URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 209
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2016-52

Den 21. april 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016

SAMLENOTAT

1. Revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik og opfølgning på 2030-

dagsordenen ................................................................................................................................................. 2

2. Handel og udvikling – den private sektors rolle i implementeringen af 2030-dagsordenen for

bæredygtig udvikling ................................................................................................................................... 4

3. Migration og udvikling ........................................................................................................................... 7

4. Fælles programmering............................................................................................................................ 9

5. Det Humanitære Verdenstopmøde den 23.-24. maj 2016 .............................................................. 11

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

1. Revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik og opfølgning på 2030-

dagsordenen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes på mødet den 12. maj 2016 at have en indledende drøftelse af den

forestående revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik, herunder som bidrag til EU’s opfølg-

ning på 2030-dagsordenen.

2. Baggrund

EU’s udviklingspolitiske strategi, Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik, er en fælles

erklæring fra 2006 mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, der efter planen skal

revideres i en proces fra sommeren 2016. Dokumentet omfatter fælles udviklingspolitiske priori-

teter, mål, principper og forpligtelser til fælles efterlevelse af Kommissionen og EU-

medlemsstaterne. En ny Europæisk Konsensus forventes endvidere at erstatte Dagsorden for

Forandring fra 2011 (Agenda for Change), der havde til formål at øge effektiviteten af EU’s ud-

viklingspolitik.

Kommissionen forventes at kunne præsentere en ny Europæisk Konsensus for Udviklingspolitik

sammen med et mandat for forhandlingerne om Post-Cotonou i slutningen af 2016.

En ny Europæisk Konsensus vil være et væsentligt element i EU’s eksterne opfølgning på 2030-

dagsordenen, der blev vedtaget af verdens stats- og regeringschefer på FN-topmødet i september

2015 i New York. Det centrale omdrejningspunkt for dagsordenen er de 17 globale mål for bæ-

redygtig udvikling, i Danmark ofte benævnt verdensmålene.

3. Formål og indhold

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes den 12. maj 2016 at have en første, indledende

drøftelse af forventningerne til en ny Europæisk Konsensus og dennes bidrag til EU’s samlede

opfølgning på 2030-dagsordenen.

Kommissionen forventes endvidere at orientere om den foreløbige plan for revisionsprocessen,

herunder offentlig høring og inddragelsen af civilsamfundet.

Kommissionen forventes at udsende et diskussionspapir som grundlag for drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil blive hørt som led i revisionsprocessen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Denne sag har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til en ny Europæisk Konsensus. På mødet forventes en indleden-

de drøftelse af ønskerne til en ny udviklingspolitik for EU.

Det forventes, at der vil være lande, der vil efterspørge formulering af en fælles europæisk strate-

gi for bæredygtig udvikling til opfølgning på 2030-dagsordenen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs ny Europæisk Konsensus. Regeringen vil i den forbindelse

arbejde for, at EU-medlemsstaterne efterlever målsætningen om at yde 0,7 pct. af BNI i udvik-

lingsbistand, herunder 0,2 pct. af BNI i udviklingsbistand til de mindst udviklede lande, som be-

skrevet i den Europæiske Konsensus fra 2006 og bekræftet i rådskonklusioner af 26. maj 2015

forud for højniveaukonferencen om udviklingsfinansiering i Addis Ababa, Etiopien, i juli 2015.

Fra dansk side vil man endvidere arbejde for en klar integration af 2030-dagsordenen i en ny Eu-

ropæisk Konsensus samt i andre relevante EU-strategier, herunder ikke mindst i den nye globale

strategi.

Det er endvidere vigtigt for regeringen, at effektivitetsmålsætningerne fra Dagsordenen for For-

andring styrkes i en ny Europæisk Konsensus, herunder især med henblik på en styrket sammen-

hæng mellem EU’s humanitære og udviklingspolitiske indsatser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Revisionen af Den Europæiske Konsensus har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg. Opfølgningen på 2030-dagsordenen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg

den 23. oktober 2015 til orientering.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

2. Handel og udvikling – den private sektors rolle i implementeringen af 2030-

dagsordenen for bæredygtig udvikling

KOM-dokument forefindes ikke.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes på mødet den 12. maj 2016 at have en drøftelse af den private

sektors rolle i implementeringen af 2030-dagsordenen, herunder globale værdikæder. Det nederlandske EU-

formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om bæredygtige globale værdikæder, som forventes at nyde

bred opbakning blandt medlemslandene. Kernen i forslaget er at sikre sammenhæng mellem EU’s handels- og

udviklingspolitik i relation til bæredygtig økonomisk vækst og 2030-dagsordenen. Forslaget kan fuldt ud støttes

fra dansk side.

2. Baggrund

Det nederlandske formandskab ønsker at sætte fokus på, hvordan EUs arbejde med handel,

vækst og bæredygtig udvikling matcher med det forstærkede fokus på den private sektors rolle i

forbindelse med de nye verdensmål for bæredygtig udvikling. I marts 2012 blev der under dansk

EU-formandskab vedtaget rådskonklusioner om EU's tilgang til handel, vækst og beskæftigelse

som opfølgning på Kommissionens meddelelse herom fra januar 2012. Kommissionen rapporte-

rede i marts 2016 omkring status for implementering af de politikker, der udgår af såvel Kom-

missionens meddelelse som rådskonklusionerne fra 2012.

Det nederlandske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om bæredygtige

globale værdikæder, som sigter på at bekræfte sammenhængen mellem EU’s handels- og udvik-

lingspolitik i relation til bæredygtig økonomisk vækst og 2030-dagsordenen (FN’s Sustainable

Development Goals). Rådskonklusionerne har afsæt i et styrket internationalt fokus på ansvarlig

virksomhedsdrift og bæredygtighed i erhvervslivet som et væsentligt element i at fremme bære-

dygtig vækst i udviklingslandene. Det er et centralt emne for det nederlandske EU-formandskab,

som har fået bred opbakning blandt EU’s medlemsstater, herunder Danmark.

3. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj en drøftelse af den

private sektors rolle i implementeringen af 2030-dagsordenen. Ligesom Rådet forventes at vedta-

ge rådskonklusioner om EU og bæredygtige globale værdikæder.

Rådets drøftelse forventes at fokusere på vigtigheden af at mobilisere den private sektor ifht.

2030-agendaen, og Addis Ababa Action Agenda. Fremme af rammebetingelser for privatsektor-

udvikling, politik-kohærens i EU, handelspolitiske tiltag samt fremme af bæredygtighed i virk-

somhedernes globale værdikæder ventes at være centrale temaer i drøftelsen.

Det hollandske formandskab ventes at lægge op til, at drøftelsen under rådsmødet skal tage ud-

gangspunkt i ovennævnte Kommissionsrapport omkring status for implementeringen af EU's

indsatser inden for handel, vækst og beskæftigelse. Ifølge rapporten er EU godt på vej til at leve

op til de definerede målsætninger på en række af områderne, der omhandler indsatser lige fra

forbedringer i markedsadgang til EU for de mindst udviklede lande over Aid for Trade til EU's

udviklingsvenlige forhandlingsindspil i WTO.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

For så vidt angår rådskonklusionerne er formålet at bekræfte Rådets prioritering af den private

sektors betydning for bæredygtig økonomisk udvikling og dermed for 2030-dagsordenen. Kon-

klusionerne er opdelt i to afsnit:

1) en indledning (para.1-6) der beskriver sammenhængen mellem EU's’ handels- og udvik-

lingspolitik i arbejdet for at fremme 2030-dagsordenen

2) et afsnit om styrket fælles EU-indsats (para. 7-12) på følgende områder:

- handels- og udviklingspolitiske tiltag på landeniveau for at fremme de bedst mulige

rammebetingelser for privatsektorudvikling og for samhandel på lige vilkår (para 7);

- implementering af bæredygtighedskapitlerne i EU’s frihandelsaftaler (para. 8);

- politik-kohærens i EU, ikke mindst mellem EU’s handels- og udviklingspolitik. Der

henvises især til den forestående revision af EU’s Aid for Trade-strategi (para. 9);

- øget tilslutning til de vigtigste internationale retningslinjer for ansvarlig virksomheds-

drift, især FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder (UNGP) og

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder (para.11);

- en ny CSR-handlingsplan (”Responsible Business Conduct”) fra Kommissionen i

2016, (para.12).

Sammenfattende medtager rådskonklusionerne de vigtigste byggesten i en EU-politik for bære-

dygtighed i globale værdikæder. De komplementerer konklusionerne fra rådsmødet (udenrigsan-

liggender – handel) den 27. november 2015, der bl.a. var udformet som et svar på Kommissio-

nens Trade for All-strategi fra oktober 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred tilslutning til forslaget fra medlemslandene.

10. Regeringens generelle holdning

I dansk optik er det væsentligt, at der sker denne opfølgning på såvel Meddelelsen som rådskon-

klusionerne om handel, vækst og beskæftigelse. Regeringen hilser således Kommissionens rap-

port velkommen, idet den giver et godt og overskueligt overblik over status for implementering

af de politikker, der udgår af meddelelse og konklusioner. Det er vigtigt, at niveauet for opfølg-

ning bibeholdes, og at der på de områder, hvor vi endnu ikke er i mål, fortsat prioriteres.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne. Regeringen finder, at en systematisk EU-indsats for at

fremme bæredygtighed i den private sektor, herunder i globale værdikæder er af central betyd-

ning for EU’s og medlemslandenes bidrag til implementeringen af 2030-dagsordenen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

3. Migration og udvikling

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016 forventes en præsentation af Kommissionens

kommende meddelelse om flygtninge, internt fordrevne og udvikling, samt en status på opfølgningen på Valletta-

topmødet.

2. Baggrund

Kommissionens meddelelse fra maj 2015 om ”Den Europæiske Dagsorden for Migration” og

Kommissionens meddelelse fra september 2015 om ”Rollen for EU’s eksterne handling i den

nuværende flygtningekrise” lægger op til en omfattende og helhedsorienteret tilgang til flygtnin-

gekrisen med brug af forskelligartede instrumenter til både umiddelbare prioriteter samt mere

langsigtede indsatser.

Det Europæiske Råd har løbende vedtaget tiltag, der sigter på løsninger af flygtningekrisen, her-

under EU-aftalen med Tyrkiet om bl.a. tilbagesendelse af migranter, assistance til Grækenland,

ekstra humanitær støtte og bistand til Syrien og nærområderne, styrket samarbejde med landene

på det vestlige Balkan, støtte til en EU trustfond for stabilisering og imødegåelse af grundlæg-

gende årsager til migration i Afrika, styrket kontrol med de eksterne grænser gennem øget støtte

til FRONTEX, EASO og Europol samt øget bistand til frontlinjestater i forhold til etablering af

registreringscentre.

Valletta-topmødet i november 2015 var et skridt i retning af at styrke EU's dialog og partnerskab

med de afrikanske lande om migration. I forbindelse med topmødet etableredes EU trustfonden

for stabilisering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i Afrika. Valletta-

handlingsplanen indeholder en række indsatsområder: Adressering af de grundlæggende årsager

til migration, samarbejde om lovlig migration og mobilitet, international beskyttelse og asyl, fore-

byggelse og bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, samt øget fokus på hjem-

sendelses- og tilbagetagelsesaftaler. Samarbejdet vedr. tilbagetagelse er blevet styrket ved Valletta-

topmødet ift. tidligere indgåede aftaler.

Kommissionens kommende meddelelse om flygtninge, internt fordrevne og udvikling forventes

at ligge i forlængelse af Kommissionens tidligere meddelelser med fokus på migrations- og flygt-

ningesituationen og EU’s mangeartede indsatser på området. Kommissionens kommende med-

delelse vil kunne blive et indspil i forhold til de kommende større internationale møder på områ-

det, herunder Det Humanitære Verdenstopmøde den 23.-24. maj 2016, og Højniveau-mødet om

større migrant- og flygtningestrømme, der finder sted i New York den 19. september 2016, samt

et topmøde den 20. september 2016 om tvungen fordrivelse med den amerikanske præsident

Obama som vært.

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en præsentation af Kommissionens kommende meddelelse om flygtnin-

ge, internt fordrevne og udvikling, der ventes udsendt den 27. april 2016. Meddelelsen forventes

at være et oplæg til, hvordan EU og medlemsstaterne kan styrke samtænkningen af instrumenter

til rådighed, herunder de udviklingsmæssige og humanitære instrumenter, til at adressere tvungen

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

fordrivelse. Fokus forventes at være på, hvordan levevilkår og selvforsørgelsesmuligheder kan

forbedres for internt fordrevne og flygtninge samt deres værtssamfund for således at skabe mere

langvarige og bæredygtige løsninger særligt i nærområderne.

På mødet forventes Rådet desuden at gøre status for opfølgningen på Valletta-topmødet. Der er

bl.a. gennemført en række højniveaudialoger mellem EU og relevante afrikanske lande om migra-

tion. Der er ligeledes godkendt en lang række projekter under trustfonden til en samlet værdi af

mere end 2,5 mia. kr. inden for to geografiske fokusområder: Sahel-landene i det vestlige Afrika

og for Afrikas Horn, som dækker landene i det østlige Afrika. Projekterne dækker bredt og foku-

serer bl.a. på indsatser, der skal adressere grundlæggende årsager til migration og skabe bedre

levevilkår og beskæftigelsesmuligheder for lokalbefolkningen. Projekterne sigter også imod at

opbygge landenes kapacitet til bedre at håndtere irregulær migration, herunder bekæmpelse af

menneskesmugling og handel. En række projekter der tager sigte på indsatser i Nordafrika er

under forberedelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne af Migration og Udvikling ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konse-

kvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at drøftelserne vil blive fulgt op af konkrete retsakter,

målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til EU’s iværksatte initiativer i forhold til opfølgning på Valletta-

topmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter aktivt op om de iværksatte initiativer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Migration og Udvikling har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

23. oktober 2015 til orientering.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

4. Fælles programmering

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Det forventes, at Rådet vedtager rådskonklusioner, der bringer fornyet politisk fokus på fælles programmering og

som opfordrer Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste til - sammen med interesserede medlemslande og

andre donorer – at arbejde videre med udviklingen af konceptet for fælles programmering i partnerlande, hvor for-

holdene tillader det, herunder også i skrøbelige lande og situationer.

2. Baggrund

Fælles programmering har været på EU’s udviklingspolitiske dagsorden i en årrække. Med vedta-

gelsen af Lissabontraktaten blev der endvidere banet vej for en mere pragmatisk og fleksibel til-

gang end tidligere, ligesom fremme af fælles programmering var et vigtigt indspil fra EU lande-

nes side ved højniveaumødet i Busan om bistandseffektivitet i 2011.

Hensigten med fælles programmering er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af udviklings-

samarbejdet og reducere transaktionsomkostningerne for de involverede parter, samtidig med at

EU’s politiske indflydelse øges i det pågældende partnerland. Fælles programmering skal endvi-

dere ses som en proces, hvorigennem EU og dets medlemsstater - og om muligt også andre do-

norer - afhængig af den lokale kontekst engagerer sig på forskellig vis om fælles indsatser i et gi-

vent partnerland. Disse omfatter fælles analyser og fælles svar på partnerlandenes nationale ud-

viklingsstrategier, identifikation af prioriterede sektorer, bedre arbejdsdeling, udmeldinger af vej-

ledende rammebeløb, synkronisering af programmeringscyklusser og fælles resultatopgørelser. På

nuværende tidspunkt omfatter fælles programmering ikke som sådan gennemførelse af fælles

programmer.

Ifølge Kommissionens opgørelse over de hidtidige erfaringer med fælles programmering er der

identificeret i alt 55 lande, hvor man agter at iværksætte fælles programmering, og der er udfærdi-

get fælles strategier i 25 tilfælde. Det er med Frankrig og Tyskland i spidsen hovedsageligt de så-

kaldt gamle donorlande, der er involveret i fælles programmering, mens central- og østeuropæi-

ske lande kun har været involveret i mere begrænset omfang. Erfaringerne viser desuden, at der

fortsat er udfordringer, der bør adresseres. Transaktionsomkostninger er fortsat høje bl.a. på

grund af parallelle programmeringssystemer og manglende synkronisering af programperioder.

Endvidere er det fortsat en udfordring at skabe den nødvendige opbakning til fælles programme-

ring i partnerlandene.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Rådet med drøftelsen vil bringe fornyet politisk fokus på fælles programmering

og vedtage rådskonklusioner, der med reference til vedtagelsen af de nye verdensmål og 2030-

dagsordenen opfordrer Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste - sammen med interesse-

rede medlemslande og andre donorer – at arbejde videre på at udvikle konceptet for fælles pro-

grammering. En videreudvikling kunne omfatte erstatning af bilaterale programdokumenter med

et fælles dokumentgrundlag og implementering af programmer i partnerlande hvor forholdene

tillader det, herunder også i skrøbelige lande og situationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der med forskellige betoninger vil være bred støtte blandt medlemslan-

dene til fælles programmering, hvor nogle ønsker at gå længere i forhold til substituering end

andre. Flere lande forventes desuden at understege vigtigheden af, at processen skal være lokalt

funderet og landedrevet.

10. Regeringens generelle holdning

Det er vigtigt for regeringen, at fælles programmering sker på et pragmatisk og frivilligt grundlag,

der fokuserer på, hvad der fungerer i det pågældende partnerland og i forhold til medlemslande-

nes prioriteter. Man vil i den forbindelse arbejde for, at EU stiller sig i spidsen for udarbejdelsen

af fælles analyser og strategier i lande og på områder, hvor det i særlig grad vurderes at bidrage til

fremme af danske interesser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet var en del af

dagsordenspunktet ”EU’s forberedelse af det 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet den 30.

november – 1. december 2011 i Busan”, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 11.

november 2011 til orientering.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

5. Det Humanitære Verdenstopmøde den 23.-24. maj 2016

KOM (2015) 0419

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016 forventes en drøftelse af EU’s og dets medlems-

staters forberedelse af Det Humantære Verdenstopmøde den 23.-24. maj 2016 samt vedtagelse af rådskonklusi-

oner om EU’s og dets medlemsstaters støtte til topmødet.

2. Baggrund

Det første Humanitære Verdenstopmøde nogensinde - ”World Humanitarian Summit” (WHS) -

finder sted i Istanbul 23.-24. maj 2016 mhp. at forbedre det internationale humanitære system.

FN’s Generalsekretær tegner med sin rapport til topmødet ’One Humanity: Shared Responsibili-

ty’ en bred og ambitiøs global dagsorden, som kræver politisk lederskab ift. en række kernean-

svarsområder. Den politiske del af FN-generalsekretærens ’Agenda for Humanity’ handler om

styrket konfliktløsning og håndhævelse af internationale normer, herunder international humani-

tær ret, adgang til kriseområder for humanitære organisationer samt beskyttelse af civile. Herud-

over ønsker FN-generalsekretæren med udgangspunkt i FN’s nye 2030-Verdensmål og princip-

pet om ”Leaving No One Behind” en styrket international indsats ift. de mest udsatte og sårbare,

der rammes af konflikter og naturkatastrofer, herunder flygtninge og internt fordrevne.

I forlængelse af rapporten fra High Level Panel for Humanitarian Financing anbefaler FN-

generalsekretæren øgede udviklingsinvesteringer i skrøbelige stater og en styrket kobling af hu-

manitære og udviklingsindsatser. Der lægges op til et tæt samarbejde mellem FN og Verdens-

bankgruppen om anvendelse af udviklingsinstrumenter og finansiering for at adressere flygtnin-

gekriserne. Derudover anbefales, at værtslande for flygtninge integrerer de fordrevne i deres ud-

viklingsplaner, og at det internationale samfund øger støtten til værtslandene, bl.a. gennem fler-

årig finansiering til langvarige kriser samt adgang for mellemindkomstlande til IDA-tilskud og -

lån.

FN-generalsekretæren anbefaler tillige, at donorer og organisationer enes om et ”Grand Barga-

in”, som skal gøre det internationale humanitære system mere effektivt og dermed bevirke, at nye

donorer vil bidrage med finansiering. De 15 største humanitære donorlande, herunder Danmark,

og de største internationale humanitære organisationer arbejder frem mod topmødet på at opera-

tionalisere ”Grand Bargain”. Det er håbet, at topmødet kan give startskuddet til implementering

af en ny forretningsmodel for humanitær bistand.

Udfaldet af topmødet forventes at være et Co-Chairs’ Summary samt et dokument med FN-

medlemslandenes og de humanitære organisationers kerneforpligtelser ”Core Commitments”.

FN-generalsekretæren vil på grundlag af topmødet fremlægge en rapport til FN’s 71. Generalfor-

samling.

Danmarks fokus på topmødet vil være på håndtering af flygtningekriser, en bedre kobling af

humanitære indsatser og udviklingssamarbejde, styrket effektivitet i den internationale humanitæ-

re bistand, samt inddragelse af det private erhvervsliv.

3. Formål og indhold

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

Rådet (udenrigsanliggender) vedtog i december 2015 rådskonklusioner om Det Humanitære

Verdenstopmøde, der fremhævede behovet for en styrket håndtering af langvarige fordrivelses-

kriser samt bedre sammenhæng mellem humanitær og udviklingsfinansiering og programmering i

langvarige kriser.

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes på mødet d. 12. maj 2016 at gøre status for

forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde og vil vedtage rådskonklusioner, der følger

op på de tidligere rådskonklusioner fra december 2015. Rådskonklusionerne vil forholde sig til de

kerneforpligtelser (Core

Commitments),

som FN-medlemslandene forventes at afgive på det huma-

nitære topmøde, og som knytter an til FN-generalsekretærens ”Agenda for Humanity”. Råds-

konklusionerne vil omhandle behovet for konfliktforebyggelse, for håndhævelse af international

humanitær ret, håndtering af fordrivelseskriser, en styrket kobling mellem humanitære og udvik-

lingsindsatser samt finansiering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution af 16. december 2015 om forberedelsen af Det

Humanitære Verdenstopmøde og perspektiverne ift. humanitær bistand.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, udviklingslandene, miljøet eller beskyttelses-

niveauet. I forbindelse med en opfølgning på udfaldet af Det Humanitære Verdenstopmøde kan

der blive konsekvenser. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et

senere tidspunkt måtte blive vedtaget tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til EU’s iværksatte initiativer i forhold til forberedelsen af Det Huma-

nitære Verdenstopmøde.

EU og dets medlemslande forventes at byde FN-generalsekretærens ”Agenda for Humanity”

velkommen. I EU-kredsen ventes bred opbakning til kerneansvarsområderne om konfliktfore-

byggelse, håndhævelse af den humanitære folkeret, langvarige udviklingsorienterede løsninger i

fordrivelseskriser, samt styrket sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingsindsatser.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter aktivt op om EU’s forberedelse af Det Humanitære Verdenstopmøde.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 209: Samlenotat om dagsordenspunkterne på rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde har tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg på mødet den 23. oktober 2015 til orientering.