Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 220
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2016-52
Den 2. maj 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
6. Afghanistan................................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 12. maj 2016, fra udenrigsministeren
1628479_0002.png
6. Afghanistan
KOM-dokument forefindes ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende Afghanistan. Den Fælles Udenrigstjeneste har
fremlagt udkast til rådskonklusioner, som forventes at opnå bred opbakning blandt medlemslandene. Kernen i
forslaget er at sikre en fælles forståelse af EU's dialog med Afghanistan op til konferencen i Bruxelles i oktober og
sikre presset på Afghanistan for både at levere resultater og fremlægge planer for den fremtidige indsats. Forslaget
kan støttes fra dansk side.
2. Baggrund
Som led i forberedelserne til ministerkonferencen i Bruxelles i oktober 2016 om Afghanistan, har
Den Fælles Udenrigstjeneste ønsket at sætte fokus på, hvordan EU som medvært for konferen-
cen og således ansvarlig for donorkoordinationen, sikrer den bedst mulige udnyttelse af de mu-
ligheder, der findes frem mod konferencen, for at få den afghanske samlingsregering til at levere
resultater og forpligte sig til fremadrettede planer.
Rådskonklusionerne fokuserer på Bruxelleskonferencen som en vigtig milepæl i den transitions-
proces, som Afghanistan går igennem. Konferencen vil have fokus på, at Afghanistan præsente-
rer konkrete resultater af de investeringer, det internationale samfund de senere år har gjort i lan-
det. Rådskonklusionerne fokuserer også på den afghanske regerings ansvar for at gennemføre
omfattende politiske og økonomiske reformer. Der er en klar forventning om, at samlingsrege-
ringen i oktober vil præsentere et omfattende reformprogram med fokus på nøgleområder som
levering af basale serviceydelser, kvinders rettigheder og infrastrukturudvikling. Samtidig vil der
være udmeldinger vedrørende forpligtelser fra det internationale samfund angående fremtidige
bidrag til Afghanistan.
Forventningerne er balanceret af forståelse for den vanskelige situation i Afghanistan – sikker-
hedsmæssigt, politisk, økonomisk og humanitært – og derfor også en indstilling om, at det pres
der lægges, har fokus på positive incitamenter og brug af dialog og partnerskab.
I tillæg til Bruxelleskonferencen angives NATO-topmødet i Bruxelles og højniveaumødet om
migration i oktober som vigtige milepæle for partnerskabet med Afghanistan i 2016. Alle tre be-
givenheder skal ses som vigtige dele af en samlet dialog med Afghanistan om forpligtelser til at
levere fra afghansk side på den ene side og fortsat international støtte på den anden.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016 forventes vedtagelse af råds-
konklusioner vedrørende Afghanistan. Det overordnede formål med konklusionerne er at be-
kræfte Rådets prioritering af en målrettet dialog med Afghanistan op til ministerkonferencen i
oktober.
2
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 12. maj 2016, fra udenrigsministeren
Rådet ventes at have fokus på vigtigheden af at mobilisere den nødvendige indsats fra afghansk
side for at sikre, at der præsenteres resultater og fremlægges solide bud på yderligere og konkrete
reformtiltag til oktober.
Der kan endvidere evt. ventes et fokus på muligheden for brug af negative incitamenter, for ek-
sempel på migrationsområdet, hvor afghanere fortsat udgør den næststørste gruppe af flygtninge
og migranter til Europa. Den generelle linje blandt medlemsstaterne er, at man ikke har oplevet
positive resultater ved brugen af negative incitamenter, herunder for eksempel tilbageholdelse af
bistandsmidler.
Endelig vil der evt. være fokus på den fremtidige mulighed for brugen af såkaldte ”State building
Contracts,” som nævnes i konklusionerne. Baggrunden for dette er, at Afghanistan længe har
efterspurgt mere systematisk støtte til dele af det afghanske statsbudget. En statsopbygningskon-
trakt er en form for udviklingsaftale, som Verdensbanken anbefaler, og som EU i stigende grad
gør brug af. Desuden er denne type af støtte til budgetlinjer i tråd med principper for god bi-
stand, der fokuserer på nationalt ejerskab. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er tale om
decideret budgetstøtte til landets statsbudget. Der er derimod tale om specifik og betinget støtte
til øremærkede tiltag, således at midlerne og de resultater, der opnås, kan følges tæt. Der er enig-
hed om, at generel budgetstøtte ikke er en mulighed i samarbejdet med Afghanistan på nuværen-
de tidspunkt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred tilslutning til forslaget fra medlemslandene.
10. Regeringens generelle holdning
I dansk optik er det væsentligt, at der foregår en proaktiv og målrettet dialog med den afghanske
samlingsregering op til ministerkonferencen i oktober. Derfor hilser regeringen EU's indsats for
at sikre fælles fodslag i dialogen med Afghanistan om forventninger og forberedelser velkom-
men. Hertil kan tilføjes, at man er enig i den balancering, der er foretaget af på den ene side klart
udtrykte forventninger om resultater med på den anden side en grundlæggende forståelse for den
3
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 12. maj 2016, fra udenrigsministeren
meget vanskelige situation, som Afghanistan står i. Derfor er regeringen også enig i det anlagte
fokus på incitamenter og en dialog baseret på partnerskab.
Regeringen kan derfor støtte rådskonklusionerne. Regeringen finder, at EU's indsats for at koor-
dinere den fælles dialog med Afghanistan er et vigtigt redskab i at sikre resultater og fremdrift i
den vigtige overgangsperiode, som Afghanistan befinder sig i.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4