Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 316
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Opdatering af lovens ramme og formål
Gældende ret
Udenrigsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.2. Generelle bestemmelser om åbenhed i forvaltningen
Gældende ret
Udenrigsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.3. Ændring af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
3.3.1. Samvirke med dansk erhvervsliv
Gældende ret
Udenrigsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.3.2. Anvendelse af garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse
Gældende ret
Udenrigsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.3.3. Udlodninger
Gældende ret
Udenrigsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.4. Organisering af udviklingsfaglig rådgivning
Gældende ret
Udenrigsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. De administrative konsekvenser for borgere
7. De miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder m.v.
10. Sammenfattende skema
Almindelige bemærkninger
1
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at lov om Internationalt Udviklingssamarbejde fortsat er
tidssvarende og understøtter en effektiv gennemførelse af Danmarks internationale
udviklingssamarbejde. De centrale ændringer i loven vedrører tilføjelse af reference til FN’s
verdensmål, justering af formatet for den årligt fremlagte 4-års-plan til udgiftsrammer, ændring
af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslande, og ændring af organiseringen af den
udviklingsfaglige rådgivning af udenrigsministeren.
2. Baggrund
Danmarks bistandssamarbejde med udviklingslande bygger på lov om internationalt
udviklingssamarbejde, jf. lov nr. 555 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 1464 af 17.
december 2013. Den gældende lov erstattede den tidligere lov om internationalt
udviklingssamarbejde (lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998), der havde været gældende fra
1971.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Opdatering af lovens ramme og formål
Gældende ret
Lovens formålsbestemmelse (§ 1) fastslår, at målet med Danmarks udviklingssamarbejde er at
bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og
stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne,
og FN’s konventioner om menneskerettigheder.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at opdatere lovens formål og rammerne
for gennemførelsen af dette formål, således at disse er mere tidsvarende. Det er
Udenrigsministeriets opfattelse, at loven skal afspejle FN’s vedtagelse af 2030 dagsordenen for
bæredygtig udvikling, herunder de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som udgør et
centralt omdrejningspunkt for dansk udviklingssamarbejde. Det danske udviklingssamarbejde
skal bidrage til at realisere verdensmålenes globale ambition for, hvordan verden skal udvikle sig
frem mod år 2030.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor at tilføje en henvisning til 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og
verdensmålene, og i denne forbindelse at markere verdensmålene som et centralt
omdrejningspunkt for det danske udviklingssamarbejde.
3.2. Generelle bestemmelser om åbenhed i forvaltningen
Gældende ret
I lovens § 5 angives det, at udviklingsministeren en gang om året skal fremlægge en 4-års-plan
til udgiftsrammer for såvel bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter for det
efterfølgende finansår samt de i finanslovsforslaget efterfølgende budgetoverslagsår for
Folketinget.
2
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at justere de i § 5 nævnte rammer for
fremlæggelse af en 4-års plan til udgiftsrammer, således at Udenrigsministeriet ikke er forpligtet
til at udarbejde en specifikation af bilaterale og multilaterale udviklingsaktiviteter. Dansk
udviklingssamarbejde gennemføres i stigende grad ved forskelligartede partnerskaber med
diverse danske og udenlandske aktører og indebærer ofte udviklingsaktiviteter, der kombinerer
såvel bilaterale som multilaterale aktiviteter samt en række andre modaliteter for støtte.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor at ophæve kravet i § 5 om, at den fireårige plan til udgiftsrammer skal
redegøre ”for såvel bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter”. Den fireårige plan for
udgiftsrammer, som ministeren skal fremlægges, jf. lovens § 5, vil derfor fremadrettet alene
indeholde de specifikationer, der måtte være relevante på baggrund af planens indhold og
sammensætning.
3.3 Ændring af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
3.3.1. Samvirke med dansk erhvervsliv
Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om internationalt udviklingssamarbejde
medfører, at IFU kan fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande i samvirke med
dansk erhvervsliv. I overensstemmelse hermed medfører den gældende bestemmelse i § 9, stk.
2, 2. pkt., at IFU kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslande. Bestemmelserne
indebærer et krav om, at der i IFU’s investeringer indgår en inddragelse af danske
virksomheder.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at afbinde IFU fra et egentligt lovkrav
om samvirke med dansk erhvervsliv. Det er vurderingen, at en afbinding reelt vil fremme dansk
erhvervslivs internationalisering og danske interesser. For det første vil IFU vil få mulighed for
at gå foran i vanskelige markeder, som dansk erhvervsliv endnu ikke anser for modne til
kommercielle investeringer, og dermed kunne bane vejen for danske virksomheder, der ville
kunne trække på IFU´s erfaringer. For det andet vil IFU få adgang til midler fra bl.a. EU’s
ubundne finansieringsfaciliteter, som udbygges i disse år med sigte på europæiske
finansieringsinstitutioner som IFU. Dermed styrkes IFU’s muligheder for at øge sit volumen og
skabe investeringsmuligheder for danske virksomheder og pensionskasser.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at kravet i § 9, stk. 1, 1. pkt., om samvirke med dansk erhvervsliv fjernes fra
bestemmelsen, samt at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt., om at IFU kan yde støtte til danske
investeringer, ophæves. IFU vil herved få mulighed for – med et mere fleksibelt
investeringsmandat – at foretage investeringer uden deltagelse fra dansk erhvervsliv med
henblik på at fremme bæredygtig vækst i udviklingslande.
Det vurderes, at IFU’s foretrukne investeringspartnere fortsat vil være danske virksomheder og
pensionskasser, som udgør kernen i IFU’s leverancesystem af viden, produkter, kapital og
3
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
teknologi og er en integreret del af IFU’s forretningsmodel. Udenrigsministeriet vil i kraft at sit
tilsyn med IFU kunne sikre, at fonden har fokus på at engagere danske virksomheder og
investorer.
3.3.2 Anvendelse af garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse
Gældende ret
I den gældende lov fremgår det ikke klart, at tilskud fra staten til IFU’s virksomhed også kan
ske i form af garantiinstrumenter, enten direkte til IFU eller til tredjeparter for at give IFU
mulighed for at anvende garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at udvide IFU’s muligheder for at
bidrage til vækst og beskæftigelse i udviklingslande og bistå dansk erhvervsliv. Dette kan blandt
andet ske ved at give IFU mulighed for at anvende statsgaranterede garantiinstrumenter til
kapitalfremskaffelse.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at det i bestemmelsen om statens tilskud til IFU præciseres, at sådanne
tilskud kan være i form af direkte kapitalindskud, garantier eller på anden måde. Dette vil i
praksis ske efter nærmere aftale med Udenrigsministeriet og Finansministeriet.
3.3.3 Udlodninger
Gældende ret
Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelse om, at der kan foretages udlodninger fra
IFU til staten, herunder at der kan fastsættes en udbyttepolitik. Udlodninger til staten har hidtil
været fastsat i de enkelte finanslove i udlodningsåret, der således har udgjort den nødvendige
lovhjemmel for udlodninger fra IFU til staten. IFU har ikke tidligere haft en udbyttepolitik.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at etablere en udbyttepolitik for IFU i
overensstemmelse med principperne i statens ejerskabspolitik, som IFU er blevet omfattet af
efter lovens vedtagelse.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i loven indsættes bestemmelse om, at IFU kan foretage udlodninger efter
bestyrelsens indstilling samt at bestyrelsen efter aftale med udenrigsministeren fastlægger en
udbyttepolitik.
3.4 Organisering af udviklingsfaglig rådgivning
Gældende ret
Den gældende lov indeholder i § 10 bestemmelser om organisation af udviklingsfaglig
rådgivning. Ved lovens § 10, stk. 1, er Udviklingspolitisk Råd etableret. Rådet danner rammen
for en løbende strategisk dialog med og rådgivning af ministeren. Rådet udnævnes for en
periode på tre år, og omfatter indtil 15 medlemmer.
4
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2. i forslag til lov nr. 153 af 11. april 2012,
at bevillingsfaglig rådgivning af ministeren om programmer og projekter af en vis størrelse
varetages af Bevillingskomiteen. Komiteen har otte medlemmer, hvoraf fire medlemmer er
eksterne og fire medlemmer er interne, heriblandt Udenrigsministeriets direktør for
udviklingspolitik, der er formand for Bevillingskomiteen.
Det følger af de specielle bemærkninger til § 10 i forslag til lov nr. 153 af 11. april 2012, at
medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd udpeges således, at sammensætningen afspejler
relevante interessegrupper og den bistandsfaglige ekspertise i Danmark. Efter gældende regler
udpeges rådets medlemmer efter indstilling fra relevante organisationer med følgende fordeling:
tre repræsentanter fra fagbevægelsen, tre repræsentanter fra
erhvervsorganisationer/virksomheder, fire repræsentanter fra universiteterne/forskerne og fem
repræsentanter fra de folkelige organisationer.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at forenkle den organisatoriske struktur
af den udviklingsfaglige rådgivning og sikre sammenfald mellem, på den ene side, ekstern
rådgivning om overordnede strategiske tiltag, som foregår i Udviklingspolitisk Råd og, på den
anden side, bevillingsfaglig og kvalitetssikrende rådgivning i forhold til konkrete programmer
og projekter, som foregår i Bevillingskomitéen. Begge områder foreslås fremadrettet varetaget
af Udviklingspolitisk Råd, og det er derfor efter Udenrigsministeriets opfattelse nødvendigt at
reducere antallet af medlemmer i Udviklingspolitisk Råd med henblik på at sikre, at der bliver
tale om et effektivt og operativt organ.
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er det en forudsætning for, at Udviklingspolitisk Råd kan
yde en relevant rådgivning til ministeren, herunder på grundlag af prioriteterne fastlagt i
Danmarks udviklingspolitiske strategi, at Rådet sammensættes af de rette interessenter og
eksperter. Da kredsen af relevante interessenter ikke nødvendigvis er statisk, finder
Udenrigsministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at det i bemærkningerne fastlægges hvilke
interessegrupper, der afgiver indstilling om udpegning af medlemmerne i Udviklingspolitisk
Råd.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor at sammenlægge Udviklingspolitisk Råd og Bevillingskomiteen.
Bevillingskomiteens funktioner lægges således ind i Udviklingspolitisk Råd, som fortsætter
under samme navn. Rådet vil derfor fremadrettet både yde strategisk rådgivning om
udviklingssamarbejdet og have mandat til at indstille konkrete programmer og projekter til
ministerens stillingtagen.
Udover den forenkling det indebærer at sammenlægge to organer til ét, vil sammenlægningen
medvirke til at sikre en bedre sammenhæng mellem dialog og rådgivning på henholdsvis
overordnet strategisk niveau og i forhold til indstilling af konkrete bevillinger. Styrkelse af
denne sammenhæng er løbende blevet efterspurgt af eksterne medlemmer af både
Udviklingspolitisk Råd og af Bevillingskomiteen, idet man har efterlyst koblingen fra de
5
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
konkrete bevillinger til det strategiske niveau og omvendt koblingen fra de strategiske
prioriteter til udmøntningen i konkrete bevillinger.
Det foreslås desuden, at Udviklingspolitisk Råd fremadrettet består af 9 medlemmer. Der er
tale om en reduktion i antallet af medlemmer i forhold til det eksisterende Udviklingspolitisk
Råd, men en forøgelse af antallet af eksterne medlemmer i forhold til den eksisterende
Bevillingskomité. Herved sikres, at rådet fortsat kan inddrage relevante interessenter og
eksperter samt forblive et operativt og effektivt organ, som fremadrettet vil kunne yde
rådgivning på såvel overordnet strategisk niveau, som i forhold til at indstille konkrete
bevillinger.
Af hensyn til den foreslåede reduktion i antallet af medlemmer vil et nyt Udviklingspolitisk Råd
med 9 medlemmer skulle konstitueres efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås endvidere, at ministeren udpeger medlemmerne på baggrund af en høring blandt
relevante interessenter fra bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og universiteter
samt forskningsinstitutioner. Ministeren foretager udnævnelsen af medlemmerne under behørig
hensyntagen til sikring af relevant udviklingsfaglig ekspertise. Ministeren udpeger en formand
og en næstformand blandt rådets medlemmer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Lovforslaget vil medføre ændrede administrative krav til Udenrigsministeriet, herunder i
relation til den sekretariatsfunktion, som Udenrigsministeriet varetager for det nye
Udviklingspolitiske Råd, som består af en sammenlægning af det hidtidige Udviklingspolitisk
Råd og Bevillingskomiteen. Udgifterne til honorering af medlemmer af Udviklingspolitisk Råd
afholdes over rammen for udviklingssamarbejde, på samme vis som det er tilfældet for
indeværende med honorering af medlemmer af Udviklingspolitisk Råd og de eksterne
medlemmer af Bevillingskomiteen. De udgifter, der for staten vil være forbundet med de
ændrede krav til administrationen, vil blive afholdt inden for de eksisterende økonomiske
rammer.
Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for staten i forbindelse med
udlodninger fra IFU til statskassen. Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge konkrete beløb
for de enkelte år, som vil afhænge af IFU’s resultater og bestyrelsens indstilling i lyset af IFU’s
aktivitetsniveau mv.
Lovforslaget præciserer, at statens eventuelle tilskud til IFU også kan ske i form af garantier.
Sådanne garantier vil, hvis de bliver stillet, dermed ikke medføre en udgift for staten på
tidspunktet, hvor de stilles, men kan potentielt, afhængig af deres nærmere indhold, medføre
tab for staten på et senere tidspunkt.
6
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
1658480_0007.png
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at føre til negative konsekvenser for dansk erhvervsliv, idet
afbindingen af IFU’s investeringsmandat forventes anvendt til at udvide IFU’s nuværende
investeringsomfang. Lovforslaget vil således kunne føre til flere investeringsprojekter og
markedsmuligheder, som kan være til gavn for danske virksomheder og danske institutionelle
investorer. Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere dette indtægtspotentiale.
6. De administrative konsekvenser for borgere
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring i følgende myndigheder og organisationer:
[tilføjes efter offentlig høring]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget forventes at
have positive økonomiske
konsekvenser for staten i
forbindelse med
udlodninger fra IFU til
statskassen. Det er ikke
muligt på forhånd at
fastlægge konkrete beløb
for de enkelte år, som vil
afhænge af IFU’s resultater
og bestyrelsens indstilling i
lyset af IFU’s
aktivitetsniveau mv.
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Lovforslaget præciserer, at
statens eventuelle tilskud til
IFU også kan ske i form af
garantier. Sådanne garantier
vil, hvis de bliver stillet,
dermed ikke medføre en
udgift for staten på
tidspunktet, hvor de stilles,
men kan potentielt,
afhængig af deres nærmere
indhold, medføre tab for
staten på et senere
tidspunkt.
Ingen af betydning
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og
amtskommuner
7
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
1658480_0008.png
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget vil kunne føre
til flere
investeringsprojekter og
markedsmuligheder, som
kan være til gavn for
danske virksomheder,
herunder i form af øgede
indtægter.
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 1 i lov om internationalt udviklingssamarbejde fastslår, at målet
med Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme
menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse
med FN-pagten, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, og FN’s konventioner om
menneskerettigheder.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, tilføjes en henvisning til FN’s 2030 dagsorden for bæredygtig
udvikling samt verdensmål som et centralt omdrejningspunkt, således at lovens formål og
rammerne for gennemførelsen af dette formål er mere tidsvarende.
Den foreslåede bestemmelse medfører dermed, at FN’s 2030 dagsordenen for bæredygtig
udvikling samt de 17 verdensmål markeres som et centralt omdrejningspunkt for dansk
udviklingssamarbejde. Heraf følger, at det danske udviklingssamarbejde skal bidrage til at
realisere verdensmålenes globale ambition for, hvordan verden skal udvikle sig frem mod år
2030. Den konkrete danske indsats gennem udviklingssamarbejdet vil fokusere på et antal mål,
der tager afsæt dér, hvor Danmark har interesser på spil, kan søge aktive partnerskaber og skabe
resultater. 2030 dagsordenen samler målsætningerne om at udrydde fattigdom og fremme
bæredygtig udvikling i én dagsorden. 2030 dagsordenen og verdensmålene samler de hidtidige
udviklingsmål, som blev vedtaget med FN’s Årtusinde-erklæringen fra 2000 og opfølgningen på
de internationale konferencer om bæredygtig udvikling, også benævnt Rio-processen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Nr. 2
Den gældende bestemmelse i § 5 i lov om internationalt udviklingssamarbejde medfører, at
udviklingsministeren en gang om året skal fremlægge en 4-års-plan til udgiftsrammer for såvel
bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter for det efterfølgende finansår samt de i
finanslovsforslaget efterfølgende budgetoverslagsår for Folketinget.
Det foreslås at ophæve kravet om, at den fireårige plan til udgiftsrammer skal redegøre ”for
såvel bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter”.
Ændringen medfører, at Udenrigsministeriet ikke er forpligtet til at udarbejde en specifikation
af bilaterale og multilaterale udviklingsaktiviteter. Dansk udviklingssamarbejde gennemføres i
stigende grad ved forskelligartede partnerskaber med diverse danske og udenlandske aktører og
indebærer ofte udviklingsaktiviteter, der kombinerer såvel bilaterale som multilaterale aktiviteter
samt en række andre modaliteter for støtte. Med ændringen sikres det, at fremlæggelsen af 4-års
planen til udgiftsrammer fremadrettet kan indeholde de specifikationer, der måtte være
relevante ud fra planens indhold og sammensætning.
9
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Nr. 3
Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om internationalt udviklingssamarbejde
medfører, at IFU kan fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande i samvirke med
dansk erhvervsliv. Dette indebærer et krav om, at der i IFU’s investeringer indgår en
inddragelse af danske virksomheder. Dette er mere detaljeret beskrevet i IFU’s vedtægt, hvoraf
følgende fremgår af § 4, stk. 1: ”Fondens investeringer skal inddrage danske virksomheders
ressourcer og kompetencer gennem medfinansiering, eller på anden måde inddrage dansk
erhvervsliv, herunder efter omstændighederne gennem overførsel af viden, rettigheder,
teknologi, ledelse, rådgivning eller serviceydelser.”
Bestemmelsen om, at IFU’s ”fremme af investeringer” i udviklingslandene skal ske ”i samvirke
med dansk erhvervsliv” foreslås fjernet, således at det af § 9, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at formålet
med IFU er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig vækst i udviklingslande.
Herved sikres, at IFU får flere muligheder for at foretage investeringer, også i projekter, hvor
der ikke umiddelbart måtte være en dansk virksomhed involveret. Det er vurderingen, at en
afbinding reelt vil fremme dansk erhvervslivs internationalisering og danske interesser, idet IFU
vil få mulighed for at gå foran i vanskelige markeder, som danske virksomheder endnu ikke
måtte anse for modne og dermed indhente værdifulde erfaringer som de danske virksomheder
efterfølgende kan trække på i projekter i samarbejde med IFU.
IFU vil kunne deltage i projekter inden for bl.a. infrastruktur med stærke udenlandske partnere,
der kan bane vejen for investeringsprojekter, hvor danske virksomheder og pensionskasser
efterfølgende kan komme med. Det kunne være med International Finance Corporation (IFC) i
skrøbelige lande i Afrika, som ikke umiddelbart har danske virksomheders og investorers
interesse eller inden for segmenter af innovative og nye forretningsmodeller.
En afbinding af IFU’s investeringsmandat vil også være i overensstemmelse med tendensen i de
lande, som Danmark normalt sammenligner sig med inden for udviklingssamarbejde. Som følge
heraf, vil IFU blandt andet kunne få adgang til midler fra EU’s ubundne finansieringsfaciliteter,
som netop udbygges i disse år med sigte på europæiske finansieringsinstitutioner som IFU.
Dermed styrkes IFU's muligheder for at øge sit volumen og skabe investeringsmuligheder for
danske virksomheder og pensionskasser.
Det er Udenrigsministeriets samlede vurdering, at IFU's investerings- og samarbejdspartnere
fortsat i vidt omfang vil være danske virksomheder og pensionskasser, som udgør kernen i
IFU’s leverancesystem af viden, produkter, kapital og teknologi og er en integreret del af IFU’s
forretningsmodel.
Udenrigsministeriet vil i kraft af sit tilsyn med IFU og gennem udpegelsen af IFU’s ledelse
kunne sikre, at fonden fortsat har fokus på at engagere danske virksomheder og investorer. Det
vil ske gennem bestyrelsesarbejdet (observatør) – jf. § 9, stk. 3, og i de årlige møder, hvor IFU
aflægger årsrapport til ministeren. Udenrigsministeriet vil efter nogle år vurdere, om der er
behov for et review af spørgsmålet.
10
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Nr. 4
I den gældende lov fremgår det ikke klart, at tilskud fra staten til IFU’s virksomhed også kan
ske i form af garantiinstrumenter, enten direkte til IFU eller til tredjeparter for at give IFU
mulighed for at anvende garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse. Det foreslås derfor, at det
i bestemmelsen § 9, stk. 2, om statens tilskud til IFU præciseres, at sådanne tilskud kan være i
form af direkte kapitalindskud, garantier eller på anden måde. Herved sikres, at fonden også
kan få adgang til lånekapital til finansiering af dens aktiviteter. Dette vil i praksis ske efter
nærmere aftale med Udenrigsministeriet og Finansministeriet.
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der således behov at udvide IFU’s muligheder for at
bidrage til vækst og beskæftigelse i udviklingslande og bistå dansk erhvervsliv. Dette kan blandt
andet ske ved at give IFU mulighed for at anvende statsgaranterede garantiinstrumenter til
kapitalfremskaffelse. Det forslås derfor, at IFU kan få adgang til at anvende statsgaranterede
garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse. Herved sikres, at IFU også kan få adgang til
lånekapital til finansiering af aktiviteter. Det sikres endvidere, at IFU på grundlag af aftalte
rammer og betingelser for statsgaranteret låneoptagelse vil få mulighed for at udstede
obligationer eller på anden måde optage lån, herunder evt. gennem statens ordning for
genudlån, til videreudlån. Da der er tale om statsgarantier, vil lånene kunne optages til meget lav
rente.
For at undgå uklarhed om, hvorvidt staten kan stille garantier (eller andre instrumenter, som
måtte vise sig at være hensigtsmæssige) til rådighed for IFU, foreslås det, at det i loven
præciseres, at statens eventuelle tilskud til IFU ikke er begrænset i deres form, men kan
udformes på den måde, som staten måtte finde mest hensigtsmæssig.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Nr. 5
Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om internationalt udviklingssamarbejde
medfører, at IFU kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslande.
Udenrigsministeriet foreslår, at bestemmelsen ophæves for at skabe sammenhæng med
ændringen af stk. 1, hvor kravet om at investeringer sker i samvirke med dansk erhvervsliv
ophæves. Om baggrunden for forslaget om ophævelse af kravet om samvirke med dansk
erhvervsliv henvises til bemærkningerne i til lovens § 1, nr. 3, ovenfor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Nr. 6
Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelse om, at IFU kan foretage udlodning til
staten, ligesom der ikke er fast bestemmelse om IFU’s udbyttepolitik. Udlodning fra IFU har
hidtil fundet sted med hjemmel direkte i de enkelte finanslove. Beslutning om eventuelt at
11
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
foretage udlodning fra IFU, er således blevet truffet år for år, og ikke på baggrund af en
egentlig udbyttepolitik. Senest er der udloddet midler fra IFU i henhold til finansloven for
2016. Det er uklart om det i henhold til den gældende lov om internationalt
udviklingssamarbejde er foreneligt med IFU’s formål, at der vedtages en generel udbyttepolitik,
idet de enkelte udlodninger hidtil alene har været hjemlet i finanslovene for de respektive år,
hvor udlodningerne har fundet sted.
Efter Udenrigsministeriets vurdering vil det være hensigtsmæssigt for styringen af IFU at der
udarbejdes en udbyttepolitik for IFU, som fastlægger de forudsætninger mv. efter hvilke, der i
fremtiden kan ske udlodning fra IFU til staten. Det fremgår af statens ejerskabspolitik (2015), at
det er sundt og naturligt, at statslige selskaber udbetaler udbytte, ligesom årets udbytte ikke må
være større end det udbytte, som bestyrelsen foreslår eller kan tiltræde.
Det foreslås derfor, at der i § 9, stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at ministeren efter
drøftelse med IFU’s bestyrelse fastlægger en udbyttepolitik. Herved sikres, at IFU får en
udbyttepolitik, som er i overensstemmelse med principperne i statens ejerskabspolitik og den
uklarhed der er om, hvorvidt en generel udbyttepolitik er forenelig med IFU’s formål vil blive
fjernet.
Det foreslås endvidere, at der i § 9, stk. 4, indsættes en bestemmelse om, at IFU kan foretage
udlodninger til statskassen efter bestyrelsens indstilling i henhold til den vedtagne
udbyttepolitik, jf. ovenfor. Derved sikres en generel hjemmel til at foretage udlodninger fra IFU
til statskassen i overensstemmelse med principperne i statens ejerskabspolitik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Nr. 7
Den gældende bestemmelse i § 10 i lov om internationalt udviklingssamarbejde fastsætter
organiseringen af den udviklingsfaglige rådgivning. Det følger af lovens § 10, stk. 1, at den
udviklingsfaglige rådgivning varetages af Udviklingspolitisk Råd. Rådet er etableret med henblik
på at danne rammen for løbende strategisk dialog med og rådgivning af ministeren. Rådet
udnævnes for en periode på tre år, og omfatter efter de gældende regler indtil 15 medlemmer.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2. i forslag til lov nr. 153 af 11. april 2012,
at bevillingsfaglig rådgivning af ministeren om programmer og projekter af en vis størrelse
varetages af Bevillingskomiteen. Komiteen har otte medlemmer, hvoraf fire medlemmer er
eksterne og fire medlemmer er interne medarbejdere i Udenrigsministeriet.
Det foreslås at sammenlægge Udviklingspolitisk Råd med Bevillingskomiteen. Således samles
den eksterne rådgivning vedrørende dels strategisk rådgivning og dels konkret bevillingsfaglig
og kvalitetssikrende rådgivning i ét rådgivende organ under navnet Udviklingspolitisk Råd.
Herved sikres sammenfald mellem udviklingsfaglig strategisk rådgivning og konkret
bevillingsfaglig og kvalitetssikrende rådgivning i ét organ. Det er Udenrigsministeriets
opfattelse, at en sammenlægning foruden en forenkling af den organisatoriske struktur af den
udviklingsfaglige rådgivning vil være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem rådgivning
på det strategiske niveau og det konkrete bevillingsfaglige niveau.
12
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
Det foreslås i § 10, stk. 4, at ændre antallet af medlemmer i Udviklingspolitisk Råd fra indtil 15
til indtil 9. Herved sikres, at Rådet forbliver et operativt og effektivt organ, som fortsat kan
inddrage relevante interessenter og eksperter. De 9 medlemmer vil alle være eksterne i forhold
til Udenrigsministeriet. Medlemmerne udpeges således, at sammensætningen afspejler relevante
interessenter og eksperter i dansk udviklingssamarbejde, samtidig med at der tages behørigt
hensyn til sikring af relevant udviklingsfaglig ekspertise med henblik på kvalitetssikring og
indstilling af konkrete programmer og projekter. Derfor kan nogle medlemmer udpeges på
baggrund af deres personlige udviklingsfaglige kapacitet og ikke hovedsageligt med henblik på
at repræsentere særlige interessenter. Sammensætningen af interessenter og eksperter vil blandt
andet tage udgangspunkt i hensynet til at kunne sikre relevant rådgivning om de prioriteter, der
fastlægges for Danmarks udviklingssamarbejde.
Ministeren udpeger medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd, jf. § 10, stk. 3. Udnævnelsen af
medlemmer vil ske på baggrund af en høring blandt relevante interessenter, herunder bl.a.
civilsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og universiteter samt forskningsinstitutioner, mens
ministeren vil foretage den endelige udnævnelse af medlemmerne. Ændringen medfører, at den
hidtil gældende fordeling af medlemmerne i Udviklingspolitisk Råd blandt henholdsvis
fagbevægelsen, erhvervsorganisationer, universiteterne/forskerne og de folkelige organisationer,
som angivet i de specielle bemærkninger til forslag til lov nr. 153 af 11. april 2012 til § 10, ikke
længere vil være gældende.
Medlemmerne udpeges for en tre års periode med mulighed for genudnævnelse for yderligere
én periode af 3 år. Udviklingspolitisk Råds forretningsorden bestemmes af ministeren, der
fastsætter de nærmere retningslinjer for rådets virke. Af hensyn til den foreslåede reduktion i
antallet af medlemmer vil et nyt Udviklingspolitisk Råd med 9 medlemmer skulle konstitueres
efter lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at et nyt Udviklingspolitisk Råd vil skulle konstitueres
efter lovens ikrafttræden, og at der ved første udnævnelse af medlemmer til Udviklingspolitisk
Råd efter lovens ikrafttræden vil kunne ses bort fra bestemmelsen i lovens § 10, stk. 4,
hvorefter medlemmer af Udviklingspolitisk Råd udnævnes for en periode af 3 år med mulighed
for genudnævnelse for yderligere én periode af 3 år. Idet det nuværende Udviklingspolitiske
Råd ved lovens ikrafttræden kun har været udnævnt i ét år, foreslås det, at der ved den første
konstituering af det nye Udenrigspolitiske Råd kan ses bort fra bestemmelsen om, at der kun
kan ske genudnævnelse én gang. Herved sikres, at allerede genudnævnte medlemmer fra det
tidligere Udviklingspolitiske Råd fortsat vil kunne udnævnes for en enkelt periode i det nye
Udviklingspolitisk Råd. Den institutionelle hukommelse fra det nuværende Udviklingspolitiske
13
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 316: Udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde, fra udenrigsministeren
Råd kan herved til en vis grad bevares og videreføres i det nye Udviklingspolitiske Råd. De 9
medlemmer til Udviklingspolitisk Råd vil blive udnævnt snarest muligt efter lovens ikrafttræden
efter behørig høring blandt relevante interessenter.
14