Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 57
Offentligt
1575451_0001.png
Udkast af den 1. december 2015
NIGER-DANMARK
Foto: © Jonathan Bjerg Møller/CARE
Landepolitikpapir
2016-2020
1
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
Indhold:
1.
2.
3.
4.
Danmark og Niger – Introduktion og fremtidsvision ...................................................... 4
Den nationale baggrund ........................................................................................................ 5
Den danske indsats i Niger – et mangeårigt samarbejde ................................................ 11
Strategiske mål og centrale områder i den danske indsats.............................................. 12
Strategisk mål 1: Fremme stabilitet og fred ......................................................................... 13
Strategisk mål 2: Fremme adgangen til basale rettigheder for almindelige borgere ....... 14
Strategisk mål 3: Reducere ekstrem fattigdom med fokus på modstandsdygtighed ...... 15
5.
6.
Risici og scenarier ................................................................................................................ 16
Rammerne for monitering og evaluering .......................................................................... 18
Bilag I – Fakta om Niger ............................................................................................................ 19
Bilag II- Danmarks igangværende samarbejde med Niger .................................................... 20
Bilag III- Nigers fremskridt i forhold til FN’s 2015-mål (MDG) ......................................... 21
Forkortelser:
AQIM – Al-Qaeda i Islamisk Maghreb
AU – Den Afrikanske Union
BNI – Bruttonationalindkomst
BNP – Bruttonationalprodukt
CPIA – Country Policy and Institutional Assessment
DB – Doing Business (WB-indeks)
ECOWAS – Economic Community of West African States
EITI – Extractive Industries Transparency Initiative
IMF – Den Internationale Valutafond
IOM – International Organisation for Migration
MDGs – Millennium Development Goals
MUJAO – The Movement for Unity and Jihad in West Africa
OECD – The Organisation for Economic and Co-operation and Development
OHCHR – FN’s højkommissær for menneskerettigheder
PDES – Le Plan de Développement Economique et Social
SRHR – Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
FN – Forenede Nationer
UNFPA – FN’s Befolkningsfond
WB – Verdensbanken
WDR – World Development Report
3N – Nigerer brødføder nigerer
2
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0003.png
KORT
Fakta om Niger
Areal
Befolkning
Årlig befolkningstilvækst
1.267.000 km
2
17,1 millioner
3,9 %
Haussa (53%)
Djerma-Sonraï (21%)
Tuareg (10%)
Fulani (10%)
Andre (6 %)
Fransk (Officielt sprog)
Islam (95%)
3
Befolkningsgrupper
Sprog
Religion
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1.
Danmark og Niger – Introduktion og fremtidsvision
Den
overordnede vision
for Danmarks engagement i Niger er at
støtte den nigerske regering
og befolkning i at bevare fred og stabilitet, forstærke de demokratiske værdier og gøre det muligt for
befolkningen at engagere sig i langsigtede indsatser for at forbedre levevilkårene. Niger står over for
enorme udfordringer, og landepolitikken bygger på Danmarks løfte om at støtte Niger i den fortsatte
indsats for fred og stabilitet, samt bidrage konstruktivt til udvikling i en skrøbelig region.
Niger befinder sig i en vanskelig situation med et barskt klima, dyb fattigdom og
tilhørende sociale spændinger, der forværres af høj befolkningstilvækst, et stort og tyndt
befolket landområde, en skrøbelig økonomi og et ungt demokrati, der trues af voldelig
ekstremisme fra nabolandene. Hertil kommer, at Niger er et centralt transitland for
migration til Europa. På trods af disse udfordringer har Nigers regering over de seneste
år formået at etablere et relativt stabilt samfund og opnået en vis grad af økonomisk
udvikling, som delvist er baseret på udnyttelsen af mineralforekomster.
Niger er det største og mest folkerige land i Sahelregionen og fungerer som en stødpude
mellem Nigeria og Sahara. Fred og stabilitet i Niger er derfor afgørende for stabiliteten i
hele regionen. Et socialt og politisk sammenbrud vil således have en destabiliserende
effekt i hele regionen. EU anerkender, at Niger spiller en vigtig rolle i håndteringen af
irregulær migration, og landet er derfor en central partner i EU's samarbejde med
afrikanske partnere om migration. Nigers regering er yderst opmærksom på landets rolle
som transitland, og Niger har – som det første land i Sahel-regionen – vedtaget
lovgivning, som styrker retsforfølgelsen af menneskesmuglere, og som klassificerer
migranter som ofre for krænkelser af menneskerettighederne. Implementeringen af
lovgivningen vanskeliggøres dog af manglende kapacitet både på regeringsniveau og
lokalt niveau, samt af socio-økonomiske udfordringer. Det store pres, som den irregulære
migration gennem Niger skaber, kan kun håndteres ved hjælp af en sammenhængende
indsats, der omfatter politisk dialog, langsigtet udviklingssamarbejde, humanitær bistand
og regionale stabiliseringsaktiviteter. Det er derfor helt afgørende for Niger, at Danmark
fortsat støtter op omkring dets bestræbelser på at håndtere disse udfordringer.
Med udgangspunkt i den overordnede vision for Danmarks engagement i Niger er
Danmarks
hovedmål
at
styrke
stabilitet og fred
i Niger og i regionen, at
fremme
adgangen til basale rettigheder
og reducere ekstrem fattigdom med et særligt fokus på
fødevaresikkerhed
.
Danmark vil således med disse målsætninger støtte centrale dele af
Nigers udvikling såsom stabilitet, migration og reduktion af fattigdommen.
4
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0005.png
Det danske samarbejde med Niger
går tilbage til 1974. Gennem et
relativt begrænset bistandsniveau (ca.
50 mio. kr. i udviklingsbistand pr. år)
har
Danmark opnået betydelige
resultater
og spillet en vigtig rolle på
centrale områder som demokrati og
menneskerettigheder, vandforsyning
og landbrug. Danmark anses som en
velrenommeret og pålidelig partner.
Således
har
det
langvarige
udviklingssamarbejde skabt et solidt
og troværdigt partnerskab mellem de
to lande. For Niger er det vigtigt, at
Danmark, som én af få bilaterale
donorer, fortsat er aktiv i indsatser,
der
er
rettet
mod
fattigdomsbekæmpelse
og
konfliktforebyggelse.
Boks 1: Danmark og Niger – Fokus på resultater
- Stigning i andel af befolkningen, som har adgang til
vand i Zinder og Diffa: Zinder 61 % og Diffa 81 %
(landsgennemsnit 52 %).
- Støtte til udvikling og implementering af den nationale
strategi for vand i nomadeområder (“Strategie Nationale
pour l’Hydraulique pastorale”).
- Kapacitetsopbygning af 1.450 organisationer for
landmænd (inklusiv 550 kvindeorganisationer).
- 998 mikroprojekter i Zinder og Diffa til gavn for mere
end 30.000 producenter (heraf 45 % kvinder).
- Støtte til styrkelse af Nationalforsamlingens
administrative kapacitet (HR, IT mv.).
- Støtte til etableringen af “ægtefælleskoler”, hvor mænd
bliver undervist i at tage ansvar for familiens sundhed og
dermed fremmer kvinders reproduktive sundhed og
sociale position.
Formålet med dette landepolitikpapir er at etablere den strategiske ramme for Danmarks
indsats i Niger de kommende fem år (2016-2020). Det danske engagement vil bygge på
de resultater, der er opnået hidtil og fokusere på områder, hvor Danmark har
komparative fordele. Det fremtidige samarbejde vil også tage hensyn til, at Danmark ikke
længere er permanent tilstede i Niger. Det må derfor forventes, at delegerede
partnerskaber og samarbejde med multilaterale organisationer vil få en central rolle i
implementeringen af aktiviteterne. Den politiske dialog med Niger vil primært fortsætte
gennem EU-samarbejdet.
Den store usikkerhed forbundet med den komplicerede situation inden for sikkerhed og
demokrati kan få negativ indflydelse på landets udvikling, og det er derfor afgørende, at
samarbejdet er baseret på en
fleksibel strategi,
der kan tilpasses større og uventede
begivenheder.
2.
Den nationale baggrund
I denne vanskelige kontekst er negativ påvirkning fra radikale og kriminelle bevægelser
samt generel lovløshed, der hersker i området, afgørende faktorer, der kan forandre
situationen. En anden afgørende omstændighed, der kan skabe ændringer, er det
omskiftelige politiske klima, hvor etniske spændinger traditionelt set har været en
væsentlig bekymring.
5
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0006.png
Andre vigtige mulige destabiliserende faktorer er stigende radikalisering og en yderligere
forværring af etniske spændinger pga. klimaforandringers påvirkning på
naturressourcerne, som i forvejen er under pres. Fremskridt vil være afhængige af
regeringens vilje til at iværksætte de nødvendige reformer og kan bygge på de
økonomiske muligheder, som udvindingen af mineraler og øget landbrugsproduktion kan
skabe.
Et skrøbeligt land i en ustabil region
På trods af den stigende ustabilitet i Sahelregionen gennem de seneste årtier er Niger
længe blevet betragtet som et relativt stabilt land i en ustabil region. Imidlertid er
stabiliteten i Niger skrøbelig og truet af indenrigspolitiske spændinger, tilstedeværelsen af
terroristgrupper samt af den generelle ustabilitet i regionen.
Regionen har oplevet flere væbnede konflikter, og i de senere år har
terroristorganisationer øget deres aktiviteter. Mange af de historiske handelsruter gennem
ørkenen er i dag kontrolleret af kriminelle- og terrornetværk. Smugling af narkotika,
våben og mennesker har nået et hidtil uset omfang og er under indflydelse af store
økonomiske interesser. Det ufremkommelige og tyndt befolkede område i den nordlige
del af Niger gør det meget vanskeligt at gennemføre effektiv kontrol med det nationale
territorium.
Manglende stabilitet og væbnede
konflikter i nabolandene er med
Boks 2: Niger – et udfordrende klima, høj
befolkningstilvækst og massiv fattigdom
til at skabe et stærkt pres på
Niger:
Mali i vest, Libyen mod nord
- Niger har ingen kystlinje og er det største land i Sahel, men
kun 11 % af jorden, primært i syd og vest langs Nigerfloden,
og Nigeria – en vigtig handelspartner
egner sig til dyrkning. Her lever næsten hele befolkningen i et
–
mod
syd.
Fremtrædende
tørt og relativt ufrugtbart miljø. Resten af territoriet udgøres
jihadistgrupper som Boko Haram,
af Sahara ørkenen med nogle spredte oaser og minedrift.
AQIM
1
,
og
MUJAO
2
/Al-
- Niger er et af verdens fattigste lande og var rangeret sidst i
Murabitoon er til stede i området, og
FN’s
”Human
Development Index” for 2014.
deres voksende og stadigt mere
- Landet har den højeste befolkningstilvækst (3,9 %) og den
organiserede terroraktiviteter er en
yngste befolkning (gennemsnit 15,1 år) i verden.
alvorlig
trussel
mod
Nigers
Se bilag 1 for flere faktuelle oplysninger.
sikkerhed, stabilitet og territoriale
integritet. I betragtning af omfanget
og kompleksiteten i disse konflikter
må det forventes, at Niger over de kommende mange år er nødt til at håndtere
konsekvenserne, som den regionale ustabilitet medfører.
1
2
Al-Qaeda i Islamisk Islamic Maghreb (AQIM)
The Movement for Unity and Jihad in West Africa (MUJAO). Bevægelsen for islamisk enhed og jihad i Vestafrika.
6
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
Nigers regering har et tæt samarbejde med regionale organisationer f.eks. AU, ECOWAS
og den regionale organisation G5 i spørgsmål om sikkerhed og udvikling i Sahel. Niger
er et af de lande i Sahel, der målbevidst er gået ind i kampen mod terror, side om side
med vestlige allierede, hvor EU, Frankrig og USA er de vigtigste sikkerhedspolitiske
samarbejdspartnere. Tilskyndet af de allierede har regeringen øget sikkerhedsudgifterne
betragteligt. Dog har det store fokus på sikkerhed medført en omfordeling af de
finansielle midler på bekostning af de i forvejen svage sociale sektorer.
Niger rummer også et væld af
lokale drivkræfter til mulige konflikter.
Det
understreges af de adskillige væbnede opstande, Niger har været vidne til mellem 1990 og
2009. En af de historiske årsager til spændingerne er, at
pastoralistgrupperne herunder
særligt tuaregerne hævder, at de ikke har opnået anerkendelse fra staten,
og at de
ikke har fået del i udbyttet fra uranudvindingen i Agadez-regionen. Forringede levevilkår
og marginalisering bidrager til frustration hos pastoralisterne, hvilket skaber
rekrutteringsgrundlag for radikale grupper. Andre drivkræfter i disse konflikter er
tilgængeligheden af våben i hele regionen, samt at der blandt tuaregerne i Niger er
trænede krigere, som tidligere har kæmpet for Gadaffi. Som svar på udfordringerne
lægger regeringen vægt på at skabe bedre balance mellem regionerne,
decentraliseringsreform, dialog med den sociale sektor om prioriteringer samt en række
særlige indsatser for socioøkonomisk udvikling i konfliktudsatte regioner.
Vedvarende traditionelle konflikter mellem pastoralister og agerbrugere om anvendelsen
af jord forstærkes af det øgede pres på naturressourcerne som resultat af
befolkningstilvækst og udpining af jorden. Der er vedtaget en rammelovgivning, som er
både innovativ, inkluderende og bredt dækkende med henblik på at forbedre
rettighederne til jord og forvaltningen af naturressourcer. Imidlertid mangler der
sammenhæng mellem institutionerne, og implementeringen halter bagefter. Ligeledes er
statens autoritet stadig begrænset, når det kommer til at hindre og løse lokale konflikter.
Niger er også sårbar over for
radikalisering og voldelig ekstremisme.
Faktorer som
fattigdom, ulighed, marginalisering samt utilstrækkelige jobmuligheder for de unge er med
til at øge indflydelsen fra terrororganisationer, der opererer i nabolandene. Et svagt
uddannelsessystem bidrager yderligere til disse risici. Religion spiller en vigtig rolle i
samfundet, hvor omkring 95 % er muslimer. Det religiøse miljø er blevet mere broget
med fremkomsten af nye religiøse tendenser og foreninger siden 1990’erne. Selvom de
mere radikale grupper kun repræsenterer en minoritet, har de alligevel opnået indflydelse
og tiltrukket unge. Tætte bånd på tværs af grænserne og tilstrømningen af flygtninge har
desuden gjort infiltrationen lettere. Forebyggende arbejde blandt unge og dialog mellem
religiøse organisationer og regeringen er fortsat meget vigtigt for at bekæmpe voldelig
ekstremisme.
Migrationen fra Niger retter sig især mod nabolandene og er ofte sæsonbetinget.
Derudover er Niger et af de vigtigste
transitlande i Vestafrika for migrationsstrømme
7
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0008.png
til Europa, som gennem ørkenbyen Agadez tager videre gennem Libyen. En meget stor
del af de vestafrikanske migranter, der ankommer til Europa, er rejst gennem
knudepunktet i Agadez. Grænseområderne mellem Niger, Libyen og Algeriet er dårligt
kontrolleret dels som følge af manglende økonomiske og menneskelige ressourcer, dels
fordi landskabet er ufremkommeligt med bjerge og ørkener.
Migration har dermed fået en fremtrædende rolle i den lokale økonomi. Agadez-regionen
har traditionelt altid været et transitområde, men med den forværrede sikkerhedssituation
er transport af gods og mennesker umiddelbart den primære økonomiske levedygtige
aktivitet i regionen. Det gør bekæmpelsen af menneskehandel og smugling endnu mere
udfordrende. Som følge af de grundlæggende principper i ECOWAS om fri bevægelig
kan alle ECOWAS-borgere rejse til Niger – herunder i Agadez-regionen – og dette
forhindrer de lokale myndigheder i at identificere irregulære migranter og bekæmpe
menneskehandel. På trods af at Nigers regering har udvist velvillighed med forskellige
initiativer på området, senest med vedtagelsen af en lov omkring irregulær migration,
svækkes implementeringen af manglen på kapacitet og ressourcer fra regeringens side.
Desuden er korruption også en hindring for regeringens evne til at håndtere
udfordringerne med irregulær migration.
Verdens fattigste land
Omkring 90 % af Nigers befolkning lever i fattigdom. Analfabetisme blandt unge og
voksne er vidt udbredt og omfatter mere end 70 % af befolkningen, hvoraf hovedparten
er kvinder og piger.
Landet har
verdens højeste fertilitetsrate,
hvilket skaber enorme udfordringer med
hensyn til at give adgang til basale ydelser, fødevarer, uddannelse, infrastruktur og
beskæftigelse for alle specielt for kvinder og piger. Landet har gjort nogle fremskridt i
retning af at nå FN’s 2015-mål, og Niger vil sandsynligvis nå de mål, der vedrører,
børnedødelighed og HIV/AIDS ved udgangen af 2015.
Nigers økonomi er karakteriseret af svingende vækstrater, stærkt påvirkede af eksterne
chok fra terrorangreb, prisudsving på centrale import- og eksportvarer og
tilbagevendende tørke. Økonomien er hovedsageligt baseret på jordbrug og kvægavl, der
giver beskæftigelse til størstedelen af befolkningen.
Økonomien er skrøbelig
og dybt
afhængig af regnvandsbaseret subsistenslandbrug, der er meget sårbart over for
klimaændringer. Kvægavlen er tilpasset det tørre klima og er Nigers næstvigtigste
eksportkilde efter uran. Privatsektorudvikling er begrænset af arbejdsstyrkens lave
kvalifikations- og uddannelsesniveau og af manglende infrastruktur samt af de
sikkerhedsrisici investorerne løber. Med en begrænset mulighed for intern mobilisering af
finansielle ressourcer er det en enorm udfordring bare at sikre de mest basale ydelser til
den hurtigt voksende befolkning.
Udvindingsindustrierne udgør en potentiel
hoveddrivkraft for forandring af Nigers økonomi
på mellemlangt sigt. Landet har en
8
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0009.png
lang erfaring i uranudvinding og begyndte at producere olie i 2011. Der er gennemført
betydelige udenlandske investeringer i udvindingsindustrierne de senere år. Grundloven
fra 2010 specificerer, at indtægterne fra udvindingsindustrierne skal investeres i
socioøkonomisk udvikling. Der er dog fortsat store udfordringer med hensyn til
fordelingen af disse indtægter, sociale spændinger i forhold til forhandlinger af
minekontrakter og miljømæssige konsekvenser.
Niger er fortsat
stærkt afhængig af udenlandsk bistand,
der bidrager med omkring 40
% til det nationale budget. Ikke desto mindre er bistandsniveauet relativt lavt på grund af
den manglende politiske stabilitet, og OECD vurderer, at Niger potentielt modtager for
lidt udviklingsbistand.
Gentagne fødevarekriser, fejlernæring og knappe vandressourcer
I 2014 led 14,8 % af Nigers befolkning af alvorlig fejlernæring, og niveauet var det
højeste i Sahel. Selv de år med et godt høstudbytte lever mellem tre og fire millioner
mennesker med en usikker fødevaresituation, og fire gentagne fødevarekriser siden 2005
har gjort det meget vanskeligt for sårbare husholdninger at komme på fode igen. Den
begrænsede modstandsdygtighed er også koblet til befolkningstilvæksten og det voksende
pres på de i forvejen knappe naturressourcer.
Klimaforandringer vil udgøre en fortsat
trussel
mod levedygtigheden af et regnvandsbaseret landbrug samt mod pastoralisternes
levebrød, som afhænger af græsnings- og vandmuligheder til dyrene.
Regeringen vedtog i 2012 3N-initiativet, ’Nigeriens Nourish Nigeriens’ (Nigerer
brødføder nigerer). Initiativet er helt centralt i Nigers bestræbelser på at håndtere
klimaforandringerne og for at vende situationen med kronisk underskud i
fødevareproduktionen. Strategien bygger både på et højere udbytte af regnvandsbaseret
landbrug, og på udvikling af kunstvandet landbrug, kvægavl og fiskeri. Trods
ufordelagtige klimavilkår har Niger potentiale for at forbedre fødevaresikkerheden. Tiltag
som overrisling i vådområder, anerkendelse af, at mobilitet er afgørende for
kvægproduktionen samt teknikker for bevarelse af jordbunden har vist sig at være en
succes for at sætte en stopper for miljøforringelser.
Også manglende regional stabilitet er en udfordring for Nigers fødevaresikkerhed. Den
sæsonprægede migration, som plejer at sikre et mere alsidigt indkomstgrundlag for
pastoralisterne, påvirkes negativt af den manglende stabilitet i nabolandene.
Tilstrømningen af flygtninge lægger yderligere pres på de sparsomme ressourcer, og
handel over grænsen til Nigeria er blevet stadig vanskeligere.
9
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0010.png
Vandressourcerne er knappe i Niger,
og de er under yderligere pres på grund af
klimaforandringer og befolkningstilvækst. Adgangen til rent drikkevand er fortsat
begrænset især i landområderne. Prognoserne for klimaforandringerne i Niger peger på
risiko for øgede temperaturer og udsving i nedbøren, hvilket har alvorlige menneskelige
og miljømæssige konsekvenser. Vandressourcerne skal forvaltes bæredygtigt for at sikre
basale ydelser og for at undgå konflikter relateret til vandmangel.
Regeringsførelse og menneskerettigheder – skrøbeligt demokrati og diskrimination af
kvinder og piger
Nigers demokrati indtrådte i 1990 i en meget vanskelig kontekst præget af økonomisk
krise, og en vælgerskare, hvor hovedparten er analfabeter. Efter en række alvorlige
politiske kriser og to militærkup blev demokratiet genetableret i Niger i 1999. Denne
demokratiske periode varede indtil 2009, hvor en ny politisk og institutionel krise førte til
det seneste militærkup i 2010.
Den nuværende regering har været ved magten siden 2011. Dens program for håndtering
af Nigers udviklingsudfordringer har skabt nyt håb i befolkningen. Den politiske stabilitet
er dog fortsat skrøbelig, og spændingerne øges i takt med, at præsident- og
parlamentsvalget i 2016 nærmer sig. Selvom demokratiseringen har bidraget til visse
fremskridt, herunder forbedringer af menneskerettigheder og regeringsførelsen, er der
fortsat store udfordringer. FN’s Menneskerettighedsråd gennemfører den universelle
periodiske evaluering (Universal Periodic Review), og både denne og uafhængige
observatørers vurderinger peger på, at diskrimination og vold mod specielt kvinder og
piger samt manglen på adgang til retssystemet er udbredt. Endvidere eksisterer
slavelignende tilstande fortsat i visse etniske grupper. Landets størrelse og den skæve
befolkningsfordeling gør afstandene og omkostningerne større i forsøget på at levere
basale offentlige ydelser og infrastruktur. Betydelige nationale investeringer i de sociale
sektorer har, sammen med støtte fra internationale donorer, bidraget til bedre adgang til
offentlige sociale ydelser, men kvaliteten af
ydelserne er fortsat en central udfordring.
Boks 3: Gør ørkenen grøn. Nogle af 3N’s
Korruption er ligeledes en stor udfordring. Det
er dog udtryk for en positiv tendens, at Niger
er nr. 103 af 175 lande i Transparency
Internationals 2014-indeks over opfattelsen af
omfanget af korruption. Der er etableret en
institutionel
ramme
for
anti-
korruptionsforanstaltninger og oprettet en
hotline for klager fra borgere.
resultater
- 23 % vækst i udbytte.
- 113 % vækst i den kunstvandede produktion.
- 301 nye vandforsyningssteder i pastorale
områder og 127 nye moderne gårde.
- Genopretning af 82.500 ha udpint jord.
- Reduktion af kronisk fejlernæring og
underernæring.
Regeringen har de senere år taget en række reforminitiativer
ikke mindst for at
effektivisere den offentlige sektor, og Verdensbanken har en meget positiv vurdering af
10
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0011.png
Niger på dette område (med 3.4 points i CPIA-indekset
3
). Der er dog fortsat væsentlige
udfordringer i forhold til at modernisere staten i den samlede reformpolitik. En
decentraliseringsreform, der har været under implementering siden 2004, er en central
reform i den offentlige sektor. Reformen er imidlertid kun delvist gennemført, og det er
meget vigtigt at få overført magt og ressourcer fra centralregeringen til lokalregeringer.
Kvinders og pigers rettigheder
er et af de store menneskerettighedsspørgsmål i Niger.
Kvinder diskrimineres gennem begrænset arveret og mangel på adgang til kredit,
uddannelse og sundhedsydelser. Tre ud af fire piger er gift, inden de er fyldt 18 år, og
Niger er dermed tæt på en verdensrekord i forekomsten af børneægteskaber.
Kvindespørgsmål er ekstremt kontroversielle, og stærk modstand fra religiøse
organisationer har forhindret vedtagelsen af en familielov. Niger har ratificeret
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)
med fire vigtige forbehold om familiespørgsmål, herunder lige rettigheder og ansvar
inden for husholdningen. Siden årtusindskiftet er optagelsen af piger i grundskolen øget,
og en lov om kønskvoter har med støtte fra kvindeorganisationer bidraget til, at flere
kvinder deltager i politik. Den nationale kønspolitik fokuserer på en forbedring af det
sociokulturelle miljø, så dette kan igangsætte positive forandringer, på at færdiggøre
lovgivning og på at integrere en kønsbaseret tilgang i sektorstrategierne.
Civilsamfundsorganisationer
spiller en vigtig rolle på en lang række områder, herunder
udvikling og humanitære indsatser, menneskerettigheder og demokratisering. De har
væsentlige erfaringer, og nogle af dem har bidraget effektivt til implementering af
nøgleprogrammer og initiativer og kan blive vigtige samarbejdspartnere for Danmarks
arbejde i Niger. De har dog brug for støtte for at kunne spille en mere proaktiv rolle i
udviklingen af det nigerske samfund. Der er desuden tendenser til politisering af
civilsamfundet, og organisationerne konkurrer ofte om finansielle midler i stedet for at
samarbejde.
3.
Den danske indsats i Niger – et mangeårigt samarbejde
Danmarks samarbejde med Niger går helt tilbage til 1974. Samarbejdet har udviklet sig
med et geografisk fokus på Zinder og Diffa (som for indeværende er alvorligt påvirket af
Boko Haram), idet det tematiske fokus har været vandforsyning og sanitet, landbrug,
regeringsførelse, menneskerettigheder samt fred og stabilitet. Danmark er en betydelig
donor i Nigers vandsektor og har været et foregangsland i forhold til at følge nationale
systemer og procedurer. Samarbejdet har været et vigtigt bidrag til opbygning af
infrastrukturen og den institutionelle kapacitet. På landbrugsområdet har fokus været på
at støtte langsigtet økonomisk vækst via udvikling af små landbrugsvirksomheder og
Verdensbankens landevurderingsindeks : Fra 1-6. Gennemsnit i Afrika Syd for Sahara 3,2. Gennemsnit i skrøbelige
stater 2,8
3
11
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0012.png
værdikæder. Inden for regeringsførelse og menneskerettigheder er der givet støtte til valg,
kvinders rettigheder, kapacitetsopbygning af centrale demokratiske institutioner og
aktører samt indsatser omkring dialog (se bilag II for flere detaljer). Danmarks
repræsentation i Niger blev lukket i 2014, og ansvaret for det danske
udviklingssamarbejde med landet ligger hos den danske ambassade i Ouagadougou,
Burkina Faso.
Flere danske organisationer (CARE Danmark, CARITAS, Danish Demining Group, Det
Danske Institut for Menneskerettigheder) har udviklingsaktiviteter i Niger inden for
menneskerettigheder, fred og stabilisering samt lokal udvikling og fødevaresikkerhed.
Disse aktiviteter er et vigtigt supplement til Danmarks langsigtede udviklingssamarbejde
med Niger.
4.
Strategiske mål og centrale områder i den danske indsats
Udgangspunktet for landepolitikken er Danmarks engagement i fattigdomsbekæmpelse
sideløbende med sikringen af demokrati og basale menneskerettigheder, der giver den
enkelte mulighed for selv at kæmpe for et bedre liv - specielt i skrøbelige stater. I
betragtning af de omfattende udfordringer Niger står overfor - og under hensyntagen til
Danmarks komparative fordele - vil de tre strategiske mål være: 1) stabilitet og fred, 2)
adgang til basale rettigheder og 3) reduktion af ekstrem fattigdom.
De strategiske mål hænger i meget høj grad
sammen og vil i det omfang det er muligt,
inkludere
kapacitetsopbygning
af
regeringsinstitutioner og civilsamfund. Alle
danske aktiviteter vil være baseret på en
rettighedsbaseret tilgang. I betragtning af
Danmarks
omfattende
engagement
i
Sahelregionen vil det være en prioritet at søge
at opnå synergi- effekter. Ligeledes vil der blive
sikret koordination med allerede igangværende
danske indsatser og EU’s Sahelstrategi.
De
udvalgte
strategiske
mål
er
i
overensstemmelse med Nigers overordnede
regerings prioriteringer, som beskrevet i den
nationale fattigdomsstrategi “Le Plan de
Développement Economique et Social (PDES
2012-2015)”
samt
de
relevante
Boks 4: Det fremtidige danske samarbejde med
Niger vil blive styret af følgende principper:
a.
En sammenhængende og fleksibel tilgang
på
det nationale og regionale niveau som vil omfatte
aktivt diplomati, politisk dialog, socioøkonomisk
udvikling, sikkerheds- og stabiliseringsindsatser samt
humanitær bistand.
b.
Synergi
med andre donorer og fremme af en fælles
og harmoniseret tilgang til den komplekse sikkerheds-
og udviklingssituation.
c. Fokus på langsigtet
statsopbygning
med vægt på
inkluderende politiske og institutionelle processer, idet
den statslige kapacitet er afgørende for langvarig fred.
d.
En rettighedsbaseret tilgang
som tager
udgangspunkt i, at diskrimination og eksklusion er de
grundlæggende årsager til konflikt.
12
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0013.png
sektorpolitikker
4
. Indsatser, der er baseret på fælles værdier inden for
menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, sikkerhed og migration, vil
primært blive understøttet gennem EU’s dialog med de nigerske myndigheder. Desuden
vil Danmark søge at fastholde kontakt med centrale partnere i civilsamfundet.
De EU-lande, der er til stede i Niger, har udformet en fælles programmering for
udviklingssamarbejdet for at sikre, at indsatserne komplementerer hinanden. Danmark vil
følge denne proces både med koordinering og i den politiske dialog med regeringen.
Danmark vil derudover involvere sig aktivt i EU, FN, AU og i andre internationale fora i
forhold til områder og formulering af politikker relevant for Niger.
Nigers situation er præget af kompleksitet, og afhængig af den aktuelle situation
vil en eller flere af de følgende modaliteter blive anvendt i samarbejdet:
1)
Udviklingssamarbejde via landeprogrammet for Niger. 2) Stabiliserings- og
sikkerhedsindsatser via Freds- og Stabiliseringsfonden. 3) Støtte fra klimapuljen, hvis det
viser sig muligt at integrere denne i landeprogrammet. 4) Dansk støtte til og alliance med
Niger i multilaterale organisationer og fora, hvor det er relevant. 5) Danske NGO’er, der
er aktivt involveret i Niger gennem rammefinansiering eller fra andre kilder. 6) Placering
af danske ressourcepersoner i multilaterale organisationer i Niger, hvor det er muligt, og
der er behov for det. 7) Humanitær bistand vil blive overvejet baseret på en analyse af de
overordnede humanitære behov, hvis mere akutte kriser udvikler sig. 8) Fortsat kontakt
mellem det danske og nigerske forsvar.
Strategisk mål 1: Fremme stabilitet og fred
Fred og stabilitet i Niger er tæt forbundet med udviklingen i hele Sahel-regionen
herunder væbnede konflikter.
På det regionale niveau er de centrale udfordringer at
forhindre, at terrororganisationer yderligere udvider deres aktiviteter, at bekæmpe
menneskesmugling og spredning af voldelig ekstremisme, og at styrke dialog og
samarbejde om anti-terroraktiviteter på regionalt- og internationalt niveau.
På internationalt niveau er der bred enighed om, at sikkerhedstruslerne i Sahel går på
tværs af grænserne. Danmark vil samarbejde med EU, FN, AU og regionale
organisationer som ECOWAS og G5 for at fremme regional sikkerhed og stabilisering
med særligt fokus på indsatser rettet mod de grundlæggende årsager til ustabilitet samt
støtte initiativer målrettet migration.
Forbedret grænsekontrol og overvågning af aktiviteter på tværs af grænserne er centrale
elementer i indsatser, der skal modvirke en udvidelse af terroristgruppers aktiviteter og i
kampen mod kriminelle netværk og smugling af varer og mennesker. På lande-, regionalt-
og lokalt-niveau kan disse indsatser omfatte en styrkelse af sikkerhedsstyrkerne og deres
En kommission arbejder på en revision af fattigdomsstrategien for 2016-2019. Der ventes ikke fundamentale
ændringer i hovedprioriteringerne, som er: sikkerhed, regeringsførelse, fødevaresikkerhed, økonomisk vækst og
social udvikling.
4
13
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0014.png
tilstedeværelse i Niger, bekæmpelse af voldelig ekstremisme samt støtte regeringens
kapacitet til at håndtere migrationsstrømmene. Danmark vil derudover overveje at støtte
indsatser for at informere migranter, som er på vej gennem Niger om de farer og risici,
der er forbundet med rejsen til Europa samt mulighederne for hjemsendelse. Et eksempel
kunne være støtte til det pilotcenter i Agadez, , som EU er engageret i, og som den
internationale migrationsorganisation, IOM, leder. Centret vil søge at støtte og informere
migranter (herunder informere om frivillige hjemrejsemuligheder) og henvise migranter
til national beskyttelse.
På nationalt niveau er en anden væsentlig udfordring bekæmpelsen af Boko Harams
infiltration i Niger samt spredning af terrorangreb fra Boko Haram, AQIM, Mujao/Al-
Murabitoon og andre radikaliserede grupper. Bekæmpelse af voldelig ekstremisme og
radikalisering, som fører til terrorisme vil vedblive med at være en udfordring også på
længere sigt. Det er især vigtigt at bremse den indflydelse radikale bevægelser har i
befolkningen, særligt blandt unge, og her spiller adgang til uddannelse og beskæftigelse en
afgørende rolle.
En konsolidering af de demokratiske institutioner er en vigtig forudsætning for at kunne
give et langsigtet svar på sikkerhedsudfordringerne. Ligeledes fremmer demokrati en
pluralistisk politisk debat om vigtige samfundsspørgsmål – herunder sikkerhed – og giver
befolkningen mulighed for at følge regeringens tiltag. Omdrejningspunktet i indsatser på
dette område vil være det danske regionale Freds- og Stabiliseringsprogram for Sahel. Det
vil muligvis blive suppleret af bilaterale indsatser, som adresserer mere afgrænsede
nationale problemer omkring risikoen for radikalisering, lokal konflikthåndtering og
migration. I tillæg hertil kan EU trust fonden for migration lanceret på Valletta topmødet
mellem EU og de afrikanske lande i november 2015 blive vigtig for indsatserne
vedrørende de grundlæggende årsager til migration, herunder ustabilitet, økonomisk
vækst og overtrædelsen af menneskerettighederne.
Strategisk mål 2: Fremme adgangen til basale rettigheder for almindelige
borgere
På lang sigt er det centralt at sikre lige adgang til basale rettigheder som led i
bekæmpelsen af de grundlæggende årsager til fattigdom, eksklusion, diskriminering samt
for at adressere de dybereliggende årsager til konflikter. Dette omfatter sikring af
grundlæggende offentlige ydelser til alle, forbedring af lige adgang til beslutningsprocesser
og bekæmpelse af korruption og diskrimination. Danmark har opbygget vigtige erfaringer
og har komparative fordele i indsatser for fremme af kvinders rettigheder og adgang til
vand. Resultater opnået på disse områder vil blive konsolideret i perioden 2016 til 2020
med henblik på at bidrage til et favorabelt socio-kulturelt, institutionelt og juridisk miljø
for ligestilling. Danmark planlægger at støtte kapacitetsopbygning af
civilsamfundsorganisationer, der arbejder med områder af relevans for kvinder og piger,
14
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0015.png
og at tage aktivt del i internationale fora for at fremme menneskerettigheder og ligestilling
mellem kønnene i Niger.
Danmark vil søge at involvere civilsamfundsorganisationer i formulering og
implementering af udviklingsprogrammer og støtte politisk dialog, hvor det er muligt.
Dannark vil også deltage i opbygningen af civilsamfundsorganisationernes kapacitet, som
eksempelvis gennem ’AmplifyChange’, der hjælper græsrodsorganisationer i bl.a. Afrika.
Danmark vil desuden støtte reformer og ændring af politikker med henblik på at fremme
seksuelle og reproduktive sundhed- og rettigheder (SRHR) for kvinder, piger og andre
fattige og marginaliserede enkeltpersoner.
Adgang til vand en central udfordring i Niger,
og det er nødvendigt med strategier,
som integrerer brugen af vand til forskellige formål herunder landbrug, kvæg,
husholdninger og minedrift for at undgå konflikter og beskytte vandressourcerne for
fremtidige generationer. Niger har udviklet en juridisk ramme for integreret forvaltning af
vandressourcerne og for at skabe større viden om behovet for forvaltning og beskyttelse
af vandet. Danmark vil med udgangspunkt i de resultater, der er opnået i vandsektoren,
fortsat støtte Nigers regering i at sikre vandforsyning til landbefolkningen og i at
implementere politikker med integreret tilgang til forvaltning af vand. Langvarig dansk
støtte til vandsektoren har bidraget til at styrke regeringens kapacitet på dette område
både nationalt og regionalt. Som noget ganske unikt har det i Niger været muligt at skabe
en programtilgang som bygger på nationale systemer og procedurer. Danmark vil fortsat
fokusere på at styrke regeringens kapacitet til at sikre vandforsyning og forvalte
vandressourcerne – og hvor det er muligt vil Danmark støtte Niger i implementering af
decentralisering i vandsektoren og opbygning af lokal kapacitet.
Aktiviteterne på dette område vil primært blive finansieret gennem det bilaterale
landeprogram.
Strategisk mål 3: Reducere ekstrem fattigdom med fokus på
modstandsdygtighed
Alvorlig fejlernæring og gentagne fødevarekriser afspejler en underliggende tendens af
stigende sårbarhed. Danmark vil adressere dette problem ved at støtte 3N-initiativet, som
sætter fokus på en række mere specifikke udfordringer.
Det tørre klima er en alvorlig hindring for at forbedre fødevaresikkerheden i Niger, men
landet har et
potentiale for kunstvanding i landbruget og i kvægsektoren.
Samtidig
vil særlige initiativer blive rettet mod at sikre indkomsterne for de mere sårbare
husholdninger og gøre indkomsterne mere alsidige.
Tidligere fødevarekriser viser, at kvinder påtager sig et stigende ansvar for at sikre
husholdningerne levebrød. Ved at give kvinderne muligheder, der sikrer et lavt, men
15
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0016.png
relativt sikkert udbytte, kan de være med til at sikre overlevelse for husholdningens
medlemmer, når kriserne opstår. Tiltag på dette område kan inkludere støtte til
indkomstgenererende aktiviteter for kvinder i landområder samt sikre adgang til jord og
produktionsmidler.
De konkrete indsatser på området vil primært blive finansieret via landeprogrammet.
Finansiering fra klimapuljen kan blive overvejet, hvis det bliver muligt at integrere
sådanne indsatser i landeprogrammet. Humanitær bistand vil blive overvejet på grundlag
af analyser af de overordnede humanitære behov.
Forvaltningen af olie- og minesektoren bliver helt afgørende for Nigers socioøkonomiske
udvikling. Danmark vil opmuntre internationale organisationer såsom Extractive
Industries Transparency Initiative (EITI), internationale finansielle institutioner og
bilaterale partnere, der har større erfaring på området, til at støtte Niger på dette område.
5.
Risici og scenarier
Grundet Nigers sårbarhed er det nødvendigt at tage en række risici i betragtning i
forbindelse med det danske engagement i landet.
I 2014-indekset over staters sårbarhed (fragility indekset
5
) betegnes Nigers situation som
alarmerende, og landet er klassificeret som nummer 19 af 177 lande og dermed som
værende blandt de mest sårbare. Meget begrænsede offentlige serviceydelser kombineret
med høj befolkningstilvækst, trusler over grænserne og det pres, usikkerheden i regionen
skaber, udgør kritiske faktorer. Tilbageslag i den demokratiske proces er en væsentlig
risiko, som bl.a. er knyttet til en mulig forværring af det politiske klima forud for valgene i
2016. Den humanitære situation er også sårbar på grund af de tilbagevendende tørker, et
truende højt underskud i fødevareproduktionen og landets begrænsede kapacitet til at
tage sig af flygtninge.
Risikoen for kidnapninger begrænser mulighederne for at bevæge sig rundt i landet, men
indtil videre har regeringskontorer og organisationer i Niger været i stand til at operere
relativt frit. Dog kan en forværret sikkerhedssituation begrænse aktiviteter i
grænseområder yderligere.
Korruption og de nationale myndigheders ringe kapacitet medfører risici, som kan have
indflydelse på mulighederne for at nå de opstillede mål for programmerne. Internationale
målinger af regeringskapacitet peger dog på visse forbedringer i Niger. Ved
udformningen af landeprogrammet, vil man se på, hvordan disse forbedringer kan
understøttes og styrkes yderligere.
Indekset over ”Fragile states” rangerer årligt 178 lande på baggrund af stabilitet og det pres, de står overfor.
Indekset publiceres af The Fund for Peace (FFP), som er en uafhængig, upartisk forsknings- og
uddannelsesorganisation, der arbejder for at forhindre voldelige konflikter og fremme vedvarende sikkerhed.
5
16
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0017.png
Delegeret samarbejde og finansiering gennem multilaterale organisationer og
andre internationale partnere
vil være den foretrukne finansieringsmetode i den danske
støtte. Potentielle delegerede partnere vil blive involveret i udformningen af nye konkrete
indsatser under det nye landeprogram for dermed at sikre bedre koordination med
partnernes egne programmer. Tilpasning til nationale systemer, harmonisering og fælles
finansiering vil blive efterstræbt.
Landepolitikken opererer med
tre vigtige scenarier,
som beskrives nedenfor.
Udviklingen i Niger vil sandsynligvis være temmelig uforudsigelig, således at man ikke på
noget tidspunkt kan pege klart på et enkelt scenarie. Den danske indsats vil bygge på en
løbende og fleksibel tilpasning til situationen. Den daglige monitering af aktiviteterne vil
være udfordret af manglen på dansk tilstedeværelse i Niger. Forhold omkring risici og
monitering vil derfor spille en vigtig rolle, når der etableres delegerede partnerskaber.
Boks 5: Tre hovedscenarier i landepolitikken:
Scenarie 1: Status quo.
Den politiske situation er fortsat stabil, men præget af splittelse, stærke konflikter,
begrænset fremskridt i lovgivningen, i reformen af den offentlige sektor og af en meget politiseret administration.
Den nationale sikkerhedssituation er skrøbelig men fortsat relativt stabil, selvom lommer af usikkerhed og
terrorangreb truer stabiliteten. Den manglende regionale sikkerhed begrænser udviklingen af den private sektor,
og den økonomiske vækst er ustabil. Med støtte fra eksterne partnere bidrager investeringer i de sociale og
økonomiske sektorer til en beskeden reduktion af fattigdommen og afhjælper fødevarekrisen.
Det politiske svar:
Samarbejdet gennemføres efter de overordnede retningslinjer i landepolitikken, og de konkrete programmer
udformes med henblik på
civilsamfundsorganisationerne.
at
styrke
langvarige
forbedringer
herunder
kapacitetsopbygning
af
regeringen
og
Scenarie 2: Den positive udvikling.
Det politiske klima forbedres og giver muligheder for en vellykket
implementering af reformer. Den regionale sikkerhedssituation er forbedret. Der sker hurtigere fremskridt i
leveringen af offentlige basisydelser og beskyttelsen af menneskerettigheder. Vækst i minesektoren gør det muligt
for regeringen at investere i socioøkonomisk udvikling og fremme økonomisk vækst. I betragtning af
fattigdommens omfang må man forvente, at Niger fortsat vil være et lavindkomstland i hele den periode, som
landepolitikken omfatter.
Det politiske svar:
I en forbedret sikkerhedssituation vil det være muligt at øge samspillet med lokale myndigheder og
marginaliserede grupper. Danske rådgivere og NGO’er får bedre arbejdsmuligheder. Såfremt der sker en forbedring i forholdene for
erhvervslivet, vil der kunne etableres et samarbejde med den private sektor, og det kan overvejes at bruge nogle af instrumenterne for
erhvervssamarbejde dels i vandsektoren og dels i indsatser for energieffektivitet.
Scenarie 3: Den negative udvikling.
Politiske spændinger lammer regeringen, eller et militærkup kaster landet
ud i en ny økonomisk og social krise. Antallet af terrorangreb øges, og staten mister kontrollen med hovedparten
af landet. Den humanitære krise forværres.
Det politiske svar:
Hvis der sker demokratiske tilbageskridt eller regeringen bryder sammen, vil der blive lagt vægt på humanitær
bistand og støtte til civilsamfundet. Det geografiske fokus vil blive besluttet efter tæt monitorering af sikkerhedssituationen og med
koordination af donorindsatser. Det vil være vanskeligetat fortsætte støtte til langsigtet kapacitetsopbygning.
17
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
6.
Rammerne for monitering og evaluering
Der vil inden for hvert fokusområde blive besluttet, hvilke output indikatorer, der skal
danne grundlag for styringen af programmerne og for målingen af fremskridt,
gennemførelse og resultater. Hvor det er muligt, vil indikatorerne blive baseret på landets
egne, således at monitorering og evaluering kan knyttes til de nationale systemer.
Danmark vil identificere de potentielle risici inden for hvert enkelt område og udvikle
strategier for håndtering af disse i overensstemmelse hermed, dels for at reducere
risiciene og dels for løbende at kunne justere indsatserne i forhold til disse.
18
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0019.png
Bilag I – Fakta om Niger
Økonomiske nøgletal
Areal (2013)
Befolkning (2013)
BNP (2013)
Årlig økonomisk vækst (2013)
Bruttonationalindkomst (BNI) per indbygger
(2013)
Vækst i BNI per indbygger (2013)
Verdensbankens Doing Business indeks (2014)
De økonomiske sektorer (andel af BNP)
a) Landbrug (2013)
b) Industri (2013)
c) Fremstilling (2013)
d) Serviceydelser (2013)
Regeringsudgifter (2013)
Skatteindtægter (2013)
Udviklingsbistand per indbygger (2012)
Nettoudviklingsbistand (2012)
Værdi af udenlandsk gæld (2011)
Enhed
Millioner km²
Millioner
Milliarder USD
% of BNP
USD (Atlas metoden)
%
Placering
% of BNP
% of BNP
% of BNP
% of BNP
% of BNP
% of BNP
USD
% of BNI
% af eksport af varer og
tjenesteydelser og primære
indkomster
Enhed
% årlig
År
Døde pr. 1000 fødsler
% i byer og landområder,
uden adgang
% uden adgang
Pr. 100.000 indbyggere
%
% (over 15 år)
%
%
% af de offentlige udgifter
% of BGNP
% af nationalindkomsten
% af nationalindkomsten
Enhed
%
tons
1.3
17.83
7.407
4.1
400
-1.5
168
37.2
19.4
6.1
43.4
28.9
15.2
53
13.8
2.4
Kilde
WDR
WDR
WDR
WDR
WDR
WDR
DB/WB
WDR
WDR
WDR
WDR
IMF
IMF
WDR
WDR
WDR
Centrale sociale data
Befolkningstilvækst (2013)
Gennemsnitlig forventet levealder (2013)
Børnedødelighed (2013)
Adgangen til rent drikkevand (2013)
Adgangen til primære sundhedsydelser
Antal læger (2012)
15-49-årige med HIV (2013)
Voksne der kan læse og skrive (2013)
Nettooptagelse i grundskolen (2013)
Nettooptagelse af piger i grundskolen (2013)
Udgifter til uddannelse (2012)
Militærudgifter (2013)
3.9
58
60
53 (land)
13 (by)
47
2
0.4
28.7
68.8
57.15
18.2
1.05
26.3
4.0
16.7
0.09
Kilde
WDR
WDR
WDR
Nigers
regering
Nigers
regering
WDR
UN-AIDS
HDR
WDR
WDR
WDR
WDR
WDR
WDR
Kilde
FN’s statistiske
kontor
FN’s statistiske
kontor
Kilde
OHCHR
Indkomstfordeling
Rigeste 10% af befolkningen (2011)
Fattigste 10% af befolkningen (2011)
Nøgletal for miljø
Beskyttede
landområder
med
biologisk
mangfoldighed i % af hele landet (2012)
Kuldioxidudslip per indbygger og forbruget af
ozonnedbrydende stoffer (CFC) (2010)
Centrale menneskerettighedsdata
Ratifikation
af
ni
centrale
menneskerettighedskonventioner
Enhed
Konventioner
8*
*Konventionen om alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) ratificeret med forbehold
19
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
Bilag II- Danmarks igangværende samarbejde med Niger
Det danske samarbejde fokuserer på i) vand- og sanitetssektoren, ii) landbrug og
udvikling i landdistrikter samt iii) fremme kvinders rettigheder og opbygning af kapacitet i
demokratiske institutioner. Danmark støtter desuden stabiliseringsindsatser gennem det
regionale program for fred og stabilisering i Sahel.
Programmet for vand, hygiejne og sanitet
(PASEA 2) løber fra 2012-2016 med et
budget på 200 millioner DKK. Programmet er det første i vandsektoren, der primært
bygger på eksisterende institutioner. Betydelige infrastrukturprojekter er forventet på
grund af befolkningstilvækst og ønsket om bedre adgang til sanitet og drikkevand. Trods
forbedringer mangler mere end 50 % af befolkningen i landområderne stadig adgang til
rent drikkevand. Aktiviteterne omfatter konstruktion og forvaltning af
drikkevandsforsyning på landet og byområder. Det inkluderer brønde, borehuller med
pumper og netværkssystemer i større bebyggelser. Omkring 126.500 mennesker har fået
adgang til rent drikkevand gennem PASEA 1.
Programmet for jobskabelse og økonomisk vækst i landbruget
(PECEA) løber fra
2014-2018 med et budget på 195 millioner DKK. Fokus er på udvikling af lokale
produktionssystemer og institutionel støtte til lokale og nationale partnere. Det tidligere
program (2009-2014) har gavnet omkring 30.000 producenter hvoraf 45 % er kvinder.
Blandt de vigtige resultater er udvikling af kunstvanding i landbruget, sikring af
jordrettigheder, forarbejdning af lokale produkter og relaterede aktiviteter på
fiskeriområdet. PECEA bygger på de tidligere opnåede resultater og tilføjer fokus på
værdikæder for at øge økonomisk vækst og jobskabelse i jord- og kvægbruget.
Programmet forankres i den nationale koordinerende højkommission for 3N-initiativet .
Programmet for regeringsførelse og menneskerettigheder
(PADDH) løber fra 2014-
2017 med et budget på 50 millioner DKK. Engagementet, der vedrører kvinders
rettigheder, gennemføres via UNFPA’s landeprogram. Hovedresultater fra tidligere år er
skabelsen af en vigtig dialog mellem regeringen, civilsamfundet og lokale og religiøse
ledere via religiøse platforme, som fremmer lighed mellem kønnene og kvinders
rettigheder. Danmark støtter opbygningen af kapacitet blandt medlemmer af
Nationalforsamlingen og parlamentariske udvalg i områder relateret til forvaltning af
naturressourcer, de offentlige finanser og menneskerettigheder. Et sidste engagement
vedrører kapacitetsopbyggelse i medierne.
Danmark støtter konfliktforebyggelse i Niger gennem det regionale program freds og
stabiliseringsprogrammet for Sahel, der løber fra 2013-2017 med en samlet ramme på 130
millioner DKK. Programmet arbejder med de underliggende og regionale politiske og
sikkerhedsmæssige udfordringer i Sahel og fokuserer bl.a. på at styrke mæglings- og
konfliktløsningsindsatser, forbedret sikkerhedsamt indsatser for at bekæmpe voldelig
ekstremisme og organiseret kriminalitet.
20
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015
1575451_0021.png
Bilag III- Nigers fremskridt i forhold til FN’s 2015-mål (MDG)
MDG
1. Fattigdom
Fra 1990 til 2015 en halvering af:
- andelen af befolkningen, hvis
indkomst er mindre end 1$ pr.
dag
- andelen af befolkningen som
sulter (% undervægtige børn
under 5 år)
2. Grundskole for alle
Sikring af alles adgang til
grundskolen (nettooptagelse)
Sikring af at alle gennemfører
grundskolen
Baseline
Aktuelt
niveau
2015
mål
Fremskridt
63% (1993) 48% (2011)
32.5%
36% (1992) 38.5% (2011) 18%
Ventes ikke
nået
Ventes ikke
nået
18% (1990) 70.5% (2013) 100%
15% (1991) 51% (2011)
81% (2012)
100%
100%
Ventes ikke
nået
Ventes ikke
nået
Ventes ikke
nået
3. Ligestilling
Eliminering
af
ulighed 62.5%
(Procentdel af piger i forhold til (1997)
drenge i grundskolen)
4. Børnedødelighed
2/3 reduktion af antallet af børn, 318 (1992)
der dør, inden de er 5 år (pr. 1000
levendefødte)
5. Mødres sundhed
Reduktion af mødredødelighed
med ¾ (pr. 100.000 fødsler)
652 (1992)
Fødsler tilset af uddannet
sundhedspersonale
14.9%
(1992)
6. HIV/AIDS, malaria & andre
sygdomme
Forekomsten af 0.87%
HIV/AIDS
(2002)
7. Miljømæssig bæredygtighed
- Halvering af andelen af 22.3%
befolkningen uden adgang til (1992)
sikkert vand
-
Halvering af andelen af 12% (1992)
befolkningen uden adgang til
forbedret sanitet
127 (2012)
106
Ventes nået
535 (2012)
175
29.4% (2010) 100%
0.7% (2006)
51% (2008)
12% (2008)
Ventes ikke
nået
Ventes ikke
nået
<0.7% Ventes nået
45%
36%
Ventes nået
Ventes ikke
nået
Kilder: Nigers regering. Det nationale statistiske institut.
21