URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Danmark – Sydsudan

Interim Landepolitikpapir 2016-2018

Udkast november 2015

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

DANMARK – SYDSUDAN: Vision og rationale ...................................................................... 1

SYDSUDAN I KONTEKST ........................................................................................................ 2

DET HIDTIDIGE DANSKE ENGAGEMENT I SYDSUDAN......................................... 7

SCENARIER, PRINCIPPER OG STRATEGISKE INTERESSEOMRÅDER ................. 8

Strategisk interesseområde 1: Forebyggelse af vold og grusomheder: Forbedring af

befolkningens sikkerhed og beskyttelse .......................................................................................... 12

Strategisk interesseområde 2: Varig fred: Fremme inklusiv regeringsførelse og støtte

fredsprocessen, herunder de retssektoren og forsoningsmekanismer ........................................ 12

Strategisk interesseområde 3: Forbedring af leveforhold: Redde liv, opbygge

modstandsdygtighed og forbedre levevilkår. .................................................................................. 13

RISICI.............................................................................................................................................. 14

PROGRAMVURDERINGER OG RESULTATER .............................................................. 14

ANNEKS 1: Nøgletal for Sydsudan

ANNEKS 2: Oversigt over Danmarks udviklingssamarbejde med Sydsudan

ANNEKS 3: Status over FN's 2015-mål i Sydsudan

[*Billedet på forsiden viser en flygtning fra Sydsudan, som netop er ankommet til nabolandet Etiopien i 2014. Den unge kvinde er

blandt de mere end to millioner sydsudanesere, som er fordrevet af borgerkrig, sult og fattigdom.]

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

1. DANMARK – SYDSUDAN: Vision og rationale bag landepolitikken

Den overordnede vision for Danmarks engagement i Sydsudan er at støtte det sydsudanesiske folk i at opbygge et

samlet og fredeligt land via støtte til fredsprocessen, øget beskyttelse og sikkerhed, inklusiv regeringsførelse og

bedre levevilkår for alle. Det er også Danmarks politik at støtte Sydsudan i at etablere konstruktive relationer

til sine nabolande samt deltage i regionalt og internationalt samarbejde med særlig fokus på fred,

menneskerettigheder og sikkerhed.

Sydsudan ligger i grænseområdet mellem det

arabiske Nordafrika og Afrika syd for Sahara

og spiller en vigtig rolle for nabolandenes og

regionens sikkerhed og økonomi. Sydsudan er

en del af et voksende bælte fra Sahel til

Adenbugten, der er præget af stigende

ustabilitet, som næres af voldelig ekstremisme,

klimaforandringer, fordrivelser, migration og

organiseret kriminalitet.

Boks 1: Sydsudan - fire år efter uafhængigheden.

Blot fire år efter Sydsudans uafhængighed befinder landet sig i

en intern voldelig konflikt og er på kanten af statskollaps med

alvorlige, negative konsekvenser for både fred og stabilitet,

demokratisk regeringsførelse og økonomisk fremgang både i

Sydsudan, subregionen og udenfor. I august 2015 underskrev

de to stridende parter en fredsaftale (ARCRSS) efter et

vedvarende internationalt pres og engagement. Fredsaftalen

giver et forsigtigt håb om, at Sydsudan nu endelig – langsomt

– er på vej mod fred.

Sydsudan er et ungt land, der i 2011 opnåede

Den alvorlige humanitære krise og stadigt værre økonomiske

uafhængighed fra Sudan efter årtiers

situation kan yderligere destabilisere Sydsudan. Endvidere har

borgerkrig. Landet er dog fortsat stort set

fredsaftalens parter ikke nødvendigvis deres baglands fulde

støtte eller fuld kontrol over de mere løse oprørsgrupper, som

ukontrolleret, og statsdannelsen er præget af

ledes af lokale krigsherrer. Selvom fredsaftalen er

svage eller ikkeeksisterende institutioner, util-

underskrevet, fortsætter kampene og grusomhederne mod

strækkelig sikkerhed og beskyttelse, mangel på

civilbefolkningen. Hvis fredsaftalens parter mister yderligere

social og fysisk infrastruktur og fordrivelse af

kontrol, er der potentielt risiko for, at landet kan falde tilbage

landets befolkning samt overhængende

i alvorlig voldelig konflikt.

økonomisk kollaps. Samtidig udgør Sydsudan en væsentlig trussel mod stabiliteten i det allerede

konflikthærgede Afrikas Horn, og der er risiko for, at de interne konflikter breder sig til

nabolandene. Der er i Sydsudan ca. 1,6 millioner internt fordrevne, og omkring 4,6 millioner

mennesker lider under alvorlig fødevaremangel, hvortil kommer mere end 600.000 flygtninge i

nabolandene.

Danmark var en trofast støtte til det sydsudanesiske folk i dets årtier lange stræben efter

selvbestemmelse. Straks efter Sydsudans uafhængighed i 2011 engagerede Danmark sig i et

bredspektret og fleksibelt landeprogram for at støtte det nye land (2011-2015).

Målene for Danmarks fremtidige engagement afspejler de prioriterede områder for dansk ud-

viklingssamarbejde med fokus på at fremme sikkerhed, bistå flygtninge og fordrevne, bekæmpe

fattigdom og årsager til migration. Engagementet omfatter en lang række danske

udenrigspolitiske instrumenter, som afspejler Danmarks bredspektrede tilgang til skrøbelige

stater: Aktivt diplomati, humanitær bistand, udviklingssamarbejde, støtte til fred og stabilisering,

herunder via EU, FN, regionale og subregionale organisationer og civilsamfundsorganisationer.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Det sikkerhedsmæssige og politiske miljø i Sydsudan

er meget ustabilt, jf. boks 1. Det er derfor besluttet at

udarbejde et mellemsigtet landepolitikpapir - en

interimslandepolitik -

som strategisk ramme for

Danmarks engagement i Sydsudan i 2016-2018.

Interimslandepolitikken bygger på forskellige

scenarier for den fremtidige udvikling samt på

erfaringerne fra Danmarks nuværende engagement i

Sydsudan, hvor der er fastholdt en overordnet og

fleksibel tilgang med hurtige tilpasninger i lyset af den

krise, som udbrød i december 2013.

For at fastholde den danske bistands relevans i

Sydsudan er der anlagt en multifacetteret og fleksibel

tilgang med fokus på prioriterede tiltag, der kan

tilpasses den omskiftelige situation i Sydsudan. Målet

er en fleksibel, risikovillig og integreret tilgang, der

gør det muligt at foretage ændringer, såfremt

situationen i landet ændrer sig. Selv når det

umiddelbare fokus primært er på humanitære behov,

vil udviklingsperspektivet blive fastholdt for dels at

beskytte hidtidige investeringer, dels at sikre et afsæt

for bæredygtige indsatser efter krisen. Alle indsatser

vil være konflikt- og menneskerettighedssensitive.

Boks 2: Danmark i Sydsudan –

resultater.

Danmark har bidraget væsentligt

til at lindre nøden for de mange millioner for-

drevne sydsudanesere. Siden krisen startede i de-

cember 2013, er næsten to millioner flygtet fra

deres hjem i den så vigtige høsttid. Danmark

var opmærksom på denne trussel mod fødevare-

sikkerheden, der kunne betyde nød for endnu

flere, som kunne blive tvunget til at flygte, og til-

passede derfor hurtigt sit program til at sikre

øjeblikkelig støtte via FAO. På få måneder nå-

ede FAO ud til mere end 430.000 husstande –

omkring 2,9 millioner mennesker – og sørgede

for, at de fik mulighed for at dyrke korn og

grøntsager og fik fiskeudstyr. Der kom også

hjælp til mere end 2,5 millioner kvæg. Støtten

fra Danmark og andre partnere gjorde det

muligt for FAO at afhjælpe fødevareusikker-

heden ved at give husstandene værktøjer, så de

kunne hjælpe deres egen familie og reducere pres-

set for at flygte og krydse grænser i deres søgen

efter at redde livet. Den danske støtte til FAO

var koblet med yderligere humanitær støtte til

danske NGO’er og til FN, som ydede føde-

varebistand og støttede innovative kontantover-

førselsprogrammer, som hjalp lokale markeder

til at forblive åbne.

2. SYDSUDAN I KONTEKST

Et uafhængigt, men kriseramt Sydsudan.

Sydsudan blev en uafhængig nationalstat den 9. juli 2011

efter årtier med borgerkrig mod regimet i Khartoum, Sudan, og blandt stridende sydsudanesis-

ke faktioner. Den årtier lange konflikt efterlod det sydsudanesiske samfund på 11 millioner

mennesker stærkt militariseret, underudviklet, dybt traumatiseret, fragmenteret og uden mange

af de forudsætninger, der kræves for at kunne opbygge en samlet og fremgangsrig nation.

Mens der blev gjort vigtige fremskridt i Sydsudans første år som uafhængig stat inden for social

og økonomisk udvikling samt politiske og sikkerhedsmæssige reformer, bragte uløste konflikter

fra fortiden landet tilbage i krig. En langvarig magtkamp om indflydelse og ressourcer i det

sydsudanesiske herskende parti, SPLM (South

Sudan Peoples Liberation Movement),

udviklede sig til

en voldelig konfrontation i december 2013 og fremefter. Denne nuværende konflikt er primært

en kamp mellem Sydsudans politiske eliter, dvs. præsidenten og den tidligere vicepræsident. Da

de kommer fra hvert sin af de to største etniske grupper i Sydsudan (hhv. Dinka og Nuer), har

konflikten i et vist omfang fået træk af en etnisk konflikt. Siden konflikten startede i december

2013, har den spredt sig til store dele af landet og splittet de væbnede styrker i SPLA (South

Sudan Peoples Liberation Army)

og dele af landet langs etniske skillelinjer og givet ny næring til

allerede eksisterende lokale stridigheder over kvæg, jord og vand. Dertil kommer, at der er tegn

på voksende uro og utilfredshed med det nuværende regime blandt andre etniske grupper. Hvis

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

disse grupper engagerer sig mere selvstændigt i konflikten, vil der være en alvorlig risiko for, at

den nuværende situation eskalerer.

Efter flere måneders fredsforhandlinger anført af

IGAD Plus

underskrev de to stridende parter en

Boks 3. Reaktion på øjeblikkeligt behov for

2013 opstod der situation

fredsaftale i august 2015. Med fredsaftalen

beskyttelse.

I decemberUNMISS åbnedeendørene for

helt uden fortilfælde, da

forpligter parterne sig på national forsoning,

mere end 100.000 sydsudanere på flugt. Det reddede de-

ansvarlighed og bekæmpelse af straffrihed, og

res liv og gjorde, at de kunne blive i deres eget område.

fredsaftalen berører nogle af de grundliggende år-

Det har dog også ført til alvorlige udfordringer i

sager til den nuværende konflikt. Aftalen

UNMISS-lejrene. Der var adskillige danske partnere

fokuserer på at styrke statsopbygningsprocessen i

til stede i konfliktområderne, som fra deres arbejde med

flygtningebefolkninger havde relevant erfaring med at

Sydsudan, hvilket omfatter etableringen af en

håndtere beskyttelse og humanitære behov i sådanne lejre.

national

overgangsregering,

reformer

Med dansk støtte trådte organisationer som Dansk

retssektoren,

sikkerhedssektoren,

landets

Flygtningehjælp og Læger uden Grænser hurtigt til og

forfatning, humanitær bistand, genopbygning,

hjalp UNMISS med at administrere lejrene og sikre

forsoning samt økonomisk og finansiel

beskyttelse og lægehjælp på baserne. I øjeblikket bor der

forvaltning. Implementeringen overvåges af en

mere end 200.000 internt fordrevne i lejrene.

fælles overvågnings- og evalueringskommission (JMEC) bestående af aftalens parter,

sydsudanesiske interessenter samt regionale og internationale garanter og Sydsudans partnere.

Overgangsperioden forventes at vare 30 måneder frem til et valg i foråret 2018.

Gennemførelsen af fredsaftalen vil sandsynligvis blive forsinket og inkludere tilbageslag

undervejs. Selv hvis det lykkes at gennemføre fredsaftalen, er der adskillige faktorer, som fortsat

vil udgøre en trussel mod fred og stabilitet i

Sydsudan og subregionen i hele den periode, som

Boks 4. Hjælp til kvinder og piger.

I den aktu-

interimslandepolitikken dækker over. Disse

elle krise ses en fortsat stigning i seksuel og kønsbaseret

vold mod kvinder og piger. Dette har medført enorme

faktorer omfatter en overflod af væbnede

lidelser og fordrivelse og bragt kvinderne til tavshed. I

grupper, som underminerer nationalstatens

den omfattende rapport fra AU’s under-

monopol på sikkerhed, manglende retssikkerhed,

søgelseskommission for Sydsudan (oktober 2015) kon-

straffrihed, fordrivelse af næsten 1/5 af

kluderes, at begge konfliktens parter har begået alvorlig

civilbefolkningen, risiko for økonomisk kollaps,

seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder. Danmark

sammen

Women og International

udbredte

alvorlige

krænkelser

arbejderCommittee medatUN det umenneskelige pres på

Rescue

om lette

menneskerettigheder, etnisk forfølgelse samt

kvinder og piger. Ved at udnytte deres stærke tilstede-

svage offentlige institutioner og serviceydelser.

værelse i Sydsudan og førende rolle har UN Women og

Den ekstremt ringe sociale velfærd og de

IRC sikret bedre beskyttelse for tusinder af ofre for

presserende udfordringer, der ligger i at opfylde

seksuel og kønsbaseret vold, støttet muligheder for

basale behov, er fortsat en underliggende

økonomisk overlevelse og hjulpet med at give kvinder en

stemme. UN Women har støttet mere end 2.000

drivkraft for konflikt, vold og fordrivelse i

kvindelige politiske ledere og civilsamfundsledere i at

lokalsamfundene. Disse faktorer har givet

kræve deres ret til at blive hørt. De danske partnere har

Sydsudan kritiske symptomer på statskollaps

også arbejdet sammen med det sydsudanesiske politi om

inklusiv utallige udfordringer inden for sikkerhed

at gøre politiet bevidst om de specifikke behov, der er hos

og beskyttelse samt risiko for økonomisk

kvinder, som oplever vold. UN Women donerede 14

til politienhederne i fem

sammenbrud.

Samtidig

befinder

landets

terrængående køretøjer på anmeldelser om vold. stater, så

de hurtigt kan reagere

IGAD-medlemsstaterne samt Trojkaen (US, UK og Norge), FN, EU og Kina.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

befolkning, særligt kvinder og piger, sig i en vanskelig menneskerettighedssituation, og den

massive fattigdom og det store antal fordrevne kaster Sydsudan ud i en kronisk humanitær

krise.

Risiko for økonomisk sammenbrud.

Sydsudan er yderst afhængigt af olie, og hele 85-98 % af den of-

fentlige sektors indtægter stammer fra denne sektor. Olieproduktionen skaber ganske vist

væsentlige indtægter, men den store afhængighed skaber også udfordringer i forbindelse med

prisudsving og produktionsniveauer. Med de nuværende oliepriser vil selv en maksimal

produktion være utilstrækkelig til at dække gæld og offentligt forbrug. Siden uafhængigheden

har Sydsudan befundet sig i en dyb økonomisk krise, som i øjeblikket bliver værre både på

grund af massive nedskæringer i det statslige budget som følge af løbende oliestridigheder med

Sudan, beskadigede oliefaciliteter, fald i internationale oliepriser, skævvridning af valutakurser,

hyperinflation og en vedvarende gældsspiral. Den private sektor har meget vanskelige

erhvervsmæssige forhold. Korruption gennemsyrer landet på alle niveauer.

Udfordringer inden for sikkerhed og beskyttelse.

Som følge af FN’s Sikkerhedsråds vurdering af, at

situationen i Sydsudan er en trussel mod international fred og sikkerhed, er der etableret en

række målrettede sanktioner og givet mandat til en omfattende international tilstedeværelse med

12.500 tropper, herunder 2.500 tropper fra IGAD-medlemsstater. UNMISS’ mandat er primært

at beskytte civile, sikre humanitær adgang og overvåge krænkelser af menneskerettigheder.

Derudover har en netop vedtaget foreløbig ændring af mandatet åbnet op for, at UNMISS kan

støtte gennemførelse af fredsaftalen. Danmark bidrager til UNMISS

med både militært og

civilt personel og støtter IGAD direkte. Det forventes, at det aktuelle mandat vedrørende

antallet af FN-tropper og fokus på beskyttelseselementet vil være relevant i de kommende år

også, og at UNMISS’ mandat vil blive forlænget i december 2015.

Hæren i Sydsudan består af medlemmer af Sydsudans befrielseshær, SPLA, og er landets største

offentlige institution. Efter uafhængigheden er hæren blevet brugt som et politisk værktøj til at

bekæmpe væbnede modstandere og militser og som rekrutteringsgrundlag til politiske stillinger,

mere end et middel til at skabe national sikkerhed. Hæren er vokset fra ca. 40.000 i 2005 til

anslået 232.000 i 2013. Hæren vurderes at stå for 35 % af statsbudgettet. Det sydsudanesiske

politi og retssektoren lider under en alvorlig mangel på institutionel kapacitet og ressourcer til

systematisk at gøre noget ved retssikkerheden. Det er almindeligt anerkendt, at en løsning på

Sydsudans indbyrdes forbundne sikkerhedsproblemer vil kræve en omfattende indsats, der

involverer både militær, politi og retssektoren som helhed. Der er behov for initiativer inden

for afvæbning og demobilisering, reformering og reduktion af hæren til en hensigtsmæssig

størrelse, forbedringer i retssikkerheden, retlige overgangsmekanismer samt forebyggelse af

konflikter på lokalt plan. Fredsaftalen inkluderer da også et omfattende fokus på demobilisering

og reform af sikkerhedssektoren og afspejler dermed vigtigheden af ovenstående.

Den danske diplomat, Ellen Margrethe Løj, har siden juli 2014 været FN’s særlige udsending og leder af UNMISS.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

En vanskelig menneskerettighedssituation, specielt for kvinder

og piger.

Menneskerettighedsunderskuddet er åbenlyst

på områder som deltagelse, lighed og beskyttelse. Lo-

kalsamfundene har desperat behov for forsoning og

retlige mekanismer, og landsdækkende forsoning vil

derfor også udgøre en del af fredsprocessen. Straf-

frihed blandt sikkerhedsstyrkerne og de væbnede op-

rørsstyrker, seksuelle overgreb og kønsbaseret vold

samt den ekstreme mangel på kvinders rettigheder er

områder, hvor der er behov for særlig opmærk-

somhed. Der er tvungen værnepligt, og rekruttering af

børnesoldater har været udbredt. Kvinder og piger

spiller en afgørende rolle for familiens overlevelse og

udviklingen af lokalsamfundene, men sædvaneret og

tradition henviser dem fortsat til en mindreværdig

plads i samfundet.

Boks 5. Strategisk retning for bistand i

Sydsudan.

Danmark har under krisen nøje

koordineret sin indsats med vigtige internationale

partnere, og i denne forbindelse har Danmark til-

sluttet sig de følgende principper og prioriteter:

- at fastholde dialogen med alle konfliktens parter

omkring behovet for en politisk og fredelig løsning

og for at stoppe konfliktens katastrofale konse-

kvenser for befolkningen

- at sikre fælles politiske budskaber og koordina-

tion af udviklingspartnernes prioriteter

- at sikre transparens i bistanden

- at bidrage til at bevare statslige kernesystemer

- at fokusere støtten omkring fødevaresikkerhed,

basale sociale serviceydelser og regeringsførelse

- at reagere på humanitære og grundliggende be-

hov, bekæmpe fattigdom og skabe modstandsdyg-

tighed

- at sikre humanitær adgang og beskyttelse

Samtidig er der behov for en troværdig respons på de

alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og udbredte grusomheder, som bl.a. er dokumen-

teret af FN og AU. I starten af 2014 etablerede AU en undersøgelseskommission, som

efterfølgende har konkluderet, at begge konfliktens parter har begået grove krænkelser af

menneskerettigheder og andre overgreb under konflikten. Som en del af fredsaftalen fra august

2015, har AU meddelt, at de etablerer en hybrid domstol for Sydsudan (HCSS). Når domstolen

er blevet etableret, skal den efterforske og retsforfølge enkeltpersoner, som er ansvarlige for

overtrædelser af folkeretten og/eller gældende sydsudansk lov i perioden fra krisens udbrud i

december 2013 og frem til overgangsperiodens afslutning i 2018.

Massiv fattigdom, fordrivelse og kronisk humanitær krise.

Udviklingsindikatorerne for Sydsudan er

fortsat blandt de laveste i verden, og ingen af 2015-målene er blevet opfyldt. Mere end halvde-

len af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, kun ca. én ud af fire voksne kan læse og

skrive, mindre end halvdelen af børnene i grundskolealderen går i skole, og risikoen for at en

kvinde på et tidspunkt i sit liv dør af graviditetsrelaterede årsager er 1 til 7, hvilket ifølge FN er

den højeste i verden. Sydsudan oplever en langvarig humanitær krise, hvor mere end halvdelen

af befolkningen har en mangeårig fortid som afhængig af humanitær bistand, nogle oplever re-

gelmæssigt en ustabil fødevaresikkerhed i løbet af et år, mens andre har permanent behov for

støtte. Der ydes hele tiden humanitær bistand til de fattigste 30 % af befolkningen, og landet

forventes fortsat at være berørt af en alvorlig mangel på fødevaresikkerhed i de kommende år.

Sydsudan er endvidere alvorligt ramt af sæsonbetonede og tilbagevendende naturkatastrofer.

Sydsudan er det tredje største oprindelsesland for flygtninge i Afrika efter Somalia og Sudan, og

langt de fleste af disse flygtninge er flygtet til nabolandene. Af de 1,6 millioner internt fordrevne

bor mere end 200.000 i øjeblikket i PoC-lejre (beskyttelse af civile), som administreres af UN-

MISS. Disse lejre fungerer reelt som humanitære lejre, hvilket medfører særlige udfordringer og

belastning på UNMISS’ ressourcer. Den sydsudanesiske regering yder ikke megen støtte til de

internt fordrevne, og de humanitære organisationer kan ikke komme sikkert ud til nogle af de

1,4 millioner internt fordrevne, som ikke bor i PoC-lejrene, fordi konfliktens parter bevist søger

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

at forhindrer dette arbejde. Der er endvidere bekymring for, at disse internt fordrevne kan blive

angrebet, hvis deres opholdssteder afsløres. I tillæg til ovenstående er Sydsudan vært for mere

end 260.000 flygtninge, som er flygtet fra nabolande. Derudover er næsten to millioner syd-

sudanesere vendt tilbage fra Sudan siden 2007, hvilket lægger yderligere pres på de knappe

ressourcer og serviceydelser i Sydsudan.

Den humanitære situation er på det seneste eskaleret til et alarmerende niveau i en sådan grad,

at FN har udstedt advarsel om risiko for hungersnød for millioner af internt fordrevne og mar-

ginaliserede. Per oktober 2015 lider 4,6 millioner mennesker under alvorlig fødevaremangel.

Det bliver derfor en stor udfordring for Sydsudans fremtidige udvikling at finde løsninger på

både intern og ekstern fordrivelse. De humanitære behov i Sydsudan udgør en langsigtet udvik-

lingsmæssig udfordring, som kræver en vedholdende indsats, der kan opbygge det sydsudane-

siske folks modstandsdygtighed. I årtier har det været overladt til internationale aktører at levere

de basale serviceydelser. Regeringen og dens partnere er i det store og hele enige om, at Sydsu-

dan har hårdt brug for en styrket og mere omfattende levering af serviceydelser sammen med

bedre forbindelser mellem hovedstaden, de regionale delstater og amter.

Langsigtet potentiale for en bedre fremtid?

Fredsaftalen fra august 2015 udgør en mulighed for, at

Sydsudan kan anlægge en ny kurs væk fra skrøbelighed og krise. Når den nationale

overgangsregering bliver dannet, kan den kunne bygge videre på en række initiativer fra de

første år efter uafhængigheden, som rummer løfter om en bedre fremtid – vel at mærke hvis

den nødvendige politiske vilje og målrettethed er til stede. Dette omfatter processen med

udarbejdelse af en ny forfatning, national folketælling, valg, reform af sikkerhedssektoren og

implementering af allerede reformerede lovgivningsmæssige rammer.

Sydsudan har et stort økonomisk potentiale – på langt sigt. På grund af landets store af-

hængighed af olieeksporten vil en vellykket forlængelse af den eksisterende olietransportaftale

med Sudan, som udløber i april 2016, være afgørende for at fastholde Sydsudans olieindtægter.

Endvidere indeholder fredsaftalen bestemmelser om økonomisk og finansiel forvaltning, som

forhåbentlig til en vis grad vil lindre den økonomiske situation, hvis disse bestemmelser

implementeres fuldt ud. Den del af Sydsudans økonomi, der ikke stammer fra olien, udgøres i

øjeblikket af subsistenslandbrug, fiskeri og kvægopdræt, men landet har et enormt potentiale in-

den for landbrug. Under 5 % af den dyrkbare jord dyrkes, og kun en ganske lille del af Sydsu-

dans kvægbestand på 12 millioner bruges erhvervsmæssigt. Andre sektorer med vækstpotentiale

er minedrift og skovbrug. Det kræver dog store investeringer at udvikle disse sektorer, både

igennem værdikæderne og i fysisk og menneskelig infrastruktur. Det er også vigtigt for at nå en

langsigtet, bæredygtig økonomisk udvikling, at der tages højde for følgerne af

klimaforandringer, og at der arbejdes med en reduktion af miljøkatastrofer.

Sydsudan og internationale partnere.

Antallet af aktive bilaterale og multilaterale partnere i Sydsudan

er steget siden landet opnåede uafhængighed i 2011, men antallet er stadig begrænset sammen-

lignet med nabolandene i Østafrika. Antallet af internationale partnere er ikke faldet siden de-

cember 2013, men deres profil har ændret sig i retning af mere humanitært arbejde. Ifølge den

seneste oversigt (juli 2015) fra Sydsudans Ministerium for Finansiel og Økonomisk Planlægning

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

har udviklingspartnere oplyst, at de betaler ca. USD 1.174 millioner i 2015/2016

, hvoraf den

humanitære støtte udgør USD 456 millioner. I forhold til udviklingsbistand har Storbritannien

oplyst, at de bidrager med USD 156 millioner, mens USA vil bidrage med USD 196 millioner.

Norge og Sverige har annonceret henholdsvis USD 31,2 millioner og USD 14 millioner.

Danmark er blandt gruppen af Sydsudans primære bilaterale partnere, som arbejder sammen via

en kombination af politisk dialog og humanitære, udviklingsmæssige samt freds- og stabilitets-

skabende indsatser. Ligesom Danmark bidrager de fleste bilaterale partnere med civilt og mili-

tært personel til FN’s fredsbevarende mission, UNMISS og er aktive via regionale og in-

ternationale diplomatiske fora. En politisk trojka bestående af USA, UK og Norge, som er

støttet af EU, fungerer som den primære kanal for formidling af politiske budskaber til de syd-

sudanesiske politiske faktioner og vigtige regionale interessenter. Danmark deltager ligeledes i

en international donorgruppe, som også inkluderer de primære multilaterale donorer, som

mødes regelmæssigt for nøje at koordinere og afstemme indsatser og arbejde inden for de

politiske, udviklingsmæssige og humanitære spor. Kina er også en vigtig aktør i Sydsudan, som

både dominerer den sydsudanesiske oliesektor i landet og udgør den primære eksportdestina-

tion for landets olie. Kina bidrager med personel til UNMISS og IGAD, har humanitære og

udviklingsmæssige engagementer i Sydsudan og har lokalt vist interesse for nye partnerskaber.

Når de internationale udviklingspartnere har måttet tilpasse deres indsats, har de tilstræbt

koordination og aftalt en række fælles donorprincipper for indsatsen i Sydsudan. Dialogen om

disse principper udvikler sig i takt med situationen, og den strategiske tilgang indbefatter for-

hold omkring operationel effektivitet og fastsættelse af prioriterede indsatsområder, se boks

5.Store donorer som EU, UK, Norge og Japan har således omlagt eksisterende programmer og

rettet dem mod livreddende humanitær støtte samtidig med, at de har fortsat deres indsats

inden for basale serviceydelser som sundhed og uddannelse, levevilkår og fødevaresikkerhed/-

landbrug og kritiske områder inden for god regeringsførelse. Norge har ligeledes fastholdt sit

energiprogram.

3. DET HIDTIDIGE DANSKE ENGAGEMENT I SYDSUDAN

Under Danmarks tidligere program (2011-2015) blev der opnået resultater ved at sikre nøje ko-

ordinering med EU, FN og ligesindede partnere og ved at fokusere ressourcerne om et begræn-

set antal strategiske engagementer via veletablerede internationale og danske interessenter. Re-

sultaterne af den danske bistand omfatter 1) styrkede lokale institutioner og civilsamfund,

herunder tilskud til projekter i lokalsamfundet og kapacitetsopbygning i landsby- og byråd med

henblik på at øge lokalsamfundets deltagelse, 2) humanitær bistand til tusinder af fordrevne syd-

sudanesere trods en udfordrende kontekst, 3) kvinders deltagelse i beslutningstagning, uddan-

nelse af kvindelige ledere, herunder parlamentsmedlemmer, i deres roller og ansvar som an-

svarshavere, 4) bidrag til resultater opnået af UNMISS’ fredsbevarende mission, 5) øget og lige

adgang til uddannelse for piger samt 6) forebyggelse af kønsbaseret vold, herunder en

kampagne om sociale normer rettet mod politiet, kvinder og samfundets ældste. De danske ind-

satser er blevet suppleret med mangeårige engagementer med regionale organisationer, herun-

der AU og IGAD. Disse platforme er også brugt til dialog med sydsudanesiske interessenter.

Finansåret i Sydsudan er fra den 1. juli til den 30. juni.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

I tæt samarbejde med ligesindede partnere tilpassede Danmark sig hurtigt til de ændrede

forhold i december 2013 og reagerede på den komplekse nødsituation i Sydsudan ved at sætte

ind over for de umiddelbare humanitære behov og samtidig holde fokus på langsigtede løs-

ninger, herunder levering af lokale serviceydelser via lokale offentlige institutioner. I det seneste

danske landeprogram (2012-2015, DKK 205 millioner) har fokus været på beskyttelse af civile,

styrkelse af levevilkår og modstandsdygtighed, opretholdelse af lokale institutioner og civilsam-

fund samt prioritering af deltagelse, åbenhed, ansvarlighed og en konfliktsensitiv tilgang. Udvik-

lingsbudgettet blev ikke påvirket af krisen, som opstod i december 2013, men der blev allokeret

flere midler til humanitær støtte med yderligere fokus på forsoning og fødevaresikkerhed. Dan-

mark har ydet humanitær bistand for et beløb på DKK 236 millioner i 2014 og DKK 111 mil-

lioner i 2015.

Danmark tilstræber at følge god praksis for arbejdet i skrøbelige stater og støttede, før den

voldelige krise brød ud i december 2013, aktivt arbejdet med en New Deal-aftale mellem den

sydsudanesiske regering, befolkningen og udviklingspartnerne. Et nyetableret forum for dialog

mellem regeringen og de internationale partnere skaber muligheder og rammer for den

internationale donorgruppes fortsatte engagement. Blandt de sydsudanesiske interessenter anses

Danmark for at være en pålidelig og troværdig partner, som har forpligtet sig over for det

sydsudanesiske folk på langt sigt, har en bredt funderet og fleksibel tilgang samt tætte bånd til

og et stærkt samarbejde med internationale og regionale aktører samt civilsamfundet.

Omfanget af Danmarks engagement er skræddersyet til den skrøbelige og risikofyldte kontekst

og de til rådighed værende danske ressourcer. Danmark har ingen officiel tilstedeværelse i selve

Sydsudan, idet den akkrediterede danske ambassade ligger i nabolandet Etiopien, hvor også den

primære forvaltning af IGAD og AU’s hovedkvarter ligger, og hvor de sydsudanesiske

fredsforhandlinger finder sted. Danmark drager fordel af ambassadepersonalets hyppige rejser

til Sydsudan samt en Danida seniorlanderådgiver, som er baseret i Juba. Samtidig er det danske

civilsamfunds og det danske civile og militære personel i FN’s stærke tilstedeværelse en

integreret del af Danmarks tilstedeværelse i Sydsudan.

4. SCENARIER, PRINCIPPER OG STRATEGISKE INTERESSEOMRÅDER

Danmark anerkender, at udviklingen i Sydsudan formentlig vil være ikke-lineær, og at der

løbende vil kunne ske tilbageslag. Landet vil sandsynligvis svinge mellem mere eller mindre

voldelige tilstande. Endvidere vil situationen ikke nødvendigvis være den samme i alle de

forskellige stater i Sydsudan. Engagementet i Sydsudan vil sandsynligvis fortsat være forbundet

med stor risiko – både sikkerhedsmæssigt, politisk og udviklingsmæssigt – men der er dog

potentielt store gevinster at hente for landet, sub-regionen og partnere.

Idet det ikke er muligt at forudsige præcist, hvordan situationen i Sydsudan vil udvikle sig i

2016-2018, er der

udarbejdet tre forskellige scenarier, som beskriver den mulige udvikling og en deraf følgende

respons

(boks 6). Disse scenarier har til formål at guide Danmarks politik og engagement i

Støtten kanaliseres dels via FN-agenturer (UNHCR, UNICEF, WFP og UNFPA), ICRC og dels via danske INGO’er

(herunder ADRA, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Læger uden Grænser og Red Barnet).

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Sydsudan i de pågældende år. Scenarierne beskriver således tre forskellige udviklingsspor og de

tilhørende danske strategiske indsatser. Det centrale scenarie, “ustabilt”, er flankeret af et

scenarie, der forudsiger en forværring af situationen, og et der forudsiger en forbedring af

situationen. Det er vigtigt at understrege, at scenarierne udstikker nogle rammer for de

beslutninger, der skal tages, i tilfælde af en forværret eller forbedret situation. Som styrings-

instrument ledsages scenarierne af en løbende og dybdegående monitorering af situationen i

Sydsudan. Scenarierne vil i fremtiden, som de har gjort det tidligere, løbende udvikle sig i

overensstemmelse med udviklingen i Sydsudan. På tværs af scenarierne vil Danmarks

engagement løbende blive tilpasset for at sikre den mest relevante og hensigtsmæssige indsats i

Sydsudan, ligesom vi forsøger at matche politiske interesser med økonomiske og menneskelige

ressourcer, så de støtter væsentlige aktører i deres bestræbelser på vejen mod et bedre scenarie.

Dette omfatter også en vurdering af resultater og erfaringer, se afsnit 5.

Sydsudan antages i øjeblikket at følge det ustabile spor. Implementeringen af fredsaftalen skri-

der langsomt frem i overensstemmelse med aftalens bestemmelser trods udskudte tidsfrister,

uoverensstemmelser blandt parterne om, hvordan fredsaftalens bestemmelser skal imple-

menteres, samt fortsatte kampe i dele af landet. Denne situation kan i et vist omfang vare både

måneder og år. Men situationen kan også bevæge sig i retning af enten et forværret eller et

forbedret scenarie. Hvis parterne offentligt forkaster fredsaftalen, og hvis den voldelige konflikt

blusser op igen og spreder sig til hele landet, vil Sydsudan således bevæge sig mod forværring-

scenariet. Selv i dette tilfælde vil det stadig være relevant for Danmark at fortsætte sit engage-

ment med udviklingspartnere og støtte en mulig ny mæglingsproces. Men da den nuværende

konflikt i Sydsudan er en konflikt mellem nationale politiske eliter og således ikke skyldes eks-

terne faktorer, er der også mulighed for, at parterne forsones, og det kan flytte Sydsudan mod

forbedring-scenariet. I dette scenarie implementeres fredsaftalen, den nationale overgangs-

regering er på plads, og konfliktniveauet er nedadgående.

De tre scenarier repræsenterer den strategiske rækkevidde for det danske engagement i

Sydsudan 2016-2018. Ikke alle faktorer i hvert scenarie behøver at være til stede samtidig, for at

scenariet passer på landet overordnet set, og situationen behøver ikke at være præcis den sam-

me i alle regionale delstater. Således kan karakteristika fra to eller alle tre scenarier godt være til

stede i forskellige dele af landet på samme tidspunkt. Den overordnede målsætning for Dan-

marks engagement samt de strategiske interesseområder (se nedenfor) forventes at forblive

konstante på tværs af scenarierne, men indsatsen kan ændres og tilpasses den aktuelle situation

(type indsats, valg af partner og engagementets omfang).

Det er af central betydning for at hjælpe landet hen mod forbedring-scenariet, at fredsaftalen

implementeres samvittighedsfuldt og rettidigt af parterne. Dette vil give det sydsudanesiske folk

en hårdt tiltrængt mulighed for at bryde med fortiden og få landet ind på en langsigtet kurs med

gradvis stabilitet, fred, udvikling og statsopbygning. Drivkræfter for forandring omfatter aktører

og processer, som tager højde for forsoning og retlige mekanismer, fremmer en inklusiv og

legitim regeringsførelse, skaber plads til civilsamfundet og skaber en social kontrakt mellem

nationalstaten og det sydsudanesiske folk. Der er tale om en massiv opgave i forhold til både

tidsforbrug og ressourcer, og den vil kræve en ny troværdig politisk vilje fra sydsudanerne selv,

regionen og internationale aktører, hvis vedvarende pres vil være nødvendigt for at bringe

processen fremad.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Boks 6: Scenarier

Scenarie 1: Ustabilt (status quo).

Implementering af fredsaftalen er undervejs – langsomt og med tilbageslag

og trods udsatte tidsfrister. Dele af landet oplever vold og krænkelser af menneskerettighederne, andre dele i

mindre alvorligt omfang eller slet ikke. National forsoning i begrænset/et vist omfang på lokalsamfunds- og

græsrodsniveau. Social samhørighed intakt i visse områder, men omfattende forskelle mellem delstater; etniske

forskelle bruges i konflikt. Fortsat økonomisk og social modgang, men tegn på forsigtige forbedringer (mindre

inflation, begrænset olieproduktion, produktionssektorer lider under ustabilitet). Regeringen prioriterer primært

sikkerhedssektoren i sin finansiering, begrænset finansiering af den sociale sektor. Regeringsadministration, na-

tionalt, delstat og amt, fungerer i dele af landet. Let forbedret ansvarlighed, men stadig manglende nationale ret-

lige mekanismer og kamp mod straffrihed. Alvorlig mangel på fødevaresikkerhed, ikke landsdækkende. Ingen

eller en vis tilbagevenden af internt fordrevne og flygtninge til lokalsamfund.

Indikativ indsats.

Politisk dialog, støtte til implementering af fredsaftalen. Trussel om målrettede sanktioner via EU og FN

fastholdes. Fortsat civilt og militært bidrag til UNMISS. Beskyttelse af civile er stadig vigtigst, særligt kvinder og børn. Fortsat hu-

manitær bistand til folk i nød, mens der arbejdes på at skabe modstandsdygtighed og udvikling, hvor dette er muligt. Arbejde via

ligesindede og multilaterale kanaler: EU, FN, regionale organisationer, civilsamfundet og arbejde med legitime myndigheder, hvor og

når dette er muligt. Fortsat arbejde via multilaterale kanaler og via disse tages højde for mere direkte arbejde for etablering af rege-

ringssystemer og reformer. Overvej støtte til rets- og sikkerhedssektoren. Støtte til civilsamfundet.

Scenarie 2: Forværring.

Fredsaftalen forkastes offentligt. Større uløste politiske konflikter breder sig fra/til de

fleste sydsudanesiske delstater og optrapper væbnet vold, massive krænkelser af menneskerettighederne og gru-

somheder. Større regionalisering af den politiske og voldelige konflikt med yderligere splittelse i nabolandene.

Sammenbrudte fredsforhandlinger. Risiko for statskup. Ingen forsoning, fragmentering og trusler mod social

samhørighed. Økonomisk sammenbrud (stop for olieproduktion), alvorlig social modgang, spredning af civile

uroligheder. Regeringen finansierer udelukkende sikkerhedssektoren. Mangel på funktionelle statslige administra-

tioner (central, lokal). Straffrihed, ingen ansvarlighed. Ekstrem mangel på fødevaresikkerhed, som påvirker store

dele af landet. Flere internt fordrevne og flygtninge.

Indikativ indsats.

Politisk dialog – stop vold, undgå grusomheder. Støtte til udvidede, målrettede sanktioner via EU og FN.

Støtte til mulig ny fredsmæglingsproces. Overvej niveau/relevans af civile og militære bidrag til UNMISS. Større indsats for at be-

skytte civile. Markant fokus på kvinder og børn. Øget fokus på humanitær bistand og fødevaresikkerhed via FN og internationale

humanitære aktører. Fokus på regionen, reducere humanitær og sikkerhedsmæssig afsmitning. Via aktivt diplomati pres for at und-

gå regional krig.

Scenarie 3: Forbedring.

Implementering af fredsaftalen er undervejs. Tidsfrister og aftaler respekteres. Natio-

nal overgangssamlingsregering er på plads. Konfliktniveauet er tilbage på samme niveau som umiddelbart efter

uafhængigheden. Den økonomiske situation forbedres gradvist (olieeksport og visse produktionssektorer).

Regeringens finansiering spredes til sociale sektorer. Regeringsadministration, national, delstat og amt, øget kapa-

citet. Etniske uligheder håndteres via ikke-voldelig forhandling. En vis national forsoning på græsrodsplan. Bed-

re ansvarlighed, men stadig mangel på nationale retlige mekanismer og kamp mod straffrihed. En vis tilbageven-

den af internt fordrevne og flygtninge til lokalsamfund. Fødevaresikkerheden stabiliseres langsomt til før-kriseni-

veauet.

Indikativ indsats.

Politisk dialog – langsigtede udviklingsmuligheder inddrages. Afregistrering af privatpersoner, hvis der er an-

svarlighed i national kontekst. Fortsat civilt og militært bidrag til UNMISS (tilbagevenden til mandat til statsopbygning?).

Gradvist skift hen mod langsigtet udviklingsengagement, herunder kapacitetsopbygning i nationale institutioner. Opretholdelse af

nødvendig humanitær bistand, særligt i forbindelse med reintegration af tilbagevendende. Fortsat arbejde via multilaterale kanaler,

mens der via disse engagementer tages højde for mere direkte arbejde for etablering af regeringssystemer og reformer. Overvej reform af

rets- og sikkerhedssektoren. Støtte til civilsamfundet.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

De følgende tre

vejledende principper

ligger til grund for det danske engagement på tværs af

scenarierne:

Fastholdelse af en integreret tilgang, der bygger på diplomati, udviklingssamarbejde,

humanitær bistand og bidrag til fred og sikkerhed.

Fortsættelse af en fleksibel og let tilpasselig tilgang, som sikrer hurtig reaktion på og

bevægelse mellem forskellige scenarier, og hvor en eventuel synergi mellem instrumenter

udnyttes.

Arbejde via civilsamfundsorganisationer, multilaterale og ligesindede kanaler – EU, FN og

andre vigtige internationale partnere – med henblik på at forstærke indsatsen, dele risici og

matche Danmarks begrænsede tilstedeværelse i landet.

Den foreløbige landepolitik identificerer

tre strategiske interesseområder

for det danske engagement:

Forebyggelse af vold og grusomheder:

Forbedring af befolkningens sikkerhed og

beskyttelse

Varig fred:

Fremme af inklusiv regeringsførelse og støtte til fredsprocessen, herunder

retlige mekanismer og forsoning

Forbedring af leveforhold:

Redde liv, opbygning af modstandsdygtighed og bedre

levevilkår

I betragtning af den ustabile situation i Sydsudan, herunder behovet for en fleksibel tilgang, re-

præsenterer de strategiske interesseområder en række mulige indsatsområder. Valget af

indsatsområder baseres på en analyse af konteksten og scenarierne, en analyse af de største ud-

fordringer, behov og drivkræfter for forandring i Sydsudan, og en vurdering af, hvor Danmark

bedst kan bruge sit engagement og ressourcer til at bidrage til at skabe resultater.

Nogle indsatsområder vil blive identificeret i løbet af den efterfølgende programmeringsproces

og inkluderet i det danske landeprogram for Sydsudan 2016-2018 (det forventede budget er

DKK 100 millioner). Andre områder dækkes af den danske humanitære bistand samt

Danmarks bidrag af civilt og militært personel til UNMISS. Danmark vil i stor udstrækning

benytte sig af erfaringerne fra dets hidtidige engagement, herunder de opnåede resultater samt

vellykkede og mindre vellykkede valg af partnere og metoder. Danmark vil arbejde tæt sammen

med de primære internationale aktører (f.eks. EU, FN, AU, IGAD samt internationale statslige

og ikke-statslige organisationer) i Sydsudan inden for alle indsatsområder. Særligt FN spiller via

FN’s fredsbevarende mission UNMISS en vigtig rolle i Sydsudan, herunder også ved at være til

stede i hele landet. Danmark vil også søge at bygge bro mellem indsatsen ”i marken” og

indsatsen via fora som FN’s Menneskerettighedsråd.

Danmark deltager i EU’s arbejde i Sydsudan og vil, hvor det er hensigtsmæssigt, bidrage til for-

muleringen af prioriterede EU-politikker, potentielt udvikle fælles programmer og arbejde for at

sikre sammenhæng mellem politik, sikkerhed, udvikling og humanitære indsatser inden for EU

og på tværs af EU’s medlemsstater og ligesindede partnere. Danmark er engageret i den inter-

nationale donorgruppe for Sydsudan og arbejder for nøje koordination blandt udviklings-

partnere i deres tilgang til Sydsudan i forbindelse med de forskellige scenarier.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Strategisk interesseområde nr. 1: Forebyggelse af vold og grusomheder. Forbedring af

befolkningens sikkerhed og beskyttelse

Danmark vil arbejde for indsatser, som kan forbedre sikkerhed og beskyttelse i Sydsudan.

Danmark forventes, afhængigt af situationen i Sydsudan, at indgå i nogle få konkrete aktiviteter,

som har til formål at forebygge lokale konflikter og grusomheder samt sikre civile beskyttelse.

Ved forbedring-scenariet kan fokus flyttes tilbage til støtte til rets- og sikkerhedssektoren som

en del af støtte til implementering af fredsaftalen.

Beskyttelse af civile

vil fortsat spille en væsentlig rolle. Den aktuelle krise i Sydsudan har været

katastrofal for civilbefolkningen. Tusinder er forsvundet, dræbt, eller fordrevet og har været

ofre for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne samt omfattende grusomheder.

Danmark ønsker fortsat at støtte FN’s fredsoperation, UNMISS, ved at bidrage med civilt og

militært personel samt støtte regionale indsatser som IGAD’s overvågnings- og

verifikationsmekanisme, som ifølge fredsaftalens bestemmelser bliver omdannet til ”Ceasefire

and Transitional Security Arrangement Monitoring Mechanism” (CTSAMM) (en

overvågningsmekanisme for fredsaftalen). På hver sin måde arbejder disse aktører for at sikre

øjeblikkelig beskyttelse af civile, overvåge, dokumentere og rapportere om brud på våbenhvilen

samt krænkelser af menneskerettighederne. De løbende danske investeringer i afrikanske centre

for uddannelse i fredsbevarelse via f.eks. uddannelse af afrikanske UNMISS-soldater inden for

menneskerettigheder og beskyttelse af civile vil støtte denne indsats. Danmark vil som en del af

sit løbende engagement i internationale fora vedrørende Retten til beskyttelse (R2P) støtte

indsatser, der skal tilskynde Sydsudan til at leve op til landets forpligtelse til at beskytte civil-

befolkningen.

Forebyggelse af konflikt.

Den alvorlige politiske konflikt vil sandsynligvis være anledning til et

fortsat ustabilt sikkerhedsmiljø, som kan medføre en eskalering af væbnede konflikter mellem

lokalsamfund. Sådanne konflikter får ofte yderligere næring i kraft af (mangel på) adgangen til

knappe ressourcer som vand og jord, kvægdrift og basale behov. Som følge af konflikt-møn-

strene migrerer fordrevne til nye områder eller vender hjem efter at have været væk, og det

sætter lokalsamfundene yderligere under pres. Mønsteret med tilbagevendende voldelige

konflikter skal brydes via en vedholdende forsoningsindsats, større ansvarlighed og retlige

mekanismer, og gennem inddragelse af lokalsamfund, civilsamfundsorganisationer og ansvarlige

offentlige institutioner.

Manglende reformering af

sikkerhedssektoren

vurderes at være den væsentligste årsag til, at det er

lykkedes den alvorlige politiske konflikt at smitte af på og give næring til lokal væbnet vold og

konflikter. Reform og øget ansvarlighed for sikkerhedsstyrkerne er et vigtigt aspekt af freds-

aftalen og kommer til at udgøre en væsentlig test af den politiske vilje hos de sydsudanesiske

ledere til at forpligte sig på en samlet og inklusiv fred.

Strategisk interesseområde nr. 2: Varig fred. Fremme af inklusiv regeringsførelse og

støtte af fredsprocessen, herunder retlige mekanismer og forsoning

Danmark vil arbejde for konstant at påvirke førende regionale og internationale politiske

indsatser for at opnå varig fred, som kan skabe en legitim overgangsregering i Sydsudan.

Danmark vil via få udvalgte partnerskaber, i det omfang det er muligt, hjælpe med at fremme en

inklusiv regeringsførelse, støtte fredsprocessen og støtte de sydsudanesiske borgere og

civilsamfundsorganisationer i kampen for deres rettigheder.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Fredsproces, retlige mekanismer og forsoning.

Selvom fredsaftalen er underskrevet, vil den politiske

situation i Sydsudan formentlig til stadighed være konfronterende, stærkt ustabil og hjemsøgt af

dybt rodfæstede problemer med manglende deltagelse og legitimitet, herunder i det altdomine-

rende, stærkt centraliserede SPLM og dets udbryderpartier, herunder SPLM i Opposition. Po-

litiske processer har konstant haft behov for støtte fra regionale og internationale partnere for

at undgå sammenbrud eller reducere spændinger. Der vil være forskellige måder, hvorpå

donorer kan støtte processen, og som kan skabe et miljø, der er befordrende for en åbning af

det politiske rum og kan være med til at bane vej for varig fred og en ny statsopbygningsindsats

på langt sigt/efter overgangsperioden. Endvidere vil kontakt til centrale embedsmænd, ikke

mindst via EU, på politisk plan i Sydsudan, i regionen (IGAD, AU) og på internationalt plan

(trojkaen, FN) gøre det muligt for Danmark at få indflydelse på beslutninger, der har betydning

i relation til overgangsperioden og inklusiv regeringsførelse. Hvis implementeringen af

fredsaftalen bryder sammen, vil Danmark søge at støtte en mulig ny fredsproces.

Inklusiv regeringsførelse via legitime offentlige institutioner og plads til civilsamfundet.

Selv med en over-

gangsregering med et stærkt engagement i at levere serviceydelser til befolkningen vil en

begrænset eller helt fraværende institutionel kapacitet stå i vejen for fremskridt og forstærke

befolkningens indtryk af en fjerntliggende og illegitim regeringsførelse. Sydsudans mangelfulde

institutionelle kapacitet er en af årsagerne til, at landet er så skrøbeligt, herunder at det ikke kan

håndtere et fragmenteret politisk miljø og manglende tilstedeværelse i yderområderne (i mod-

sætning til centralt). Et svagt civilsamfund i Sydsudan begrænser rettighedshavernes muligheder

for at konfrontere regeringen og stille den til ansvar. Korruption er endvidere vidt udbredt. Når

og hvor det er muligt, vil Danmark søge at støtte sydsudanesiske myndigheder og styrke deres

systemer på nationalt, delstatsligt og lokalt plan og dermed fremme den gradvise udvikling af

åbne, ansvarlige og inklusive nøgleinstitutioner, som kan levere serviceydelser til befolkningen.

Danmark tilstræber at arbejde sammen med andre partnere om at støtte civilsamfundet på

måder, der rækker videre end humanitær nødhjælp, og arbejder for forsoning, retlige mekanis-

mer, rettigheder og ansvarlighed i forholdet mellem borgere og regering.

Forebyggelse af kønsbaseret vold.

Danmark vil især være opmærksom på behovet for at beskytte og

fremme kvinder og pigers deltagelse i det sociale, politiske og økonomiske liv. Kønsbaseret

vold er udbredt i Sydsudan, og sydsudanesiske kvinder og piger repræsenterer nogle af de

laveste indikatorer for menneskelig udvikling i hele verden. Selv i forværring-scenariet er der

formentlig muligheder for Danmark inden for mægling i lokale konflikter og bekæmpelse af

kønsbaseret vold, herunder adgang til støtte, beskyttelse og som stemme for kvinder og piger.

Danmark vil ligeledes fortsætte sin menneskerettighedsbaserede tilgang både politisk og i

forhold til udviklingsaktiviteter. Der vil blive lagt særlig vægt på kapacitetsopbygning hos de

sydsudanesiske regeringsinstitutioner som ansvarshavere, hvor der er mulighed for dette, samt

på en øget inddragelse af civilsamfundet og lokalsamfund.

Strategisk interesseområde nr. 3: Forbedring af leveforhold. Redde liv, opbygning af

modstandsdygtighed og bedre levevilkår

Danmark ønsker at redde liv og skabe bedre levevilkår for marginaliserede sydsudanesiske

mænd, kvinder og børn ved at gøre dem mindre sårbare og mere modstandsdygtige.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Nødhjælp til de mest udsatte og marginaliserede.

Hovedparten af befolkningen lever med manglende

fødevaresikkerhed, som potentielt kan føre til, at de må sulte – i værste fald til hungersnød. Den

store migration af folk, som enten er fordrevet af konflikt eller mangel på fødevarer, udgør en

alvorlig trussel mod stabiliteten i Sydsudan og dets nabolande. Danmark vil fortsat redde liv via

livsvigtig humanitær nødhjælp samt gribe de muligheder, der måtte vise sig, for at fremme

synergi mellem humanitær nødhjælp og udviklingssamarbejde med fokus på at styrke lokale

kapaciteter og opbygning af modstandsdygtighed, som kan skabe bedre levevilkår. Danmark

ønsker at hjælpe med at fremme nationale og internationale indsatser, som kan forhindre yder-

ligere fordrivelse og migrationsstrømninger. På tværs af scenarierne vil Danmark fortsat

fokusere på flygtninge og internt fordrevne, alt fra livreddende bistand til varig og bæredygtig

reintegration, livsmuligheder og endelig en stemme i overgangsfredsprocessen. Hvis der er

mulighed for det, vil der være særlig opmærksomhed på modstandsdygtighed, beskyttelse,

uddannelse, rettigheder og reintegration i forhold til børn og unge, herunder frigivne

børnesoldater. Danmark vil fortsat yde fortalervirksomhed for humanitær adgang, neutralitet og

upartiskhed samt respekt for humanitære aktører fra alle sydsudanesiske parter i konflikten og

opfordre alle til at leve op til deres forpligtelser i den humanitære krise. Danmark vil skabe

dialog med Sydsudan, vigtige internationale organisationer og udviklingspartnere med henblik

på at skabe holdbare løsninger for tilbagevendte, internt fordrevne og flygtninge.

Levering af basale serviceydelser til alle.

I de fleste dele af landet er basale serviceydelser og infra-

struktur som stabil vandforsyning, klinikker, skoler eller adgang til veje ikkeeksisterende. Dan-

mark vil bruge tidligere gode erfaringer og opnåede resultater til at samarbejde med partnere,

som kan levere resultater inden for både humanitær bistand og udviklingsbistand, afhængigt af

scenariet, og dermed sikre, at der leveres basale serviceydelser og infrastruktur til lokal-

samfundene.

5. RISICI

Engagementet i Sydsudan involverer fortsat store sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske

risici. Uanset hvordan implementeringen af fredsaftalen går, vil den overordnede sikker-

hedsmæssige situation formentlig forblive omskiftelig og ekstremt skrøbelig med gentagne

tilbagefald til decideret væbnet konflikt og nye grusomheder i dele af landet. Den offentlige

institutionelle kapacitet er lille – visse steder ikke-eksisterende – korruption og straffrihed er

udbredt, og civilsamfundet er svagt. Et økonomisk sammenbrud er sandsynligt. En langsom

proces ud af skrøbeligheden og mod forbedringer vil formentlig være iterativ og kræve et

langsigtet perspektiv, en høj grad af fleksibilitet samt vilje til at håndtere tilbageslag.

Fleksibilitet samt konstant monitorering og analyse af de løbende aktiviteter vil spille en

afgørende rolle i ethvert dansk engagement. Der skal være særlig opmærksomhed på at sikre, at

de givne aktiviteter er konfliktfølsomme fra starten, og at principperne om ikke at forvolde

skade efterleves. De udarbejdede tentative scenarier, se ovenfor, har til formål at indgå i en

løbende monitorering af risici, herunder risikoen for massive krænkelser af menneskerettig-

hederne. DANIDA’s risikostyringsværktøj anvendes som grundlag for de tilbagevendende

risikovurderinger. Der vil ligeledes blive set på de risikofaktorer, som er nævnt i FN’s nye

rammeværk forfor forebyggelse af grusomheder. Der skal udvikles detaljerede foranstaltninger

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

til imødegåelse af risici som en del af udviklingssamarbejdet, herunder midtvejsgennemgange,

der kan danne grundlag for den løbende tilpasning af indsatserne, se nedenfor.

6. PROGRAMVURDERINGER OG RESULTATER

For at sikre en systematisk tilgang til den løbende monitorering, evaluering og læring i

forbindelse med Danmarks engagement i Sydsudan, vil Danmarks ambassade i Addis Ababa

sammen med rådgivere i Sydsudan rapportere på udviklingen i Sydsudan, risici, foreløbige

resultater samt den danske politiks og indsatsernes fortsatte relevans. Sammen med rådgiverne i

Sydsudan vil ambassaden arbejde tæt sammen med betroede samarbejdspartnere og anvende

konsulenter og kortvarig teknisk bistand efter behov. Landeprogrammet 2016-2018 være

genstand for en formel midtvejsevaluering efter 1-1�½ år for at undersøge mulighederne for

eventuelle større tilpasninger af udviklingsengagementet. En revision er ligeledes planlagt ved

afslutningen af programmet i 2018 inden en eventuel ny programperiode. Dette er primært

aktuelt for ustabilt- til forbedringsscenariet, så hvis der sker en radikal forværring, vil

landeprogrammet skulle revideres øjeblikkeligt. Regelmæssige politiske konsultationer på

højniveau forventes at fortsætte med henblik på at fastholde sydsudanesiske politiske ledere på

deres løfter om fred og ansvarlighed. Der vil blive identificeret indikatorer for monitorering

inden for de aftalte indsatsområder, som er beskrevet ovenfor. Da Danmark udelukkende vil

arbejde gennem multilaterale kanaler og andre ligesindede organisationer eller

civilsamfundsorganisationer, anvendes indikatorer, der er udviklet af disse partnere. Potentielle

risici skal identificeres, og der skal udarbejdes strategier for nedsættelse af risici. Hvis disse ikke

allerede er udarbejdet, vil der blive ydet støtte til dette. Danmark vil afstemme sin

monitoreringsindsats til partnernes egne vurderings- og læringsprocesser, og ambassaden vil

fortsat samarbejde med partnere om at opnå aftaler om fælles administration og organisation af

samarbejdet. For så vidt angår de overordnede resultater, vil Danmarks engagement i Sydsudan

i ustabilt- til let forbedringsscenariet fokusere på resultater på mellemlangt sigt (landepolitikkens

treårige tidsramme), mens det samtidig tilstræbes at sikre en langsigtet effekt. Generelt vil

Danmarks engagement i Sydsudan i ustabilt- til forbedringsscenariet bidrage til:

1. At øge sikkerhed og fred i Sydsudan og Afrikas Horn/Østafrika

2. At styrke rettighedshavernes position og ansvarshaverne i at tage skridt mod at skabe

legitime, inklusive og ansvarlige institutioner

3. At øge beskyttelsen af civile og skabe ansvar for krænkelse af menneskerettighederne

samt styrke Sydsudans nationale implementering af dets ansvar for at beskytte

4. At reducere kønsbaseret vold og øge kvinders deltagelse

5. At fremme inklusiv regeringsførelse via kapacitetsopbygning i offentlige institutioner

med henblik på at styrke leveringen af basale serviceydelser og samfundsengagement i

beslutningsprocesser

6. At reducere antallet af mennesker, der lever med (ekstrem) manglende fødevare-

sikkerhed, styrke modstandsdygtighed og forbedre adgangen til basale serviceydelser for

udsatte befolkningsgrupper, herunder tilbagevendende og flygtninge

I forværringsscenariet vil fokus flyttes hen på primært kortsigtede, livreddende aktiviteter med

effekt på mellemlangt sigt inden for samme resultatområder. En tværgående arbejdsgruppe i

Udenrigsministeriet vil mindst hvert halve år gøre status over udviklingen, sikre koordination

og skabe synergi mellem instrumenter og indsatstyper.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Anneks 1: Nøgletal for Sydsudan

Økonomiske nøgletal

Areal

Befolkning (2014 skøn)

Bruttonationalprodukt BNP (2013)

BNP (2011)

Årlig økonomisk BNP-vækst (2014)

Bruttonationalindkomst BNI pr. indbygger (2013)

Vækst i BNI pr. indbygger (2014)

Ease of doing business-indeks (2015)

Enhed

km2

Millioner

USD milliarder

USD

Placering

644.329

11,30

11,80

18,8

-12

950

-19

187

Kilde *

WDR

IMF

UNDP

IMF

WDR

IMF

Kilde

WDR

HDR

ICRC

UNDP

WDR

MDG

WDR

Kilde

OHCHR

Oliesektor, % af samlet BNP (2013 skøn)

Offentlig indtægt fra oliesektoren (2013-2014)

Offentlige udgifter (% af BNP) (2014)

Skatteindtægter (ekskl. lån, % af BNP) (2013)

3,7

Udviklingsbistand pr. indbygger (2012)

USD

146

Officiel udviklingsbistand netto (% af BNI) (2014)

Sociale nøgletal

Enhed

Befolkningstilvækst (årligt gennemsnit) (2014)

4,3

Forventet levealder (2014)

År

Spædbørnsdødelighed (2014)

Pr.

1000 99

levendefødte

Adgang til rent drikkevand (% med adgang) (2012)

the first til sundhedspleje (% uden adgang)

Adgang year) (year)**

Antal læger (2012)

I alt

120

Andel hiv-smittede blandt 15-49-årige (2013)

2,2

Voksne, der kan læse og skrive (2013)

Grundskoleuddannelse (% børn i skolepligtig alder, der %

går i skole) (2014)

Piger i grundskoleuddannelse (% piger i skolepligtig %

alder, der går i skole) (2011)

Sociale sektorer (% af offentlige udgifter)

Ikke

opgjort

Militære udgifter (% af BNP) (2014)

Ikke

opgjort

Menneskerettighedsnøgletal

Enhed

Ratificering af de væsentligste internationale Nr.

menneskerettighedsinstrumenter (12 i alt)

Overholdelse af de væsentligste internationale Nr.

menneskerettighedsinstrumenter

Ikke

opgjort

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Anneks 2: Oversigt over Danmarks udviklingssamarbejde med

Sydsudan 2011-2015

Danmark har i mange år været en aktiv partner inden for udvikling og humanitær bistand i

Sydsudan. Under den lange borgerkrig med Sudan har Danmark fokuseret sin indsats på at yde

nødhjælp til mennesker fordrevet af krigen, såvel som at levere humanitær bistand til

marginaliserede grupper i syd. Danmark har været en aktiv bidragyder til den fredsaftale

(the

Comprehensive Peace Agreement, CPA),

der blev indgået i 2005 og som endte den 21 år lange

borgerkrig imod det sudanesiske regime i Khartoum og stridende faktioner i syd, og sammen

med det øvrige internationale samfund har Danmark støttet Sydsudans uafhængighedserklæring

i 2011.

Det danske udviklingssamarbejde har fokuseret på sammenspillet mellem udvikling, fred og

stabilitet. Det danske udviklingssamarbejde med Sydsudan 2011-2015 beløb sig til 283 millioner

DKK. Danmarks udviklingsbistand blev kanaliseret gennem multilaterale partnere, såvel som

internationale NGO’er og har fokuseret på to centrale temaer: regeringsførelse og

befolkningens sikkerhed. Danmark har været blandt de ti største bilaterale donerer i Sydsudan.

Justering af udviklingssamarbejdet – kriserespons

Målet for det danske landeprogram i Sydsudan har været fastholdt, efter krisen brød ud i

Sydsudan i december 2013, men blev justeret som reaktion på den politiske og humanitære

krise. I samarbejde med vores internationale partnere har Danmark lagt vægt på fleksibilitet og

risikovillighed for at sikre, at den langsigtede udviklingsindsats blev bevaret sideløbende med

den ekstra indsats for at yde humanitær bistand. Der har været fokus på, at eksisterende

udviklingsgevinster ikke går tabt under krisesituationer, og lokal kapacitetsudvikling har været

bibeholdt for, at udviklingsarbejdet kunne fortsætte efter, at krisen var overstået.

Som reaktion på krisen har Danmark styrket sit fokus på befolkningens sikkerhed, adgang til

basale ydelser og fødevaresikkerhed og har stoppet projekter, hvis aktiviteter blev brugt til at

styrke snarere end at forebygge konflikt. Dette inkluderede etableringen af fysisk infrastruktur,

der ville kunne øge mobiliteten af væbnede styrker, såvel som direkte statsopbyggende støtte til

den centrale regering, der opfattedes som værende part i konflikten.

Ligeledes har det været nødvendigt at stoppe et planlagt sikkerhedssektorreformprogram,

implementeret gennem den britiske udviklingsorganisation, DFID, og som tog sigte på at

omstrukturere og professionalisere Sydsudans hær (Det Sudanesiske Folks Befrielses Hær,

SPLA). Programmet, der blev finansieret af Freds- og Stabilitetsfonden, blev annulleret, da et

samarbejde med de væbnede styrker efter krisens udbrud ikke længere var muligt.

De interne arbejdsgange i Udenrigsministeriet og de mekanismer for fleksibilitet, der var en

integreret del af landeprogrammet, har vist sig at være effektive og hurtige til at justere

aktiviteterne, således at de kunne imødegå den nye ustabile og omskiftelige situation efter

krisens udbrud i december 2013.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Udviklingssamarbejdet - indsatsområde 1: Regeringsførelse

Danmark har arbejdet for at forbedre “regeringsførelse” i den udstrækning, det har været

muligt, gennem kapacitetsopbygning med fokus på ansvarlighed og gennemsigtighed i

offentlige myndigheder, lige og meningsfuld deltagelse af befolkningen i beslutningsprocesser

samt adgang til ydelser på lokalt plan. Gennem Verdensbankens program for levering af sociale

serviceydelser gennem lokale myndigheder har Danmark arbejdet for at styrke

rettighedshavernes deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser, sikret deres lige adgang til

ydelser på lokalt plan og øget ansvarshaverne - de lokale myndigheders - kapacitet til god

regeringsførelse og levering af ydelserne. Et centralt mål har været at etablere et gennemsigtigt

og forudsigeligt system til overførsel af midler fra centraladministrationen til lokalt plan.

Et andet fokusområde har været beskyttelse af sårbare piger og kvinder og fremme af kvinders

rettigheder. Gennem UN WOMEN har Danmark arbejdet for at forbedre mulighederne for

kvinders deltagelse i samfundet, herunder ved (tidligere) at yde støtte til Ministeriet for Kvinder,

kvindenetværket i parlamentet og civilsamfundsorganisationer. Som reaktion på krisen blev der

afsat yderligere midler til at træne og uddanne kvinder til at deltage i fredsforhandlingerne og til

at etablere trænings- og sikkerhedsmæssige initiativer i lejrene for internt fordrevne i lyset af

konfliktniveauet.

Danmark har endvidere bidraget til kapacitetsopbygningen af en pigekostskole - Yei Boarding

School for Girls – med henblik på at skabe en standardmodel for andre nye kostskoler, der vil

kunne bidrage til at sikre lige adgang til uddannelse for piger og kvinder i Sydsudan.

Udviklingssamarbejdet – indsatsområde 2: Befolkningens sikkerhed

Formålet har været at øge sikkerheden gennem konfliktforebyggelse i marginaliserede

lokalsamfund, samt at forbedre regeringens evne til at sikre befolkningen et liv i sikkerhed og fri

for diskrimination. Danmark har været en vigtig bidragyder til den internationale NGO, PACT,

og har herigennem ydet støtte til lokalsamfundenes metoder til konfliktløsning, mægling og

fredsskabende initiativer. Programmet blev opretholdt efter udbruddet af krisen, fordi

voldsniveauet gjorde det bydende nødvendigt at sikre videreførelsen af mekanismer for

mægling og konfliktløsning i både konflikt- og ikke-konfliktområder.

Danmark har arbejdet for at forhindre vold mod kvinder og støttet initiativer til deres

selvstændiggørelse. Gennem støtte til den internationale NGO, IRC (International Rescue

Committee), har Danmark bidraget til behandling og forebyggelse af seksuel- og kønsbaseret

vold mod kvinder. IRC havde justeret programmet i lyset af krisen og fokuserede på psykisk og

socialt arbejde, samt undervisning i lokalsamfundene og lejre for internt fordrevne med henblik

på at modgå den eskalerende seksuelle vold rettet mod kvinder i konflikten.

Som reaktion på krisen, og det umiddelbare behov for at holde de stridende parter ansvarlige

for deres handlinger, har Danmark støttet en overvågningsmekanisme for våbenhvilen, der

håndteres af IGAD (Intergovernmental Authority on Development), (Monitoring and

Verification Mechanism, MVM).

Som en del af Danmarks bredt funderede engagement og støtte til FN’s fredsoperation i

Sydsudan, UNMISS, har Danmark sendt en strategisk planlægger til FN-hovedkvarteret i Juba

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

med det formål at tilskynde til civil-militære relationer og samarbejde. Stillingen er finansieret af

Freds- og Stabiliseringsfonden.

FN har anslået, at op mod 4 millioner mennesker i Sydsudan lever på kanten af en humanitær

katastrofe. Lokale voldelige konflikter på både nationalt og lokalt plan har bidraget til den stadig

forværrede fødevareusikkerhed, som i en ond spiral bidrog til yderligere konflikt mellem

lokalsamfund om adgang til stadig færre knappe ressourcer. Det store antal internt fordrevne i

Sydsudan udøver ligeledes et enormt pres på den i forvejen alvorlige fødevaresituation i de

lokalsamfund, de søger husly i, og som oftest har nok at gøre med at dække egne behov.

Risikoen har været, at endnu flere vil blive drevet på flugt eller søge endnu længere væk over

nationale landegrænser i jagten på mad og sikkerhed. I lyset af denne vanskelige situation med

både sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser indledte Danmark i løbet af

foråret 2014 et samarbejde med FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, der på få

måneder nåede ud til op mod 430.000 husholdninger og ca. 2,9 millioner mennesker. Støtten

har omfattet såsæd til korn og grøntsager, fiskegrej samt vaccination af mere end 2,5 mio. kvæg.

Støtten til FAO fra blandt andre Danmark gjorde organisationen i stand til at dæmme op for

sult ved at give husholdninger helt konkrete midler, der sikrede deres overlevelse uden, at det

betød farefuld flugt over landegrænser. Danmark har desuden ydet ekstra humanitær støtte, der

kunne kobles til FAO's indsats gennem danske NGO'ers og FN's øvrige programmer, bl.a.

gennem uddeling af kontante pengebeløb i områder, hvor lokale markeder fortsat fungerede.

Humanitær indsats:

Redde liv og øge modstandskraft i krisetid

Danmark har ydet betydelig humanitær bistand til Sydsudan siden uafhængigheden i 2011, og

Sydsudan er et af 12 udvalgte prioritets lande for dansk humanitær bistand til langvarige kriser.

I første omgang har fokus primært været på støtte til hjemvendte og flygtninge under

Nærområdeinitiativet. Herunder hører projekter, som leverer omfattende hjælp - fra

midlertidige boliger og grundlæggende behov til støtte med fokus på formel og uformel

uddannelse, landbrugsundervisning og beskæftigelsesfremmende initiativer. Som følge af

stigende uro og konflikt i både 2013 og 2014 har en stigende del af støtten også været udvidet

til at fokusere på nødhjælp til de internt fordrevne samt til sydsudanesiske flygtninge i

nabolandene.

Dansk støtte blev givet efter behovsbaserede kriterier og i overensstemmelse med FN-

prioriteter. De danske midler blev kanaliseret gennem de væsentligste FN-organisationer på

området (UNHCR, UNICEF, WFP og UNFPA), Internationalt Røde Kors (ICRC), og FN’s

Fælles Humanitære Landefond og gennem danske civilsamfundsorganisationer med

humanitære partnerskabsaftaler med Udenrigsministeriet. I 2014 har ADRA, Folkekirkens

Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Læger uden Grænser, Red Barnet og

Dansk Beredskabsstyrelse alle modtaget bevillinger til indsatser rettet mod krisen i Sydsudan.

Danmarks samlede støtte til humanitær bistand til Sydsudan steg som reaktion på krisen fra

152,2 millioner DKK i 2013 til 236,6 millioner DKK. i 2014. I slutningen af marts 2015 var der

bevilget i alt 82,1 millioner kr. til indsatsen i år. Danmark var den 7. største humanitære donor

til Sydsudan i 2014, og den 4. største donor til den Fælles Humanitære Landefond (CHF).

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Anneks 3: Status over FN’s 2015-mål i Sydsudan (hvor data er

tilgængelige)

MDG

Indikator

Udgangs

-niveau

1990

Nuværend 2015-

e niveau

mål

% 46 %

Fremskri

Ventes

ikke nået

Udrydde

Andelen af befolkningen, der

ekstrem

lever under den nationale

fattigdom og

fattigdomsgrænse

sult

Andelen af under 5-årige, der er

moderat eller svært

undervægtige

Andelen af befolkningen, der

lever på mindre end

minimumsbehovet for

energiindtag

Sikre

Netto-elevoptagelse

grundskoleudd

grundskolen (%)

annelse for alle

Andelen af elever, der fuldfører

grundskole

Ikke

50,6

tilgængelig (2014)

32,6

% 27,6

(2005)

(2010)

% 24 %

Ikke

4 millioner 11 %

tilgængelig lever under

alvorlig

fødevarema

ngel

15,8

% 42,9

(2005)

(2011)

Ikke

37,4 %

tilgængelig (2011)

100 %

Ventes

ikke nået

% 100 %

Ventes

ikke nået

Andelen af 15-24-årige, der kan Ikke

27 %

læse og skrive

tilgængelig (2011)

Fremme

Andelen af piger i forhold til

ligestilling og

drenge i grundskolen (Gender

styrke kvinders

Parity Index)

rettigheder

Andelen af piger i forhold til

drenge på det sekundære

skoleniveau (Gender Parity

Index)*

58,6

% 59,30

(2008)

(2011)

40,1

% 40,8

(2008)

(2009)

Andelen af piger, der fuldfører Ikke

27 %

grundskole

tilgængelig (2011)

Andelen af 15-24-årige kvinder, 18

% 28

der kan læse og skrive*

(2006)

(2011)

Andelen af kvinder

parlamentsmedlemmer

blandt Ikke

tilgængelig (2014)

(2013)

% 100 %

% 33 %

Ventes

ikke nået

Reducere

Antal børn, der dør, inden de er 251,4

børnedødelighe

5 år (pr. 1000 levendefødte)**

(2000)

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. december 2015

Børnedødelighed inden 1 år 148,7

(pr. 1000 levendefødte)**

(1990)

64,7

(2014)

Reduce Ventes

re med ikke nået

3/4

% Bremse Ventes

ikke nået

reducer

% 50 %

Andel 1-årige børn vaccineret 17,6

% 62

mod mæslinger

(2006)

(2014)

Reducere

dødelighed

blandt gravide

fødende

kvinder

Mødredødelighed (pr. 100.000 2054

fødsler)

(2006)

1989

(2013)

Andelen af fødsler bistået af 10,2

% 19,4

uddannet personale

(2006)

(2012)

Præventionsrate

3,6

% 4

(2006)

(2011)

Bekæmpe

Udbredelsen af HIV blandt 0,10

% 2,2

HIV/AIDS,

befolkningen**

(1990)

(2014)

malaria

andre

sygdomme

Andelen af kvinder med 6

% 9,8

omfattende

viden

om (2006)

(2014)

HIV/AIDS

Dødsfald som følge af malaria Ikke

(pr. 100.000 indbyggere)

tilgængelig

Dødsfald som følge af Ikke

tuberkulose

(pr.

100.000 tilgængelig

indbyggere)

7: Sikre en

Andelen af samlet landområde

miljøvenlig og

dækket af skov

bæredygtig

Andelen af befolkningen med

udvikling

forbedret adgang til drikkevand

Ikke

32,4

tilgængelig (2012)

48,3

% 57

(2006)

(2013)

% 100 %

% 3/4 af

befolkn

ing

Ventes

ikke nået

Andelen af befolkningen med 6,4

% 9

adgang til forbedrede sanitære (2006)

(2013)

forhold

Opbygge

Officiel

udviklingsbistand

globalt

(ODA) som % af BNP

udviklingspartn

Mobiltelefonbrugere pr. 100

erskab

indbyggere**

1,36

% 19

(2008)

(2014)

% 25,6

(2009)

(2014)

Kilde:

UNDP’s 2015-måls indikatorer / Millennium Development Goals Indicators, opdateret 2014

UNDP’s landerapport for Sydsudan 2013

Sydsudans 2015-målrapport fra 2013 / The South Sudan Millennium Development Goals

Status Report 2013

Verdensbanken