URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 58
Offentligt

REFERAT

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 19. november 2015

Til stede:

Medlemmer:

Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (formand)

Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS

Sekretariatsleder Lars Udsholdt, DMR-U

Programkoordinator Rolf Hernø, Care Danmark

Sektionsleder Julie Koch, Red Barnet

Institutleder Helle Samuelsen, Københavns Universitet

Konsulent Jens Erik Ohrt, LO (pkt. 1-5)

Direktør Jan Laustsen, Landbrug & Fødevarer (pkt. 1-2)

Chefkonsulent Tine Bork, Håndværksrådet

Udenrigsministeriet: Udenrigsminister Kristian Jensen (pkt. 6)

Direktør for udviklingspolitik Martin Bille Hermann

Chef for Center for Global Udvikling og Samarbejde Morten Jespersen

Kontorchef Nathalia Feinberg, chefkonsulent Maria Ana Petrera og

kontorfuldmægtig Mette Brink Madsen, Kontor (UGS)

Pkt. 2

Ambassadør Mette Thygesen, souschef Anne Maria Madsen og pro-

grammedarbejder Signe Schelde, Ambassaden Addis Ababa

Kontorchef Birgitte Markussen, chefkonsulent Malene Agnes Hedlund

og seniorrådgiver Jens Møllenbach, Kontoret for Afrika

Kontorchef Sus Ulbæk og chefkonsulent Peter Jul Larsen, Evaluerings-

enheden

Souschef Frank Rothaus Jensen og specialkonsulent Fenja Yamaguchi-

Fasting, Ambassaden Bamako

Kontorchef Birgitte Markussen, chefkonsulent Anna Kjær og fuldmæg-

tig Henriette Pia Meldgaard Kristensen, Kontoret for Afrika

Ambassadør Bo Jensen og chefkonsulent Refika Büyükarslan,

Ambassaden Ouagadougou

Kontorchef Birgitte Markussen, chefkonsulent Anna Kjær og fuldmæg-

tig Henriette Pia Meldgaard Kristensen, Kontoret for Afrika

Pkt. 3

Pkt. 4

Pkt. 5

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

Dagsordenspunkt 1: Opsamling fra forrige møde samt nyt fra Bevillingskomiteen

Udviklingspolitisk direktør foreslog, at man drøftede forhandlingerne om finanslovsaftalen un-

der dagsordenspunkt 6, hvor udenrigsministeren ville være til stede. Endvidere foreslog udvik-

lingspolitisk direktør, at man i forhold til opsamling fra forrige møde, hvor Rådet havde drøftet

udkast til evalueringspolitik, tog dette emne op under dagsordenspunkt 3, hvor evalueringsen-

heden ville være til stede.

Hvad angik møder i den Eksterne Bevillingskomité, havde der siden sidste rådsmøde været af-

holdt 2 møder, hhv. den 6. og den 27. oktober. D. 6. oktober havde Komitéen drøftet nogle

overordnede vejledende principper for brug af midler under Klimapuljen, som var blevet udar-

bejdet på baggrund af en ekstern evaluering af Klimapuljen og en tidligere anmodning fra den

Eksterne Bevillingskomité om en strategisk ramme for puljen. Der havde ligeledes været en

drøftelse af et konkret projekt under Klimapuljen på dagsordenen. Projektet omhandlede et

samarbejde med den Inter-Amerikanske Udviklingsbank vedrørende udvikling af en innovativ

forsikringsmodel, der skal fremme virksomheders investeringer i energieffektivitet i udvalgte

sektorer i Latinamerika.

På mødet d. 27. oktober drøftede komitéen to landeprogrammer, to mindre civilsamfundspro-

jekter samt støtte til EU’s nye ’Emergency Trust Fund’. Landeprogrammet for Kenya tog ud-

gangspunkt i det landepolitikpapir, som blev drøftet i Rådet i december 2013. Programmet be-

stod af tre tematiske programmer: regeringsførelse med fokus på den konstitutionelle reform i

Kenya, en grøn vækstdagsorden med fokus på jobs og investeringer og støtte til sundhedssek-

toren. Komitéen havde blandt andet efterlyst flere konkrete eksempler i landeprogrammet for

Kenya og andre landeprogrammer med skyldig hensyntagen til at papiret ikke måtte blive for

langt. Endvidere efterlystes beskrivelse af programmernes kobling til opfyldelse af verdensmå-

lene. Komitéen opfordrede også til at se på synergier og samspil med de øvrige danske bi-

standsaktiviteter i Kenya.

Landeprogrammet for Burkina Faso tog udgangspunkt i landepolitikpapiret og inkluderede ind-

satser inden for fire områder; menneskerettigheder og stabilitet, forvaltning af vandressourcer,

økonomisk vækst i landbrugssektoren samt generel budgetstøtte og støtte til ’Public Financial

Management’. Komitéen opfordrede blandt andet til at planlægge ud fra forskellige scenarier

pga. den skrøbelige situation i regionen. For begge landeprogrammer anbefalede komitéen, at

programmerne blev genbesøgt efter midtvejsevalueringen for at se på behovet for eventuelle

justeringer.

Endelig havde komitéen drøftet dansk støtte til EU’s nye trust fund for

at afhjælpe de grund-

læggende årsager til migration i Sahel-regionen, Afrikas Horn og Nordafrika og for at fremme

stabilitet, sikkerhed og udvikling. Drøftelsen

fandt sted på et ret tidligt tidspunkt i forhold til

etablering af fonden, og komitéen havde derfor mulighed for at give input, som kunne tages

med i den videre proces med igangsættelse af fondens arbejde.

Afslutningsvist orienterede udviklingspolitisk direktør om status på udnævnelse af medlemmer

til Udviklingspolitisk Råd for perioden 2016-2018. Processen havde trukket ud, idet det tog tid

at få alle indstillingerne fra organisationerne i hus. Næste skridt var behandling af sagen i rege-

ringens ansættelsesudvalg. Man kunne ikke præcist sige, hvornår der ville være en afklaring på

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

dette. Så snart sammensætningen af det nye Råd var på plads, ville Udenrigsministeriet bede

Rådet om at indstille kandidater til besættelse af posterne som eksterne medlemmer i Bevil-

lingskomiteen.

Udviklingspolitisk Råd spurgte til fremtiden for klimapuljen, og om der var en decideret strategi

på vej for denne. Hvad angik landeprogrammerne, bemærkede medlemmer af Rådet, at man

under besøget i Kenya i 2014 havde noteret sig den nye struktur i den offentlige forvaltning.

Denne fremstod formelt set som et fremskridt, men gav anledning til spørgsmål om, hvorvidt

strukturen kunne fungere i praksis. Medlemmerne spurgte til elementerne under den grønne

vækstdagsorden i Kenya-programmet, som under besøget i Kenya havde været svær at forstå

og konkretisere. Medlemmer bemærkede endvidere, at civilsamfundet havde spillet en stor rolle

i Burkina Faso, hvor det var indgået i dialog med militæret og derigennem havde været med til

at påvirke konflikten. Hvad angik migration, blev der fra Rådets side spurgt til erfaringerne med

udviklingssamarbejdets rolle på dette område.

Udviklingspolitisk direktør understregede, at klimapuljen fortsat eksisterede i regeringens fi-

nanslovsforslag, omend beløbet var reduceret. Der havde ikke været tale om en egentlig strate-

gi, men blot nogle retningsangivende strategiske principper, som gennem flere år var blevet

efterlyst af Bevillingskomiteen. Vedrørende Burkina Faso, understregede udviklingspolitisk di-

rektør, at der var tale om en interessant rolle for civilsamfundet, og at det var et godt bevis på,

at der også var vægt bag de demokratiske kræfter i landet. Hvad angik Kenyas forfatning, var

udviklingspolitisk direktør enig i, at der var tale om en meget ambitiøs forfatning, men også her

var civilsamfundet lykkedes med at gøre brug af forfatningen og holde regeringen fast på en

række punkter. Med hensyn til grøn vækst, var det rigtigt, at der var tale om en kompliceret og i

visse tilfælde eksperimenterende dagsorden, hvor ikke alle elementer fremstod lige håndgribeli-

ge. I lyset heraf understregede udviklingspolitisk direktør, at man løbende måtte monitorere

indsatserne og have den fornødne fleksibilitet til, om nødvendigt, at justere undervejs.

Et medlem af Udviklingspolitisk Råd bemærkede, at det forekom som om der løbende var æn-

drede krav til dokumentation i forbindelse med forelæggelse for den Interne Bevillingskomite.

En civilsamfundsorganisation havde oplevet af få ansøgninger afvist af denne årsag.

Udviklingspolitisk direktør understregede, at der havde været ét projekt, som Komitéen havde

afvist ved første forelæggelse, idet den fandt, at der havde manglet beskrivelser af de opnåede

resultater under de tidligere faser af projektet. Udviklingspolitisk direktør opfordrede til dialog

med HCP, såfremt der var uklarhed om kravene til ansøgninger.

Dagsordenspunkt 2: Udkast til interim landepolitikpapir for Sydsudan

Udviklingspolitisk direktør indledte med at informere Rådet om, at Danmarks engagement i

Sydsudan gik mange år tilbage og udgjorde et godt udgangspunkt for det fortsatte engagement,

som var særligt relevant for regeringens prioriteter, herunder migration, sikkerhed, stabilitet og

fattigdomsbekæmpelse. Den skrøbelige situation i Sydsudan krævede endvidere en fleksibel

indsats og en anvendelse af alle instrumenter, herunder humanitær støtte, freds- og stabilitetsak-

tiviteter, udviklingsbistand og politisk dialog i samarbejde med internationale partnere. Erfarin-

gerne havde vist, at det særligt i en sydsudanesisk kontekst var relevant at fokusere på samspillet

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

mellem den humanitære indsats og udviklingsbistanden samt give mulighed for omallokeringer,

hvis situationen krævede det.

Udviklingspolitisk Råd bakkede op om landepolitikpapiret og roste den grundige kontekstana-

lyse. Der blev spurgt ind til beløbet for den samlede bistand til Sydsudan i perioden 2016-2018,

og hvordan der ville blive prioriteret ved eventuelle yderligere budgetnedskæringer. Samtidig

blev inklusionen af unge og arbejdsmarkedets aktører fremhævet, sidstnævnte vel vidende at

udviklingen af det sydsudanesiske arbejdsmarked var begrænset. Der blev efterspurgt en mere

systematisk aktøranalyse, herunder en vurdering af fordele og ulemper ved, at Danmark kanali-

serer støtte via multilaterale organisationer og civilsamfundsorganisationer. En uddybning af de

forskellige instrumenter, som Danmark benyttede i Sydsudan, blev ligeledes efterspurgt. Det

optimistiske scenarie var muligvis for optimistisk, også trods det store internationale pres og

engagement i landet. Den praktiske anvendelse af scenarietilgangen og de dertil hørende indsat-

ser kunne med fordel udspecificeres og et større fokus på de etniske grupper, herunder deres

part i konflikten, kunne inkluderes. Der blev også stillet spørgsmål vedrørende den sydsudane-

siske diasporas rolle.

Ambassaden i Addis Ababa takkede for kommentarer og forslag, der ville være særdeles nyttige

i udarbejdelsen af Danmarks nye landeprogram for Sydsudan 2016-2018. Hvad angik niveauet

for det nye program, var der med et treårigt budget på 115 mio. kr. lagt op til en reduktion af

det gennemsnitlige årlige udbetalingsniveau for udviklingsbistanden, der tidligere havde ligget

på 50 mio. kr. årligt (hvortil kom de humanitære bidrag). Ambassaden var enig i behovet for en

grundig aktøranalyse, og fremhævede dernæst de positive erfaringer med multilaterale organisa-

tioner som f.eks. FAO og UN Women, der havde opnået gode resultater i Sydsudan. Præferen-

cen for samarbejde med multilaterale kanaler og civilsamfundsorganisationer skyldtes dog pri-

mært, at Danmark ikke havde en ambassade i Sydsudan. Ambassaden rejste jævnligt til møder

med partnere i Sydsudan og havde også en Danida-rådgiver i Juba, hvilket gav god føling med

partnerorganisationer og den løbende udvikling, men det gjorde en forskel, at man ikke var til

stede med en ambassade. Med hensyn til spørgsmålet om unge blev det bemærket, at størstede-

len af befolkningen i Sydsudan var under 30 år, og ambassaden påtænkte primært at inkludere

problematikken i det nye landeprogram via støtte til UNICEF’s projekt om reintegration af

tidligere børnesoldater. Endelig var ambassaden enig i, at det optimistiske scenarie nok ikke var

det mest sandsynlige, men at gennemførelsen af fredsaftalen langsomt gik fremad, om end med

visse tilbageskridt. Et fuldstændigt sammenbrud virkede på dette tidspunkt således knap så

sandsynligt, og den seneste konflikt i Sydsudan var mellem politiske eliter og dermed ikke en

decideret etnisk konflikt, selvom der var tydelige undertoner heraf. Afslutningsvist bemærkede

ambassaden, at man ikke umiddelbart kunne sammenligne den sydsudanesiske diaspora med

f.eks. den somaliske, da den sydsudanesiske diaspora havde en hel anden sammensætning og

indtil videre kun spillede en mindre rolle.

Formanden sammenfattede, at der var enighed om, at landepolitikpapiret udgjorde en god

ramme for Danmarks samlede engagement i Sydsudan. Holdbarheden og stabiliteten i fredsaf-

talen var usikker, og der var derfor også enighed om behovet for en fleksibel indsats, hvor sce-

narietilgangen var særdeles nyttig. Hvad angik de humanitære indsatser vs. de mere langsigtede

indsatser, så måtte det ikke kun blive et spørgsmål om fordeling af penge, men også et spørgs-

mål om at vurdere hvilke instrumenter, der var mest relevante i givne situationer. Rådet fandt

spørgsmålet om kvaliteten af Danmarks partnerskaber i Sydsudan vigtigt, herunder i særdeles-

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

hed de multilaterale aktører. I relation hertil opfordrede formanden til at overveje gennemførel-

sen af en systematisk ”stakeholder”-analyse på et senere tidspunkt.

Dagsordenspunkt 3: Evalueringsprogram 2016-2017

Udviklingspolitisk direktør indledte med at orientere Rådet om, at evalueringspolitikken, som

Rådet havde drøftet i august, var blevet færdiggjort, og at Rådets bemærkninger var blevet ind-

arbejdet. Politikken ville sammen med evalueringsprogrammet blive forelagt udenrigsministeren

inden oversendelse til Folketinget. Evalueringsprogrammet var bredt sammensat og havde både

sigte på læring og ansvarlighed (accountability). Man ville evaluere udfasningen af bistanden til

flere store og mangeårige modtagere af dansk udviklingsbistand med henblik på at dokumente-

re resultater og komme med anbefalinger til sikring af bæredygtighed af indsatsen. Som et led i

at opbygge kapacitet havde man bedt Ghana om at evaluere den danske indsats med Evalue-

ringsenheden som støtte. Endelig blev det anført, at der ville blive iværksat en realtime evalue-

ring i Mali frem for i Zimbabwe, som det oprindeligt havde været intentionen.

Udviklingspolitisk Råd udtrykte generelt støtte til evalueringsprogrammet og spurgte ind til

bredden i udfasningsevalueringerne, og understregede herunder behovet for, at indsatser til

støtte for civilsamfundsorganisationer, gennemført af de danske ambassader, også indgik i eva-

lueringerne. Rådet spurgte om, hvorvidt MR-evalueringen også omfattede den rettighedsbase-

rede tilgang, og om det ikke ville være muligt at iværksætte en udredning vedrørende migration.

Rådet efterlyste en forklaring på forskellen mellem realtime evalueringer og opfølgningsevalue-

ringer og spurgte i den sammenhæng om, hvorfor evalueringen af civilsamfundsstrategien var

ændret fra at være en realtime til en opfølgningsevaluering. Rådet satte spørgsmålstegn ved, om

det eventuelt var for tidligt at vurdere om forandringsteorier virker. Endelig understregede Rå-

det behovet for at fokusere på en bedre læring fra og information om resultaterne af evaluerin-

gerne både internt i Udenrigsministeriet, og uden for ministeriet og især over for det politiske

niveau.

Chefen for evalueringsenheden svarede, at evalueringerne i de tre udfasningslande ville fokuse-

re på at dokumentere resultaterne af den danske bistand, hvordan vi havde sikret bæredygtighe-

den af de indsatser, som Danmark havde støttet, ligesom evalueringerne ville omfatte anbefa-

linger til landet og andre donorer om sikring af den fortsatte bæredygtighed. Det blev endvidere

bekræftet, at alle aktiviteter, herunder støtte til civilsamfundet, ville blive omfattet. Hvad angik

den rettighedsbaserede tilgang, havde man overvejet at inkludere denne, men opfattelsen var, at

det var for tidligt at evaluere denne. Der kunne dog gennemføres et studie, som søgte at sam-

menfatte nogle foreløbige erfaringer, herunder om det havde ført til ændringer i bistanden.

Evalueringsenheden ville se på et evalueringsstudie vedrørende erfaringer med støtte til migra-

tion. Hvad angik læring og generel vidensdeling af resultaterne af evalueringerne, var dette for-

sat en stor udfordring både internt og eksternt. Man arbejdede dog på at gøre evalueringspro-

cesserne mere inddragende samt at udarbejde korte opsummeringer af evalueringernes resulta-

ter med henblik på en bred offentliggørelse. Realtime evalueringer var en måde, hvorpå man

forhåbentlig mere effektivt kunne sikre bedre læring i processen. Hvad angik forskellen mellem

realtime og opfølgning, fulgte realtime et program over hele gennemførelsesfasen, mens en op-

følgningsevaluering først og fremmest havde til formål at sikre, at næste fase kunne evalueres

(evaluerbarhed), og denne ville oftest strække sig over max 1-2 år.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

Formanden sammenfattede, at der var bred opbakning til evalueringsprogrammet og konstate-

rede, at programmet både opfyldte ’accountability’ og læringsmålsætninger. Diskussionen havde

i høj grad drejet sig om udfasning, herunder bæredygtighed og sikring af, at anbefalinger blev

videregivet til andre relevante aktører. Der var fortsat opbakning til forandringsteori, men som

alle andre teorier burde denne løbende evalueres og udvikles. Endelig blev det understreget, at

evalueringerne med fordel kunne bruges til at informere det politiske niveau om effekterne af

udviklingssamarbejdet, såvel som feedback til UM og andre relevante aktører..

Dagsordenspunkt 4: Udkast til landepolitikpapir vedr. Mali

Udviklingspolitisk direktør fremhævede indledningsvist, at Mali er et eksempel på et land, hvor

Danmark har et bredspektret og samtænkt engagement. Mali er således relevant i forhold til

flere af regeringens udenrigspolitiske prioriteter, herunder ikke mindst sikkerhed og stabilitet,

migration og fattigdomsbekæmpelse. Hvad angår situationen i Mali blev det anført, at denne

påvirker hele regionen, idet krisen i Mali med Libyens sammenbrud nu kun er én grænse fra

Europa. Samtidig er Sahel-regionen kendetegnet ved store territorier uden for statslig kontrol,

hvilket øger råderummet for terrorister. Det blev hertil tilføjet, at Mali står med en historisk

mulighed for en politisk forhandlet fred efter underskrivelsen af fredsaftalen, og at den store

udfordring nu bliver at sikre implementering af aftalen.

Chefen for Afrika-kontoret tilføjede hertil, at krisen i Mali og sammenbruddet i Libyen er tæt

forbundet. Underskrivelsen af fredsaftalen i juni i år er et vigtigt skridt, idet decentralisering er

et væsentligt element i aftalen. Landepolitikpapiret er udtryk for, at man fra dansk side har en

integrereret tilgang til situationen i Mali, hvor man tænker alle instrumenterne sammen. Det

tilføjedes hertil, at selvom Mali ligger som nr. 30 på ”Fragile States Index”, er situationen flere

steder i landet skrøbelig, hvorfor der er risiko for tilbageslag.

Udviklingspolitisk Råd fandt generelt papiret velskrevet og fokuseret på de rette aspekter. Det

blev fremhævet, at civilsamfundets rolle kunne fremgå klarere. Ligeledes blev det anført, at det i

landepolitikpapiret ikke var klart, inden for hvilke sektorer tyngden fremover vil komme til at

ligge, idet flere bakkede op om, at decentralisering var et vigtigt område. I forhold til privatsek-

torprogrammet blev det bemærket, at der blandt danske virksomheder ikke er stor efterspørgsel

efter aktiviteter i Mali. Ligeledes forhørte Rådet sig om de handelspolitiske muligheder for fra

dansk side at adressere spørgsmålet om effekterne af subsidier på bomuldssektoren i Mali. Flere

berørte desuden migration, idet det blev fremhævet, at man ikke måtte glemme, at migration

også spiller en positiv rolle for Sahel-regionens udvikling. Der blev i den forbindelse spurgt til,

om styrket grænsekontrol skulle adresseres inden for det udviklingspolitiske engagement. I

tillæg hertil blev det anført, at man eventuelt kunne have indføjet overvejelser om den maliske

regerings kapacitet til at håndtere udfordringer, herunder ikke mindst i forbindelse med korrup-

tion og ”accountability”. Desuden blev det fremhævet, at landepolitikpapiret i udgangspunktet

var fokuseret på det nationale, og der blev efterspurgt oplysninger om indsatser for at styrke

regionalt samarbejde. I forhold til Danmarks bredere engagement forhørte Rådet sig om sam-

menhængen mellem landepolitikpapiret og beslutningen om, at Danmark vil yde et yderligere

militært bidrag til MINUSMA. Hvad angik formatet for landepolitikpapirer efterspurgte Rådet

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

en aktøranalyse i landepolitikpapirerne samt overvejelser om Danmarks komparative fordele i

et givent land.

Ambassaden bemærkede, at styrkelse af civilsamfundet var et vigtigt element i forbindelse med

Danmarks indsats i Mali eftersom det blandt andet var en forudsætning for styrkelse af statens

legitimitet. På spørgsmålet om tyngden mellem sektorer blev det anført, at denne først ville bli-

ve besluttet i forbindelse med landeprogrammeringen. Det blev fremhævet, at Danmark inden

for vandsektoren ventedes at omlægge indsatsen til at fokusere på efterspørgsel efter service-

ydelser mere bredt. Danmark lagde vægt på korruptionsbekæmpelse og fremhævede vigtighe-

den heraf ved drøftelser med Malis regering og andre donorer.

Chefen for Afrika-kontoret tilføjede, at regionale aspekter var tænkt ind, herunder at Danmark

gennemførte regionale stabiliseringsindsatser og støttede op om den regionale organisation G5.

I forhold til Danmarks militære bidrag til MINUSMA blev det fremhævet, at netop dette var en

integreret del af Danmarks samtænkte indsats.

Udviklingspolitisk direktør takkede for bemærkningerne og anførte, at finansloven indeholdt

meget foreløbige indikationer vedr. fordeling mellem sektorer. På spørgsmålet om grænsekon-

trol blev det bemærket, at dette indgik i udviklingssamarbejdet i det omfang, der var tale om

civile aktiviteter. Det blev hertil tilføjet, at de afrikanske lande i forbindelse med Valletta-

topmødet efterspurgte støtte til kontrol af irregulær migration.

Formanden sammenfattede, at der var generel opbakning til landepolitikpapiret, som afspejlede,

at Mali stod overfor store udfordringer i forhold til sikkerhed og stabilitet. Mali var ligeledes

med Libyens sammenbrud i et vist omfang kommet tættere på Europa. Danmark havde et

mangeårigt engagement i Mali og Sahel-regionen og var blandt andet lykkedes med at styrke

EU’s rolle i forbindelse med håndteringen af krisen i landet. Det blev fremhævet, at der var håb

om, at fredsaftalen i Mali ville tegne en vej fremad for landet, idet der dog også var risiko for

tilbageslag.

Dagsordenspunkt 5: Udkast til landepolitikpapir for Niger

Udviklingspolitisk direktør fremhævede, at Danmark havde et mangeårigt engagement i Niger,

idet Danmark havde været til stede i landet siden 1974. Indsatsen i Niger var relevant i forhold

til en række af regeringens udenrigspolitiske prioriteter, herunder særligt migration, sikkerhed

og stabilitet samt fattigdomsbekæmpelse. Niger lå nederst på FN’s ”Human Development

Index” (HDI). I tillæg hertil var den udenrigspolitiske relevans af landet for Danmark øget efter

Libyens sammenbrud og den aktuelle migrationskrise i Europa, ligesom Niger blev presset fra

syd af Boko Haram.

Ambassaden i Ouagadougou tilføjede, at Danmark af de nævnte grunde fortsat ville være enga-

geret i landet, og at indsatsen fremadrettet ville kræve fleksibilitet. Samtidig måtte man ikke

glemme, at situationen i Niger kunne blive vanskeliggjort af, at landet stod overfor væsentlige

indenrigspolitiske udfordringer, ikke mindst det forestående præsidentvalg i 2016.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

Udviklingspolitisk Råd fandt generelt papiret velskrevet, og at analysen beskrev udfordringerne

præcist. Der var bred enighed om, at det var positivt, at landepolitikpapiret indeholdt eksplicitte

overvejelser om implikationer af manglende dansk tilstedeværelse i Niger. Der blev blandt an-

det spurgt til nærmere oplysninger om indsatser vedr. radikalisering. Desuden forhørte Rådet

sig om, hvorvidt man fra dansk side kun ville fokusere på overrislet landbrug, ligesom man

spurgte til, hvorvidt der i forbindelse med aktiviteter inden for vandsektoren ville være fokus på

pastoralister. Rådet spurgte også til, hvorvidt Danmark kunne have en rolle i forbindelse med

kapacitetsopbygning af Nigers forvaltning inden for udvinding af råstoffer. Der blev også rejst

et spørgsmål vedr. bomuldssektorens rolle for Nigers økonomi. Hvad angik formatet for lan-

depolitikpapirer fremhævede Rådet, at man gerne så flere overvejelser om dilemmaer i forbin-

delse med valg af strategiske sektorer, ”stakeholder”-analyse, samt at man generelt kunne over-

veje koblingen mellem landepolitikpapirer og landeprogrammering.

Ambassaden bemærkede, at aktiviteter inden for radikalisering ville være vanskelige at identifi-

cere pga. den komplicerede situation, men at sådanne blandt andet ville blive gennemført inden

for rammerne af Freds- og Stabiliseringsfonden, EU’s regionale handlingsplan for Sahel og

EU’s nyetablerede Valletta Trust Fund. Hvad angik landbrugssektoren, ville man lægge sig tæt

op ad regeringsprogrammet 3N og dermed fokusere på både overrislet og ikke-overrislet land-

brug. Det blev endvidere tilføjet, at landbruget rummer de største muligheder for vækst og be-

skæftigelse. Især produktion af grøntsager til det nigerianske marked bød på muligheder, hvis

sikkerhedssituationen tillod eksport. I forhold til udvinding af råstoffer var det vurderingen, at

Danmark ikke havde nogen særlig komparativ fordel, hvorfor man ikke forventede at engagere

sig i forhold til denne sektor. På spørgsmålet om pastoralister blev det fremhævet, at Danmark

inden for vandsektoren primært var engageret i regionerne Zinder og Diffa, der ikke udgjorde

kerneområder for pastoralister. Pastoralisters rettigheder ville dog blive søgt adresseret i forbin-

delse med aktiviteter inden for menneskerettighedsområdet.

Chefen for Afrika-kontoret bemærkede i forhold til migration, at Niger havde spillet en meget

konstruktiv rolle i forbindelse med de hidtidige drøftelser mellem EU og Afrika og havde ved-

taget lovgivning om irregulær migration.

Hvad angik spørgsmålet om samspillet mellem landepolitikpapir og landeprogrammering,

fremhævede Udviklingspolitisk direktør, at Udenrigsministeriet løbende gjorde sig overvejelser

om, hvordan man kunne optimere dette.

Formanden sammenfattede, at der i Rådet var stor opbakning til landepolitikpapiret, og at der

var ros til, at papiret indeholdt overvejelser om blandt andet regionale implikationer og eventu-

elle konsekvenser af manglende dansk tilstedeværelse i Niger, herunder eksplicitte overvejelser

om delegeret partnerskab. Der var blevet stillet afklarende spørgsmål til en række emner, som

evt. kunne uddybes yderligere i papiret, herunder radikalisering, landbrug samt valg/fravalg i

forbindelse med strategiske målsætninger. Hvad angik formatet for landepolitikpapiret, pegede

formanden på, at det efter hans mening burde overvejes, hvordan følgende elementer kunne

afspejles bedre: en analyse af det politiske niveau (herunder korruption og ”accountability”)

samt valg og fravalg i forbindelse med Danmarks engagement.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

Dagsordenspunkt 6: Møde med udenrigsministeren. Orientering om fokusering af ud-

viklingsbistanden i forslaget til finanslov for 2016 samt overvejelser om ny udviklingspo-

litisk strategi

Formanden bød udenrigsminister Kristian Jensen velkommen i Udviklingspolitisk Råd og så

frem til drøftelsen.

Udenrigsministeren orienterede om aftalen om finansloven for 2016, der var indgået samme

dag. Der var i finansloven prioriteret hårdt inden for den givne økonomiske ramme for at sikre

et udviklingssamarbejde på områder, hvor Danmark kunne gøre en forskel og som modsvarede

de udfordringer man stod overfor. Flygtninge og migration samt indsatsen i nærområder var

rykket ind på den udviklingspolitiske midte. Regeringen styrkede i finansloven den humanitære

indsats med 50 mio. kr. i forhold til finansloven for 2015. Der var også afsat en reserve på 300

mio. kr. til et evt. højere EU-bidrag eller nationalt bidrag som følge af den igangværende flygt-

ninge- og migrationskrise. Det opjusterede skøn over antallet af asylansøgere betød højere ud-

gifter over udviklingsbistanden i 2016 end hvad der var afsat på forslaget til finanslov for 2016,

og var på linje med tidligere regeringers praksis. Man var lige nu ved at se på hvor de ekstra

midler til flygtningemodtagelse skulle findes.

Ministeren opfordrede til at fokusere på, hvordan man – dette udgangspunkt taget i betragtning

– kom videre. Formuleringen af en ny strategi for udviklingspolitik var en oplagt mulighed for

at adressere de udfordringer, man stod overfor. Nogle af de centrale elementer var verdensmå-

lene, som udgjorde en ny ramme, den historisk store flygtninge- og migrationskrise og i denne

sammenhæng også det kommende Humanitære Topmøde, samt behovet for at mobilisere yder-

ligere ressourcer til udvikling, idet udviklingsbistanden langt fra var nok til at realisere verdens-

målene. Ministeren så frem til Rådets indspil, således at der sikredes en kobling mellem strategi

og praksis. Ikke mindst var der behov for at være skarpe i forhold til, hvad der var særligt

dansk, hvordan Danmark maksimerede effekt og indflydelse, samt hvem Danmark skulle sam-

arbejde med, hvor og hvordan. De danske interesser var i denne sammenhæng den samlende

tråd. Udenrigsministeren så også strategien som en oplagt mulighed for en dialog med dansker-

ne om udviklingssamarbejdet, og opfordrede til et aktivt samspil med partnere om afholdelse af

folkemøder rundt om i landet. Der var behov for at gå i gang hurtigt, således at beslutninger

kunne udmøntes i forbindelse med forslaget til finanslov for 2017.

Medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd udtrykte bekymring over, at omprioriteringerne redu-

cerede den reelle bistand, der gik til udviklingslandene, og risikerede at sprede Danmarks enga-

gement tyndt ud over et bredt felt. Der var behov for at prioritere, når bistanden blev mindre.

Rådets medlemmer fremhævede en lang række aspekter, herunder at flere store processer, her-

iblandt nedskæringer og strategiproces, blev presset igennem på meget kort tid, bekymring over

den vægt som egeninteresse blev tillagt, behov for at fastholde fokus på fattigdomsbekæmpelse,

vigtigheden af at opretholde en analytisk og forskningsmæssig kapacitet og af at den udvik-

lingspolitiske strategi trak andre instrumenter, såsom handelspolitikken, ind, støtte til opbyg-

ning af effektive skattesystemer i udviklingslandene, samt spørgsmål om betydningen af WTO-

forhandlingerne og om prioritering af en bred aftale om en ny strategi. Der var stor opbakning

til ministerens opfordring til folkelig debat om udviklingssamarbejdet, og medlemmerne værd-

satte den åbenhjertige diskussion med udenrigsministeren om de yderligere tilpasninger i udvik-

lingsbistanden for 2016.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Referat fra møde i Udviklingspolitisk Råd den 19. november 2015, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeren svarede, at de yderligere omprioriteringer ville blive fundet ved en blanding

af grønthøstermetode, prioriterede reduktioner samt en negativ budgetregulering. Det var svært

og indebar plagsomme valg. De store og akutte udfordringer med konflikter, flygtninge og mi-

gration gav også en udfordring i forhold til at sikre, at alt ikke blev humanitær bistand og ind-

satser i nærområder, men at fokus også blev fastholdt på den langsigtede indsats.

Udenrigsministeren ønskede en bred men også skarp aftale om en ny strategi, der også skulle

indtænke udenrigs- og handelspolitik. Fattigdomsbekæmpelse var en central dansk værdi, men

der var behov for yderligere kriterier at prioritere ud fra, herunder muligheder for at udvikle

kommercielle interesser, skrøbelighed og stabilitet samt migration. Det var vigtigt at holde fast i

WTO, som en vigtig ramme til at forhindre protektionisme, mens man måtte erkende, at Doha

udviklingsrunden – der på papiret var perfekt - nok indeholdt mere end den kunne bære i virke-

ligheden. For så vidt angik koblingen mellem udredning og strategi, havde udrederen frie hæn-

der til at formulere sin rapport, mens ministeren havde frie hænder til at trække på de dele, der

vurderedes nyttigt for den udviklingspolitiske strategi.

Formanden sammenfattede, at Rådet havde udtrykt sin bekymring over de yderligere ompriori-

teringer og værdsat den åbenhjertige diskussion herom. Man så frem til den videre tætte dialog

med udenrigsministeren om den nye strategi for udviklingspolitik og en folkelig debat om ud-

viklingssamarbejdet i samarbejde med Rådets medlemmer.

Dagsordenspunkt 7: Eventuelt

Formanden spurgte til, om der var lagt en mødeplan for Rådet i 2016.

Udviklingspolitisk direktør informerede Rådet om, at der for nuværende ikke fandtes en møde-

plan, men at der jf. drøftelsen med udenrigsministeren, forventedes at være et møde i starten af

2016, hvor også en ny udviklingspolitisk strategi kunne drøftes. Øvrige møder ville blive fast-

lagt, når man havde et overblik over hvilke strategier og politikker, der skulle drøftes i Rådet i

løbet af 2016. Desuden var der også fortsat mulighed for, at Rådets medlemmer kunne komme

med forslag til temaer eller emner, som man ønskede drøftet i Rådet.

Fra Rådsmedlemmernes side blev det foreslået, at man også fik mulighed for at møde Peter

Taksøe-Jensen, der som bekendt var i gang med et udredningsarbejde om dansk udenrigs- og

sikkerhedspolitik. Endvidere blev der stillet spørgsmål vedr. status for udkastet til politik for

samtænkte stabiliseringsindsatser, som Rådet havde drøftet i 2013.

Idet mødet var det sidste i 2015 og dermed det sidste møde i Udviklingspolitisk Råd med den

nuværende sammensætning, benyttede udviklingspolitisk direktør lejligheden til at takke Rådet

for samarbejdet samt for de mange gode drøftelser og konstruktive bidrag, som alle havde haft

stor værdi for ministeriet.