Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1578105_0001.png
7/2015
Beretning om
Udenrigsministeriets brug af
konsulenter i forbindelse med
udviklingsbistanden
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0002.png
7/2015
Beretning om
Udenrigsministeriets brug af
konsulenter i forbindelse med
udviklingsbistanden
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2015
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Udenrigsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i slutningen af maj 2016.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-481-0
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 9. december 2015
BERETNING OM UDENRIGSMINISTERIETS BRUG AF KONSULENTER I FOR-
BINDELSE MED UDVIKLINGSBISTANDEN
Udenrigsministeriets kontraktdatabase viser, at udgiften til konsulenter i forbindelse
med udviklingsbistanden udgjorde ca. 273 mio. kr. i 2014. Udgiften har været falden-
de de seneste 15 år, hvilket bl.a. skyldes omlægning af udviklingsbistanden.
Konsulenterne anvendes typisk ved teknisk assistance til lokale partnere i modtager-
landet og ved bistand for enheder i hjemme- og udetjenesten, når udviklingsprogram-
mer skal udformes og evalueres. Både kontorerne i hjemmetjenesten og de flere end
100 repræsentationer er budgetansvarlige enheder, og derfor er der mange indkøbe-
re af konsulentbistand.
Udenrigsministeriet har opstillet professionelle rammer for at håndtere indkøb af kon-
sulentbistand. Det gælder større indkøb, som skal overholde EU’s udbudsdirektiv
1)
ved køb over 900.000 kr. og den danske tilbudslov ved køb over 500.000 kr., mens
indkøb mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. skal ske efter indhentning af 3 tilbud. Ind-
køb under 250.000 kr. skal ikke konkurrenceudsættes, men den enkelte indkøber skal
sikre, at indkøb sker bedst og billigst.
Statsrevisorerne finder, at Udenrigsministeriet bør udarbejde en samlet strategi for
anvendelse af konsulenter til centrale opgaver i forbindelse med udmøntning, styring
og kvalitetssikring af udviklingsbistanden. Strategien bør bl.a. tage stilling til, hvilke
opgaver der løses bedst af eksterne konsulenter, og hvilke opgaver der bør løses af
fastansat personale, og udgøre det strategiske grundlag og vejledning for decentra-
le indkøb.
Statsrevisorerne finder, at Udenrigsministeriets indkøb af konsulentydelser ik-
ke er helt tilfredsstillende, idet strategien for valg af konsulentbistand og do-
kumentationen heraf bør styrkes. Statsrevisorerne kritiserer endvidere:
at Udenrigsministeriets overblik over det samlede konsulentkøb er ufuldstændigt
på grund af mangler i udetjenestens registreringer i kontraktdatabasen
at 19 % af Udenrigsministeriets kontrakter i perioden 2012-2014 blev budgetudvi-
det uden en dokumentation, der levede op til ministeriets betingelser.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Lennart Damsbo-
Andersen
Lars Barfoed
Søren Gade
Endelig bør valg af konsulent ved kontrakter under 250.000 kr. dokumenteres bedre,
og disse kontrakter bør afprøves med jævne mellemrum ved indhentning af flere til-
bud.
1)
Udenrigsministeriet har fastsat grænsen lavere end i EU’s udbudsdirektiv, hvor tærskelværdien er
998.019 kr. pr. 1. januar 2014.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
Udenrigsministeriets brug af
konsulenter i forbindelse med
udviklingsbistanden
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-
dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-
revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Beretningen vedrører finanslovens § 6. Uden-
rigsministeriet.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0006.png
Indholdsfortegnelse
1.
 
Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.1.
 
Formål og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.2.
 
Baggrund .............................................................................................................. 2
 
1.3.
 
Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 4
 
Udenrigsministeriets anvendelse og styring af konsulentkøb ....................................... 5
 
2.1.
 
Udenrigsministeriets anvendelse af konsulenter .................................................. 5
 
2.2.
 
Udenrigsministeriets styring af konsulenternes opgaver ...................................... 8
 
Udenrigsministeriets køb af konsulentydelser ............................................................ 12
 
3.1.
 
Udenrigsministeriets overblik over sine konsulentkøb ........................................ 14
 
3.2.
 
Konsulentkøb omfattet af lovbestemte krav ........................................................ 17
 
3.3.
 
Konsulentkøb omfattet af Udenrigsministeriets interne retningslinjer ................. 18
 
3.4.
 
Udenrigsministeriets dokumentation af sine konsulentkøb ................................. 19
 
3.5.
 
Tværgående analyser af Udenrigsministeriets konsulentkøb ............................. 20
2.
 
3.
 
Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 26
 
Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 29
 
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 6. Udenrigsministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Christian Friis Bach: oktober 2011 - november 2013
Mogens Jensen: november 2013 - juni 2015
Kristian Jensen: juni 2015 -
Beretningen har i udkast været forelagt Udenrigsministeriet, hvis bemærkninger
er afspejlet i beretningen.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
1. Introduktion og konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med
udviklingsbistanden. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2015.
2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Udenrigsministeriet sikrer en strategisk
og sparsommelig anvendelse af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden. Vi be-
svarer følgende spørgsmål i beretningen:
Sikrer Udenrigsministeriet en strategisk anvendelse og styring af konsulentkøbene?
Sikrer Udenrigsministeriet, at deres konsulentydelser bliver købt bedst og billigst?
KONKLUSION
Samlet er det Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriet har opstillet professio-
nelle rammer til at håndtere de enkelte internationale konsulentkøb over 250.000 kr.,
men at der er behov for, at ministeriet styrker den samlede strategiske styring og
tværgående overvågning af anvendelsen af konsulenter med henblik på at sikre, at
det samlede konsulentkøb er sparsommeligt og i overensstemmelse med reglerne
om konkurrenceudsættelse.
Udenrigsministeriet har etableret en fast praksis for anvendelse af konsulenter med
henblik på at sikre den nødvendige kvalitet og effekt af udviklingsbistanden. Undersø-
gelsen viser således, at konsulenterne varetager centrale opgaver i forbindelse med
både udmøntning, styring og kvalitetssikring af udviklingsbistanden. Rigsrevisionen
finder derfor, at ministeriet fra centralt hold bør udarbejde en strategi for anvendelsen
af konsulenter. Strategien bør tage udgangspunkt i et overblik over de forskellige op-
gaver, konsulenterne varetager, og beskrive, hvilke opgavetyper det giver merværdi
at løse ved hjælp af konsulenter. Desuden bør strategien adressere de risici, der er
forbundet med en så systematisk anvendelse af konsulenter, så ministeriet sikrer, at
de bevarer kontrollen og ansvaret med de opgaver, konsulenterne udfører.
Undersøgelsen viser desuden, at Udenrigsministeriet ikke har et fuldstændigt over-
blik over sine samlede konsulentkøb. Undersøgelsen viser således, at ambassader-
ne ikke har registreret alle deres lokale konsulentkøb i ministeriets kontraktdatabase,
og at Udenrigsministeriet har givet varierende oplysninger til Rigsrevisionen om den
samlede kontraktsum af ambassadernes lokale konsulentkøb. Rigsrevisionen finder
det utilfredsstillende og vurderer, at det viser, at ministeriet ikke i tilfredsstillende grad
overvåger ambassadernes lokale konsulentkøb.
Udenrigsministeriet skelner
mellem
internationale konsu-
lenter,
der er etableret i indu-
strialiserede lande, og
lokale
konsulenter,
der er etableret i
de lande, hvor ministeriet tilde-
ler udviklingsbistand, eller i de-
res nabolande. Uanset om mi-
nisteriet indgår kontrakter med
internationale eller lokale kon-
sulenter, skal ministeriet som
ordregiver overholde EU’s ud-
budsregler.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
På baggrund af Rigsrevisio-
nens kritik af Udenrigsministe-
riets manglende overblik over
anvendelsen af konsulenter i
forbindelse med afrapporterin-
gen af årsrevisionen, har mini-
steriet udarbejdet en
kontrakt-
database
for konsulentkøb på
udviklingsbistandens område.
Kontraktdatabasen blev taget i
brug i januar 2012.
Derudover viser undersøgelsen, at Udenrigsministeriet – i overensstemmelse med
EU’s udbudsdirektiv og tilbudsloven – har udbudt og annonceret alle de internationa-
le kontrakter med en kontraktværdi over 500.000 kr. i sin kontraktdatabase, og at mi-
nisteriet før indgåelse af internationale kontrakter mellem 250.000 kr. og 500.000 kr.,
i overensstemmelse med sine retningslinjer har indhentet 3 tilbud. Undersøgelsen
viser således, at ca. 75 % af ministeriets konsulentkøb er konkurrenceudsat. For kon-
trakter under 250.000 kr. finder Rigsrevisionen, at ministeriet bør stille krav om, at
indkøberne med jævne mellemrum skal afprøve markedet, så ministeriet får sikker-
hed for, at prisen er i overensstemmelse med markedsprisen.
Endelig viser undersøgelsen, at 19 % af Udenrigsministeriets kontrakter bliver budget-
udvidet, efter opgaverne er igangsat, og uden at det er dokumenteret, at årsagerne til
budgetudvidelserne lever op til ministeriets betingelser. I modstrid med ministeriets
retningslinjer har 13 kontrakter således med budgetudvidelsen passeret udbudsgræn-
sen, hvilket Rigsrevisionen ikke finder tilfredsstillende. Derudover viser undersøgel-
sen, at kontrakter lige under udbuds- og annonceringsgrænsen og ministeriets græn-
se for indhentning af tilbud relativt ofte bliver budgetudvidet. Rigsrevisionen finder der-
for, at ministeriet bør overveje, hvordan ministeriet kan understøtte en mere realistisk
dimensionering af opgaven og beregning af kontraktværdien.
1.2. Baggrund
Formålet med beretningen om
statens brug af konsulenter var
at undersøge, om statslige virk-
somheder køber konsulenter
på en hensigtsmæssig måde,
om Finansministeriet og res-
sortministerierne har retvisen-
de information om statens brug
af konsulenter, og hvordan ud-
gifterne til konsulenter har ud-
viklet sig fra 2008 til 2013.
3. Rigsrevisionen afgav i juni 2014 en beretning om statens brug af konsulenter, som bl.a.
viste, at ministerierne manglede strategier for, hvilke opgaver konsulenterne burde løse, og
overblik over, hvilke opgaver konsulenterne faktisk løste. Udenrigsministeriets brug af kon-
sulenter i forbindelse med udviklingsbistanden indgik dog ikke i undersøgelsen, fordi konsu-
lentkøb i forbindelse med udviklingsbistanden ikke er omfattet af kravet om registrering i Mo-
derniseringsstyrelsens indkøbsdatabase, som var omdrejningspunktet for undersøgelsen.
Rigsrevisionen har derfor igangsat denne undersøgelse af Udenrigsministeriets brug af kon-
sulenter i forbindelse med udviklingsbistanden.
4. Udenrigsministeriets samlede udgifter til konsulentkøb i forbindelse med udviklingsbistan-
den fremgår ikke direkte af finansloven, men ministeriets kontraktdatabase viser, at deres
konsulentkøb i forbindelse med udviklingsbistanden udgjorde ca. 273 mio. kr. i 2014.
Ministeriets køb af konsulentydelser i forbindelse med udviklingsbistanden er faldet støt de
seneste 15 år på grund af den omlægning, der er sket i den danske udviklingsbistand, fra
entrepriseprojekter til kapacitetsopbygning mv. Dertil kommer, at stadig flere opgaver vare-
tages af modtagerlandene selv eller af de organisationer, der modtager den danske udvik-
lingsbistand.
UFT
(Udviklingsfaglig Tjene-
ste) er et kontor i hjemmetje-
nesten med ca. 30 udviklings-
faglige specialister, som bl.a.
kvalitetssikrer udviklingsbistan-
den.
Appraisals
er vurderinger af
programmers gennemførlighed,
der forelægges Udenrigsmini-
steriets ledelse, før program-
merne godkendes.
Reviews
er periodiske vurderinger af
igangværende programmers
performance og resultater.
5. Udenrigsministeriet anvender konsulenter på forskellige måder. For det første anvender
ministeriet konsulenter som rådgivere, der yder teknisk assistance til lokale partnere i mod-
tagerlandet (fx et ministerium eller en styrelse) i tilknytning til en bistandsbevilling eller et
program, som Danmark yder støtte til. Rådgiverne kan enten være ansat direkte af Uden-
rigsministeriet (Danida-rådgivere) eller via en kontrakt med et konsulentfirma (firmarådgive-
re). Ifølge ministeriet vælger de typisk firmarådgivere frem for Danida-rådgivere i de tilfælde,
hvor der er behov for flere typer kompetencer med input af kortere varighed.
For det andet anvender Udenrigsministeriet konsulenter til at bistå ambassaderne og rele-
vante kontorer i hjemmetjenesten med at forberede programmer, producere programdoku-
menter og monitorere programmerne, ligesom konsulenterne bistår UFT (Udviklingsfaglig
Tjeneste) med at udarbejde appraisals og reviews af programmerne.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Regler for køb og anvendelse af konsulenter
6. Når Udenrigsministeriet anvender konsulenter, skal ministeriet følge de regler om konkur-
renceudsættelse, som findes i EU’s udbudsdirektiv og i tilbudsloven. Reglerne fastsætter
krav til procedurer, som ministeriet skal følge forud for indgåelsen af kontrakter for at finde
det (økonomisk) mest fordelagtige tilbud. Ministeriet skal således annoncere indkøb af kon-
sulentydelser mv., der overstiger 500.000 kr., og udbyde kontrakter på EU’s udbudsportal,
hvis kontraktværdien overstiger den gældende udbudsgrænse (tærskelværdien). Derudover
skal ministeriet efterleve de forvaltningsretlige principper.
Udenrigsministeriets administration af udviklingsbistanden er reguleret af lov om internatio-
nalt udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriets indkøbsstruktur
7. Udenrigsministeriet er organiseret som et enhedsministerium, der består af mange enhe-
der i henholdsvis hjemme- og udetjenesten. Hjemmetjenesten består af en række kontorer
i København, mens udetjenesten består af flere end 100 repræsentationer (fx ambassader,
missioner og konsulater) i udlandet. Kontorerne i hjemmetjenesten og repræsentationerne
er budgetansvarlige enheder, og der er derfor mange indkøbere, som kan købe konsulent-
ydelser i forbindelse med udviklingsbistanden.
Figur 1 viser, hvilke kontorer og repræsentationer i Udenrigsministeriet, der ifølge ministe-
riet har købt konsulentydelser i forbindelse med udviklingsbistanden i perioden 2012-2014.
Tærskelværdien
angiver den
kontraktværdi, hvor EU’s ud-
budsdirektiv træder i kraft. Tær-
skelværdien ændres normalt
hvert 2. år. Fra og med den 1.
januar 2012 var tærskelværdi-
en på 968.383 kr., og fra og
med 1. januar 2014 var tær-
skelværdien på 998.019 kr.
Lov om internationalt udvik-
lingssamarbejde er en ramme-
lov, der præciserer, at målet
for Danmarks udviklingssam-
arbejde er at bekæmpe fattig-
dom og fremme menneskeret-
tigheder, demokrati, bæredyg-
tig udvikling, fred og stabilitet.
Figur 1. Kontorer og repræsentationer i Udenrigsministeriet, der har købt konsulentydelser i forbindelse med udviklingsbistanden
i perioden 2012-2014
UDENRIGSMINISTERIET
HJEMMETJENESTEN
18 kontorer
i hjemmetjenesten
ROM
KØBENHAVN
GENÉVE
KINA
AFGHANISTAN
PAKISTAN
EGYPTEN
MALI
BANGLADESH
NIGER
BURKINA FASO
TOGO
UGANDA
ETIOPIEN
KENYA
TANZANIA
NEPAL
BUTAN
BURMA
VIETNAM
CAMBODIA
INDONESIEN
PALÆSTINENSISKE
OMRÅDER
NICARAGUA
GHANA
BOLIVIA
ZAMBIA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
SYDAFRIKA
FN-missioner
Ambassader
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Udenrigsministeriet.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0011.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
8. Revisionskriterierne er baseret på tilbudslovens og EU’s udbudsdirektivs bestemmelser
om konkurrenceudsættelse af offentlige kontrakter og på de forvaltningsretlige principper.
Revisionskriterierne tager endvidere afsæt i den engelske rigsrevisions (NAO) retningslin-
jer for revision i forbindelse med myndigheders anvendelse af konsulenter, der efter Rigs-
revisionens vurdering udgør en god ramme for revisionen af, i hvilken grad myndighederne
har fokus på sparsommelighed, når de køber og anvender konsulentydelser. Endelig anven-
der vi Udenrigsministeriets egne retningslinjer for køb af konsulentydelser som revisionskri-
terier.
Metode
9. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af Udenrigsministeriets retningslinjer vedrø-
rende køb og anvendelse af konsulenter og på analyser af de 991 kontrakter med internatio-
nale konsulenter og de 332 kontrakter med lokale konsulenter, som ministeriet har indgået
i perioden 2012-2014, og som er registreret i ministeriets kontraktdatabase. Enkelte analy-
ser bygger dog kun på kontrakter fra 2014, og andre analyser omfatter kun internationale
konsulenter fra 2014. Endvidere bygger undersøgelsen på en gennemgang af relevante ud-
budsportaler og hjemmesider med henblik på at undersøge, om ministeriets kontrakter er
annonceret og udbudt, som de skal.
Desuden bygger analysen på en stikprøvegennemgang af 70 konsulentkøb fra 2014, som
er udvalgt, så de dækker alle faser af ministeriets projektcyklus og forskellige indkøbere i mi-
nisteriet. Der er i stikprøven en overvægt af kontrakter, der bliver budgetudvidet, og kontrak-
ter, hvor ministeriet har anvendt den samme konsulent flere gange.
Endelig bygger undersøgelsen på interviews og brevveksling med ministeriet. De metodiske
overvejelser er uddybet i bilag 1.
Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.
Ifølge NAO kan retningslinjer-
ne anvendes som ramme, når
man skal revidere, i hvilken
grad organisationer og myndig-
heder får værdi for pengene,
når de køber konsulentydelser.
BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK
God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI 100-999).
Afgrænsning
10. Undersøgelsen handler om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med
udviklingsbistanden i perioden 2012-2014.
Danida-rådgivere
udsendes
af Udenrigsministeriet efter af-
tale med udviklingsbistandens
modtagerland for en periode
på normalt 3 år. Lønomkost-
ninger afholdes af ministeriet
og udgjorde i 2014 ca. 85 mio.
kr. Rådgiverstillingerne opslås
hovedsageligt med henblik på
at gennemføre de programmer
og projekter, som er aftalt med
modtagerlandet.
Undersøgelsen omfatter således ikke rådgivere, der er ansat direkte under Udenrigsministe-
riet (Danida-rådgivere), og de af Udenrigsministeriets konsulentkøb, som ikke vedrører ud-
viklingsbistanden.
Desuden har vi ikke vurderet, om Udenrigsministeriet i forbindelse med de enkelte konsulent-
køb kunne have fået løst opgaven billigere og bedre, hvis ministeriet havde anvendt andre
konsulenter eller havde løst opgaven ved omprioritering, rekruttering eller kompetenceudvik-
ling.
11. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0012.png
UDENRIGSMINISTERIETS ANVENDELSE OG STYRING AF KONSULENTKØB
5
2. Udenrigsministeriets anvendelse og styring
af konsulentkøb
Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet anvender konsulentydelser i alle udvik-
lingsbistandens faser og til mange forskellige opgaver. Derudover viser undersøgel-
sen, at ministeriet stiller klare krav til konsulenternes opgaver og kompetencer i de
enkelte kontrakter, men at der er forskel på, hvor tæt ministeriet er på opgaven, og
at ministeriets ansvar efter Rigsrevisionens vurdering ikke altid er tilstrækkeligt tyde-
ligt beskrevet i kontrakten.
Ifølge Udenrigsministeriet har ministeriet den rigtige praksis for anvendelsen af kon-
sulenter, ligesom ministeriet anvender det antal og de typer af konsulenter, de skal
bruge. Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at en så systematisk anvendelse af
konsulenter i forbindelse med varetagelsen af centrale opgaver forudsætter en samlet
strategisk stillingtagen til, hvilke opgavetyper det giver merværdi at løse ved hjælp af
konsulenter, og adressering af de risici i forhold til at bevare kontrollen med bistanden,
der er forbundet med at lade konsulenter varetage de forskellige typer opgaver.
Rigsrevisionen finder derfor, at Udenrigsministeriet – med udgangspunkt i et overblik
over de forskellige opgaver, konsulenterne varetager – bør udarbejde en samlet stra-
tegi for anvendelsen af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden, der kan
fungere som rettesnor for de enkelte indkøbere, når de skal træffe beslutninger i for-
bindelse med konsulentkøb.
12. Dette kapitel handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet sikrer en strategisk anvendelse
og styring af sine konsulentkøb.
2.1. Udenrigsministeriets anvendelse af konsulenter
13. Vi har undersøgt:
hvilke opgaver konsulenterne løser for Udenrigsministeriet
om Udenrigsministeriet har udarbejdet en strategi for, i hvilket omfang og til hvilke op-
gaver de vil anvende konsulenter.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0013.png
6
UDENRIGSMINISTERIETS ANVENDELSE OG STYRING AF KONSULENTKØB
Konceptnoter
beskriver ud-
møntningen af bistandsmidler-
ne og forelægges Danidas
programkomité, før landepro-
grammerne formuleres.
Udenrigsministeriet hyrer ud-
budskonsulenter til at bistå mi-
nisteriet med at gennemføre
udbudsprocesser
efter reg-
lerne herom i EU’s udbudsdi-
rektiv.
Overblik over konsulenternes opgaver
14. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet så vidt muligt søger at løse de generelle op-
gaver ved brug af fastansatte medarbejdere. Der kan dog ifølge ministeriet opstå behov for
at anvende ekstern konsulentbistand, hvis løsningen af en opgave kræver særlige kompe-
tencer, som ministeriet ikke umiddelbart kan ekstrahere fra den eksisterende medarbejder-
kreds, eller hvor omkostningen knyttet til at udvikle kompetencen internt i forhold til løsnin-
gen af tidsmæssigt afgrænsede opgaver vurderes som værende for høj sammenlignet med
anvendelsen af eksterne konsulenter. Ministeriet har i den forbindelse oplyst, at de indkøber
konsulentydelser til specifikke faglige og sproglige kompetencer, som ikke kan dækkes af
ministeriets interne eksperter alene, men kræver et team af forskellige konsulenter, fordi pro-
grammerne bliver stadigt mere komplekse.
15. Vi har ved hjælp af en tværgående analyse af Udenrigsministeriets 320 kontrakter med
internationale konsulenter fra 2014 undersøgt, hvilke opgaver konsulenterne løser for mini-
steriet, og hvordan opgaverne fordeler sig i forhold til ministeriets programcyklus, jf. figur 2.
Figur 2. Konsulenternes opgaver i 2014 fordelt i forhold til Udenrigsministeriets programcyklus
KONCEPTNOTER
UDBUDSPROCESSER
6 kontrakter
1,4 mio. kr.
ANALYSER OG
METODEUDVIKLING
20 kontrakter
3,3 mio. kr.
8 kontrakter
1,6 mio. kr.
EVALUERINGER
Forberedelse
Evaluering
30 kontrakter
19,1 mio. kr.
69 kontrakter
44,7 mio. kr.
PROGRAMDOKUMENTER
Formulering
REVIEWS
Implementering
og review
Appraisal
APPRAISALS
56 kontrakter
16,5 mio. kr.
IMPLEMENTERING AF
PROGRAMMER
29 kontrakter
7,3 mio. kr.
102 kontrakter
159,5 mio. kr.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Udenrigsministeriets kontraktdatabase.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0014.png
UDENRIGSMINISTERIETS ANVENDELSE OG STYRING AF KONSULENTKØB
7
Det fremgår af figur 2, at Udenrigsministeriet anvender konsulenter i alle faser af program-
cyklussen, herunder når de:
forbereder programmerne, dvs. udarbejder konceptnoter, analyser og metoder samt gen-
nemfører udbudsprocesser
formulerer programmerne, herunder designer landeprogrammer og formulerer program-
dokumenterne
udarbejder appraisals af programmerne
implementerer og vurderer programmerne, herunder yder teknisk assistance til partnere
i modtagerlandet og gennemfører reviews af programmer
evaluerer udvalgte programmer.
Ifølge Udenrigsministeriets ret-
ningslinjer skal
evalueringer-
ne
gennemføres af uafhængi-
ge konsulenter i overensstem-
melse med OECD’s anbefalin-
ger til evalueringer af udvik-
lingsbistanden.
16. Analysen af kontraktdatabasen viser, at Udenrigsministeriet ikke kun hyrer konsulentbi-
stand til opgaver, der kræver særlige faglige eller sproglige kompetencer, men til mange for-
skellige opgavetyper, spændende fra mindre, driftsorienterede opgaver, fx udbudskonsulen-
ter, til større selvstændige analyser, fx evalueringer. De konsulentkøb, der relaterer sig til
forberedelse, formulering, appraisal og review, er typisk udkast til rapporter og beslutninger,
som Udenrigsministeriet færdiggør, mens de konsulentkøb, der relaterer sig til implemente-
ring af programmer (også kaldet teknisk assistance) typisk er aktiviteter, som konsulenterne
udfører på vegne af modtagerlandet.
17. Undersøgelsen viser, at konsulenterne bistår med opgaver, som er centrale i forhold til
udmøntningen, styringen og kvalitetssikringen af udviklingsbistanden. Da det er Udenrigs-
ministeriets ansvar at realisere de udviklingspolitiske målsætninger, er det væsentligt, at mi-
nisteriet bevarer ansvaret og kontrollen med udviklingsbistanden. Rigsrevisionen finder der-
for, at ministeriet for hver af opgavetyperne bør overveje, hvilke risici der er, og hvordan dis-
se risici skal håndteres, så ministeriet sikrer, at det er fastansatte i ministeriet, der har kon-
trol med udmøntningen af bistanden.
Strategi for anvendelsen af konsulenter
18. Vi har undersøgt, om Udenrigsministeriet har udarbejdet en strategi, der styrer ministe-
riets anvendelse af konsulenter. En sådan strategi skal med udgangspunkt i et samlet over-
blik over de opgaver, de fastansatte af forskellige årsager ikke selv kan løse, give indkøberne
retning, når de skal vurdere, om opgaverne skal løses af konsulenter. De strategiske overve-
jelser bør efter Rigsrevisionens vurdering både anvise, hvilke opgavetyper det giver mervær-
di at løse ved hjælp af konsulentkøb, og adressere de risici i forhold til at bevare kontrollen
med bistanden, der er forbundet med at lade konsulenter varetage de forskellige typer op-
gaver. Vores undersøgelse bygger på en gennemgang af ministeriets retningslinjer for køb
af eksterne konsulenter og brevveksling med ministeriet.
19. Ifølge Udenrigsministeriets retningslinjer for køb af eksterne konsulentydelser bør mini-
steriet ikke bruge unødige resurser på køb af ekstern konsulentbistand på områder, hvor
det samlet set er billigere og skaber større effekt, kvalitet og værdi at opbygge og tilegne de
manglende kompetencer og den manglende viden internt i organisationen. Det fremgår der-
for af retningslinjerne, at det forud for de enkelte køb af ekstern konsulentbistand skal over-
vejes, hvordan opgaven skal udføres for at sikre den mest fordelagtige løsning for ministe-
riet, herunder om ministeriet selv bør besidde de nødvendige kompetencer. I den forbindel-
se skal det bl.a. vurderes, om der fremadrettet er et stort og længerevarende behov for sær-
lige kompetencer og viden, som ministeriet ikke besidder, og om det er muligt og hensigts-
mæssigt ved omprioriteringer af eksisterende normeringer at rekruttere og/eller på anden
vis opbygge de efterspurgte kompetencer og viden internt. Endelig skal det overvejes, om
eksterne konsulenter vil kunne bidrage med større viden, flere kompetencer og mere erfa-
ring, end ministeriet selv råder over og kan frigive til at løse opgaven.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0015.png
8
UDENRIGSMINISTERIETS ANVENDELSE OG STYRING AF KONSULENTKØB
20. Rigsrevisionen finder, at det er nogle relevante overvejelser, som dog bør foretages på
et overordnet strategisk niveau og ikke af det enkelte kontor i hjemmetjenesten eller den
enkelte repræsentation, der skal have løst en konkret opgave. Dette skyldes, at de enkelte
kontorer og repræsentationer i praksis kun har begrænset mulighed for at vælge andre løs-
ninger end at købe ydelserne eksternt, fordi de fastansatte hverken selv har tid til at påtage
sig opgaven eller mulighed for at ansætte flere medarbejdere, hvis det viser sig at være en
bedre og billigere løsning. I stedet bør den strategiske beslutning foretages på det niveau,
hvor ministeriets rekruttering og fordeling af personaleresurser fastlægges, og hvor der er
mulighed for at skabe et samlet overblik over de opgaver, der ifølge fast praksis løses af kon-
sulenter.
Rigsrevisionen finder derfor, at ministeriet – med udgangspunkt i et fuldstændigt overblik
over de nuværende konsulentkøb – fra centralt hold bør udarbejde en strategi, der er kob-
let til ministeriets rekruttering og kompetenceudvikling, og som bekriver, i hvilket omfang og
til hvilke opgavetyper de bør anvende konsulenter.
21. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet mener, at de har den rigtige praksis for an-
vendelsen af konsulenter, og at de anvender det antal og de typer af konsulenter, de skal
bruge. Ministeriet har desuden oplyst, at de udliciterer, hvor det er uøkonomisk at gøre an-
det, og at de mener, at det p.t. ikke er hverken realistisk eller fagligt og resursemæssigt for-
svarligt at ændre på konsulentforbruget.
Ministeriet anerkender dog, at de kunne redegøre klarere for bevæggrundene bag deres
praksis, så de fremstod tydeligere.
Resultater
22. Ifølge Udenrigsministeriet kan der opstå behov for at anvende ekstern konsulentbistand,
hvis løsningen af en opgave kræver særlige kompetencer, eller hvis omkostningen knyttet
til at udvikle kompetencen internt vurderes som værende for høj. Rigsrevisionens gennem-
gang af kontrakter med internationale konsulenter fra 2014 viser, at ministeriet systematisk
anvender konsulenter til mange forskellige opgaver i alle faser af programcyklussen.
Rigsrevisionen finder derfor, at det bør give anledning til, at ministeriet udarbejder en strate-
gi, så det ikke er den enkelte indkøber – der i praksis har begrænsede handlemuligheder –
som skal vurdere, om opgaverne løses bedst og billigst af konsulenter eller fastansatte. Stra-
tegien bør – med udgangspunkt i et overblik over de opgaver, konsulenterne varetager – fra
centralt hold angive, hvilke opgavetyper det giver merværdi at løse ved hjælp af konsulen-
ter, og adressere de risici i forhold til at bevare kontrollen med bistanden, der er forbundet
med at lade konsulenter varetage de forskellige typer opgaver.
2.2. Udenrigsministeriets styring af konsulenternes opgaver
23. Vi har undersøgt:
om kontrakterne indeholder klare krav til konsulenternes opgaver og kompetencer
om Udenrigsministeriet i tilstrækkelig grad forsøger at bevare ansvaret og kontrollen med
de opgaver, konsulenterne løser.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0016.png
UDENRIGSMINISTERIETS ANVENDELSE OG STYRING AF KONSULENTKØB
9
Udenrigsministeriets krav til konsulenternes opgaver og kompetencer
24. Vi har undersøgt, om kontrakterne indeholder klare krav til konsulenternes opgaver og
kompetencer. Vores stikprøvegennemgang af 70 udvalgte kontrakter viser, at Udenrigsmi-
nisteriet i overensstemmelse med egne retningslinjer stiller detaljerede krav i konsulentens
opgavebeskrivelser (TOR). Kontrakterne indeholder således – uanset om det drejer sig om
afholdelse af møder, seminarer mv. eller om skriftlige rapporter – udførlige beskrivelser om
mål, metode og output samt krav til delleverancer i form af aktiviteter og tidsplaner. Derud-
over viser gennemgangen, at kontrakterne også omfatter detaljerede krav til sammensæt-
ningen af konsulentteamet og til konsulenternes kompetencer, herunder deres kendskab til
udvalgte tematiske områder og de danske udviklingspolitiske prioriteringer.
25. Rigsrevisionen vurderer således, at Udenrigsministeriet generelt udarbejder detaljerede
procesbeskrivelser af opgaven for at sikre opgavens fremdrift, og at ministeriet opstiller kla-
re formelle krav for at sikre, at leverancerne kan anvendes til de produkter, de skal indgå i.
Ministeriet har i den forbindelse ønsket at understrege, at det er væsentligt for ministeriet
at placere et produktansvar hos konsulenten, så der ikke opstår tvivl om, hvad konsulenten
skal levere.
26. Derudover vurderer Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriet i langt de fleste tilfælde op-
stiller klare krav til konsulentens kompetencer. For at sikre sig, at konsulenternes analyser
og anbefalinger lever op til prioriteringerne i den danske udviklingspolitik, stiller Udenrigsmini-
steriet desuden i de kontrakter, hvor det er relevant, krav til, at leverancerne følger strategi-
erne og retningslinjerne for den danske udviklingsbistand, og at konsulenterne har kendskab
til disse.
Det er i den forbindelse Rigsrevisionens vurdering, at ministeriets strategier er så brede og
indeholder så mange uprioriterede hensigtserklæringer, at de i praksis ikke altid giver kon-
sulenterne tilstrækkelig retning, men efterlader et stort råderum for konsulenten. Boks 2 vi-
ser uddrag fra evalueringer af konkrete udviklingsindsatser, hvoraf det fremgår, at strategi-
erne ikke altid udgør en operationel ramme for de konkrete indsatser.
TOR
beskriver konsulentens
opgave og forventede leveran-
ce samt kravene til konsulen-
tens kompetencer.
BOKS 2. UDDRAG FRA EVALUERINGER AF UDVIKLINGSBISTANDEN
Evaluering af dansk humanitær indsats 2010-2015
Den meget bredt formulerede strategi med mange mål og delmål har været vanskelig at gennemfø-
re, og det har været en udfordring at vurdere, om strategien er gennemført, idet der ikke er udarbej-
det et operativt rammeværk, som angiver succeskriterier.
Evaluering af den private sektors fortalervirksomhed i Ghana
Evalueringen har svært ved at påvise en direkte sammenhæng mellem programmet og øget vækst
og beskæftigelse, bl.a. fordi sammenhængen mellem programmets overordnede målsætninger og
programmets aktiviteter ikke har været tydelig fra starten.
Kilde: Udenrigsministeriets resumé af evalueringen af dansk humanitær indsats 2010-2015 og eva-
lueringen af den private sektors fortalervirksomhed i Ghana.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0017.png
10
UDENRIGSMINISTERIETS ANVENDELSE OG STYRING AF KONSULENTKØB
Ministeriet er enig i, at der ville være for lidt styring af konsulenterne fra ministeriets side,
hvis det eneste, de skulle leve op til, var ministeriets strategier, men oplyser, at konsulen-
terne også styres via TOR. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at de krav, ministeriet stiller
til konsulenten i TOR, mere omhandler processen (fx hvornår de forskellige delleverancer
skal foreligge) end indholdet (fx hvilke af de udviklingspolitiske hensyn der skal prioriteres i
forbindelse med det pågældende program).
Partnerskabsprojekt i Marokko i forbindelse med Det Arabiske Initiativ.
Foto: Udenrigsministeriet
Før et program over 37 mio. kr.
formuleres, forelægges kon-
ceptnoten Danidas program-
komité. Efter godkendelsen
formuleres programdokumen-
tet, der forelægges Danidas
bevillingskomité. Der er både
en ekstern og en intern bevil-
lingskomité. Den eksterne er
ansvarlig for bevillingsforslag
over 37 mio. kr., mens den
interne er ansvarlig for bevil-
lingsforslag over 5 mio. kr. op
til 37 mio. kr.
Udenrigsministeriets ansvar og kontrol med opgaven
27. Af hensyn til Folketingets mulighed for at udøve kontrol med regeringen og administra-
tionen er det vigtigt, at Udenrigsministeriet bevarer ansvaret for og kontrollen med udmønt-
ningen af udviklingsbistanden. Ifølge ministeriet er der ikke tvivl om, hvem der har ansvaret
for og kontrollen med udviklingsbistanden, idet det altid er ministeriet, der har ansvaret for
og ejerskabet til de færdige produkter. Ministeriet henviser i den forbindelse til, at det er am-
bassaden, der fremlægger sit programdokument for Danidas programkomité og bevillings-
komitéer, mens UFT er ansvarlig for appraisals og reviews.
Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at der i forbindelse med alle konsulentkøb, hvor
konsulenten leverer input til en myndighed, som formelt set ejer produktet, er risiko for, at
væsentlige beslutninger af strategisk eller indholdsmæssig karakter overlades til konsulen-
ten, som i sagens natur kender mere til det faglige indhold end indkøberen. Rigsrevisionen
finder derfor, at Udenrigsministeriet for at være på den sikre side, og for at synliggøre sit an-
svar for og kontrol med udmøntningen af bistanden, bør være eksplicit om sin rolle og sit
ansvar.
På denne baggrund har vi undersøgt, om ministeriets rolle og ansvar er tydeligt beskrevet i
TOR. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af beskrivelsen af ministeriets ansvar i de
70 kontrakter, vi har gennemgået i stikprøven.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0018.png
UDENRIGSMINISTERIETS ANVENDELSE OG STYRING AF KONSULENTKØB
11
28. Gennemgangen viser, at der er forskel på, om og hvor detaljeret Udenrigsministeriets
opgaver og ansvar er beskrevet i kontrakterne.
I nogle få kontrakter er ministeriet eller ambassaden slet ikke nævnt i TOR. I flere kontrak-
ter fremgår det kun, at udkastet til den rapport, konsulenten skal udarbejde, skal godkendes
af ministeriet eller ambassaden. I andre kontrakter er ministeriets rolle uklar, fx i kontrakter
med udbudskonsulenter, hvor det på den ene side fremgår, at konsulenten er ansvarlig for
alle beslutninger på ministeriets vegne, og på den anden side fremgår, at konsulenten i tæt
samarbejde med ministeriet er ansvarlig for outputtet. Endelig er ministeriets eller ambassa-
dens rolle i nogle få kontrakter mere detaljeret beskrevet. I disse tilfælde drejer det sig dog
ofte om opgaver af repræsentativ eller administrativ karakter. Fx skal ambassaden i forbin-
delse med matchmaking-programmer reservere hotel og transport, udarbejde officielle invi-
tationer, arrangere møder med de lokale myndigheder og virksomheder samt tage kontakt
til de lokale medier.
Der er også forskel på, hvor selvstændige konsulenternes opgaver er. Et eksempel på en
kontrakt, hvor konsulentens råderum og ansvar synes stort, er et miljøprogram i Mozambi-
que, hvor konsulenten skal udarbejde udkast til alle de dokumenter, der skal udarbejdes, li-
ge fra ministeriet overvejer at støtte programmet, til det endelige programdokument forelig-
ger og skal godkendes af Danidas eksterne bevillingskomité. Det samme gælder for kontrak-
ten vedrørende et miljøprogram i Kenya, der omfatter mange centrale og beslutningskræ-
vende opgaver. Her fremgår det dog samtidig af TOR, hvilke opgaver konsulenten skal råd-
føre sig med ambassaden om, ligesom det fremgår, at konsulenten generelt skal rapporte-
re løbende til ambassaden.
29. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriets ansvar ikke er tydeligt beskre-
vet i alle kontrakter, og at ministeriet derfor – i forhold til de opgaver, der er centrale for ud-
møntningen af bistanden, fx formulering af programdokumenter eller identifikation af poten-
tielle tilskudsmodtagere – bør overveje, om ministeriet altid er så tæt på opgaverne, at de
kan give kvalificeret modspil og pege på andre alternativer, så kontrollen med, hvordan ud-
viklingsbistanden udmøntes, bevares i ministeriet.
Resultater
30. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet for at sikre opgavernes fremdrift stiller kla-
re krav til konsulenternes arbejdsopgaver og kompetencer, herunder krav til, at konsulen-
ternes leverancer er i tråd med strategierne for dansk udviklingsbistand. Dog er strategierne
så brede, at de ikke altid giver konsulenterne retning, men kan efterlade et betydeligt råde-
rum for konsulenterne. I forbindelse med ministeriets kontrol med opgaven viser undersø-
gelsen, at der er forskel på, hvor klart ministeriets ansvar er beskrevet i kontrakterne, og at
Rigsrevisionen har set eksempler på kontrakter, hvor ministeriets ansvar efter Rigsrevisio-
nens vurdering ikke er tilstrækkeligt tydeligt bekrevet, i betragtning af hvor centrale opgaver
konsulenterne varetager.
Formålet med
matchmaking-
programmer
er at etablere
langsigtede og kommercielt
bæredygtige partnerskaber
mellem danske virksomheder
og virksomheder i Udenrigs-
ministeriets partnerlande.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0019.png
12
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
3. Udenrigsministeriets køb af konsulentydelser
Udenrigsministeriet har ikke et fuldstændigt overblik over sine samlede konsulentkøb.
Undersøgelsen viser således, at ambassaderne ikke har registreret alle deres kon-
trakter med lokale konsulenter i ministeriets kontraktdatabase, og Rigsrevisionen vur-
derer, at det er sandsynligt, at ambassaderne har indgået flere kontrakter, som mini-
steriet ikke er bekendt med. Desuden viser undersøgelsen, at ministeriet har givet for-
skellige oplysninger til Rigsrevisionen om det samlede kontraktbeløb for lokale konsu-
lentkøb, varierende fra 14,8 mio. kr. til 55,9 mio. kr. Rigsrevisionen finder det utilfreds-
stillende og vurderer, at det viser, at ministeriet ikke i tilfredsstillende grad overvåger
ambassadernes køb af konsulentydelser.
Undersøgelsen viser desuden, at ministeriet – i overensstemmelse med EU’s udbuds-
direktiv og tilbudsloven – har udbudt og annonceret alle de internationale kontrakter
med en kontraktværdi over 500.000 kr., som er registreret i ministeriets kontraktdata-
base.
For kontrakter mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. har ministeriet valgt at stille krav om
indhentning af 3 tilbud forud for indgåelse af kontrakter, hvilket ifølge Rigsrevisionens
stikprøve også sker i praksis. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende og i overens-
stemmelse med de forvaltningsretlige principper om, at ordregiver skal sikre sig, at
konsulentkøbet er bedst og billigst. For kontrakter under 250.000 kr. finder Rigsrevi-
sionen derimod, at Udenrigsministeriet bør stille krav om, at indkøberne afprøver mar-
kedet med jævne mellemrum – i betragtning af at disse kontrakter udgør 77 % af det
samlede antal kontrakter og 26 % af den samlede kontraktsum – så ministeriet har
sikkerhed for, at prisen er i overensstemmelse med markedsprisen.
Undersøgelsen viser endvidere, at 19 % af Udenrigsministeriets kontrakter i perioden
2012-2014 blev budgetudvidet, efter opgaverne var igangsat, uden at det var doku-
menteret, at årsagerne til budgetudvidelserne levede op til ministeriets betingelser. I
modstrid med ministeriets retningslinjer har 13 kontrakter således med budgetudvi-
delsen passeret udbudsgrænsen, hvilket Rigsrevisionen ikke finder tilfredsstillende.
Derudover viser undersøgelsen, at kontrakter lige under tærskelværdierne og ministe-
riets grænse for indhentning af tilbud relativt ofte bliver budgetudvidet. Rigsrevisionen
finder derfor, at ministeriet bør overveje, hvordan de kan understøtte en mere reali-
stisk dimensionering af opgaven og beregning af kontraktværdien.
Endelig finder Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriet bør styrke monitoreringen af mi-
nisteriets samlede konsulentkøb på udviklingsbistandens område og holde øje med,
om det samlede konsulentkøb er sparsommeligt, samt sikre, at ministeriets retnings-
linjer ikke påvirker konsulentkøbet – og dermed kvaliteten af bistanden – på en uhen-
sigtsmæssig måde.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0020.png
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
13
31. Dette kapitel handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet har sikret, at deres konsulentydel-
ser bliver købt bedst og billigst.
32. Vi har undersøgt:
om Udenrigsministeriet har overblik over sine samlede konsulentkøb i forbindelse med
udviklingsbistanden
om Udenrigsministeriet har overholdt reglerne om konkurrenceudsættelse, herunder mini-
steriets interne udbudsgrænse og tilbudsloven, ved konsulentkøb over 500.000 kr.
om Udenrigsministeriet har afprøvet markedet i overensstemmelse med de forvaltnings-
retlige principper og ministeriets egne retningslinjer ved konsulentkøb under 500.000 kr.
om Udenrigsministeriet har dokumenteret, at ministeriets konsulentkøb er sket bedst og
billigst samt i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper og ministeriets ret-
ningslinjer.
Endelig har vi foretaget en række tværgående analyser af ministeriets samlede konsulent-
køb.
33. Tabel 1 viser, hvordan Udenrigsministeriet har implementeret regelgrundlaget i forbindel-
se med konkurrenceudsættelse ved konsulentkøb i sine retningslinjer.
Tabel 1. Regelgrundlaget vedrørende konkurrenceudsættelse sammenholdt med Udenrigsministeriets retningslinjer
Kontraktværdi
Under 250.000 kr.
Regelgrundlag
Forvaltningsretlige principper
Ordregiveren skal sikre sig, at kontrak-
ten indgås med den virksomhed, der kan
levere varen på den bedste og billigste
måde, hvilket ofte forudsætter, at ordre-
giveren inden gennemførelsen af et ind-
køb foretager en reel afsøgning af mar-
kedet.
Udenrigsministeriets retningslinjer
Ingen krav om konkurrence-
udsættelse
Kontrakter under 250.000 kr. skal
ikke konkurrenceudsættes. Det er
op til den enkelte indkøber at sikre,
at indkøbet sker bedst og billigst.
Indhentning af 3 tilbud
Indkøber skal indhente 3 tilbud, før
der indgås en aftale, for at sikre, at
indkøbet sker bedst og billigst.
Den danske tilbudslov
Kontrakter med en kontraktværdi
over 500.000 kr. og op til 900.000
kr. skal annonceres i overensstem-
melse med tilbudsloven.
EU-udbud
Kontrakter med en kontraktværdi
over 900.000 kr. skal udbydes i
overensstemmelse med EU’s ud-
budsdirektiv.
FORVALTNINGSRETLIGE PRINCIPPER
250.000-500.000 kr.
500.000-900.000 kr.
Den danske tilbudslov
Køb af konsulentydelser, hvor kontrakt-
værdien ligger under EU’s tærskelværdi,
men har en værdi over 500.000 kr., skal
ifølge tilbudsloven annonceres.
Fra 900.000 kr. til EU’s tærskelværdi
Over EU’s tærskelværdi
EU-udbud
Køb af konsulentydelser skal i EU-udbud,
hvis kontraktværdien overstiger udbuds-
direktivets tærskelværdi.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af EU’s udbudsdirektiv, tilbudsloven, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside og
Udenrigsministeriets retningslinjer.
Det fremgår af tabel 1, at ministeriet har udmøntet de forvaltningsretlige principper (jf. boks
3), så det er op til den enkelte indkøber at sikre, at indkøbet sker bedst og billigst ved kon-
traktkøb under 250.000 kr., og stillet krav om, at indkøber skal indhente 3 tilbud ved kontrak-
ter mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. Kontrakter over 500.000 kr. skal i overensstemmel-
se med tilbudsloven annonceres, mens ministeriet ud fra et forsigtighedssynspunkt har valgt
at fastsætte en intern udbudsgrænse for kontrakter over 900.000 kr.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0021.png
14
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
BOKS 3. UDDRAG AF DE FORVALTNINGSRETLIGE PRINCIPPER VED MYNDIGHEDERS KØB
AF KONSULENTYDELSER
Alle forvaltningsmyndigheder er underlagt grundlæggende forvaltningsretlige principper, når de køber
ind. Principperne drejer sig overordnet om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen) og
skal iagttages, uanset hvad der måtte følge af udbudsdirektivet, tilbudsloven eller grundlæggende
traktatretlige normer og principper. Uanset kontraktværdiens størrelse skal myndigheden, efter almin-
delige og uskrevne forvaltningsretlige principper, derfor sikre, at der ikke efterfølgende kan rejses
tvivl om sagligheden ved ordregiverens dispositioner. Det indebærer bl.a., at ordregiveren skal sør-
ge for, at indkøbsprocessen gennemføres på et sagligt grundlag, og at dette i fornødent omfang er
dokumenteret. Det indebærer også, at ordregiveren skal sikre sig, at kontrakten indgås med den virk-
somhed, som kan levere varen på den bedste og billigste måde, hvilket ofte forudsætter, at ordregive-
ren, inden gennemførelsen af et indkøb, foretager en reel afsøgning af markedet.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
3.1. Udenrigsministeriets overblik over sine konsulentkøb
34. Vi har undersøgt, om Udenrigsministeriet har overblik over sine konsulentkøb. Under-
søgelsen bygger på en gennemgang af ministeriets kontraktdatabase og brevveksling med
ministeriet.
35. I Udenrigsministeriet betragtes kontorerne i hjemmetjenesten og repræsentationerne
som selvstændige ordregivere, der kan anskaffe de konsulentydelser, de vurderer er nød-
vendige for at udmønte den del af udviklingsbistanden, de er ansvarlige for. Denne decen-
trale indkøbsstruktur indebærer, at der er mange mulige indkøbere, som desuden er spredt
på mange forskellige lande, jf. figur 1.
36. I henhold til den decentrale indkøbsstruktur er det det ansvarlige kontor i hjemmetjene-
sten eller repræsentationen, der beslutter, igangsætter, følger og afslutter konsulentkøbet.
Hvis det ansvarlige kontor i hjemmetjenesten eller repræsentationen ønsker at indgå kon-
trakt med en international konsulent, er det dog ministeriets kontraktsekretariat, der på ind-
købers vegne skal udarbejde og betale kontrakten og forestå udbudsprocessen, hvis kon-
trakten ligger over udbudsgrænsen.
37. Udenrigsministeriet etablerede med virkning fra januar 2012 en kontraktdatabase for al-
le kontrakter på udviklingsbistandens område. Databasen administreres af kontraktsekreta-
riatet i hjemmetjenesten. Ifølge ministeriet var formålet med kontraktdatabasen:
at få et fuldstændigt overblik over alle indgåede kontrakter
at få et redskab til at monitorere kontrakter med lokale konsulenter
at få overblik over, hvilke kontrakter konsulenterne tidligere har indgået med Udenrigs-
ministeriet
at få inspiration til at udarbejde TOR.
Ifølge ministeriets retningslinjer skal alle konsulentkøb registreres i kontraktdatabasen en-
ten af kontraktsekretariatet, hvis kontrakten indgås med internationale konsulenter, eller af
repræsentationen, hvis kontrakten indgås med lokale konsulenter.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0022.png
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
15
Det er Rigsrevisionens vurdering, at databasen er et godt udgangspunkt for at skabe over-
blik over ministeriets køb af konsulentydelser og et godt redskab til at øge videndelingen
mellem kontorerne i hjemmetjenesten og repræsentationerne. Desuden giver databasen
ministeriet mulighed for at monitorere anvendelsen af konsulenter.
38. Rigsrevisionens gennemgang af kontraktdatabasen viser imidlertid, at databasen ikke
er fuldstændig, idet flere af ambassaderne i de i alt 21 prioritetslande ikke har registreret
alle deres lokale kontrakter i databasen. Rigsrevisionen har derfor bedt 2 udvalgte ambas-
sader (Dhaka og Maputo) oplyse alle kontrakter, der er indgået i 2012, 2013 og 2014.
39. Undersøgelsen viser, at begge ambassader har indgået lokale kontrakter for et større
kontraktbeløb, end der var registreret i kontraktdatabasen. Således har Udenrigsministeriet
efterfølgende oplyst, at ambassaden i Dhaka i perioden 2012-2014 indgik 22 kontrakter til
en samlet værdi af 1,5 mio. kr., hvoraf ingen var registreret i kontraktdatabasen. Derudover
har ministeriet efterfølgende oplyst, at ambassaden i Maputo havde indgået lokale kontrak-
ter for i alt 13,4 mio. kr., hvilket er langt mere end de 157.000 kr., der fremgik af databasen.
Endelig viser undersøgelsen, at der blandt de kontrakter, som ministeriet efterfølgende op-
lyste til Rigsrevisionen, var én kontrakt, som fejlagtigt ikke var blevet udbudt, og én kontrakt,
som fejlagtigt ikke var blevet annonceret – begge fra ambassaden i Maputo.
Da der er flere af de i alt 21 prioritetslande, der – ligesom ambassaden i Dhaka – enten ik-
ke har registreret lokale kontrakter eller kun har registreret ganske få, er det Rigsrevisionens
vurdering, at det er sandsynligt, at der på repræsentationerne i de øvrige 19 prioritetslande
er indgået flere kontrakter, og at den samlede kontraktsum dermed er større end antaget.
40. Interne notater viser, at kontraktsekretariatet var opmærksom på repræsentationernes
mangelfulde registrering af kontrakter, og at de i 2011 og 2013 har anmodet repræsentatio-
nerne om at registrere alle deres konsulentkøb. Udenrigsministeriet har desuden oplyst, at
de har gentaget anmodningen i 2015.
41. Derudover viser undersøgelsen, at Udenrigsministeriet har givet varierende oplysninger
til Rigsrevisionen om de lokale kontrakters samlede kontraktsum. Således sendte ministe-
riet i april 2015 et udtræk af databasen, hvoraf det fremgik, at ministeriet i 2014 havde købt
konsulentydelser hos lokale konsulenter for 14,8 mio. kr. Samtidig var der dog 245 kontrak-
ter med lokale konsulenter, hvor kontraktsummen ikke var angivet, hvorfor vi bad om et nyt
udtræk. Af det nye udtræk fra november 2015, hvor kontraktværdien for hovedparten af de
245 kontrakter i databasen også er inkluderet, beløber kontraktværdien for de lokale kontrak-
ter sig til i alt 55,9 mio. kr., svarende til mere end 3 gange så meget som det, der fremgik af
ministeriets første udtræk fra databasen. Blandt de 245 kontrakter var der desuden én kon-
trakt, som ambassaden i Accra (Ghana) ikke havde annonceret, som den skulle.
Hovedvægten i Danmarks bila-
terale udviklingssamarbejde er
bistanden til Danmarks 21
pri-
oritetslande.
Prioritetslande er
de lande, hvor Danmark er til
stede med et langsigtet per-
spektiv og med politisk og fi-
nansiel tyngde.
Ambassaderne i Dhaka (Bang-
ladesh) og Maputo (Mozambi-
que) er eksempler på større bi-
standsambassader. Danmarks
bilaterale bistand til Bangladesh
udgjorde ca. 350 mio. kr., og
bistanden til Mozambique ud-
gjorde ca. 850 mio. kr. i perio-
den 2012-2014.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0023.png
16
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
Kompetenceudviklingsprojekt under privatsektorprogrammet i West Gonja provinsen i Ghana.
Foto: Rigsrevisionen
42. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Udenrigsministeriet ikke har sikret, at data-
basen indeholdt alle lokale kontrakter, og at ministeriet på den måde har afskrevet sig mu-
ligheden for at kontrollere, om repræsentationerne har overholdt reglerne om konkurrence-
udsættelse og de forvaltningsretlige principper. Desuden finder Rigsrevisionen, at ministe-
riets forskellige oplysninger om ambassadernes samlede køb af konsulentydelser hos lokale
konsulenter viser, at ministeriet ikke i tilfredsstillende grad monitorerer ambassadernes ind-
gåelse af kontrakter med lokale konsulenter.
43. Udenrigsministeriets manglende overblik medfører desuden, at der er usikkerhed om
ministeriets samlede udgifter til konsulentkøb i forbindelse med udviklingsbistanden. Sum-
meres den budgetterede kontraktsum for de kontrakter, der efter ministeriets opdatering er
registreret i kontraktdatabasen, udgør den ca. 273 mio. kr. i 2014, men undersøgelsen vi-
ser, at der er usikkerhed om det samlede beløb, dels fordi Rigsrevisionens gennemgang af
kontraktdatabasen har vist, at der er fejlregistreringer i databasen, dels fordi det er sand-
synligt, at ambassaderne har indgået kontrakter, som slet ikke er registreret.
Resultater
44. Udenrigsministeriet har en decentral indkøbsstruktur med mange indkøbere spredt over
hele verden. Ministeriet oprettede derfor en kontraktdatabase i 2012, som alle indkøbere skal
registrere kontrakter i, så ministeriet kan få et fuldstændigt overblik over alle indgåede kon-
trakter og monitorere repræsentationernes lokale konsulentkøb. Undersøgelsen viser dog,
at repræsentationerne ikke har registreret alle deres lokale kontrakter i databasen, og at de
i enkelte tilfælde ikke har overholdt udbudsdirektivet og tilbudsloven. Rigsrevisionen finder
det utilfredsstillende, at Udenrigsministeriets kontraktsekretariat ikke har været i stand til at
håndhæve registreringspligten over for ambassaderne og på den måde har afskrevet sig
muligheden for at kontrollere, om repræsentationerne har overholdt reglerne om konkurren-
ceudsættelse. Rigsrevisionen vurderer desuden, at det er sandsynligt, at repræsentationer-
ne har indgået endnu flere lokale kontrakter. Undersøgelsen viser desuden, at ministeriet
har givet Rigsrevisionen forskellige oplysninger om den samlede kontraktsum for konsulent-
ydelser købt hos lokale konsulenter, varierende fra 14,8 mio. kr. til 55,9 mio. kr., hvilket efter
Rigsrevisionens vurdering viser, at ministeriet ikke i tilfredsstillende grad monitorerer ambas-
sadernes indgåelse af kontrakter med lokale konsulenter.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0024.png
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
17
3.2. Konsulentkøb omfattet af lovbestemte krav
45. Vi har undersøgt:
om Udenrigsministeriet har udbudt konsulentkøb med en budgetteret kontraktsum over
udbudsgrænsen
om Udenrigsministeriet har annonceret konsulentkøb med en budgetteret kontraktsum
over annonceringsgrænsen.
Før 1. april 2012 skulle konsu-
lentkøb over 500.000 kr. annon-
ceres i pressen eller i et elek-
tronisk medie. Udenrigsministe-
riet offentliggjorde før 1. april
2012 sine køb af konsulenter
på Danida Contracts hjemme-
side.
Undersøgelsen bygger på en gennemgang af EU’s udbudsportal (TED), Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens udbudsportal (udbud.dk) og Udenrigsministeriets hjemmeside (Danida
Contracts). Derudover bygger undersøgelsen på en tværgående analyse af de 991 interna-
tionale kontrakter og de 332 lokale kontrakter fra perioden 2012-2014 i ministeriets kontrakt-
database og på en stikprøvegennemgang af 70 udvalgte konsulentkøb.
Konsulentkøb over 900.000 kr.
46. Ifølge Udenrigsministeriets kontraktdatabase har ministeriet indgået 55 kontrakter i pe-
rioden 2012-2014 med en budgetteret kontraktsum over ministeriets interne udbudsgrænse,
hvilket svarer til 54,9 % af deres samlede kontraktsum i perioden.
47. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet har udbudt 53 ud af de i alt 55 kontrakter
med en budgetteret kontraktsum over ministeriets udbudsgrænse. Af de 2 kontrakter, der
ikke er udbudt, er den ene indgået af ambassaden i Maputo (jf. pkt. 39) og er ifølge ministe-
riet ikke blevet udbudt, som den burde ifølge reglerne. Den anden kontrakt, som omhand-
ler driften af et træningscenter for frafaldne somaliske krigere, undlod ministeriet at udbyde
med henvisning til, at der ikke var tale om en gensidigt bebyrdende aftale i udbudsdirektivets
forstand.
Konsulentkøb mellem 500.000 kr. og 900.000 kr.
48. Det fremgår af kontraktdatabasen, at Udenrigsministeriet har indgået 78 kontrakter med
en budgetteret kontraktsum mellem 500.000 kr. og 900.000 kr. i perioden 2012-2014, sva-
rende til 8,7 % af den samlede kontraktsum.
Undersøgelsen viser, at alle kontrakter – med undtagelse af 2 lokale kontrakter – med en
oprindelig kontraktsum mellem 500.000 kr. og 900.000 kr. er annonceret, som de skal. De
kontrakter, der ikke er annonceret, er indgået af ambassaderne i Maputo i 2013 og Accra i
2012 og kom først til Udenrigsministeriets kendskab, da Rigsrevisionen henledte opmærk-
somheden på, at kontraktdatabasen ikke var fuldstændig.
Derudover er 3 af kontrakterne undtaget annonceringspligten, enten fordi de er indgået un-
der en rammeaftale, eller fordi de er indgået mellem Udenrigsministeriet og Folketinget, der
i denne sammenhæng betragtes som én enhed, hvorfor kontrakten er undtaget udbudsplig-
ten.
Resultater
49. Udenrigsministeriet har indgået i alt 133 kontrakter over udbuds- og annonceringsgræn-
sen, svarende til 63,6 % af den samlede kontraktsum. Undersøgelsen viser, at Udenrigsmi-
nisteriet – med undtagelse af 2 kontrakter over udbudsgrænsen og 2 kontrakter over annon-
ceringsgrænsen – har udbudt og annonceret alle kontrakterne.
Kontraktsum for kontrakter
over 900.000 i forhold til den
samlede kontraktsum
54,9 %
Kontrakter over 900.000 kr.
Kontrakter under 900.000 kr.
Kontraktsum for kontrakter
mellem 500.000 kr. og
900.000 kr. i forhold til den
samlede kontraktsum
8,7 %
Konsulentkøb mellem
500.000 kr. 900.000 kr.
Konsulentkøb under
500.000 kr. og over 900.000 kr.
For at sikre, at Udenrigsministe-
riet med kort frist kan rekrutte-
re kvalificeret og tilstrækkelig
ekspertbistand til ambassader-
ne, indgik ministeriet i 2014
rammeaftaler med 6 konsorti-
er. Ministeriet havde i septem-
ber 2015 foretaget 8 konsulent-
køb under rammeaftalerne.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0025.png
18
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
3.3. Konsulentkøb omfattet af Udenrigsministeriets interne retningslinjer
50. Vi har undersøgt:
Kontraktsum for kontrakter
mellem 250.000 kr. og
500.000 kr. i forhold til den
samlede kontraktsum
om Udenrigsministeriet – i overensstemmelse med sine retningslinjer – har indhentet 3 til-
bud ved konsulentkøb med en budgetteret kontraktsum mellem 250.000 kr. og 500.000 kr.
om Udenrigsministeriet har sikret, at konsulentkøb med en budgetteret kontraktsum un-
der 250.000 kr. er foretaget i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper.
10,5 %
Konsulentkøb mellem 250.000 kr. til 500.000 kr.
51. Rigsrevisionens analyse af kontraktdatabasen viser, at Udenrigsministeriet i perioden
2012-2014 indgik 171 kontrakter med en budgetteret kontraktsum mellem 250.000 kr. og
500.000 kr., svarende til 10,5 % af den samlede kontraktsum.
52. For kontrakter under 500.000 kr. er det ikke fastsat ved lov, hvordan ministerierne skal
sikre, at konsulentkøbet sker bedst og billigst, men Udenrigsministeriet har valgt at stille krav
om indhentning af 3 tilbud. Ministeriet indførte kravet i 2010 for med ministeriets egne ord at
lovmedholdiggøre tildelingen af mindre kontrakter. I en intern notits lægger ministeriet bl.a.
vægt på, at udbudsdirektivets principper om ligebehandling og gennemsigtighed betyder, at
ordregivende myndigheder, som står over for at skulle indgå kontrakter under tærskelværdi-
erne, ofte skal gennemføre en eller anden form for konkurrenceudsætning, selv om kontrak-
ten falder uden for direktivets anvendelsesområde.
Vi har i forbindelse med stikprøven gennemgået 18 kontrakter, og gennemgangen viser, at
der i 17 af de 18 sager ligger et evalueringsskema på sagen, så det indirekte fremgår, at ind-
køber har indhentet tilbud. Konsulenternes tilbud ligger dog ikke i alle tilfælde på sagen.
Konsulentkøb under 250.000 kr.
53. Det fremgår af kontraktdatabasen, at Udenrigsministeriet i perioden 2012-2014 indgik
1.019 kontrakter med en kontraktsum under 250.000 kr. Dette svarer til 25,9 % af den sam-
lede kontraktsum og 77 % af kontrakterne.
54. For kontrakter under 250.000 kr. har Udenrigsministeriet valgt ikke at stille proceskrav
med henblik på at sikre, at indkøbet sker bedst og billigst. Således er det ifølge ministeriets
retningslinjer op til den enkelte indkøber, hvordan vedkommende vil sikre, at indkøbet sker
bedst og billigst.
Udenrigsministeriet har dog oplyst, at de i forbindelse med undervisningen af lokalansatte
og udsendte medarbejdere orienterer om, at der også kan indhentes flere tilbud ved kontrak-
ter under 250.000 kr., ligesom ministeriet opfordrer dem til at søge rådgivning hos kolleger
i forbindelse med priser ved køb af lignende ydelser. Derudover har ministeriet oplyst, at ind-
køberne gennem deres arbejde med udbud, annoncering og indhentning af tilbud i forbindel-
se med kontrakter over 250.000 kr. har et godt kendskab til markedet.
Ifølge ministeriet er det imidlertid også meget usikkert, om man vil få mere for pengene,
hvis man konkurrenceudsatte de små kontrakter. Ministeriet vurderer således, at loftet på
250.000 kr. og brug af direkte rekruttering generelt medfører billigere ydelser, bl.a. fordi det
giver større sikkerhed for, at konsulenterne leverer kvalitetsprodukter, og fordi det tvinger or-
dregiver til at fokusere på det essentielle i opgaven. Ministeriet har desuden oplyst, at mini-
steriet har svært ved at se, hvorfor det skulle være nødvendigt at gennemføre udbud under
250.000 kr., så længe kontrakterne kun udgør ca. 26 % af den samlede kontraktsum.
Konsulentkøb mellem
250.000 kr. og 500.000 kr.
Konsulentkøb under
250.000 kr. og over 500.000 kr.
Udenrigsministeriet har udar-
bejdet et
evalueringsskema,
der skal anvendes til vurdering
og sammenligning af de konsu-
lenter, der byder på en opgave.
Det fremgår af evalueringsske-
maet, at konsulenternes faglig-
hed skal vægte 80 %, og prisen
skal vægte 20 %, når konsulen-
terne vurderes.
Kontraktsum for kontrakter
under 250.000 kr. i forhold til
den samlede kontraktsum
25,9 %
Konsulentkøb under 250.000 kr.
Konsulentkøb over 250.000 kr.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0026.png
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
19
55. Rigsrevisionen er enig i, at det vil være administrativt tungt at udbyde alle kontrakter un-
der 250.000 kr., ikke mindst i lyset af at de udgør 77 % af Udenrigsministeriets kontrakter.
Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at en mere fleksibel ordning, hvor indkøber med
jævne mellemrum afprøver markedet ved at indhente flere tilbud, vil gøre indkøber bedre i
stand til at fastlægge en realistisk pris og give ministeriet større sikkerhed for, at prisen er i
overensstemmelse med markedsprisen.
Resultater
56. Udenrigsministeriet har i alt indgået 1.190 kontrakter under 500.000 kr., svarende til
36,4 % af den samlede kontraktsum og 90 % af alle kontrakter. For at sikre, at indkøbet sker
bedst og billigst, stiller ministeriet for kontrakter mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. krav om,
at indkøber skal indhente 3 tilbud, og stikprøvegennemgangen viser, at ministeriet i 17 af de
18 udvalgte kontrakter har indhentet tilbud i overensstemmelse med retningslinjerne. For
kontrakter under 250.000 kr. er det op til den enkelte indkøber, hvordan vedkommende vil si-
kre, at indkøbet sker bedst og billigst, og ministeriet oplyser, at de vurderer, at den bedste og
billigste løsning for ministeriet er ved direkte rekruttering. Det er dog Rigsrevisionens vurde-
ring, at det vil gøre indkøber bedre i stand til at fastsætte en realistisk pris og give ministeriet
større sikkerhed for, at prisen er i overensstemmelse med markedsprisen, hvis ministeriet
også for små kontrakter afprøvede markedet med jævne mellemrum.
3.4. Udenrigsministeriets dokumentation af sine konsulentkøb
57. Vi har undersøgt, om Udenrigsministeriet har dokumenteret, at ministeriets konsulent-
køb er sket i overensstemmelse med reglerne om konkurrenceudsættelse, de forvaltnings-
retlige principper og ministeriets retningslinjer.
58. I henhold til de forvaltningsretlige principper skal ordregiver sørge for, at indkøbsproces-
sen gennemføres på et sagligt grundlag, og at dette i fornødent omfang er dokumenteret.
De forvaltningsretlige principper er afspejlet i ministeriets notits om procedurer for tildeling
af kontrakter under tærskelværdien for EU-udbud, og det fremgår bl.a. heraf, at udbudsdi-
rektivets principper om ligebehandling og gennemsigtighed gælder, uanset kontraktens vær-
di. Derudover fremgår det af Udenrigsministeriets retningslinjer, at indkøber skal efterleve de
forvaltningsretlige principper, herunder dokumentere, at det enkelte konsulentkøb er spar-
sommeligt. Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at indkøber forud for indkøbet skal
overveje, hvordan opgaven skal udføres (ved ekstern konsulentbistand, omprioritering, re-
kruttering eller kompetenceudvikling) for at sikre den mest økonomisk fordelagtige løsning
for ministeriet.
59. Det er Rigsrevisionens vurdering, at følgende som minimum skal dokumenteres, når
Udenrigsministeriet køber konsulentbistand, hvis der ikke skal kunne rejses tvivl om, at ind-
købsprocessen er sket på et sagligt grundlag, og at indkøber har sikret den mest økonomisk
fordelagtige løsning for ministeriet:
grundlaget for beslutningen om at løse opgaven ved hjælp af ekstern konsulentbistand
og ikke ved hjælp af omprioritering, rekruttering eller kompetenceudvikling
grundlaget for udvælgelsen af konsulenten
final report eller completion letter, der dokumenterer, at købet er afsluttet, og leverancen
er modtaget.
Final report
og
completion
letter
dokumenterer, at købet
er afsluttet, og leverancen er
modtaget. Ifølge Udenrigsmini-
steriets retningslinjer skal ind-
køber sende completion letter
til kontraktsekretariatet, som
dernæst sørger for at udbetale
det resterende kontraktbeløb.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0027.png
20
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
60. Vi har undersøgt, om ovenstående er dokumenteret og fremgår af journalsagen i vores
stikprøve på 70 sager.
I forhold til grundlaget for beslutningen om at løse opgaven ved hjælp af konsulentbistand
frem for omprioritering, rekruttering eller kompetenceudvikling viser gennemgangen, at det
ikke i nogen af sagerne er beskrevet, hvilke overvejelser der ligger til grund for beslutningen.
Derudover viser gennemgangen, at grundlaget for udvælgelsen af konsulenten er dokumen-
teret i 34 ud af de 70 sager. I 34 af de 36 sager, hvor der ikke findes dokumentation, vedrø-
rer det kontrakter under 250.000 kr., hvor det ifølge Udenrigsministeriets retningslinjer er til-
strækkeligt at indhente ét tilbud. Ifølge ministeriets retningslinjer bør ministeriet dog gene-
relt kunne dokumentere, at indkøbet er sket sparsommeligt, og Rigsrevisionen vurderer, at
det er særligt vigtigt at sikre, at der er gennemsigtighed omkring de mindre køb, som gen-
nemføres uden at blive konkurrenceudsat.
61. Med hensyn til dokumentationen for, at Udenrigsministeriet har modtaget leverancen, vi-
ser gennemgangen, at der i 62 af de 70 sager lå dokumentation i form af final reports eller
completion letter på sagen.
62. Rigsrevisionens tidligere undersøgelser af anvendelsen af konsulenter har vist, at man-
ge statslige institutioner ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer deres beslutninger i forbindel-
se med brugen af konsulenter. Dette gælder også for Udenrigsministeriet. Rigsrevisionen
vurderer derfor, at ministeriet bør forbedre dokumentationen, så ministeriet kan dokumente-
re, at alle konsulentydelser er købt i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og
ministeriets retningslinjer. Rigsrevisionen finder desuden, at en bedre dokumentation af ind-
købernes erfaringer med priser og med konsulenterne vil kunne tjene et vigtigt internt formål
i ministeriet, da ministeriet som følge af sin rokeringsordning risikerer et betydeligt videns-
tab, hver gang medarbejdere rokerer.
Resultater
63. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet generelt har dokumenteret grundlaget for
udvælgelsen af konsulenten i de kontrakter, som ministeriet har konkurrenceudsat, men
at grundlaget for udvælgelsen af konsulenten ikke er dokumenteret for kontrakter under
250.000 kr. Derudover viser undersøgelsen, at de overvejelser, der ligger til grund for at væl-
ge ekstern konsulentbistand, ikke er dokumenteret i nogen af de 70 sager.
3.5. Tværgående analyser af Udenrigsministeriets konsulentkøb
64. Vi har gennemført en række tværgående analyser af kontrakterne i Udenrigsministeriets
kontraktdatabase for at belyse forskellige aspekter af Udenrigsministeriets samlede konsu-
lentkøb.
Vi har i den forbindelse undersøgt:
grænseværdiernes betydning for indkøbers dimensionering af opgaven og beregning af
kontraktværdien
Udenrigsministeriets praksis og eventuelle mønstre i forbindelse med budgetudvidelser
spredningen i Udenrigsministeriets anvendelse af konsulenter.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0028.png
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
21
Dimensioneringen af opgaven og beregningen af kontraktværdien
65. Vi har undersøgt, hvordan Udenrigsministeriets 430 kontrakter fra 2014 fordeler sig i
forhold til kontrakternes budgetterede kontraktsum, for at belyse grænseværdiernes betyd-
ning for indkøbers dimensionering af opgaven og beregning af kontraktværdien. Figur 3 vi-
ser ministeriets kontrakter op til 1 mio. kr. fordelt på budgetteret kontraktsum.
Figur 3. Kontrakter fra 2014 fordelt på budgetteret kontraktsum
(Kr.)
1.000.000
900.000
800.000
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
0
53
50
103
100
153
150
203
200
253
250
303
300
353
350
403
400
250.000 kr.-grænsen
500.000 kr.-grænsen
900.000 kr.-grænsen
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Udenrigsministeriets kontraktdatabase.
Det fremgår af figur 3, at der er forholdsvis mange kontrakter tæt på 250.000 kr., som er mi-
nisteriets grænse for indhentning af 3 tilbud. Derudover viser figuren, at der også er relativt
mange kontrakter lige under grænseværdierne for annoncering og udbud.
66. Ifølge Udenrigsministeriets egen opgørelse medførte indførelsen af kravet om at indhen-
te 3 tilbud, at andelen af kontrakter mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. i løbet af 2011 og
2012 faldt fra 49 % til 12 %, mens andelen af kontrakter under 250.000 kr. steg fra 43 % til
79 %. I marts 2013 indskærpede kontraktsekretariatet derfor bl.a. over for kontorerne i hjem-
metjenesten og repræsentationerne, at det var vigtigt, at de ikke reducerede konsulenternes
opgaver så meget, at det gik ud over kvaliteten af udviklingsbistanden.
Vores undersøgelse viser, at niveauet stort set ikke har ændret sig siden 2012, idet ande-
len af kontrakter mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. udgjorde 13 %, og andelen af kontrak-
ter under 250.000 kr. udgjorde 77 % i 2014. Rigsrevisionen finder derfor, at ministeriet bør
vurdere, om den nuværende praksis kompromitterer kvaliteten af bistanden, og om det fx
skal give anledning til ændringer i retningslinjerne for konkurrenceudsættelse.
Budgetudvidelser
67. Ifølge Udenrigsministeriets retningslinjer har indkøber mulighed for at udvide den bud-
getterede kontraktværdi med op til 50 %, efter opgaven er igangsat, medmindre den ende-
lige kontraktsum dermed passerer ministeriets interne udbudsgrænse på 900.000 kr. Alle
budgetudvidelser skal dog begrundes og godkendes af kontraktsekretariatet, før ekstraop-
gaven påbegyndes.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0029.png
22
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
68. Vi har undersøgt, hvor mange konsulentkøb der har fået udvidet budgettet, efter opga-
ven er igangsat, og om der er et mønster i, hvilke kontrakter der bliver budgetudvidet.
69. Undersøgelsen viser, at 264 kontrakter, svarende til 19 %, blev budgetudvidet. Blandt de
kontrakter, der blev budgetudvidet, var der 50 %, som med budgetudvidelsen passerede
grænseværdierne. Tabel 2 viser, hvor mange kontrakter fra perioden 2012-2014 der med
budgetudvidelsen passerede ministeriets interne grænse for udbud, grænsen for annonce-
ring og grænsen for indhentning af tilbud.
Tabel 2. Kontrakter fra perioden 2012-2014, der med en budgetudvidelse har passeret
Udenrigsministeriets interne udbudsgrænse, annonceringsgrænsen eller grænsen
for indhentning af tilbud
(Antal)
Internationale
Kontrakter, der har passeret Udenrigs-
ministeriets interne udbudsgrænse
Kontrakter, der har passeret annonce-
ringsgrænsen
Kontrakter, der har passeret Udenrigs-
ministeriets interne grænse for indhent-
ning af tilbud
I alt
14
21
Lokale
0
2
I alt
14
23
86
121
9
11
95
132
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Udenrigsministeriets kontraktdatabase.
Det fremgår af tabel 2, at 14 internationale kontrakter oversteg 900.000 kr., hvilket betyder,
at de havde passeret ministeriets interne udbudsgrænse, hvis kontraktsummen fra begyn-
delsen havde omfattet opgaven i sin helhed. Én af de 14 kontrakter var dog indgået under
en rammeaftale. Derudover passerede i alt 23 kontrakter annonceringsgrænsen, mens 95
kontrakter overskred grænsen for indhentning af tilbud.
70. Undersøgelsen viser, at de 13 kontrakter, der med budgetudvidelser har passeret Uden-
rigsministeriets interne udbudsgrænse, og som ikke er indgået under en rammeaftale, er
godkendt af kontraktsekretariatet. Ministeriet har dermed ikke overholdt sine egne retnings-
linjer om, at kontrakterne med budgetudvidelsen ikke må overstige den interne udbuds-
grænse.
71. Udenrigsministeriet har oplyst, at de i forbindelse med budgetudvidelsen kræver en skrift-
lig forklaring fra indkøber om årsagen til kontraktændringen, så ministeriet kan vurdere:
om indkøber allerede ved kontraktens indgåelse kunne have forudset de omstændighe-
der, som nødvendiggør ændringen, og derfor burde have udformet kontrakten i henhold
til det samlet set højere budget
om ydelsen kan adskilles fra den oprindelige kontrakt uden væsentlige ulemper for den
ordregivende myndighed
om ydelsen er absolut nødvendig af hensyn til kontraktens fuldstændige gennemførelse.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0030.png
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
23
Ministeriets krav til budgetudvidelser og de overvejelser, kontraktsekretariatet skal gøre sig,
når de godkender anmodninger om budgetudvidelser, fremgår ikke af ministeriets retnings-
linjer. Ministeriet har dog medgivet, at det – også til hjælp for nye kolleger – godt kunne frem-
gå af retningslinjerne. Boks 4 viser eksempler på begrundelser for budgetudvidelser.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ BEGRUNDELSER FOR BUDGETUDVIDELSER
Vi har i stikprøven gennemgået i alt 30 begrundelser for budgetudvidelser. Gennemgangen viser, at
begrundelserne for udvidelsen typisk er, at konsulenterne ikke har nået opgaven inden for den afsat-
te tid og derfor skal honoreres for flere timer eller have dækket flere rejseudgifter, eller at indkøber er
blevet opmærksom på flere delopgaver, som ligger i forlængelse af den oprindelige opgave. Begrun-
delserne er fx:
”Opgaven har krævet større tidsmæssigt forbrug end oprindeligt antaget på grund af bl.a. øget side-
antal i organisationernes afrapportering, antallet af workshops samt flere indsigelser end antaget”.
”Der kræves yderligere rejser til Harare (hovedstaden i Zimbabwe), som ikke kunne forudses i den
oprindelige kontrakt”.
”Skal dække uforudsete opgaver både i forbindelse med designteamets endelige rapport og i forbin-
delse med uforudsete behov for rejser”.
”Behov for udarbejdelse af et dokument (konceptnote), som ikke var en del af de oprindelige TOR”.
Kilde: Udenrigsministeriets kontraktdatabase.
72. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet i modstrid med eg-
ne retningslinjer har godkendt budgetudvidelserne, selv om de passerede grænserne for ud-
bud. Derudover finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at det ikke er dokumenteret,
at indkøber i forbindelse med anmodningen om budgetudvidelse har redegjort for, i hvilket
omfang udvidelsen lever op til ministeriets betingelser, og at kontraktsekretariatet ikke har
dokumenteret deres vurderinger og konklusioner.
73. Udenrigsministeriet har oplyst, at kravet i ministeriets retningslinjer om, at kontrakterne
med budgetudvidelsen ikke må overstige udbudsgrænsen, er en overimplementering af ud-
budsreglerne, som er fastlagt ud fra et forsigtighedshensyn. Ministeriet har endvidere oplyst,
at de i forbindelse med den kommende revision af retningslinjerne som følge af den nye ud-
budslov vil præcisere, at budgetudvidelser godt kan overstige tærskelværdien, så længe
ændringen ikke er væsentlig.
Ministeriet har desuden oplyst, at dokumentationen af kontraktsekretariatets vurdering og
sekretariatets konklusion med fordel kan forbedres.
74. Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, hvordan kontrakter fra 2014, der har udvidet
budgettet, fordeler sig i forhold til den budgetterede kontraktsum, jf. figur 4.
Overimplementering
henviser
til, at et medlemsland gennem
sin lovgivning eller en myndig-
hed gennem sin praksis eller
retningslinjer vælger at gå vide-
re end det, et direktiv kræver.
Den 1. januar 2016 træder en
ny udbudslov i kraft. Loven im-
plementerer det reviderede ud-
budsdirektiv, som skal være im-
plementeret i medlemslandene
senest i april 2016.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0031.png
24
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
Figur 4. Andel af kontrakter, der budgetudvides, fordelt på kontraktsum
0-240.000 kr.
240.000-250.000 kr.
8%
34 %
92 %
66 %
Kontrakter uden budgetudvidelse
Kontrakter med budgetudvidelse
Kilde: Rigsrevisionens gennemgang af Udenrigsministeriets kontraktdatabase.
Det fremgår af figur 4, at kun 8 % af kontrakterne under 240.000 kr. blev budgetudvidet,
mens det var tilfældet for hele 34 % af kontrakterne mellem 240.000 kr. og 250.000 kr.
Samme mønster gælder for kontrakter mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. Her blev 14 % af
kontrakterne mellem 250.000 kr. og 450.000 kr. og 37 % af kontrakterne mellem 450.000 kr.
og 500.000 kr. budgetudvidet. Gennemgangen viser således, at risikoen for budgetudvidel-
se stiger, jo tættere kontraktværdien kommer på Udenrigsministeriets grænse for indhent-
ning af tilbud og på annonceringsgrænsen.
75. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriets grænseværdier har indflydelse på, hvor-
dan indkøber dimensionerer opgaven og beregner kontraktværdien, og at kontrakterne lige
under ministeriets grænse for indhentning af tilbud samt annoncerings- og udbudsgrænsen
relativt ofte bliver sat for lavt. Rigsrevisionen finder derfor, at ministeriet løbende bør holde
øje med, om ministeriets grænse for indhentning af tilbud samt annoncerings- og udbuds-
grænsen påvirker dimensioneringen af opgaven på en uhensigtsmæssig måde, da kvaliteten
af udviklingsbistanden ifølge ministeriet selv i vid udstrækning afhænger af det input, mini-
steriet køber eksternt. Desuden finder Rigsrevisionen, at Udenrigsministeriet bør analysere
budgetudvidelserne for at få indblik i årsagerne til budgetudvidelserne og grundlag for at vur-
dere, om udvidelserne anvendes efter hensigten.
Spredningen i anvendelsen af konsulenter
76. Spredningen i anvendelsen af konsulenter kan være en indikator for, om konsulenterne
har lige adgang til at byde på konsulentopgaverne. Vi har derfor undersøgt, om Udenrigs-
ministeriet forsøger at sikre en vis spredning i anvendelsen af konsulenter. Undersøgelsen
omfatter kun de 320 internationale kontrakter fra 2014.
77. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet hvert år udarbejder en opgørelse over de 20
mest anvendte konsulentfirmaer, der viser antallet af kontrakter og det samlede konsulent-
køb hos konsulentfirmaerne. Opgørelserne viser, at ministeriet i perioden 2012-2014 har
købt mellem 15 % og 30 % af konsulentydelserne hos ministeriets største leverandør.
78. Vi har undersøgt, i hvilket omfang Udenrigsministeriet anvender de samme personer til
at varetage flere konsulentopgaver, når de hyrer internationale konsulenter til kontrakter un-
der EU’s tærskelværdi. For hvert af de 3 undersøgelsesår viser undersøgelsen, at ministe-
riet for langt de fleste konsulenters vedkommende kun anvendte dem én gang. Således an-
vendte ministeriet i 2014 i alt 418 forskellige konsulenter, hvor kun 65 havde mere end én
kontrakt, og 7 konsulenter havde 5 eller flere kontrakter.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0032.png
UDENRIGSMINISTERIETS KØB AF KONSULENTYDELSER
25
Med hensyn til udbudskonsulenterne er der dog mange gengangere. Således blev 3 udbuds-
konsulenter anvendt mere end 4 gange i 2014, hvilket også betød, at Udenrigsministeriets
honorarer til hver af de 3 udbudskonsulenter beløb sig til mere end 800.000 kr. i 2014.
79. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriets kontraktsekretariat hyrer udbudskonsulen-
ter til at bistå med udbudsprocessen og kvalitetssikre udbudsmaterialet, når de i henhold til
udbudsdirektivet skal udarbejde udbud. Således hyrede ministeriet udbudskonsulenter 20
gange for i alt ca. 3,3 mio. kr. i 2014. De enkelte kontrakter havde en kontraktværdi på mel-
lem 96.000 kr. og 250.000 kr. og blev derfor indgået uden nogen form for konkurrenceudsæt-
telse.
Stikprøvegennemgangen viser, at de opgaver, som udbudskonsulenterne varetager, er for-
holdsvist standardiserede, og Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet bør overveje, om ud-
budskonsulenternes opgaver er så ensartede, at de burde indkøbes samlet, eller om ydel-
serne har så vedvarende karakter, at de ifølge ministeriets egne retningslinjer ikke bør løses
af konsulenter, men af fastansat personale.
80. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet holder øje med spredningen på de konsu-
lentfirmaer, de anvender mest. Derudover viser vores gennemgang, at ca. 85 % af konsu-
lenterne varetog én opgave for ministeriet, mens 15 % af konsulenterne havde 2 eller flere
kontrakter med ministeriet inden for samme år.
Dette viser efter Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriet generelt forsøger at sikre
lige adgang til at byde på konsulentopgaverne.
Resultater
81. Undersøgelsen viser, at 19 % af alle kontrakterne er blevet budgetudvidet, og at der – i
modstrid med Udenrigsministeriets retningslinjer – er 13 kontrakter, der med budgetudvidel-
sen har passeret ministeriets udbudsgrænse. Derudover viser undersøgelsen, at det ikke
er dokumenteret, at budgetudvidelserne lever op til ministeriets betingelser. Endelig viser
undersøgelsen, at ministeriets grænse for indhentning af tilbud og annonceringsgrænsen
påvirker dimensioneringen af opgaven og beregningen af kontraktværdien, så kontrakter
lige under grænseværdierne relativt ofte bliver budgetudvidet.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet i overensstemmelse med de forvalt-
ningsretlige principper også stiller krav om indhentning af tilbud for kontrakter, der ligger un-
der den lovpligtige annonceringsgrænse. Rigsrevisionen vurderer dog samtidig, at undersø-
gelsen viser, at der er behov for at overvåge, hvordan ministeriets grænse for indhentning af
tilbud påvirker dimensioneringen af opgaven og omfanget af budgetudvidelser. Derudover
finder Rigsrevisionen, at ministeriet i det hele taget bør styrke den tværgående monitorering
med henblik på at vurdere, om det samlede indkøb af konsulentydelser kan optimeres, og
om ministeriets retningslinjer vedrørende konkurrenceudsættelse fungerer efter hensigten.
Kontraktværdien af
ensartede
ydelser
skal lægges sammen,
når det vedrører det samme
indkøb, og må dermed ikke op-
deles for at undgå udbud.
Rigsrevisionen, den 2. december 2015
Lone Strøm
/Lene Schmidt
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0033.png
26
METODE
Bilag 1. Metode
Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om Udenrigsministeriet sikrer en strate-
gisk og sparsommelig anvendelse af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden. Vi
besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Sikrer Udenrigsministeriet en strategisk anvendelse og styring af konsulentkøbene?
Sikrer Udenrigsministeriet, at deres konsulentydelser bliver købt bedst og billigst?
Undersøgelsen omhandler perioden 2012-2014, da den tager udgangspunkt i ministeriets
kontraktdatabase, som blev taget i anvendelse i januar 2012. Undersøgelsen bygger på føl-
gende:
Gennemgang af dokumenter.
Brevveksling og møder med Udenrigsministeriet.
Tværgående analyser af de i alt 1.323 kontrakter i kontraktdatabasen for 2012-2014.
Stikprøvegennemgang af 70 udvalgte kontrakter fra 2014.
Gennemgang af EU’s udbudsportal (TED-databasen) og Konkurrence- og Forbruger-
styrelsens udbudsportal (udbud.dk) for perioden 2012-2014 for at undersøge, om Uden-
rigsministeriets kontrakter over annonceringsgrænsen i tilbudsloven er annonceret, og
om kontrakter over tærskelværdien i EU’s udbudsdirektiv er udbudt.
Gennemgang af konsulentydelserne i alle internationale kontrakter indgået i 2014 i for-
hold til Udenrigsministeriets programcyklus.
Vi har i forbindelse med undersøgelsen ligeledes hentet inspiration hos og afholdt møde
med Hanne Foss Hansen, Københavns Universitet.
Dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter i forbindelse med undersøgelsen. Dokumenterne
omfatter regelgrundlaget for myndigheders køb af konsulentydelser og Udenrigsministeri-
ets interne retningslinjer, herunder:
EU’s udbudsdirektiv, tilbudsloven og de forvaltningsretlige principper
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger om annoncering og udbud m.m.
Udenrigsministeriets vejledninger for køb af konsulenter
diverse interne notater, som ministeriet har udleveret til os.
Formålet med gennemgangen har været at afklare, hvilke eksterne krav der er til ministeri-
ets håndtering af køb og anvendelse af konsulenter, og belyse, hvordan disse er omsat til
interne retningslinjer i Udenrigsministeriet.
Møder og interviews
Vi har afholdt flere møder med Udenrigsministeriet med det formål at belyse ministeriets for-
retningsgange ved køb af konsulentydelser samt ministeriets styring, anvendelse og monito-
rering af det samlede konsulentkøb.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0034.png
METODE
27
Registerdata
Undersøgelsen bygger i vid udstrækning på analyser af kontrakterne i Udenrigsministeriets
kontraktdatabase for perioden 2012-2014, jf. nedenfor.
Kontrakter i Udenrigsministeriets kontraktdatabase
2012
Antal
Internationale kontrakter
Lokale kontrakter
I alt
340
49
389
Kr.
193.551.473
7.215.246
200.766.719
Antal
331
173
504
2013
Kr.
174.705.279
28.945.638
203.650.917
Antal
320
110
430
2014
Kr.
253.289.517
19.758.363
273.047.880
Antal
991
332
1.323
2012-2014
Kr.
621.546.269
55.919.247
677.465.516
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Udenrigsministeriets kontraktdatabase.
Nogle analyser (analysen af Udenrigsministeriets overblik over sine konsulentkøb, analy-
sen af konsulentkøb omfattet af lovbestemte krav og analysen af konsulentkøb omfattet af
ministeriets interne retningslinjer) bygger på alle kontrakterne i databasen. Andre analyser
(de tværgående analyser af dimensioneringen af opgaven og beregningen af kontraktvær-
dien samt analysen af budgetudvidelser) bygger kun på kontrakterne fra 2014. Endelig er
der analyser (analysen af ministeriets anvendelse af konsulenter og analysen af sprednin-
gen i anvendelsen af konsulenter), som kun bygger på internationale kontrakter fra 2014.
Stikprøve
Stikprøvegennemgangen omfatter 70 internationale kontrakter med tilhørende dokumenta-
tion. Stikprøven omfatter ikke lokale kontrakter, da Udenrigsministeriets registrering af dis-
se i løbet af undersøgelsen har været mangelfuld og usikker. Kontrakterne er alle fra 2014,
og kontrakternes værdi fordeler sig fra 65.335 kr. til 14,7 mio. kr. Herudover dækker de ud-
valgte kontrakter alle dele af projektcyklussen (forberedelse, formulering, appraisal, imple-
mentering, review og evaluering), ligesom vi har taget højde for, hvilket kontor i ministeriet
der har iværksat konsulentkøbene. Med udgangspunkt heri har vi særligt udvalgt kontrakter,
der efterfølgende blev budgetudvidet, og kontrakter, hvor samme konsulent blev anvendt
flere gange. Kontrakterne er altså ikke tilfældigt udvalgt i alle henseender.
Tabellen nedenfor viser, hvordan stikprøvens kontrakter fordeler sig i forhold til kontraktværdi-
en og de forskellige faser af projektcyklussen. Den samlede kontraktsum var ca. 273 mio. kr.
i 2014, og den samlede kontraktsum af kontrakterne i stikprøven var 69,4 mio. kr., svarende
til ca. 25 % af den samlede kontraktsum.
Rigsrevisionens stikprøve
Udvalgte
kontrakter
fra 2014
Under 250.000 kr.
250.000-500.000 kr.
500.000-998.019 kr.
Over 998.019 kr.
35
17
10
8
Fordeling i Udenrigsministeriets projektcyklus
Forbe-
redelse
7
1
0
0
Formulering
af program
10
9
3
0
Appraisal
Implemen-
tering og
review
12
5
4
6
Evaluering
Beløb
Budget-
udvidelse
3
2
1
0
3
0
2
2
7.790.944 kr.
7.159.384 kr.
8.054.373 kr.
46.398.035 kr.
17
10
4
1
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af 70 udvalgte kontrakter.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0035.png
28
METODE
I stikprøvegennemgangen har vi gennemgået de oplysninger, der er registreret i kontrakt-
databasen, ministeriets projektdatabase (PDB), ministeriets økonomisystem (FMI) og mini-
steriets journalsystem (UM ARK/F2). Det gennemgåede materiale omfatter kontrakterne,
inkl. TOR, eventuelt udbudsmateriale, bevillingsnotitser, intern mailkorrespondance og kor-
respondance med konsulenterne.
Gennemgang af udbudsportaler
Ud over den stikprøvevise gennemgang af sager har vi gennemgået alle kontrakter, der er
indgået i perioden 2012-2014, og som har en kontraktsum over 500.000 kr., for at vurdere,
om disse var annonceret eller udbudt i overensstemmelse med gældende lovgrundlag i hen-
holdsvis tilbudsloven og EU’s udbudsdirektiv. Kontrollen er foretaget ved en gennemgang af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsportal (udbud.dk) og EU’s udbudsportal (TED-
databasen). Vi har derudover indhentet redegørelser fra Udenrigsministeriet vedrørende de
sager, som har en kontraktværdi over annoncerings- og udbudsgrænsen, men som ikke var
annonceret eller udbudt.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0036.png
ORDLISTE
29
Bilag 2. Ordliste
Appraisal
En kvalitetssikringsproces i Udenrigsministeriet, hvor eksperter i ministeriet gennemgår
og vurderer gennemførligheden af et bistandsprogram og giver anbefalinger til eventu-
elle justeringer i programmet umiddelbart før den endelige godkendelse af programmet.
Completion letter og final report dokumenterer, at konsulentkøbet er afsluttet, og leve-
rancen er modtaget.
Før et program over 37 mio. kr. formuleres, forelægges konceptnoten for Danidas pro-
gramkomité med henblik på en tidlig kvalitetssikring. Herefter formuleres programmet, og
det endelige programdokument forelægges Danidas bevillingskomité. Der er både en
ekstern og en intern bevillingskomité. Den eksterne er ansvarlig for bevillingsforslag over
37 mio. kr., mens den interne er ansvarlig for bevillingsforslag over 5 mio. kr. og op til 37
mio. kr. Bevillingskomitéerne indstiller bevillingerne til udenrigsministerens endelige god-
kendelse.
Direktivet indeholder regler om, hvordan en ordregiver skal gå frem, når ordregiveren
vil indgå kontrakt om køb af varer og tjenesteydelser. Reglerne i udbudsdirektivet bety-
der overordnet set, at ordregivere – forud for indgåelse af kontrakter om varer og tjene-
steydelser – som udgangspunkt har pligt til at udbyde kontrakten, når kontraktens vær-
di overstiger en nærmere angivet tærskelværdi. Udbudspligten skal styrke konkurrencen
om offentlige kontrakter og varetage EU’s indre marked og reglerne om fri bevægelig-
hed for bl.a. varer og tjenesteydelser.
Er ifølge Udenrigsministeriets definition konsulenter, der er etableret i industrialiserede
lande.
En beskrivelse af en planlagt bevilling på over 37 mio. kr., der forelægges Danidas pro-
gramkomité, inden formuleringen af programdokumentet iværksættes.
Beskriver udviklingssamarbejdet med de enkelte prioritetslande.
Er ifølge Udenrigsministeriets definition konsulenter, der er etableret i modtagerlandet
eller et af dets nabolande.
Alle virksomheder, der er omfattet af statens Indkøbsprogram, skal indberette deres ind-
køb til Moderniseringsstyrelsens indkøbsdatabase. Formålet med indkøbsprogrammet
og -databasen er at understøtte og forankre en effektivisering af offentlige indkøb og
skabe grundlag for at indgå forpligtende fællesstatslige indkøbsaftaler.
Er et land, hvor Danmark er til stede med et langsigtet perspektiv og med politisk og fi-
nansiel tyngde. Danmark har 21 prioritetslande (i 2015).
Udmøntningen af udviklingsbistanden i et konkret program, der beskriver programmets
komponenter. Der er typisk flere programmer i hvert land.
En aftale, der er indgået mellem én eller flere ordregivende myndigheder og én eller fle-
re økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal
indgås i løbet af en given periode. Når selve rammeaftalen har været sendt i udbud, kan
de konkrete aftaler indgås uden et nyt udbud – også selv om kontraktværdien af den kon-
krete aftale overskrider tærskelværdien. Den udbudte rammeaftale indebærer ikke en
endelig forpligtelse til at aftage bestemte mængder på bestemte tidspunkter.
Periodiske vurderinger af igangværende programmers performance og resultater – her-
under om konsulenterne yder det, de bliver betalt for. Reviews inkluderer en gennem-
gang af resultater, fremgang, udfordringer og eventuelle risici og bidrager samtidig til et
løbende realitetstjek af, om programmets monitoreringsmekanismer fungerer optimalt.
Completion letter og final report
Danidas programkomité og
bevillingskomitéer
EU’s udbudsdirektiv
Internationale konsulenter
Konceptnote
Landeprogram
Lokale konsulenter
Moderniseringsstyrelsens
indkøbsdatabase
Prioritetsland
Programdokument
Rammeaftale
Review
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden
1578105_0037.png
30
ORDLISTE
Sparsommelighed
Med sparsommelighed mener vi, at institutionen undersøger markedsmulighederne for-
ud for indkøb, fx ved at indhente flere tilbud, og udnytter stordriftsfordele ved at købe
ensartede varer og tjenesteydelser på tværs af institutionen og dermed køber bedst og
billigst ind.
Regulerer indkøb af varer og tjenesteydelser og indeholder en pligt for offentlige myndig-
heder til at annoncere indkøb af varer og tjenesteydelser mellem 500.000 kr. og EU’s
tærskelværdi på 998.019 kr. Annonceringspligten indebærer, at myndigheden som mi-
nimum offentliggør en annonce på udbud.dk, der indeholder krav til tilbudsgiver, kon-
taktperson og tidsfrist.
En beskrivelse af konsulentens opgave og forventede leverance samt kravene til kon-
sulentens kompetencer. TOR er et centralt dokument og er altid et bilag til den indgå-
ede kontrakt.
Angiver den kontraktværdi, hvor EU’s udbudsdirektiv træder i kraft.
Fra 1. april 2012 skal indkøb af tjenesteydelser med en værdi over 500.000 kr. annon-
ceres på udbudsplatformen udbud.dk. Før 1. april 2012 skulle indkøb af tjenesteydelser
med en værdi over 500.000 kr. annonceres i pressen eller i et elektronisk medie. Uden-
rigsministeriet offentliggjorde før 1. april 2012 sine køb af konsulentydelser på Danida
Contracts hjemmeside.
Konsulenter, der skal bistå med at gennemføre udbud efter reglerne herom i EU’s ud-
budsdirektiv.
Er et kontor i hjemmetjenesten med ca. 30 udviklingsfaglige specialister, som bl.a. yder
teknisk rådgivning og kvalitetssikrer udviklingsbistanden.
Tilbudsloven
TOR
Tærskelværdi
Udbud.dk
Udbudskonsulenter
UFT (Udviklingsfaglig Tjeneste)