Udenrigsudvalget 2015-16, Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
URU Alm.del Bilag 199, UPN Alm.del Bilag 173
Offentligt
Danmark - Palæstina
Landepolitikpapir
2016-2020
UDKAST 05-10-2015
1
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning: Et samlet politisk og udviklingsmæssigt engagement................................... 3
Vision og strategiske valg ......................................................................................... 5
Den nationale kontekst ............................................................................................. 6
3.1 Politisk kontekst .................................................................................................... 6
3.2 Økonomisk kontekst og udviklingsmæssige udfordringer ............................................ 9
4.
Strategiske målsætninger ....................................................................................... 10
4.1 Politiske mål ....................................................................................................... 10
4.2 Udviklingssamarbejde og humanitær bistand .......................................................... 11
4.2.1
4.2.2
4.2.3
4.2.4
Støtte til statsopbygning ............................................................................ 13
Fremme af økonomisk udvikling .................................................................. 13
Styrkelse af menneskerettighederne og demokratisk kontrol .......................... 14
Humanitær bistand .................................................................................... 15
Bilag .......................................................................................................................... 17
2
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1.
Indledning: Et samlet politisk og udviklingsmæssigt engagement
Danmark har fastholdt et stærkt og vedvarende engagement i Palæstina siden etableringen af
Det Palæstinensiske Selvstyre (PA) efter Oslo-aftalerne i 1993 og 1995. Det overordnede mål
har været at støtte realiseringen af en to-statsløsning mellem Israel og Palæstina samt skabe
et fundament for en levedygtig palæstinensisk stat.
Kernen i den israelsk-palæstinensiske konflikt er politisk. Der er tale om en konflikt om
territorium, som kræver en omfattende politisk løsning. Dertil kommer, at der også skal tages
hensyn til konfliktens varighed og udvikling. Besættelsen af det palæstinensiske område har
varet siden 1967, og udviklingen i området har, ikke mindst grundet den fortsatte udvidelse af
de israelske bosættelser, gjort det stadigt vanskeligere at opnå en to-statsløsning. Samtidig
udgør alvorlige inter-palæstinensiske udfordringer ligeledes en central forhindring, særligt den
manglende forsoning mellem de primære politiske faktioner, hvilket bidrager til et stigende
demokratisk legitimitetsproblem.
Der skal endvidere tages hensyn til de rammebetingelser, som selve konflikten skaber for det
palæstinensiske udviklingspotentiale. Disse omfatter en stærk afhængighed af international
bistand, eftersom den palæstinensiske økonomi ikke under de nuværende forhold kan blive
selvbærende. Disse begrænsninger kan kun afhjælpes, hvis der sker et politisk gennembrud
parterne imellem. Derfor er det danske engagement i Palæstina baseret på en samlet politisk
og udviklingsmæssig tilgang og tæt koblet til Danmarks engagement med Israel.
Trods begrænsningerne og den langvarige konflikt er der opnået – og kan der opnås – mange
håndgribelige resultater. Resultaterne omfatter opbygningen af offentlige institutioner,
styrkelse af relevante statslige aktører og civilsamfundsaktører samt den private sektor. Det er
vigtigt at holde sig de resultater, der er opnået, for øje og overveje, hvor realiseringen af en
palæstinensisk stat ville have været i dag uden donorstøtte.
Det danske udviklingsengagement har, på linje med ligesindede donorers engagement, fra
starten konsekvent fokuseret på støtte til statsopbygning, herunder også på lokalt plan samt
på at fremme menneskerettighederne. Det internationale samfund fortsætter desuden med at
yde langsigtet humanitær bistand, særligt via UNRWA, til de palæstinensiske flygtninge – som
udgør en større gruppe end den del af den palæstinensiske befolkning, som ikke er flygtninge.
Det er afgørende, at fokus på Danmarks komparative fordele fastholdes, og at det løbende
overvejes, hvordan man fra dansk side vil have størst mulig gennemslagskraft. Et af
hovedelementerne i det danske engagement vil – i tråd med den overordnede strategi for
Danmarks udviklingssamarbejde “Retten til et bedre liv” – være et stærkt fokus på at fremme
menneskerettigheder og den humanitære folkeret. Dette stemmer godt overens med både
Palæstinas og Israels klare forpligtelse til at overholde de højeste standarder inden for den
internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret.
Det danske engagement i Palæstina og i den israelsk-palæstinensiske konflikt har til hensigt at
forbedre både palæstinensernes og israelernes levevilkår og sikkerhed. Men den øgede trussel
fra ekstremistiske, militante grupper i dele af den arabiske/muslimske verden gør behovet for
fremdrift i den mellemøstlige fredsproces endnu mere presserende, da sådanne grupper bruger
den uløste konflikt i deres propaganda for at rekruttere medlemmer. En fredelig løsning på
konflikten er således også i Danmarks interesse.
3
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0004.png
http://www.ochaopt.org/documents/ochaopt_atlas_opt_general_december2011.pdf
4
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0005.png
2.
Vision og strategiske valg
Det overordnede politiske mål for Danmarks engagement i Palæstina er at støtte realiseringen
af en to-statsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvor staten Israel og en
selvstændig, demokratisk, suveræn og sammenhængende palæstinensisk stat kan eksistere
side om side i fred og sikkerhed. Dette mål nyder bred opbakning i Folketinget, hvor alle
partier med undtagelse af ét i januar 2014 stemte for et forslag til vedtagelse (V13), som
udstak de overordnede principper for Danmarks politik.
For Danmarks og EU’s vedkommende er de grundlæggende parametre for en omfattende,
retfærdig og varig løsning baseret på FN-resolutioner, i særdeleshed Sikkerhedsrådsresolution
242 (1967), 338 (1973) og 1515 (2003). Endvidere har EU fastlagt sin holdning i forskellige
udenrigsrådskonklusioner, herunder i december 2009, december 2010, maj 2012, juli 2014 og
januar 2016. Disse parametre omfatter bl.a. behovet for en løsning baseret på 1967-
grænserne, Jerusalem som hovedstad for to stater, Israels ret til fred og sikkerhed samt en
normalisering af forholdet mellem Israel og de arabiske lande.
Danmark vil arbejde aktivt for at skabe et fundament for en palæstinensisk stat, herunder de
nødvendige statslige og kommunale strukturer samt et stærkere økonomisk grundlag.
Danmark vil ligeledes tilstræbe, bl.a. via EU, at modarbejde en udvikling på jorden, som
underminerer mulighederne for en to-statsløsning, ikke mindst de fortsatte israelske
bosættelsesaktiviteter.
Parallelt hermed vil Danmark arbejde for en forbedring af
palæstinensernes
menneskerettigheder og daglige levevilkår. De fundamentale principper om ikke-
diskrimination, deltagelse og inklusion, gennemsigtighed og ansvarlighed vil ligge til grund for
denne indsats. Indtil en forhandlet to-statsløsning er nået, bærer Israel hovedansvaret for at
garantere menneskerettighederne for den palæstinensiske befolkning i de besatte områder.
Men Palæstina har ligeledes – i kraft af sin tiltrædelse uden forbehold af en lang række
internationale menneskerettighedskonventioner – sendt et tydeligt signal om, at man ønsker
at
blive
målt
mod
de
højeste
standarder
inden
for
den
internationale
menneskerettighedslovgivning og den humanitær folkeret på de områder, hvor Palæstina
udøver kontrol. Ansvarshaverne på begge sider skal holdes ansvarlige. Endelig vil Danmark
fortsat yde humanitær bistand til palæstinensere med behov herfor.
De følgende strategiske valg ligger til grund for Danmarks engagement i og med Palæstina:
EU - en hjørnesten i det danske engagement:
Samarbejdet inden for EU udgør en hjørne-
sten i det danske engagement i Palæstina og i den mellemøstlige fredsproces, både på det
politiske og det udviklingsmæssige område. Danmark vil operere inden for de generelle
rammer, der er fastlagt af folkeretten og EU-politikker som beskrevet ovenfor.
Tæt kobling mellem politiske og udviklingsmæssige redskaber:
Det internationale
samfund kan ikke udvikle Palæstina ud af konflikten, uanset hvor mange midler der sættes ind
på det. På grund af konfliktens komplekse rammer kan udviklingsinstrumenterne ikke stå
alene, men må samtænkes med et politisk engagement. En tæt koordination mellem politiske
og udviklingsmæssige redskaber er derfor afgørende.
De hårdt tiltrængte reformer i Palæstina kræver en ærlig, politisk dialog mellem internationale
partnere, herunder Danmark, og Det Palæstinensiske Selvstyre. Lige så vigtigt er behovet for
udviklingsaktiviteter, der kan skabe et fundament for en levedygtig to-statsløsning, og som
kan bruges til at sende vigtige signaler om politiske prioriteter og målsætninger. Endvidere vil
en jævnlig, politisk dialog med de israelske myndigheder om problemstillinger og politikker,
5
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0006.png
der har indflydelse på de palæstinensiske områder, realiseringen af en to-statsløsning og
Danmarks udviklingsaktiviteter, udgøre en del af det danske engagement.
Udbygning af eksisterende udviklingssamarbejde:
Som en relativt lille donor er Danmark
nødt til at fokusere sin bistand på et begrænset antal centrale udviklingsmål. Det danske
udviklingssamarbejde med Palæstina vil i høj grad være baseret på de prioriteter og
aktiviteter, der er fastlagt i den dansk-palæstinensiske landestrategi 2014-2015, men med
øget fokus på menneskerettigheder og demokratisk kontrol. De primære strategiske mål vil
således være: (i) Støtte til statsopbygning, (ii) Fremme af økonomisk udvikling og (iii)
Styrkelse af menneskerettigheder og demokratisk kontrol. Effekten af udviklingssamarbejdet
vil fortsat blive styrket via strategiske alliancer, i særdeleshed fælles tilgange med ligesindede
lande, EU, Verdensbanken, FN og civilsamfundet.
Behov for en fleksibel tilgang:
Den danske udviklingsbistand til Palæstina er baseret på
forudsætningen om, at en to-statsløsning kan opnås. Samtidig anerkendes det, at
implementeringen af bistanden finder sted under de dominerende politiske rammebetingelser.
Disse omfatter de generelle konsekvenser af besættelsen samt manglen på et fungerende
palæstinensisk, politisk miljø. På grund af disse begrænsninger er fremtiden kendetegnet ved
en høj grad af usikkerhed. Det danske engagement, herunder udviklingssamarbejdet, må
derfor være tilstrækkeligt fleksibelt til, at det kan tilpasses forskellige fremtidige scenarier – og
tillade en hurtig reaktion, hvis muligheder opstår. Det er dog afgørende, at de aktiviteter, som
Danmark støtter, skaber forbedringer for palæstinenserne uanset udfaldet af fredsprocessen
med Israel.
3.
Den nationale kontekst
3.1 Politisk kontekst
Udviklingen på jorden har i stigende grad gjort det vanskeligt at opnå en to-statsløsning. En
øget geografisk fragmentering er en konsekvens af den israelske besættelse og den fortsatte
udvidelse af de ulovlige israelske bosættelser trods stærkt, internationalt pres. Antallet af
bosættere på Vestbredden, herunder Østjerusalem, er steget betydeligt i løbet af de seneste
årtier.
Særligt
bekymrende
for
EU
er
israelske
bosættelsesaktiviteter
og
bosættelsesudmeldinger i de sensitive områder omkring Østjerusalem og Betlehem, herunder
E1
1
, som kan fragmentere disse byer og afskære dem fra resten af Vestbredden. EU har
fordømt sådanne bosættelsesaktiviteter i flere erklæringer.
Der er etableret mere end 150 bosættelser samt ca. 100 såkaldte forposter på Vestbredden,
herunder i Østjerusalem. Det anslås, at der nu bor mere end 500.000 bosættere i dette
område. Dertil kommer, at omfattende restriktioner på palæstinensernes bevægelsesfrihed
samt anvendelsen af store landområder på Vestbredden til bosætterveje, træningsområder for
de israelske sikkerhedsstyrker, naturreservater osv. væsentligt begrænser palæstinensernes
adgang til og indflydelse over de palæstinensiske områder. Palæstinenserne har kun adgang til
at planlægge og bygge i 1 % af område C. Separationsbarrieren på Vestbredden og i
Østjerusalem – hvor ca. 85 % af barrieren ifølge den planlagte rute vil befinde sig på den
palæstinensiske side af den grønne linje – udgør en del af udfordringen.
1
E1 er området mellem Østjerusalem og den store bosættelse Ma’ale Adumim, som endnu ikke er bebygget.
6
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0007.png
Område A, B og C
Siden Oslo-aftalen i 1993 og interim-aftalerne i 1995 mellem Israel og PLO har
Vestbredden været opdelt i tre zoner; område A, B og C. Det Palæstinensiske Selvstyre
(PA) har fået en vis kontrol over område A og B, mens Israel har beholdt den fulde
sikkerhedsmæssige og civile kontrol i område C. Område C udgør mere end 60 % af
Vestbredden, er det eneste sammenhængende område og indeholder de væsentligste
landområder, der kan anvendes til palæstinensisk udvikling samt hovedparten af
palæstinensiske landbrugs- og græsningsarealer. Område A udgør ca. 18 % af
Vestbredden og er under palæstinensisk sikkerhedsmæssig og civil kontrol, mens område
B udgør ca. 21 % af Vestbredden og er under palæstinensisk civil kontrol og fælles
palæstinensisk og israelsk sikkerhedsmæssig kontrol.
Den administrative opdeling af Vestbredden i område A, B og C udgør fortsat de politisk-
geografiske rammer, som udviklingen finder sted under. Den israelske kontrol med
sikkerhedshåndhævelse og planlægningsprocesser i område C og Østjerusalem giver anledning
til en række bekymringer, herunder i forhold til nedrivninger af palæstinensiske strukturer, den
ofte begrænsede opfølgning på vold udøvet af bosættere, udstrakt brug af administrativ
frihedsberøvelse, afslag på byggetilladelser til palæstinensere og det stigende antal ensidigt
tilbagekaldte opholdstilladelser for palæstinensiske beboere i Østjerusalem. Hertil kommer
restriktionerne relateret til blokaden af Gaza, som Israel indførte i 2007, og som begrænser
befolkningens
bevægelsesfrihed
og
afskærer
Gazastriben
fra
sine
traditionelle
eksportmarkeder i Israel og på Vestbredden. Mange af disse forhold har skabt bekymring i
forhold til Israels overholdelse af dets internationale, juridiske forpligtelser.
En anden udfordring er den begrænsede tillid i den palæstinensiske befolkning til
fredsprocessen mellem Israel og Palæstina. Adskillige runder af mislykkede forhandlinger har i
palæstinensernes øjne medført konstante, negative forandringer på jorden og ført til udbredt
frustration hos befolkningen. Den palæstinensiske ledelse har i stigende grad foretrukket en
internationalisering af fredsprocessen baseret på ikke-voldelige, juridiske mekanismer.
Palæstina har bl.a. tiltrådt Romstatutten for den Internationale Straffedomstol og accepteret
domstolens kompetence fra den 13. juni 2014. Ifølge de palæstinensiske ledere udgør denne
internationalisering ikke et alternativ til forhandlinger, men har til formål at øge Palæstinas
indflydelse i processen.
Interne palæstinensiske faktorer udgør ligeledes en væsentlig udfordring. Ikke mindst
splittelsen mellem PLO/Fatah på den ene side og Hamas på den anden side. Denne splittelse
har medført et øget demokratisk underskud opstået som følge af de manglende parlaments-
og præsidentvalg samt en lovgivende forsamling, der ikke har fungeret siden 2007. Dette har
øget presset på befolkningens menneskerettigheder, herunder de civile og politiske
rettigheder.
Den generelle menneskerettighedssituation vurderes at være relativt god på Vestbredden og
Palæstinas tiltrædelse af de vigtigste internationale menneskerettighedskonventioner er pris-
værdig. Dog har EU udtrykt bekymring. I den officielle dialog med Palæstina i 2014 bemær-
kede EU, at det demokratiske rum er blevet mindre med klager over vilkårlig frihedsberøvelse,
tortur og mishandling samt meldinger om krænkelser af ytrings- og forsamlingsfriheden.
Endvidere er vold mod kvinder samt kvinders socioøkonomiske sårbarhed fortsat en udfordring
generelt i Palæstina. Endelig er det en stor bekymring, at den Hamas-ledede
de facto-regering
i Gaza har udført henrettelser på trods af, at Det Palæstinensiske Selvstyre overholder et
de
facto-moratorium
for dødsstraf. Det er dog positivt, at civilsamfundsorganisationer på
7
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0008.png
Vestbredden kan operere relativt frit, og at Det Palæstinensiske Selvstyre har foretaget en
stramning af straffeloven, for så vidt angår æresdrab.
Uanset besættelsen og Israels ansvar på menneskerettighedsområdet har Palæstina et ansvar
for at tage hånd om menneskerettighedsproblemerne inden for de områder, hvor man udøver
kontrol samt sikre implementering af de tiltrådte menneskerettighedskonventioner.
Den interne splittelse har desuden forhindret palæstinenserne i at fremføre en fælles position
internationalt. Af samme grund betragtede EU det som et positivt fremskridt, at der i april
2014 blev underskrevet en forsoningsaftale mellem de palæstinensiske fraktioner og kort
derefter blev dannet en teknokratisk konsensusregering under ledelse af præsident Abbas,
som forpligtede sig til at efterleve Kvartet-principperne
2
, herunder princippet om ikke-vold og
anerkendelse af Israels legitime ret til at eksistere.
Denne aftale indebærer ikke, at den langvarige strid mellem især PLO/Fatah og Hamas med ét
forsvinder, og selv i bedste fald vil tilliden skulle opbygges gradvist. Der er således endnu ikke
sket afgørende fremskridt i forsoningsprocessen, heller ikke på områder som reintegration af
sikkerhedstjenesterne og den offentlige administration. Men som konflikten i Gaza i 2014 klart
viste, så findes der ingen militære løsninger på den udfordring, som Hamas og andre militante
grupper i Gaza udgør. En levedygtig og langsigtet løsning må baseres på en inklusiv
palæstinensisk, politisk proces, som fuldt ud tillader det legitime Palæstinensiske Selvstyre at
vende tilbage til Gaza, og på en fortsat forpligtelse til Kvartet-principperne. Som tingene er nu,
er Hamas stadig på EU’s sanktionsliste. En vellykket forsoning er også et vigtigt element på
vejen mod afholdelse af nye demokratiske valg på nationalt plan i Palæstina.
Præcis hvor skrøbelig situationen i Palæstina er, må ikke undervurderes. Der er en risiko for,
at ekstremistiske synspunkter på begge sider af kløften mellem Israel og Palæstina vinder
frem. Det er vigtigt, at parterne på begge sider afstår fra opildnende handlinger og retorik,
som bidrager til en yderligere eskalering af spændingerne. Blandt palæstinenserne, særligt de
yngre generationer, er der en risiko for radikalisering, hvis konflikten ikke bliver løst.
Hovedparten af palæstinenserne kan forventes at afvise ekstremisme, men det kræver kun
små grupper med en radikal dagsorden for at ændre konfliktens dynamik. Endvidere er den
fortsatte konflikt stærkt problematisk i regional sammenhæng, hvor radikale grupper kynisk
forsøger at udnytte konflikten som et middel til at skabe yderligere frustration i befolkningen,
specielt den yngre del. Det internationale samfund må bidrage til at skabe et positivt, ikke-
voldeligt narrativ for fremtiden. Konflikten i Gaza i sommeren 2014 – den tredje på mindre end
seks år – illustrerede ligeledes klart de tragiske konsekvenser, som status quo har for både
israelere og palæstinensere.
Kvartettens principper refererer til de tre krav, der blev fastlagt af Mellemøstkvartetten. Kvartetten er en diplomatisk
enhed bestående af FN, EU, Rusland og USA, og som mægler i den israelsk-palæstinensiske konflikt. De tre principper,
som Kvartetten har opridset, er følgende: En palæstinensisk stat skal; 1. anerkende staten Israel uden på forhånd at
dømme, hvilke klager og krav der er berettigede, 2. Efterleve tidligere diplomatiske aftaler og 3. Tage afstand fra vold.
2
8
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
3.2 Økonomisk kontekst og udviklingsmæssige udfordringer
Palæstina ligger i den nederste halvdel af kategorien ’mellemindkomstlande’ og er således en
del af den fattigste del af Mellemøsten og Nordafrika. Ifølge Verdensbanken er økonomien
stadig akut sårbar over for effekten af Israels besættelse, specielt restriktionerne på adgang
og bevægelsesfrihed, samt den fortsatte politiske usikkerhed. Dette skaber en række særlige
udviklingsmæssige udfordringer og har medført langvarige perioder med økonomisk
stagnation, skrøbelige offentlige finanser, stor fattigdom og massearbejdsløshed.
Siden etableringen af Det Palæstinensiske Selvstyre har væksten i den palæstinensiske
økonomi været tæt kædet sammen med tilstrømningen af international bistand, særligt
budgetstøtte. Den store økonomiske vækst, som Palæstina oplevede i perioden 2007-2011, er
dog gået i stå, og væksten har været faldende siden 2012. Siden da har der været perioder
med recession, primært på grund af den svindende økonomi i Gaza som følge af lukningen af
størstedelen af de illegale tunneller mellem Gaza og Egypten i sommeren 2013. Denne
udvikling har forstærket effekten af Gaza-blokaden, som har ført til hvad FN beskriver som en
’de-development’ af området. Dette illustreres klart af det faktum, at Gaza i 2014 eksporterede
ca. 225 vognladninger landbrugsprodukter sammenlignet med 15.000 i 2000. Udsigten til
økonomisk vækst er ikke lovende, da området er ramt af såvel den seneste Gaza-konflikt,
herunder ødelæggelse af landbrugsjord, fabrikker og fiskerbåde, som den fortsatte stagnation
på Vestbredden.
Foruden restriktionerne på bevægelsesfrihed og adgang samt den politiske ustabilitet har
manglen på klare erhvervsreguleringer og kløften mellem Gaza og Vestbredden bidraget til
træge økonomiske resultater – og dermed også til en høj arbejdsløshed. Økonomien er
koncentreret omkring serviceydelser og anlægsvirksomhed, som udgør ca. 2/3 af økonomien,
mens produktionssektorerne, såsom landbrug og fremstillingsvirksomhed, kun udgør ca. 4-5
% af BNP.
Der er brug for handling fra Det Palæstinensiske Selvstyre, den israelske regering og det
internationale samfund med henblik på at skabe bedre adgang til ressourcer og markeder,
mindske politiske risici, reducere usikkerheden for virksomheder og investorer og promovere
investeringer i teknologi, kvalifikationer og innovation. Verdensbanken vurderer, at der kan
opnås en potentiel stigning på 35 % i BNP, hvis de palæstinensiske virksomheder og
landmænd får adgang til at udvikle område C. Hvis blot de eksisterende israelsk-
palæstinensiske aftaler blev implementeret, ville det øge potentialet for økonomisk udvikling
på Vestbredden, inklusive område C, og i Gazastriben.
I 2013 var erhvervsfrekvensen 44 %, med tæt på 70 % for mænd men kun 17 % for kvinder.
Arbejdsløsheden var tæt på 20 % på Vestbredden og 33 % i Gaza i 2013, men er steget siden
da, særligt i Gaza. Ungdomsarbejdsløsheden er skyhøj, især i Gaza, hvor 60 % af de unge i
arbejdsstyrken er arbejdsløse, mod 30 % på Vestbredden. Arbejdsløsheden blandt kvinder er
35 %. Ikke overraskende er der også stor fattigdom. Én ud af fire lever med konstant
fødevareknaphed pga. manglende købekraft. I Gaza modtager 80 % af befolkningen en eller
anden form for fødevarebistand.
Palæstinensiske kvinder står over for en række udfordringer i relation til adgang og ligestilling i
forbindelse med en lang række civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Generelt har kvinder færre jobmuligheder og er underrepræsenterede i lederstillinger. Der er
behov for fokus på nationale lovændringer, der kan fremme ligestilling mellem kønnene, men
udfordringen ligger også i lokal praksis og sociale normer.
9
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
Palæstina står over for en alvorlig økonomisk situation med et større underskud på
statsbudgettet end forventet, mens den internationale budgetstøtte bliver mindre. Det
Palæstinensiske Selvstyre har gjort en energisk indsats for at styrke sin finanspolitiske
position, herunder taget skridt til at øge indtægterne og reducere udgifterne. Alligevel er Det
Palæstinensiske Selvstyre kommet i restance i den private sektor og har måttet foretage
indenlandsk gældsætning for at finansiere underskuddet. Denne politik underminerer
økonomisk aktivitet og skatteopkrævning og har en negativ indflydelse på den private sektors
produktive investeringer. Dertil kommer, at forudsigeligheden af Selvstyrets indtægter
påvirkes af Israels skatteopkrævninger (told, eksterne skatter osv.) på Palæstinas vegne i
overensstemmelse med Paris-protokollen fra 1995.
Danmark er enig i gentagne vurderinger fra Verdensbanken om, at Palæstina og Det
Palæstinensiske Selvstyre, hvis de nuværende resultater inden for opbygning af institutioner
og levering af offentlige serviceydelser opretholdes, har forudsætningerne for etableringen af
en stat i en nær fremtid for så vidt angår de forvaltningsmæssige og administrative aspekter.
Dette gælder i særdeleshed for Vestbredden. Men uden en politisk løsning på den israelsk-
palæstinensiske konflikt, og hvis den palæstinensiske finanspolitiske situation forværres
yderligere, er der en risiko for, at disse resultater undermineres.
Betingelserne for at bevæge sig i en mere kommercielt orienteret retning er langt fra optimale
i Palæstina, selvom både danske og palæstinensiske privatsektoraktører har udtrykt interesse
for dette. Den politiske usikkerhed og restriktionerne på bevægelsesfrihed og adgang udgør de
væsentligste begrænsninger. Dertil kommer, at Palæstina er et relativt lille marked samt, at
erhvervsmiljøet ikke er gearet til direkte, udenlandske investeringer. Der er dog
forretningsmuligheder, særligt inden for handel. EU er Palæstinas anden vigtigste
handelspartner med en samlet varesamhandel på EUR 0,155 milliard i 2014.
Der er begrænsede oplysninger til rådighed om omfanget af korruption i Palæstina. Der er en
opfattelse af, at der fortsat er en høj risiko for korruption, særligt på strukturelt niveau snarere
end i forbindelse med uformelle betalinger og såkaldt småbestikkelse. Den sidste samlede
vurdering, foretaget af Verdensbanken i 2011, konkluderede dog, at Det Palæstinensiske
Selvstyre har arbejdet for at forbedre den økonomiske styring og bekæmpe korruption, samt
at større reformer for at styrke Palæstinas finansstyring er iværksat. Dette omfatter initiativer,
der skal styrke de retlige og institutionelle rammer mod korruption, ligesom der er vedtaget en
række anti-korruptionslove. Trods fremskridt understregede Verdensbanken, at der var behov
for reformer på en række væsentlige områder, såsom styring af statens jordaktiver,
gennemsigtighed inden for bevillings- og forretningsrettigheder samt adgang til offentlig
information. Generelt synes undersøgelser at indikere en uoverensstemmelse mellem det
registrerede antal tilfælde af korruption og en mere udbredt opfattelse af risici, men
donorernes valg af finansieringsmekanismer på baggrund af de opfattede risici kan være en
del af forklaringen.
4.
Strategiske målsætninger
4.1 Politiske mål
Inden for rammerne af FN-resolutionerne og EU-rådskonklusioner beskrevet i afsnit 1 vil
Danmark arbejde for at opnå følgende politiske mål:
Gennemførelse og håndhævelse af alle relevante FN- og EU-forpligtelser, -regler, -
principper og -retningslinjer, der vedrører situationen, herunder EU’s retningslinjer
vedr. humanitær folkeret. Parterne forventes at gå ind i fredsprocessen i god tro. Dette
omfatter at udvise tilbageholdenhed og undgå ensidige handlinger, som yderligere kan
10
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
underminere fredsindsatsen og en levedygtig to-statsløsning. EU har understreget, at
man fortsat vil monitorere situationen og dens bredere implikationer nøje og forbliver
klar til at tage yderligere skridt med henblik på at beskytte en to-statsløsningen.
Opretholdelse af en levedygtig palæstinensisk stat baseret på grænserne fra før 1967.
Dette indebærer, at arbejde for at modarbejde og rulle den igangværende territoriale
fragmentering af Palæstina tilbage. Danmark vil fortsat have fokus på israelske bosæt-
telsesaktiviteter. Der vil være særlig opmærksomhed på de sensitive områder omkring
Østjerusalem og Betlehem.
En fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning og nationale
aftaler vedrørende produkter fra bosættelser.
En forbedring af palæstinensernes menneskerettigheder og daglige levevilkår. Palæs-
tinas og Israels overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og
den humanitære folkeret er afgørende. Danmark vil arbejde for at sikre, at begge
parter respekterer den palæstinensiske befolknings menneskerettigheder og vil
adressere alvorlige krænkelser både bilateralt og i relevante multilaterale fora. Det vil
være en dansk prioritet i internationale menneskerettighedsfora. Det voksende
demokratiske underskud i Palæstina og de ikke-eksisterende fremskridt i
forsoningsprocessen er ligeledes vigtige forhold, der vil blive adresseret.
En langsigtet løsning på den ustabile situation i Gazastriben, som medfører, at blokaden
løftes, og at Hamas og andre militante grupper i Gaza ikke længere udgør en trussel
mod Israel. Gazastriben udgør en integreret del af en fremtidig palæstinensisk stat. En
langsigtet løsning i forhold til Gaza hænger uløseligt sammen med realiseringen af to-
statsløsningen. Danmark har udtrykt vilje til at bidrage til internationale monitorerings-
og verifikationsmekanismer, som måtte oprettes med henblik på at nå dette mål.
Øget palæstinensisk adgang til og udvikling af område C i overensstemmelse med EU-
rådskonklusioner fra maj 2012. For at de danske udviklingsprogrammer på
Vestbredden, herunder Østjerusalem, kan implementeres, er der behov for rimelige
betingelser. Disse omfatter adgang for både humanitære og udviklingsmæssige
aktører, både når det gælder monitorering og implementering af projekter.
Bevare muligheden for, at Jerusalem kan blive en hovedstad for to stater som del af en
endelig fredsaftale. I overensstemmelse med folkeretten betragter Danmark
Østjerusalem som besat område, og Danmark har aldrig anerkendt Israels annektering
af byen. Danmark støtter
indsatsen for at øge Palæstinas tilstedeværelse i
Østjerusalem,
bl.a.
via
genåbningen
af
palæstinensiske
institutioner
i
overensstemmelse med Køreplanen for Fred og bevarelse af de nuværende
palæstinensiske
hospitaler.
Fastholdelse
af
status
quo
for
Haram
el-
Sharif/Tempelbjerget er ligeledes en dansk prioritet.
Danmark vil forfølge de politiske mål gennem sine bilaterale relationer, herunder de
regelmæssige, politiske dialoger med henholdsvis Palæstina og Israel, samt via relevante
multilaterale instrumenter.
4.2 Udviklingssamarbejde og humanitær bistand
To årtier med international udviklingsbistand til Palæstina har skabt håndgribelige resultater på
de følgende områder: (i) Opbygning af offentlige institutioner og levering af essentielle
serviceydelser, (ii) Styrkelse af relevante statslige aktører og civilsamfundsaktører med henblik
på at sikre overholdelse af menneskerettigheder og retsstatsprincipper samt (iii) Støtte til den
private sektor, herunder fremme af et gunstigt erhvervsklima. På basis af resultater og
11
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
erfaringer fra tidligere international og dansk bistand, herunder Danmarks Transitionsprogram
2014-2015, vil de tre overordnede, strategiske målsætninger for det danske
udviklingsprogram for perioden 2016-2020 være:
1. Støtte til statsopbygning
2. Fremme af økonomisk udvikling
3. Styrkelse af menneskerettigheder og demokratisk kontrol
Fremskridt inden for disse tre områder er afgørende for det overordnede mål om at støtte
realiseringen af en to-statsløsning, idet sådanne fremskridt vil bidrage til en fremtidig
levedygtig palæstinensisk stat. Palæstina er ikke et traditionelt udviklingsland. Frem for alt har
Palæstina veluddannede menneskelige ressourcer at bygge på. Hovedudfordringen har været
at skabe basis for en fremtidig stat baseret på demokratiske principper og med respekt for
menneskerettigheder. Dette indebærer styrkelse af offentlige institutioner samt udvikling af en
solid økonomi. Udviklingsmålene er derfor uløseligt forbundet med de politiske mål nævnt i det
foregående afsnit, og der vil blive arbejdet på at skabe synergi mellem det udviklingsmæssige
og det politiske engagement. Valget af strategiske udviklingsmål er endvidere baseret på en
række kriterier:
a) Danmarks komparative fordel, ikke mindst rollen som ledende donor i den kommunale
sektor, samt eksisterende fælles mekanismer med andre partnere på områder som
menneskerettigheder og statsopbygning,
b) Afstemning med Det Palæstinensiske Selvstyres prioriteter,
c) Omfattende donorkortlægning og evaluering af tidligere resultater samt
d) Potentiel synergi, hvor en styrkelse af regeringsstrukturer er vigtig af hensyn til en øget
levering af serviceydelser, styrkede menneskerettigheder og kontrolmekanismer samt
fremme af et gunstigt erhvervsklima.
Interventionslogikken
bag de strategiske prioriteter er, at økonomisk og teknisk bistand på
disse områder, kombineret med et tilstrækkeligt internationalt, politisk engagement, kan bi-
drage til ændringer på kort og mellemlangt sigt. Vigtige elementer vil være en mere
inkluderende, gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse og økonomiske resultater, herunder
øget kapacitet hos Det Palæstinensiske Selvstyre og civilsamfundet. Over tid vil dette føre til
bedre standarder inden for demokrati, regeringsførelse og serviceydelser, gevinster i forhold til
den økonomiske udvikling, som kan styrke beskæftigelsen og indtægtsmulighederne samt høj-
ne menneskerettighedsstandarder, herunder kønsaspekter.
Interventionslogikken er afhængig af fire primære forudsætninger:
(i)
(ii)
(iii)
(iv)
Det Palæstinensiske Selvstyres parathed til at arbejde med de nødvendige reformer,
Et operationelt miljø som gør det muligt at udfylde kernefunktioner inden for
regeringsførelse, herunder tilstrækkelig finansiering,
Det Palæstinensiske Selvstyres fastholdelse af de prioriteter, der er opridset i den
omfattende palæstinensiske nationale udviklingsplan, samt at
Den israelsk-palæstinensiske konflikt ikke forværres yderligere.
Blandt de væsentligste risikoelementer er konsekvenserne af den aktuelle besættelse med
dens restriktioner på bevægelsesfrihed og adgang, herunder blokaden af Gaza. Besættelsen
bidrager også til at skabe et usikkert operationelt miljø og øger den politiske risiko for
udenlandske investeringer. En række andre risikoelementer er forbundet med det inter-
palæstinensiske politiske split og det voksende demokratiske underskud, herunder de relativt
svage kontrolinstitutioner og de begrænsede lovgivningsmæssige reformer.
Da risikoen for korruption i Det Palæstinensiske Selvstyre fortsat vurderes at være høj,
anvendes der ikke direkte budgetstøtte på dette stadie. I stedet vil man fra dansk side primært
12
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
anvende økonomiske EU- eller Verdensbankmekanismer, fælles donormekanismer med andre
bilaterale donorer eller direkte finansiering via internationale NGO’er.
4.2.1
Støtte til statsopbygning
En vigtig dansk prioritet gennem årene har været støtte på det kommunale plan med henblik
på at styrke lokal regeringsførelse, sikre levering af nødvendige serviceydelser samt som en
vigtig metode til at øge det direkte engagement med borgerne. Danmark er den ledende donor
i sektoren for lokal regeringsførelse, hvor Danmark arbejder for sektorreformer samt
bistandseffektivitet. Den danske implementeringsmodel har ændret sig i årenes løb fra
uafhængige projekter til medfinansiering af større og fælles bistandsprogrammer. Den
væsentligste erfaring er, at sidstnævnte giver det bedste grundlag for en politisk dialog om
reformtiltag. De væsentligste resultater har været øget administrativ og ledelsesmæssig
kapacitet, som har ført til bedre levering af serviceydelser, hvilket Verdensbankens vurderinger
har dokumenteret.
Danmark støtter desuden EU-programmet ”Land Development and Basic Infrastructure in Area
C”, som har til formål at fastholde en palæstinensisk tilstedeværelse i området med henblik på
at bevare et sammenhængende palæstinensisk territorium på Vestbredden, som er essentiel
for levedygtigheden af en fremtidig palæstinensisk stat. EU-programmet, og andre indsatser i
område C, er en udmøntning på EU’s rådskonklusioner fra maj 2012. De specifikke
programinterventioner fokuserer på at støtte basisinfrastruktur, hvor nye masterplaner er
blevet udviklet med henblik på at forbedre levevilkårene for befolkningen.
Statsopbygningsindsatsen fortsættes med henblik på at støtte fuldt udviklede offentlige struk-
turer, som kan tjene hele befolkningen, herunder et mere gunstigt erhvervsklima. Sidstnævnte
er afgørende for en langsigtet, national bæredygtighed. Indsatser, der skal styrke demo-
kratisering på lokalt plan gennem fokus på øget myndighedsansvar og medborgerindflydelse,
vil blive opprioriteret. Ikke mindst indsatser for at inkludere marginaliserede grupper såsom
unge, kvinder og beduiner.
De påtænkte statsopbygningsindsatser har til formål at skabe håndgribelige resultater i form af
øget levering af serviceydelser, såsom uddannelse, sundhed, vandforsyning, veje osv. primært
på kommunalt plan samt styrket offentlig kapacitet og kompetencer inden for udformning af
politikker, kontrol og drift. Støtten til den kommunale sektor vil således søge at øge levering af
serviceydelser via konsolidering af kommuner og landsbyråd for så vidt angår teknisk kapacitet
og finansiel bæredygtighed. En styrkelse af lokaldemokrati gennem en selvstændiggørelse af
rettighedshaverne er en af de vigtigste forudsætninger for at forbedre ansvarligheden og leve-
ringen af serviceydelser på lokalt plan.
Generelt vil monitorering og evaluering være baseret på resultatrammeværk udviklet af
partnerne
kombineret
med
bilateral
monitorering
foretaget
af
det
danske
repræsentationskontor i Ramallah. Hvor der anvendes fælles mekanismer, vil disse rammer
blive udarbejdet i samråd med de andre donorer, herunder de parametre og indikatorer, der
skal anvendes til at måle resultaterne.
4.2.2
Fremme af økonomisk udvikling
Udviklingen af den palæstinensiske økonomi er gennem de senere år prioriteret højere. I den
seneste palæstinensiske nationale udviklingsplan 2014-2016 betragtes udvikling af den private
sektor som den primære drivkraft for økonomisk vækst. Det Palæstinensiske Selvstyre har
opfordret donorerne til at engagere sig yderligere i dette område med henblik på at
underbygge finansiel og økonomisk bæredygtig af statsopbygningsbestræbelserne foretaget
13
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
over de sidste to årtier. Etableringen af et sundt, økonomisk fundament betragtes som en
essentiel forudsætning for en bæredygtig fremtid. Danmark vil på linje med Det
Palæstinensiske Selvstyres prioriteter øge støtten til økonomisk udvikling.
Formålet med øget dansk støtte til dette område, ikke mindst til udvikling af den private
sektor, er tosidet: For det første ønsker Danmark at bidrage til den nationale økonomi ved at
øge importsubstitutionen og øge eksporten i det omfang, det er muligt, trods de mange lag af
restriktioner. For det andet ønsker Danmark at bidrage til jobskabelse og beskæftigelse.
Sidstnævnte er ikke blot en nødvendighed set fra et økonomisk synspunkt, men også i et
regionalt, sikkerhedsmæssigt perspektiv. Der er desuden en vigtig synergi mellem støtte til
økonomisk udvikling og støtte til statsopbygning via udvikling på kommunalt plan. Der vil
fortsat være særligt fokus på økonomisk selvstændiggørelse af kvinder.
Det styrkede danske engagement i økonomisk udvikling kan trække på erfaringer fra
Danmarks engagement i landbrugsprogrammet i Mellemøsten (MERAP), som har kørt i 15 år.
En vigtig erfaring er, at langsigtet samarbejde giver resultater, selv under vanskelige
rammebetingelser. Forbedrede landbrugsmetoder har skabt vækst og beskæftigelse i
landbrugsproduktionen. En af de muligheder, der er under overvejelse, er at fortsætte den
danske støtte til landbrugets værdikæder – helst gennem et fælles engagement med andre
donorer for dermed at øge effekten. Endvidere bidrager en opdyrkning af jorden i område C til
at bevare jorden under palæstinensisk kontrol.
Danmark har endvidere støttet den økonomiske genopbygning i Gaza via et projekt
implementeret af NGO’en Oxfam. Formålet har været at støtte små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) – med særlig fokus på virksomheder, der drives af kvinder – i at
forbedre den eksisterende produktion og dermed sætte dem i stand til at konkurrere på
hjemmemarkedet, som i øjeblikket er domineret af israelske produkter.
Det langsigtede mål er at forberede den private sektor til eksport, men dette kræver, at de
strenge restriktioner på bevægelsesfriheden og adgangen til og fra Gaza ophæves. Selvom
Oxfam-projektet i Gaza stadig er relativt beskedent, har det vist opmuntrende resultater trods
de ekstremt vanskelige rammevilkår. Hensigten er fortsat at støtte små og mellemstore
virksomheder i Gaza, hvor arbejdsløsheden er meget høj. Økonomiske aktiviteter i lille
målestok, som forbedrer modstandsdygtigheden og grundlæggende overlevelse, er nødvendige
under de nuværende rammevilkår for at tilbyde alternativer til arbejdsløshed eller militante
aktiviteter.
Ved måling af fremskridt bør det bemærkes, at der relativt let kan udarbejdes specifikke
resultatrammer med output-indikatorer, såsom øget produktion, jobskabelse, kvinders
deltagelse og eksport, mens resultat-indikatorer såsom indflydelse på økonomisk vækst vil
være mere vage på grund af de dominerende rammebetingelser.
4.2.3
Styrkelse af menneskerettighederne og demokratisk kontrol
Det er et vigtigt princip i det danske engagement, at den løbende politiske dialog med ansvars-
havere suppleres med konkrete udviklingsaktiviteter, som skal hjælpe med at forbedre situa-
tionen og styrke de civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettighe-
der, samt statsinstitutioner, som udfører kontrol med den udøvende magt.
Danmark har gennem mange år ydet støtte til palæstinensiske og israelske civilsamfundsorga-
nisationer, der arbejder for menneskerettigheder for palæstinensere via HR/IHL-sekretariatet,
som støttes af Sverige, Schweiz, Holland og Danmark. En af erfaringerne er, at civilsamfunds-
organisationerne er blevet mere modne hvad angår dokumentation og fortalervirksomhed,
14
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
selvom visse civilsamfundsorganisationer stadig er svage. Danmark vil derfor fortsat yde støtte
til HR/IHL-sekretariatet.
Der er endvidere et behov for at styrke andre kontrolinstitutioner i det palæstinensiske sam-
fund. Danmark har tilsluttet sig andre donorer i støtten til den uafhængige
menneskerettighedskommission (ombudsmanden), som har vist gode resultater i form af
dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og opfølgning over for de relevante
myndigheder. Dette har medført, at myndighederne har iværksat korrigerende tiltag.
Donorernes vurdering er, at ombudsmanden har spillet en vigtig rolle i at dæmme op for
krænkelser af menneskerettighederne. Danmark vil fortsat støtte ombudsmanden, eventuelt i
kombination med støtte til andre offentlige kontrolinstitutioner.
Målet med den danske støtte på dette område er at forbedre den demokratiske kontrol ved at
styrke nationale institutioners tilsynsrolle som ansvarshavere samt civilsamfundsorganisation-
ernes mulighed for at monitorere regeringen som repræsentanter for rettighedshaverne. For
det andet er målet at øge det politiske rum, som muliggør fælles beslutningsprocesser og en
større politisk dialog mellem civilsamfundet og beslutningstagerne. Dette vil omfatte støtte til
organisationer, der har fokus på ytringsfrihed og mediernes professionalisering med henblik på
at give rettighedshaverne en stærkere stemme.
Danmark støtter via UNFPA sundhedsministeriets arbejde med at reducere kønsbaseret vold,
hvilket ifølge WHO ligger over det globale gennemsnit. Dette sker via støtte til påvisning af
kønsbaseret vold, henvisning til og behandling på offentlige sundhedsklinikker. Overordnet set
er formålet med projektet at styrke den nationale kapacitet til at yde integrerede,
rettighedsbaserede sundhedsydelser af høj kvalitet på det seksuelle og reproduktive område.
Støtte til kulturområdet har hidtil været spredt i Danmarks tidligere engagement. Men som en
del af Transitionsprogrammet 2014-2015 udarbejdes der nu et mere omfattende og strategisk
kulturelt program, som vil give en klarere dansk profil og en større effekt. Støtte til både
moderne kultur og kulturarv udgør en integreret del af en styrket indsats for palæstinensernes
menneskerettigheder og understøtter statsopbygningen. Konsolideringen af de danske
kulturelle støtteaktiviteter, som allerede er påbegyndt under Transitionsprogrammet,
fortsættes.
De primære kilder til monitorering af status for menneskerettighederne vil være rapporter
udarbejdet
af
FN
og
partnerorganisationerne,
dvs.
statslige kontrolinstitutioner,
civilsamfundsorganisationer samt kulturelle organisationer. UNFPA vil monitorere resultaterne
af deres arbejde med kønsbaseret vold.
4.2.4
Humanitær bistand
Støtte til at skabe et fundament for en fremtidig palæstinensisk stat indebærer også
humanitær bistand til de palæstinensiske flygtninge via UNRWA. Antallet af palæstinensiske
flygtninge i UNRWA’s fem områder – Jordan, Syrien, Libanon, Gaza og Vestbredden (over 5
millioner) – er højere end antallet af palæstinensiske ikke-flygtninge på Vestbredden og i Gaza
(under
3
millioner).
Den
første
Human
Development
Report
vedrørende
en
flygtningebefolkning, udarbejdet af UNRWA, viser, at den palæstinensiske flygtningebefolkning
i det store og hele har samme forventede levealder, uddannelsesniveau og helbredstilstand
som befolkningerne i hvert af de fem områder. Der er naturligvis forskelle områderne imellem.
Denne store præstation udgør et vigtigt aktiv for Palæstina i landets stræben efter at blive en
suveræn stat, der bygger på en solid menneskelig kapital.
15
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
Det er derfor afgørende fortsat at støtte det FN-mandaterede UNRWA i at yde beskyttelse og
levere serviceydelser, primært skolegang og sundhedspleje, samt mikrofinansiering og
uddannelse, således at flygtningene kan bryde den onde cirkel. Komparative studier har vist,
at UNRWA er ret omkostningseffektiv i levering af serviceydelser. Der er ligeledes et fortsat
behov for humanitær bistand som reaktion på FN-appeller, hvilket bl.a. ydes via bidrag til FN’s
nødhjælpsfond for Palæstina, som yder beskyttelse og nødhjælp i krisesituationer.
Støtte, som ydes via rammeaftalerne med danske NGO’er, der er aktive i Palæstina, supplerer
det officielle udviklingssamarbejde og øger dermed effekten af den danske indsats i området.
De danske NGO’ers interventioner fokuserer primært på udsatte grupper, uanset om de har
status som flygtninge eller ej, herunder beduiner, kvindegrupper og mennesker, der er
traumatiserede af konflikt. Det tilstræbes at opnå yderligere synergi og komplementaritet
mellem udviklingsbistanden og den humanitære bistand via den næste humanitære strategi,
som løber fra 2017. Dette er blevet yderligere accentueret i lyset af omfanget af de
humanitære behov som resultat af ikke mindst de regionale konflikter.
16
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0017.png
Bilag
Bilag 1: Nøgletal
Vestbredden og Gazastriben
Økonomiske nøgletal
Areal
Vestbredden og Gazastriben
6.020 km
2
VB: 5.655 km
2
GS: 365 km
2
4.046.901
11.262.141.134,4 USD
14,3 %
-4,4 %
3.070 USD
10,47 %
-7,2 %
Placering: 143
Kvinder
(K)
Mænd
(M)
Kilde
WDR
PCBS, Palæstina i tal
2014, marts 2015
3
Befolkning (2012)
BNI (2012)
Årlig økonomisk vækst (BNP)
(2012)
(2013)
BNI pr. indbygger (2012)
Vækst i BNI pr. indbygger (2012)
BNP pr. indbygger (2013)
Ease of doing business-indeks
(2014)
Økonomiske sektorer (andel af
BNP) (2012):
49,2 %
50,8 %
WDR
WDR
WDR
WDI
WDR
UGS
WDI
Verdensbanken,
Doing Business 2015:
Going Beyond
Efficiency,
2014.
4
WDR
Landbrug: 5,3 %
Industrien: 25,1 %
Fremstilling: 16,2 %
Servicesektoren: 69,6 %
27,7 %
5,1 %
8.314 mio. NIS
Offentlige udgifter (% af BNP)
(2012)
Skatteindtægter (ekskl. lån, % af
BNP) (2008)
Skatteindtægter (2014)
WDR
WDR
Finansministeriet,
skatteudvikling
og
makroøkonomiske
resultater,
marts
2015.
WDR
WDR
Udviklingsbistand pr. indbygger
(2012)
Netto officiel udviklingsbistand
(% af BNI) (2012)
Gældsbetjening (i forhold til
eksport
–
TDS/XGS)
3
497 USD
16,6 %
Manglende data
WDF
60 % af Vestbredden er klassificeret som område C og er fortsat under fuld israelsk kontrol. På nuværende tidspunkt bor mere end 340.000 israelske bosættere i
omkring 135 bosættelser og ca. 100 forposter i område C. Hertil kommer 200.000 israelske bosættere, der bor i Østjerusalem. Se UN-OCHA,
http://www.ochaopt.org/documents/ocha_opt_area_c_factsheet_august_2014_english.pdf
og
http://www.ochaopt.org/documents/ocha_opt_jerusalem_factsheet_august2014_english.pdf.
4
Kan downloades via:
http://www.doingbusiness.org/~/media/GIAWB/Doing%20Business/Documents/Annual-Reports/English/DB15-Full-Report.pdf
17
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0018.png
Sociale nøgletal
Befolkningstilvækst (gennemsnit
pr. år) (2013)
Forventet levealder (2012)
Spædbarnsdødelighed (antal
dødsfald pr. 1.000 levendefødte)
(2012)
Adgang til ret drikkevand
(procent uden adgang) (2014)
Adgang til sundhedsfaciliteter
(procent uden adgang)
Antal læger (pr. 100.000
indbyggere)
Andel hiv-smittede blandt 15-49
årige (1988-2012)
Andel voksne, der kan læse og
skrive (2005-2012)
Grundskoleuddannelse (procent
af børn i skolealderen) (2003-
2012)
Piger i grundskoleuddannelse
(procent af piger i skolealderen)
(2012)
Sociale sektorer (procent af
offentlige udgifter) (2012)
Offentlige udgifter til militæret
(procent af BNP) (2012)
Indkomstfordeling (procent af
nationalindkomst) (2009)
Vestbredden og Gazastriben
3,0 %
73 år
19 pr. 1.000 levendefødte
Kvinder
(K)
Mænd
(M)
Kilde
WDI
74,8 år
71,4 år
WDR
HDR 2014
Manglende data
38,5 %
Manglende data
Manglende data
Manglende data
95,3 %
94 %
HDR 2014
PCBS og
sundhedsministeriet
(2015)
HDR 2014
HDR 2014
UNAIDS
HDR 2014
HDR 2014
Manglende data
HDR 2014
Manglende data
Manglende data
Rigeste 10 % af
befolkningen: 27,4 %
Fattigste 10 % befolkningen:
3,2 %
Vestbredden og Gazastriben
Manglende data (note:
Palæstina ratificerede
Biodiversitetskonventionen
den 1. februar 2015, og blev
part i konventionen d. 2.
april 2015).
Manglende data (note:
Palæstina har fortsat
observatørstatus i FN’s
klimakonvention (UNFCCC),
og der er derfor ingen
tilgængelige data. Ifølge WDF
var den årlige CO2-udledning
WDR
WDR
WDR
Miljørelaterede nøgletal
Andel af områder i forhold til
areal, der er beskyttet med
henblik på at bevare biodiversitet
Kilde
CBD/IUCN
CO2-emissioner pr. enhed og
forbrug af ozonnedbrydende
CFC-gasser (ODP-tons)
UNFCCC
18
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0019.png
Nøgletal for
menneskerettigheder
Ratificering af vigtigste
internationale
menneskerettighedsinstrumenter
(12 i alt)
Overholdelse af vigtigste
internationale
menneskerettighedsinstrumenter
for Vestbredden og Gaza 0,6
metriske tons pr. indbygger i
2010)
Vestbredden og Gazastriben
Otte centrale
menneskerettighedstraktater
blev ratificeret i april 2014
Manglende data (Palæstina
har erklæret, at man vil
overholde tidsfristen for den
indledende
rapporteringsprocedure)
Kilde
OHCHR
OHCHR
19
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0020.png
Bilag 2: Overblik over Danmarks udviklingssamarbejde med Palæstina
I 2013 blev det danske udviklingssamarbejde med Palæstina omorganiseret fra at være projektorienteret frem mod et
fokuseret landeprogram. Første fase var at Transitionsprogram for 2014-2015 som overgang til et fuldt udviklet
landeprogram fra 2016. De to overordnet tematiske målsætninger i Transitionsprogrammet var (i) Støtte til
statsopbygning og menneskerettigheder og (ii) Fremme af økonomisk udvikling - begge på linje med palæstinensiske
prioriteter. Supplerende til de foreslåede indsatser var igangværende aktiviteter inden for menneskerettigheder, et
regionalt fredsopbygningsprogram samt humanitær assistance til palæstinensiske flygtninge gennem UNRWA. Det
Dansk-Palæstinensiske Partnerskab 2014-2015 - den politisk-strategiske ramme for Transitionsprogrammet -
fremhævede behovet for fleksibilitet i udviklingssamarbejdet for at kunne reagere hurtigt på politiske engagementer,
for hvilket specifikke bevillinger ville blive bevilliget fra sag til sag.
(i) Støtten til statsopbygning og menneskerettigheder bestod af indsatser på nationalt og kommunalt niveau:
På nationalt niveau, har støtten primært været øremærket budgetstøtte igennem EU mekanismen
PEGASE. Siden 2012, hvor Danmark tilsluttede sig PEGASE, har den danske støtte været øremærket til betaling af
lønninger og pensioner for PA embedsmænd. I Transitionsprogrammet blev dette ændret, således at støtten blev
øremærket til betaling for behandling af palæstinensiske patienter på hospitalerne i Østjerusalem, hvilket er nogle af
de få tilbageværende palæstinensiske institutioner i Østjerusalem og er en del af sygehusvæsenet på Vestbredden og i
Gaza. Den danske støtte til PEGASE vil ophøre i det kommende Landeprogram som følge af budgetnedskæringer.
I løbet af de sidste 15 år er der blevet ydet støtte til
PLO’s forhandlingssekretariat, som har mandat til
at rådgive PLO’s ledelse i forhandlinger vedrørende spørgsmål relateret til den israelske-palæstinensiske
konflikt.
Transitionsprogrammet inkluderede et sidste bidrag til forhandlingssekretariatet og dermed afsluttes den danske
støtte i 2017. Det var forudset fra starten af, at PLO gradvist skulle overtage finansieringen af sekretariatet.
Flagskibet i den danske støtte til statsopbygning, har været og er planlagt til at fortsætte med at være
støtte til kommunaludvikling, hvilket omfatter god regeringsførelse, nærdemokrati og borgerrettigheder. Inden for
rammerne af en fælles strategisk programramme og i tæt samarbejde med andre donorer, hvor Danmark er ledende
donor, støttes udviklingen af bæredygtige, ansvarlige og effektive offentlige kommunale institutioner. Udover
kapacitetsopbygningen og forbedringen af kommunale serviceydelser, fokuseres der på medborgerindflydelse,
nærdemokrati, kontrol.
Transitionsprogrammet inkluderede et fornyet fokus på kulturelle rettigheder, som tillige styrker
statsopbygningen især gennem kulturarvsaktiviteter. Den tidligere støtte via en række forskellige partnere vil i
fremtiden blive kanaliseret gennem Det Danske Hus i Palæstina, der er i gang med udarbejdelsen af den strategiske
ramme for kultur, kulturarv og mediestøtte i Palæstina, herunder udvekslingsarrangementer mellem Danmark og
Palæstina.
(ii) Fremme af økonomisk udvikling bestod af specifikke engagementer i Gaza og område C:
I Gaza, støtter Danmark et program, der sigter mod økonomisk genopretning for små og mellemstore
virksomheder via NGO’en Oxfam i samarbejde med palæstinensiske partnere. Programsamarbejdet blev indledt i 2011
og tager udgangspunkt i den komplekse krise, der karakteriserer Gaza som resultat af den israelske blokade siden
2007, lukningen af de ulovlige tunneller til Egypten i 2013, tilbagevendende krige samt Hamas’s kontrol med det
økonomiske og sociale liv. Formålet med programmet er at skabe acceptable eksistensvilkår for småvirksomheder og
20
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0021.png
familier. Programmet er centreret omkring landbrugsværdikæder samt IT. Særlig fokus er på kvinders
selvstændiggørelse og unges beskæftigelse. Oxfam og dens partnere har demonstreret gode og opmuntrende
resultater i den første fase af programmet og har dermed vist, at de kan operere i Gaza på trods af den vanskelige
situation. Samarbejdet blev derfor fortsat i Transitionsprogrammet, og hensigten er at forsætte med samarbejdet
givet omstændighederne i Gaza, der stadig kræver særlige tiltag for at forhindre, at endnu flere mennesker glider over
i fattigdom og dermed behov for humanitært støtte.
Til støtte for EU’s rådskonklusioner i maj 2012, påbegyndte Danmark støtte til et relativt nyt EU
program for område C. Dette program støtter udviklingen af infrastrukturen i område C, hvilket taget udgangspunkt i
det israelske planlægningssystem i form af masterplaner med henblik på at forbedre levevilkårene i område C. Det er
hensigten at forsætte denne støtte.
Forud for planlægningen og godkendelsen af Transitionsprogrammet blev yderligere støtte til
menneskerettighedsområdet godkendt i slutningen af 2013, og det forsætter ind i 2016. Sammen med Nederlandene,
Sverige og Schweiz støtter Danmark en fælles finansieringsmekanisme til støtte for civile
menneskerettighedsorganisationer. Organisationerne er både israelske og palæstinensiske, som arbejder for at
beskytte og fremme palæstinensernes menneskerettigheder samt fremme den humanitære folkeret i de okkuperede
områder. De samme donorer samt Norge støtter ligeså den Uafhængige Kommission for Menneskerettigheder, den
palæstinensiske ombudsmand, der arbejder for at beskytte borgernes rettigheder, hvilket sker gennem direkte støtte,
fortalervirksomhed og interventioner over for de palæstinensiske myndigheder. Slutteligt, har Danmark i løbet af de
sidste 15 år støttet et regionalt fredsopbygningsprogram i landbrugssektoren, the Middle East Regional Argicultural
Programme (MERAP), hvilket har omfattet Egypten, Israel, Jordan og Palæstina. Programmet vil blive afsluttet ved
udgangen af 2015. Det er hensigten at udnytte erfaringerne erfaret fra MERAP i fremtidige programmer med henblik
på at styrke interventioner, der fremme den økonomiske udvikling.
21
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0022.png
Bilag 3: Overblik over fremskridt for 2015-målene på Vestbredden og i Gazastriben
2015 er skæringsdatoen for de globale 2015-mål, men den særlige situation i Palæstina gør det vanskeligt at vurdere
prognoserne for fremskridt. Hvis der ikke sker fremskridt på den politiske front, og restriktionerne på adgang og
bevægelsesfrihed ikke fjernes, er der ifølge UNDP fare for en nedadgående spiral, eftersom vilkårene forværres.
UNDP/PAPP har sideløbende med de otte 2015-mål fastsat fire centrale prioritetsområder, så 2015-målene bedre
forankres i den palæstinensiske udvikling. Det drejer sig om følgende:
1.
2.
3.
4.
Integrering af 2015-målene i den nationale udviklingsplanlægnings- og ressourceallokeringsproces
Sektorspecifikke programmer og -politikker, der kan fremme 2015-målene (mål og delmål)
Udvikling og operationalisering af 2015-målene og rammer for fattigdomsmonitorering
Udvikling og implementering af effektive kommunikations- og fortalervirksomhedsstrategier for 2015-målene
Fremskridt for 2015-målene i de besatte palæstinensiske områder
De besatte palæstinensiske områder ligger i den nederste halvdel af kategorien
’mellemindkomstlande’ på FN’s
Human Development Index. Med undtagelse af mål 1 ses positive fremskridt for at nå 2015-målene under den
aktuelle besættelse og blokade. Der er fortsat stor national opbakning med henblik på opfyldelse af 2015-
målene. Men kun en afslutning på besættelsen og etablering af en selvstændig palæstinensisk stat vil skabe de
nødvendige betingelser for yderligere betydelige fremskridt.
Den igangværende samfundsøkonomiske og politiske krise i de besatte palæstinensiske områder generelt og i
Gazastriben i særdeleshed forventes at medføre drastiske forringelser af indikatorerne for 2015-målene, især for så
vidt angår fattigdom og sult, sundhed og uddannelse. Ud over den økonomiske og sociale lukning af området har de
voldsomme prisstigninger på vigtige råvarer og basale fødevarer og den globale finanskrise gjort de nuværende
nationale fattigdomsstrategier utilstrækkelige og ude af stand til at imødegå den aktuelle krise.
Uvisheden omkring den politiske situation skaber udfordringer for at opnå fremskridt i 2015. I nedenstående tabel,
der er udarbejdet af UNDP, ses en oversigt over sandsynligheden samt de nuværende tendenser for opfyldelse af
2015-målene under fortsat israelsk besættelse eller i tilfælde af etablering af en suveræn palæstinensisk stat:
2015-mål
Selvstændig stat
Opfyldes
National
målet?
opbakning
Besættelse
Opfyldes
målet?
National
opbakning
Bemærkninger
Vedvarende stor fattigdom
og stigning i antallet af
’nye
fattige’ har en negativ
indvirkning på
fødevaresikkerheden som
følge af besættelsen og
lukningen
Trods gode resultater mht.
indskrivning i grundskolen
er der behov for at forbedre
kvaliteten i grundskolen
Positiv udvikling for den
politiske deltagelse og på
uddannelsesområdet, men
kvinders økonomiske
deltagelse er fortsat lav
Udrydde ekstrem fattigdom og
sult
Sandsynligt
Stor
Usandsynligt
Stor
Sikre grundskoleuddannelse for
alle
Sandsynligt
Stor
Sandsynligt
Stor
Fremme ligestilling og styrke
kvinders rettigheder
Sandsynligt
Stor
Sandsynligt
Stor
22
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Materiale til drøftelse den 20. april 2016 af landepolitikpapir for Danmarks relationer til Palæstina 2016 – 2020
1622064_0023.png
Reducere børnedødelighed
Sandsynligt
Stor
Sandsynligt
Stor
Forbedre gravide og fødende
kvinders sundhed
Sandsynligt
Stor
Potentielt
Stor
Bekæmpe hiv/aids, malaria og
andre sygdomme
Sandsynligt
Moderat
Sandsynligt
Moderat
Sikre miljømæssig bæredygtighed
Usandsynligt
Moderat
Usandsynligt
Moderat
Skabe et globalt partnerskab for
udvikling
Sandsynligt
Stor
Usandsynligt
Stor
Målet er næsten nået
Både sundhedsministeriet
og lokale palæstinensiske
sundhedsarbejdere er i
stand til at varetage og
bevidste omkring
behandling af gravide og
fødende kvinders sundhed
Som følge af den lave
forekomst af hiv/aids i de
besatte palæstinensiske
områder er fokus på
forebyggelse af overførbare
og seksuelt overførte
sygdomme samt på
behandling og pleje af
hivsmittede og deres
familier
Manglende kontrol over
naturressourcer, især vand
og land, pga. besættelsen,
og tidligt stadie for
miljøbeskyttelse
Skift i donorers fokus fra
nødhjælp og humanitær
bistand til langsigtede
udviklingsmål
Kilde:
http://www.undp.ps/en/mdgs/mdgmain.html
23