Kære statsminister
For nogle få dage siden sagde du i FN’s generalforsamling at ”det er nu vi skal handle og vise vores
børnebørn, at vi er i stand til at levere, på grundlag af de løfter vi har givet”.
Du dumper.
1. I 2009 da du også var statsminister lovede du klart, at den internationale indsats mod
klimaændringer ville blive finansieret af additionelle – altså ekstra - midler ud over
udviklingsbistanden. Nu har regeringen fremlagt en finanslov, der skærer meget markant
ned på klimaindsatsen, som i øvrigt er gjort til en del af den udviklingsbistand, der samtidig
beskæres meget voldsomt. Det er et klart løftebrud, og hvad der for børnebørnene er værre:
Det bringer os ikke tættere på de nye klimamål eller FN’s netop vedtagne
bæredygtighedsmål. Tvært i mod. Det fjerner os fra målene og fra vores rolle som
foregangsland.
2. I valgkampen i år sagde du i TV, at Venstre går til valg på at beskære udviklingsbistanden
med 2,5 milliarder kroner, og ”samtidig sikrer flere penge til Afrika”. Venstres
udviklingspolitiske udspil fra 2013 viste, at Venstre kunne beskære bistanden voldsomt,
men alligevel via prioritering sikre flere penge til Afrika. Mange hævdede, at det ikke holdt,
men Venstre afviste. Nu viser finanslovsforslaget, at Afrika får langt færre midler.
Udenrigsminister Kristian Jensen taler om at ”over en 4-årig periode vil Afrika klart have en
større vægt”. Underforstået: ”En større andel af et lavere budget”. Men dit løfte var uden
forbehold. Venstre skærer, men ”samtidig får Afrika flere penge”. Det er et klart løftebrud.
Direkte Afrika-bistand og landbrugs- og befolkningsprogrammer beskæres. Går det galt i
Afrika, vil børnebørnene opleve konsekvenserne.
3. I valgkampen lagde Venstre ærligt frem at der skulle skæres i udviklingsbistanden, hvis
Venstre fik magt. Finanslovsforslaget for 2016 viser konsekvenserne. Men din regering vil
også skære 2,8 milliarder kroner i udviklingsbistanden for 2015, som der kun er 3 måneder
tilbage af. Den tidligere regering lagde vægt på bred enighed (der inkluderede Venstre) om
strategien for, hvordan vi bruger vores udviklingsbistand. Den brede enighed skulle sikre, at
omverdenen kan have tillid til, at der ikke sker pludselige ændringer. I tillid til strategien og
den finanslov, der blev vedtaget for snart et år siden, har programmer og internationale
organisationer fået klare tilkendegivelser om støtte i 2015, som de nu mister. ”Der var ikke
nogen underskrift”, siger Kristian Jensen, og det er muligt, men tvivlsomt, at det holder
juridisk. Reelt er det et eklatant løftebrud.
Oveni løftebrudene kommer en del tom – og til dels løgnagtig – retorik:.
-
Vi skal gøre mere i nærområderne, lyder det fra regeringen, og regeringen har da forsøgt. Så
meget endda, at der reelt er det samme beløb til humanitære indsatser næste år som i år trods
beskæringer. Men er et uændret niveau mere, når vi står overfor en verdenshistorisk krise?
Danmark er stadig i superligaen, for vi lever op til FN’s målsætninger om 0,7 %. Men gør vi
nu det? Danmark er et af de allermest kreative lande i OECD, når det gælder om at
finansiere flygtningemodtagelse via udviklingsbistand. Sammenligner man Danmark og
Tyskland, er der en verden og milliarder af kroner til forskel. Danmarks reelle
udviklingsbistand er lavere, end regeringen hævder.
-