udenrigsministeriets Evalueringskontor refererer direkte til ministeren, som er ansvarlig for
udviklingsbistanden, gennem Direktøren for Udviklingspolitik, og er således ikke underlagt de
operationelle enheder.
Gennemsigtighed: Evalueringer, herunder konklusioner og anbefalinger så vel som tiltag til
opfølgning på anbefalinger offentliggøres. Dette sker både for at redegøre for resultater af
bistanden til offentligheden og bidrage til læring af indsatserne. Derudover muliggør det, at
andre kan gennemgå resultaterne i detaljer.
Brugbarhed og læring: Evalueringer skal være nyttige for de som gennemfører
udviklingsindsatser. De som gennemfører bistanden skal derfor være med til at beslutte: hvad
der skal evalueres, så evalueringen besvarer relevante spørgsmål; tidspunktet for evaluering,
således at resultaterne kan anvendes i planlægningen af næste fase; ligesom de som
evalueres må inddrages i evalueringsprocessen, da det ofte er her den største læring finder
sted. Det er Evalueringskontorets opgave at sikre, at den involvering ikke kompromitterer
evalueringens uafhængighed og integritet.