URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016

Udenrigsudvalget 2015-16, Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
URU Alm.del Bilag 199, UPN Alm.del Bilag 173
Offentligt

REFERAT

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 2. marts 2016

Til stede:

Medlemmer:

Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (formand)

Vicegeneralsekretær Tania Dethlefsen (næstformand)

Direktør Thomas Bustrup, Dansk Industri (deltog i pkt. 1, 2 og 4)

Direktør Jan Laustsen, Landbrug & Fødevarer

Chefkonsulent Tine Bork, Håndværksrådet

Institutleder Helle Samuelsen, Københavns Universitet

Professor Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet

Senioranalytiker Louise Riis Andersen, DIIS

Programkoordinator Rolf Hernø, Care Danmark

Bestyrelsesmedlem Vibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISU

CEO Bolette Christensen, BØRNEfonden

Formand Bente Sorgenfrey, FTF

Sekretariatsleder Mads Bugge Madsen, Ulandssekretariatet

Udenrigsministeriet: Udenrigsminister Kristian Jensen (pkt. 4)

Direktør for udviklingspolitik Martin Hermann

Chef for Center for Global Udvikling og Samarbejde Morten Jespersen

Kontorchef Erik Brøgger Rasmussen, Kontoret for udviklingspolitik og

finansiering

Kontorfuldmægtig Mette Brink Madsen, Kontoret for kvalitet og faglig-

hed i udviklingssamarbejdet.

Pkt. 3

Pkt. 4

Pkt. 5

Repræsentationschef Anders Tang Friborg, souschef Malene Bøgesvang

og bistandsråd Esther Lønstrup, Repræsentationskontoret Ramallah

Souschef Lotte Machon og chefkonsulent María Ana Petrera, Kontoret

for udviklingspolitik og finansiering

Kontorchef Stephan Schønemann, chefkonsulent Thomas Thomsen og

chefkonsulent Jette Michelsen, Kontoret for humanitær indsats, migrati-

on og civilsamfund

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

Dagsordenspunkt 1: Velkomst v. udviklingspolitisk direktør

Udviklingspolitisk direktør bød det nye Udviklingspolitiske Råd velkommen og understregede

baggrunden for Rådets eksistens og virke; nemlig vigtigheden af inddragelse af eksterne interes-

senter samt behovet for input til udformningen af strategier og politikker på det udviklingspoli-

tiske område. Det var en spændende tid for udviklingssamarbejdet med både store udfordringer

og store muligheder. Udarbejdelsen af en ny udviklingspolitisk strategi var derfor påbegyndt,

ligesom der som bekendt var en udredning på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område i

gang.

Udviklingspolitisk direktør redegjorde for en række administrative ændringer i Udenrigsministe-

riet, herunder ændrede beløbsgrænser for godkendelse af mindre udviklingsprojekter samt ned-

læggelse af den Interne Bevillingskomité, hvor de ansvarlige centerchefer nu havde til opgave at

kvalitetssikre bevillingsforslag på op til 37 mio. kr. inden ministerens godkendelse. Den Ekster-

ne Bevillingskomité ville derimod fortsætte som hidtil. I den forbindelse takkede udviklingspoli-

tisk direktør for Rådets indstilling af kandidater til Bevillingskomiteen og informerede Rådet

om, at Udenrigsministeren netop havde udpeget de 4 eksterne medlemmer samt 2 stedfortræ-

dere til Bevillingskomiteen.

Hvad angik mødefrekvensen, var det forventningen, at der i løbet af 2016 ville blive afholdt 3-4

møder i Rådet. Rulleplanen over planlagte forelæggelser for Rådet var blevet fordelt forud for

mødet, og denne viste, at der som udgangspunkt var relativt få strategier og politikker, som

man p.t. havde under forberedelse og derfor forventede drøftet i Rådet i løbet af 2016. Dette

kunne så til gengæld give mulighed for at sætte flere temadrøftelser på dagsordenen, og i den

forbindelse opfordrede udviklingspolitisk direktør Rådets medlemmer til at melde eventuelle

ønsker til temadrøftelser ind til formandskabet og sekretariatet. Temadagen, som Rådet tidligere

havde ønsket, og som var blevet udskudt pga. folketingsvalget, kunne evt. afholdes i løbet af

efteråret 2016.

Endelig nævnte udviklingspolitisk direktør, at Rådet havde mulighed for at gennemføre en be-

sigtigelsesrejse, og at denne eventuelt kunne planlægges til begyndelsen af 2017.

Dagsordenspunkt 2: Opsamling fra forrige møde samt nyt fra Bevillingskomiteen

Udviklingspolitisk direktør orienterede Rådet om status på de tre landepolitikpapirer, som Rå-

det havde drøftet på dets møde d. 19. november 2015. Alle tre landepolitikpapirer, Sydsudan,

Mali og Niger, var efterfølgende blevet drøftet i Udenrigsudvalget. Hvad angik landepolitikpa-

piret for Sydsudan, havde drøftelsen i Udenrigsudvalget haft fokus på implikationerne af reduk-

tionen i den finansielle ramme for landeprogrammet samt muligheden for øget dansk støtte til

FN’s aktiviteter i landet. Drøftelsen havde ikke givet anledning til ændringer landepolitikpapiret,

som efterfølgende var blevet godkendt af udenrigsministeren og offentliggjort på udenrigsmini-

steriets hjemmeside.

For så vidt angik landepolitikpapiret for Mali havde drøftelserne i Udenrigsudvalget fokuseret

på papirets ambitioner, generel budgetstøtte samt korruption. Drøftelsen havde ført til enkelte

rettelser og var efterfølgende blevet godkendt og offentliggjort i forbindelse med udenrigsmini-

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

sterens rejse til Mali. Hvad angik landepolitikpapiret for Niger, havde drøftelsen i Udenrigsud-

valget især drejet sig om sammenhængen mellem udviklingen i Libyen og Niger. Drøftelsen

havde ført til enkelte justeringer, og papiret var endnu ikke endeligt godkendt. For så vidt angik

landepolitikpapirerne for Mali og Niger, var der planer om at afholde et møde med danske ci-

vilsamfundsorganisationer, der er aktive i landene, ligesom der allerede havde været afholdt et

tilsvarende møde vedr. Sydsudan.

Udviklingspolitisk direktør orienterede om de seneste drøftelser i Bevillingskomiteen, hvor der

siden sidste møde i Rådet havde været afholdt ét møde. På mødet d. 2. december havde Bevil-

lingskomiteen drøftet bevilling til Det Arabiske Initiativ, hvor komiteen især havde bemærket

den positive evaluering, der havde konkluderet, at programmet var både relevant og fleksibelt.

Endvidere havde komiteen i lyset af den finansielle ramme for Det Arabiske Initiativ og regio-

nens udfordringer anbefalet, at man genovervejede programmets fokus, antal af aktiviteter og

antal af lande. Udviklingspolitisk direktør tilføjede, at der som følge af Udenrigsministeriets

generelle prioritering og fokusering foranlediget af bevillingsnedgangen, ville ske en reduktion

af antallet lande under det Det Arabiske Initiativ. Endvidere havde Bevillingskomiteen drøftet

en exitbevilling til Center for Kultur og Udvikling. Her havde komiteen bemærket, at der var

tale om en politisk beslutning om at lukke CKU, og at alle tidligere indgåede aftaler ville blive

overholdt. Komiteen havde bemærket, at CKU havde produceret mange resultater gennem

årene, og havde understreget, at kulturelle aktiviteter med fordel forsat kunne implementeres i

de danske landeprogrammer, i det omfang de var relevante ’instrumenter’ for at forfølge mål-

sætninger f.eks. på ”governance”-området.

Dagsordenspunkt 3: Landepolitikpapir for Palæstina

Udviklingspolitisk direktør bemærkede indledningsvist, at landepolitikpapiret for Palæstina

havde været længe undervejs som følge af regeringsskiftet og den efterfølgende godkendelses-

proces. Regeringen havde valgt at fastholde visionen, de strategiske valg og målsætningerne,

hvilket udtrykte den brede politiske enighed om dansk politik på området. Palæstina ville for-

blive et af Danmarks 14 prioritetslande, men bistandsrammen var blevet reduceret fra 750 til

445 mio.kr. for perioden 2016-2020. De tematiske programmer var blevet fastholdt for at beva-

re landeprogrammets fleksibilitet. Landepolitikpapiret havde indarbejdet flere elementer fra

Rådets drøftelse i 2013, bl.a. en mere omfattende politisk analyse, ligesom evalueringen af

dansk støtte til Palæstina 2009-2013 havde indgået. Det var tidligere blevet konkluderet i Rådet,

at det ikke var hensigtsmæssigt at inddrage egentlige scenarier, da det kunne rejse tvivl om mål-

sætningen om en to-statsløsning.

Chefen for Repræsentationskontoret tilføjede, at den aktuelle situation kun var blevet mere

spændt, og at især de unge var frustrerede. Den manglende fremgang i fredsprocessen og skift i

internationalt fokus havde ført til, at mange palæstinensere følte sig glemt af omverdenen. Det

var i dansk og europæisk interesse at medvirke til at undgå, at forholdene ikke blev værre imel-

lem Israel og Palæstina, bl.a. fordi radikale grupper i regionen brugte konflikten i deres propa-

ganda. Det var vigtigt at holde palæstinenserne ansvarlige for de områder, hvor de bestemte,

hvilket dog ikke fratog Israel for sit ansvar. Samtidig var det vigtigt at understrege, at udfor-

dringen ift. Gaza og Hamas i høj grad var et politisk spørgsmål. Endelig blev det påpeget, at

selvom rammebetingelserne lægger store begrænsninger på bistandens effekt, så havde evalue-

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

ringen vist, at der trods alt var leveret mange konkrete resultater – men det understregede også

behovet for tæt kobling mellem de politiske og bistandsrelaterede instrumenter.

Udviklingspolitisk Råd fandt generelt papiret velskrevet, og at den tætte sammenkobling mel-

lem politik og udvikling var relevant. Flere rådsmedlemmer fremhævede dog, at den danske

politiske holdning og indsats burde fremstå klarere, bl.a. i lyset af evalueringens anbefaling om

mere vægt på politiske indsatser. Især kunne den danske position i forhold til fremme af Palæ-

stinas interne forsoningsproces klargøres, ligesom også spørgsmålet om dansk anerkendelse af

Palæstina med fordel kunne belyses mere eksplicit i papiret. Rådet stillede spørgsmål vedrøren-

de timing ift. den udenrigspolitiske udrednings anbefalinger, ligesom spørgsmålet om scenarier

blev rejst, idet dette havde været nyttigt i landepolitikpapirer i sammenlignelige situationer.

Samtidig blev det understreget, at idet Israel var hovedansvarlig vedrørende menneskeret-

tighedssituationen for palæstinensere, var det overraskende, at der var en mere detaljeret be-

skrivelse af de palæstinensiske krænkelser end af dem, Israel havde ansvaret for. Flere rådsmed-

lemmer var af den holdning, at statsopbygning ikke blot handler om levering af serviceydelser,

men kræver opbygning af en retsstat og sikring af statens indtægtsgrundlæg, herunder inddra-

gelse af skatter og afgifter - ikke mindst for at bekæmpe bistandsafhængighed, ”klientisme” og

sikre det palæstinensiske selvstyres legitimitet i befolkningen. Rådet fandt på den baggrund, at

det gav god mening at fortsætte støtten til lokale regeringer og kommunale strukturer, samtidig

med at der blev åbnet op for en fleksibilitet, der kunne muliggøre, at fokus kan skifte, hvis ud-

viklingen skifter.

Det blev fremført, at Danmark burde prioritere uddannelse på grund af mistilliden og frustrati-

onen blandt de unge, selvom det måske skulle ligge lidt ude i fremtiden i lyset af de begrænsede

ressourcer. Der blev sat spørgsmålstegn ved importsubstitution som strategi for økonomisk

vækst, samt Oxfams projekt i Gaza, der prioriterede kvindelige virksomhedsejere i. Flere råds-

medlemmer ønskede en klar dansk rolle vedrørende opfølgning af overtrædelser af menneske-

rettigheder i Palæstina, og ikke mindst i den forbindelse var presset på civilsamfundsorganisati-

oner bekymrende. Rådet udtrykte opbakning til det multilaterale engagement med UNFPA og

understregede vigtigheden af koordinering med andre aktører, ikke mindst med EU. Rådet be-

mærkede, at papiret fremstillede problemerne med korruption meget ærligt gennem valg af bi-

standsmodaliteter. Endelig blev der sat spørgsmålstegn ved, om der var en reel vilje til foran-

dringer, og om de fastlåste strukturer kunne virke blokerende.

Repræsentationskontoret delte fuldt ud det synspunkt, at statsopbygningen gik betydeligt videre

end levering af serviceydelser. Kontoret havde dialog med myndighederne på flere niveauer,

f.eks. regelmæssige møder med kommuneministeren for at fremme reformdagsordenen. Desu-

den måtte man have et bredere perspektiv på statsopbygning – ikke blot opbygning af instituti-

oner – men Danmark måtte medvirke til at øge Palæstinas egne indtægter for at skabe et finan-

sielt bæredygtigt grundlag.

Opbygningen af en retsbaseret statsstruktur var også et vigtigt element i kampen mod radikali-

sering og for opbygningen af en velfungerende stat, som leverede konkrete ydelser til befolk-

ningen, hvilket var afgørende for at skabe øget tillid i hverdagen. Anti-radikalisering måtte ikke

kun fokusere på enkeltstående projekter, og det var vigtigt også at se støtten til øget økonomisk

udvikling, herunder skabelse af jobmuligheder, og fremme af menneskerettigheder i det lys.

Danmark var sammen med Schweiz, Nederlandene, Sverige og Norge blandt de mest aktive

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

donorer på menneskerettighedsområdet, hvilket gav en større legitimitet til at rejse bekymringer

på dette område overfor de palæstinensiske myndigheder.

Fra Udenrigsministeriets side var man enig i evalueringsrapportens anbefaling af behovet for

tæt samspil mellem de politiske og bistandsrelaterede instrumenter og dialog med både Israel og

Palæstina. Som det også fremgik af ministeriets respons til evalueringen, så var det holdningen,

at der allerede blev lagt meget vægt på denne kobling. Mens der i andre landepolitikpapirer var

anvendt scenarier, havde spørgsmålet om to-statsløsningen en helt særlig karakter, hvilket be-

tød, at det ville være uhensigtsmæssigt at benytte scenarietilgangen i relation til landepolitikpapi-

ret for Palæstina.

Repræsentationskontoret fremhævede endvidere, at der foregik koordinering med andre aktø-

rer, ikke mindst med EU. Danmark havde kun et enkelt bilateralt projekt, hvor der også var

planer om samarbejde med andre donorer. Det øvrige samarbejde var med f.eks. Verdensban-

kens trustfund, EU og andre bilaterale donorer. Danmark var også aktiv i EU Joint Program-

ming, som bl.a. havde til formål at sikre bred EU finansiering af alle relevante områder. Ud-

dannelse, som var et vigtigt område, blev således dækket af andre EU medlemsstater. Til be-

mærkningerne om importsubstitution forklarede Repræsentationskontoret, at det var substitu-

tion af ikke mindst israelske fødevarer på det palæstinensiske marked, der i den givne situation

med de vanskelige rammebetingelser var den mest realistiske strategi.

Udviklingspolitisk direktør klargjorde, at der i forhold til importsubstitution ikke var tale om at

forfølge ”importsubstitution” som egentlig økonomisk model, dvs. beskytte hjemlig industri

ved at opbygge toldmure. I forhold til situationen i Palæstina, så var der langt fra tale om ideelle

betingelser for et udviklingssamarbejde. Her måtte man være realistisk og anerkende, at det i

vist omfang handlede om stabilisering inden for de givne rammer. Ift. de politiske udmeldinger

udstak papiret de danske pejlemærker, idet det ikke var muligt at inkorporere taktiske overvejel-

ser.

Formanden sammenfattede, at der var generel enighed om, at det var et godt papir, og man

trods nedskæringerne på bistandsrammen havde valgt at fastholde de tre prioritetsområder.

Rådet havde noteret, at de politiske rammebetingelser ikke var forbedret, og at der var stigende

frustration herover. Det var ikke normale betingelser, men i den givne situation var det nød-

vendigt at opretholde den internationale bistand. Formanden konstaterede, at der var enighed

om vigtigheden af at have et tæt samspil mellem de politiske og bistandsrelaterede instrumen-

ter, og sammenfattede, at der havde været diskussion af konkrete elementer i programmet, her-

under at statsopbygning var mere end serviceydelser, ligesom behovet for koordinering var ble-

vet understreget. Formanden konkluderede desuden, at Danmark havde en særlig rolle at spille

inden for menneskerettigheder, og at vi måtte prøve at påvirke situationen. I lyset af de begræn-

sende ressourcer var det ikke aktuelt at inkludere uddannelse, tværtimod kunne man have stillet

det modsatte spørgsmål, om det foreslåede program var for ambitiøst. Endelig blev der støttet

op om valget om ikke at anvende scenarier, da det ville udstille dilemmaer i relation til to-

statsløsningen.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

Dagsordenspunkt 4: Drøftelse med udenrigsministeren om strategi for udviklingspoli-

tik og humanitært samarbejde

Formanden bød udenrigsminister Kristian Jensen velkommen i Udviklingspolitisk Råd og så

frem til drøftelsen om en ny strategi for udviklingspolitik.

Udenrigsministeren præsenterede en række mulige hovedspor i en kommende strategi, og op-

fordrede ressourcebasen og interessenter til at bidrage med forslag til prioritering og vægtning i

strategien, samt til at deltage i den kommende debat, herunder i folkemøderne rundt i Dan-

mark. Udgangspunktet var, at dansk udviklingspolitik var med til at skabe en positiv forskel

langt ud over, hvad dens økonomiske størrelse tilsagde. Det handlede om, at Danmark havde

indrettet sit samarbejde efter, hvad der blev efterspurgt.

Verdensmålene var en god platform for Danmark og kunne fungere som prioriteringsredskab.

Ikke alt lå lige naturligt til Danmark, og hvilke mål skulle man vælge? Man stod overfor store

udfordringer med skrøbelige situationer og historisk mange flygtninge, som skabte en vanskelig

humanitær situation i nærområderne. Dette var en situation, som kunne betegnes som semi-

permanent, og der var derfor behov for at sikre bedre samspil mellem humanitære indsatser og

den langsigtede udviklingsindsats i disse områder – men hvordan? Og hvordan fik vi råd til alt

det, vi ville? Der ville være behov for yderligere finansiering fra andre aktører, og her var Dan-

mark godt med, selvom de bedste løsninger endnu ikke var udviklede. Endelig handlede det om

kriterier for landetilstedeværelse. Indsatserne skulle også adressere andre hensyn og interesser

end fattigdomsbekæmpelse, herunder sikkerhed og skrøbelighed, migration, og handelspoten-

tiale, som var helt legitime begrundelser for udviklingsbistand. Det var vigtigt at sikre større

relevans af udviklingsbistanden, hvis den faldende opbakning skulle bremses.

Medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd takkede for invitationen til at deltage i debatten, og

udtrykte en forventning om en mere formel høring. Derudover drøftede Rådet en række emner

på tværs af ministerens hovedspor, herunder prioritering af kortsigtede/akutte humanitære ind-

satser vs. langsigtet udviklingsindsats med en kraftig opfordring til at holde fast i den langsigte-

de indsats. Det var vigtigt at undgå, at Mali, Burkina Faso og andre lande i Vestafrika blev mere

skrøbelige og på sigt gav større problemer, bl.a. i form af migration. Det blev påpeget, at skrø-

belige stater og situationer var en betydelig udfordring, som blev større, og at støtte var mere

nødvendigt end nogensinde. Der var opbakning til at engagere den private sektor i udviklings-

indsatsen, og der blev peget på en række områder med særlige danske kompetencer, herunder

vedrørende landbrug og vand. Samtidig blev det understreget, at danske indsatser aldrig stod

alene, men måtte indgå i og bidrage til den samlede internationale indsats. Det blev på den bag-

grund anbefalet, at strategien medtænkte forholdet mellem bi- og multilaterale indsatser. Forsk-

ningen kunne også bidrage til bl.a. løsninger på verdensmålene. Der var brug for innovative

partnerskaber, og en opblødning i roller og aktører i bistanden, herunder ift. bi- og multilateral

samt civilsamfundet. Der blev peget på en række yderligere områder, som skulle prioriteres,

heriblandt inden for verdensmålene. Dette gjaldt ligestilling, beskæftigelse og arbejdsmarkedet,

civilsamfund, vanskelige menneskerettighedsemner som seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder og unge. Udviklingspolitik var mere end bistand – regulering – national og interna-

tional - var vigtig for opnåelse af verdensmålene. Der blev udtrykt bekymring over, at det ofte

var vanskeligt at deltage i den offentlige debat som ’bistandsskeptiker’, og der blev opfordret til

at give plads også til de kritiske stemmer. Der blev også udtrykt bekymring over de seneste ned-

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

skæringer i udviklingsbistanden, som risikerede at medføre, ”at man smed barnet ud med bade-

vandet”. I forlængelse heraf blev det bemærket, at bistandsrammen – selv uden yderligere ned-

skæringer – reelt kunne tømmes for reelt bistandsindhold, hvis der ikke blev lagt loft over

rammens finansiering af præ-asyludgifterne. Flere pegede på spændingen mellem et øget folke-

lig engagement og en nedadgående tendens i udviklingsbudgettet, hvilket øgede behovet for at

mobilisere større folkelig opbakning. Endelig blev der spurgt ind til sammenhængen med den

igangværende udredning på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Udenrigsministeren forklarede, at det ikke var muligt at afvente den udenrigs- og sikkerhedspo-

litiske udredning, hvis man ville sikre debat og inddragelse. Der ville derfor være behov for at

se på udredningen undervejs. Rådet opfordredes ligeledes til at spille ind i prioriteringsoverve-

jelserne nu og ikke afvente formelle høringer. Unge som tema kunne være noget nyt. Ministe-

ren pegede på verdensmål 5, 6, 7, og 16 som vigtige, men også 2,11, og 13. Så hvilke skulle man

vælge? Ministeren ville komme tilbage i maj med mere udbyggede tanker herom. På spørgsmål

fra Rådet, svarede ministeren, at der ikke aktuelt var noget loft over præasyl-udgifterne.

Dagsordenspunkt 5: Temadrøftelse om humanitær bistand – i sporet mod det humani-

tære verdenstopmøde og en ny dansk strategi vedrørende udviklingssamarbejde og

humanitær bistand

Udviklingspolitisk direktør indledte med at redegøre for, at det internationale humanitære sy-

stem var under voldsomt pres. FN havde ved udgangen af 2015 udsendt den mest omfattende

humanitære appel nogensinde, og antallet af flygtninge og fordrevne var rekordhøjt. Det inter-

nationale system manglede en mekanisme til løsning af længerevarende kriser, og et af de store

spørgsmål var, om kriserne alene kunne løses med humanitære indsatser, eller om der var be-

hov for at samtænke med mere langsigtede indsatser. Dette var ikke blot et tema i dansk udvik-

lingspolitik, hvor dette ville indgå i udarbejdelsen af en ny udviklingspolitisk strategi, men også

på verdensplan bl.a. i forbindelse med forberedelsen af Det Humanitære Topmøde, der skulle

afholdes i Tyrkiet i maj.

Rådet udtrykte opbakning til hovedlinjerne i den notits, som var blevet udarbejdet med henblik

på drøftelsen i Rådet. Det blev noteret, at Danmark stod med en række relevante kompetencer

på området, herunder især vedrørende menneskerettigheder, som burde bringes i spil, ikke

mindst fordi internationale bistandsindsatser i stadigt højere grad ville finde sted i skrøbelige

stater, som forventes at rumme mere end halvdelen af verdens fattige i 2030. Der var særligt

fokus på Danmarks muligheder for at fremme en styrket sammenhæng mellem humanitære

indsatser og udviklingssamarbejde, både i dansk regi og gennem internationale policy-spor,

hvilket, som det blev nævnt, ville indgå i den nye danske udviklingspolitiske strategi. I den for-

bindelse blev der fra Rådets side udtrykt bekymring over, om det humanitære blot ville ende

med at blive et enkelt kapitel i den samlede strategi.

Humanitære og langsigtede udviklingsorienterede indsatser burde fokusere på styrkelse af resili-

ens, være kontekstspecifikke og forankres i lokale kapaciteter. Rådet fremhævede ligeledes, at

der generelt var et udtalt behov for at skabe nye bistandstilgange gennem innovation og styrke-

de sammenhænge på tværs af instrumenter. I den sammenhæng blev det understreget, at pro-

grammering af bistanden skulle være risikovillig, innovativ og fleksibel. Der kunne med fordel

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

lægges vægt på at inddrage andre aktører, og det ville være hensigtsmæssigt, hvis den hidtidige

skelnen mellem humanitære aktører og andre typer af aktører blev blødt op. Det blev under-

streget, at koordinationen skulle fastholdes og udbygges, bl.a. gennem fortsat og styrket brug af

fælles fonde. Det blev fra Rådets side fremført, at humanitære indsatser sjældent havde fokus

på fattigdom, og i den forbindelse blev det fremhævet, at det ikke var den fattigste del af be-

folkningen, der migrerede under kriser. Endelig blev det fremført, at der var behov for at tage

udgangspunkt i de enkelte kriseramte lande, og vurdere hvad behovene var netop dér - lokale

problemer ville kræve lokale løsninger.

Udviklingspolitisk direktør var enig i betydningen af koblingen mellem humanitær bistand og

den langsigtede indsats. Som nævnt ville en del af den udviklingspolitiske strategi handle herom,

men samtidig var det vigtigt, at der fremkom helt konkrete løsningsforslag. Udenrigsministeriet

var naturligvis parat til at blande kortene på ny, og man kunne i den forbindelse se på øget flek-

sibilitet, innovation, anvendelse af fonde, inddragelse af lokale kræfter, privatsektoren og civil-

samfundet. Udenrigsministeriet ville se frem til at modtage indspil til det videre arbejde.

Formanden sammenfattede, at der nærmest var tale om en underdrivelse, når man fremførte, at

det humanitære system var under pres. Der havde været enighed om behovet for nytænkning

på området og om, at det humanitære og det langsigtede skulle samtænkes. Spørgsmålet om,

hvordan det konkret skulle udmøntes, var imidlertid ikke så nemt at svare på. Der var frem-

kommet opfordringer til at være innovativ, til at fokusere på resiliens og forebyggelse, til at

nedbryde barrierer så forskellige aktører med forskellige kompetencer kunne komme på banen,

at ændre nødhjælpen i retning af fonde i stedet for fødevarer, og til at gøre brug af Danmarks

særlige kompetencer på området. Endelig konkluderede formanden, at det Humanitære Ver-

denstopmøde i maj 2016 forekom at være en unik lejlighed til at skubbe på for samlet foran-

dring i alle disse henseender, og at det var afgørende, at Danmark greb muligheden herfor.

Dagsordenspunkt 6: Eventuelt

Formanden orienterede om formandsskabets deltagelse i det netop gennemførte OECD-DAC

Peer Review af dansk udviklingssamarbejde, hvor formandsskabet var blevet interviewet om

Rådets rolle. Der havde især været fokus på Rådets rolle i forhold til offentlig debatskabelse.

Fra Rådets side blev der rejst et ønske om en kort redegørelse for OECD-DAC’s ændrede reg-

ler for hvilke udgifter, der kan opgøres som udviklingsbistand.

På denne baggrund informerede udviklingspolitisk direktør Rådet om, at DAC havde drøftet

mulighederne for at præcisere og opdatere DAC-direktivet og dermed reglerne for, hvad der

kan opgøres som udviklingsbistand. På det netop afholdte DAC High Level Meeting havde

man drøftet mulige præciseringer vedrørende rapportering af udgifter inden for fred og sikker-

hed samt privatsektorinstrumenter. Der var her opnået enighed om, at fortsætte analysen af,

hvor mange penge der bruges på præ-asyludgifter, og om der er en ensartet rapporteringsprak-

sis. På fred og sikkerhed var der konkret tale om en række præciseringer vedrørende grænserne

mellem humanitære og militære indsatser, og bekæmpelse af voldelig ekstremisme, hvor son-

dringen mellem egentlig bekæmpelse af voldelig ekstremisme og bekæmpelse af terrorisme var

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020

blevet skærpet. Det var vurderingen, at de vedtagne præciseringer ikke ville ændre væsentligt

ved, hvad der kan opgøres som udviklingsbistand.

Rådet spurgte, om det var forventningen, at Rådet ville modtage et skriftligt oplæg til næste

drøftelse i maj af den nye udviklingspolitiske strategi. Der blev endvidere stillet spørgsmål vedr.

processen med tilblivelsen af finanslov 2017, og hvordan denne ville forme sig, idet strategien

på dette tidspunkt endnu ikke ville være færdig, og om Rådet evt. kunne spille en rolle i denne

proces.

Hertil svarede udviklingspolitisk direktør, at det var forventningen, at der til mødet i maj ville

foreligge et skriftligt oplæg til strategien. For så vidt angik finanslovsprocessen, så var det bl.a.

af hensyn til denne, at arbejdet med den nye udviklingspolitiske strategi allerede var gået i gang.

Det var forventningen, at strategiens hovedspor ville kunne genfindes i finanslovsforslaget for

2017.

Fra Rådets side blev der fremført et ønske om, at såfremt det var muligt, kunne en kommende

rejse med fordel gå til et andet kontinent end Afrika, som Rådet besøgte på dets rejse i 2014 og

ideelt til et land, hvor Rådet efterfølgende skulle drøfte landepolitikpapir.