Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1566008_0001.png
DANMARK – MYANMAR
LANDEPOLITIKPAPIR
2016 - 2020
Oktober 2015
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0002.png
Kort over Myanmar
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
Indholdsfortegnelse
Kort over Myanmar
1. Indledning ............................................................................................................................................................ 1
Danske interesser og rationale bag valg af prioritetsland .......................................................................... 1
Danmarks hidtidige samarbejde med Myanmar ......................................................................................... 1
2. Danmarks partnerskab med Myanmar – strategiske retningslinjer ............................................................. 2
Vision for partnerskabet................................................................................................................................. 2
Det danske engagements primære instrumenter ........................................................................................ 4
Udviklingssamarbejde ..................................................................................................................................... 4
Politisk dialog ................................................................................................................................................... 5
Kommerciel relationer.................................................................................................................................... 5
Sammenhæng og synergi mellem forskellige indsatser .............................................................................. 5
3. Analyse af situationen i Myanmar .................................................................................................................... 6
Politik, fred og demokratisering .................................................................................................................... 6
Den regionale sammenhæng.......................................................................................................................... 7
Udviklingsudfordringer .................................................................................................................................. 7
Udviklingspartnere .......................................................................................................................................... 8
Makroøkonomisk vurdering .......................................................................................................................... 9
Menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene ................................................................................ 9
Regeringsførelse, kapacitet og partnerskabsstrukturer ............................................................................ 10
Forretningsmæssige perspektiverudsigter, handelsrelationer og Danida Business Instruments ....... 10
4. Tematiske målsætninger og principper for engagementet .......................................................................... 12
Tematisk målsætning 1: Fremme af fred, demokratisering, menneskerettigheder og reformer ......... 14
Tematisk målsætning 2: Forbedret adgang til og øget kvalitet af grunduddannelse ............................ 14
Tematisk målsætning 3: Styrket bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst ........................................... 15
Yderligere aktiviteter...................................................................................................................................... 16
5. Overvågning af resultater og risikostyring .................................................................................................... 16
Bilag 1: Nøgletal .................................................................................................................................................... 18
Bilag 2: Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar fordelt på tematiske områder ........................... 20
Bilag 3: Fremskridt for 2015-målene i Myanmar ............................................................................................. 22
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1
.
Indledning
Danske interesser og rationale for valg af Myanmar som prioritetsland
Myanmar er et land i forandring med mange muligheder, men også med mange udfordringer. Det er et
af de fattigste og mindst udviklede lande i Asien. Siden landet opnåede uafhængighed, har det været
præget af borgerkrig, militærdiktatur og undertrykkelse af demokratiske kræfter, og landet har samtidig
isoleret sig fra omverdenen. I 2011 indledte Myanmar en omfattende reformproces med det formål at
opnå et mere demokratisk og markedsbaseret samfund med social lighed; et samfund, hvor der skabes
velstand for alle parallelt med fortsatte fredsbestræbelser.
Danmark har gennem årtier støttet de demokratiske kræfter i landet og ydet humanitær bistand til de
mange flygtninge og internt fordrevne i landets grænseområder.
Ved at gøre Myanmar til et prioritetsland for dansk udviklingssamarbejde og åbne en dansk ambassade i
landet den 1. august 2014 har man fra dansk side bekræftet sin støtte til den igangværende ambitiøse og
langsigtede overgangsproces. Danmark vil samtidig efter behov fortsætte sin humanitære støtte i
konfliktområder.
En mere aktiv politisk dialog, såvel bilateralt som sammen med EU og andre udviklingspartnere, vil
være en del af det nye, langsigtede partnerskab med Myanmar. De igangværende forandringer i
Myanmar lover også godt for et endnu stærkere kommercielt samarbejde mellem Danmark og
Myanmar i de kommende år.
Danmark ønsker gennem partnerskabet at støtte Myanmars regering og befolkning med at gennemføre
landets egne prioriteter og planer. Fra dansk side vil man samtidig samarbejde tæt med andre relevante
partnere, herunder andre internationale udviklingsorganisationer.
Landepolitikpapiret anerkender, at Myanmar befinder sig i en langsigtet overgangsproces mod et
fredeligt og mere demokratisk samfund med en retfærdig, bæredygtig og inklusiv vækst. Men væsentlige
udfordringer vil sandsynligvis forblive uløste et godt stykke tid endnu, og det betyder, at der er behov
for en realistisk og pragmatisk tilgang til samarbejde. Der er stadig risiko for øgede spændinger og vold
samt for alvorlige tilbageslag i reformprocessen. Derfor giver politikpapiret mulighed for en fleksibel
anvendelse af de danske indsatser og for, at der kan ske tilpasning af prioriterede tiltag.
Danmarks hidtidige samarbejde med Myanmar
Danmark har siden slutningen af 1990’erne ført en aktiv politik over for Myanmar med fokus især på
humanitær bistand til flygtninge og støtte til Myanmars eksilsamfund inden for de grænser, som EU’s
daværende sanktioner satte. Disse blev suspenderet i 2012 og ophævet i 2013. Dog opretholdes en
våbenembargo.
Fra 1977 til 1982 ydede Danmark en række statslån til Myanmar til fiskerisektoren af en værdi, der i dag
svarer til omkring DKK 900 mio. Programmet omfattede bygning af fisketrawlere, inspektionsfartøjer,
kølekæder m.v. til transport af fiskeprodukter. I 2013 besluttede den danske regering at eftergive hele
Myanmars gæld til Danmark som led i en international aftale om gældslettelse indgået af Parisklubben.
Denne gældslettelsesaftale har muliggjort nye multilaterale engagementer i Myanmar fra både
Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank.
Danmark har siden 2006 ydet ca. DKK 700 mio. i udviklings- og humanitær bistand til Myanmar og til
flygtninge i nabolandene. Udviklingsindsatsen har haft fokus på demokratisering, god regeringsførelse
og menneskerettigheder, sundhed, uddannelse og forbedrede levevilkår. Udviklingsindsatsen har på alle
områder haft fokus på at skabe grobund for bæredygtig og inklusiv vækst og samtidig fremme
1
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
menneskerettighederne, herunder også for marginalisererede grupper og kvinder, samt på at styrke
befolkningens evne til selv at skabe forandringer.
Danmark har i mange år ydet betydelig humanitær bistand til flygtninge og internt fordrevne i
grænseområdet mellem Myanmar og Thailand. Efter at konflikterne i Rakhine- og Kachin-staterne er
eskaleret i de seneste år, er dansk humanitær bistand i stigende omfang gået til disse områder via støtte
til internationale NGO’er og FN-organisationer. Den humanitære situation for de mange internt
fordrevne, og flygtninge i nabolandene, udgør stadig et problem, og der er ikke nogen umiddelbar
løsning i sigte. Danmark forventer derfor i den nærmeste fremtid fortsat at yde humanitær bistand til
Myanmar med særligt fokus på beskyttelse og bæredygtige løsninger. Det er i den forbindelse af
afgørende betydning, at de humanitære partnere får fuld adgang til alle de befolkningsgrupper, der har
behov for humanitær bistand.
Danmark har også ydet betydelig bistand til Myanmar med henblik på at afbøde eftervirkningerne af
cyklonen Nargis umiddelbart efter katastrofen i 2008.
Den danske udviklingsindsats i landet er hidtil blevet gennemført gennem støtte til NGO’er,
multidonorfonde og multilaterale organisationer uden om regeringen som følge af sanktionerne mod
Myanmar. Efter ophævelsen af sanktionerne i 2013 er det nu muligt at samarbejde med regeringen på
forskellige områder, og Danmark er sammen med andre udviklingspartnere for nylig begyndt at
samarbejde mere aktivt med Myanmars regering med henblik på at sikre bistandseffektivitet, nationalt
ejerskab og bæredygtighed.
Danmark har gennem udviklingssamarbejde været med til at fremme liberaliseringen af mediesektoren,
styrke civilsamfundets muligheder for at adressere menneskerettighedsspørgsmål, forbedre
grundskoleuddannelsen og skabe indtægtsmuligheder for den fattige landbefolkning. Denne indsats har
bl.a. bidraget til landets arbejde med at nå 2015-målene inden for uddannelse og sundhed, ligesom man
fra dansk side har været aktiv i forbindelse med at støtte humanitære indsatser i landet. En række
danske civilsamfundsorganisationer som f.eks. Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp,
International Media Support, Mellemfolkeligt Samvirke, DanMission, Dansk Røde Kors og Dansk
Institut for Flerpartisamarbejde er også aktive i Myanmar.
2. Danmarks partnerskab med Myanmar – strategisk retning
Vision for partnerskabet
Den overordnede vision for Danmarks partnerskab med Myanmar er at medvirke til, at landet udvikler
sig til et fredeligt og mere demokratisk samfund med en retfærdig, bæredygtig og inklusiv vækst, som
fremmer menneskerettigheder for alle. Danmark vil støtte Myanmar i bestræbelserne på at arbejde sig
ud af fattigdom og sin status som mindst udviklet land inden for de næste ti år, og nå FN’s mål for
fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling frem mod 2030.
Reformprocessen i Myanmar bliver næppe uden hindringer, og der kan hurtigt ske såvel fremskridt som
tilbageslag. Alle de vigtige reformer, som Myanmar i øjeblikket arbejder på, indebærer både muligheder
og enorme udfordringer, som forstærkes yderligere af de mange omvæltninger, der finder sted samtidig.
Der er således risiko for tilbageslag i reformprocessen, da der er umådeligt meget på spil både for
befolkningen og for de gamle magteliter. I Myanmar har magten i årtier været koncentreret på få
grupper i befolkningen, hvilket vanskeliggør reformprocessen yderligere, da der er behov for både at
styrke institutioner og omfordele magten, før det er muligt at gennemføre reformer på en både
bæredygtig og demokratisk måde. Det er nødvendigt at acceptere, at reformprocessen vil tage tid, og at
det vil kræve både fleksibilitet og tålmodighed af det internationale samfund. Udfaldet af
parlamentsvalget i november 2015 bliver samtidig en vigtig milepæl i landets videre udvikling.
2
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0006.png
Den uafhængige, globale konsulentgruppe, Control Risk, har udarbejdet følgende scenarier for
Myanmar på mellem til langt sigt (fem år), som er relevante for det danske udviklingssamarbejde med
Myanmar i 2016-2020.
Scenarie
Det mest
sandsynlige scenarie
(55 %
sandsynlighed)
Politiske og økono-
miske reformer
fortsætter, fordi der
dannes en
nogenlunde stabil
kompromisregering
efter valget i 2015.
Udenlandske inve-
steringer stiger, og
den årlige BNP-
vækst ligger på ca.
5-7 %, men det
lovgivningsmæssige
og forretningsmæs-
sige miljø forbliver
udfordrende og
flydende.
Det institutionelle
grundlag er stadig
svagt, reformerne
ulige, og populis-
men får større poli-
tisk betydning.
Indbyrdes gnidnin-
ger og gnidninger
mellem etniske mi-
noriteter er stadig
almindelige og ud-
gør i visse områder
sikkerhedsmæssige
problemer.
Det første alternative
scenarie (30 %
sandsynlighed)
Reformerne går i stå,
og det politiske klima
bliver mere ustabilt,
fordi den nye regering
forfalder til
magtkampe, både
mellem og internt i
koalitioner og partier.
Mange udenlandske
investorer (særligt fra
lande uden for Asien)
mister interessen, når
den første 'forelskelse'
har lagt sig. Den øko-
nomiske vækst er
langsommere.
Det andet alternative
scenarie (15 %
sandsynlighed)
Alvorlig politisk, social
og økonomisk ustabili-
tet fører til militær
intervention af hensyn
til 'den nationale sik-
kerhed'.
Udenlandske investo-
rer bliver udsat for sti-
gende pres for at træk-
ke sig, fordi vestlige
lande genindfører
sanktioner. Den øko-
nomiske vækst bliver
igen stærkt afhængig af
eksport af gas og råma-
terialer og investeringer
internt i Asien.
De politiske reformer
vender, og de økono-
miske reformer står i
stampe.
Der er tvivl om den
indenlandske stabilitet.
Politik
Udenlandske
investeringer
Reformer
Stabilitet
Nogle grupper kræver
genindførelse af
målrettede sanktioner
for igen at få
reformerne tilbage på
rette spor.
Populisme og interne
gnidninger er mere
alvorlige.
Kilde:
www.controlrisks.com/en/our-thinking/analysis/myanmar-scenarios
Målet med Danmarks politik for samarbejdet med Myanmar og de valgte indsatsområder forventes dog
at forblive konstante på tværs af scenarierne, men indsatserne vil kunne ændres og tilpasses den aktuelle
situation.
3
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0007.png
Der vil i alle tre mulige scenarier blive søgt en aktiv politisk dialog med Myanmars regering og andre
interessenter for at fremme fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne og reformer, om end
det vil ske fra forskellige udgangspunkter afhængig af det konkrete scenarie.
I det mest sandsynlige scenarie med fortsatte reformer vil Danmark fortsætte sin nuværende politik
med inddragelse af Myanmars regering i udviklingssamarbejdet og støtte opbygningen af bæredygtige
institutioner, som kan være med til at fremme demokrati og respekt for menneskerettighederne og
forbedre leveringen af offentlige ydelser.
Hvis reformerne går i stå i længere tid, vil udviklingssamarbejdet med de centrale statslige institutioner
blive gennemgået for at se på, om målet med de enkelte indsatser kan nås, eller der er behov for
justeringer.
I et scenarie med alvorlig ustabilitet vil udviklingssamarbejdet blive revurderet og i muligt omfang blive
tilpasset eller ændret, så man fra dansk side kan støtte målgrupperne for samarbejdet på den mest
effektive måde uden om regeringen.
I alle scenarier vil støtte til fred, demokrati og respekt for menneskerettighederne ske gennem passende
finansieringskanaler.
Scenarier vil ofte, når de indhentes af virkeligheden, udvikle sig anderledes end forudset. Derfor vil
Danmarks konkrete udviklingssamarbejde med Myanmar være baseret på en løbende vurdering af de
mest relevante og realiserbare muligheder for engagementet i Myanmar.
Prioriteterne for Danmarks engagement i Myanmar
Danmarks samarbejde med Myanmar vil både omfatte langsigtet udviklingssamarbejde, fortsat politisk
dialog og opbygning af det kommercielle samarbejde.
4
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
Udviklingssamarbejdet
Danmark vil fortsætte udviklingssamarbejdet med Myanmar for at fremme et mere fredeligt og
demokratisk samfund med social lighed, respekt for menneskerettighederne og retssikkerhed.
Danmark vil styrke sin støtte til landets fredsproces, da fred er en afgørende og nødvendig betingelse,
for at Myanmars langsigtede udviklingsmuligheder kan realiseres.
For at kunne fortsætte de seneste demokratiske reformer vil det være afgørende, at Myanmars regering
formår at afholde troværdige og transparente parlamentsvalg, der kan føre til etablering af en mere
legitim og ansvarlig regering, der understøttes af stærke og upartiske institutioner som er
opmærksomme over for hele Myanmars befolknings behov og prioriteter. En forbedring af
retssikkerheden og etablering af et uafhængigt retsvæsen vil medvirke til at skabe et mere retfærdigt
samfund for befolkningen, bidrage til at tiltrække flere internationale investorer og dermed forbedre
Myanmars langsigtede vækstpotentiale. En sådan udvikling kan skabe grundlaget for en mere
decentraliseret og lydhør offentlig sektor, der giver betydelig autonomi til stater og regioner, samt for
stærkt øgede offentlige investeringer i de sociale sektorer.
Det er vigtigt at anerkende den stærke indbyrdes afhængighed og synergi mellem demokratiske
reformer, fremme af menneskerettigheder, fredsskabelse og økonomisk vækst. Danmark vil sammen
med andre udviklingspartnere støtte Myanmar med at gennemføre reformer på alle disse områder med
det mål at skabe et mere demokratisk og fremgangsrigt samfund med social lighed.
Danmark vil støtte den fortsatte demokratiseringsproces ved at bistå regeringen med at styrke den
offentlige økonomiske forvaltning og administration. Dette vil muliggøre en forbedret levering af
offentlige serviceydelser, et øget skattegrundlag og en mere decentraliseret offentlig sektor, der bedre vil
imødekomme befolkningens behov. Reform af retsvæsenet og en bedre juridisk uddannelse, som også
omfatter menneskerettighederne, og retshjælp til fattige og marginaliserede grupper vil være endnu et
fokusområde for det danske udviklingssamarbejde.
Mere end 60 % af Myanmars befolkning er beskæftiget i de primære sektorer, og størstedelen af de
fattige i Myanmar bor i landområderne. Danmark vil arbejde for at fremme en bredt funderet
økonomisk udvikling, der reducerer fattigdom, sikrer anstændigt arbejde og gradvist reducerer
afhængigheden af udviklingsbistand i takt med, at borgerne sættes i stand til selv at håndhæve deres
rettigheder og i højere grad tage vare på deres liv.
Danmark vil støtte Myanmar i arbejdet for inklusiv grøn vækst inden for kystfiskerisektoren, hvor der
er rige muligheder for bedre forvaltning, øget produktivitet, markedsadgang og regulering til gavn for
fattige og marginaliserede i kystområderne, herunder kvinder. Små og mellemstore virksomheder spiller
en fundamental rolle for fattigdomsbekæmpelse, og Danmark vil støtte tiltag, der har til formål at
udvikle disse virksomheder yderligere, da de længe har lidt under alt for mange regeringsindgreb i den
private sektor.
En af de grundlæggende byggesten for et mere fremgangsrigt og oplyst samfund er bedre uddannelse,
og Danmark planlægger derfor fortsat at støtte grundskoleuddannelsen i Myanmar, som i årtier har
været alvorligt nedprioriteret og stadig befinder sig på et meget grundlæggende niveau.
Politisk dialog
Danmark har længe haft en aktiv politisk dialog med centrale politiske aktører i Myanmar, både direkte
og via multilaterale institutioner. Det er tydeligt, at Myanmars regering i stigende grad går i dialog med
internationale partnere med henblik på at styrke og udvide overgangen mod et mere åbent og
demokratisk samfund. Danmark vil derfor styrke den bilaterale dialog og samtidig indgå aktivt i den
politiske dialog med Myanmar gennem EU og andre partnere.
5
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
Kommercielle relationer
Enkelte danske virksomheder er allerede etableret i Myanmar, og flere er på udkik efter handels- og
investeringsmuligheder med langsigtet potentiale på dette vækstmarked. Erhvervs- og investeringskli-
maet udgør dog fortsat en udfordring på grund af manglende infrastruktur, gennemsigtighed og svage
offentlige systemer, men der er muligheder for risikovillige investorer, som tør tage chancen. Danske
virksomheder vil blive støttet med råd og vejledning inden for alle sektorer og Danidas
erhvervsinstrumenter vil blive mobiliseret med henblik på at støtte dem. En stærkere regulering af
arbejdsmarkedet vil være til fordel for danske virksomheders konkurrenceevne, som har et stærkt fokus
på virksomhedernes sociale ansvar (CSR). Den planlagte støtte til mikro-, små og mellemstore
virksomheder i Myanmar kan potentielt også skabe muligheder for danske virksomheder.
Sammenhæng og synergi mellem danske indsatser
Der er en stærk synergi mellem målene for de forskellige indsatser, som Danmark vil gennemføre i
samarbejdet med Myanmar. Fortsatte demokratiske og institutionelle reformer spiller en altafgørende
rolle for muligheden for at opnå langsigtet fred i landet, hvor de forskellige etniske og religiøse grupper
kan leve fredeligt side om side. Disse politiske og demokratiske reformbestræbelser vil igen understøtte
vækstmulighederne ved at tiltrække udenlandske investorer og skabe beskæftigelsesmuligheder for
fattige og marginaliserede og dermed bidrage til at reducere fattigdommen. Danmark vil samtidig sikre,
at der bygges bro til den humanitære indsats for at opnå denne såkaldte
fredsdividende.
En styrkelse af statens evne til at levere offentlige ydelser går hånd i hånd med en styrkelse af
uddannelsessystem og er et vigtigt skridt i retning af en legitim regering, der er lydhør over for
befolkningens behov. Et bedre retsvæsen og bedre juridisk uddannelse og rådgivning vil yderligere
styrke statens ansvarlighed og respekt for menneskerettighederne.
Et mere demokratisk samfund med større gennemsigtighed, retssikkerhed, økonomisk vækst og bedre
uddannet arbejdskraft vil også gavne danske kommercielle interesser i Myanmar.
3. Situationen i Myanmar
Politik, fred og demokratisering
Siden selvstændigheden fra det britiske kolonistyre i 1948 har Myanmars historie været kendetegnet ved
borgerkrig, militærdiktatur, undertrykkelse af demokratiske kræfter, rodfæstet fattigdom og humanitære
katastrofer. Dette er sket samtidig med, at landet isolerede sig mere og mere fra omverdenen efter
militærkuppet i 1962. I 2003 fremlagde militærregeringen imidlertid en syv-trins køreplan for demokrati,
som blev vedtaget da den nuværende regering overtog regeringsmagten i 2011. Ved suppleringsvalgene
i 2012 vandt oppositionspartiet National League for Democracy (NLD), med Nobelprismodtager Aung
San Suu Kyi i spidsen, 43 pladser i parlamentet, men den siddende regering og parlamentet er fortsat
stærkt domineret af militæret og militærregimets parti, Union Solidarity and Democratic Party (USDP).
Militærregimets fortsatte indflydelse er slået fast i forfatningen fra 2008, der giver militæret en andel på
25 pct. af alle mandaterne i parlamentets overhus og underhus samt en vetoret over forfatnings-
ændringer. Samme forfatning forbyder Aung Sang Suu Kyi at stille op til præsidentvalget, fordi hendes
børn har udenlandsk statsborgerskab.
Myanmar gennemgår nu en kompleks og omfattende reformproces hen imod et mere frit, åbent og
velstående samfund med styrkede politiske rettigheder, større pressefrihed, løsladelse af politiske
fanger, inddragelse af civilsamfundet, åbne debatter om forfatningen og en åbning af økonomien mod
omverdenen.
Myanmars befolkning består af ca. 135 forskellige etniske grupper, hvoraf burmanerne udgør den
største gruppe på ca. 60 % af befolkningen. En række etniske minoriteter har i årtier, gennem væbnede
6
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
grupper, kæmpet for større selvstyre. De enkelte grupper har forskelligartede motiver, ofte baseret i
ønsket om kontrol over naturressourcer. Udenlandsk involvering i udvinding af naturressourcer har
samtidig øget spændingerne. Befolkningen i de konfliktramte områder er udsat for vold og andre
former for misbrug. Situationen er især katastrofal for den muslimske såkaldte Rohingya-befolkning og
andre minoriteter i Rakhine-staten. Regeringen har indgået bilaterale våbenhvileaftaler med de fleste
etniske, væbnede grupper, men kampe blusser fortsat op i den nordlige Shan-stat og Kachin-staten.
Regeringen arbejder på at afslutte en af verdens længste borgerkrige ved at indgå en national
våbenhvileaftale mellem regeringen, militæret og de væbnede, etniske grupper.
En national freds- og forsoningsproces mellem regeringen, parlamentet og militæret på den ene side og
16 etniske, væbnede grupper på den anden side er afgørende for en stabilisering af landet.
Civilsamfundet, politiske partier, den private sektor og andre interessenter forventes at deltage i denne
forsoningsproces. Processen muliggør skabelse af det forfatningsmæssige og politiske grundlag for et
mere inkluderende og fredeligt samfund baseret på demokratiske principper, respekt for
menneskerettighederne, en føderal samfundsopbygning og en mere retfærdig fordeling af ressourcerne.
Kernen i denne proces er bestræbelserne på at opbygge en samlet nation. Udfaldet af disse bestræbelser
vil på afgørende vis forme landets sociale samhørighed og struktur og forhåbentligt være med til at
skabe en fælles identitet for alle Myanmars borgere.
Det styrkede parlament har de seneste år vist sig at være indflydelsesrigt og har spillet en overordnet
positiv rolle, selv om parlamentsarbejdet er bekymrende med forhastede lovvedtagelser uden ordentlige
høringsprocesser eller forberedende lovgivningsarbejde. Liberaliseringerne på medieområdet har spillet
en afgørende rolle i den demokratiske forandringsproces, idet de fleste restriktioner for forlag og
journalister er blevet fjernet.
Landet er i øjeblikket vidne til en radikalisering af dele af befolkningen anført af ekstremistiske munke
og en række buddhistiske demonstranter, der forsøger at skabe yderligere splittelse mellem de mange
forskellige etniske og religiøse grupper i Myanmar, eksempelvis gennem hadetaler, der spredes via
sociale medier. Disse racistiske og fremmedfjendske strømninger udgør en alvorlig risiko for landets
samhørighed og langsigtede udviklingspotentiale, da de kan føre til yderligere sekterisk adskillelse,
mistillid og vold internt i lokalsamfundene.
Myanmar befinder sig således i dag ved en vigtig skillevej mellem på den ene side at forblive et relativt
autoritært styre med militærets dominerende stilling i det politiske liv, begrænsede menneskerettigheder
og en halvlukket statsdomineret økonomi, eller at udvikle sig til et demokrati med transparente og
inklusive valg, retsstatsprincipper, respekt for alle menneskerettigheder og en åben økonomi, der sikrer
fremgang for alle. Valget i november 2015 bliver en vigtig test for regerings vilje til at fortsætte
demokratiseringsprocessen, og det vil udfordre de gamle magteliter, der har særlig interesse i at bevare
status quo i stedet for at arbejde for demokratiske principper, menneskerettigheder og økonomisk
udvikling for alle.
Den regionale sammenhæng
Myanmar er strategisk placeret mellem Kina og Indien og har potentiale til at blive et regionalt
handelscentrum. Under EU og USA’s sanktioner havde Myanmar en vigtig allieret i Kina både på det
økonomiske og militære område, og landet har længe været stærkt afhængig af samhandlen med Kina
og kinesiske investeringer i udvinding af naturressourcer.
Myanmar har desuden siden 1997 været medlem af ASEAN, da de øvrige lande i regionen ønskede at
engagere frem for at isolere militærstyret. I 2014 overtog Myanmar formandskabet for ASEAN, hvilket
var et vigtigt skridt på vej mod international anerkendelse. ASEAN-landene forhandler i øjeblikket om
den vigtige traktat om
ASEAN Economic Community,
der har til formål at fremme den fri bevægelighed
af varer, serviceydelser, kapital, investeringer og kvalificeret arbejdskraft på tværs af alle
7
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
medlemslandene, i princippet fra 2016. Denne traktat byder på store muligheder for Myanmar for at
øge eksporten, men indebærer også udfordringer, da producenterne kommer til at konkurrere med
højproduktive nabolande med bedre adgang til kapital, infrastruktur og kvalificeret arbejdskraft.
Endelig er de regionale relationer fortsat præget af tilstedeværelsen af flygtninge fra Myanmar i
nabolandene, herunder især i Bangladesh og Thailand og på det seneste også i Kina.
Udfordringer for fremskridt
Trods de seneste politiske og økonomiske fremskridt, ligger Myanmar i bunden sammenlignet med de
øvrige asiatiske lande, når det kommer til social udvikling. For størsteparten af landets befolkning er der
kun sket få samfundsøkonomiske forandringer, og de fattige og marginaliserede dele af befolkningen
har ikke mærket meget til forandringerne. Myanmar ligger nummer 150 ud af 187 lande på FN’s
Udviklingsprograms indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index) og landet vil
heller ikke indfri alle FN’s 2015-mål. Ifølge Verdensbanken levede 37,5 pct. af befolkningen i 2010 i
fattigdom, med hovedparten af fattigdommen koncentreret i landområderne og de etniske områder.
Hertil lever en tredjedel af befolkningen lige over fattigdomsgrænsen.
Myanmar har et anslået BNP pr. indbygger på ca. USD 1.000 og en overvejende lavproduktiv
landbrugssektor, der beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Servicesektoren beskæftiger ca. en
tredjedel af arbejdsstyrken, mens industrisektoren kun beskæftiger 12 pct. af arbejdsstyrken.
Størstedelen af befolkningen bor i landområderne og er mindst i en del af året afhængige af
landbrugsproduktionen eller fiskeriet. Mange af disse arbejder så som daglejere i den del af året, hvor
der er begrænsede landbrugsaktiviteter. Produktiviteten i landbruget står over for betydelige
begrænsninger på grund af manglende adgang til landbrugsrådgivning, teknologi, bank- og
kreditsystemer. Dertil kommer utilstrækkelig infrastruktur og omfattende problemer med rettigheder til
jord og ulovlig beslaglæggelse af jord.
Uddannelsessektoren i Myanmar har været kronisk underfinansieret i årtier, hvilket har medført dårlig
læreruddannelse, utilstrækkelige skolefaciliteter og en usædvanlig stor andel af familierne, der selv må
betale for uddannelse. Det anslås, at over en million børn stadig ikke går i skole. Mindre end 70 pct. af
børn i skolealderen fuldfører en grundskoleuddannelse, og kun ca. 20 pct. gennemfører en
ungdomsuddannelse. Kun 36 pct. af skoleeleverne var i stand til at bestå de afsluttende eksaminer i
2010. Det er dog positivt, at budgetterne til uddannelsessektoren er femdoblet på blot fem år og
udgjorde ca. USD 1,1 mia. eller ca. 2 pct. af BNP i finansåret 2014/2015. Sammenlignet med de øvrige
lande i regionen er det dog stadig en meget lav procentsats.
Myanmar er meget sårbar over for klimaforandringer og ligger nummer to i verden på indekset over de
mest sårbare lande i forhold til ekstreme vejrsituationer, f.eks. ved cykloners ødelæggelser i lavtliggende
kystnære områder og ved stigende vandstand. Landet er sammenlignet med andre lande i regionen
dårligere forberedt til at tackle de udfordringer, der følger af klimaændringerne. Knappe vandressourcer
udgør en væsentlig hindring for landbruget i store dele af landet. Situationen forventes at blive værre
som følge af klimaforandringerne og vil kræve, at der gennemføres vigtige tilpasningsforanstaltninger.
Myanmar har stadig en relativt lille energiefterspørgsel, men den forventede økonomiske udvikling vil
medføre en stigning i efterspørgslen på energi. Af hensyn til energisikkerheden og bekæmpelse af
klimaændringerne er det vigtigt, at energiforsyningen baseres på en energivenlig udviklingsplan, der gør
det muligt at forankre de økonomiske fremskridt inden for en grøn vækst tilgang. En tidlig introduktion
til løsninger med vedvarende energi vil være afgørende.
Udviklingspartnere
Et stigende antal udviklingspartnere er aktive i Myanmar, heriblandt de traditionelle aktører som EU,
Japan, Australien, Storbritannien, USA og de nordiske lande som de største donorer. Kina har også i en
8
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
årrække været stærkt involveret i Myanmar med støtte til infrastrukturudvikling, lavtforrentede lån og
joint ventures i udvindingsindustrien, der har haft til formål at fremme kinesiske forretnings- og
geopolitiske interesser. Donorlandskabet ændrer sig dog hurtigt. Multilaterale organisationer som
Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank er gået ind i landet med betydelige investeringer, og
en række nye regionale udviklingspartnere som Sydkorea, Thailand og Indien er kommet til.
Eftersom støtten indtil for nylig generelt er blevet kanaliseret uden om regeringen, er multidonorfonde
- ofte administreret af FN’s organisationer - meget udbredte. De fleste af de vigtigste donorer er dog i
gang med at udarbejde langsigtede strategier for deres udviklingssamarbejde med Myanmar, som tager
højde for den ændrede virkelighed med et større potentiale for samarbejde med landets regering.
Bilaterale donorer har traditionelt ydet støtte til humanitære kriser, til bedre levevilkår for de fattige i
landområderne, til grunduddannelse og sundhed samt til projekter inden for menneskerettigheder,
demokratisering og god regeringsførelse. En række større programmer inden for infrastruktur,
vandforsyning, elektricitet og naturressourceforvaltning er for nylig blevet søsat, og Myanmars
udviklingspartnere har ydet betydelige finansielle bidrag til sundhedsprojekter og til teknisk og
erhvervsrettet træning.
Myanmars økonomiske udvikling
De nylige økonomiske reformer og åbningen af økonomien har bidraget til at øge væksten til de nuvæ-
rende 7,5-8 pct. for årene 2013-2015, men væksten er snævert drevet af naturgasproduktion samt
byggeri og turisme, med ganske lille vækst på landbrugsområdet.
Landet har fået en mere stabil valutakurs, efter at valutakursen blev flydende i 2012. Myanmars
nationalbank har også fået den nødvendige autonomi til at gennemføre en mere effektiv pengepolitik.
Underskuddet på statens budget fastholdes på et rimeligt niveau omkring 5 pct., men der er stadig
begrænset institutionel kapacitet til makroøkonomisk styring, et antikveret banksystem og et fortsat
inflationspres på grund af monetarisering af underskuddet på statsfinanserne. Det vil i de kommende år
være vigtigt at håndtere disse problemer, hvis de langsigtede økonomiske resultater skal forbedres.
Åbningen af økonomien, indstrømningen af kapital og væsentligt øgede offentlige udgifter presser
inflationen op på ca. 6 pct. fra år til år. Myanmar har samtidig udviklet et underskud på
betalingsbalancen på 5,5 pct. af BNP i 2014, idet importen stiger uden at blive modsvaret af en
tilsvarende stigning i eksporten.
Alt dette giver Myanmar relativt gode vækstmæssige fremtidsudsigter på mellemlangt sigt, men det er
vigtigt, at skattegrundlaget styrkes, at styringen af de offentlige finanser forbedres, samt at der
investeres i de sociale sektorer og etableres den nødvendige infrastruktur, hvis landets langsigtede
vækstpotentiale skal realiseres. En mere effektiv skatteopkrævning og en bedre forvaltning af landets
naturressourcer vil være en væsentlig udfordring for landets udvikling, da Myanmar er rigt på
naturressourcer med store mængder olie og gas, teaktræ, ædelsten og vandressourcer, der kan udnyttes
til vandkraft. Mange af disse ressourcer kontrolleres af staten eller af etniske væbnede grupper, og de
kommer kun civilbefolkningen til gode i begrænset omfang. Rettigheder til jord udgør et stort problem,
idet bønder og andre mindre privilegerede grupper ofte tvinges til at forlade deres jord med lille eller
ingen erstatning for at give plads til store investeringsprojekter. Endvidere bliver store dele af
indtægterne fra disse projekter ikke behørigt beskattet, og figurerer slet ikke på statsbudgettet. Denne
mangel på gennemsigtighed giver rig mulighed for korruption.
Menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene
Menneskerettighedssituationen er generelt blevet bedre siden 2011. Der er sket bemærkelsesværdige
forbedringer, herunder løsladelse af over 1.000 samvittighedsfanger, ophør af forudgående censur af
pressen og større ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, meget mere plads til civilsamfundet
samt etablering af en national menneskerettighedskommission i 2011.
9
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0013.png
Men udviklingen i de seneste år har ikke ændret ved, at Myanmar står over for mange udfordringer i
relation til menneskerettigheder, demokrati og retssikkerhed, f.eks. i form af undertrykkelse og
tvangsfordrivelse af den muslimske såkaldte Rohingya-befolkning i Rakhine-staten, straffrihed for
alvorlige menneskerettighedskrænkelser, problemer med rettigheder til jord, overdreven brug af
søgsmål mod journalister, begrænsninger i forsamlings-, ytrings- og religionsfriheden samt vilkårlig
anholdelse og tilbageholdelse af politiske fanger. Myanmar har også i årtier været genstand for årlige
FN-resolutioner vedrørende landets menneskerettighedsproblemer.
Et stort menneskerettighedsproblem er den fortsatte undertrykkelse af den muslimske befolkning i
Rakhine-staten, hvor ca. en million mennesker nægtes statsborgerskab. Voldelige sammenstød har
således ført til fordrivelse af 140.000 muslimer til lejre for internt fordrevne i Rakhine. I Kachin-staten
har sammenstød mellem militæret og de etniske væbnede grupper fordrevet mere end 100.000, som
risikerer alvorlige krænkelser af deres grundlæggende menneskerettigheder. Derudover er der fortsat
behov for væsentlige forbedringer af den humanitære situation i flygtningelejrene på grænsen til
Thailand, hvor der stadig bor 120.000 flygtninge. For Myanmar som helhed vurderer UNHCR, at helt
op til 900.000 personer er flygtninge eller internt fordrevne.
Disse udfordringer inden for god regeringsførelse og menneskerettigheder illustreres af landets
placering i forskellige globale indeks for god regeringsførelse.
SKALA
(BEDST – DÅRLIGST MULIGE)
100-0
1-99
1-180
100-0
1-175
1-7
178-1
1-85
Indeks
World Bank Rule of Law Index
World Justice Project Rule of Law Index
World Press Freedom Index
World Bank Voice and Accountability Index
Transparency International
Freedom House: Freedom in the World
PLACERING
10.9 (2013)
89 (2014)
145 (2014)
6.6 (2013)
156 (2014)
STATUS: IKKE FRI
PLACERING I FORHOLD
TIL FRIHED: 6
24 (2014)
85 (2014)
Udenrigspolitik: Fragile States Index
Web Index
Ligestillingen mellem kønnene i Myanmar er relativt høj sammenlignet med andre lande i regionen.
Ifølge FN’s Udviklingsprograms indeks for ulighed mellem kønnene rangerer Myanmar som nr. 83 ud
af 151 lande, hvor sammenlignelige lande som Laos og Cambodja ligger henholdsvis nr. 105 og nr. 118.
Der er dog stadig store udfordringer i forhold til ligestilling, særlig i relation til vold mod kvinder,
lønnet beskæftigelse, hvor kvinder primært er beskæftiget i lavstatusjob og job, som ikke kræver høj
uddannelse, samt adgang til lige deltagelse i politik, hvor kvinders andel af pladser i parlamentet er
meget lavere end i andre lande i regionen. Også kulturelle normer og nyligt vedtagne lov om ægteskab
og udenomsægteskabelige forhold udgør fortsat en udfordring i forhold til fundamentale seksuelle og
reproduktive rettigheder i klar modstrid med Myanmars internationale menneskerettighedsforpligtelser.
Reformdagsordenen berører kun i nogen grad specifikt ligestilling mellem kønnene og kvinders
rettigheder, selv om den nationale strategiske plan for en forbedring af kvinders stilling dog giver
adgang til at adressere kønsspørgsmål.
10
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
Regeringsførelse, kapacitet og partnerskabsstrukturer
Regeringsstrukturen i Myanmar er fortsat stærkt centraliseret med en markant central regeringskontrol
over politikudvikling, offentligt forbrug og den daglige ledelse af den offentlige sektor. På øverste
niveau drives en stor del af reformprocessen af præsidentens seks kontorer. Ministerierne har vidt
forskellig magt lige fra helt små ministerier til de tre magtfulde ministerier (forsvar, indenrigs, og
grænseanliggender), hvor ministrene er udpeget direkte af den øverstkommanderende for militæret og
ikke af præsidenten. På administrativt niveau er den vigtigste regeringsstruktur det såkaldte departement
for generel administration (GAD), som genfindes i statslige, lokale afdelinger i alle stater, regioner, byer
og landsbyer, og som er ansvarlig for at styre landets administrative strukturer. Dette departement hører
under Indenrigsministeriet og er således militært kontrolleret, hvilket har stor betydning for fordelingen
af magten i Myanmar og er med til at sikre, at militæret spiller en fremtrædende rolle på alle niveauer i
landet.
Evnen til at iværksætte og gennemføre reformer er begrænset hos såvel den udøvende, den lovgivende
og den dømmende magt efter årtier med stærkt centraliseret og vilkårligt styre i en kommandoøkonomi,
som fokuserede på at straffe folk, der tænker anderledes og undertrykke selvstændig tænkning. Både
den administrative sektor og uddannelsessektoren har udelukkende fokuseret på at følge militærets
ordrer, og det vil kræve en langvarig indsats og mange ressourcer at skabe det rum for innovation og
den kapacitet, der skal til for at landet kan blive et moderne, demokratisk samfund. Det bliver et vigtigt
indsatsområde for det internationale samfund at bistå regeringen med at prioritere og strukturere
reformer over de næste ti år og støtte opbygning af den nødvendige kapacitet.
Regeringens strategi for økonomiske og sociale reformer, 2012-2015, identificerer vigtige
reformområder på kort til mellemlangt sigt, samtidig med at regeringen færdiggør en 20-årig national
udviklingsplan, som skal sætte den politiske retning frem mod Myanmars ambitiøse mål om at blive en
moderne, udviklet og demokratisk nation i 2030. Strategien identificerer fire politiske prioriteter: a)
industrielle og landbrugsmæssige reformer og udvikling af landdistrikterne; b) øget ressourcedeling
mellem stater og regioner; c) forbedringer inden for uddannelse, sundhed og levestandarder samt d)
bedre statistiske data som grundlag for politiske beslutninger.
Regeringen tog endvidere i 2013 sammen med landets udviklingspartnere initiativ til Nay Pyi Taw-
aftalen om effektivt udviklingssamarbejde med henblik på at etablere nogle grundlæggende principper
for udviklingssamarbejde i Myanmar med afsæt i principperne om bistands- og udviklingseffektivitet.
Danmark har siden aftalens vedtagelse aktivt støttet dens gennemførelse og underliggende
koordinationsstrukturer og har bl.a. deltaget i dialogen om udviklingen af forskellige sektorplaner og
fælles analyser.
Kommercielle perspektiver, handelsrelationer og Danidas erhvervsinstrumenter
Åbningen af økonomien, og USA og EU’s ophævelse af sanktioner, har medført en betydelig
forbedring af forretningsmulighederne i Myanmar og stor interesse fra en lang række internationale
virksomheder i at investere i et asiatisk vækstmarked, som stort set har været lukket i årtier. Denne
voldsomt stigende interesse ses i den markante stigning i tilstrømningen af udenlandske, direkte
investeringer fra omkring USD 300 mio. i 2009-2010 til forventeligt USD 7 mia. i 2014-15, primært
indenfor energisektoren.
Der er dog stadig væsentlige forhindringer, når det drejer sig om at gøre forretning i Myanmar. Landet
ligger således nr. 177 ud af 189 lande på Verdensbankens indeks over landes erhvervsvenlighed, det
såkaldte
Doing Business
indeks. Væsentlige problemer omfatter manglende adgang til finansiering,
udfordringer i forhold til adgang til elektricitet og i adgangen til jord, korruption samt utilstrækkeligt
uddannet arbejdskraft. Mange virksomheder klager også over, at statens bureaukrati er ineffektivt, og at
statens dominans i vigtige sektorer har en skadelig indvirkning på forretningsmiljøet, fordi statslige
11
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0015.png
selskaber altid bliver bedre behandlet end private virksomheder. Mange små og mellemstore
virksomheder i Myanmar anfører også angst for statens indblanding som en væsentlig grund til at
afholde sig fra at registrere deres virksomhed. Regeringen har igangsat en række reformer med henblik
på at forbedre adgangen til finansiering og elektricitet, men den virkelige udfordring i at få denne del af
reformdagsordenen gennemført ligger i at sikre den politiske vilje til at skabe et retfærdigt, velreguleret
og gennemsigtigt forretnings- og investeringsklima. Dette vil kræve etablering af stærke, upartiske og
ikke-korrupte institutioner samt en afvikling af de netværk, som forbindes med den gamle elite,
herunder virksomheder, der er ejet af staten eller militæret.
Handelsrelationerne mellem Danmark og Myanmar er styrket kraftigt i de seneste fem år, om end
udgangspunktet var meget lavt. I øjeblikket har relativt få danske virksomheder etableret sig i Myanmar.
Heraf er Carlsberg og Mærsk de mest prominente. Der er p.t. adskillige danske virksomheder, der er i
gang med at undersøge mulighederne for at udvide deres aktiviteter til Myanmar via datterselskaber
eller fysisk tilstedeværelse i landet. De fleste forretningsmuligheder ligger inden for vedvarende energi,
vand, olie og gas samt i beklædnings-, lægemiddel- og produktionssektoren.
Danmark – Myanmar, handelsrelationer: Import og eksport fra 2010 til 2014
DKK millioner
2010
2011
2012
2013
2014
Import fra Myanmar
Eksport fra Danmark
8,4
4,4
6,7
7,1
8,2
17,5
18,3
13,6
15,1
29,4
Danmark anvender en række erhvervsinstrumenter, hvis formål er at lette samhandlen mellem de to
lande og derved styrke både investeringer og handel for danske virksomheder på globale
udviklingsmarkeder, herunder Myanmar. Disse værktøjer omfatter
Danida Business Explorer,
som
understøtter virksomhedernes indledende undersøgelse af forretningsmuligheder, der kan bidrage til
møde behov i udviklingslandene;
Danida Business Delegations,
som søger at fremme danske
virksomheders eksport, internationalisering og handel med udviklingslande;
Danida Business Finance
samt
Investeringsfonden for Udviklingslande.
De to sidstnævnte instrumenter kan både fremme
privatsektorudvikling i Myanmar ved at skabe jobs, overføre viden og skabe adgang til markeder og
kapital og samtidig hjælpe danske virksomheder med at få fodfæste på et nyt og spirende marked.
4. Tematiske målsætninger og principper for Danmarks engagement
Myanmar står over for en lang række overvældende udviklingsmæssige udfordringer, og det kommer til
at kræve en langsigtet og samlet indsats at få skabt de politiske, sociale og økonomiske forandringer, der
er behov for. Danmark vil samarbejde tæt med Myanmar og landets udviklingspartnere med henblik på
at løse disse udfordringer til gavn for befolkningen i landet.
Danmark har en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling, hvilket betyder, at Danmark hele tiden
vil arbejde med menneskerettighedsprincipperne om ikke-diskrimination, offentlig deltagelse,
gennemsigtighed og ansvarlighed på alle områder af udviklingssamarbejdet med Myanmar.
I overensstemmelse med de internationale principper for udviklingseffektivitet, herunder nationalt
ejerskab, fokus på resultater og stærke partnerskaber mellem alle aktører samt gennemsigtighed, vil man
12
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
fra dansk side søge at tilpasse sig de nationale rammer og koordinationsstrukturer for udviklings-
samarbejdet, når dette er muligt.
På baggrund af den seneste positive udvikling i Myanmar vil Danmark arbejde tættere sammen med
Myanmars regering med henblik på at bistå med institutionaliseringen af de reformer, der allerede er
undervejs, og bistå i den fortsatte reformproces mod demokratisering og respekt for
menneskerettighederne. Modaliteterne for det danske udviklingssamarbejde med Myanmar afhænger af,
at denne reformproces fortsættes, men det er samtidig klart, at gennemførelsen af visse af de allerede
iværksatte reformer bliver en udfordring og kommer til at kræve en stor indsats på alle niveauer af det
offentlige system.
Danmark vil fortsat samarbejde tæt med alle relevante interessenter i det omfang, de er klar til at
bidrage positivt til fortsatte reformer. Disse interessenter omfatter Myanmars regering, parlamentet,
civilsamfundet, den private sektor og andre udviklingspartnere.
Danmark vil også indgå i donorharmonisering, hvor dette er muligt, herunder i multidonortrustfonde,
fremme af fællesprogrammering inden for EU og en række andre finansieringsmekanismer. Danmark
vil sammen med andre udviklingspartnere analysere mulighederne for at kanalisere udviklingsbistanden
direkte gennem de statslige systemer og gradvist overgå hertil, når de nødvendige systemer er på plads
og statens evne til at modtage og forvalte sådanne midler er tilstrækkelig.
Disse principper og initiativer vil bidrage til at skabe og fastholde en høj grad af nationalt ejerskab og
samtidig mindske byrden ved donorkoordination indenfor nationale systemer. Da Myanmar stadig
befinder sig i den spæde begyndelse af en omfattende overgangsproces, er det vigtigt med en vis
fleksibilitet, både hvad angår modaliteter og partnere. Tilrettelæggelsen af den danske udviklingsindsats
skal derfor tage højde for udviklingen på både det politiske område, freds- og sikkerhedsområdet samt
for de nye muligheder, der måtte opstå undervejs.
Inden for disse rammer vil Danmark fokusere på tre tematiske målsætninger:
1) Fremme af fred, demokratisering, menneskerettigheder og reformer
2) Forbedret adgang til og øget kvalitet i grundskoleuddannelsen
3) Styrket inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, herunder forbedrede levevilkår for
marginaliserede og etniske befolkningsgrupper
Danmark har i mange år støttet sundhedssektoren i Myanmar med det formål at opfylde de tre 2015-
mål inden for sundhed. Militærregimet har forsømt og underfinansieret dette område i årtier, og
størstedelen af befolkningen har ikke ordentlig adgang til basale sundhedsydelser. Den internationale
støtte til denne sektor er dog steget massivt i løbet af de seneste år, og for at fokusere den danske
indsats ventes det ikke, at man fra dansk side vil fortsætte med at støtte sundhed under det nye
landeprogram for Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar.
Danmark har også støttet medieudvikling, fordi professionelle og uafhængige medier er afgørende i
arbejdet for at fremme demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder. Da der allerede er omfattende
international støtte til mediesektoren, forudses ikke yderligere dansk støtte til dette område. For at
fokusere landeprogrammet vil støtte til civilsamfundet og dets organisationer blive integreret i de
prioriterede indsatsområder, hvor dette er relevant.
De tematiske målsætninger har tæt forbindelse til det humanitære arbejde, som Danmark har støttet i
mange år, da de sætter ind over for de underliggende årsager til landets mange kriser og kan bidrage til
at skabe basis for varig fred med respekt for menneskerettighederne og retssikkerhed. De understøtter
også direkte meget af det arbejde, danske civilsamfundsorganisationer udfører i Myanmar. I Rakhine-
staten vil man fra dansk side overveje muligheden for at tage initiativ til et samarbejde med flere
13
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
interessenter med det formål at skabe bæredygtige løsninger på krisen med internt fordrevne samt tage
hånd om nogle af de underliggende årsager hertil.
I forhold til Danmarks kommercielle interesser vil en øget, bredt funderet økonomisk vækst skabe flere
muligheder for danske investeringer og dansk eksport af varer og tjenesteydelser, samt udsigt til mere
eksport for Myanmars egne virksomheder. Åbningen af økonomien og øget respekt for internationale
arbejdsmiljøstandarder og -praksis vil bidrage til at gøre Myanmar til et mere attraktivt land for danske
virksomheder at investere i og dermed til at skabe flere anstændige arbejdspladser i landet.
Tematisk målsætning 1: Fremme af fred, demokratisering, menneskerettigheder og
reformer
En fortsættelse af fredsprocessen er helt grundlæggende for Myanmars langsigtede udviklingsmulighe-
der, og udfaldet af denne proces er tæt forbundet med andre udviklingsmålsætninger om
demokratisering, god regeringsførelse, fremme af menneskerettighederne og øget kapacitet i staten til
levering af offentlige ydelser. Disse processer og reformområder vil være af afgørende betydning for
muligheden for at forbedre sikkerhedssituationen for befolkningen og bidrage til at bygge fundamentet
for et mere decentraliseret samfund med mennesket i centrum og med respekt for alle
befolkningsgruppers rettigheder.
Under denne tematiske målsætning forventer Danmark at støtte følgende områder:
Fredsprocessen:
I takt med at fredsbestræbelserne udfoldes, vil der være behov for fælles, identificeret
og fleksibel støtte til processen og til fredsopbygningsbehovet i de konfliktramte områder samt senere
til nødhjælp, retsopgør, rehabilitering og demobilisering. Dette kan bidrage til at konsolidere freden og
forhindre genopblussen af vold under Myanmars overgang til varig fred. En vellykket fredsproces er
også en forudsætning for demokratisering, god regeringsførelse og beskyttelse af
menneskerettighederne i de aktuelle konfliktramte områder.
Reform af den offentlige finansforvaltning og den offentlige administration:
Danmark har ydet
finansiel støtte til en modernisering af forvaltningen af de offentlige finanser og til reform af den
offentlige administration på grundlag af regeringens reformplaner. Formålet er at forbedre
myndighedernes muligheder for at levere ydelser på en effektiv og gennemsigtig måde i
overensstemmelse med borgernes behov, samt forbedre skattegrundlaget. Danmark planlægger at
udvide støtten til disse reformområder, da de vil være afgørende for Myanmars fortsatte udvikling i de
kommende fem til ti år, ikke mindst i de sociale sektorer, som har hårdt brug for en mere effektiv
levering af serviceydelser samt langt større fiskal og politisk decentralisering.
Retssystemet og retslige reformer:
Komparative vurderinger placerer Myanmar blandt de lande i
verden, som har den dårligste retssikkerhed. Som et led i en langsigtet reform af retsvæsnet er det især
vigtigt at forbedre den juridiske universitetsuddannelse og styrke befolkningens adgang til retssystemet.
Internationale erfaringer viser, at initiativer, der involverer adgang til retssystemet via juridisk bistand og
rådgivning, har kunnet bistå fattige og marginaliserede i at opnå adgang til en retfærdig løsning af
tvister, håndtering af klager og sikring af deres rettigheder. Det er endvidere afgørende, at der skabes
uafhængige og funktionelle domstole, der er i stand til at sikre befolkningens retssikkerhed og juridisk
oprejsning efter menneskerettighedskrænkelser, og som samtidig kan beskytte marginaliserede samfund.
Det planlægges at støtte Myanmar på dette område.
14
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
Tematisk målsætning 2: Forbedret adgang til og øget kvalitet i grundskoleuddannelsen
En reform af uddannelsessystemet er en af regeringens hovedprioriteter, og man har for nylig øget
budgettet til uddannelsesområdet væsentligt. Uddannelsessektoren er dog stadig massivt underfinansie-
ret, og der er et stort behov for en bedre uddannelsespolitik, så man kan skabe en arbejdsstyrke, der er i
stand til at understøtte Myanmars udviklingsdagsorden, og samtidig bekæmpe fattigdom. Der er
desuden langt større risiko for, at børn fra fattige og etniske minoritetssamfund samt fra
landdistrikterne ikke kommer i skole, og de, som kommer i skole, klarer sig meget dårligere til de
afsluttende eksaminer og går gennemsnitligt færre år i skole end resten af befolkningen.
Under denne tematiske målsætning forventer Danmark at støtte følgende område:
Grundskoleuddannelse:
Uddannelsessystemet har i høj grad været forsømt i de seneste årtier, og der
er nu et akut behov for at adressere dette efterslæb, så der kan skabes et godt fundament for
udviklingen i Myanmar. Der er et helt fundamentalt behov for at forbedre kvaliteten af
grundskoleuddannelse i form af bedre uddannelse og ansættelse af flere lærere, en modernisering af
pensum på alle niveauer, etablering af bedre faciliteter og en begrænsning af kontante udgifter til
privatundervisning og skrivematerialer. Sidstnævnte er noget, der stadig afholder mange marginaliserede
og fattige fra at komme i skole. Det er samtidig vigtigt, at stater og regioner får mere selvstændighed på
uddannelsesområdet i konfliktramte områder med etniske minoriteter. Det kan bidrage til
fredsprocessen ved at adressere nogle af de problemer, som de etniske grupper længe har haft i forhold
til staten. Uddannelse i områder med etniske minoriteter er et ømtåleligt emne, og det vil givetvis i et
stykke tid endnu være nødvendigt at støtte et tosporet system med både statslige og ikke-statslige skoler
i de områder, hvor der stadig er ringe tiltro og kapacitet til statslig uddannelse, og hvor de forskellige
interessenters legitimitet stadig er omstridt.
Tematisk målsætning 3: Styrket inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst
Danmark anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling for at bidrage til at skabe inklusiv
og bæredygtig økonomisk vækst og adressere de underliggende årsager til fattigdom og udelukkelse.
Når væksten er bæredygtig, bygger den på en afbalanceret økonomisk, social og miljømæssig udvikling,
der sikrer befolkningens rettigheder og fremmer lighed, herunder adgang til anstændigt arbejde,
uddannelse, sundhed og social beskyttelse. Ved at fremme samtlige menneskerettigheder sammen med
inklusive økonomiske vækstinitiativer støtter Danmark befolkningens evne til at skabe forandringer for
sig selv og lokalsamfundet.
Under denne tematiske målsætning forventer Danmark at støtte følgende områder:
Kystfiskeri:
For at fremme inklusiv grøn vækst vil Danmark støtte fiskerisektoren for at fremme en
mere bæredygtig, deltagerorienteret og ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne inden for kyst- og
havfiskeri. Dette mål skal fremmes gennem et tæt samarbejde med Myanmars myndigheder om en mere
hensigtsmæssig lovgivning og regulering i sektoren, der medvirke til et skifte fra en ubæredygtig og
vækstorienteret ressourceudnyttelse til en bæredygtig, langsigtet ressourceudvikling til fordel for de
fattige. Udover et omfattende samarbejde med lokale småfiskere og deres respektive organisationer er
det planen at udvikle modeller for fælles-forvaltning af fiskeressourcerne sammen med de lokale
myndigheder og andre interessenter med henblik på at udnytte disse ressourcer på en bæredygtig og
ansvarlig måde.
Fiskerisektoren vil være et særligt vigtigt indsatsområde, da det er den næstestørste bidragyder til be-
skæftigelsesmuligheder og indkomst i primærsektoren efter landbrug. Fiskerisektoren skaber således
beskæftigelse til omkring 3 millioner mennesker. Småfiskere og ikke-industrielle fiskere og deres familier er
blandt landets fattigste og mest udsatte grupper, og denne sektor rummer beskæftigelsesmuligheder både
15
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
for kvinder og i mange områder med etniske minoriteter, som begge er vigtige målgrupper for Danmarks
udviklingssamarbejde.
Fiskerisektoren oplever dog i øjeblikket et stærkt stigende pres fra overfiskeri, primært fra store
fiskerifartøjer, hvilket kan medføre et fuldstændigt kollaps af det kystnære økosystem og dermed
udgøre en trussel mod levebrødet for de millioner af mennesker, der er enten direkte eller indirekte
afhængige af denne sektor.
Støtte til mikro-, små og mellemstore virksomheder:
Statskontrollerede konglomerater har længe
domineret den private sektor i Myanmar, og det har begrænset udviklingen af mindre virksomheder, der
kan skabe beskæftigelse, innovation og sikre en mere bredt funderet økonomisk udvikling. Der er
således behov for initiativer i den private sektor, der støtter mikro-, små og mellemstore virksomheder
for at fremme en inklusiv og bredt funderet økonomisk vækst på en økonomisk og miljømæssig
ansvarlig måde, herunder fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og -standarder. Derfor
planlægge støtte til udviklingen af en dynamisk og innovativ sektor for mikro-, små og mellemstore
virksomheder, herunder opbygning af kapacitet til at samle data, der kan skabe det nødvendige grundlag
for politikudvikling i denne sektor.
Yderligere aktiviteter
Udover landeprogrammets tre tematiske områder vil følgende indsatsområder indgå i det danske
engagement i Myanmar:
Arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmiljøeftersyn:
Myanmar har stærkt forældede arbejdsmarkedslove
og -politikker, som underminerer skabelsen af anstændigt arbejde og fremme af menneskerettigheder.
Indtil for nylig har det været forbudt at organisere sig, inspektion på fabrikker finder stort set aldrig
sted, og der er stadig store problemer i forhold til tvangsarbejde og børnearbejde.
Danmark er en del af det såkaldte
Initiativ til Fremme af Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder og Indsatser i
Myanmar,
sammen med regeringen og en række andre udviklingspartnere. Formålet med initiativet er at
forbedre Myanmars forvaltning af arbejdsmarkedsspørgsmål og skabe stærkere bånd mellem
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, civilsamfundet og regeringen. Som en del af dette initiativ
udvikles et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet i Danmark og Myanmars Arbejdsministerie
vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. En vækstrådgiver på ambassaden får ansvaret for dette direkte
samarbejde samt for de danske bidrag til arbejdsmarkedsudviklingen.
Højere uddannelse og forskning:
Universiteterne har været tvunget til at lukke under militærregimet
på grund af de studerendes rolle i oprøret mod regimet og frygt for selvstændig tænkning. Derfor er det
tidligere så veludviklede højere uddannelsessystem nu meget svagt og har begrænset international
eksponering. Fra dansk side er der iværksat et fælles bachelorprogram mellem Niels Brock Copenhagen
Business College og Yangon University of Economics, som vil blive fortsat. En række danske
forskningsinstitutioner støttes også i deres forskning i Myanmar. Endvidere vil man fra dansk side søge
at yde legater til og stille uddannelse til rådighed for partnere i Myanmar, der er involveret i
danskstøttede aktiviteter.
5. Måling af resultater og risikostyring
Inden for hvert af de tematiske områder vil der blive identificeret en række indikatorer med henblik på
nøje at kunne følge resultater og fremskidt mod de opstillede målsætninger for de danske indsatser.
Disse indikatorer vil i størst muligt omfang være baseret på eksisterende indikatorer, som allerede
bruges af andre udviklingspartnere og Myanmars regering. Alle danske indsatser vil basere sig på en
16
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0020.png
forandringsteori, der beskriver de udviklingsmålsætninger, der søges realiseret med det danske bidrag,
herunder en klar ramme for måling af resultater. Resultaterne af den danske støtte vil blive registreret
løbende, bl.a. for at styrke grundlaget for senere at kunne evaluere landepolitikken.
Der vil blive udarbejdet en risiko matrice, som vil forholde sig til de forskellige udviklingsscenarier for
landet således at man løbende kan vurdere de risici og forudsætninger, der ligger til grund for
landeprogrammets forandringsteori. Det vil lette eventuelle tilpasninger af programmet for så vidt angår
indsatser eller modaliteter.
BILAG 1: Nøgletal
Økonomiske nøgletal
Areal
Befolkning
BNI pr. indbygger
Årlig økonomisk vækst (BNP)
Vækst i BNI pr. indbygger
“Ease of doing business” indeks
Økonomiske sektorer (andel af BNP)
Landbrug, værditilvækst
Industrien, værditilvækst
1
Fremstilling, værditilvækst
Servicesektoren osv., værditilvækst
Andre sektorer
Offentlige udgifter
Skatteindtægter
Udviklingsbistand pr. indbygger
Netto officiel udviklingsbistand
Samlet gældsbetjening
Sociale nøgletal
Befolkningstilvækst
Forventet levealder, mænd
Forventet levealder, kvinder
Spædbørnsdødelighed (antal dødsfald pr.
1.000 levendefødte det første år)
Andel af befolkningen med rimelig adgang til
tilstrækkelig mængde vand fra forbedrede
vandressourcer
Andel af multidimensionale fattige uden
adgang til rent drikkevand
2
Kilde *
WDI
WDI
2013
HDR
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
Kilde
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
2011
HDR
År
2011
2012
2012
2004
2004
Manglende
data
2004
2004
2004
2004
2004
2004
2004
2011
Manglende
data
2010
År
2012
2011
2011
2011
2010
2000
Værdi
653.290
52,8
1.817
Enhed
km
2
mio.
2005 PPP USD
13,6 %
13,6 %
Manglende Placering
data
48
16
12
35
1
3,6
3,3
7
Manglende
data
7,1
Værdi
0,8
63
67
48
% af BNP
% af BNP
% af BNP
% af BNP
% af BNP
% af BNP
% af BNP
USD
% af BNI
%
af eksport af varer,
serviceydelser og
primær indkomst
Enhed
%
År
År
dødsfald pr. 1.000
levendefødte
83 %
25,2
%
NB. Industrien svarer til FN’s ISIC klassifikation for økonomiske aktiviteter 10-45 og omfatter dermed også
værditilvækst i fremstillingssektoren (ISIC klassifikation 15-37).
2
31,8 % af befolkningen i Myanmar skønnes at leve i multidimensional fattigdom (2011
HDR).
1
17
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0021.png
Andel af børn under fem år, der ved
mistanke om lungebetændelse tilses af
sundhedspersonale
Fødsler med assistance fra uddannet
sundhedspersonale
Antal læger (pr. 1.000 indbyggere)
Andel hiv-smittede blandt 15-49 årige
Voksne, der kan læse og skrive (over 15 år)
Mænd, der kan læse og skrive (over 15 år)
Kvinder, der kan læse og skrive (over 15 år)
Indskrivningsrate i grundskolen
Indskrivningsrate for drenge i grundskolen
Indskrivningsrate for piger i grundskolen
Sociale sektorer
Uddannelse
Sundhed
Offentlige udgifter til militæret (% af BNP)
Indkomstfordeling
Rigeste 10 % af befolkningen
Fattigste 10 % af befolkningen
Miljørelaterede nøgletal
Beskyttede land- og vandområder
CO2-emissioner pr. indbygger
Forbrug af ozonnedbrydende CFC-gasser
Nøgletal for menneskerettigheder
Ratificering af vigtigste internationale
menneskerettighedsinstrumenter
Overholdelse af vigtigste internationale
menneskerettighedsinstrumenter
UN
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
WDI
SIPRI
WDI
WDI
Kilde
WDI
WDI
UN
Kilde
UNTC
2012
2010
2010
2011
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2001
2011
2012
Manglende
data
Manglende
data
År
2010
2009
2005
År
69 %
71 % af alle fødsler
0,5 læger pr. 1.000
indbyggere
0,6 %
92 %
95 %
90 %
126 %
126 %
126 %
18,1
% af offentlige
udgifter
1,3
% af offentlige
udgifter
4,2 % af BNP
Manglende
data
Manglende
data
Værdi
5,2
0,2
14,8
Værdi
1 ratificering
4 tiltrædelser
%
%
Enhed
% af samlet
landområde
Metriske tons
ODP metriske tons
Enhed
nr.
nr.
SIPRI: Stockholm International Peace Research Institute, website:
www.sipri.org
UN: UN-data, website:
www.data.un.org
UNTC: United Nations Treaty Collection, website:
www.treaties.un.org
WDI: World Development Indicators, website
www.data.worldbank.org
18
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
Bilag 1.1: Oversigt over internationale menneskerettighedsinstrumenter (fed skrift: ratificeret af
Myanmar,
kursiv: tiltrådt af Myanmar)
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Konvention om forebyggelse og straf for folkedrab
International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination
International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
International konvention om civile og politiske rettigheder
Konvention om ophævelse af forældelsesfrister for krigsforbrydelser og forbrydelser mod
menneskeheden
International konvention om afskaffelse og straf af forbrydelsen apartheid
Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder
Konvention mod tortur og anden grusom umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf
International konvention mod apartheid i idræt
Konvention om barnets rettigheder
International konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder
Konvention om rettigheder for personer med handicap
International konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding
19
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0023.png
BILAG 2: Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar fordelt på tematiske områder
Danmark har ydet støtte til en bred vifte af udviklingsindsatser i Myanmar og langs den thailandske
grænse. Det danske udviklingssamarbejde med Myanmar har fokus på fem områder: 1) demokrati,
menneskerettigheder og god regeringsførelse, 2) sundhed, 3) levevilkår og fødevaresikkerhed, 4)
uddannelse og 5) humanitær bistand. Udviklingssamarbejdet med Myanmar baserer sig dels på støtte til
store multidonorfonde og bilaterale aftaler med FN-organisationer, dels til internationale og lokale
NGO’er.
Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse
Danmark støtter initiativer til fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder i
Myanmar. Initiativerne omfatter kapacitetsopbygning og støtte til civilsamfundet og pressen, fremme
af basale rettigheder og demokrati og etablering af en fri og uafhængig presse. Danmark støtter også
afholdelsen af frie og demokratiske valg samt bestræbelserne for fred og national forsoning i landet.
Partnerne tæller bl.a. ActionAid, International Media Support, Pyoe Pin, Building Markets,
International Labour Organisation (ILO), Myanmar Center for Responsible Business (MCRB),
International Commission of Jurists osv. Danmark har bidraget med 23 mio. kr. til FN’s
Udviklingsprograms landeprogram, der tager sigte på at støtte landets regering med
demokratiseringsprocessen og fattigdomsbekæmpelse. Inden for god regeringsførelse støtter Danmark
Myanmars Multi Donor Partnership Trust Fund med 30 mio. kr. Fonden administreres af
Verdensbanken. Det danske bidrag er øremærket modernisering af styringen af de offentlige finanser
og en reform af den offentlige administration. Disse indsatser sigter mod en mere effektiv, ansvarlig og
lydhør levering af offentlige serviceydelser til landets befolkning.
Sundhed
Med en meget lav offentlig finansiering af sundhedssystemet på 1,8 pct. af BNP i 2012 har Myanmar
været afhængig af støtte fra internationale donorer. Danmark har siden 2009 bidraget til den såkaldte
Three Diseases Fund (3DF) med ca. 6 mio. kr. Fonden er en multidonorfond, der havde til formål at
bekæmpe hiv/aids, tuberkulose og malaria i Myanmar. Da den Globale Fond for bekæmpelse af AIDS,
Tuberkulose og Malaria genoptog sit arbejde i Myanmar og videreførte størstedelen af aktiviteterne fra
3DF, oprettede landets udviklingspartnere i 2012 en ny multidonorfond på sundhedsområdet, der
afløser 3DF: Three Millennium Development Goal Fund (3MDG). Danmark støtter fonden med 55
mio. kr. Den nye fond tager navnlig sigte på at forbedre adgangen til sundhedsydelser for mødre,
spædbørn og børn og reducere byrden ved smitsomme sygdomme. Danmark støtter endvidere visse
internationale civilsamfundsorganisationer i sundhedssektoren som eksempelvis Medical Emergency
Relief International og Populations Service International, hvis aktiviteter støtter og supplerer
aktiviteterne i 3MDG.
Uddannelse
Myanmars offentlige investeringer i uddannelsessystemet har været og er stadig meget lave og står kun
for ca. 2 pct. af BNP. Under halvdelen af landets børn fuldfører i øjeblikket en grundskoleuddannelse.
Faktorer som eksempelvis fattigdom, manglende infrastruktur, utilstrækkelig ernæring og sundhed,
migration, forældrenes lave uddannelsesniveau samt krav om, at børn skal arbejde for at bidrage til
familiens indkomst, gør det vanskeligt for børn at gennemføre en grundskoleuddannelse, særligt i
områder med mange etniske minoriteter. Danmark har siden 2006 støttet uddannelse via en
multidonorfond for uddannelse administreret af UNICEF. Fonden søger at forbedre adgangen til og
give alle børn en grundskoleuddannelse samt forbedre kvaliteten af undervisningen. Danmark har
støtter anden fase af programmet med 45 mio. kr. Fonden dækker fire områder: udvidelse af det
nuværende førskoleundervisningsprogram, forbedring af kvaliteten af undervisningen i grundskolen,
bedre planlægning, forvaltning, overvågning og evaluering i grundskolen samt alternative
uddannelsesmuligheder for børn, der har været nødt til at gå ud af skolen. Danmark støtter desuden
20
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0024.png
Myanmars Education Consortium (MEC) med 5 mio. kr. Formålet med MEC er navnlig at støtte
kapacitetsopbygning af supplerende ikke-statslige uddannelsessystemer, herunder lokalsamfunds- og
skolebaseret førskoleudvikling og uformelle uddannelsesprogrammer for udsatte børn og unge, der
ikke går i statslige skoler.
Levevilkår og fødevaresikkerhed
Efter cyklonen Nargis ramte Myanmar oprettede FN-organisationen UNOPS i 2009 fonden
Livelihoods and Food Security Trust Fund (LIFT), der sigter mod at forbedre fødevaresikkerhed og
bæredygtige levevilkår for befolkningen i de berørte områder. Programperioden er efter en succesrig
indledende fase blevet forlænget til 2018 for at styrke fødevaresikkerheden og øge indkomstgrundlaget
for to millioner støttemodtagere landet over. Strategien for at nå programmets mål er at øge
landbrugsproduktionen og -indkomsten og støtte husholdninger uden for landbruget. Der lægges også
vægt på støtte til kapacitetsopbygning af lokale partnere og bæredygtig naturressourceforvaltning samt
miljøgenopretning. LIFT vil også søge at introducere sociale beskyttelsesforanstaltninger for kronisk
fattige husholdninger ved at forbedre fødevaresikkerheden og øge indkomstgrundlaget for to millioner
støttemodtagere. Danmark gik med i LIFT i 2010 og har i alt bidraget med 55 mio. kr. til fonden.
Danmark samarbejder endvidere med en række civilsamfundsorganisationer som eksempelvis Group
For Research and Technology Exchanges (GRET), Action Contre La Faim (ACF) og Solidarites
International med henblik på at forbedre levevilkårene for befolkningen i Myanmar, særligt i
marginaliserede og etniske områder.
Humanitær bistand
Danmark har siden 1990’erne ydet humanitær bistand til flygtninge i lejre i Thailand på grænsen til
Myanmar og til internt fordrevne gennem danske civilsamfundsorganisationer og FN’s
Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR. Danmark vil fortsat yde humanitær bistand til flygtninge og
internt fordrevne navnlig med henblik på at forberede en sikker og frivillig tilbagevenden for dem.
Den humanitære bistand til Myanmar har fokus på støtte til lokalsamfund og internt fordrevne i
konfliktområder som Kachin-, Rakhine- og Kayin- staterne samt til internt fordrevne og flygtninge, der
lever langs den thailandske grænse til Myanmar. De nuværende aktiviteter omfatter husly og
beskyttelse, undervisning i minefare og støtte til beskyttelse og fremme af levevilkår rettet mod internt
fordrevne, flygtninge og lokalsamfund i konfliktramte områder, herunder nuværende og kommende
modtagelsescentre for tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. Danmark har bevilget mere
end 100 mio. kr. i humanitær bistand til Myanmar i perioden 2010-2014 gennem forskellige
civilsamfunds- og FN-organisationer.
21
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar
1566008_0025.png
BILAG 3: Fremskridt for 2015-målene i Myanmar
MÅL
MÅL 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult
1A. Halvere andelen af befolkningen, hvis
indkomst er mindre end 1 dollar om dagen
1B. Opnå fuld og produktiv beskæftigelse og
anstændigt arbejde for alle
1C. Halvere andelen af befolkningen, der lider af
sult
MÅL 2: Opnå grundskoleuddannelse for alle
Sikre at både drenge- og pigebørn fuldfører en
grundskoleuddannelse
Opfyldes 2015-målene?
Opfyldt
Sandsynligt
Potentielt
sandsynligt
Usandsynligt
Manglende
data
X
X
X
X
MÅL 3: Fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders rettigheder
Udrydde ulighederne mellem kønnene i
grundskolen og på ungdomsuddannelserne inden
2005, og på alle uddannelsesniveauer inden 2015
MÅL 4: Reducere børnedødelighed
Reducere dødeligheden blandt børn under fem år
med to tredjedele
MÅL 5: Forbedre gravide og fødende kvinders sundhed
5A. Reducere dødeligheden blandt gravide og
fødende med tre fjerdedele
5B. Opnå adgang til reproduktiv sundhed for alle
MÅL 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme
6A. Bremse og reducere udbredelsen af hiv/aids
6B. Opnå universel adgang til behandling af
hiv/aids for alle, der har behov for det
6C. Bremse og reducere udbredelsen af malaria og
andre alvorlige sygdomme
MÅL 7: Sikre et bæredygtigt miljø
7A. Klimaforandringer
7B1. Reducere skovtab
7B2. Reducere tab af biodiversitet
7C1. Halvere andelen af befolkningen uden
bæredygtig adgang til rent drikkevand
7C2. Halvere andelen af befolkningen uden
bæredygtig adgang til ordentlige sanitære forhold
7D. Opnå fremgang i levevilkårene for folk, der
lever i slumområder
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
22