Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 53
Offentligt
1574294_0001.png
Vagn Berthelsen, Generalsekretær IBIS
Oplæg til Udenrigsudvalget den 26.11.15
Danmarks strategiske prioriteringer i perspektiv af Verdensmålene.
Tak for muligheden.
Mødet finder sted på et tidspunkt, hvor flygtningekrisen og sikkerhedsdagsordenen
dominerer den politiske dagsorden.
Derfor vil jeg specielt adressere mål 10 (reducere ulighed i og mellem lande) og mål
17 (et globalt partnerskab) – men mindre eksplicit også flere af de andre mål.
Hvor mange penge og allerførst: Det betyder noget for en dansk strategi ift
SDGerne, hvor mange penge der er til rådighed. Om det er 20, 15,10 eller 5
milliarder der rent faktisk går til fattigdomsbekæmpelse i den fattige del af verden.
Antal lande, antal sektorer mv. – hvad der er fornuftigt afhænger af beløbet.
Forslag:
Der sættes et minimumsbeløb (nedre grænse) for hvor mange midler der
skal gå til direkte fattigdomsbekæmpelse og langsigtet udvikling i ulandene. Norges
eksempel med at tilføre ekstra 2,5 milliarder nævnes.
Årsager til migration. Folk migrerer pga fattigdom og ulighed og pga krig og
forfølgelse. Eller sagt på en anden måde: Hvis man ikke kan se en god fremtid for sig
og sin familie, så søger man, hvis man kan, mod bedre muligheder. I nabolandet
eller i den rige verden.
Fra en artikel i Politiken den 20.11.15. (Anders Jerichow):
Overskriften. ’Islamistisk stat betaler bare bedst’ citeres en syrisk flygtning for at
sige. Citater: ’Mange unge mænd må vælge mellem arbejdsløshed og at gå i IS’
tjeneste. De fleste (der går ind i tjenesten) er ikke specielt religiøse. De er muslimer,
og de tror på Gud. I skal bare ikke tro, at de har nogen speciel sympati for IS-
bevægelsens fundamentalisme. Men deres familier er ramt af krigen, de tjener
ingen penge. Hvis man ikke kan flygte, må mange tage imod et tilbud fra en milits. IS
betaler bare bedst’.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Materiale fra høring om FN’s nye verdensmål den 26. november 2015
1574294_0002.png
Hvordan kan vi så bruge det i en debat om verdensmålene og dansk
udviklingspolitik. Tre indgangsvinkler:
Strukturelle årsager til fattigdom. De rige landes landbrugs- og fiskeripolitik har
enorm betydning for de fattige lande. Det samme har love og regler, der muliggør
illegal kapitalflugt. Washington og Bruxelles har muligheden for at skabe ensartede
regler og muligheder (fair playing field).
Forslag:
Danmark går forrest i EU for at rette op på manglende koherens og
Danmark støtter aktivt civilsamfundsorganisationernes arbejde med disse emner.
Det må kobles med en indsats for god regeringsførelse i de fattige lande (mål 16),
noget som især civilsamfundet ’kan levere’.
Et eksempel fra Burkina Faso for en måneds tid siden: Civilsamfundet var den
afgørende faktor i at stoppe militærkuppet dér (præsidentens garde tog regeringen
om gidsler og ville lave et statskup, civilsamfundsprotester, ingen vidste hvilken vej
militæret ville vende, civilsamfundet gik i dialog med militæret, statskuppet
afværget, valg nu) Så måske derfor er der ikke mange Burkina Faso flygtninge på vej
mod Europa.
Guatemala et andet helt frisk eksempel. (massive folkelige protester tvinger
præsident og vicepræsident til at gå af efter massiv korruption (told) afsløret.
Forslag:
Danmark støtter civilsamfundets arbejde med god regeringsførelse.
Og den 3. indgangsvinkel: Klassisk bistand / konkrete indsatser. Der er brug for at
skabe jobs til de unge i Afrika. Op imod halvdelen af Afrikas befolkning er unge. Det
er ca. 250 millioner mennesker, og antallet vil vokse over de kommende årtier. Den
private sektor er central i den forbindelse, men den private sektors engagement i
Afrika er ikke given. Der er lang vej og Afrika er ikke Asien. Middelklassen i Afrika er
i alt på 16 millioner (målt efter 120.000 kr i husstandsindkomst parameter) ud af de
ialt 500 millioner mennesker.
Jobskabelse forudsætter, at befolkningen uddannes, at infrastrukturen udbygges, at
domstolene fungerer rimeligt. Det er noget af det ’klassisk bistand’ kan, det er noget
der er brug for, og det er noget som DK er dygtig til. Bistanden kan skabe
rammebetingelser og være en katalysator for private investeringer og vækst.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Materiale fra høring om FN’s nye verdensmål den 26. november 2015
1574294_0003.png
Forslag:
Når Danmark vælger at prioritere og fokusere, må den klassiske bistand ikke
glemmes, og Danmarks valg må ikke ske isoleret fra andre donorers valg. Så risikerer
vi, at nogle lande og sektorer bliver donor orphants og andre bliver donor darlings.
F.eks. er sundhed (mål 3) tilsyneladende mere populært end uddannelse (mål 4) på
grund af de kommercielle interesser – selv om uddannelse klart stod øverst på listen
da FN lavede sin globale undersøgelse over hvad de fattige ønskede at prioritere.
Til sidst: Jeg har valgt en indgang med afsæt i migration og sikkerhed. Men jeg vil
gerne opfordre udenrigsudvalget til også at tænke bredere og langsigtet. Ebola
krisen var for et års tid siden den store bekymring, også i vestlige hovedstæder.
Bæredygtig udvikling og klima er afgørende vigtigt. Samfundsudviklingen vil betyde,
at der kommer andre og nye udfordringer. Så en opfordring til Udenrigsudvalget om
tænkere langsigtet og strategisk.
Tak for ordet