Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 286
Offentligt
1649285_0001.png
TALEPUNKT
Udenrigsministeriet
Til:
Cc:
Fra:
Emne:
SPK
Udenrigsministeren
Sag:
ID Nr.:
Bilag:
Dato:
2016 - 17766
3-06-2016
Samråd i Erhvervs,- Vækst- og Eksportudvalget den 8. juni: Besparelser i
Udenrigsministeriet og konsekvenserne for eksport- og
investeringsfremmeindsatsen.
[Det talte ord gælder]
Jeg er blevet kaldt i samråd i dag for at redegøre for sammenhængen
mellem besparelserne i Udenrigsministeriet og regeringens eksport- og
investeringsfremmeindsats, herunder betydningen for Danmarks
repræsentationer i udlandet og Eksportrådet. Jeg vil derfor lægge for med
besvarelse af samrådsspørgsmål AD. Herefter vil erhvervs- og
vækstministeren besvare samrådsspørgsmål AE med fokus på, hvordan der
sikres de rette erhvervspolitiske rammebetingelser for at tiltrække
investeringer og dernæst spørgsmålet om, hvorvidt nedskæringerne får
betydning for turisme. Til sidst vil der være mulighed for at stille
spørgsmål til begge ministre.
Som jeg tidligere har redegjort for i et samråd i Udenrigsudvalget den 13.
april 2016 er der gennemført ca. 200 stillingsnedlæggelser i
Udenrigsministeriet. Stillingsnedlæggelserne er bl.a. et resultat af
reduktionen af den danske udviklingsbistand til 0,7 pct. af BNI, der
indebærer at, det produktionsapparat, der leverer bistanden også bliver
mindre. Hertil kommer det kasseeftersyn af statens finanser, vi foretog da
1
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Talepapirer fra åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 8. juni 2016 om regeringens nedskæringsplan i Udenrigsministeriet
vi overtog regeringsmagten fra SR, har vist, at der på tværs af hele staten
var behov for at spænde livremmen ind.
Det har krævet en grundig tilpasning af Udenrigsministeriets organisation,
som vi er i fuld gang med at gennemføre. Tilpasningen hviler på tre ben: i)
ny organisation; ii) effektivisering; og iii) prioritering. Med det klare
formål at Udenrigsministeriet også fremover på udvalgte områder kan
fastholde en høj faglighed og har kapacitet til at udvikle og gennemføre
offensive initiativer.
Den ny organisering betyder bl.a., at der er blevet færre kontorer i
Udenrigsministeriet i København. Vi har også effektiviseret og skåret en
række interne processer til. Og så har vi været Udenrigsministeriets
sagsområder igennem med en tættekam. Og selvom det ikke har været let,
er det lykkedes at foretage en reel prioritering. Endelig lukker vi 4
repræsentationer i Nepal, Bolivia, Zimbabwe og Mozambique i lande, hvor
vores primære tilstedeværelse var drevet af vores udviklingspolitiske
engagement.
Som konsekvens af stillingsnedlæggelserne i Udenrigsministeriet har det
også været nødvendigt at foretage en nedprioritering af enkelte områder
under eksport- og investeringsfremmeindsatsen. Nedprioriteringerne er
foretaget så, det også fremadrettet er muligt at opretholde et højt
2
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Talepapirer fra åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 8. juni 2016 om regeringens nedskæringsplan i Udenrigsministeriet
1649285_0003.png
ambitionsniveau for at sikre øget eksport og tiltrækning af investeringer til
Danmark som grundlag for vækst og beskæftigelse.
Det gælder følgende områder, der varetages fra Eksportrådet i København:
CSR-rådgivning: Nedprioriteringen af Eksportrådets bistand fra
København til virksomhedernes CSR-indsats i tredjelande var led i
den nødvendige tilpasning af organisationen som følge af
nedjusteringen. På en række ambassader vil man fra Eksportrådets
side fortsat kunne bistå virksomheder, der har behov for CSR-
assistance.
Told – og eksportteknik: Her har vi foretaget en prioritering og
mener, at det er muligt at reducere rådgivning herom.
Rådgivning af kreative erhverv: Sektorfokuseringen skærpes. Det
betyder, at Eksportrådets sektorkoordination af de kreative erhverv i
København nedlægges. Der vil stadig være rådgivere ude på
ambassader og handelskontorer, som tilbyder specialiseret
rådgivning inden for de kreative erhverv.
Synergi-dagsordenen (samtænkning af handel og udvikling): Mindre
policy udvikling – men mere fokus på konkrete indsatser til gavn for
virksomhederne (f.eks. virksomhedsseminarer målrettet
udviklingsbankerne).
3
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Talepapirer fra åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 8. juni 2016 om regeringens nedskæringsplan i Udenrigsministeriet
Eksportrådets tilstedeværelse på markederne rundt om i verden er kun i
meget begrænset omfang berørt af stillingsnedlæggelserne, idet der er
nedlagt en enkelt stilling på ambassaden i Santiago.
Ser vi på den samlede eksport- og investeringsfremmeindsats i
Udenrigsministeriet er der med finansloven for 2016 tale om, at
Eksportrådets samlede bevillinger falder en smule hen over de kommende
år. Det skyldes omprioriteringsbidraget på tværs af staten, der betyder, at
vi også i Eksportrådet skal blive mere effektive til at drive forretningen,
når det gælder administration af eksport- og investeringsfremme.
Øget effektivitet skal gå hånd i hånd med et højt ambitionsniveau for
Eksportrådets arbejde. Det gælder bl.a. i forhold til målsætningen om at
levere høj værdi for virksomhederne. Her er målsætningen, at 72 pct. af
Eksportrådets kunder skal opleve en høj eller afgørende værdiskabelse i
forbindelse med Eksportrådets rådgivning. [I 2015 var resultatet på 81
pct.] Det gælder også i forhold til opretholdelse af et højt aktivitetsniveau i
forhold til de programmer, som tilbydes små og mellemstore
virksomheder, erhvervsfremstød og konkret virksomhedsrådgivning.
Invest in Denmark, som arbejder for at tiltrække udenlandske investeringer
til Danmark, fastholder sit ambitionsniveau. Udløbet af de midlertidige
bevillinger betyder et lidt lavere antal projektledere i København, men
4
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Talepapirer fra åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 8. juni 2016 om regeringens nedskæringsplan i Udenrigsministeriet
forventes ikke at føre til, at Invest in Denmark ikke når sit mål, som i 2016
er at facilitere 50 succesfulde investeringsprojekter.
Opretholdelsen af et højt ambitionsniveau for Eksportrådets arbejde
understøttes af, at vi har afsat 40 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 til at
videreføre og styrke vækst- og volumenmarkedsindsatsen. Styrkelsen af
vækst- og volumenmarkedsindsatsen i 2016 og 2017 skal ses i lyset af, at
der i 2014 og 2015 blev afsat 35 mio. kr. årligt til en vækstmarkedsindsats
som led i aftalen om en vækstpakke fra april 2013 mellem SRSF-
regeringen og V, K og LA.
De afsatte midler går bl.a. til tilskud til gennemførelse af
erhvervsfremstød, tilskud til eksportindsatser målrettet små og
mellemstore virksomheder samt ansættelse af medarbejdere, der arbejder
med at tiltrække investeringer til Danmark. Vi vil bl.a. som noget nyt
ansætte to investeringsrådgivere i Sverige og Norge. Samtidig afsættes
nogle af midlerne til en styrket eksportfremmeindsats på det tyske marked
i medfør af regeringens Tysklandsstrategi.
Et andet centralt element i Tysklandsstrategien er desuden, at vi styrker
vores tilstedeværelse i Tyskland med opgraderingen af repræsentationerne
i både Hamborg og München til Generalkonsulater og udsender nye
medarbejdere.
5
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Talepapirer fra åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 8. juni 2016 om regeringens nedskæringsplan i Udenrigsministeriet
Endelig vil jeg gerne fremhæve økonomisk diplomati som en afgørende
prioritet for regeringen. Det betyder, at vi på tværs af Udenrigsministeriet
og på tværs af regeringen sætter ressourcer ind på at bidrage til øget vækst
og beskæftigelse i Danmark. Flere af regeringens ministre står i spidsen for
erhvervsfremstød i udlandet. Udenrigsministeriet går sammen med
fagministerier på flere markeder om at koble dansk fagekspertise inden for
forskellige sektorer med erhvervslivets kompetencer til gavn for dansk
eksport. Det gælder bl.a. inden for energi og miljø, fødevarer, sundhed og
det maritime område.
Økonomisk diplomati er også lig med et stærkt fokus på at sikre bedre
rammebetingelser for dansk erhvervsliv, både i forhold til enkelte lande
men også i regi af EU og WTO. Dette blot for at understrege regeringens
og Udenrigsministeriets bredspektrede indsats for at sikre øget vækst og
beskæftigelse i Danmark.
6