URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 3
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-28662

Den 2. oktober 2015

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

SAMLENOTAT

1. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020 ...................................................................2

2. Humanitære anliggender: Forberedelse af Det Humanitære Verdenstopmøde .........................5

3. Pigers og kvinders rettigheder og ligestilling ..............................................................................8

4. Migration, flygtninge og udvikling ............................................................................................ 10

5. Opfølgning på 2030 dagsordenen mellem Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) og Rådet

(miljø) ............................................................................................................................................. 14

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

1. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020

KOM-dokument foreligger ikke.

Enslydende med samlenotat som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2015 forud for råds-

møde (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes der at være en første orientering og drøftelse af EU’s

samarbejde med de såkaldte AVS-lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, når den nugældende aftale - Coto-

nou-aftalen - udløber i 2020. Der lægges op til en bred offentlig debat om det fremtidige samarbejde, ligesom

Kommissionen i begyndelsen af 2016 vil præsentere en evaluering af det hidtidige samarbejde og senere på året et

forhandlingsoplæg til brug for de kommende forhandlinger med AVS-landene.

2. Baggrund

EU’s samarbejde med de såkaldte AVS-landene daterer sig tilbage til umiddelbart efter oprettel-

sen af det Europæiske Fællesskab og har før Cotonou-aftalen været forankret i Yaoundé - og

Lomé aftalerne.

I starten var samarbejdet primært fokuseret på handel og udvikling, men har løbende udviklet

sig, således at det i dag indbefatter en bred vifte af aktiviteter, herunder på migrationsområdet.

Cotonou-aftalen, der blev underskrevet den 23. juni 2000, har overordnet tre dimensioner – én

for det politiske samarbejde, én for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde og én for

udviklingssamarbejdet. Samarbejdet under Cotonou-aftalen er retsligt bindende med fælles insti-

tutioner og et fælles grundlag for dialog med de enkelte medlemslande. Gruppen af AVS-lande

består i dag af 79 lande og udgør sammen med EU’s 28 medlemslande tilsammen over halvdelen

af medlemmerne af FN.

Cotonou-aftalens politiske dimension udmøntes gennem en stående bred politisk dialog om bl.a.

menneskerettigheder, demokratiske principper og god regeringsførelse (artikel 8). Dialogen fin-

der sted både på nationalt og regionalt niveau samt igennem de fælles AVS-EU-institutioner. I

tilfælde af misligholdelse af Cotonou-aftalens væsentlige elementer, særligt i forhold til demokrati

og menneskerettigheder, kan der indledes konsultationsprocedure, og i fravær af en acceptabel

løsning kan der træffes beslutning om passende foranstaltninger, herunder i sidste instans su-

spension af aftalen (artikel 96).

Inden for rammerne af Cotonou-aftalen har man for så vidt angår det økonomiske og handels-

mæssige samarbejde forhandlet de såkaldte Economic Partnership Agreements (EPAer). Der er i

2014 sket fremskridt i EPA-forhandlingerne, idet EU bl.a. har færdigforhandlet aftaler med lan-

dene i Vestafrika og det sydlige Afrika. De facto har indgåelsen af en række EPAer, der er WTO-

kompatible, over en årrække erstattet det bilaterale EU-AVS handelsregime, som i praksis gav

unilaterale handelspræferencer til AVS-landene.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

Udviklingssamarbejdet er primært forankret i den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der finan-

sieres med bidrag fra medlemslandene udenfor EU’s ordinære budget efter en fast fordelingsnøg-

le, der er søgt tilnærmet medlemslandenes relative bidragsandele i forhold til EU’s ordinære bud-

get. Den nugældende 11. EUF er på godt 30 mia. EUR og udgør den flerårige finansielle ramme

frem til udgangen af 2020. Danmarks bidragsandel var i 2014 på 486 mio. kr.

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste vil forud for udenrigsministermødet præsentere

et konsultationspapir, som sammen med en række spørgsmål skal danne grundlag for en offentlig

høringsproces om samarbejdet med AVS-landene. Efter afslutning af høringsprocessen forventes

Kommissionen at fremlægge et arbejdspapir i begyndelsen af 2016 med en evaluering af samar-

bejdet med AVS-landene under Cotonou-aftalen, og senere vil et egentligt forhandlingsoplæg til

brug for forhandlingerne med AVS-landene blive præsenteret.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen ud over en generel orientering vil benytte anledningen til at

sikre sig Rådets opbakning til det skitserede forløb frem mod forhandlingerne med AVS-landene

om det fremtidige samarbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Forhandlingerne om

det fremtidige samarbejde forventes imidlertid på sigt at medføre konkrete initiativer vedrørende

blandt andet brug af ressourcer og finansiering. Sådanne initiativer kan få statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til

sådanne initiativer i forbindelse med behandlingen af eventuelle kommende forslag i opfølgning

på forhandlingerne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt medlemslandene om behovet for at sikre en grundig forberedelse

af de kommende forhandlinger med AVS landene om samarbejdet efter 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser den grundige forberedelse af forhandlingerne med AVS-landene velkommen,

og støtter, at der i den forestående proces bl.a. ses nærmere på, om den politiske dimension har

bidraget meningsfuldt til forbedringer inden for bl.a. menneskerettigheder, demokratiske prin-

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

cipper og god regeringsførelse, ligesom det er vigtigt, at der bliver set på hvordan samarbejdet på

migrationsområdet har fungeret. Regeringen støtter, at det økonomiske og handelsmæssige sam-

arbejde indgår i det fremtidige samarbejde, og at EU fortsætter forhandlingerne af udviklingsven-

lige og WTO-kompatible EPA’er, der tjener udviklingslandenes interesser. Selvom samarbejdet

primært er rettet mod lavindkomstlande, er der stadig store udviklingsmæssige og økonomiske

forskelle landene imellem. Desuden står verden i dag overfor en række nye udfordringer, der

kræver nye løsninger. Det er i den sammenhæng vigtigt for regeringen, at det fremtidige samar-

bejde tager afsæt i 2030-dagsordenen og de nye verdensmål.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

2. Humanitære anliggender: Forberedelse af Det Humanitære Verdenstopmøde

KOM (2015) 0419

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes at drøfte forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde og

EU’s indspil hertil. Det Humanitære Verdenstopmødet forventes at skulle adressere det aktuelle massive pres på

det internationale humanitære system og anvise nye veje. Topmødet kan ventes at berøre de voksende humanitære

behov, der skyldes de mange kriser, hvor der ikke er fundet politiske løsninger. Derudover ventes det, at topmødet

vil adressere bl.a. flygtninge- og migrationsstrømme mod Europa. For EU vil det være relevant at se på samspillet

af EU’s instrumenter ift. humanitære, udviklings- og kriseindsatser, specielt i forhold til håndteringen af langvari-

ge fordrivelseskriser.

2. Baggrund

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes d. 26. oktober 2015 at have en orienterende

debat om forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde, World Humanitarian Summit.

På initiativ fra FN-generalsekretær Ban Ki-moon afholdes d. 23.-24. maj 2016 i Istanbul et hu-

manitært verdenstopmøde, World Humanitarian Summit. På topmødet vil FN og dets medlems-

stater, repræsenteret af stats- og regeringscheferne, samt de humanitære organisationer skulle

håndtere det aktuelle massive pres på det internationale humanitære system og anvise nye veje.

Topmødet kan ventes at adressere flygtninge- og migrationskrisen. FN-generalsekretæren har

nedsat et Højniveaupanel for humanitær finansiering, der skal give anbefalinger om, hvorledes de

humanitære indsatser skal finansieres. I perioden 2004-2015 er FN’s nødhjælpsappeller, der indi-

kerer behovet for humanitær finansiering, vokset med 600 pct. 80 pct. af den internationale hu-

manitære finansiering bruges til nødhjælpsindsatser i krige og væbnede konflikter.

Under ledelse af FN er der gennemført en bred konsultationsproces med FN’s medlemslande,

humanitære organisationer, civilsamfund m.v., der afsluttes med globale konsultationer d. 14.-16.

oktober 2015 i Genève. Der er ikke forudset en egentlig mellemstatslig forhandlingsproces for-

ud for topmødet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende fase af topmøde-forberedelsen

kan komme til at involvere forhandlinger af topmødeerklæring eller handlingsplan, som stats- og

regeringscheferne vil kunne endossere.

Kommissionen fremlagde den 2. september 2015 en meddelelse, der bygger på ”European Con-

sensus on Humanitarian Aid” og præsenterer EU’s vision for humanitære indsatser og foreslår

anbefalinger, der vil kunne endosseres af topmødet. EU og dets medlemsstater er donorer til

international humanitær bistand og vil kunne medvirke til topmødets succes.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en formel dagsorden for rådsmødet (udenrigsanlig-

gender – udvikling). Ministrenes drøftelse forventes at fokusere på, hvordan EU gennem sin po-

litik for det humanitære og udviklingspolitiske område kan bidrage til at fremme dagsordenen for

topmødet. Rådet ventes at drøfte forberedelsen af Det Humantære Verdenstopmøde i lyset af

udkommet af Global Consultation i Genève d. 14.-16. oktober samt EU’s indspil.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

Kommissionens forslag til anbefalinger til topmødet omfatter:

1. Opbygning af et globalt partnerskab omkring humanitære indsatser baseret på

a. de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og

uafhængighed samt respekt for forpligtelser under den humanitære folkeret

b. humanitær adgang til kriseramte befolkninger

c. beskyttelse af kriseramte befolkninger og særligt sårbare grupper

2. Opbygning af et globalt partnerskab omkring effektivitet i den humanitære bistandsind-

sats baseret på behov, bedre resultater, risikostyring samt en inklusiv tilgang til koordina-

tion af den humanitære bistand, herunder inddragelse af kriseberørte befolkninger, nye

donorer, den private sektor og regionale organisationer. En ny model for humanitært og

udviklingssamarbejde, især i langvarige humanitære kriser med flygtninge og internt for-

drevne, ses at ville bidrage til styrket effektivitet. En innovativ tilgang til finansiering skal

muliggøre langsigtede løsninger i langvarige kriser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, udviklingslandene, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere

tidspunkt måtte blive fremlagt forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under ledelse af FN er der gennemført en bredspektret konsultationsproces med FN’s medlems-

lande, humanitære organisationer, civilsamfund m.v., der afsluttes med globale konsultationer d.

14.-16. oktober 2015 i Genève. Der er ikke forudset en egentlig mellemstatslig forhandlingspro-

ces forud for topmødet. I EU-kredsen er der bred opbakning til en genbekræftelse af de humani-

tære principper, håndhævelse af den humanitære folkeret og en styrkelse af den humanitære bi-

standseffektivitet.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark prioriterer tre hovedspor: 1. Et styrket fokus på beskyttelse og langsigtede løsningsori-

enterede indsatser i og omkring krige og væbnede konflikter – med fokus på flygtninge og internt

fordrevne. 2. Et styrket fokus på effektivitet, kvalitet og resultater i den humanitære bistand. 3.

Nye tilgange til en styrkelse af humanitær finansiering, herunder for så vidt angår den private

sektor samt styrkede koblinger mellem humanitær bistand og udviklingssamarbejde.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

3. Pigers og kvinders rettigheder og ligestilling

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes at have en generel drøftelse af EU’s indsats for at fremme

ligestilling i EU’s udviklingssamarbejde.

2. Baggrund

Rådet vedtog i 2010 en handlingsplan for EU’s arbejde for kvinders rettigheder og ligestilling i

EU’s udviklingssamarbejde. Til afløsning for denne er der udarbejdet en ny handlingsplan for

pigers og kvinders rettigheder og ligestilling:

Gender Equality and Women’s Empowerment: Transfor-

ming the lives of Girls and Women through EU External Relations 2016 - 2020

(betegnet

Gender Action

Plan

og udformet som et

Staff Working Document).

Handlingsplanen omfatter EU’s samarbejde med udviklingslande, naboskabslande, udvidelses-

lande og skrøbelige stater samt indsatser i humanitære situationer. Handlingsplanen identificerer

følgende fire hovedindsatsområder: pigers og kvinders fysiske og psykiske integritet, fremme af

pigers og kvinders sociale og økonomiske rettigheder samt styrkelse af pigers og kvinders indfly-

delse og deltagelse i samfundslivet. Hertil kommer det fjerde indsatsområde, der har som mål-

sætning at forbedre den institutionelle kultur i EU med henblik på at fremme pigers og kvinders

rettigheder og ligestilling i EU’s eksterne indsatser. Dette gælder i alle politiske, administrative og

finansielle sammenhænge i forbindelse med indsatserne.

Handlingsplanen tager afsæt i den forståelse, at fremme af ligestilling forudsætter ændringer af

gældende normer og værdisæt, som begrænser piger og kvinder samt drenge og piger i at nå de-

res fulde potentiale. Desuden omfatter handlingsplanen en målsætning om at sikre adgang til sek-

suel og reproduktiv sundhedstjenester, inklusive seksualundervisning.

3. Formål og indhold

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes at have en generel udveksling om indsatsen

for fremme af pigers og kvinders rettigheder og ligestilling i EU’s eksterne indsatser. Der ventes

vedtaget rådskonklusioner om EU’s ligestillingshandlingsplan for 2016 - 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

7. Konsekvenser

Drøftelsen på rådsmødet forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser og

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udgifter til tiltag, som har til formål at fremme ligestilling i EU’s samarbejde med ud-

viklingslande, naboskabslande, udvidelseslande og skrøbelige stater samt indsatser i humanitære

situationer, vil blive afholdt inden for Kommissionens budget. Danmark betaler ca. 2 pct. af

EU’s udgifter og bidrager derfor proportionalt med finansieringen af indsatserne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen er generelt ganske højt på en række medlemslandes udviklingspolitiske dagsorden, og fra

flere medlemslandes side presses der på for en ambitiøs tilgang til fremme af ligestilling i EU’s

udviklingssamarbejde og øvrige eksterne indsatser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker generelt at fremme ligestilling og kvinders rettigheder i udviklingssamarbejdet

og eksterne indsatser, herunder i EU’s udviklingsindsatser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketinges Europaudvalg forud for Rådsmødet (udenrigsanlig-

gender - udvikling) den 10.-11. maj 2010 i forbindelse med vedtagelse af 2010 – 2015 handlings-

planen og forud for Rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. december 2014 i for-

bindelse med drøftelse af en opdatering af den eksisterende handlingsplan, samt senest forud for

Rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 26. maj 2015 i forbindelse med en drøftelse af

EU’s indsats for at fremme ligestilling i EU’s udviklingssamarbejde.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

4. Migration, flygtninge og udvikling

KOM (2015) 6251

KOM (2015) 6252

KOM (2015) 0490

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes at drøfte den aktuelle situation på flygtninge- og migrationsområdet

og EU’s udviklingspolitiske handlingsspor. Fokus ventes særligt at være på forberedelsen af Valletta-topmødet i

november og EU’s indspil på dette, herunder en ”Emergency Trust Fund”, der skal adressere de grundlæggende

årsager til tvungen og irregulær migration fra Afrika. Derudover ventes den humanitære og udviklingsmæssige

situation i Syrien og nabolandene at blive drøftet.

2. Baggrund

På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015 vedtog stats- og regerings-

cheferne en erklæring med en række konkrete indsatsområder i forhold til håndtering af flygtnin-

ge- og migrationsudfordringen, herunder vedrørende styrkelse af samarbejdet med såvel oprin-

delses- som transitlande. Kommissionen offentliggjorde efterfølgende den 13. maj 2015 en med-

delelse ”EU dagsorden for migration”, der anlægger en bredspektret tilgang til EU’s indsats på

migrationsområdet.

Den 23. september 2015, forud for det uformelle ekstraordinære møde blandt stats- og rege-

ringscheferne, fremlagde Kommissionen en meddelelse, der dels gjorde status over hidtidige til-

tag gennemført siden Kommissionens første meddelelse af 13. maj 2015, dels påpegede hvilke

tiltag, der ifølge Kommissionen skal gennemføres i nærmeste fremtid. På den baggrund blev der

på topmødet den 23. september vedtaget en erklæring, der indeholdt både umiddelbare priorite-

ter samt mere langsigtede løsninger. Det drejede sig blandt andet om:



Øget støtte til en ”Emergency Trust Fund”, der skal adressere de grundlæggende årsager

til tvungen og irregulær migration fra Afrika, samt grundig forberedelse af Valletta-

topmødet med de afrikanske partnere d. 11. – 12. november 2015.



Umiddelbar ekstra finansiel støtte fra EU og medlemslandene til UNHCR, WFP og andre

agenturer på mindst 1 mia. euro for at afhjælpe umiddelbare behov for flygtninge i nær-

områderne.



Ekstra bistand til Libanon, Jordan og Tyrkiet til at håndtere flygtningesituationen, herun-

der til Madad-fonden - en EU Trustfond, der adresserer de humanitære aspekter af krisen

i Syrien.

På det uformelle udviklingsministerrådsmøde den 25. september 2015 i New York drøftedes be-

hovet for øget synlighed af og kommunikation om EU’s udviklingssamarbejde i relation til den

aktuelle flygtninge- og migrationskrise. Der var endvidere generel opbakning til EU’s ”Emergen-

cy Trust Fund” samt til behovet for øget humanitær finansiering, men også på udviklingsområ-

det.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

Den aktuelle situation på flygtninge- og migrationsområdet ventes desuden drøftet på rådsmødet

(udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 og på rådsmødet (almindelige anliggender) den 13.

oktober 2015 samt på Det Europæiske Råd den 15. oktober 2015.

Valletta-topmødet den 11.-12. november 2015

På Valletta-topmødet den 11.-12. november 2015 mødes bl.a. EU-medlemsstaterne og EU–

institutioner, de afrikanske partnerlande i Khartoum-processen (lande langs den østafrikanske

migrationsrute) og Rabat-processen (lande langs den vestafrikanske migrationsrute), Den Afri-

kanske Unions Kommission, ECOWAS, IGAD, SADC, ECCAS samt FN-aktører. Formålet

med mødet er at styrke samarbejdet mellem EU og de afrikanske lande om håndteringen af mi-

grationsudfordringen, herunder at vedtage en handlingsplan med konkrete initiativer inden for

fem områder: 1) adressering af de grundlæggende årsager til migration, 2) samarbejde med tredje-

lande om lovlig migration og mobilitet, 3) international beskyttelse og asyl, 4) forebyggelse og

bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, samt 5) hjemsendelses- og tilbagetagel-

sesaftaler.

Etablering og finansiering af EU ”Emergency Trust Fund”

Kommissionen har fremlagt forslag om at etablere en trustfond. I den forbindelse har Kommis-

sionen stillet forslag om at anvende et beløb fra reserven på 1 mia. euro fra den 11. europæiske

udviklingsfond (EUF) til den nye fond. Den samlede finansiering fra EU’s forskellige program-

mer forventes at beløbe sig til 1,8 mia. euro.

Fondens geografiske fokus er Sahel-regionen, Tchad-søen samt Afrikas Horn og Nordafrika.

Fonden vil adressere alle aspekter af stabilisering og grundlæggende årsager til tvungen og irregu-

lær migration, bl.a. ved at fremme modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder, sikker-

hed og udvikling. Fondens indsatser skal koordineres med nationale og regionale rammeaftaler

og andre udviklingspartneres instrumenter.

Fonden vil blive etableret på baggrund af aftale mellem Kommissionen og de donorer, der øn-

sker at bidrage finansielt til fonden. Følgende lande har bl.a. tilkendegivet interesse: Spanien,

Frankrig, Italien, Nederlandene, Finland og Danmark, Tyskland og Storbritannien

EU's humanitære indsats

På det uformelle møde mellem stats- og regeringschefer den 23. september var der enighed om

vigtigheden af at adressere det store humanitære behov i og omkring Syrien henset til underfi-

nansieringen af FN-organisationernes og øvrige humanitære organisationers indsatser i relation

til krisen. I erklæringen fra mødet fremgik det, at både medlemslandene og EU-institutionerne

skulle yde en større finansiel støtte til bl.a. UNHCRs og WFPs indsatser i regionen, der samlet

set skulle løbe op på mindst 1 mia. euro. EU-Kommissionens bidrag til disse og andre relevante

organisationer forventes at være på 200 mio. euro i 2015. Beløbet kommer oveni de knap 1,8 mia

euro, der er gået over EU-budgettet til internt fordrevne, flygtninge og værtsamfund i Syrien,

Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet siden 2011. I sin meddelelse fra den 23. september har Kom-

missionen lagt op til op til at yde 300 mio. euro ekstra i humanitær assistance i 2016 i forhold til

niveauet angivet i budgetforslaget.

Madad-fonden (EU Regional Trust Fund in Response to the Syrian Crisis)

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

Fonden blev oprettet i 2014 som respons på Syrien-konflikten. Dens formål er at støtte syriske

flygtninge i nærområderne, herunder Jordan, Libanon og Tyrkiet. Fonden bevilgede i maj 2015

de første 40 mio. euro til projekter med fokus på blandt andet uddannelse og fødevaresikkerhed.

Sekretariatet for fonden oplyser, at fonden for indeværende har projekter for godt 600 mio. euro

i pipeline. I grove tal fordelt med 250 mio. euro til Libanon, 150 mio. euro til Jordan, 150 mio.

euro til Tyrkiet og 50 mio. euro til Irak og regionale indsatser. Projekterne fokuserer blandt andet

på uddannelse, psykosocial bistand og levevilkår. Fonden modtager løbende bidrag fra Kommis-

sionen og EU-medlemslandene og forventer at råde over knap 400 mio. euro ved årets udgang.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en formel dagsorden for ministerrådsmødet. Mini-

strenes drøftelse forventes at fokusere på, hvordan EU udviklingspolitisk kan bidrage til at følge

op på ovennævnte erklæring af 23. september 2015 samt det kommende møde i Det Europæiske

Råd den 15. oktober 2015. Rådet ventes i den forbindelse at drøfte forberedelsen af Valletta-

topmødet og EU’s indspil, herunder ovennævnte ”Emergency Trust Fund” for Afrika. Derud-

over ventes den humanitære og udviklingsmæssige situation i Syrien og nabolandene at blive

drøftet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen skal ses i lyset af den igangværende migrationskrise og de tiltag, der igangsættes som

reaktion herpå. Migrationsindsatsen forventes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser

samt konsekvenser for EU’s budget. Konkret finansieres ”Emergency Trust Fund” for Afrika af

hhv. 1.395 mio. euro fra den europæiske udviklingsfond (EUF), der finansieres af medlemslan-

dene, samt 405 mio. kr. fra EU’s budget. Danmark har finansieret midlerne til EUF over udvik-

lingsbistanden, og det forventes således ikke, at der vil være behov for yderligere medfinansie-

ring. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvorvidt de 405 mio. euro under EU’s budget kan

finansieres via omprioriteringer eller om der vil blive behov for merbidrag til EU’s budget. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget svarende til en finansieringsandel på ca. 60 mio. kr.

fsva. EU-budgettets finansiering af trustfonden.

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for samfundsøkonomien, erhvervslivet, udviklingslandene, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

Der er generelt enighed blandt EU’s medlemslande om, at udviklingssamarbejdet udgør en cen-

tral del af EU’s eksterne indsats i forhold til migrations- og flygtningekrisen.

10. Regeringens generelle holdning

Valletta topmødet den 11.-12. november 2015

Fra dansk side ses frem til Valletta-topmødet og muligheden for at styrke samarbejdet og dialo-

gen mellem EU og de afrikanske lande om de fælles migrationsudfordringer. Regeringen lægger

vægt på at bruge alle de redskaber, der rådes over, herunder udenrigspolitiske instrumenter som

konflikthåndtering og stabiliseringsindsatser, udviklingssamarbejde, humanitære indsatser og

handelspolitiske tiltag.

Fra regeringens side finder man det vigtigt, for opnåelsen af konkrete resultater, at Valletta-

topmødet – baseret på et fælles ansvar og solidaritet – fokuserer på to spørgsmål: 1) Hvordan

kan EU hjælpe de afrikanske lande med at sikre stabilitet og udvikling og undgå at deres unge og

ressourcestærke borgere emigrerer? 2) Hvordan kan de afrikanske lande til gengæld hjælpe EU

med at tage imod de statsborgere, som EU's medlemslande sender tilbage (tilbagetagelsesaftaler)

og forhindre at andre tager afsted?

Etablering og finansiering af en EU ”Emergency Trust Fund for stability and addressing root causes of irregular

migration and displaced persons in Africa”

Regeringen ser positivt på EU-kommissionens forslag om at oprette en ”EU Emergency Trust

Fund”, der skal adressere de grundlæggende årsager til tvungen og irregulær migration fra Afrika,

og vil på baggrund af et positivt resultat af de pågående forhandlinger også være parat til at bi-

drage økonomisk til fonden.

Indsatser i nærområderne

Regeringen finder det vigtigt, at EU og medlemslandene yder en større humanitær indsats i

igangværende kriser, og at sammenhængen mellem de humanitære indsatser og det langsigtede

udviklingssamarbejde styrkes.

Regeringen hilser EU's operationalisering af Madad-fonden rettet mod krisen i Syrien velkom-

men.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Emnet migration, flygtninge og udvikling har senest været forelagt udvalget af den daværende

handels- og udviklingsminister til orientering den 22. maj 2015 forud for rådsmødet (udenrigsan-

liggender – udvikling), der fandt sted den 26. maj 2015, samt den 5. december 2014 forud for

sidste års rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling), der fandt sted den 12. december 2014.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

5. Opfølgning på 2030 dagsordenen mellem Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) og

Rådet (miljø)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes at drøfte udfordringer og muligheder i forhold til EU’s opfølgning

på 2030 dagsordenen. Drøftelsen gennemføres sammen med Rådet (miljø) og vil ske med afsæt i slutdokumentet

for 2030 dagsordenen.

2. Baggrund

Verdens stats- og regeringschefer vedtog på FN-topmødet den 25.-27. september 2015 i New

York den globale 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling, ‘Transforming our World – The

2030 Agenda for Sustainable Development’. Det centrale omdrejningspunkt for dagsordenen er

de 17 globale mål for bæredygtig udvikling – i Danmark ofte benævnt verdensmålene.

Rådet (almindelige anliggender) endosserede i december 2014 EU’s generelle linje til brug for

FNs mellemstatslige forhandlinger om slutdokumentet for 2030 dagsordenen.

3. Formål og indhold

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes at drøfte udfordringer og muligheder i forhold til

EU’s opfølgning på 2030-dagsordenen. Drøftelsen gennemføres sammen med Rådet (miljø) og

vil ske med afsæt i slutdokumentet for 2030-dagsordenen fra FN-topmødet.

Der er tale om en ambitiøs global dagsorden, som med 17 mål og 169 delmål sætter retningen

for det globale samfunds indsats for at udrydde fattigdom og sikre bæredygtig udvikling frem

mod 2030. Udgangspunktet er, at opnåelsen af varige resultater afhænger af en balanceret og in-

tegreret tilgang til de tre dimensioner af bæredygtighed – økonomisk, social og miljømæssig.

Dagsordenens globale karakter betyder, at den vil gælde for alle lande.

Målene er:

1. Afskaffe alle former for fattigdom i hele verden.

2. Afskaffe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme af bæredygtigt

landbrug.

3. Sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle i alle aldersgrupper.

4. Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse, og fremme mulighed for livslang læring

for alle.

5. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinder og piger.

6. Adgang til og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle.

7. Adgang til pålidelig og bæredygtig moderne energi for alle til en overkommelig pris.

8. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og an-

stændigt arbejde til alle.

9. Adgang til robust infrastruktur for alle, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og

skabe innovation.

10. Reducere ulighed i og mellem lande.

11. Gøre byer og bebyggelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

12. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

13. Tage øjeblikkelig handling for at bekæmpe klimaforandringer og konsekvenserne heraf.

14. Bevare og sikre bæredygtig udnyttelse af havene og deres ressourcer.

15. Beskytte og genskabe af økosystemer på land og fremme af den bæredygtige udnyttelse af

disse systemer.

16. Styrke fredelige og inkluderende samfund, sikre adgang til retssikkerhed for alle og opbygge

effektive, ansvarlige og inkluderende systemer på alle niveauer.

17. Styrke midlerne til implementering og revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig ud-

vikling.

Mål 17 og slutdokumentet fra konferencen om udviklingsfinansiering, den 13.-16. juli 2015 i Ad-

dis Ababa, Etiopien, der er en integreret del af 2030- dagsordenen udgør midlerne til implemen-

tering.

2030-dagsordenen skitserer en overordnet ramme for en frivillig opfølgning på dagsordenen og

evaluering af fremskridt. Det fremhæves, at målene er globale hensigtserklæringer (”aspiratio-

nal”), og at hvert land vil sætte sine egne nationale målsætninger ud fra det globale ambitionsni-

veau i de globale mål, men under hensyntagen til den nationale kontekst. Landene opfordres til

snarest muligt at udvikle praktisk mulige og ambitiøse nationale svar på opfølgningen baseret på

eksisterende rammer såsom bæredygtighedsstrategier. Globale indikatorer vil blive fastlagt af

FN’s Statistiske Kommission i marts 2016. Landene forpligter sig til at gennemføre jævnlige eva-

lueringer (review) af fremskridt. Endvidere vil FNs generalsekretær udarbejde en årlig fremskridt-

rapport for verdensmålene baseret på de globale indikatorer samt data fra nationale statistiske

systemer og regional information. Der lægges op til at opdele data på indkomst, køn, alder, race,

etnicitet, migrationsstatus, handikap, geografisk placering og andre relevante kriterier.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Slutdokumentet er ikke juridisk forpligtende. Vedtagelsen på topmødet er udtryk for en politisk

tilslutning til dagsordenen, herunder et politisk tilsagn om at følge op på de målsætninger, som

fremgår af dagsordenen. Tilrettelæggelsen af den nationale opfølgning og evaluering er et natio-

nalt ansvar og kan tilpasses efter nationale forhold og behov.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Specialudvalget vedr. miljø har været hørt om emnet i forbindelse forelæggelse af rådsmødet

(miljø) den 26. oktober 2015.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

Denne sag har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være lande, der vil efterspørge formulering af en fælles europæisk strate-

gi for bæredygtig udvikling til opfølgning på 2030-dagsordenen.

10. Regeringens generelle holdning

Med afsæt i Danmarks eksisterende styrkepositioner inden for bl.a. bæredygtig vækst og beskæf-

tigelse, et stærkt velfærdssamfund samt et udviklingssamarbejde i verdensklasse, vil Danmark

fortsat være blandt de lande i verden, som ligger i front mht. at bidrage til den globale opnåelse

af verdensmålene.

Danmark vil arbejde for en ambitiøs opfølgning i EU, hvor alle medlemsstater bidrager, EU-

medlemsstater efterlever af 0,7 pct. målsætningen om udviklingsbistand., integration af 2030-

dagsordenen i relevante EU-strategier, og udarbejdelse af tematiske rapporter på udvalgte områ-

der.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen om opfølgning på 2030-dagsordenen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Eu-

ropaudvalg. Post-2015 dagsordenen - har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg i

forbindelse med vedtagelsen af rådskonklusioner om post-2015 dagsordenen i december 2014.