URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16, Forsvarsudvalget 2015-16, Udenrigsudvalget 2015-16, Europaudvalget 2015-16
UPN Alm.del Bilag 187, FOU Alm.del Bilag 114, URU Alm.del Bilag 217, EUU Alm.del Bilag 578
Offentligt

Dansk diplomati

og forsvar i en

brydningstid

Bilag til udredning om dansk udenrigs-

og sikkerhedspolitik

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

Indhold

BILAG 1

Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030,

Forsvarets Efterretningstjeneste, april 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 1

BILAG 2

Demografiske trends og migration mod 2030,

Udenrigsøkonomisk Analyseenhed, Udenrigsministeriet, april 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 51

BILAG 3

Globale økonomiske trends og risici mod 2030, Udenrigsøkonomisk Analyseenhed,

Udenrigsministeriet, april 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 71

BILAG 4

Rusland anno 2016: Hvad står vi med? Og hvad betyder det for Danmark?,

Udenrigsministeriet, april 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 93

BILAG 5

Mellemøsten og Nordafrika i forandring,

Rolf Holmboe, april 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 105

BILAG 6

Danmark i nyt handelspolitisk farvand frem mod 2030

– dybere globalisering eller stærkere grænser?

Udenrigsministeriet, april 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 141

BILAG 7

Udviklingen i Udenrigsministeriets ressourcer, personale og repræsentationer,

Udenrigsministeriet, april 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SIDE 161

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 1

Til:

Kopi til:

Bilag:

Udenrigsministeriet, att. Ambassadør Peter Taksøe-‐Jensen

Forsvarsministeriet

TRENDANALYSE AF DANMARKS SIKKERHEDSPOLITISKE UD-‐

FORDRINGER FREM MOD 2030 -‐ FE’s bidrag til udredningen

af Danmarks udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske udfordringer

Kastellet 30

Kastellet

2100 København Ø 30

2100 København Ø

Tlf.: 33 32 55 66

Tlf.: 33 32 55

fe@fe-‐mail.dk 66

fe@fe-‐mail.dk

www.fe-‐ddis.dk

11. april 2016

April 2016

Dokumentnr.:

TRENDANALYSE AF DANMARKS

Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030

SIKKERHEDSPOLITISKE UDFOR-‐

Forsvarets Efterretningstjeneste fremsender hermed FE’s bidrag til udredningen af Danmarks

DRINGER FREM MOD 2030

udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske udfordringer.

-‐ FE’s bidrag til udredningen af Dan-‐

Med venlig hilsen

marks udenrigs-‐ og sikkerhedspoliti-‐

ske udfordringer

Kasper Høeg-‐Jensen

Chef for Analysesektoren

1/49

udredningen /

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 2

BILAG

1. Hovedkonklusion

2. Indledning og metode

3. Globale tendenser af sikkerhedspolitisk betydning

3.1. Økonomi og stormagter

3.2. Digitalisering

3.3. Migration

3.4. Terrorisme

4. Rusland

5. Arktis

6. Mellemøsten og Nordafrika

7. Afrika, Afghanistan & Balkan

11. april 2016

Dokumentnr.:

TRENDANALYSE AF DANMARKS

SIKKERHEDSPOLITISKE UDFOR-‐

DRINGER FREM MOD 2030

-‐ FE’s bidrag til udredningen af Dan-‐

marks udenrigs-‐ og sikkerhedspoliti-‐

ske udfordringer

2/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 3

Hovedkonklusion

Regeringen har taget initiativ til at gennemføre en granskning af Danmarks udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske

udfordringer de næste 15 år. FE bidrager til udredningen gennem denne sikkerhedspolitiske trendanalyse,

2. Indledning og metode

som undersøger globale og regionale forandringer og deres indvirkning på Danmarks sikkerhedspolitiske

udfordringer frem mod 2030.

3. Globale tendenser af sikkerhedspolitisk betydning

De sikkerhedspolitiske udfordringer, som p

3.1. Økonomi og stormagter

ræger verden i dag, vil i vidt omfang også være gældende i 2030.

Verden

3.2.

vil blive stadig tættere forbundet i økonomisk og teknologisk forstand. Samtidig vil digitalisering,

Digitalisering

befolkningstilvækst, konflikter og migration præge den globale udvikling. Danmark vil i 2030 stå over for en

3.3.

sikkerhedspolitiske udfordringer i form af øget digitalisering, kraftig befolkningstilvækst og fortsat

Migration

række

3.4. Terrorisme

og Nordafrika, tiltagende åbning af det arktiske område samt fortsatte spændin-‐

ustabilitet i Mellemøsten

ger i forholdet til Rusland.

4. Rusland

Verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt vil de kommende 15 år flytte mod Asien. Det internationale

system vil blive multipolært, men domineret af de to største stormagter, Kina og USA. Europas globale ind-‐

flydelse kommer

5. Arktis

til at afhænge af sammenhængskraften i EU samt det fortsatte transatlantiske bånd mel-‐

lem Europa og USA. Det internationale systems stabilitet vil frem mod 2030 afhænge af samarbejdet mel-‐

lem USA og Kina.

6. Mellemøsten og Nordafrika

Det transatlantiske samarbejde og NATO vil bestå, fordi stærke fælles interesser og værdier binder Europa

og USA sammen. USA’s og Europas kombinerede økonomiske, militære, politiske og kulturelle styrke kan

7. Afrika, Afghanistan & Balkan

på den internationale orden, hvis begge sider af Atlan-‐

frem mod 2030 have en stabiliserende indflydelse

terhavet evner at arbejde sammen. Europa kommer sandsynligvis under stigende amerikansk pres for at

løfte en større del af forsvarsbyrden i alliancen, herunder pres for at tage mere ansvar for sikkerheden i

Europas nærområde.

De globale forskydninger af magt finder sted, fordi flere lav-‐ og middelindkomstlande vil opleve fortsat

økonomisk vækst. Denne vækst vil løfte store befolkningsgrupper ud af fattigdom. Der bliver dog også lan-‐

de, som ikke formår at udnytte globaliseringens muligheder. Autoritære regeringer, dårlig regeringsførelse

og stagnerende økonomier vil i en del lande bidrage til at forstærke etniske, religiøse og sekteriske skillelin-‐

jer. I nogle tilfælde bliver sammenhængskraften i landene truet.

Kina vil sandsynligvis være den største globale økonomi i 2030. Kina vil dog i 2030 fortsat ikke kunne mat-‐

che USA militært og vil først og fremmest have fokus på at fastholde strategisk stabilitet og åbne handels-‐

forbindelser. Kina vil spille en stigende rolle i Mellemøsten, men det er sandsynligt, at både Kina og USA vil

bestræbe sig på at undgå, at det internationale system kommer til at bestå af to fastlåste konkurrerende

alliancesystemer.

I 2030 vil den digitale udvikling have spredt sig yderligere til store dele af verden. Digitaliseringen, herunder

af samfundsvigtige funktioner, vil i de kommende årtier få endnu større sikkerhedspolitisk betydning og

udfordre den traditionelle forståelse af national suverænitet. Et kapløb vil finde sted på cyberområdet, hvor

flere statslige og ikke-‐statslige aktører vil udvikle kapacitet til at gennemføre cyberoperationer for at kunne

ødelægge, forstyrre eller stjæle andre stater og organisationers systemer og data. Dette sætter fokus på

samfundets digitale robusthed og sikkerhed.

3/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 4

BILAG

Militant islamisme

Hovedkonklusion

støtte og gode vækstbetingelser i et uroplaget Mellem-‐

vil også frem mod 2030 finde

østen og Nordafrika. De grundvilkår og den radikalisering, som nærer den militante islamisme i dag, vil også

være til stede i 2030, hvor terrorhandlinger og oprørskamp fortsat vil præge regionen. De eksisterende

terrorgrupper eller nye grupper med lignende ideologier vil som følge af svage statsstrukturer og konflikter

Regeringen har taget initiativ til at gennemføre en granskning af Danmarks udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske

fortsat finde fristeder og etablere sig regionalt i samarbejde med lokalt forankrede netværk.

udfordringer de næste 15 år. FE bidrager til udredningen gennem denne sikkerhedspolitiske trendanalyse,

som undersøger globale og regionale forandringer og deres indvirkning på Danmarks sikkerhedspolitiske

Militante islamistiske terrorgrupper vil fortsat være i stand til at planlægge angreb mod mål i Europa. Evnen

udfordringer frem mod 2030. og komplekse angreb vil blive styrket, hvis grupperne i Europas randområder

til at gennemføre både simple

har kapacitet og fristeder at operere i, eller har enkeltpersoner og mindre regionale netværk i Europa. En

De sikkerhedspolitiske udfordringer, som præger verden i dag, vil i vidt omfang også være gældende i 2030.

særlig risiko er forbundet med personer, som bliver radikaliseret gennem f.eks. internettet og sociale medi-‐

Verden vil blive stadig tættere forbundet i økonomisk og teknologisk forstand. Samtidig vil digitalisering,

er og som rejser til konfliktområder i Mellemøsten og Nordafrika. De kan vende hjem med kamperfaring,

befolkningstilvækst, konflikter og migration præge den globale udvikling. Danmark vil i 2030 stå over for en

viden om angrebsplanlægning og stor voldsparathed og således udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko.

række sikkerhedspolitiske udfordringer i form af øget digitalisering, kraftig befolkningstilvækst og fortsat

ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika, tiltagende åbning af det arktiske område samt fortsatte spændin-‐

Den russiske befolkning vil i begrænset omfang falde i størrelse frem mod 2030. Ruslands politiske system

ger i forholdet til Rusland. vil frem mod 2030 stadig være en autokratisk stat med stormagtsambitioner.

vil ikke ændre sig, og Rusland

Rusland vil prøve at påvirke europæiske lande til at være lydhøre over for Ruslands udenrigs-‐ og sikker-‐

Verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt vil de kommende 15 år flytte mod Asien. Det internationale

hedspolitiske interesser og vil forsøge at hindre EU i at optræde samlet. Rusland vil frem mod 2030 være en

system vil blive multipolært, men domineret af de to største stormagter, Kina og USA. Europas globale ind-‐

betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten, NATO og Danmark, fordi dets militære kapacitet er vok-‐

flydelse kommer til at afhænge af sammenhængskraften i EU samt det fortsatte transatlantiske bånd mel-‐

sende, og de russiske ledere har vist stor vilje til at bruge militære virkemidler i udenrigspolitikken, besidder

lem Europa og USA. Det internationale systems stabilitet vil frem mod 2030 afhænge af samarbejdet mel-‐

høj risikovillighed og nærer mistro over for NATO og EU. Desuden kan Rusland i krisesituationer på grund af

lem USA og Kina.

det autokratiske politiske system træffe hurtige beslutninger. Rusland står over for betydelige økonomiske

Det transatlantiske samarbejde og NATO vil bestå, fordi stærke fælles interesser og værdier binder Europa

problemer, der i de kommende år kan tvinge landet til at prioritere hårdere. Den russiske ledelse vil dog

og USA sammen. USA’s og Europas kombinerede økonomiske, militære, politiske og kulturelle styrke kan

udfolde store bestræbelser på at begrænse de økonomiske problemers indvirkning på udviklingen af for-‐

frem mod 2030 have en stabiliserende indflydelse på den internationale orden, hvis begge sider af Atlan-‐

svaret.

terhavet evner at arbejde sammen. Europa kommer sandsynligvis under stigende amerikansk pres for at

De russiske ledere opfatter EU og NATO som modspillere og vil søge at påvirke den strategiske balance i

løfte en større del af forsvarsbyrden i alliancen, herunder pres for at tage mere ansvar for sikkerheden i

Østersøen samt modvirke yderligere udvidelse af EU og NATO i Ruslands nærområde. Rusland vil således

Europas nærområde.

fortsat se med mistro på NATO’s aktiviteter i Østersøen, navnlig i Baltikum. Rusland vil kunne true NATO’s

De globale forskydninger af magt finder sted, fordi flere lav-‐ og middelindkomstlande vil opleve fortsat

evne til at forstærke de baltiske lande i krisesituationer. Rusland vil dog ikke risikere direkte militær kon-‐

økonomisk vækst. Denne vækst vil løfte store befolkningsgrupper ud af fattigdom. Der bliver dog også lan-‐

frontation med NATO og dermed USA. Men der er en risiko for, at Rusland i en alvorlig international krisesi-‐

de, som ikke formår at udnytte globaliseringens muligheder. Autoritære regeringer, dårlig regeringsførelse

tuation vil forsøge at teste sammenhængskraften i NATO med en militær intimideringskampagne mod de

og stagnerende økonomier vil i en del lande bidrage til at forstærke etniske, religiøse og sekteriske skillelin-‐

baltiske lande. Det vil være en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark.

jer. I nogle tilfælde bliver sammenhængskraften i landene truet.

Arktis vil frem mod 2030 fortsat i højere grad være præget af samarbejde og konkurrence end af konfronta-‐

Kina vil sandsynligvis være den største globale økonomi i 2030. Kina vil dog i 2030 fortsat ikke kunne mat-‐

tion og konflikt. Arktis’ strategiske betydning for Rusland vil blive forøget frem mod 2030, i takt med at

che USA militært og vil først og fremmest have fokus på at fastholde strategisk stabilitet og åbne handels-‐

havene nord for Rusland åbnes, mens udviklingen af det vestlige missilforsvar og nye amerikanske våbenty-‐

forbindelser. Kina vil spille en stigende rolle i Mellemøsten, men det er sandsynligt, at både Kina og USA vil

per vil øge Ruslands opfattelse af sårbarhed over for USA. Samarbejdsklimaet i Arktis vil være sårbart over-‐

bestræbe sig på at undgå, at det internationale system kommer til at bestå af to fastlåste konkurrerende

for øget spænding mellem Vesten og Rusland. Arktis vil i stigende grad blive åbnet for skibstrafik, og der vil

alliancesystemer.

fortsat være fokus på råstofudvinding. Kina vil fortsat være interesseret i råstofudvinding i Arktis, herunder

i Grønland. Grænsedragningen omkring Nordpolen vil sandsynligvis ikke blive afklaret før 2030. Rusland vil

I 2030 vil den digitale udvikling have spredt sig yderligere til store dele af verden. Digitaliseringen, herunder

fortsat have et militært fokus på Arktis. Det kan blive en kilde til uro i det dansk-‐russiske forhold.

af samfundsvigtige funktioner, vil i de kommende årtier få endnu større sikkerhedspolitisk betydning og

udfordre den traditionelle forståelse af national suverænitet. Et kapløb vil finde sted på cyberområdet, hvor

Analysen af udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika er på grund af regionens store skrøbelighed samt en

flere statslige og ikke-‐statslige aktører vil udvikle kapacitet til at gennemføre cyberoperationer for at kunne

lang række interne og eksterne faktorer behæftet med stor usikkerhed. Det er dog sandsynligt, at regionen

ødelægge, forstyrre eller stjæle andre stater og organisationers systemer og data. Dette sætter fokus på

vil vedblive med at være præget af konflikter og autokratiske regimer. Landene i regionen vil frem mod

samfundets digitale robusthed og sikkerhed.

2030 fortsat være belastet af dårligt fungerede statsapparater, kraftig befolkningstilvækst, voksende øko-‐

nomiske problemer og fortsatte religiøse spændinger. Udviklingen skaber grundlag for sammenbrud af

4/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 5

stater, interne og mellemstatslige konflikter samt fortsat fjendskab og terrorisme rettet mod Vesten. I d

Militant islamisme vil også frem mod 2030 finde støtte og gode vækstbetingelser i et uroplaget Mellem-‐e

fejlslagne stater giver oprørskamp og magttomrum terrorgrupper gode vilkår for at etablere fristeder. Sam-‐

østen og Nordafrika. De grundvilkår og den radikalisering, som nærer den militante islamisme i dag, vil også

tidig kan ustabilitet og humanitære kriser udløse krav om indgreb. Konflikterne vil blive ved med at skabe

være til stede i 2030, hvor terrorhandlinger og oprørskamp fortsat vil præge regionen. De eksisterende

flygtningestrømme, og mange vil også nære et ønske om at flytte til det rigere og mere stabile Europa. De

terrorgrupper eller nye grupper med lignende ideologier vil som følge af svage statsstrukturer og konflikter

næste 15 år vokser arbejdsstyrken i Mellemøsten og Nordafrika med 30 %. Denne udvikling v

fortsat finde fristeder og etablere sig regionalt i samarbejde med lokalt forankrede netværk. il også bidrage

til et højt migrationspres på Europa.

Militante islamistiske terrorgrupper vil fortsat være i stand til at planlægge angreb mod mål i Europa. Evnen

Migrationen til Europa fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten vil fortsat finde sted frem mod 2030.

til at gennemføre både simple og komplekse angreb vil blive styrket, hvis grupperne i Europas randområder

Grundvilkårene for at migrere eller flygte vil ikke ændre sig væsentligt. Traditionelle faktorer som fattig-‐

har kapacitet og fristeder at operere i, eller har enkeltpersoner og mindre regionale netværk i Europa. En

dom, konflikt og en usikker fremtid vil ikke forandre sig i flere lande, hvorfra folk migrerer i dag. Samtidig vil

særlig risiko er forbundet med personer, som bliver radikaliseret gennem f.eks. internettet og sociale medi-‐

den fortsatte globalisering nedbryde geografiske, økonomiske og kulturelle barrierer og blive ved med at

er og som rejser til konfliktområder i Mellemøsten og Nordafrika. De kan vende hjem med kamperfaring,

gøre Europa til et både attraktivt og realistisk mål for migranter. Migranter vil finde andre og nye måder

viden om angrebsplanlægning og stor voldsparathed og således udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko. at

migrere på, hvis smuglernetværks forretninger begrænses, og det bliver sværere at få adgang til Europa.

Den russiske befolkning vil i begrænset omfang falde i størrelse frem mod 2030. Ruslands politiske system

Afsender-‐ og transitlandenes aktive engagement i at bremse migrationen bliver derfor en vigtig faktor i den

vil ikke ændre sig, og Rusland vil frem mod 2030 stadig være en autokratisk stat med stormagtsambitioner.

internationale håndtering af flygtninge-‐ og migrantspørgsmålet.

Rusland vil prøve at påvirke europæiske lande til at være lydhøre over for Ruslands udenrigs-‐ og sikker-‐

EU, NATO og FN vil fortsat udgøre de vigtigste hjørnesten for dansk udenrigs-‐ og sikkerhedspolitik, men

hedspolitiske interesser og vil forsøge at hindre EU i at optræde samlet. Rusland vil frem mod 2030 være en

ovenstående forhold vil frem mod 2030 og i årene derefter lægge et pres på dansk forsvars-‐ og sikkerheds-‐

betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten, NATO og Danmark, fordi dets militære kapacitet er vok-‐

politik. Udviklingen vil stille krav om en alsidig og fleksibel sikkerhedspolitik. Internationale militære indsat-‐

sende, og de russiske ledere har vist stor vilje til at bruge militære virkemidler i udenrigspolitikken, besidder

ser for stabilitet vil ofte finde sted i rammen af koalitioner af frivilligt deltagende nationer, fordi uenighed

høj risikovillighed og nærer mistro over for NATO og EU. Desuden kan Rusland i krisesituationer på grund af

og forskellige interesser vanskeliggør fælles handling inden for FN, NATO og EU.

det autokratiske politiske system træffe hurtige beslutninger. Rusland står over for betydelige økonomiske

problemer, der i de kommende år kan tvinge landet til at prioritere hårdere. Den russiske ledelse vil dog

udfolde store bestræbelser på at begrænse de økonomiske problemers indvirkning på udviklingen af for-‐

svaret.

De russiske ledere opfatter EU og NATO som modspillere og vil søge at påvirke den strategiske balance i

Østersøen samt modvirke yderligere udvidelse af EU og NATO i Ruslands nærområde. Rusland vil således

fortsat se med mistro på NATO’s aktiviteter i Østersøen, navnlig i Baltikum. Rusland vil kunne true NATO’s

evne til at forstærke de baltiske lande i krisesituationer. Rusland vil dog ikke risikere direkte, militær kon-‐

frontation med NATO og dermed USA. Men der er en risiko for, at Rusland i en alvorlig international krisesi-‐

tuation vil forsøge at teste sammenhængskraften i NATO med en militær intimideringskampagne mod de

baltiske lande. Det vil være en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark.

Arktis vil frem mod 2030 fortsat i højere grad være præget af samarbejde og konkurrence end af konfronta-‐

tion og konflikt. Arktis’ strategiske betydning for Rusland vil blive forøget frem mod 2030 i takt med at ha-‐

vene nord for Rusland åbnes, mens udviklingen af det vestlige missilforsvar og nye amerikanske våbentyper

vil øge Ruslands opfattelse af sårbarhed over for USA. Samarbejdsklimaet i Arktis vil være sårbart overfor

øget spænding mellem Vesten og Rusland. Arktis vil i stigende grad blive åbnet for skibstrafik, og der vil

fortsat være fokus på råstofudvinding. Kina vil fortsat være interesseret i råstofudvinding i Arktis, herunder

i Grønland. Grænsedragningen omkring Nordpolen vil sandsynligvis ikke blive afklaret før 2030. Ruslandvil

fortsat have et militært fokus på Arktis. Det kan blive en kilde til uro i det dansk-‐russiske forhold.

Analysen af udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika er på grund af regionens store skrøbelighed samt en

lang række interne og eksterne faktorer behæftet med stor usikkerhed. Det er dog sandsynligt, at regionen

vil vedblive med at være præget af konflikter og autokratiske regimer. Landene i regionen vil frem mod

2030 fortsat være belastet af dårligt fungerede statsapparater, kraftig befolkningstilvækst, voksende øko-‐

nomiske problemer og fortsatte religiøse spændinger. Udviklingen skaber grundlag for sammenbrud af

stater, interne og mellemstatslige konflikter samt fortsat fjendskab og terrorisme rettet mod Vesten. I de

5/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 6

BILAG

fejlslagne stater giver oprørskamp og magttomrum terrorgrupper gode vilkår for at etablere fristeder. Sam-‐

tidig kan ustabilitet og humanitære kriser udløse krav om indgreb. Konflikterne vil blive ved med at skabe

flygtningestrømme, og mange vil også nære et ønske om at flytte til det rigere og mere stabile Europa. De

næste 15 år vokser arbejdsstyrken i Mellemøsten og Nordafrika med 30 %. Denne udvikling vil også bidrage

til et højt migrationspres på Europa.

2. Indledning og metode

Migrationen til Europa fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten vil fortsat finde sted frem mod 2030.

Grundvilkårene for at migrere eller flygte vil ikke ændre sig væsentligt. Traditionelle faktorer som fattig-‐

dom, konflikt og en usikker fremtid vil ikke forandre sig i flere lande, hvorfra folk migrerer i dag. Samtidig vil

Regeringen har taget initiativ til at gennemføre en granskning af Danmarks udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske

den fortsatte globalisering nedbryde geografiske, økonomiske og kulturelle barrierer og blive ved med at

udfordringer de næste 15 år. FE bidrager til udredningen gennem denne sikkerhedspolitiske trendanalyse,

gøre Europa til et både attraktivt og realistisk mål for migranter. Migranter vil finde andre og nye måder at

som undersøger globale og regionale forandringer og deres indvirkning på Danmarks sikkerhedspolitiske

migrere på, hvis smuglernetværks forretninger begrænses, og det bliver sværere at få adgang til Europa.

udfordringer frem mod 2030.

Afsender-‐ og transitlandenes aktive engagement i at bremse migrationen bliver derfor en vigtig faktor i den

Udgangspunktet for analysen er de globale trends, som forventes frem mod 2030. Analysen tegner et bille-‐

internationale håndtering af flygtninge-‐ og migrantspørgsmålet.

de af en række økonomiske, sociale, demografiske, politiske, ressourcemæssige og teknologiske tendenser,

EU, NATO og FN vil fortsat udgøre de vigtigste hjørnesten for dansk udenrigs-‐ og sikkerhedspolitik, men

som vil præge verden de kommende 15 år.

ovenstående forhold vil frem mod 2030 og i årene derefter lægge et omfattende pres på dansk forsvars-‐ og

Disse trends vil påvirke det internationale system og de sikkerhedspolitiske dynamikker. Analysen fokuserer

sikkerhedspolitik. Udviklingen vil stille krav om en alsidig og fleksibel sikkerhedspolitik. Internationale mili-‐

derfor på, hvordan stormagtsrelationer og konflikter såvel mellem som inden for stater vil udvikle sig. Den

tære indsatser for stabilitet vil ofte finde sted i rammen af koalitioner af frivilligt deltagende nationer, fordi

økonomiske udvikling vil forandre magtbalancen mellem verdens stormagter, og politiske, sociale og religi-‐

uenighed og forskellige interesser vanskeliggør fælles handling inden for FN, NATO og EU.

øse tendenser vil påvirke stabiliteten i mange lande. Enkelte lande vil ende som fejlslagne stater, hvor kon-‐

flikter bryder ud langs etniske, religiøse, sekteriske eller stammemæssige skillelinjer.

teknologiske forandringer fortsætter, navnlig med udbredelsen af internettet og digitalisering. De tek-‐

nologiske fremskridt åbner nye muligheder, men indebærer også sikkerhedsmæssige risici. Samfundsmæs-‐

sige forandringer og den sikkerhedspolitiske udvikling har endvidere betydning for migration samt politisk

ekstremisme og terrorisme.

Analysen ser kort på, hvordan Danmarks allianceforhold sandsynligvis vil blive påvirket af forandringerne i

verden. Fokus er på NATO og EU.

I lyset af de globale sikkerhedspolitiske ændringer analyseres i tre kapitler geografiske områder, som vil få

stor indflydelse på Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem til 2030. Disse områder er Rusland og

dets nærområde, Arktis samt Mellemøsten og Nordafrika. Desuden ser FE på tendenser i Afrika syd for Sa-‐

hara, Balkan, Afghanistan og Pakistan.

Alle kapitler begynder med en opsummering af de sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark og Euro-‐

som kan udledes af den efterfølgende analyse. I alle geografiske kapitler ses først på økonomi, demo-‐

pa,

grafi og ressourcer, dernæst på styreform, konflikter og stormagtsforhold. I centrum for disse analyser er

de politiske systemers stabilitet samt økonomiske, sociale og demografiske forandringers indvirkning på

regioners og landes udvikling. Endelig undersøges, hvordan globale og regionale stormagter vil varetage

deres interesser og stræbe efter indflydelse i de enkelte regioner.

Der kan selvsagt også i løbet af de næste 15 år forekomme begivenheder og udviklinger internt i Europa,

som vil have stor betydning for Danmarks sikkerhed. Udviklingen hos nære allierede i Europa vil kun blive

berørt i forholdsvis generelle vendinger.

Analysen beskæftiger sig med de mest sandsynlige trends på hvert område. Analysen omfatter spørgsmål,

som er så komplekse, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at forsøge at forudsige deres udvikling

6/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 7

de næste 15 år. I mange situationer er flere scenarier sandsynlige, og uforudsete begivenheder kan få om-‐

2. Indledning og metode

fattende og uforudsete konsekvenser. Kendte begivenheder med et ukendt resultat, som for eksempel

vigtige valghandlinger, herunder det amerikanske præsidentvalg, vil også kunne påvirke udviklingen på en

måde, der er svær at forudsige. Det ligger dog i trendanalysens karakter, at den angiver den overordnede

Regeringen har taget initiativ til at gennemføre en granskning af Danmarks udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske

retning, som er mest sandsynlig.

udfordringer de næste 15 år. FE bidrager til udredningen gennem denne sikkerhedspolitiske trendanalyse,

som undersøger globale og regionale forandringer og deres indvirkning på Danmarks sikkerhedspolitiske

Denne trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030 tager udgangspunkt i

udfordringer frem mod 2030.

den efterretningsproduktion, som ligger til grund for FE’s Efterretningsmæssig Risikovurdering 2015, men

der er selvsagt først og fremmest tale om et analytisk produkt. FE har trukket på analyser af sikkerhedspoli-‐

Udgangspunktet for analysen er de globale trends, som forventes frem mod 2030. Analysen tegner et bille-‐

tiske tendenser udarbejdet af Storbritanniens forsvarsministerium fra rapporten ”Global Strategic Trends –

de af en række økonomiske, sociale, demografiske, politiske, ressourcemæssige og teknologiske tendenser,

Out to 2045”, USA’s Nationale Efterretningsråds publikation ”Global Trends 2030: Alternative Worlds – a

som vil præge verden de kommende 15 år.

Publication of the National Intelligence Council” samt EU’s interinstitutionelle rapport ”Global Trends to

Disse trends vil påvirke det internationale system og de sikkerhedspolitiske dynamikker. Analysen fokuserer

2030: Can the EU meet the challenges ahead?”. Endelig har FE brugt ”Global Futures Model” ved Frederick

derfor på, hvordan stormagtsrelationer og konflikter såvel mellem som inden for stater vil udvikle sig. Den

S. Pardee Center for International Futures, Denver University, til prognoser for økonomiske, sociale og

økonomiske udvikling vil forandre magtbalancen mellem verdens stormagter, og politiske, sociale og religi-‐

magtpolitiske trends frem til 2030.

øse tendenser vil påvirke stabiliteten i mange lande. Enkelte lande vil ende som fejlslagne stater, hvor kon-‐

Som det fremgår, er der betydelig usikkerhed forbundet med en trendanalyse, der forsøger at se 15 år

flikter bryder ud langs etniske, religiøse, sekteriske eller stammemæssige skillelinjer.

frem. Alligevel er det FE’s vurdering, at der meningsfuldt kan identificeres faktorer, der vil sætte rammerne

De teknologiske forandringer fortsætter, navnlig med udbredelsen af internettet og digitalisering. De tek-‐

for udviklingen i verden og for dansk sikkerhedspolitik i de kommende årtier. Det er en sådan analyse, der

nologiske fremskridt åbner nye muligheder, men indebærer også sikkerhedsmæssige risici. Samfundsmæs-‐

præsenteres nedenfor: den sandsynlige udvikling frem mod 2030.

sige forandringer og den sikkerhedspolitiske udvikling har endvidere betydning for migration samt politisk

ekstremisme og terrorisme.

Analysen ser kort på, hvordan Danmarks allianceforhold sandsynligvis vil blive påvirket af forandringerne i

verden. Fokus er på NATO og EU.

I lyset af de globale sikkerhedspolitiske ændringer analyseres i tre kapitler geografiske områder, som vil få

stor indflydelse på Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem til 2030. Disse områder er Rusland og

dets nærområde, Arktis samt Mellemøsten og Nordafrika. Desuden ser FE på tendenser i Afrika syd for Sa-‐

hara, Balkan, Afghanistan og Pakistan.

Alle kapitler begynder med en opsummering af de sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark og Euro-‐

pa, som kan udledes af den efterfølgende analyse. I alle geografiske kapitler ses først på økonomi, demo-‐

grafi og ressourcer, dernæst på styreform, konflikter og stormagtsforhold. I centrum for disse analyser er

de politiske systemers stabilitet samt økonomiske, sociale og demografiske forandringers indvirkning på

regioners og landes udvikling. Endelig undersøges, hvordan globale og regionale stormagter vil varetage

deres interesser og stræbe efter indflydelse i de enkelte regioner.

Der kan selvsagt også i løbet af de næste 15 år forekomme begivenheder og udviklinger internt i Europa,

som vil have stor betydning for Danmarks sikkerhed. Udviklingen hos nære allierede i Europa vil kun blive

berørt i forholdsvis generelle vendinger.

Analysen beskæftiger sig med de mest sandsynlige trends på hvert område. Analysen omfatter spørgsmål,

som er så komplekse, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at forsøge at forudsige deres udvikling

de næste 15 år. I mange situationer er flere scenarier sandsynlige, og uforudsete begivenheder kan få om-‐

fattende og uforudsete konsekvenser. Kendte begivenheder med et ukendt resultat, som for eksempel

vigtige valghandlinger, herunder det amerikanske præsidentvalg, vil også kunne påvirke udviklingen på en

måde, der er svær at forudsige. Det ligger dog i trendanalysens karakter, at den angiver den overordnede

retning, som er mest sandsynlig.

7/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 8

BILAG

Denne trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030 tager udgangspunkt i

den efterretningsproduktion, som ligger til grund for FE’s Efterretningsmæssig Risikovurdering 2015, men

der er selvsagt først og fremmest tale om et analytisk produkt. FE har trukket på analyser af sikkerhedspoli-‐

tiske tendenser udarbejdet af Storbritanniens forsvarsministerium fra rapporten ”Global Strategic Trends –

Out to 2045”, USA’s Nationale Efterretningsråds publikation ”Global Trends 2030: Alternative Worlds – a

Publication of the National Intelligence Council” samt EU’s interinstitutionelle rapport ”Global Trends to

3. Globale tendenser af sikkerhedspolitisk betydning frem mod 2030

2030: Can the EU meet the challenges ahead?”. Endelig har FE brugt ”Global Futures Model” ved Frederick

S. Pardee Center for International Futures, Denver University, til prognoser for økonomiske, sociale og

magtpolitiske trends frem til 2030.

•

Verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt vil de kommende 15 år flytte mod Asien. Det internatio-‐

Som det fremgår, er der betydelig usikkerhed forbundet med en trendanalyse, der forsøger at se 15 år

nale system vil blive multipolært, men domineret af de to største stormagter, Kina og USA.

frem. Alligevel er det FE’s vurdering, at der meningsfuldt kan identificeres faktorer, der vil sætte rammerne

for udviklingen i verden og for dansk sikkerhedspolitik i de kommende årtier. Det er en sådan analyse, der

•

Det transatlantiske samarbejde og NATO vil bestå, idet stærke fælles interesser og værdier binder Eu-‐

præsenteres nedenfor: den mest sandsynlige udvikling frem mod 2030. amerikansk pres for at løfte en

ropa og USA sammen. Europa kommer sandsynligvis under stigende

større del af forsvarsbyrden i alliancen, herunder pres for at tage mere ansvar for sikkerheden i Europas

nærområde.

•

Kina vil sandsynligvis være den største globale økonomi i 2030, men Kina vil dog i 2030 fortsat ikke

kunne matche USA militært og vil først og fremmest have fokus på at fastholde strategisk stabilitet og

åbne handelsforbindelser.

•

I 2030 vil den digitale udvikling have spredt sig yderligere til store dele af verden. Digitaliseringen, her-‐

under af samfundsvigtige funktioner, vil i de kommende årtier få endnu større sikkerhedspolitisk be-‐

tydning og udfordre den traditionelle forståelse af national suverænitet. Et kapløb vil sandsynligvis fin-‐

de sted på cyberområdet.

•

Militant islamisme vil også frem mod 2030 finde støtte og gode vækstbetingelser i et uroplaget Mel-‐

lemøsten og Nordafrika. De grundvilkår og den radikalisering, som nærer den militante islamisme, vil

også være til stede i 2030, hvor terrorhandlinger og oprørskamp fortsat vil præge regionen. Militante

islamistiske terrorgrupper vil fortsat være i stand til at planlægge angreb mod mål i Europa.

•

Migrationen til Europa fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten vil fortsat finde sted frem mod 2030.

Grundvilkårene for at migrere eller flygte vil ikke ændre sig væsentligt. Traditionelle faktorer som fat-‐

tigdom, konflikt og en usikker fremtid vil ikke forandre sig i flere lande, hvorfra folk migrerer i dag.

3.1. Økonomi og stormagter

Gensidig afhængighed vil i endnu højere grad kendetegne verden frem mod 2030. Det er kun muligt at få

del

i frugterne af international arbejdsdeling ved at deltage i den. Nye stormagters økonomi vil ganske vist

ændre karakter, idet deres vækst i højere grad vil blive drevet af forbrug end eksport, men ingen lande kan

sikre fortsat vækst ved at trække sig tilbage fra verdensøkonomien.

Verden er således i hastig forandring, især på det økonomiske område. Teknologiske fremskridt skaber i

kombination med markedsorienterede økonomier større vækst end tidligere. De mindre udviklede lande

haler hurtigere ind på de udviklede lande og bliver til nye vækstcentre. Stormagternes økonomi illustrerer,

8/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 9

at verden forandrer sig med større hast. Først var Storbritannien 155 år om at fordoble sit bruttonational-‐

3. Globale tendenser af sikkerhedspolitisk betydning frem

produkt, senere tog det USA og Tyskland mellem 30 og 60 år, men nu er Kina og Indiens økonomier kun 15

mod 2030

år om at vokse til dobbelt størrelse, og det endda med væsentlig større befolkninger end de tre vestlige

lande.

Verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt vil de kommende 15 år flytte mod Asien. Det internatio-‐

nale system vil blive multipolært, men domineret af de to største stormagter, Kina og USA.

•

Det transatlantiske samarbejde og NATO vil bestå, idet stærke fælles interesser og værdier binder Eu-‐

Figur 1.

Regioner og landes andel af verdens BNP.

ropa og USA sammen. Europa kommer sandsynligvis under stigende amerikansk pres for at løfte en

større del af forsvarsbyrden i alliancen, herunder pres for at tage mere ansvar for sikkerheden i Europas

nærområde.

25%

•

Kina vil sandsynligvis være den største globale økonomi i 2030, men Kina vil dog i 2030 fortsat ikke

kunne matche USA militært og vil først og fremmest have fokus på at fastholde strategisk stabilitet og

20%

åbne handelsforbindelser.

15%

•

I 2030 vil den digitale udvikling have spredt sig yderligere til store dele af verden. Digitaliseringen, her-‐

under af samfundsvigtige funktioner, vil i de kommende årtier få endnu større sikkerhedspolitisk be-‐

10%

tydning og udfordre den traditionelle forståelse af national suverænitet. Et kapløb vil sandsynligvis fin-‐

de sted på cyberområdet.

•

Militant islamisme vil også frem mod 2030 finde støtte og gode vækstbetingelser i et uroplaget Mel-‐

lemøsten og Nordafrika. De grundvilkår og den radikalisering, som nærer den militante islamisme, vil

også være til stede i 2030, hvor terrorhandlinger og oprørskamp fortsat vil præge regionen. Militante

MENA

Afrika syd for

Kina

USA

Rusland

Indien

islamistiske terrorgrupper vil fortsat være i stand til at planlægge angreb mod mål i Europa.

Sahara

2015 2030

•

Migrationen til Europa fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten vil fortsat finde sted frem mod 2030.

Grundvilkårene for at migrere eller flygte vil ikke ændre sig væsentligt. Traditionelle faktorer som fat-‐

tigdom, konflikt og en usikker fremtid vil ikke forandre sig i flere lande, hvorfra folk migrerer i dag.

Kilde:

International Futures, University of Denver.

Anmærkning:

BNP er købekraftskorrigeret med 2011 som basisår. MENA står for Mellemøsten og Nordafri-‐

ka.

Den økonomiske forandringsproces fortsætter i de kommende årtier og flytter verdens økonomiske tyngde-‐

Gensidig afhængighed vil i endnu højere grad kendetegne verden frem mod 2030. Det er kun muligt at få

punkt fra Nordamerika og Europa til Asien. Væksten i mange asiatiske økonomier vil aftage, efterhånden

del i frugterne af international arbejdsdeling ved at deltage i den. Nye stormagters økonomi vil ganske vist

som de bliver høj-‐ og middelindkomstlande, men den vil stadig være højere end i Nordamerika og Europa.

ændre karakter, idet deres vækst i højere grad vil blive drevet af forbrug end eksport, men ingen lande kan

Den økonomiske vækst får vidtrækkende sociale, kulturelle og politiske konsekvenser. Store dele af klodens

sikre fortsat vækst ved at trække sig tilbage fra verdensøkonomien.

befolkning er på vej ud af absolut fattigdom, og middelklassen vokser hastigt i verdensdele som Asien, Afri-‐

Verden er således i hastig forandring, især på det økonomiske område. Teknologiske fremskridt skaber i

ka syd for Sahara og Latinamerika. Økonomisk fremgang for store befolkningsgrupper vil føre til krav om

kombination med markedsorienterede økonomier større vækst end tidligere. De mindre udviklede lande

mere effektiv regeringsførelse, og nye teknologier giver stemme til mange krav, også til dem som finder

haler hurtigere ind på de udviklede lande og bliver til nye vækstcentre. Stormagternes økonomi illustrerer,

deres kultur truet af forandring.

at verden forandrer sig med større hast. Først var Storbritannien 155 år om at fordoble sit bruttonational-‐

Befolkningerne i Indien, Kina og flere andre vækstøkonomier vil efter europæisk og amerikansk standard

produkt, senere tog det USA og Tyskland mellem 30 og 60 år, men nu er Kina og Indiens økonomier kun 15

stadig være fattige. Men de vil holde fast i deres nyerhvervede rigdom og forvente fortsat stigende vel-‐

år om at vokse til dobbelt størrelse, og det endda med væsentlig større befolkninger end de tre vestlige

lande.

•

3.1. Økonomi og stormagter

9/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 10

BILAG

stand. Politiske systemers evne til at sikre vækst og håndtere folkeligt pres, især når der kommer kriser,

bliver afgørende for deres stabilitet.

Figur 1. Regioner og landes andel af verdens BNP

I verden som helhed vil den relative ulighed i indkomster falde frem mod 2030. I mange samfund bliver

spørgsmålet om ulighed dog af betydning for den politiske stabilitet. Det gælder især for samfund, hvor

bestemte grupper bruger de politiske strukturer til at sikre deres velstand. Særligt destabiliserende er det,

25%

når adgangen til velstand i høj grad er bestemt af religiøse, sekteriske og etniske skillelinjer.

Den teknologiske udvikling inden for industriproduktion, landbrug og service vil nedsætte efterspørgslen

20%

efter ufaglært arbejdskraft, mens efterspørgslen efter bedre uddannede stiger. Fremskridt inden for forsk-‐

ning og undervisning vil sprede sig hurtigere. Samfunds åbenhed over for viden og villighed til at lade alle,

15%

herunder kvinder og migranter, få del i viden bliver vigtigt for deres økonomiske succes. Eksempelvis vil

lande, hvor en konservativ tolkning af islam er udbredt, få vanskeligt ved at sikre det fulde økonomiske

10%

udbytte af globaliseringen.

På verdensplan er befolkningstilvæksten aftagende, og der bliver relativt færre unge og flere ældre. Jordens

samlede befolkningstal vil sandsynligvis toppe i sidste halvdel af dette århundrede, hvorefter det vil begyn-‐

de at falde.

Verdensdele

lande er i forskellige faser af

demografisk forandring. I enkelte lande, f.eks. Yemen og Af-‐

MENA

Afrika syd f

Kina

USA

Rusland

Indien

ghanistan, er processen knap begyndt. Demografiske forandringer forstærker økonomiske forskydninger

Sahara

mellem verdensdele og lande. Lande med voksende arbejdsstyrke har større vækstpotentiale end lande,

2015 2030

hvor antallet af pensionister vokser i forhold til antallet af arbejdstagere.

International migration stiger sandsynligvis frem mod 2030. Arbejdstagere i lande med store ungdomsår-‐

Kilde: International Futures, University of Denver.

gange vil søge til rigere lande med faldende arbejdsstyrke. I de udviklede lande vil diasporaer med rod i

mindre udviklede lande også danne netværk, der tiltrækker yderligere indvandring. Paradoksalt giver høje-‐

Anmærkning: BNP er købekraftskorrigeret med 2011 som basisår. MENA står for Mellemøsten og Nordafri-‐

re indkomst-‐ og uddannelsesniveauer i udviklingslandene flere mulighed for at migrere. Migration vil ikke

ka.

kun ske til Nordamerika, Europa og Australien, også lande i Asien, hvor andelen af ældre vil vokse, f.eks.

Den økonomiske forandringsproces fortsætter i de kommende årtier og flytter verdens økonomiske tyngde-‐

Kina, får flere indvandrere.

punkt fra Nordamerika og Europa til Asien. Væksten i mange asiatiske økonomier vil aftage, efterhånden

Der knytter sig usikkerhed til de kommende 15 års globale økonomiske udvikling. Verdensøkonomien bliver

som de bliver høj-‐ og middelindkomstlande, men den vil stadig være højere end i Nordamerika og Europa.

i højere grad afhængig af middel-‐ og lavindkomstlandenes vækst. Disse lande står for halvdelen af verdens

Den økonomiske vækst får vidtrækkende sociale, kulturelle og politiske konsekvenser. Store dele af klodens

økonomiske vækst, men i 2025 vil Kina alene efter alt at dømme stå for en tredjedel. Økonomiske krisers

befolkning er på vej ud af absolut fattigdom, og middelklassen vokser hastigt i verdensdele som Asien, Afri-‐

dybde og varighed vil frem mod 2030 i stigende omfang afhænge af udviklingslandenes krisehåndtering.

ka syd for Sahara og Latinamerika. Økonomisk fremgang for store befolkningsgrupper vil føre til krav om

Frem mod 2030 vil der sandsynligvis opstå flere alternativer til vestlige finansielle institutioner. Samtidig vil

mere effektiv regeringsførelse, og nye teknologier giver stemme til mange krav, også til dem som finder

det finansielle system i højere grad blive globalt integreret. Internationale økonomiske institutioner som

deres kultur truet af forandring.

Verdensbanken og Den Internationale Valutafond bliver påvirket af denne udvikling, og mangel på reformer

Befolkningerne i Indien, Kina og flere andre vækstøkonomier vil efter europæisk og amerikansk standard

af dem vil medføre flere konkurrerende regionale og internationale udviklingsbanker, fonde og fora. Disse

stadig være fattige. Men de vil holde fast i deres nyerhvervede rigdom og forvente fortsat stigende vel-‐

institutioner vil blive brugt til at håndtere de økonomiske ubalancer, som forskelle i vækstrater skaber. Dog

stand. Politiske systemers evne til at sikre vækst og håndtere folkeligt pres, især når der kommer kriser,

vil manglende central koordination gøre fælles globale løsninger mere vanskelige at opnå. Det vil gøre den

bliver afgørende for deres stabilitet.

globale økonomi mere sårbar over for kriser.

I verden som helhed vil den relative ulighed i indkomster falde frem mod 2030. I mange samfund bliver

På nationalt niveau vil flere lande forsøge at dække større offentlige udgifter med lån, og offentlig gæld vil

spørgsmålet om ulighed dog af betydning for den politiske stabilitet. Det gælder især for samfund, hvor

derfor stige verden over frem mod 2030, særligt som andel af verdens samlede bruttonationalprodukt. Det

bestemte grupper bruger de politiske strukturer til at sikre deres velstand. Særligt destabiliserende er det,

vil lægge betydelige begrænsninger på de økonomiske og politiske handlemuligheder for en række stater.

når adgangen til velstand i høj grad er bestemt af religiøse, sekteriske og etniske skillelinjer.

Samtidig gør den større gensidige økonomiske afhængighed lande med høj gæld sårbare over for globale

10/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 11

markedsændringer og indskrænker evnen til at håndtere finansielle kriser. Det gælder især lande, som er

Den teknologiske udvikling inden for industriproduktion, landbrug og service vil nedsætte efterspørgslen

afhængige af få eksportvarer og vækstsektorer.

efter ufaglært arbejdskraft, mens efterspørgslen efter bedre uddannede stiger. Fremskridt inden for forsk-‐

ning og undervisning vil sprede sig hurtigere. Samfunds åbenhed over for viden og villighed til at lade alle,

Udviklingslande står i første række for at håndtere globale udfordringer som klimaforandring og voksende

herunder kvinder og migranter, få del i viden bliver vigtigt for deres økonomiske succes. Eksempelvis vil

forbrug af knappe ressourcer i form af vand, fødevarer og råstoffer. Klimaforandringerne er størst i udvik-‐

lande, hvor en konservativ tolkning af islam er udbredt, få vanskeligt ved at sikre det fulde økonomiske

lingslandene og de vil bl.a. skabe tørke og stigende vandstand i havene. Det vil påvirke mange mennesker,

udbytte af globaliseringen.

idet 60 % af jordens befolkning bor i kystnære områder. Klimaforandringer skal også ses i sammenhæng

med, at frem til 2030 tegner efterspørgslen efter energi, vand og fødevarer til at vokse med henholdsvis 30,

På verdensplan er befolkningstilvæksten aftagende, og der bliver relativt færre unge og flere ældre. Jordens

40 og 50 %.

samlede befolkningstal vil sandsynligvis toppe i sidste halvdel af dette århundrede, hvorefter det vil begyn-‐

de at falde.

Global økonomisk vækst øger efterspørgslen efter energi frem mod 2030, om end teknologiske fremskridt

dæmper sammenhængen mellem økonomisk vækst og energiforbrug. Brændstoffer som olie, kul og gas

Verdensdele og lande er i forskellige faser af demografisk forandring. I enkelte lande, f.eks. Yemen og Af-‐vil

dække store dele af den voksende efterspørgsel efter energi, men alternative energikilder, atomkraft og

ghanistan, er processen knap begyndt. Demografiske forandringer forstærker økonomiske forskydninger

biomasse kommer til at spille en større rolle. Ny teknologi, herunder fracking, vil sikre adgang til store fore-‐

mellem verdensdele og lande. Lande med voksende arbejdsstyrke har større vækstpotentiale end lande,

komster af olie og gas i ellers utilgængelige områder og presser priserne ned. Geografien på olie-‐ og gas-‐

hvor antallet af pensionister vokser i forhold til antallet af arbejdstagere.

markedet vil derfor ændre sig radikalt, eksempelvis vil USA’s produktion af energi i 2020 overgå dets for-‐

International migration stiger sandsynligvis frem mod 2030. Arbejdstagere i lande med store ungdomsår-‐

brug, og landet bliver nettoeksportør af energi.

gange vil søge til rigere lande med faldende arbejdsstyrke. I de udviklede lande vil diasporaer med rod i

mindre udviklede lande også danne netværk, der tiltrækker yderligere indvandring. Paradoksalt giver høje-‐

Stigende efterspørgsel vil kun gradvist give sig udslag i højere energipriser. Nye udvindingsteknologier, flek-‐

re indkomst-‐ og uddannelsesniveauer i udviklingslandene flere mulighed for at migrere. Migration vil ikke

sible kapitalmarkeder og svækkelsen af de olieproducerende landes organisation, OPEC, som et effektivt

kun ske til Nordamerika, Europa og Australien, også lande i Asien hvor andelen af ældre vil vokse, f.eks.

kartel vil dæmpe muligheden for drastiske prisstigninger. Presset stiger derfor på lande, hvis økonomi ho-‐

Kina, får flere indvandrere.

vedsageligt er baseret på eksport af olie og gas. Olieproducerende lande, f.eks. Saudi-‐Arabien, Rusland og

Venezuela, må derfor skære i de offentlige udgifter, hvis de ikke får gang i en økonomisk udvikling, der byg-‐

Der knytter sig usikkerhed til de kommende 15 års globale økonomiske udvikling. Verdensøkonomien bliver

ger på et bredere spekter af sektorer. Deres økonomiske problemer som følge af lave oliepriser vil også

i højere grad afhængig af middel-‐ og lavindkomstlandenes vækst. Disse lande står for halvdelen af verdens

svække deres internationale position.

økonomiske vækst, men i 2025 vil Kina alene efter alt at dømme stå for en tredjedel. Økonomiske krisers

dybde og varighed vil frem mod 2030 i stigende omfang afhænge af udviklingslandenes krisehåndtering.

Større velstand og urbanisering medvirker til stigende efterspørgsel efter elektricitet. Flere lande vil møde

den ved at investere i atomkraft. I Mellemøsten er De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Saudi-‐Arabien,

Frem mod 2030 vil der sandsynligvis opstå flere alternativer til vestlige finansielle institutioner. Samtidig vil

Tyrkiet og Ægypten i færd med at indføre atomkraft. Israel og Iran har allerede atomkraft. Nogle af disse

det finansielle system i højere grad blive globalt integreret. Internationale økonomiske institutioner som

lande vil også udnytte atomkraft til at omdanne havvand til ferskvand.

Verdensbanken og Den Internationale Valutafond bliver påvirket af denne udvikling, og mangel på reformer

af dem vil medføre flere konkurrerende regionale og internationale udviklingsbanker, fonde og fora. Disse

De dårligste muligheder for at udnytte globaliseringen har lande, hvor statsapparatet falder sammen i en

institutioner vil blive brugt til at håndtere de økonomiske ubalancer, som forskelle i vækstrater skaber. Dog

sådan grad, at det ikke sikrer en fornuftig ramme for økonomisk vækst. Fejlslagne stater hører til denne ka-‐

vil manglende central koordination gøre fælles globale løsninger mere vanskelige at opnå. Det vil gøre den

tegori af lande. En fejlslagen stat er et land, hvor regeringsinstitutioner fungerer så dårligt, og regeringens

globale økonomi mere sårbar over for kriser.

autoritet er så lille, at oprør bryder ud, som truer med at opdele staten i mindre bestanddele. Sådanne kon-‐

flikter kan let bryde ud langs etniske, religiøse og stammemæssige skillelinjer. I Mellemøsten og Nordafrika

På nationalt niveau vil flere lande forsøge at dække større offentlige udgifter med lån, og offentlig gæld vil

er koncentrationen af fejlslagne og potentielt fejlslagne stater særlig høj.

derfor stige verden over frem mod 2030, særligt som andel af verdens samlede bruttonationalprodukt. Det

vil lægge betydelige begrænsninger på de økonomiske og politiske handlemuligheder for en række stater.

USA

Samtidig gør den større gensidige økonomiske afhængighed lande med høj gæld sårbare over for globale

USA har siden Anden Verdenskrig været stormagt i en særlig vægtklasse og med en unik global rækkevidde.

markedsændringer og indskrænker evnen til at håndtere finansielle kriser. Det gælder især lande, som er

Økonomisk, militært og politisk kunne ingen anden

afhængige af få eksportvarer og vækstsektorer. stat måle sig med USA, om end Sovjetunionen militært

og politisk frem til sin opløsning i 1991 udfordrede USA’s position, og magtbalancen blev opretholdt af gen-‐

Udviklingslande står i første række for at håndtere globale udfordringer som klimaforandring og voksende

sidig trussel om udslettelse med atomvåben. Siden 1991 har ingen andre stormagter tilnærmelsesvist væ-‐

forbrug af knappe ressourcer i form af vand, fødevarer og råstoffer. Klimaforandringerne er størst i udvik-‐

ret på niveau med USA. Frem mod 2030 vil USA fastholde sin globale førerposition, idet ingen sandsynlig

lingslandene og de vil bl.a. skabe tørke og stigende vandstand i havene. Det vil påvirke mange mennesker,

kombination af lande vil kunne matche USA’s ekstraordinære magt. Kina vil dog gradvist nærme sig en posi-‐

idet 60 % af jordens befolkning bor i kystnære områder. Klimaforandringer skal også ses i sammenhæng

tion, der økonomisk, og på et tidspunkt efter 2030 også militært, er sammenlignelig med USA. Verden vil

med, at frem til 2030 tegner efterspørgslen efter energi, vand og fødevarer til at vokse med henholdsvis 30,

40 og 50 %.

11/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 12

BILAG

således i løbet af de næsten 15 år bevæge sig fra en unipolær orden i retning af en multipolær orden med

Global økonomisk vækst øger efterspørgslen efter energi frem mod 2030, om end teknologiske fremskridt

et særligt bipolært forhold mellem USA og Kina.

dæmper sammenhængen mellem økonomisk vækst og energiforbrug. Brændstoffer som olie, kul og gas vil

dække store dele af den voksende efterspørgsel efter energi, men alternative energikilder, atomkraft og

USA og Kina vil i 2030 være verdens største stormagter, og begge vil have global rækkevidde. USA vil have

biomasse kommer til at spille større rolle. Ny teknologi, herunder fracking, vil sikre adgang til store fore-‐

de største forsvarsudgifter og vil målt pr. indbygger være et af verdens rigeste samfund, mens Kina vil be-‐

komster af olie og gas i ellers utilgængelige områder og presser priser ned. Geografien på olie-‐ og gasmar-‐

sidde den største økonomi. EU og Indien vil økonomisk være i en kategori lige under USA og Kina. Rusland

kedet vil derfor ændre sig radikalt, eksempelvis vil USA’s produktion af energi i 2020 overgå dets forbrug,

bliver i 2030 stormagt i en tredje kategori, og dets magt vil primært være koblet til dets militære styrke og

og landet bliver nettoeksportør af energi.

vilje til at anvende militær magt. Andre stormagter vil også spille en rolle på den globale scene, f.eks. Japan

og Brasilien.

Stigende efterspørgsel vil kun gradvist give sig udslag i højere energipriser. Nye udvindingsteknologier, flek-‐

sible kapitalmarkeder og svækkelsen af de olieproducerende landes organisation, OPEC, som et effektivt

Forsvarsudgifter og viljen til at bruge militær magt er vigtige komponenter af landes internationale styrke,

kartel vil dæmpe muligheden for drastiske prisstigninger. Presset stiger derfor på lande, hvis økonomi ho-‐

om end langt fra de eneste. Frem mod 2030 vil forsvarsudgifterne vokse i Asien, Mellemøsten, Nordafrika,

vedsageligt er baseret på eksport af olie og gas. Olieproducerende lande, f.eks. Saudi-‐Arabien, Rusland og

Latinamerika og Rusland, mens de sandsynligvis vil stagnere i USA og Europa. I Asien kan spændinger over

Venezuela, må derfor skære i de offentlige udgifter, hvis de ikke får gang i en økonomisk udvikling, der byg-‐

kontrollen med Det Sydkinesiske Hav føre til oprustning i Kina, Japan, Sydkorea, Filippinerne, Indonesien og

ger på et bredere spekter af sektorer. Deres økonomiske problemer som følge af lave oliepriser vil også

Vietnam, mens Indien også vil bruge betydelige summer på sit forsvar. Rusland prioriteter sit forsvarsbud-‐

svække deres internationale position.

get meget højt og demonstrerer stor villighed til at anvende sin militære styrke. Adskillige europæiske lan-‐

de har skåret markant i deres forsvarsudgifter, efter den økonomiske krise begyndte i 2008, men flere af de

Større velstand og urbanisering medvirker til stigende efterspørgsel efter elektricitet. Flere lande vil møde

større europæiske landes forsvarsudgifter vil sandsynligvis stige moderat frem mod 2030.

den ved at investere i atomkraft. I Mellemøsten er De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Saudi-‐Arabien,

Tyrkiet og Ægypten i færd med at indføre atomkraft. Israel og Iran har allerede atomkraft. Nogle af disse

Figur 2. Forsvarsudgifter

i udvalgte lande

lande vil også udnytte atomkraft til at omdanne havvand til ferskvand.

De dårligste muligheder for at udnytte globaliseringen har lande, hvor statsapparatet falder sammen i en

sådan grad, at det ikke sikrer en fornuftig ramme for økonomisk vækst. Fejlslagne stater hører til denne ka-‐

USA

tegori af lande. En fejlslagen stat er et land, hvor regeringsinstitutioner fungerer så dårligt, og regeringens

autoritet er så lille, at oprør bryder ud, som truer med at opdele staten i mindre bestanddele. Sådanne kon-‐

Kina

flikter kan let bryde ud langs etniske, religiøse og stammemæssige skillelinjer. I Mellemøsten og Nordafrika

Rusland

er koncentrationen af fejlslagne og potentielt fejlslagne stater særlig høj.

Indien

USA

USA har siden Anden Verdenskrig været stormagt i en særlig vægtklasse og med en unik global rækkevidde.

Økonomisk, militært og politisk kunne ingen anden stat måle sig med USA, om end Sovjetunionen militært

Frankrig

og politisk frem til sin opløsning i 1991 udfordrede USA’s position, og magtbalancen blev opretholdt af gen-‐

sidig trussel om udslettelse med atomvåben. Siden 1991 har ingen andre stormagter tilnærmelsesvist væ-‐

Japan

ret på niveau med USA. Frem mod 2030 vil USA fastholde sin globale førerposition, idet ingen sandsynlig

Tyskland

kombination af lande vil kunne matche USA’s ekstraordinære magt. Kina vil dog gradvist nærme sig en posi-‐

tion, der økonomisk, og på et tidspunkt efter 2030 også militært, er sammenlignelig med USA. Verden vil

Brasilien

således i løbet af de næsten 15 år bevæge sig fra en unipolær orden i retning af en multipolær orden med

et særligt bipolært forhold mellem USA og Kina.

100

200

300

400

500

600

700

800

900

2030 2015

USA og Kina vil i 2030 være verdens største stormagter, og begge vil have global rækkevidde. USA vil have

de største forsvarsudgifter og vil målt pr. indbygger være et af verdens rigeste samfund, mens Kina vil be-‐

sidde den største økonomi. EU og Indien vil økonomisk være i en kategori lige under USA og Kina. Rusland

Kilde:

International Futures, University of Denver.

bliver i 2030 stormagt i en tredje kategori, og dets magt vil primært være koblet til dets militære styrke og

Anmærkning:

Udgifterne er anført i amerikanske dollar i 1995-‐priser.

vilje til at anvende militær magt. Andre stormagter vil også spille en rolle på den globale scene, f.eks. Japan

og Brasilien.

Den internationale orden byggede i efterkrigstiden på USA’s overvældende økonomiske og militære styrke

Mia. USD

og dets alliance med de øvrige vestlige lande. USA har beskyttet sine allierede, opretholdt en vis orden i det

12/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 13

internationale system og forsøgt at udbrede sine demokratiske værdier. USA har udnyttet sin unikke posi-‐

Forsvarsudgifter og viljen til at bruge militær magt er vigtige komponenter af landes internationale styrke,

tion til at præge reglerne for det internationale system og har spillet en essentiel rolle i etablering af inter-‐

om end langt fra de eneste. Frem mod 2030 vil forsvarsudgifterne vokse i Asien, Mellemøsten, Nordafrika,

nationale og regionale institutioner. Flere lande i Europa, Asien og Latinamerika har i ly af den amerikanske

Latinamerika og Rusland, mens de sandsynligvis vil stagnere i USA og Europa. I Asien kan spændinger over

indsats for den internationale orden holdt igen med at opbygge et forsvar, der var proportionalt med deres

kontrollen med Det Sydkinesiske Hav føre til oprustning i Kina, Japan, Sydkorea, Filippinerne, Indonesien og

økonomiske styrke.

Vietnam, mens Indien også vil bruge betydelige summer på sit forsvar. Rusland prioriteter sit forsvarsbud-‐

get meget højt og demonstrerer stor villighed til at anvende sin militære styrke. Adskillige europæiske lan-‐

Stabilitet i det internationale system vil frem mod 2030 afhænge af det bilaterale forhold mellem USA og

de har skåret markant i deres forsvarsudgifter, efter den økonomiske krise begyndte i 2008, men flere af de

Kina. USA vil sandsynligvis i forhold til Kina følge tre grundlæggende interesser. For det første vil USA søge

større europæiske landes forsvarsudgifter vil sandsynligvis stige moderat frem mod 2030.

at opretholde de internationale spilleregler og institutioner, fordi de grundlæggende tjener USA’s og den

vestlige verdens interesser. For det andet vil USA gennem alliancer danne modvægt til Kinas voksende styr-‐

Figur 2. Forsvarsudgifter i udvalgte lande

ke. For det tredje vil USA forsøge at etablere dybe samarbejdsrelationer med Kina. USA vil forsøge at presse

Kina til, i langt større omfang, at påtage sig et globalt ansvar og eksempelvis engagere sig i løsning af inter-‐

nationale konflikter. USA vil prøve at undgå, at verden kommer til at bestå af to fastlåste konkurrerende

alliancesystemer. Det amerikanske alliancesystem vendt mod Kina vil således antage en langt mindre anta-‐

USA

gonistisk karakter end den tidligere alliance mod Sovjetunionen. USA vil ikke droppe sin forestilling om, at

Kina

demokratiske systemer og respekt for frihedsrettigheder i det lange løb er bedre for verden end autoritære

regimer, men den ideologiske konfrontation bliver nedtonet.

Rusland

Kina

Indien

Kinas adfærd på den internationale scene vil ændre sig, i takt med at landet indtager rollen som en stor-‐

magt p

iveau med USA. Traditionelle forestillinger om Kina som riget i midten vil præge de kinesiske le-‐

å n

deres tilgang til den politiske orden i Asien, men de vil også være bevidste om, at den eksisterende interna-‐

Frankrig

tionale orden, etableret af USA og dets vestlige allierede, tjener Kinas interesser. Ustabilitet vil skade Kinas

voksende økonomi. Kina vil derfor ikke udvikle sig til en revanchistisk magt i forhold til den internationale

Japan

orden, så længe USA bestræber sig på at tilpasse denne orden til Kinas særlige stormagtsstatus. Dog vil Kina

Tyskland

bruge sin betydelige økonomiske magt til at svække båndene mellem USA og dets allierede i Asien. Meget

tyder endvidere på, at Kina på sin vej mod en stormagtsrolle med såvel globale interesser som rækkevidde

Brasilien

vil udvikle større interesse i at opretholde orden og stabilitet i det internationale system, f.eks. gennem

støtte til fredsskabende eller -‐bevarende o

300

perationer i FN-‐regi.

500

100

200

400

600

700

800

900

Frem mod 2030 vil Kina økonomisk dominere Asien,

2030

ets udenrigspolitik over for nabolande vil være

og d

2015

præget af selvsikkerhed. Den kinesiske ledelse vil i de kommende årtier påvirke Asiens handels-‐ og finans-‐

strukturer for at blive regionens økonomiske omdrejningspunkt. Kinas regionale dagsorden vil sandsynligvis

Kilde: International Futures, University of Denver.

bygge på såvel bilaterale initiativer som multilaterale økonomiske institutioner med Kina i spidsen.

Anmærkning: Udgifterne er anført i amerikanske dollar i 1995-‐priser.

I Øst-‐ og Sydasien vil hovedparten af Kinas nabolande opretholde sikkerhedspolitiske alliancer med USA,

Den internationale orden byggede i efterkrigstiden på USA’s overvældende økonomiske og militære styrke

men deres økonomiske afhængighed af Kina vil dog ligge stærke bånd på deres udenrigspolitik over for

og dets alliance med de øvrige vestlige lande. USA har beskyttet sine allierede, opretholdt en vis orden i det

Kina. Forholdet til Kina vil frem mod 2030 blive en væsentlig indenrigspolitisk faktor i Øst-‐ og Sydasien.

internationale system og forsøgt at udbrede sine demokratiske værdier. USA har udnyttet sin unikke posi-‐

Kinas ledelse anser Det Sydkinesiske Hav for en del af landets territorium. Derfor vil Kina militært forsøge at

tion til at præge reglerne for det internationale system og har spillet en essentiel rolle i etablering af inter-‐

dominere Det Sydkinesiske Hav. Det vil ske på bekostning af særligt Vietnams og Filippinernes territoriale

nationale og regionale institutioner. Flere lande i Europa, Asien og Latinamerika har i ly af den amerikanske

krav. Kinas fremfærd kan komme til at sætte USA’s sikkerhedsgarantier over for stater i regionen på en

indsats for den internationale orden holdt igen med at opbygge et forsvar, der var proportionalt med deres

hård prøve.

økonomiske styrke.

Kina har kurs mod at overhale ystem vil frem mod 2030 afhænge af det bilaterale forhold mellem USA og

Stabilitet i det internationale s USA som verdens største økonomi inden 2030. Kina står dog over for en

økonomisk omstillingsproces, hvis succes ikke er givet. Det er lettere for et land at bevæge sig fra lavind-‐

Kina. USA vil sandsynligvis i forhold til Kina følge tre grundlæggende interesser. For det første vil USA søge

komst til middelindkomst end fra middelindkomst til højindkomst. Den økonomiske vækst er dømt til at

at opretholde de internationale spilleregler og institutioner, fordi de grundlæggende tjener USA’s og den

blive lavere, og fortsat fremgang bliver i højere grad end tidligere betinget af dyberegående reformer.

vestlige verdens interesser. For det andet vil USA gennem alliancer danne modvægt til Kinas voksende styr-‐

Mia. USD

13/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 14

BILAG

Frem mod 2030 vil Kinas ledelse sandsynligvis ikke indføre gennemgribende reformer af det politiske sy-‐

ke. For det tredje vil USA forsøge at etablere dybe samarbejdsrelationer med Kina. USA vil forsøge at presse

stem. Kommunistpartiet vil ikke afgive kontrol eller revidere sit ideologiske fundament, men vil fortsætte

Kina til, i langt større omfang, at påtage sig et globalt ansvar, og eksempelvis engagere sig i løsning af inter-‐

med at undertrykke personer og organisationer, der kritiserer partiledelsen. Ligeledes vil sikkerhedsappara-‐

nationale konflikter. USA vil prøve at undgå, at verden kommer til at bestå af to fastlåste konkurrerende

tet slå hårdt ned på separatistiske bevægelser, særligt i Xinjiang og Tibet. Det vil være en konstant udfor-‐

alliancesystemer. Det amerikanske alliancesystem vendt mod Kina vil således antage en langt mindre anta-‐

dring, at samfundet bliver stadig mere komplekst og fragmenteret.

gonistisk karakter end den tidligere alliance mod Sovjetunionen. USA vil ikke droppe sin forestilling om, at

demokratiske systemer og respekt for frihedsrettigheder i det lange løb er bedre for verden end autoritære

Kina har i dag et relativt moderne forsvar, som gør det til en regional stormagt. Kina har kun en begrænset,

regimer, men den ideologiske konfrontation bliver nedtonet.

men dog voksende, styrke til at gennemføre operationer uden for sin umiddelbare periferi. Kina vil frem

mod

Kina

2030 fortsætte med at prioritere kvalitet over kvantitet. Forsvarsbyrden, dvs. forsvarsudgifternes an-‐

del af bruttonationalproduktet, vil sandsynligvis vedblive med at være på omkring 2 %. Det er i særlig grad

Kinas adfærd på den internationale scene vil ændre sig, i takt med at landet indtager rollen som en stor-‐

flåden, luftvåbnet og indsatsen i rummet, som vil blive udbygget. Moderniseringen af Kinas hær og atom-‐

magt på niveau med USA. Traditionelle forestillinger om Kina som riget i midten vil præge de kinesiske le-‐

våben har de seneste årtier været mere beskeden, men disse værn vil få en noget højere prioritet frem

deres tilgang til den politiske orden i Asien, men de vil også være bevidste om, at den eksisterende interna-‐

mod 2030. Selv om kombinerede operationer bliver prioriteret højt, vil Kina endnu i 2030 halte efter USA’s

tionale orden, etableret af USA og dets vestlige allierede, tjener Kinas interesser. Ustabilitet vil skade Kinas

evner på dette område, og Kina vil ikke have USA’s kapacitet til global magtprojektion.

voksende økonomi. Kina vil derfor ikke udvikle sig til en revanchistisk magt i forhold til den internationale

orden, så længe USA bestræber sig på at tilpasse denne orden til Kinas særlige stormagtsstatus. Dog vil Kina

Kina vil i 2030 besidde en af verdens mest avancerede cyberkapaciteter, både på det offensive og defensive

bruge sin betydelige økonomiske magt til at svække båndene mellem USA og dets allierede i Asien. Meget

område. Kina vil frem mod 2030 bruge en betragtelig del af sin cyberkapacitet på at opretholde den interne

tyder endvidere på, at Kina på sin vej mod en stormagtsrolle med såvel globale interesser som rækkevidde

stabilitet og partiets politiske legitimitet gennem overvågning af befolkningen, særligt med fokus på dissi-‐

vil udvikle større interesse i at opretholde orden og stabilitet i det internationale system, f.eks. gennem

denter. Kina vil også udbygge den nationale kontrol med landets egne netværk. ”The Great Firewall of Chi-‐

støtte til fredsskabende eller -‐bevarende operationer i FN-‐regi.

na” vil således i de kommende årtier begrænse landets sårbarhed over for angreb udefra samt give staten

kontrol over befolkningens adgang til internationale netværk og kommunikationskanaler.

Frem mod 2030 vil Kina økonomisk dominere Asien, og dets udenrigspolitik over for nabolande vil være

præget af selvsikkerhed. Den kinesiske ledelse vil i de kommende årtier påvirke Asiens handels-‐ og finans-‐

Andre asiatiske stormagter

strukturer for at blive regionens økonomiske omdrejningspunkt. Kinas regionale dagsorden vil sandsynligvis

Indien vil i 2030 være verdens folkerigeste land og økonomisk hale ind på Kina, bl.a. fordi dets unge befolk-‐

bygge på såvel bilaterale initiativer som multilaterale økonomiske institutioner med Kina i spidsen.

ning giver økonomien ekstra skub. Skiftende indiske regeringer skal dog i de kommende årtier overvinde

I Øst-‐ og Sydasien vil hovedparten af Kinas nabolande opretholde sikkerhedspolitiske alliancer med USA,

godt organiserede interessegrupper, som modsætter sig økonomiske reformer.

men deres økonomiske afhængighed af Kina vil dog ligge stærke bånd på deres udenrigspolitik over for

Kina. Forholdet til Kina vil frem mod 2030 blive en væsentlig indenrigspolitisk faktor i Øst-‐ og Sydasien. ed

Sikkerhedspolitisk vil de indiske ledere prøve at imødegå, at Kina inddæmmer landet gennem alliancer m

Indiens nabolande. Ustabilitet i nabolandene og konflikter med dem bliver et vilkår for Indiens sikkerheds-‐

Kinas ledelse anser Det Sydkinesiske Hav for en del af landets territorium. Derfor vil Kina militært forsøge at

politik frem mod 2030. Indien vil sandsynligvis i de kommende årtier prøve at etablere en magtbalance i

dominere Det Sydkinesiske Hav. Det vil ske på bekostning af særligt Vietnams og Filippinernes territoriale

Sydasien baseret på egen styrke, et tæt forhold til USA og regionale samarbejdspartnere som f.eks. Japan

krav. Kinas fremfærd kan komme til at sætte USA’s sikkerhedsgarantier over for stater i regionen på en

og Iran.

hård prøve.

Kina har kurs mod at overhale USA som verdens største økonomi inden 2030. Kina står dog over for en en

Indien vil i 2030 huse verdens største muslimske befolkningsgruppe. Selv om den indiske stat bygger på

økonomisk omstillingsproces, hvis succes ikke er givet. Det er lettere for et land at bevæge sig fra lavind-‐

demokratisk styreform og nationalisme, der levner plads til minoriteter, så vil det indiske forhold til den

komst til middelindkomst end fra middelindkomst til højindkomst. Den økonomiske vækst er dømt til at

muslimske verden komplicere dets udenrigspolitik. Det er muligt, at voksende hindu-‐nationalisme yderlige-‐

blive lavere, og fortsat fremgang bliver i højere grad end tidligere betinget af dyberegående reformer.

re kan komplicere Indiens forhold til muslimerne.

Frem mod 2030 vil Kinas ledelse sandsynligvis ikke indføre gennemgribende reformer af det politiske sy-‐

Indiens voksende styrke økonomisk, militært, politisk og kulturelt vil danne baggrund for øget internationalt

stem. Kommunistpartiet vil ikke afgive kontrol eller revidere sit ideologiske fundament, men vil fortsætte

engagement. Indien vil navnlig øge sin indsats for stabilitet i området omkring Det Indiske Ocean. USA vil

med at undertrykke personer og organisationer, der kritiserer partiledelsen. Ligeledes vil sikkerhedsappara-‐

støtte, at Indien påtager sig en mere global rolle.

tet slå hårdt ned på separatistiske bevægelser, særligt i Xinjiang og Tibet. Det vil være en konstant udfor-‐

dring, at samfundet bliver stadig mere komplekst og fragmenteret.

Japan skal frem mod 2030 forholde sig til Kinas forvandling til Asiens dominerende stormagt. Kinas voksen-‐

de styrke falder sammen med, at den økonomiske vækst i Japan vil være afdæmpet. Japans sikkerhedspoli-‐

Kina har i dag et relativt moderne forsvar, som gør det til en regional stormagt. Kina har kun en begrænset,

tik vil i høj grad tage bestik af forandringerne i Kina og forsøge at matche dem gennem egen oprustning,

men dog voksende, styrke til at gennemføre operationer uden for sin umiddelbare periferi. Kina vil frem

opretholdelse af alliancen med USA og tilpasning til Kina.

mod 2030 fortsætte med at prioritere kvalitet over kvantitet. Forsvarsbyrden, dvs. forsvarsudgifternes an-‐

del af bruttonationalproduktet, vil sandsynligvis vedblive med at være på omkring 2 %. Det er i særlig grad

14/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 15

Rusland

flåden, luftvåbnet og indsatsen i rummet, som vil blive udbygget. Moderniseringen af Kinas hær og atom-‐

På globalt plan vil Rusland arbejde for at blive anerkendt som stormagt på linje med andre. Det betyder,

våben har de seneste årtier været mere beskeden, men disse værn vil få en noget højere prioritet frem at

Rusland for at maksimere sin indflydelse vil markere sig i områder og konflikter, hvor Rusland ellers i årtier

mod 2030. Selv om kombinerede operationer bliver prioriteret højt, vil Kina endnu i 2030 halte efter USA’s

har spillet en mere tilbagetrukken rolle, f.eks. i Mellemøsten, hvor Rusland allerede nu

evner på dette område, og Kina vil ikke have USA’s kapacitet til global magtprojektion. forsøger at spille en

større rolle. Rusland vil dels gøre sin indflydelse gældende med fredelige midler, bl.a. gennem store energi-‐

Kina vil i 2030 besidde en af verdens mest avancerede cyberkapaciteter, både på det offensive og defensive

aftaler, dels forsøge at højne ikke-‐vestlige multilaterale organisationers profil, hvor dette er muligt, såsom

område. Kina vil frem mod 2030 bruge en betragtelig del af sin cyberkapacitet på at opretholde den interne

BRIKS-‐samarbejdet mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika eller Shanghai Samarbejdsorganisa-‐

stabilitet og partiets politiske legitimitet gennem overvågning af befolkningen, særligt med fokus på dissi-‐

tionen, SCO. Rusland vil endvidere bruge militære midler, f.eks. militære samarbejdsaftaler, men også gen-‐

denter. Kina vil også udbygge den nationale kontrol med landets egne netværk. ”The Great Firewall of Chi-‐

nem direkte intervention som i Syrien. På regionalt plan vil Rusland forsøge at fastholde eller endda udbyg-‐

na” vil således i de kommende årtier begrænse landets sårbarhed over for angreb udefra samt give staten

ge sin position i sit næromåde for at hindre yderligere udvidelse af EU og NATO.

kontrol over befolkningens adgang til internationale netværk og kommunikationskanaler.

Konflikter

Andre asiatiske stormagter

Det internationale system har udvist stor stabilitet siden Anden Verdenskrig. Der har ikke været krig mel-‐

Indien vil i 2030 være verdens folkerigeste land og økonomisk hale ind på Kina, bl.a. fordi dets unge befolk-‐

lem stormagter, og antallet af krige mellem lande har med historiske alen været lavt. Økonomisk vækst,

ning giver økonomien ekstra skub. Skiftende indiske regeringer skal dog i de kommende årtier overvinde

voksende gensidig afhængighed, sociale fremskridt og et stadigt mere forgrenet net af internationale orga-‐

godt organiserede interessegrupper, som modsætter sig økonomiske reformer.

nisationer vil frem mod 2030 fortsat dæmpe risikoen for konflikter mellem stater.

Overgangen fra unipolaritet til multipolaritet vil muligvis kortvarigt øge risikoen for flere konflikter mellem

Sikkerhedspolitisk vil de indiske ledere prøve at imødegå, at Kina inddæmmer landet gennem alliancer med

stater, indtil den nye globale magtbalance mellem stormagterne er faldet på plads. Det største potentiale

Indiens nabolande. Ustabilitet i nabolandene og konflikter med dem bliver et vilkår for Indiens sikkerheds-‐

for konflikter mellem stater eksisterer i Mellemøsten og Nordafrika. Ruslands aggressive linje over for ikke-‐

politik frem mod 2030. Indien vil sandsynligvis i de kommende årtier prøve at etablere en magtbalance i

NATO lande i det tidligere Sovjetunionen, spørgsmål om grænsedragning af søterritorier og strid om knap-‐

Sydasien baseret på egen styrke, et tæt forhold til USA og regionale samarbejdspartnere som f.eks. Japan

pe ressourcer vil også frem mod 2030 have et vist potentiale til konflikt. Egentlige krige om territoriale

og Iran.

spørgsmål har dog været sjældne i efterkrigstiden, og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte i de kom-‐

mende årtier.

Indien vil i 2030 huse verdens største muslimske befolkningsgruppe. Selv om den indiske stat bygger på en

demokratisk styreform og nationalisme, der levner plads til minoriteter, så vil det indiske forhold til den

Spredning af atomvåben og den dertilhørende teknologi bliver ved med at være et internationalt problem.

muslimske verden komplicere dets udenrigspolitik. Det er muligt, at voksende hindu-‐nationalisme yderlige-‐

Den civile udnyttelse af atomkraft i konfliktfyldte regioner som Mellemøsten øger risikoen for spredning.

re kan komplicere Indiens forhold til muslimerne.

Det vil kræve omfattende internationalt engagement, herunder trusler om magtanvendelse, at sikre over-‐

holdelse af ikke-‐spredningstraktaten, og et tæt samarbejde mellem de toneangivende stormagter er nød-‐

Indiens voksende styrke økonomisk, militært, politisk og kulturelt vil danne baggrund for øget internationalt

vendigt, hvis aftaler som den med Iran i 2015 skal blive effektive og danne skole. Regionale atomvåbenba-‐

engagement. Indien vil navnlig øge sin indsats for stabilitet i området omkring Det Indiske Ocean. USA vil

lancer som den mellem Indien og Pakistan vil nok dæmpe risikoen for væbnet konflikt, men de vil også dra-‐

støtte, at Indien påtager sig en mere global rolle.

stisk øge omkostningerne, hvis krig bryder ud.

Japan skal frem til 2030 forholde sig til Kinas forvandling til Asiens dominerende stormagt. Kinas voksende

Fejlslagne stater præget af borgerkrig og oprørskamp forekommer generelt langt hyppigere end krige mel-‐

styrke falder sammen med, at den økonomiske vækst i Japan vil være afdæmpet. Japans sikkerhedspolitik

lem stater. Mange faktorer kan forklare sådanne konflikter. De bryder ofte ud i fattige samfund med inef-‐

vil i høj grad tage bestik af forandringerne i Kina og forsøge at matche dem gennem egen oprustning, op-‐

fektiv regeringsførelse og udbredt korruption. Dybe etniske og religiøse skillelinjer bidrager også til konflik-‐

retholdelse af alliancen med USA og tilpasning til Kina.

ter, navnlig når politik og økonomi forstærker skel i befolkningen. Interne konflikter bryder tit ud i stater

med store

Rusland

ungdomsårgange. Tidligere forekomst af oprørskamp og borgerkrig er en god indikator på, at et

land igen vil blive ramt af en sådan konflikt. Effekten af interne konflikter er typisk øget regional ustabilitet,

På globalt plan vil Rusland arbejde for at blive anerkendt som stormagt på linje med andre. Det betyder, at

flygtningestrømme og gode vækstbetingelser for terrorgrupper.

Rusland for at maksimere sin indflydelse vil markere sig i områder og konflikter, hvor Rusland ellers i årtier

har spillet en mere tilbagetrukken rolle, f.eks. i Mellemøsten, hvor Rusland allerede nu forsøger at spille en

Frem mod 2030 vil økonomisk vækst, voksende sociale fremskridt og bedre regeringsførelse nedsætte

større rolle. Rusland vil dels gøre sin indflydelse gældende med fredelige midler, bl.a. gennem store energi-‐

sandsynligheden for oprørskampe og borgerkrige i store dele af Asien samt Mellem-‐ og Sydamerika. Risiko-‐

aftaler, dels forsøge at højne ikke-‐vestlige multilaterale organisationers profil, hvor dette er muligt, såsom

en for fejlslagne stater og indre konflikter vil være størst i det meste af Mellemøsten og Nordafrika, dele af

BRIKS-‐samarbejdet mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika eller Shanghai Samarbejdsorganisa-‐

Sydasien og Afrika syd for Sahara. Religiøse, sekteriske og etniske skillelinjer kan få voksende betydning i

tionen, SCO. Rusland vil endvidere bruge militære midler, f.eks. militære samarbejdsaftaler, men også gen-‐

samfund, hvor andre indikatorer ellers ikke peger i retning af indre konflikt.

nem direkte intervention som i Syrien. På regionalt plan vil Rusland forsøge at fastholde eller endda udbyg-‐

ge sin position i sit næromåde for at hindre yderligere udvidelse af EU og NATO.

15/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 16

BILAG

Frem mod

Konflikter

2030 er der risiko for, at nabostater og stormagter i højere grad vil blande sig i interne konflikter.

Ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika peger i den retning.

Det internationale system har udvist stor stabilitet siden Anden Verdenskrig. Der har ikke været krig mel-‐

lem stormagter, og antallet af krige mellem lande har med historiske alen været lavt. Økonomisk vækst,

International intervention i fejlslagne eller potentielt fejlslagne stater kan finde sted over et bredt kontinu-‐

voksende gensidig afhængighed, sociale fremskridt og et stadigt mere forgrenet net af internationale orga-‐

um af indsatser. I den ene ende af spektret er rådgivning, økonomisk bistand, deling af efterretninger og

nisationer vil frem mod 2030 fortsat dæmpe risikoen for konflikter mellem stater.

træning af styrker. I midten af spektret er tilstedeværelse af mindre styrker og indsættelse af flystyrker. I

den anden ende af spektret er en massiv militær, økonomisk og politisk tilstedeværelse som den, der ek-‐

Overgangen fra unipolaritet til multipolaritet vil muligvis kortvarigt øge risikoen for flere konflikter mellem

sempelvis fandt sted i Irak og Afghanistan.

stater, indtil den nye globale magtbalance mellem stormagterne er faldet på plads. Det største potentiale

for konflikter mellem stater eksisterer i Mellemøsten og Nordafrika. Ruslands aggressive linje over for ikke-‐

Det er erfaringen fra interventionerne i Afghanistan i 2001 og i Irak i 2003, at en massiv tilstedeværelse er

NATO lande i det tidligere Sovjetunionen, spørgsmål om grænsedragning af søterritorier og strid om knap-‐

meget omkostningskrævende og har begrænset succes. Derfor vil USA og andre stormagter generelt afhol-‐

pe ressourcer vil også frem mod 2030 have et vist potentiale til konflikt. Egentlige krige om territoriale

de sig fra sådanne engagementer, medmindre meget vitale interesser står på spil.

spørgsmål har dog været sjældne i efterkrigstiden, og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte i de kom-‐

mende årtier.

Danmarks allianceforhold

Et tæt forhold mellem Europa og USA er også sandsynligt i de kommende årtier. USA’s og Europas kombi-‐

Spredning af atomvåben og den dertilhørende teknologi bliver ved med at være et internationalt problem.

nerede økonomiske, militære, politiske og kulturelle styrke kan frem mod 2030 have en stabiliserende ind-‐

Den civile udnyttelse af atomkraft i konfliktfyldte regioner som Mellemøsten øger risikoen for spredning.

flydelse på den internationale orden, hvis begge sider af Atlanterhavet evner at arbejde sammen. Endnu

Det vil kræve omfattende internationalt engagement, herunder trusler om magtanvendelse, at sikre over-‐

stærkere bliver denne alliance, hvis båndene til Indien, Japan og andre asiatiske lande kommer i betragt-‐

holdelse af ikke-‐spredningstraktaten, og et tæt samarbejde mellem de toneangivende stormagter er nød-‐

ning.

vendigt, hvis aftaler som den med Iran i 2015 skal blive effektive og danne skole. Regionale atomvåbenba-‐

lancer som den mellem Indien og Pakistan vil nok dæmpe risikoen for væbnet konflikt, men de vil også dra-‐

Det transatlantiske forhold får næring af værdimæssige og kulturelle bånd. Det tilskynder til samarbejde, at

stisk øge omkostningerne, hvis krig bryder ud.

den demokratiske styreform og de dermed forbundne frihedsidealer ikke vil være selvindlysende i en ver-‐

den, hvor USA og Europa fylder mindre.

Fejlslagne stater præget af borgerkrig og oprørskamp forekommer generelt langt hyppigere end krige mel-‐

NATO vil bestå, fordi dets opretholdelse er en fundamental interesse for både USA og landene i Europa.

lem stater. Mange faktorer kan forklare sådanne konflikter. De bryder ofte ud i fattige samfund med inef-‐

USA vil således vedblive med at investere i NATO og være den ultimative garant for Europas sikkerhed. USA

fektiv regeringsførelse og udbredt korruption. Dybe etniske og religiøse skillelinjer bidrager også til konflik-‐

vil sandsynligvis insistere på, at Europa tager større ansvar for sikkerhed i sit nærområde. Derfor vil kravet

ter, navnlig når politik og økonomi forstærker skel i befolkningen. Interne konflikter bryder tit ud i stater

om en større og mere koordineret europæisk forsvarsindsats vokse, og omfanget af det amerikanske enga-‐

med store ungdomsårgange. Tidligere forekomst af oprørskamp og borgerkrig er en god indikator på, at et

gement i NATO vil også afhænge af europæisk villighed til at løfte en større del af forsvarsbyrden.

land igen vil blive ramt af en sådan konflikt. Effekten af interne konflikter er typisk øget regional ustabilitet,

flygtningestrømme og gode vækstbetingelser for terrorgrupper.

og Europa, i den forstand at de ikke læn-‐

På det økonomiske område bliver der større afstand mellem USA

gere vil være hinandens største samhandelspartner. I 2030 bliver Kina således den største samhandelspart-‐

Frem til 2030 vil økonomisk vækst, voksende sociale fremskridt og bedre regeringsførelse nedsætte sand-‐

ner for både EU og USA. USA og EU vil således begge til en vis grad kæmpe om adgang til og vilkår på det

synligheden for oprørskampe og borgerkrige i store dele af Asien samt Mellem-‐ og Sydamerika. Risikoen for

store kinesiske marked. Den transatlantiske samhandel vil dog stadig være stor, og på energiområdet vil

fejlslagne stater og indre konflikter vil være størst i det meste af Mellemøsten og Nordafrika, dele af Syda-‐

betydningen af leverancer fra USA til Europa vokse.

sien og Afrika syd for Sahara. Religiøse, sekteriske og etniske skillelinjer kan få voksende betydning i sam-‐

Identitetsmæssigt vil USA og Europa også ændre karakter, idet begge bliver

fund, hvor andre indikatorer ellers ikke peger i retning af indre konflikt. mere multietniske. I USA vil

navnlig den latinamerikanske befolkningsgruppe vokse markant i de kommende årtier, mens den muslim-‐

Frem mod 2030 er der risiko for, at nabostater og stormagter i højere grad vil blande sig i interne konflikter.

ske befolkningsgruppe i Europa ligeledes vil vokse. Disse forandringer vil næppe få større effekt frem mod

Ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika peger i den retning. aktor i det transatlantiske forhold. Det er dog

2030, men hen mod midten af århundredet kan de blive en f

muligt, at Europa vil skele mere til USA for at løse udfordringer med et multikulturelt samfund, og at der

International intervention i fejlslagne eller potentielt fejlslagne stater kan finde sted over et bredt kontinu-‐

derfor vil opstå større konvergens mellem samfundsstrukturer i USA og Europa.

um af indsatser. I den ene ende af spektret er rådgivning, økonomisk bistand, deling af efterretninger og

træning af styrker. I midten af spektret er tilstedeværelse af mindre styrker og indsats af flystyrker. I den

Sammenhængskraften i EU og evnen til i fællesskab at håndtere en bred vifte af udenrigs-‐ og sikkerhedspo-‐

anden ende af spektret er en massiv militær, økonomisk og politisk tilstedeværelse som den, der eksempel-‐

litiske udfordringer er en vigtig faktor for den fremtidige udvikling af det transatlantiske forhold. Europa får

vis fandt sted i Irak og Afghanistan.

ikke stor udenrigs-‐ og sikkerhedspolitisk handlekraft, hvis det er opslugt af egne indre spørgsmål.

Det er erfaringen fra interventionerne i Afghanistan i 2001 og i Irak i 2003, at en massiv tilstedeværelse er

meget omkostningskrævende og har begrænset succes. Derfor vil USA og andre stormagter generelt afhol-‐

de sig fra sådanne engagementer, medmindre meget vitale interesser står på spil.

16/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

BILAG

SIDE 17

En anden central problemstilling er USA’s villighed til at opretholde en bred vifte af internationale forplig-‐

Danmarks allianceforhold

telser. Det amerikanske udenrigspolitiske engagement har tidligere været båret af en bredere konsensus

Et tæt forhold mellem Europa og USA er også sandsynligt i de kommende årtier. USA’s og Europas kombi-‐

om mål og midler. Skillelinjerne mellem fløjene i amerikansk politik er imidlertid blevet dybere. Samtidig er

nerede økonomiske, militære, politiske og kulturelle styrke kan frem mod 2030 have en stabiliserende ind-‐

omkostningerne stigende ved at påtage sig et hovedansvar for international stabilitet.

flydelse på den internationale orden, hvis begge sider af Atlanterhavet evner at arbejde sammen. Endnu

stærkere bliver denne alliance, hvis båndene til Indien, Japan og andre asiatiske lande kommer i betragt-‐

Endelig bliver det et vilkår for samarbejdet mellem Europa og USA, at det finder sted i konkurrence med

ning.

andre udfordringer og alliancepartnere. USA vil i voksende grad fokusere på Asien, hvor forholdet til gamle

og nye allierede skal plejes. Ud over forholdet til Australien, Japan, Filippinerne, Singapore, Thailand og Syd-‐

Det transatlantiske forhold får næring af værdimæssige og kulturelle bånd. Det tilskynder til samarbejde, at

korea er USA i færd med at opbygge et forhold til eksempelvis Indien og Vietnam. Asien bliver et militært

den demokratiske styreform og de dermed forbundne frihedsidealer ikke vil være selvindlysende i en ver-‐

tyngdepunkt for USA, og der vil være grænser for de militære ressourcer, som det kan afsætte til Europa og

den, hvor USA og Europa fylder mindre.

Mellemøsten.

NATO vil bestå, fordi dets opretholdelse er en fundamental interesse for både USA og landene i Europa.

Sikkerhedspolitisk kan FN få større vægt frem mod 2030. Den nye bipolære orden og høje grad af gensidig

USA vil således vedblive med at investere i NATO og være den ultimative garant for Europas sikkerhed. USA

afhængighed styrker incitamentet for USA og Kina til at samarbejde om løsning af konflikter, som påvirker

vil sandsynligvis insistere på, at Europa tager større ansvar for sikkerhed i sit nærområde. Derfor vil kravet

begge landes interesser. Kina vil eksempelvis som verdens største råvareimportør have stor interesse i sta-‐

om en større og mere koordineret europæisk forsvarsindsats vokse, og omfanget af det amerikanske enga-‐

bilitet i en række af verdens potentielle konfliktområder, f.eks. i de olieeksporterende Golfstater. E

gement i NATO vil også afhænge af europæisk villighed til at løfte en større del af forsvarsbyrden. uropa,

Indien og Japan vil som store importører af energi dele denne interesse med Kina. Derfor vil de også delta-‐

På det økonomiske område bliver der større afstand mellem USA og Europa, i den forstand at de ikke læn-‐

ge i fredsbevarende og -‐skabende operationer.

gere vil være hinandens største samhandelspartner. I 2030 bliver Kina således den største samhandelspart-‐

Siden den kolde krigs afslutning har FN øget antallet af fredsbevarende operationer. Det er muligt, at om-‐

ner for både EU og USA. USA og EU vil således begge til en vis grad kæmpe om adgang til og vilkår på det

fanget af FN’s fredsbevarende operationer stiger i de kommende årtier.

store kinesiske marked. Den transatlantiske samhandel vil dog stadig være stor, og på energiområdet vil

betydningen af leverancer fra USA til Europa vokse.

De europæiske lande får svært ved at opretholde et bredt spektrum af militære kapaciteter. Høje priser på

nye våbensystemer, udvikling af nye typer platforme, større integration af kommando-‐, kontrol-‐ og efter-‐

Identitetsmæssigt vil USA og Europa også ændre karakter, idet begge bliver mere multietniske. I USA vil

retningssystemer og skærpede uddannelseskrav til militært personel vil presse de europæiske landes for-‐

navnlig den latinamerikanske befolkningsgruppe vokse markant i de kommende årtier, mens den muslim-‐

svarsbudgetter. Styrket samarbejde mellem de europæiske lande om militære kapaciteter bliver vigtigt,

ske befolkningsgruppe i Europa ligeledes vil vokse. Disse forandringer vil næppe få større effekt frem til

hvis Europa skal gøre sig gældende og varetage sine sikkerhedsinteresser i sit nærområde.

2030, men hen mod midten af århundredet kan de blive en faktor i det transatlantiske forhold. Det er dog

muligt, at Europa vil skele mere til USA for at løse udfordringer med et multikulturelt samfund, og at der

Frem mod 2030 kan den transatlantiske handels-‐ og investeringspartnerskabsaftale (Transatlantic Trade

derfor vil opstå større konvergens mellem samfundsstrukturer i USA og Europa.

and Investment Partnership, TTIP) blive begyndelsen til et mere integreret transatlantisk marked. Dette

marked kan udbygges med politiske samarbejds-‐ og konsultationsmekanismer, der kan blive et omdrej-‐

Sammenhængskraften i EU og evnen til i fællesskab at håndtere en bred vifte af udenrigs-‐ og sikkerhedspo-‐

ningspunkt i den udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske dialog mellem EU og USA.

litiske udfordringer er en vigtig faktor for den fremtidige udvikling af det transatlantiske forhold. Europa får

ikke stor udenrigs-‐ og sikkerhedspolitisk handlekraft, hvis det er opslugt af egne indre spørgsmål.

EU er under pres. Den Økonomiske og Monetære Union og Schengen-‐samarbejdet bliver udfordret til af

den finansielle krise og flygtninge-‐ og migrationspresset. Dertil kommer folkelig utilfredshed i flere med-‐

En anden central problemstilling er USA’s villighed til at opretholde en bred vifte af internationale forplig-‐

lemslande over den europæiske integrationsproces. Sandsynligvis vil det europæiske samarbejde komme

telser. Det amerikanske udenrigspolitiske engagement har tidligere været båret af en bredere konsensus

igennem kriserne og fortsat frem mod 2030 danne en væsentlig institutionel ramme for Danmarks uden-‐

om mål og midler. Skillelinjerne mellem fløjene i amerikansk politik er imidlertid blevet dybere. Samtidig er

rigspolitik. De europæiske lande har trods uenighed overvældende interesse i at holde fast i de institutioner

omkostningerne stigende ved at påtage sig et hovedansvar for international stabilitet.

og samarbejdsprocedurer, som det har taget mange årtier at opbygge.

Endelig bliver det et vilkår for samarbejdet mellem Europa og USA, at det finder sted i konkurrence med

EU’s fremtid bliver formet af på den ene side et økonomisk og sikkerhedspolitisk pres for større integration

andre udfordringer og alliancepartnere. USA vil i voksende grad fokusere på Asien, hvor forholdet til gamle

og på den anden side nationale strømninger mod afgivelse af suverænitet. Udfordringen for EU består i høj

og nye allierede skal plejes. Ud over forholdet til Australien, Japan, Filippinerne, Singapore, Thailand og Syd-‐

grad af, at politisk legitimitet i udpræget grad er knyttet til nationalstater, mens mange løsninger er for-‐

korea er USA i færd med at opbygge et forhold til eksempelvis Indien og Vietnam. Asien bliver et militært

bundet med politikker på europæisk niveau. Disse modsætninger forudses at blive løst gennem et europæ-‐

tyngdepunkt for USA, og der vil være grænser for de militære ressourcer, som det kan afsætte til Europa og

isk samarbejde, som foregår i forskellige hastigheder. En kerne af lande vil etablere et mere dybtgående

Mellemøsten.

samarbejde, mens andre lande bliver i periferien. Det bliver sandsynligvis afgørende for fremdrift i samar-‐

Sikkerhedspolitisk kan FN få større vægt frem mod 2030. Den nye bipolære orden og høje grad af gensidig

bejdet, at kernelandene i det næste årti formår at give EU en mere effektiv beslutningsproces og tilstrække-‐

afhængighed styrker incitamentet for USA og Kina til at samarbejde om løsning af konflikter, som påvirker

lig fleksibilitet til, at unionen kan rumme både kerne-‐ og periferilande.

begge landes interesser. Kina vil eksempelvis som verdens største råvareimportør have stor interesse i sta-‐

17/49

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 217: Taksøe-Jensen rapporten - Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik maj 2016

SIDE 18

BILAG

bilitet i en række af verdens potentielle konfliktområder, f.eks. i de olieeksporterende Golfstater. Europa,

Det har længe været en fast bestanddel af amerikansk udenrigs-‐ og sikkerhedspolitik at støtte den europæ-‐

Indien og Japan vil som store importører af energi dele denne interesse med Kina. Derfor vil de også delta-‐

iske integrationsproces. Det europæiske samarbejde var under den kolde krig med amerikanske øjne et

ge i fredsbevarende og -‐skabende operationer.

vigtigt middel til at imødegå den sovjetiske trussel, og senere blev Europa set som en vigtig udenrigs-‐ og

Siden den kolde krigs afslutning har FN øget antallet af fredsbevarende operationer. Det er muligt, at om-‐

sikkerhedspolitisk partner. Frem mod 2030 vil USA fra sidelinjen blive ved med at støtte den europæiske

fanget af FN’s fredsbevarende operationer stiger i de kommende årtier.

integrationsproces, fordi et forenet Europa i højere grad kan bidrage til sikkerhed i sin del af verden og blive

en stærkere partner med hensyn til at opretholde international stabilitet.