URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 31
Offentligt

DANMARK – MYANMAR

LANDEPOLITIKPAPIR

2016 - 2020

Oktober 2015

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Kort over Myanmar

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Indholdsfortegnelse

Kort over Myanmar

1. Indledning ............................................................................................................................................................ 1

Danske interesser og rationale bag valg af prioritetsland .......................................................................... 1

Danmarks hidtidige samarbejde med Myanmar ......................................................................................... 1

2. Danmarks partnerskab med Myanmar – strategiske retningslinjer ............................................................. 2

Vision for partnerskabet................................................................................................................................. 2

Det danske engagements primære instrumenter ........................................................................................ 4

Udviklingssamarbejde ..................................................................................................................................... 4

Politisk dialog ................................................................................................................................................... 5

Kommerciel relationer.................................................................................................................................... 5

Sammenhæng og synergi mellem forskellige indsatser .............................................................................. 5

3. Analyse af situationen i Myanmar .................................................................................................................... 6

Politik, fred og demokratisering .................................................................................................................... 6

Den regionale sammenhæng.......................................................................................................................... 7

Udviklingsudfordringer .................................................................................................................................. 7

Udviklingspartnere .......................................................................................................................................... 8

Makroøkonomisk vurdering .......................................................................................................................... 9

Menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene ................................................................................ 9

Regeringsførelse, kapacitet og partnerskabsstrukturer ............................................................................ 10

Forretningsmæssige perspektiverudsigter, handelsrelationer og Danida Business Instruments ....... 10

4. Tematiske målsætninger og principper for engagementet .......................................................................... 12

Tematisk målsætning 1: Fremme af fred, demokratisering, menneskerettigheder og reformer ......... 14

Tematisk målsætning 2: Forbedret adgang til og øget kvalitet af grunduddannelse ............................ 14

Tematisk målsætning 3: Styrket bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst ........................................... 15

Yderligere aktiviteter...................................................................................................................................... 16

5. Overvågning af resultater og risikostyring .................................................................................................... 16

Bilag 1: Nøgletal .................................................................................................................................................... 18

Bilag 2: Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar fordelt på tematiske områder ........................... 20

Bilag 3: Fremskridt for 2015-målene i Myanmar ............................................................................................. 22

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Indledning

Danske interesser og rationale for valg af Myanmar som prioritetsland

Myanmar er et land i forandring med mange muligheder, men også med mange udfordringer. Det er et

af de fattigste og mindst udviklede lande i Asien. Siden landet opnåede uafhængighed, har det været

præget af borgerkrig, militærdiktatur og undertrykkelse af demokratiske kræfter, og landet har samtidig

isoleret sig fra omverdenen. I 2011 indledte Myanmar en omfattende reformproces med det formål at

opnå et mere demokratisk og markedsbaseret samfund med social lighed; et samfund, hvor der skabes

velstand for alle parallelt med fortsatte fredsbestræbelser.

Danmark har gennem årtier støttet de demokratiske kræfter i landet og ydet humanitær bistand til de

mange flygtninge og internt fordrevne i landets grænseområder.

Ved at gøre Myanmar til et prioritetsland for dansk udviklingssamarbejde og åbne en dansk ambassade i

landet den 1. august 2014 har man fra dansk side bekræftet sin støtte til den igangværende ambitiøse og

langsigtede overgangsproces. Danmark vil samtidig efter behov fortsætte sin humanitære støtte i

konfliktområder.

En mere aktiv politisk dialog, såvel bilateralt som sammen med EU og andre udviklingspartnere, vil

være en del af det nye, langsigtede partnerskab med Myanmar. De igangværende forandringer i

Myanmar lover også godt for et endnu stærkere kommercielt samarbejde mellem Danmark og

Myanmar i de kommende år.

Danmark ønsker gennem partnerskabet at støtte Myanmars regering og befolkning med at gennemføre

landets egne prioriteter og planer. Fra dansk side vil man samtidig samarbejde tæt med andre relevante

partnere, herunder andre internationale udviklingsorganisationer.

Landepolitikpapiret anerkender, at Myanmar befinder sig i en langsigtet overgangsproces mod et

fredeligt og mere demokratisk samfund med en retfærdig, bæredygtig og inklusiv vækst. Men væsentlige

udfordringer vil sandsynligvis forblive uløste et godt stykke tid endnu, og det betyder, at der er behov

for en realistisk og pragmatisk tilgang til samarbejde. Der er stadig risiko for øgede spændinger og vold

samt for alvorlige tilbageslag i reformprocessen. Derfor giver politikpapiret mulighed for en fleksibel

anvendelse af de danske indsatser og for, at der kan ske tilpasning af prioriterede tiltag.

Danmarks hidtidige samarbejde med Myanmar

Danmark har siden slutningen af 1990’erne ført en aktiv politik over for Myanmar med fokus især på

humanitær bistand til flygtninge og støtte til Myanmars eksilsamfund inden for de grænser, som EU’s

daværende sanktioner satte. Disse blev suspenderet i 2012 og ophævet i 2013. Dog opretholdes en

våbenembargo.

Fra 1977 til 1982 ydede Danmark en række statslån til Myanmar til fiskerisektoren af en værdi, der i dag

svarer til omkring DKK 900 mio. Programmet omfattede bygning af fisketrawlere, inspektionsfartøjer,

kølekæder m.v. til transport af fiskeprodukter. I 2013 besluttede den danske regering at eftergive hele

Myanmars gæld til Danmark som led i en international aftale om gældslettelse indgået af Parisklubben.

Denne gældslettelsesaftale har muliggjort nye multilaterale engagementer i Myanmar fra både

Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank.

Danmark har siden 2006 ydet ca. DKK 700 mio. i udviklings- og humanitær bistand til Myanmar og til

flygtninge i nabolandene. Udviklingsindsatsen har haft fokus på demokratisering, god regeringsførelse

og menneskerettigheder, sundhed, uddannelse og forbedrede levevilkår. Udviklingsindsatsen har på alle

områder haft fokus på at skabe grobund for bæredygtig og inklusiv vækst og samtidig fremme

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

menneskerettighederne, herunder også for marginalisererede grupper og kvinder, samt på at styrke

befolkningens evne til selv at skabe forandringer.

Danmark har i mange år ydet betydelig humanitær bistand til flygtninge og internt fordrevne i

grænseområdet mellem Myanmar og Thailand. Efter at konflikterne i Rakhine- og Kachin-staterne er

eskaleret i de seneste år, er dansk humanitær bistand i stigende omfang gået til disse områder via støtte

til internationale NGO’er og FN-organisationer. Den humanitære situation for de mange internt

fordrevne, og flygtninge i nabolandene, udgør stadig et problem, og der er ikke nogen umiddelbar

løsning i sigte. Danmark forventer derfor i den nærmeste fremtid fortsat at yde humanitær bistand til

Myanmar med særligt fokus på beskyttelse og bæredygtige løsninger. Det er i den forbindelse af

afgørende betydning, at de humanitære partnere får fuld adgang til alle de befolkningsgrupper, der har

behov for humanitær bistand.

Danmark har også ydet betydelig bistand til Myanmar med henblik på at afbøde eftervirkningerne af

cyklonen Nargis umiddelbart efter katastrofen i 2008.

Den danske udviklingsindsats i landet er hidtil blevet gennemført gennem støtte til NGO’er,

multidonorfonde og multilaterale organisationer uden om regeringen som følge af sanktionerne mod

Myanmar. Efter ophævelsen af sanktionerne i 2013 er det nu muligt at samarbejde med regeringen på

forskellige områder, og Danmark er sammen med andre udviklingspartnere for nylig begyndt at

samarbejde mere aktivt med Myanmars regering med henblik på at sikre bistandseffektivitet, nationalt

ejerskab og bæredygtighed.

Danmark har gennem udviklingssamarbejde været med til at fremme liberaliseringen af mediesektoren,

styrke civilsamfundets muligheder for at adressere menneskerettighedsspørgsmål, forbedre

grundskoleuddannelsen og skabe indtægtsmuligheder for den fattige landbefolkning. Denne indsats har

bl.a. bidraget til landets arbejde med at nå 2015-målene inden for uddannelse og sundhed, ligesom man

fra dansk side har været aktiv i forbindelse med at støtte humanitære indsatser i landet. En række

danske civilsamfundsorganisationer som f.eks. Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp,

International Media Support, Mellemfolkeligt Samvirke, DanMission, Dansk Røde Kors og Dansk

Institut for Flerpartisamarbejde er også aktive i Myanmar.

2. Danmarks partnerskab med Myanmar – strategisk retning

Vision for partnerskabet

Den overordnede vision for Danmarks partnerskab med Myanmar er at medvirke til, at landet udvikler

sig til et fredeligt og mere demokratisk samfund med en retfærdig, bæredygtig og inklusiv vækst, som

fremmer menneskerettigheder for alle. Danmark vil støtte Myanmar i bestræbelserne på at arbejde sig

ud af fattigdom og sin status som mindst udviklet land inden for de næste ti år, og nå FN’s mål for

fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling frem mod 2030.

Reformprocessen i Myanmar bliver næppe uden hindringer, og der kan hurtigt ske såvel fremskridt som

tilbageslag. Alle de vigtige reformer, som Myanmar i øjeblikket arbejder på, indebærer både muligheder

og enorme udfordringer, som forstærkes yderligere af de mange omvæltninger, der finder sted samtidig.

Der er således risiko for tilbageslag i reformprocessen, da der er umådeligt meget på spil både for

befolkningen og for de gamle magteliter. I Myanmar har magten i årtier været koncentreret på få

grupper i befolkningen, hvilket vanskeliggør reformprocessen yderligere, da der er behov for både at

styrke institutioner og omfordele magten, før det er muligt at gennemføre reformer på en både

bæredygtig og demokratisk måde. Det er nødvendigt at acceptere, at reformprocessen vil tage tid, og at

det vil kræve både fleksibilitet og tålmodighed af det internationale samfund. Udfaldet af

parlamentsvalget i november 2015 bliver samtidig en vigtig milepæl i landets videre udvikling.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Den uafhængige, globale konsulentgruppe, Control Risk, har udarbejdet følgende scenarier for

Myanmar på mellem til langt sigt (fem år), som er relevante for det danske udviklingssamarbejde med

Myanmar i 2016-2020.

Scenarie

Det mest

sandsynlige scenarie

(55 %

sandsynlighed)

Politiske og økono-

miske reformer

fortsætter, fordi der

dannes en

nogenlunde stabil

kompromisregering

efter valget i 2015.

Udenlandske inve-

steringer stiger, og

den årlige BNP-

vækst ligger på ca.

5-7 %, men det

lovgivningsmæssige

og forretningsmæs-

sige miljø forbliver

udfordrende og

flydende.

Det institutionelle

grundlag er stadig

svagt, reformerne

ulige, og populis-

men får større poli-

tisk betydning.

Indbyrdes gnidnin-

ger og gnidninger

mellem etniske mi-

noriteter er stadig

almindelige og ud-

gør i visse områder

sikkerhedsmæssige

problemer.

Det første alternative

scenarie (30 %

sandsynlighed)

Reformerne går i stå,

og det politiske klima

bliver mere ustabilt,

fordi den nye regering

forfalder til

magtkampe, både

mellem og internt i

koalitioner og partier.

Mange udenlandske

investorer (særligt fra

lande uden for Asien)

mister interessen, når

den første 'forelskelse'

har lagt sig. Den øko-

nomiske vækst er

langsommere.

Det andet alternative

scenarie (15 %

sandsynlighed)

Alvorlig politisk, social

og økonomisk ustabili-

tet fører til militær

intervention af hensyn

til 'den nationale sik-

kerhed'.

Udenlandske investo-

rer bliver udsat for sti-

gende pres for at træk-

ke sig, fordi vestlige

lande genindfører

sanktioner. Den øko-

nomiske vækst bliver

igen stærkt afhængig af

eksport af gas og råma-

terialer og investeringer

internt i Asien.

De politiske reformer

vender, og de økono-

miske reformer står i

stampe.

Der er tvivl om den

indenlandske stabilitet.

Politik

Udenlandske

investeringer

Reformer

Stabilitet

Nogle grupper kræver

genindførelse af

målrettede sanktioner

for igen at få

reformerne tilbage på

rette spor.

Populisme og interne

gnidninger er mere

alvorlige.

Kilde:

www.controlrisks.com/en/our-thinking/analysis/myanmar-scenarios

Målet med Danmarks politik for samarbejdet med Myanmar og de valgte indsatsområder forventes dog

at forblive konstante på tværs af scenarierne, men indsatserne vil kunne ændres og tilpasses den aktuelle

situation.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Der vil i alle tre mulige scenarier blive søgt en aktiv politisk dialog med Myanmars regering og andre

interessenter for at fremme fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne og reformer, om end

det vil ske fra forskellige udgangspunkter afhængig af det konkrete scenarie.

I det mest sandsynlige scenarie med fortsatte reformer vil Danmark fortsætte sin nuværende politik

med inddragelse af Myanmars regering i udviklingssamarbejdet og støtte opbygningen af bæredygtige

institutioner, som kan være med til at fremme demokrati og respekt for menneskerettighederne og

forbedre leveringen af offentlige ydelser.

Hvis reformerne går i stå i længere tid, vil udviklingssamarbejdet med de centrale statslige institutioner

blive gennemgået for at se på, om målet med de enkelte indsatser kan nås, eller der er behov for

justeringer.

I et scenarie med alvorlig ustabilitet vil udviklingssamarbejdet blive revurderet og i muligt omfang blive

tilpasset eller ændret, så man fra dansk side kan støtte målgrupperne for samarbejdet på den mest

effektive måde uden om regeringen.

I alle scenarier vil støtte til fred, demokrati og respekt for menneskerettighederne ske gennem passende

finansieringskanaler.

Scenarier vil ofte, når de indhentes af virkeligheden, udvikle sig anderledes end forudset. Derfor vil

Danmarks konkrete udviklingssamarbejde med Myanmar være baseret på en løbende vurdering af de

mest relevante og realiserbare muligheder for engagementet i Myanmar.

Prioriteterne for Danmarks engagement i Myanmar

Danmarks samarbejde med Myanmar vil både omfatte langsigtet udviklingssamarbejde, fortsat politisk

dialog og opbygning af det kommercielle samarbejde.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Udviklingssamarbejdet

Danmark vil fortsætte udviklingssamarbejdet med Myanmar for at fremme et mere fredeligt og

demokratisk samfund med social lighed, respekt for menneskerettighederne og retssikkerhed.

Danmark vil styrke sin støtte til landets fredsproces, da fred er en afgørende og nødvendig betingelse,

for at Myanmars langsigtede udviklingsmuligheder kan realiseres.

For at kunne fortsætte de seneste demokratiske reformer vil det være afgørende, at Myanmars regering

formår at afholde troværdige og transparente parlamentsvalg, der kan føre til etablering af en mere

legitim og ansvarlig regering, der understøttes af stærke og upartiske institutioner som er

opmærksomme over for hele Myanmars befolknings behov og prioriteter. En forbedring af

retssikkerheden og etablering af et uafhængigt retsvæsen vil medvirke til at skabe et mere retfærdigt

samfund for befolkningen, bidrage til at tiltrække flere internationale investorer og dermed forbedre

Myanmars langsigtede vækstpotentiale. En sådan udvikling kan skabe grundlaget for en mere

decentraliseret og lydhør offentlig sektor, der giver betydelig autonomi til stater og regioner, samt for

stærkt øgede offentlige investeringer i de sociale sektorer.

Det er vigtigt at anerkende den stærke indbyrdes afhængighed og synergi mellem demokratiske

reformer, fremme af menneskerettigheder, fredsskabelse og økonomisk vækst. Danmark vil sammen

med andre udviklingspartnere støtte Myanmar med at gennemføre reformer på alle disse områder med

det mål at skabe et mere demokratisk og fremgangsrigt samfund med social lighed.

Danmark vil støtte den fortsatte demokratiseringsproces ved at bistå regeringen med at styrke den

offentlige økonomiske forvaltning og administration. Dette vil muliggøre en forbedret levering af

offentlige serviceydelser, et øget skattegrundlag og en mere decentraliseret offentlig sektor, der bedre vil

imødekomme befolkningens behov. Reform af retsvæsenet og en bedre juridisk uddannelse, som også

omfatter menneskerettighederne, og retshjælp til fattige og marginaliserede grupper vil være endnu et

fokusområde for det danske udviklingssamarbejde.

Mere end 60 % af Myanmars befolkning er beskæftiget i de primære sektorer, og størstedelen af de

fattige i Myanmar bor i landområderne. Danmark vil arbejde for at fremme en bredt funderet

økonomisk udvikling, der reducerer fattigdom, sikrer anstændigt arbejde og gradvist reducerer

afhængigheden af udviklingsbistand i takt med, at borgerne sættes i stand til selv at håndhæve deres

rettigheder og i højere grad tage vare på deres liv.

Danmark vil støtte Myanmar i arbejdet for inklusiv grøn vækst inden for kystfiskerisektoren, hvor der

er rige muligheder for bedre forvaltning, øget produktivitet, markedsadgang og regulering til gavn for

fattige og marginaliserede i kystområderne, herunder kvinder. Små og mellemstore virksomheder spiller

en fundamental rolle for fattigdomsbekæmpelse, og Danmark vil støtte tiltag, der har til formål at

udvikle disse virksomheder yderligere, da de længe har lidt under alt for mange regeringsindgreb i den

private sektor.

En af de grundlæggende byggesten for et mere fremgangsrigt og oplyst samfund er bedre uddannelse,

og Danmark planlægger derfor fortsat at støtte grundskoleuddannelsen i Myanmar, som i årtier har

været alvorligt nedprioriteret og stadig befinder sig på et meget grundlæggende niveau.

Politisk dialog

Danmark har længe haft en aktiv politisk dialog med centrale politiske aktører i Myanmar, både direkte

og via multilaterale institutioner. Det er tydeligt, at Myanmars regering i stigende grad går i dialog med

internationale partnere med henblik på at styrke og udvide overgangen mod et mere åbent og

demokratisk samfund. Danmark vil derfor styrke den bilaterale dialog og samtidig indgå aktivt i den

politiske dialog med Myanmar gennem EU og andre partnere.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Kommercielle relationer

Enkelte danske virksomheder er allerede etableret i Myanmar, og flere er på udkik efter handels- og

investeringsmuligheder med langsigtet potentiale på dette vækstmarked. Erhvervs- og investeringskli-

maet udgør dog fortsat en udfordring på grund af manglende infrastruktur, gennemsigtighed og svage

offentlige systemer, men der er muligheder for risikovillige investorer, som tør tage chancen. Danske

virksomheder vil blive støttet med råd og vejledning inden for alle sektorer og Danidas

erhvervsinstrumenter vil blive mobiliseret med henblik på at støtte dem. En stærkere regulering af

arbejdsmarkedet vil være til fordel for danske virksomheders konkurrenceevne, som har et stærkt fokus

på virksomhedernes sociale ansvar (CSR). Den planlagte støtte til mikro-, små og mellemstore

virksomheder i Myanmar kan potentielt også skabe muligheder for danske virksomheder.

Sammenhæng og synergi mellem danske indsatser

Der er en stærk synergi mellem målene for de forskellige indsatser, som Danmark vil gennemføre i

samarbejdet med Myanmar. Fortsatte demokratiske og institutionelle reformer spiller en altafgørende

rolle for muligheden for at opnå langsigtet fred i landet, hvor de forskellige etniske og religiøse grupper

kan leve fredeligt side om side. Disse politiske og demokratiske reformbestræbelser vil igen understøtte

vækstmulighederne ved at tiltrække udenlandske investorer og skabe beskæftigelsesmuligheder for

fattige og marginaliserede og dermed bidrage til at reducere fattigdommen. Danmark vil samtidig sikre,

at der bygges bro til den humanitære indsats for at opnå denne såkaldte

fredsdividende.

En styrkelse af statens evne til at levere offentlige ydelser går hånd i hånd med en styrkelse af

uddannelsessystem og er et vigtigt skridt i retning af en legitim regering, der er lydhør over for

befolkningens behov. Et bedre retsvæsen og bedre juridisk uddannelse og rådgivning vil yderligere

styrke statens ansvarlighed og respekt for menneskerettighederne.

Et mere demokratisk samfund med større gennemsigtighed, retssikkerhed, økonomisk vækst og bedre

uddannet arbejdskraft vil også gavne danske kommercielle interesser i Myanmar.

3. Situationen i Myanmar

Politik, fred og demokratisering

Siden selvstændigheden fra det britiske kolonistyre i 1948 har Myanmars historie været kendetegnet ved

borgerkrig, militærdiktatur, undertrykkelse af demokratiske kræfter, rodfæstet fattigdom og humanitære

katastrofer. Dette er sket samtidig med, at landet isolerede sig mere og mere fra omverdenen efter

militærkuppet i 1962. I 2003 fremlagde militærregeringen imidlertid en syv-trins køreplan for demokrati,

som blev vedtaget da den nuværende regering overtog regeringsmagten i 2011. Ved suppleringsvalgene

i 2012 vandt oppositionspartiet National League for Democracy (NLD), med Nobelprismodtager Aung

San Suu Kyi i spidsen, 43 pladser i parlamentet, men den siddende regering og parlamentet er fortsat

stærkt domineret af militæret og militærregimets parti, Union Solidarity and Democratic Party (USDP).

Militærregimets fortsatte indflydelse er slået fast i forfatningen fra 2008, der giver militæret en andel på

25 pct. af alle mandaterne i parlamentets overhus og underhus samt en vetoret over forfatnings-

ændringer. Samme forfatning forbyder Aung Sang Suu Kyi at stille op til præsidentvalget, fordi hendes

børn har udenlandsk statsborgerskab.

Myanmar gennemgår nu en kompleks og omfattende reformproces hen imod et mere frit, åbent og

velstående samfund med styrkede politiske rettigheder, større pressefrihed, løsladelse af politiske

fanger, inddragelse af civilsamfundet, åbne debatter om forfatningen og en åbning af økonomien mod

omverdenen.

Myanmars befolkning består af ca. 135 forskellige etniske grupper, hvoraf burmanerne udgør den

største gruppe på ca. 60 % af befolkningen. En række etniske minoriteter har i årtier, gennem væbnede

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

grupper, kæmpet for større selvstyre. De enkelte grupper har forskelligartede motiver, ofte baseret i

ønsket om kontrol over naturressourcer. Udenlandsk involvering i udvinding af naturressourcer har

samtidig øget spændingerne. Befolkningen i de konfliktramte områder er udsat for vold og andre

former for misbrug. Situationen er især katastrofal for den muslimske såkaldte Rohingya-befolkning og

andre minoriteter i Rakhine-staten. Regeringen har indgået bilaterale våbenhvileaftaler med de fleste

etniske, væbnede grupper, men kampe blusser fortsat op i den nordlige Shan-stat og Kachin-staten.

Regeringen arbejder på at afslutte en af verdens længste borgerkrige ved at indgå en national

våbenhvileaftale mellem regeringen, militæret og de væbnede, etniske grupper.

En national freds- og forsoningsproces mellem regeringen, parlamentet og militæret på den ene side og

16 etniske, væbnede grupper på den anden side er afgørende for en stabilisering af landet.

Civilsamfundet, politiske partier, den private sektor og andre interessenter forventes at deltage i denne

forsoningsproces. Processen muliggør skabelse af det forfatningsmæssige og politiske grundlag for et

mere inkluderende og fredeligt samfund baseret på demokratiske principper, respekt for

menneskerettighederne, en føderal samfundsopbygning og en mere retfærdig fordeling af ressourcerne.

Kernen i denne proces er bestræbelserne på at opbygge en samlet nation. Udfaldet af disse bestræbelser

vil på afgørende vis forme landets sociale samhørighed og struktur og forhåbentligt være med til at

skabe en fælles identitet for alle Myanmars borgere.

Det styrkede parlament har de seneste år vist sig at være indflydelsesrigt og har spillet en overordnet

positiv rolle, selv om parlamentsarbejdet er bekymrende med forhastede lovvedtagelser uden ordentlige

høringsprocesser eller forberedende lovgivningsarbejde. Liberaliseringerne på medieområdet har spillet

en afgørende rolle i den demokratiske forandringsproces, idet de fleste restriktioner for forlag og

journalister er blevet fjernet.

Landet er i øjeblikket vidne til en radikalisering af dele af befolkningen anført af ekstremistiske munke

og en række buddhistiske demonstranter, der forsøger at skabe yderligere splittelse mellem de mange

forskellige etniske og religiøse grupper i Myanmar, eksempelvis gennem hadetaler, der spredes via

sociale medier. Disse racistiske og fremmedfjendske strømninger udgør en alvorlig risiko for landets

samhørighed og langsigtede udviklingspotentiale, da de kan føre til yderligere sekterisk adskillelse,

mistillid og vold internt i lokalsamfundene.

Myanmar befinder sig således i dag ved en vigtig skillevej mellem på den ene side at forblive et relativt

autoritært styre med militærets dominerende stilling i det politiske liv, begrænsede menneskerettigheder

og en halvlukket statsdomineret økonomi, eller at udvikle sig til et demokrati med transparente og

inklusive valg, retsstatsprincipper, respekt for alle menneskerettigheder og en åben økonomi, der sikrer

fremgang for alle. Valget i november 2015 bliver en vigtig test for regerings vilje til at fortsætte

demokratiseringsprocessen, og det vil udfordre de gamle magteliter, der har særlig interesse i at bevare

status quo i stedet for at arbejde for demokratiske principper, menneskerettigheder og økonomisk

udvikling for alle.

Den regionale sammenhæng

Myanmar er strategisk placeret mellem Kina og Indien og har potentiale til at blive et regionalt

handelscentrum. Under EU og USA’s sanktioner havde Myanmar en vigtig allieret i Kina både på det

økonomiske og militære område, og landet har længe været stærkt afhængig af samhandlen med Kina

og kinesiske investeringer i udvinding af naturressourcer.

Myanmar har desuden siden 1997 været medlem af ASEAN, da de øvrige lande i regionen ønskede at

engagere frem for at isolere militærstyret. I 2014 overtog Myanmar formandskabet for ASEAN, hvilket

var et vigtigt skridt på vej mod international anerkendelse. ASEAN-landene forhandler i øjeblikket om

den vigtige traktat om

ASEAN Economic Community,

der har til formål at fremme den fri bevægelighed

af varer, serviceydelser, kapital, investeringer og kvalificeret arbejdskraft på tværs af alle

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

medlemslandene, i princippet fra 2016. Denne traktat byder på store muligheder for Myanmar for at

øge eksporten, men indebærer også udfordringer, da producenterne kommer til at konkurrere med

højproduktive nabolande med bedre adgang til kapital, infrastruktur og kvalificeret arbejdskraft.

Endelig er de regionale relationer fortsat præget af tilstedeværelsen af flygtninge fra Myanmar i

nabolandene, herunder især i Bangladesh og Thailand og på det seneste også i Kina.

Udfordringer for fremskridt

Trods de seneste politiske og økonomiske fremskridt, ligger Myanmar i bunden sammenlignet med de

øvrige asiatiske lande, når det kommer til social udvikling. For størsteparten af landets befolkning er der

kun sket få samfundsøkonomiske forandringer, og de fattige og marginaliserede dele af befolkningen

har ikke mærket meget til forandringerne. Myanmar ligger nummer 150 ud af 187 lande på FN’s

Udviklingsprograms indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index) og landet vil

heller ikke indfri alle FN’s 2015-mål. Ifølge Verdensbanken levede 37,5 pct. af befolkningen i 2010 i

fattigdom, med hovedparten af fattigdommen koncentreret i landområderne og de etniske områder.

Hertil lever en tredjedel af befolkningen lige over fattigdomsgrænsen.

Myanmar har et anslået BNP pr. indbygger på ca. USD 1.000 og en overvejende lavproduktiv

landbrugssektor, der beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Servicesektoren beskæftiger ca. en

tredjedel af arbejdsstyrken, mens industrisektoren kun beskæftiger 12 pct. af arbejdsstyrken.

Størstedelen af befolkningen bor i landområderne og er mindst i en del af året afhængige af

landbrugsproduktionen eller fiskeriet. Mange af disse arbejder så som daglejere i den del af året, hvor

der er begrænsede landbrugsaktiviteter. Produktiviteten i landbruget står over for betydelige

begrænsninger på grund af manglende adgang til landbrugsrådgivning, teknologi, bank- og

kreditsystemer. Dertil kommer utilstrækkelig infrastruktur og omfattende problemer med rettigheder til

jord og ulovlig beslaglæggelse af jord.

Uddannelsessektoren i Myanmar har været kronisk underfinansieret i årtier, hvilket har medført dårlig

læreruddannelse, utilstrækkelige skolefaciliteter og en usædvanlig stor andel af familierne, der selv må

betale for uddannelse. Det anslås, at over en million børn stadig ikke går i skole. Mindre end 70 pct. af

børn i skolealderen fuldfører en grundskoleuddannelse, og kun ca. 20 pct. gennemfører en

ungdomsuddannelse. Kun 36 pct. af skoleeleverne var i stand til at bestå de afsluttende eksaminer i

2010. Det er dog positivt, at budgetterne til uddannelsessektoren er femdoblet på blot fem år og

udgjorde ca. USD 1,1 mia. eller ca. 2 pct. af BNP i finansåret 2014/2015. Sammenlignet med de øvrige

lande i regionen er det dog stadig en meget lav procentsats.

Myanmar er meget sårbar over for klimaforandringer og ligger nummer to i verden på indekset over de

mest sårbare lande i forhold til ekstreme vejrsituationer, f.eks. ved cykloners ødelæggelser i lavtliggende

kystnære områder og ved stigende vandstand. Landet er sammenlignet med andre lande i regionen

dårligere forberedt til at tackle de udfordringer, der følger af klimaændringerne. Knappe vandressourcer

udgør en væsentlig hindring for landbruget i store dele af landet. Situationen forventes at blive værre

som følge af klimaforandringerne og vil kræve, at der gennemføres vigtige tilpasningsforanstaltninger.

Myanmar har stadig en relativt lille energiefterspørgsel, men den forventede økonomiske udvikling vil

medføre en stigning i efterspørgslen på energi. Af hensyn til energisikkerheden og bekæmpelse af

klimaændringerne er det vigtigt, at energiforsyningen baseres på en energivenlig udviklingsplan, der gør

det muligt at forankre de økonomiske fremskridt inden for en grøn vækst tilgang. En tidlig introduktion

til løsninger med vedvarende energi vil være afgørende.

Udviklingspartnere

Et stigende antal udviklingspartnere er aktive i Myanmar, heriblandt de traditionelle aktører som EU,

Japan, Australien, Storbritannien, USA og de nordiske lande som de største donorer. Kina har også i en

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

årrække været stærkt involveret i Myanmar med støtte til infrastrukturudvikling, lavtforrentede lån og

joint ventures i udvindingsindustrien, der har haft til formål at fremme kinesiske forretnings- og

geopolitiske interesser. Donorlandskabet ændrer sig dog hurtigt. Multilaterale organisationer som

Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank er gået ind i landet med betydelige investeringer, og

en række nye regionale udviklingspartnere som Sydkorea, Thailand og Indien er kommet til.

Eftersom støtten indtil for nylig generelt er blevet kanaliseret uden om regeringen, er multidonorfonde

- ofte administreret af FN’s organisationer - meget udbredte. De fleste af de vigtigste donorer er dog i

gang med at udarbejde langsigtede strategier for deres udviklingssamarbejde med Myanmar, som tager

højde for den ændrede virkelighed med et større potentiale for samarbejde med landets regering.

Bilaterale donorer har traditionelt ydet støtte til humanitære kriser, til bedre levevilkår for de fattige i

landområderne, til grunduddannelse og sundhed samt til projekter inden for menneskerettigheder,

demokratisering og god regeringsførelse. En række større programmer inden for infrastruktur,

vandforsyning, elektricitet og naturressourceforvaltning er for nylig blevet søsat, og Myanmars

udviklingspartnere har ydet betydelige finansielle bidrag til sundhedsprojekter og til teknisk og

erhvervsrettet træning.

Myanmars økonomiske udvikling

De nylige økonomiske reformer og åbningen af økonomien har bidraget til at øge væksten til de nuvæ-

rende 7,5-8 pct. for årene 2013-2015, men væksten er snævert drevet af naturgasproduktion samt

byggeri og turisme, med ganske lille vækst på landbrugsområdet.

Landet har fået en mere stabil valutakurs, efter at valutakursen blev flydende i 2012. Myanmars

nationalbank har også fået den nødvendige autonomi til at gennemføre en mere effektiv pengepolitik.

Underskuddet på statens budget fastholdes på et rimeligt niveau omkring 5 pct., men der er stadig

begrænset institutionel kapacitet til makroøkonomisk styring, et antikveret banksystem og et fortsat

inflationspres på grund af monetarisering af underskuddet på statsfinanserne. Det vil i de kommende år

være vigtigt at håndtere disse problemer, hvis de langsigtede økonomiske resultater skal forbedres.

Åbningen af økonomien, indstrømningen af kapital og væsentligt øgede offentlige udgifter presser

inflationen op på ca. 6 pct. fra år til år. Myanmar har samtidig udviklet et underskud på

betalingsbalancen på 5,5 pct. af BNP i 2014, idet importen stiger uden at blive modsvaret af en

tilsvarende stigning i eksporten.

Alt dette giver Myanmar relativt gode vækstmæssige fremtidsudsigter på mellemlangt sigt, men det er

vigtigt, at skattegrundlaget styrkes, at styringen af de offentlige finanser forbedres, samt at der

investeres i de sociale sektorer og etableres den nødvendige infrastruktur, hvis landets langsigtede

vækstpotentiale skal realiseres. En mere effektiv skatteopkrævning og en bedre forvaltning af landets

naturressourcer vil være en væsentlig udfordring for landets udvikling, da Myanmar er rigt på

naturressourcer med store mængder olie og gas, teaktræ, ædelsten og vandressourcer, der kan udnyttes

til vandkraft. Mange af disse ressourcer kontrolleres af staten eller af etniske væbnede grupper, og de

kommer kun civilbefolkningen til gode i begrænset omfang. Rettigheder til jord udgør et stort problem,

idet bønder og andre mindre privilegerede grupper ofte tvinges til at forlade deres jord med lille eller

ingen erstatning for at give plads til store investeringsprojekter. Endvidere bliver store dele af

indtægterne fra disse projekter ikke behørigt beskattet, og figurerer slet ikke på statsbudgettet. Denne

mangel på gennemsigtighed giver rig mulighed for korruption.

Menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene

Menneskerettighedssituationen er generelt blevet bedre siden 2011. Der er sket bemærkelsesværdige

forbedringer, herunder løsladelse af over 1.000 samvittighedsfanger, ophør af forudgående censur af

pressen og større ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, meget mere plads til civilsamfundet

samt etablering af en national menneskerettighedskommission i 2011.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Men udviklingen i de seneste år har ikke ændret ved, at Myanmar står over for mange udfordringer i

relation til menneskerettigheder, demokrati og retssikkerhed, f.eks. i form af undertrykkelse og

tvangsfordrivelse af den muslimske såkaldte Rohingya-befolkning i Rakhine-staten, straffrihed for

alvorlige menneskerettighedskrænkelser, problemer med rettigheder til jord, overdreven brug af

søgsmål mod journalister, begrænsninger i forsamlings-, ytrings- og religionsfriheden samt vilkårlig

anholdelse og tilbageholdelse af politiske fanger. Myanmar har også i årtier været genstand for årlige

FN-resolutioner vedrørende landets menneskerettighedsproblemer.

Et stort menneskerettighedsproblem er den fortsatte undertrykkelse af den muslimske befolkning i

Rakhine-staten, hvor ca. en million mennesker nægtes statsborgerskab. Voldelige sammenstød har

således ført til fordrivelse af 140.000 muslimer til lejre for internt fordrevne i Rakhine. I Kachin-staten

har sammenstød mellem militæret og de etniske væbnede grupper fordrevet mere end 100.000, som

risikerer alvorlige krænkelser af deres grundlæggende menneskerettigheder. Derudover er der fortsat

behov for væsentlige forbedringer af den humanitære situation i flygtningelejrene på grænsen til

Thailand, hvor der stadig bor 120.000 flygtninge. For Myanmar som helhed vurderer UNHCR, at helt

op til 900.000 personer er flygtninge eller internt fordrevne.

Disse udfordringer inden for god regeringsførelse og menneskerettigheder illustreres af landets

placering i forskellige globale indeks for god regeringsførelse.

SKALA

(BEDST – DÅRLIGST MULIGE)

100-0

1-99

1-180

100-0

1-175

1-7

178-1

1-85

Indeks

World Bank Rule of Law Index

World Justice Project Rule of Law Index

World Press Freedom Index

World Bank Voice and Accountability Index

Transparency International

Freedom House: Freedom in the World

PLACERING

10.9 (2013)

89 (2014)

145 (2014)

6.6 (2013)

156 (2014)

STATUS: IKKE FRI

PLACERING I FORHOLD

TIL FRIHED: 6

24 (2014)

85 (2014)

Udenrigspolitik: Fragile States Index

Web Index

Ligestillingen mellem kønnene i Myanmar er relativt høj sammenlignet med andre lande i regionen.

Ifølge FN’s Udviklingsprograms indeks for ulighed mellem kønnene rangerer Myanmar som nr. 83 ud

af 151 lande, hvor sammenlignelige lande som Laos og Cambodja ligger henholdsvis nr. 105 og nr. 118.

Der er dog stadig store udfordringer i forhold til ligestilling, særlig i relation til vold mod kvinder,

lønnet beskæftigelse, hvor kvinder primært er beskæftiget i lavstatusjob og job, som ikke kræver høj

uddannelse, samt adgang til lige deltagelse i politik, hvor kvinders andel af pladser i parlamentet er

meget lavere end i andre lande i regionen. Også kulturelle normer og nyligt vedtagne lov om ægteskab

og udenomsægteskabelige forhold udgør fortsat en udfordring i forhold til fundamentale seksuelle og

reproduktive rettigheder i klar modstrid med Myanmars internationale menneskerettighedsforpligtelser.

Reformdagsordenen berører kun i nogen grad specifikt ligestilling mellem kønnene og kvinders

rettigheder, selv om den nationale strategiske plan for en forbedring af kvinders stilling dog giver

adgang til at adressere kønsspørgsmål.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Regeringsførelse, kapacitet og partnerskabsstrukturer

Regeringsstrukturen i Myanmar er fortsat stærkt centraliseret med en markant central regeringskontrol

over politikudvikling, offentligt forbrug og den daglige ledelse af den offentlige sektor. På øverste

niveau drives en stor del af reformprocessen af præsidentens seks kontorer. Ministerierne har vidt

forskellig magt lige fra helt små ministerier til de tre magtfulde ministerier (forsvar, indenrigs, og

grænseanliggender), hvor ministrene er udpeget direkte af den øverstkommanderende for militæret og

ikke af præsidenten. På administrativt niveau er den vigtigste regeringsstruktur det såkaldte departement

for generel administration (GAD), som genfindes i statslige, lokale afdelinger i alle stater, regioner, byer

og landsbyer, og som er ansvarlig for at styre landets administrative strukturer. Dette departement hører

under Indenrigsministeriet og er således militært kontrolleret, hvilket har stor betydning for fordelingen

af magten i Myanmar og er med til at sikre, at militæret spiller en fremtrædende rolle på alle niveauer i

landet.

Evnen til at iværksætte og gennemføre reformer er begrænset hos såvel den udøvende, den lovgivende

og den dømmende magt efter årtier med stærkt centraliseret og vilkårligt styre i en kommandoøkonomi,

som fokuserede på at straffe folk, der tænker anderledes og undertrykke selvstændig tænkning. Både

den administrative sektor og uddannelsessektoren har udelukkende fokuseret på at følge militærets

ordrer, og det vil kræve en langvarig indsats og mange ressourcer at skabe det rum for innovation og

den kapacitet, der skal til for at landet kan blive et moderne, demokratisk samfund. Det bliver et vigtigt

indsatsområde for det internationale samfund at bistå regeringen med at prioritere og strukturere

reformer over de næste ti år og støtte opbygning af den nødvendige kapacitet.

Regeringens strategi for økonomiske og sociale reformer, 2012-2015, identificerer vigtige

reformområder på kort til mellemlangt sigt, samtidig med at regeringen færdiggør en 20-årig national

udviklingsplan, som skal sætte den politiske retning frem mod Myanmars ambitiøse mål om at blive en

moderne, udviklet og demokratisk nation i 2030. Strategien identificerer fire politiske prioriteter: a)

industrielle og landbrugsmæssige reformer og udvikling af landdistrikterne; b) øget ressourcedeling

mellem stater og regioner; c) forbedringer inden for uddannelse, sundhed og levestandarder samt d)

bedre statistiske data som grundlag for politiske beslutninger.

Regeringen tog endvidere i 2013 sammen med landets udviklingspartnere initiativ til Nay Pyi Taw-

aftalen om effektivt udviklingssamarbejde med henblik på at etablere nogle grundlæggende principper

for udviklingssamarbejde i Myanmar med afsæt i principperne om bistands- og udviklingseffektivitet.

Danmark har siden aftalens vedtagelse aktivt støttet dens gennemførelse og underliggende

koordinationsstrukturer og har bl.a. deltaget i dialogen om udviklingen af forskellige sektorplaner og

fælles analyser.

Kommercielle perspektiver, handelsrelationer og Danidas erhvervsinstrumenter

Åbningen af økonomien, og USA og EU’s ophævelse af sanktioner, har medført en betydelig

forbedring af forretningsmulighederne i Myanmar og stor interesse fra en lang række internationale

virksomheder i at investere i et asiatisk vækstmarked, som stort set har været lukket i årtier. Denne

voldsomt stigende interesse ses i den markante stigning i tilstrømningen af udenlandske, direkte

investeringer fra omkring USD 300 mio. i 2009-2010 til forventeligt USD 7 mia. i 2014-15, primært

indenfor energisektoren.

Der er dog stadig væsentlige forhindringer, når det drejer sig om at gøre forretning i Myanmar. Landet

ligger således nr. 177 ud af 189 lande på Verdensbankens indeks over landes erhvervsvenlighed, det

såkaldte

Doing Business

indeks. Væsentlige problemer omfatter manglende adgang til finansiering,

udfordringer i forhold til adgang til elektricitet og i adgangen til jord, korruption samt utilstrækkeligt

uddannet arbejdskraft. Mange virksomheder klager også over, at statens bureaukrati er ineffektivt, og at

statens dominans i vigtige sektorer har en skadelig indvirkning på forretningsmiljøet, fordi statslige

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

selskaber altid bliver bedre behandlet end private virksomheder. Mange små og mellemstore

virksomheder i Myanmar anfører også angst for statens indblanding som en væsentlig grund til at

afholde sig fra at registrere deres virksomhed. Regeringen har igangsat en række reformer med henblik

på at forbedre adgangen til finansiering og elektricitet, men den virkelige udfordring i at få denne del af

reformdagsordenen gennemført ligger i at sikre den politiske vilje til at skabe et retfærdigt, velreguleret

og gennemsigtigt forretnings- og investeringsklima. Dette vil kræve etablering af stærke, upartiske og

ikke-korrupte institutioner samt en afvikling af de netværk, som forbindes med den gamle elite,

herunder virksomheder, der er ejet af staten eller militæret.

Handelsrelationerne mellem Danmark og Myanmar er styrket kraftigt i de seneste fem år, om end

udgangspunktet var meget lavt. I øjeblikket har relativt få danske virksomheder etableret sig i Myanmar.

Heraf er Carlsberg og Mærsk de mest prominente. Der er p.t. adskillige danske virksomheder, der er i

gang med at undersøge mulighederne for at udvide deres aktiviteter til Myanmar via datterselskaber

eller fysisk tilstedeværelse i landet. De fleste forretningsmuligheder ligger inden for vedvarende energi,

vand, olie og gas samt i beklædnings-, lægemiddel- og produktionssektoren.

Danmark – Myanmar, handelsrelationer: Import og eksport fra 2010 til 2014

DKK millioner

2010

2011

2012

2013

2014

Import fra Myanmar

Eksport fra Danmark

8,4

4,4

6,7

7,1

8,2

17,5

18,3

13,6

15,1

29,4

Danmark anvender en række erhvervsinstrumenter, hvis formål er at lette samhandlen mellem de to

lande og derved styrke både investeringer og handel for danske virksomheder på globale

udviklingsmarkeder, herunder Myanmar. Disse værktøjer omfatter

Danida Business Explorer,

som

understøtter virksomhedernes indledende undersøgelse af forretningsmuligheder, der kan bidrage til

møde behov i udviklingslandene;

Danida Business Delegations,

som søger at fremme danske

virksomheders eksport, internationalisering og handel med udviklingslande;

Danida Business Finance

samt

Investeringsfonden for Udviklingslande.

De to sidstnævnte instrumenter kan både fremme

privatsektorudvikling i Myanmar ved at skabe jobs, overføre viden og skabe adgang til markeder og

kapital og samtidig hjælpe danske virksomheder med at få fodfæste på et nyt og spirende marked.

4. Tematiske målsætninger og principper for Danmarks engagement

Myanmar står over for en lang række overvældende udviklingsmæssige udfordringer, og det kommer til

at kræve en langsigtet og samlet indsats at få skabt de politiske, sociale og økonomiske forandringer, der

er behov for. Danmark vil samarbejde tæt med Myanmar og landets udviklingspartnere med henblik på

at løse disse udfordringer til gavn for befolkningen i landet.

Danmark har en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling, hvilket betyder, at Danmark hele tiden

vil arbejde med menneskerettighedsprincipperne om ikke-diskrimination, offentlig deltagelse,

gennemsigtighed og ansvarlighed på alle områder af udviklingssamarbejdet med Myanmar.

I overensstemmelse med de internationale principper for udviklingseffektivitet, herunder nationalt

ejerskab, fokus på resultater og stærke partnerskaber mellem alle aktører samt gennemsigtighed, vil man

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

fra dansk side søge at tilpasse sig de nationale rammer og koordinationsstrukturer for udviklings-

samarbejdet, når dette er muligt.

På baggrund af den seneste positive udvikling i Myanmar vil Danmark arbejde tættere sammen med

Myanmars regering med henblik på at bistå med institutionaliseringen af de reformer, der allerede er

undervejs, og bistå i den fortsatte reformproces mod demokratisering og respekt for

menneskerettighederne. Modaliteterne for det danske udviklingssamarbejde med Myanmar afhænger af,

at denne reformproces fortsættes, men det er samtidig klart, at gennemførelsen af visse af de allerede

iværksatte reformer bliver en udfordring og kommer til at kræve en stor indsats på alle niveauer af det

offentlige system.

Danmark vil fortsat samarbejde tæt med alle relevante interessenter i det omfang, de er klar til at

bidrage positivt til fortsatte reformer. Disse interessenter omfatter Myanmars regering, parlamentet,

civilsamfundet, den private sektor og andre udviklingspartnere.

Danmark vil også indgå i donorharmonisering, hvor dette er muligt, herunder i multidonortrustfonde,

fremme af fællesprogrammering inden for EU og en række andre finansieringsmekanismer. Danmark

vil sammen med andre udviklingspartnere analysere mulighederne for at kanalisere udviklingsbistanden

direkte gennem de statslige systemer og gradvist overgå hertil, når de nødvendige systemer er på plads

og statens evne til at modtage og forvalte sådanne midler er tilstrækkelig.

Disse principper og initiativer vil bidrage til at skabe og fastholde en høj grad af nationalt ejerskab og

samtidig mindske byrden ved donorkoordination indenfor nationale systemer. Da Myanmar stadig

befinder sig i den spæde begyndelse af en omfattende overgangsproces, er det vigtigt med en vis

fleksibilitet, både hvad angår modaliteter og partnere. Tilrettelæggelsen af den danske udviklingsindsats

skal derfor tage højde for udviklingen på både det politiske område, freds- og sikkerhedsområdet samt

for de nye muligheder, der måtte opstå undervejs.

Inden for disse rammer vil Danmark fokusere på tre tematiske målsætninger:

1) Fremme af fred, demokratisering, menneskerettigheder og reformer

2) Forbedret adgang til og øget kvalitet i grundskoleuddannelsen

3) Styrket inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, herunder forbedrede levevilkår for

marginaliserede og etniske befolkningsgrupper

Danmark har i mange år støttet sundhedssektoren i Myanmar med det formål at opfylde de tre 2015-

mål inden for sundhed. Militærregimet har forsømt og underfinansieret dette område i årtier, og

størstedelen af befolkningen har ikke ordentlig adgang til basale sundhedsydelser. Den internationale

støtte til denne sektor er dog steget massivt i løbet af de seneste år, og for at fokusere den danske

indsats ventes det ikke, at man fra dansk side vil fortsætte med at støtte sundhed under det nye

landeprogram for Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar.

Danmark har også støttet medieudvikling, fordi professionelle og uafhængige medier er afgørende i

arbejdet for at fremme demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder. Da der allerede er omfattende

international støtte til mediesektoren, forudses ikke yderligere dansk støtte til dette område. For at

fokusere landeprogrammet vil støtte til civilsamfundet og dets organisationer blive integreret i de

prioriterede indsatsområder, hvor dette er relevant.

De tematiske målsætninger har tæt forbindelse til det humanitære arbejde, som Danmark har støttet i

mange år, da de sætter ind over for de underliggende årsager til landets mange kriser og kan bidrage til

at skabe basis for varig fred med respekt for menneskerettighederne og retssikkerhed. De understøtter

også direkte meget af det arbejde, danske civilsamfundsorganisationer udfører i Myanmar. I Rakhine-

staten vil man fra dansk side overveje muligheden for at tage initiativ til et samarbejde med flere

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

interessenter med det formål at skabe bæredygtige løsninger på krisen med internt fordrevne samt tage

hånd om nogle af de underliggende årsager hertil.

I forhold til Danmarks kommercielle interesser vil en øget, bredt funderet økonomisk vækst skabe flere

muligheder for danske investeringer og dansk eksport af varer og tjenesteydelser, samt udsigt til mere

eksport for Myanmars egne virksomheder. Åbningen af økonomien og øget respekt for internationale

arbejdsmiljøstandarder og -praksis vil bidrage til at gøre Myanmar til et mere attraktivt land for danske

virksomheder at investere i og dermed til at skabe flere anstændige arbejdspladser i landet.

Tematisk målsætning 1: Fremme af fred, demokratisering, menneskerettigheder og

reformer

En fortsættelse af fredsprocessen er helt grundlæggende for Myanmars langsigtede udviklingsmulighe-

der, og udfaldet af denne proces er tæt forbundet med andre udviklingsmålsætninger om

demokratisering, god regeringsførelse, fremme af menneskerettighederne og øget kapacitet i staten til

levering af offentlige ydelser. Disse processer og reformområder vil være af afgørende betydning for

muligheden for at forbedre sikkerhedssituationen for befolkningen og bidrage til at bygge fundamentet

for et mere decentraliseret samfund med mennesket i centrum og med respekt for alle

befolkningsgruppers rettigheder.

Under denne tematiske målsætning forventer Danmark at støtte følgende områder:

Fredsprocessen:

I takt med at fredsbestræbelserne udfoldes, vil der være behov for fælles, identificeret

og fleksibel støtte til processen og til fredsopbygningsbehovet i de konfliktramte områder samt senere

til nødhjælp, retsopgør, rehabilitering og demobilisering. Dette kan bidrage til at konsolidere freden og

forhindre genopblussen af vold under Myanmars overgang til varig fred. En vellykket fredsproces er

også en forudsætning for demokratisering, god regeringsførelse og beskyttelse af

menneskerettighederne i de aktuelle konfliktramte områder.

Reform af den offentlige finansforvaltning og den offentlige administration:

Danmark har ydet

finansiel støtte til en modernisering af forvaltningen af de offentlige finanser og til reform af den

offentlige administration på grundlag af regeringens reformplaner. Formålet er at forbedre

myndighedernes muligheder for at levere ydelser på en effektiv og gennemsigtig måde i

overensstemmelse med borgernes behov, samt forbedre skattegrundlaget. Danmark planlægger at

udvide støtten til disse reformområder, da de vil være afgørende for Myanmars fortsatte udvikling i de

kommende fem til ti år, ikke mindst i de sociale sektorer, som har hårdt brug for en mere effektiv

levering af serviceydelser samt langt større fiskal og politisk decentralisering.

Retssystemet og retslige reformer:

Komparative vurderinger placerer Myanmar blandt de lande i

verden, som har den dårligste retssikkerhed. Som et led i en langsigtet reform af retsvæsnet er det især

vigtigt at forbedre den juridiske universitetsuddannelse og styrke befolkningens adgang til retssystemet.

Internationale erfaringer viser, at initiativer, der involverer adgang til retssystemet via juridisk bistand og

rådgivning, har kunnet bistå fattige og marginaliserede i at opnå adgang til en retfærdig løsning af

tvister, håndtering af klager og sikring af deres rettigheder. Det er endvidere afgørende, at der skabes

uafhængige og funktionelle domstole, der er i stand til at sikre befolkningens retssikkerhed og juridisk

oprejsning efter menneskerettighedskrænkelser, og som samtidig kan beskytte marginaliserede samfund.

Det planlægges at støtte Myanmar på dette område.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Tematisk målsætning 2: Forbedret adgang til og øget kvalitet i grundskoleuddannelsen

En reform af uddannelsessystemet er en af regeringens hovedprioriteter, og man har for nylig øget

budgettet til uddannelsesområdet væsentligt. Uddannelsessektoren er dog stadig massivt underfinansie-

ret, og der er et stort behov for en bedre uddannelsespolitik, så man kan skabe en arbejdsstyrke, der er i

stand til at understøtte Myanmars udviklingsdagsorden, og samtidig bekæmpe fattigdom. Der er

desuden langt større risiko for, at børn fra fattige og etniske minoritetssamfund samt fra

landdistrikterne ikke kommer i skole, og de, som kommer i skole, klarer sig meget dårligere til de

afsluttende eksaminer og går gennemsnitligt færre år i skole end resten af befolkningen.

Under denne tematiske målsætning forventer Danmark at støtte følgende område:

Grundskoleuddannelse:

Uddannelsessystemet har i høj grad været forsømt i de seneste årtier, og der

er nu et akut behov for at adressere dette efterslæb, så der kan skabes et godt fundament for

udviklingen i Myanmar. Der er et helt fundamentalt behov for at forbedre kvaliteten af

grundskoleuddannelse i form af bedre uddannelse og ansættelse af flere lærere, en modernisering af

pensum på alle niveauer, etablering af bedre faciliteter og en begrænsning af kontante udgifter til

privatundervisning og skrivematerialer. Sidstnævnte er noget, der stadig afholder mange marginaliserede

og fattige fra at komme i skole. Det er samtidig vigtigt, at stater og regioner får mere selvstændighed på

uddannelsesområdet i konfliktramte områder med etniske minoriteter. Det kan bidrage til

fredsprocessen ved at adressere nogle af de problemer, som de etniske grupper længe har haft i forhold

til staten. Uddannelse i områder med etniske minoriteter er et ømtåleligt emne, og det vil givetvis i et

stykke tid endnu være nødvendigt at støtte et tosporet system med både statslige og ikke-statslige skoler

i de områder, hvor der stadig er ringe tiltro og kapacitet til statslig uddannelse, og hvor de forskellige

interessenters legitimitet stadig er omstridt.

Tematisk målsætning 3: Styrket inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst

Danmark anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling for at bidrage til at skabe inklusiv

og bæredygtig økonomisk vækst og adressere de underliggende årsager til fattigdom og udelukkelse.

Når væksten er bæredygtig, bygger den på en afbalanceret økonomisk, social og miljømæssig udvikling,

der sikrer befolkningens rettigheder og fremmer lighed, herunder adgang til anstændigt arbejde,

uddannelse, sundhed og social beskyttelse. Ved at fremme samtlige menneskerettigheder sammen med

inklusive økonomiske vækstinitiativer støtter Danmark befolkningens evne til at skabe forandringer for

sig selv og lokalsamfundet.

Under denne tematiske målsætning forventer Danmark at støtte følgende områder:

Kystfiskeri:

For at fremme inklusiv grøn vækst vil Danmark støtte fiskerisektoren for at fremme en

mere bæredygtig, deltagerorienteret og ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne inden for kyst- og

havfiskeri. Dette mål skal fremmes gennem et tæt samarbejde med Myanmars myndigheder om en mere

hensigtsmæssig lovgivning og regulering i sektoren, der medvirke til et skifte fra en ubæredygtig og

vækstorienteret ressourceudnyttelse til en bæredygtig, langsigtet ressourceudvikling til fordel for de

fattige. Udover et omfattende samarbejde med lokale småfiskere og deres respektive organisationer er

det planen at udvikle modeller for fælles-forvaltning af fiskeressourcerne sammen med de lokale

myndigheder og andre interessenter med henblik på at udnytte disse ressourcer på en bæredygtig og

ansvarlig måde.

Fiskerisektoren vil være et særligt vigtigt indsatsområde, da det er den næstestørste bidragyder til be-

skæftigelsesmuligheder og indkomst i primærsektoren efter landbrug. Fiskerisektoren skaber således

beskæftigelse til omkring 3 millioner mennesker. Småfiskere og ikke-industrielle fiskere og deres familier er

blandt landets fattigste og mest udsatte grupper, og denne sektor rummer beskæftigelsesmuligheder både

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

for kvinder og i mange områder med etniske minoriteter, som begge er vigtige målgrupper for Danmarks

udviklingssamarbejde.

Fiskerisektoren oplever dog i øjeblikket et stærkt stigende pres fra overfiskeri, primært fra store

fiskerifartøjer, hvilket kan medføre et fuldstændigt kollaps af det kystnære økosystem og dermed

udgøre en trussel mod levebrødet for de millioner af mennesker, der er enten direkte eller indirekte

afhængige af denne sektor.

Støtte til mikro-, små og mellemstore virksomheder:

Statskontrollerede konglomerater har længe

domineret den private sektor i Myanmar, og det har begrænset udviklingen af mindre virksomheder, der

kan skabe beskæftigelse, innovation og sikre en mere bredt funderet økonomisk udvikling. Der er

således behov for initiativer i den private sektor, der støtter mikro-, små og mellemstore virksomheder

for at fremme en inklusiv og bredt funderet økonomisk vækst på en økonomisk og miljømæssig

ansvarlig måde, herunder fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og -standarder. Derfor

planlægge støtte til udviklingen af en dynamisk og innovativ sektor for mikro-, små og mellemstore

virksomheder, herunder opbygning af kapacitet til at samle data, der kan skabe det nødvendige grundlag

for politikudvikling i denne sektor.

Yderligere aktiviteter

Udover landeprogrammets tre tematiske områder vil følgende indsatsområder indgå i det danske

engagement i Myanmar:

Arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmiljøeftersyn:

Myanmar har stærkt forældede arbejdsmarkedslove

og -politikker, som underminerer skabelsen af anstændigt arbejde og fremme af menneskerettigheder.

Indtil for nylig har det været forbudt at organisere sig, inspektion på fabrikker finder stort set aldrig

sted, og der er stadig store problemer i forhold til tvangsarbejde og børnearbejde.

Danmark er en del af det såkaldte

Initiativ til Fremme af Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder og Indsatser i

Myanmar,

sammen med regeringen og en række andre udviklingspartnere. Formålet med initiativet er at

forbedre Myanmars forvaltning af arbejdsmarkedsspørgsmål og skabe stærkere bånd mellem

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, civilsamfundet og regeringen. Som en del af dette initiativ

udvikles et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet i Danmark og Myanmars Arbejdsministerie

vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. En vækstrådgiver på ambassaden får ansvaret for dette direkte

samarbejde samt for de danske bidrag til arbejdsmarkedsudviklingen.

Højere uddannelse og forskning:

Universiteterne har været tvunget til at lukke under militærregimet

på grund af de studerendes rolle i oprøret mod regimet og frygt for selvstændig tænkning. Derfor er det

tidligere så veludviklede højere uddannelsessystem nu meget svagt og har begrænset international

eksponering. Fra dansk side er der iværksat et fælles bachelorprogram mellem Niels Brock Copenhagen

Business College og Yangon University of Economics, som vil blive fortsat. En række danske

forskningsinstitutioner støttes også i deres forskning i Myanmar. Endvidere vil man fra dansk side søge

at yde legater til og stille uddannelse til rådighed for partnere i Myanmar, der er involveret i

danskstøttede aktiviteter.

5. Måling af resultater og risikostyring

Inden for hvert af de tematiske områder vil der blive identificeret en række indikatorer med henblik på

nøje at kunne følge resultater og fremskidt mod de opstillede målsætninger for de danske indsatser.

Disse indikatorer vil i størst muligt omfang være baseret på eksisterende indikatorer, som allerede

bruges af andre udviklingspartnere og Myanmars regering. Alle danske indsatser vil basere sig på en

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

forandringsteori, der beskriver de udviklingsmålsætninger, der søges realiseret med det danske bidrag,

herunder en klar ramme for måling af resultater. Resultaterne af den danske støtte vil blive registreret

løbende, bl.a. for at styrke grundlaget for senere at kunne evaluere landepolitikken.

Der vil blive udarbejdet en risiko matrice, som vil forholde sig til de forskellige udviklingsscenarier for

landet således at man løbende kan vurdere de risici og forudsætninger, der ligger til grund for

landeprogrammets forandringsteori. Det vil lette eventuelle tilpasninger af programmet for så vidt angår

indsatser eller modaliteter.

BILAG 1: Nøgletal

Økonomiske nøgletal

Areal

Befolkning

BNI pr. indbygger

Årlig økonomisk vækst (BNP)

Vækst i BNI pr. indbygger

“Ease of doing business” indeks

Økonomiske sektorer (andel af BNP)

Landbrug, værditilvækst

Industrien, værditilvækst

Fremstilling, værditilvækst

Servicesektoren osv., værditilvækst

Andre sektorer

Offentlige udgifter

Skatteindtægter

Udviklingsbistand pr. indbygger

Netto officiel udviklingsbistand

Samlet gældsbetjening

Sociale nøgletal

Befolkningstilvækst

Forventet levealder, mænd

Forventet levealder, kvinder

Spædbørnsdødelighed (antal dødsfald pr.

1.000 levendefødte det første år)

Andel af befolkningen med rimelig adgang til

tilstrækkelig mængde vand fra forbedrede

vandressourcer

Andel af multidimensionale fattige uden

adgang til rent drikkevand

Kilde *

WDI

2013

HDR

WDI

Kilde

WDI

2011

HDR

År

2011

2012

2004

Manglende

data

2004

2011

Manglende

data

2010

År

2012

2011

2010

2000

Værdi

653.290

52,8

1.817

Enhed

mio.

2005 PPP USD

13,6 %

Manglende Placering

data

3,6

3,3

Manglende

data

7,1

Værdi

0,8

% af BNP

USD

% af BNI

af eksport af varer,

serviceydelser og

primær indkomst

Enhed

År

dødsfald pr. 1.000

levendefødte

83 %

25,2

NB. Industrien svarer til FN’s ISIC klassifikation for økonomiske aktiviteter 10-45 og omfatter dermed også

værditilvækst i fremstillingssektoren (ISIC klassifikation 15-37).

31,8 % af befolkningen i Myanmar skønnes at leve i multidimensional fattigdom (2011

HDR).

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Andel af børn under fem år, der ved

mistanke om lungebetændelse tilses af

sundhedspersonale

Fødsler med assistance fra uddannet

sundhedspersonale

Antal læger (pr. 1.000 indbyggere)

Andel hiv-smittede blandt 15-49 årige

Voksne, der kan læse og skrive (over 15 år)

Mænd, der kan læse og skrive (over 15 år)

Kvinder, der kan læse og skrive (over 15 år)

Indskrivningsrate i grundskolen

Indskrivningsrate for drenge i grundskolen

Indskrivningsrate for piger i grundskolen

Sociale sektorer

Uddannelse

Sundhed

Offentlige udgifter til militæret (% af BNP)

Indkomstfordeling

Rigeste 10 % af befolkningen

Fattigste 10 % af befolkningen

Miljørelaterede nøgletal

Beskyttede land- og vandområder

CO2-emissioner pr. indbygger

Forbrug af ozonnedbrydende CFC-gasser

Nøgletal for menneskerettigheder

Ratificering af vigtigste internationale

menneskerettighedsinstrumenter

Overholdelse af vigtigste internationale

menneskerettighedsinstrumenter

WDI

SIPRI

WDI

Kilde

WDI

Kilde

UNTC

2012

2010

2011

2010

2001

2011

2012

Manglende

data

Manglende

data

År

2010

2009

2005

År

69 %

71 % af alle fødsler

0,5 læger pr. 1.000

indbyggere

0,6 %

92 %

95 %

90 %

126 %

18,1

% af offentlige

udgifter

1,3

% af offentlige

udgifter

4,2 % af BNP

Manglende

data

Manglende

data

Værdi

5,2

0,2

14,8

Værdi

1 ratificering

4 tiltrædelser

Enhed

% af samlet

landområde

Metriske tons

ODP metriske tons

Enhed

nr.

SIPRI: Stockholm International Peace Research Institute, website:

www.sipri.org

UN: UN-data, website:

www.data.un.org

UNTC: United Nations Treaty Collection, website:

www.treaties.un.org

WDI: World Development Indicators, website

www.data.worldbank.org

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Bilag 1.1: Oversigt over internationale menneskerettighedsinstrumenter (fed skrift: ratificeret af

Myanmar,

kursiv: tiltrådt af Myanmar)

10.

11.

12.

13.

Konvention om forebyggelse og straf for folkedrab

International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination

International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

International konvention om civile og politiske rettigheder

Konvention om ophævelse af forældelsesfrister for krigsforbrydelser og forbrydelser mod

menneskeheden

International konvention om afskaffelse og straf af forbrydelsen apartheid

Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

Konvention mod tortur og anden grusom umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf

International konvention mod apartheid i idræt

Konvention om barnets rettigheder

International konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder

Konvention om rettigheder for personer med handicap

International konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

BILAG 2: Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar fordelt på tematiske områder

Danmark har ydet støtte til en bred vifte af udviklingsindsatser i Myanmar og langs den thailandske

grænse. Det danske udviklingssamarbejde med Myanmar har fokus på fem områder: 1) demokrati,

menneskerettigheder og god regeringsførelse, 2) sundhed, 3) levevilkår og fødevaresikkerhed, 4)

uddannelse og 5) humanitær bistand. Udviklingssamarbejdet med Myanmar baserer sig dels på støtte til

store multidonorfonde og bilaterale aftaler med FN-organisationer, dels til internationale og lokale

NGO’er.

Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse

Danmark støtter initiativer til fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder i

Myanmar. Initiativerne omfatter kapacitetsopbygning og støtte til civilsamfundet og pressen, fremme

af basale rettigheder og demokrati og etablering af en fri og uafhængig presse. Danmark støtter også

afholdelsen af frie og demokratiske valg samt bestræbelserne for fred og national forsoning i landet.

Partnerne tæller bl.a. ActionAid, International Media Support, Pyoe Pin, Building Markets,

International Labour Organisation (ILO), Myanmar Center for Responsible Business (MCRB),

International Commission of Jurists osv. Danmark har bidraget med 23 mio. kr. til FN’s

Udviklingsprograms landeprogram, der tager sigte på at støtte landets regering med

demokratiseringsprocessen og fattigdomsbekæmpelse. Inden for god regeringsførelse støtter Danmark

Myanmars Multi Donor Partnership Trust Fund med 30 mio. kr. Fonden administreres af

Verdensbanken. Det danske bidrag er øremærket modernisering af styringen af de offentlige finanser

og en reform af den offentlige administration. Disse indsatser sigter mod en mere effektiv, ansvarlig og

lydhør levering af offentlige serviceydelser til landets befolkning.

Sundhed

Med en meget lav offentlig finansiering af sundhedssystemet på 1,8 pct. af BNP i 2012 har Myanmar

været afhængig af støtte fra internationale donorer. Danmark har siden 2009 bidraget til den såkaldte

Three Diseases Fund (3DF) med ca. 6 mio. kr. Fonden er en multidonorfond, der havde til formål at

bekæmpe hiv/aids, tuberkulose og malaria i Myanmar. Da den Globale Fond for bekæmpelse af AIDS,

Tuberkulose og Malaria genoptog sit arbejde i Myanmar og videreførte størstedelen af aktiviteterne fra

3DF, oprettede landets udviklingspartnere i 2012 en ny multidonorfond på sundhedsområdet, der

afløser 3DF: Three Millennium Development Goal Fund (3MDG). Danmark støtter fonden med 55

mio. kr. Den nye fond tager navnlig sigte på at forbedre adgangen til sundhedsydelser for mødre,

spædbørn og børn og reducere byrden ved smitsomme sygdomme. Danmark støtter endvidere visse

internationale civilsamfundsorganisationer i sundhedssektoren som eksempelvis Medical Emergency

Relief International og Populations Service International, hvis aktiviteter støtter og supplerer

aktiviteterne i 3MDG.

Uddannelse

Myanmars offentlige investeringer i uddannelsessystemet har været og er stadig meget lave og står kun

for ca. 2 pct. af BNP. Under halvdelen af landets børn fuldfører i øjeblikket en grundskoleuddannelse.

Faktorer som eksempelvis fattigdom, manglende infrastruktur, utilstrækkelig ernæring og sundhed,

migration, forældrenes lave uddannelsesniveau samt krav om, at børn skal arbejde for at bidrage til

familiens indkomst, gør det vanskeligt for børn at gennemføre en grundskoleuddannelse, særligt i

områder med mange etniske minoriteter. Danmark har siden 2006 støttet uddannelse via en

multidonorfond for uddannelse administreret af UNICEF. Fonden søger at forbedre adgangen til og

give alle børn en grundskoleuddannelse samt forbedre kvaliteten af undervisningen. Danmark har

støtter anden fase af programmet med 45 mio. kr. Fonden dækker fire områder: udvidelse af det

nuværende førskoleundervisningsprogram, forbedring af kvaliteten af undervisningen i grundskolen,

bedre planlægning, forvaltning, overvågning og evaluering i grundskolen samt alternative

uddannelsesmuligheder for børn, der har været nødt til at gå ud af skolen. Danmark støtter desuden

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

Myanmars Education Consortium (MEC) med 5 mio. kr. Formålet med MEC er navnlig at støtte

kapacitetsopbygning af supplerende ikke-statslige uddannelsessystemer, herunder lokalsamfunds- og

skolebaseret førskoleudvikling og uformelle uddannelsesprogrammer for udsatte børn og unge, der

ikke går i statslige skoler.

Levevilkår og fødevaresikkerhed

Efter cyklonen Nargis ramte Myanmar oprettede FN-organisationen UNOPS i 2009 fonden

Livelihoods and Food Security Trust Fund (LIFT), der sigter mod at forbedre fødevaresikkerhed og

bæredygtige levevilkår for befolkningen i de berørte områder. Programperioden er efter en succesrig

indledende fase blevet forlænget til 2018 for at styrke fødevaresikkerheden og øge indkomstgrundlaget

for to millioner støttemodtagere landet over. Strategien for at nå programmets mål er at øge

landbrugsproduktionen og -indkomsten og støtte husholdninger uden for landbruget. Der lægges også

vægt på støtte til kapacitetsopbygning af lokale partnere og bæredygtig naturressourceforvaltning samt

miljøgenopretning. LIFT vil også søge at introducere sociale beskyttelsesforanstaltninger for kronisk

fattige husholdninger ved at forbedre fødevaresikkerheden og øge indkomstgrundlaget for to millioner

støttemodtagere. Danmark gik med i LIFT i 2010 og har i alt bidraget med 55 mio. kr. til fonden.

Danmark samarbejder endvidere med en række civilsamfundsorganisationer som eksempelvis Group

For Research and Technology Exchanges (GRET), Action Contre La Faim (ACF) og Solidarites

International med henblik på at forbedre levevilkårene for befolkningen i Myanmar, særligt i

marginaliserede og etniske områder.

Humanitær bistand

Danmark har siden 1990’erne ydet humanitær bistand til flygtninge i lejre i Thailand på grænsen til

Myanmar og til internt fordrevne gennem danske civilsamfundsorganisationer og FN’s

Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR. Danmark vil fortsat yde humanitær bistand til flygtninge og

internt fordrevne navnlig med henblik på at forberede en sikker og frivillig tilbagevenden for dem.

Den humanitære bistand til Myanmar har fokus på støtte til lokalsamfund og internt fordrevne i

konfliktområder som Kachin-, Rakhine- og Kayin- staterne samt til internt fordrevne og flygtninge, der

lever langs den thailandske grænse til Myanmar. De nuværende aktiviteter omfatter husly og

beskyttelse, undervisning i minefare og støtte til beskyttelse og fremme af levevilkår rettet mod internt

fordrevne, flygtninge og lokalsamfund i konfliktramte områder, herunder nuværende og kommende

modtagelsescentre for tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. Danmark har bevilget mere

end 100 mio. kr. i humanitær bistand til Myanmar i perioden 2010-2014 gennem forskellige

civilsamfunds- og FN-organisationer.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Myanmar

BILAG 3: Fremskridt for 2015-målene i Myanmar

MÅL

MÅL 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult

1A. Halvere andelen af befolkningen, hvis

indkomst er mindre end 1 dollar om dagen

1B. Opnå fuld og produktiv beskæftigelse og

anstændigt arbejde for alle

1C. Halvere andelen af befolkningen, der lider af

sult

MÅL 2: Opnå grundskoleuddannelse for alle

Sikre at både drenge- og pigebørn fuldfører en

grundskoleuddannelse

Opfyldes 2015-målene?

Opfyldt

Sandsynligt

Potentielt

sandsynligt

Usandsynligt

Manglende

data

MÅL 3: Fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders rettigheder

Udrydde ulighederne mellem kønnene i

grundskolen og på ungdomsuddannelserne inden

2005, og på alle uddannelsesniveauer inden 2015

MÅL 4: Reducere børnedødelighed

Reducere dødeligheden blandt børn under fem år

med to tredjedele

MÅL 5: Forbedre gravide og fødende kvinders sundhed

5A. Reducere dødeligheden blandt gravide og

fødende med tre fjerdedele

5B. Opnå adgang til reproduktiv sundhed for alle

MÅL 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

6A. Bremse og reducere udbredelsen af hiv/aids

6B. Opnå universel adgang til behandling af

hiv/aids for alle, der har behov for det

6C. Bremse og reducere udbredelsen af malaria og

andre alvorlige sygdomme

MÅL 7: Sikre et bæredygtigt miljø

7A. Klimaforandringer

7B1. Reducere skovtab

7B2. Reducere tab af biodiversitet

7C1. Halvere andelen af befolkningen uden

bæredygtig adgang til rent drikkevand

7C2. Halvere andelen af befolkningen uden

bæredygtig adgang til ordentlige sanitære forhold

7D. Opnå fremgang i levevilkårene for folk, der

lever i slumområder