UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. oktober 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 8. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
L1 – spørgsmål 6.
L1 spørgsmål 6:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken hjemmel regeringen skal have for at sænke
udviklingsbistanden i indeværende år?”
Svar:
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet
formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og
specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.1.
Regeringen gennemfører en tilpasning af udviklingsbistandsrammen i 2015, som indebærer, at
udviklingsbistanden udgør 0,73 pct. af BNI i 2015. Tilpasningen kan ske indenfor gældende ret.
Tilpasningen af udviklingsbistanden i 2015 indebærer således ikke et brud på juridisk bindende
tilsagn.
Det bemærkes, at såfremt reduktionen af udviklingsbistandsrammen ønskes anvendt til andre
formål, kræver dette hjemmel, hvilket kan ske ved forelæggelse af et aktstykke for
Finansudvalget.