Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 200
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Foreløbige hovedspor i den nye udviklingspolitiske strategi
Baggrundspapir til drøftelse i Udenrigsudvalget den 20. april 2016
1. Danmark vil fastholde udviklingssamarbejdet som en central og aktiv del af vores globale
engagement for at fremme fred, frihed og fremgang i verden. Udviklingssamarbejdet skal orienteres
mod store globale udfordringer som fattigdom, voldelig konflikt og radikalisering, migration og
klimaforandringer – udfordringer der også kan påvirke det danske samfund direkte.
2. De 17 verdensmål sætter tilsammen en ambition for bæredygtig, global udvikling frem mod år 2030.
Verdensmålene udtrykker på flere måder interesser og værdier, som Danmark står for og arbejder aktivt
for i omverdenen. Verdensmålene vil udgøre rammen og de nye pejlemærker for Danmarks
udviklingssamarbejde. Med afsæt i danske styrkepositioner kan vi i udviklingssamarbejdet prioritere
verdensmål, hvor netop Danmark kan gøre en forskel for de udfordringer og muligheder, som vores
samarbejdslande, regioner og partnere står med.
3. Ud over verdensmålene udgør klimaaftalen fra Paris fra december 2015 og aftalen om
udviklingsfinansiering fra Addis Ababa fra juli 2015 rammen om fremtidens udviklingssamarbejde.
Begge aftaler udstikker retning for, hvorledes nye styrkede partnerskaber mellem offentlige og private
aktører vil være afgørende for at mobilisere de ressourcer, der skal til for at komme i mål på de globale
ambitioner om bæredygtig vækst og udvikling.
4. Fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder, herunder piger og kvinders rettigheder, vil fortsat
være et omdrejningspunkt for det danske udviklingsengagement, og den finansielle tyngde af den
danske udviklingsbistand vil ligge på fattige lande og skrøbelige stater. Danmark kan forpligte sig til at
leve op til det mindre kendte, men væsentlige internationale mål om at yde 0,2 pct. af BNI til verdens
fattigste lande.
5. Den nye udviklingspolitiske strategi vil udgøre én samlet strategi for dansk humanitær bistand og
udviklingsindsatsen. Danmark vil fortsat prioritere den humanitære indsats i nærområder til kriser og
konflikt højt. Vi vil gå forrest globalt for at sikre sammenhængende indsatser mellem det humanitære
og de langsigtede udviklingsindsatser for at imødegå vor tids dybe, langvarige og komplekse krise- og
konfliktsituationer i skrøbelige lande og regioner. Derved kan Danmark bidrage til at øge den samlede
effekt af det internationale engagement. Vi skal strategisk og innovativt bruge vores stærke
partnerskaber på området – med FN, Verdensbanken, civilsamfundet og den private sektor.
6. Håndtering af migration vil udgøre et prioriteret indsatsområde og vil indgå på tværs af strategien. Vi
skal hjælpe dem, der flygter fra krig og forfølgelse og samtidig hjælpe med at opbygge samfund, der
giver håb for fremtiden og som migranter og flygtninge kan vende hjem til.
7. Med de nye verdensmål rammesættes bæredygtig, grøn vækst og udvikling som pejlemærker for
spirende og aktuelle vækstøkonomier, der nødvendigvis også må levere konkrete resultater og
fremskridt på verdensmålene frem mod 2030. I disse lande er det ikke tyngden af den danske bistand,
der kan gøre væsensforskellen, men karakteren af indsatsen – de kompetencer, principper og værdier på
bæredygtige samfundsløsninger og privatsektorfinansiering, som vi fra dansk side kan bringe i spil i
stærke, fremadrettede partnerskaber med andre myndigheder, private aktører og civilsamfundet. Det
handler bl.a. om styrkede offentlige institutioner, national ressourcemobilisering, korruptions-
bekæmpelse, rammebetingelser for den private sektor og instrumenter som myndighedssamarbejde,
forskning, erhvervstiltag og finansiering.
1
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Materiale vedr. ny udviklingspolitisk strategi forud for mødet i Udenrigsudvalget den 20. april 2016
8. I lyset af ovenstående kan Danmarks udviklingssamarbejde fokuseres på tre hovedkategorier, hvor
hovedparten af det danske samarbejde og den finansielle tyngde vil ligge på kategori a og b:
a. Fattige og skrøbelige lande og situationer. Det handler om prioriterede indsatser i akutte kriser,
fordrivelse og migration såvel som håndtering af langsigtet skrøbelighed og forebyggelse af
konflikt og radikalisering. Det handler også om at støtte regionale ankre for stabilitet.
b. Fattige men stabile lande. Lande, der vil være i gradvis transition på vej fra meget fattige til
potentiale for vækstøkonomi, hvor det, som landene efterspørger, er fleksible, strategisk
orienterede partnerskaber med Danmark.
c. Vækstøkonomier, hvor Danmark kan forfølge den globale bæredygtighedsdagsorden ved at
anvende den danske bistand som gearende, risikovillig kapital til at fremme offentlige-private
partnerskaber og værdifælleskaber.
I disse tre kategorier arbejder vi for at vælge udvalgte verdensmål til, hvor Danmark kan gøre en
forskel. Dette gælder også i forhold til globale offentlige goder, hvor særlige danske mærkesager kan
vælges til for at prioritere og skærpe indsatsen. En første tilgang hertil er skitseret i vedlagte matrix med
henblik på videre drøftelse.
9. Danmarks samarbejde med internationale organisationer er en vigtig del af, hvordan vi fra dansk side
kan bidrage til at løfte globale offentlige goder som ligestilling, SRSR, klima, fred og sikkerhed. I lyset af
hvordan andre ligesindede donorer har indrettet deres multilaterale bistand og det danske ønske om at
sikre gennemslag og resultater på bestemte dagsordener, hvor vi kan gøre en forskel, vil der blive set på
koblingen mellem kernebidrag og målrettede bidrag til organisationerne. Vi vil styrke den strategiske
retning og yderligere fokusere vores prioriteter for det multilaterale engagement og koble det tættere til
vores engagementer på temaer, lande og regioner.
10. Civilsamfundet er værdifulde partnere, som også spiller en vigtig rolle ift. at sikre et bredt folkeligt
engagement til udviklingssamarbejdet i Danmark og til at udbrede danske kerneværdier om demokrati
og menneskerettigheder i Syd. Der, hvor vi engagerer os, skal vi have fokus på civilsamfundets vilkår
for deres deltagelse i demokratiske processer.
2