11. november 2015
United Nations Industrial Development Organization (UNIDO):
På vegne af Li Yong, generaldirektør i FN’s særorganisation UNIDO (United Nations Industrial
Development Organization) ønsker vi at takke Udenrigsudvalget for at foretræde i udvalget.
Finansloven for 2016 indeholder et forslag om at reducere budgettet for UNIDO fra 6,1 mio kr. i
2016 til 0 kr fra og med 2017 (svarende til
0,04%
af den foreslåede udviklingsbistand på 14,8 mia
kr).
Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, ville det betyde at Danmark for første gang
i sin historie officielt melder sig ud af en FN organisation.
Det er med glæde at vi har kunnet noteret os at Danmark var med langt fremme i godkendelsen af
verdens nye 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, de nye Sustainable Development Goals
(SDGs). UNIDO har gennem de seneste par år været fremtrædende involveret i at formulere SDG
Goal 9, der handler om innovation og infrastruktur – byg robust infrastruktur, promover
inkluderende og bæredygtig industrialisering og skab innovation.
Desto større blev vores forbavselse – få dage efter dette vigtige møde i New York at erfare at
Danmark påtænker inden udgangen af 2015 at udmelde sig fra UNIDO med virkning fra 1 Januar
2017.
Vi vil meget gerne bede medlemmerne i udvalget om at tage nogle minutter til at læse det
vedhæftede orienteringsmateriale om UNIDO og hvad vi står for. Vi mener, at UNIDO er et
særdeles godt match med Danmarks prioriteter
omkring udviklingsbistand, herunder især vore
igangværende projekter for at sikre beskyttelse og hjælp til nærområderne for derved at fremme
bæredygtige koncepter for at mindske migration.
Oplægget for regeringens mål redegør for at udviklingssamarbejdet skal gøre bedst mulig brug af
danske kompetencer og fremme af Danmarks handels- og erhvervsinteresser. Der fokuseres på
større engagement med den private sektor i Danmark, herunder især erhvervsgrene hvor
Danmark har stærke kompetencer såsom grøn omstilling, vedvarende energi, fødevarer og vand.
Alle disse kompetencer og interesser er netop
UNIDO’s kompetenceområder.
Således har UNIDO
indgået et partnerskab med bl.a.
Carlsberg
hvor ifølge ledelsen ”the
role the UNIDO partnership
has played within Carlsberg is not only that of driving environmental solutions in a progressive
innovative business mode which we believe is the way forward across our entire business, but that
it has also acted as an agent of change to shift our thinking towards a more sustainability oriented
supply chain.”
Gennem inddragelse af kvinders rettigheder i alle vores projekt dokumenter, er
UNIDO derudover en fremtrædende gennemførende organisation af
Montreal Protokollen,
der
anses for at være en af de mest vellykkede af alle internationale miljøaftaler (gendannelse af
ozonlaget), af den
Globale Miljøfacilitet
(Global Environment Facility GEF) med et godkendt
projektvolumen til klima- og miljøforbedringer på 20 mia kr,
EU
og en række andre donorer.
Du kan finde mere om UNIDO i det vedlagte materiale.
Vi håber det har fundet din interesse og ser frem til mødet den 18. november 2015.11.10
Ole Nielsen,
UNIDO