URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15.

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-mødet den 15.-16. april 2016

I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Ver-

densbanken i Washington den 15.-17. april 2016 afholdes mødet i den Internatio-

nale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende minister-

komité for IMF. Mødet i IMFC afholdes den 15. og 16. april, og vil blive ledet af

komitéens formand, Mexicos centralbankchef Agustín Carstens.

Danmark er medlem af Nordisk-Baltisk valgkreds i IMF, som på mødet i IMFC

vil være repræsenteret ved Norges finansminister Siv Jensen. EU deltager også på

mødet i IMFC, og vil være repræsenteret ved Kommissionen og ECOFIN-

formanden, ligesom EU afgiver et fælles skriftligt indlæg til IMFC.

Udviklingen i verdensøkonomien

12. april 2016

IMF har i apriludgaven af

World Economic Outlook

(WEO) nedjusteret skønnet for

den globale vækst i 2016 og 2017,

jf. tabel 1.

IMF forventer, at den globale aktivitet

i år vil stige med begrænsede 3,2 pct., hvilket er omtrent samme vækstrate som i

2015, men en nedjustering på 0,2 pct.-enheder i forhold til 2016-vækstskønnet i

IMF’s januar-prognose. Den globale genopretning ventes styrket fra 2017 og

frem, primært drevet af udviklingen i emerging market økonomier og udviklings-

lande, hvor forholdene i de aktuelt pressede økonomier gradvist ventes at norma-

lisere sig.

Ifølge IMF-prognosen er den globale genopretning blevet svækket og mere usik-

ker i forhold til efteråret i sammenhæng med øget finansiel turbulens og faldende

aktie- og råvarepriser. Mod slutningen af 2015 svækkedes den økonomiske aktivi-

tet i mange avancerede lande, og i flere store emerging market økonomier e der

fortsat svag vækst og betydelige risici. IMF vurderer, at de negative risici for ver-

densøkonomien generelt er øget, herunder relateret til i) risikoen for ukontrolleret

kapitalflugt fra og øget finansiel ustabilitet i emerging market økonomier, ii) de

potentielle globale effekter af den aktuelle økonomiske tilpasning i Kina til et mere

balanceret vækstspor, iii) geopolitiske risici og iv) UK’s potentielle udtræden af

EU. Det begrænsede økonomisk-politisk råderum til at modvirke negative choks

– både i avancerede og emerging market økonomier – bidrager til at forværre be-

kymringen for disse negative risici.

Selvom væksten i

emerging market økonomier og udviklingslande

også i 2016 ventes at

tegne sig for hovedparten af den globale vækst, vurderes forudsætningerne lande-

ne imellem at forblive meget ujævne og generelt svagere end i de seneste to årtier.

Brasilien

Rusland

er stadig i recession med forventede vækstrater på -3,8 pct.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15. - 16. april 2016 i Washington

Side 2 af 8

hhv. -1,8 pct. i år, og en række olieproducerende lande står over for forværrede

økonomiske forhold som følge af den lave oliepris.

Den økonomiske vækst i

Kina

(6,5 pct. i år og 6,2 pct. i 2017) og

Indien

(7,5 pct.

både i år og i 2017) har generelt udviklet sig som forventet, men begge lande op-

lever kraftigt aftagende vækst i udenrigshandlen, hvilket afspejler faldende investe-

ringer i emerging market økonomierne generelt, ikke mindst i Kina og de hårdest

pressede råvareeksporterende lande.

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra

World Economic Outlook,

april 2016

Prognose

Pct.

Verden

Industrialiserede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Danmark

Emerging market økonomier og udvik-

lingslande

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2015

3,1

1,9

2,4

1,6

1,5

1,1

0,8

3,2

0,5

2,2

1,2

2016

3,2

1,9

2,4

1,5

1,1

1,0

2,6

0,5

1,9

1,6

2017

3,5

2,0

2,5

1,6

1,3

1,1

2,3

-0,1

2,2

1,8

Ændring ift. tidligere prog-

nose

2016

-0,2

-0,3

-0,1

-0,5

-0,3

-0,4

2017

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,4

0,0

4,0

-3,7

6,9

7,3

-3,8

4,1

-1,8

6,5

7,5

-3,8

4,6

0,8

6,2

7,5

0,0

-0,2

-0,8

0,2

0,0

-0,3

-0,1

-0,2

0,2

0,0

Ændring i forhold til WEO update, januar 2016.

Ændring i forhold til WEO, oktober 2015, idet prognoseopdateringen fra januar kun indeholder skøn for

de største økonomier.

Kilde:

World Economic Outlook,

IMF, april 2016.

I de

avancerede økonomier

forventes væksten at være begrænset, ligesom i 2015. De-

mografiske udfordringer, lav produktivitetsvækst og vedhænget fra krisen hindrer

fortsat et mere robust opsving i aktiviteten, trods meget lempelig pengepolitik og

en lav oliepris.

USA,

hvor væksten både i år og næste år skønnes at ligge på omkring 2,5 pct.,

ligesom i 2015, forventes genopretningen bl.a. holdt tilbage af en generelt svag

international efterspørgsel og en fortsat styrket US dollar.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15. - 16. april 2016 i Washington

Side 3 af 8

For

euroområdet

skønnes nogenlunde uændret vækst i år og næste år på omkring 1,5

pct., og IMF peger på, at risikoen for at den lave inflation også sætter sig i lavere

mellemfristede inflationsforventninger, som kan indebære en udskydelse af for-

brug m.v., udgør en reel bekymring sammen med det vedvarende store gældsef-

terslæb i flere af landene.

IMF skønner en vækst i

Danmark

på 1,6 og 1,8 pct. i henholdsvis 2016 og 2017.

For 2016 svarer det til en nedjustering af væksten med 0,4 pct.-enheder i forhold

til IMF’s prognose fra oktober 2015.

Den globale økonomisk-politiske dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den traditionelle synteserap-

port (”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Christine La-

garde. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s

centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter

Drøftelserne i IMFC ventes at fokusere på håndteringen af de økonomisk-

politiske udfordringer i IMF’s medlemslande med henblik på at sikre stærk, hold-

bar og balanceret vækst og international finansiel stabilitet. Der ventes en drøftel-

se af hvorledes IMF bedst kan assistere medlemslandene i at håndtere deres ud-

fordringer, herunder gennem fortsatte reformer af IMF og sikring af et velfinan-

sieret IMF.

IMF vurderer generelt, at den globale økonomi er blevet svækket af den længere-

varende lave vækst, og at der er risiko for at verdensøkonomien ikke kan levere

den forventede genopretning med stærk og stabil vækst samt højere levestandar-

der, lavere arbejdsløshed og faldende gæld. IMF peger dog samtidig på enkelte

positive udviklinger på det seneste, herunder en stabilisering af oliepriserne, en

moderation af kapitaludstrømningerne fra Kina, samt de betydelige pengepolitiske

tiltag fra de store centralbanker. Det er IMF’s vurdering, at den globale økonomi

kan komme tilbage på en stærkere og mere sikker vej ved at bygge videre på den

positive udvikling, men de politiske tiltag skal styrkes yderligere.

Politikudfordringer og prioriteter

IMF vurderer, landene bør styrke deres engagement i sikringen af holdbar global

vækst og implementere et stærkere og mere potent mix af politiske tiltag. IMF

anbefaler således en trestrenget strategi, som skal understøtte væksten på kort sigt,

styrke den potentielle vækst, afværge risiko for recession og styrke finansiel stabili-

tet. Strategien omfatter

strukturreformer,

en fortsat

lempelig pengepolitik

finanspoliti-

ske lempelser

i de lande, der har råderum.

IMF vurderer, at

pengepolitikken

i de avancerede lande fortsat er lempelig i passende

grad, og at der er behov for en fortsættelse heraf i lande, hvor aktiviteten ligger

under det potentielle niveau og inflationen er lav. IMF fremhæver, at pengepoli-

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15. - 16. april 2016 i Washington

Side 4 af 8

tikken ikke kan stå alene og ikke kan adressere strukturelle flaskehalse ift. vækst,

men skal kombineres med andre politikker.

IMF fremhæver, at lande med råderum i højere grad bør anvende

finanspolitikken

til at understøtte økonomien. Lande, der fortsat er udfordret af store underskud

og høj gæld samt høje rentespænd på statsobligationer, skal implementere deres

planer for finanspolitisk konsolidering. Lande med finanspolitisk råderum bør

ifølge IMF lempe finanspolitikken, da det både vurderes at gavne landene selv og

understøtte den globale efterspørgsel. IMF fremhæver, at alle lande, inklusiv dem

uden finanspolitisk råderum, bør sikre en mere vækstfremmende sammensætning

af indtægter og udgifter, herunder med større vægt på investeringer i infrastruktur

i nogle lande.

IMF fremhæver behovet for

strukturreformer

for at forbedre produktivitet og po-

tentiel vækst. IMF vurderer, at lande med finanspolitisk råderum bør udnytte sy-

nergi mellem dels politikker til fremme af efterspørgslen og dels strukturreformer,

idet de vurderes at kunne understøtte hinanden. IMF fremhæver strukturreformer,

der indebærer et element af finanspolitisk lempelse og som således kan have en

positiv effekt på kort sigt, fx lavere skat på arbejde, øget udgifter til forskning og

udvikling (F&U) og aktive arbejdsmarkedspolitikker.

IMF fremhæver også vigtigheden af fortsatte reformer for at sikre en

velfungerende

finansiel sektor.

IMF fremhæver bl.a. at EU’s bankunion bør færdigøres ved at etab-

lere en fælles indskydergaranti sammen med tiltag for at reducere risici i banksy-

stemet. Det fremhæves, at yderligere fremskridt er nødvendige ift. gennemførelse

og færdiggørelse af den globale reformproces vedr. regulering og tilsyn med den

finansielle sektor.

IMF lægger vægt på en

fælles international tilgang

til håndtering af de ovenstående

politikudfordringer. Hvert medlemsland bør forpligte sig til et konkret sæt af poli-

tiktiltag – afhængigt af det pågældende lands råderum og udfordringer – som kan

bidrage til en samlet global pakke af reformer og politikker, der kan løfte væksten i

landet og globalt.

IMF’s rolle

Styrket overvågning, anbefalinger og analytisk kapacitet

IMF har over de senere år styrket sin økonomiske og finansielle overvågning, bå-

de den bilaterale overvågning af de enkelte medlemslande og den multilaterale

overvågning af den globale økonomi finansielle stabilitet. IMF vil arbejde videre

med denne dagsorden og styrke sin analytiske kapacitet i forhold til at sikre rele-

vante landespecifikke anbefalinger til medlemskredsen i lyset af landenes konkrete

udfordringer. Det er således fx IMF’s ambition at være mere proaktiv ift. at identi-

ficere råderum og politikmuligheder, herunder tilfælde hvor finanspolitik kan spil-

le en større rolle for at understøtte efterspørgslen og de positive effekter af struk-

turreformer. IMF vil også fortsætte med at analysere implikationerne af de lave

renter, herunder lave eller negative pengepolitiske renter.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15. - 16. april 2016 i Washington

Side 5 af 8

IMF vil derudover fortsætte med bl.a. at analysere effekterne af strukturreformer

på vækst, beskæftigelse og makroøkonomisk stabilitet, og bidrage med anbefalin-

ger om, hvordan landene kan prioritere reformer. IMF vil have et særligt fokus på

at fremme rammer for produktive investeringer i infrastruktur. IMF vil endelig

bidrage til at håndtere udfordringerne i den finansielle sektor og reducere risici

forbundet med stigende gældssætning i den private sektor, herunder via fremme af

langsigtet egenkapitalfinansiering, anvendelse af makroprudentielle politikker samt

bredere reformer af finansiel regulering.

Finansiel assistance

IMF vil bidrage til sikring af

et stærkt og sammenhængende globalt finansielt sikkerhedsnet,

herunder regionale finansieringsmekanismer (som fx eurolandenes lånefacilitet

ESM) og de globale institutioner som IMF. Der skal ifølge IMF findes løsninger

på udfordringerne med at de enkelte elementer af det globale finansielle sikker-

hedsnet ikke beskytter alle IMF’s medlemslande i samme omfang. IMF vil derfor

søge at fremme reformer til styrkelse af det samlede globale finansielle sikker-

hedsnets funktion, herunder via styrket koordination mellem IMF og de regionale

finansieringsmekanismer, samt ved at gennemgå IMF’s låneinstrumenter.

IMF vil fortsat prioritere støtte til lavindkomstlande,

herunder ved at inkludere målsæt-

ningerne fra post-2015 udviklingsdagsordenen. IMF er også i gang med et initiativ,

der skal vurdere hvordan fonden bedst kan understøtte vækst og fremme mod-

standskraften i små stater, der er påvirket af naturkatastrofer.

IMF vil fortsætte med at

opbygge sin ekspertise i forhold til makro-kritiske problemstillin-

ger,

der kan adresseres ved økonomisk politik og er indenfor IMF’s mandat. IMF

vil bl.a. undersøge effekterne af migration på vækst, arbejdsmarkedet og de offent-

lige finanser i både modtager- og afsender-lande. IMF vil fortsætte med at analyse-

re effekterne på makroøkonomi og finansiel stabilitet af klimaforandringer samt

betydningen for den mellem- og langsigtede vækst i IMF-medlemslandene af de-

mografiske ændringer, ulighed (køns- og indkomstmæssigt), regeringsførelse (sær-

ligt korruption) og teknologisk udvikling.

IMF vil

yde teknisk assistance og træning

for at komplementere politikanalyser og råd-

givning og vil styrke overvågeningen af resultater. Fonden vil samarbejde med

Verdensbanken og bl.a. fokusere på i samarbejde med Verdensbanken at assistere

lavindkomstlande i internationale skattespørgsmål. Fonden vil fortsætte med at

hjælpe lande med at bekæmpe ulovlig udstrømning af kapital fra især udviklings-

lande bl.a. gennem institutionelle styrkelser.

Sikring af et stærkt og velfinansieret IMF

IMF’s ressourcer er blevet øget betydeligt i lyset af krisen, særligt i form af supple-

rende bilaterale låneressourcer fra en række IMF-medlemslande. IMF fremhæver

behovet for også fremadrettet at sikre, at størrelsen på IMF’s ressourcer er pas-

sende. I 2010 opnåedes enighed om en reform af IMF’s kvoter og stemmer (14.

kvotegennemgang), som fordobler IMF’s permanente kvoteressourcer og sikrer

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15. - 16. april 2016 i Washington

Side 6 af 8

en betydelig styrkelse af emerging markets’ og udviklingslandenes stemme og re-

præsentation i IMF. Implementeringen i januar af reformen fra 2010 fremhæves

som et afgørende skridt i styrkelsen, effektiviseringen, troværdigheden og legitimi-

teten af IMF. Givet vigtigheden af en stærk, kvotebaseret og tilstrækkelige finan-

sieret IMF, vil fonden arbejde hen imod færdiggørelsen af næste led i reformerne

af IMF (15. kvotegennemgang), herunder en revision af den nuværende formel til

bestemmelse af medlemslandenes kvoter og stemmeandele i IMF, inden IMF’s

årsmøde i oktober 2017.

Nordisk-baltiske synspunkter

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds forventes på IMFC-mødet bl.a. at fremhæve

følgende i det fælles indlæg præsenteret af den norske finansminister, Siv Jensen:

Global økonomi



Den økonomiske politik, ikke mindst en exceptionelt lempelig pengepolitik,

har bidraget til at styre den globale økonomi ud af krisen. Konkrete og be-

slutsomme tiltag må nu gennemføres for at understøtte den sårbare genop-

retning og styrke vækstpotentialet. Mange lande har fortsat store udfordrin-

ger med store budgetunderskud og høj gæld. I disse økonomier må finans-

politikken troværdigt bringe gælden på en nedadgående bane for at sikre

holdbarhed. I lande med finanspolitisk råderum, kan finanspolitikken benyt-

tes til at understøtte den økonomiske aktivitet på kort sigt, fx via en mere

vækstvenlig sammensætning af offentlige udgifter og indtægter, kombineret

med strukturreformer.



Det begrænsede politikråderum i mange økonomier tydeliggør behovet for

strukturelle reformer, som kan løfte den faktiske og potentielle vækst. Re-

formerne bør være skræddersyet de landespecifikke behov og afspejle de

skiftende dynamikker i den globale økonomi. Samtidig vil det være afgøren-

de for de globale vækstbetingelser, at den globale handel revitaliseres; alle

former for protektionisme skal undgås.



IMF spiller en central rolle i forhold til at styrke tiltroen til den globale øko-

nomi, herunder via sin bilaterale og multilaterale overvågning at fremskynde

de rette politiktiltag i medlemslandene.

Finansiel stabilitet, regulering og tilsyn



På de finansielle markeder er kursudsving og investorernes risikoaversion

øget på det seneste, herunder som følge af usikkerhed om effektiviteten af

landenes økonomiske politikker til at fremme væksten og målrettet løfte in-

flationen. For at begrænse negative tilbageløb fra de finansielle markeder til

realøkonomien, er der behov for beslutsomme tiltag på begge fronter.



Modstandsdygtigheden af det finansielle system er blevet styrket i de senere

år. Det er afgørende i den aktuelle situation, at de vedtagne finansielle re-

former ikke udvandes. Passende regulering, herunder sikring af velkapitali-

serede finansielle institutioner og velfungerende rammer for grænseover-

skridende afviklingsmekanismer, er afgørende for en stærk og modstands-

dygtig finansiel sektor og en forudsætning for holdbart udlån og økonomisk

vækst. Ulige global implementering af centrale vedtagne reformer er fortsat

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15. - 16. april 2016 i Washington

Side 7 af 8



et problem. For at sikre international finansiel stabilitet er det afgørende, at

de aftalte reformer implementeres omgående.

I emerging markets er virksomheders gældsbyrde firedoblet over det seneste

årti, hvilket har givet anledning til betydelige sårbarheder over for rente- og

valutakursudsving. Passende makro- og mikroprudentielle tiltag bør imple-

menteres i disse lande for at inddæmme risici. I Europa er der gjort betyde-

lige fremskridt i lyset af krisen for at styrke institutioner og forbedre tilsyn

og regulering. Yderligere styrkelse af den finansielle sektors modstandsdyg-

tighed vil nødvendiggøre at reformambitionerne vedholdes. Den fortsat sto-

re andel af misligholdte lån i mange europæiske banker skal nedbringes.

Internationalt samarbejde til styrkelse af de globale finansielle sikkerhedsnet



Nordisk-baltisk valgkreds byder implementeringen af reformerne fra 2010

af IMF’s kvoter og stemmevægte samt øvrige styring velkommen. Refor-

merne har sikret IMF betydeligt øgede permanente ressourcer og signifikant

styrket emerging market og udviklingslandenes stemme og repræsentation i

IMF. Reformerne afspejler IMF evne til at tilpasse sig til ændringerne i den

globale økonomi. Inklusionen af den kinesiske valuta i IMF’s SDR-

valutakurv er yderligere et vigtigt skridt i retning af et styrket IMF og et

styrket og mere bredt funderet internationalt monetært og finansielt system.



Det er vigtigt, at IMF er parat til at tilpasse sig ændringer i det internationale

monetære og finansielle system for effektivt at kunne assistere IMF-

medlemslandene i at håndtere nye udfordringer. Et stærkt og inklusivt glo-

balt finansielt sikkerhedsnet er en nødvendighed i en stadigt mere sammen-

knyttet global økonomi. Det mest effektive sikkerhedsnet mod kriser forbli-

ver holdbare og sunde makroøkonomiske og finansielle politikker i de en-

kelte lande. IMF’s løbende overvågning og politikanbefalinger til medlems-

landene spiller en central rolle i den forbindelse. Stærke rammer for de be-

tingelser, som ledsager IMF’s låneprogrammer, er vigtigt for at sikre de rette

incitamenter til at implementere sunde politikker.



Det globale finansielle sikkerhedsnet – som består af centralbankernes valu-

tareserver og bilaterale valutaswapaftaler, regionale finansieringsmekanismer

(som eurolandenes ESM) og IMF’s lånefaciliteter – er vokset betydeligt i

størrelse over de senere år, men adgangen til de forskellige dele af sikker-

hedsnettet varierer landene imellem. Nordisk-baltisk valgkreds ser en klar

rolle for IMF i at styrke samarbejdet mellem sikkerhedsnettets forskellige

aktører og få de enkelte dele af sikkerhedsnettet til at fungere bedre sam-

men. IMF kan bidrage ved at styrke sit samarbejde med de regionale finan-

sieringsmekanismer, både i relation til fælles finansiering og design af låne-

programmer. Nordisk-baltisk valgkreds ser frem til en diskussion af, hvor-

dan IMF’s rolle i det globale finansielle sikkerhedsnet kan styrkes.

IMF’s vigtige rolle som rådgiver og långiver



IMF’s bilaterale og multilaterale overvågning er blevet mærkbart styrket i

lyset af krisen, ikke mindst i forhold til overvågning af afsmittende virknin-

ger af landenes politikker på tværs af grænser og sektorer. Nordisk-baltisk

valgkreds støtter yderligere fremskridt på dette område. Ligeledes støttes

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 196: Redegørelse vedr. forårsmøderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 15. - 16. april 2016 i Washington

Side 8 af 8



IMF’s styrkede fokus på strukturelle reformer og virkningen heraf under

forskellige forudsætninger. Det er afgørende at IMF’s ekspertise bidrager til

at styrke indsigten i effektiviteten af strukturelle reformer, herunder med

henblik på at gøre IMF i stand til effektivt at give landespecifikke anbefalin-

ger.

IMF’s ressourcer skal fortsat være effektivt beskyttet via effektive og stærke

design af låneprogrammer med skræddersyede og stringente lånebetingelser

og passende låneadgang for medlemslandene. Nordisk-baltisk valgkreds by-

der de nylige tilpasninger af IMF’s udlånsrammer for lande i gældsvanske-

ligheder velkommen og støtter fremdrift i IMF’s arbejde vedr. privat sektor-

inddragelse for at sikre en rettidig og ordnet tilgang til gældsrestrukturerin-

ger.

Nordisk-baltisk valgkreds støtter en aktiv rolle for IMF i lavindkomstlande

og støtter specifikt IMF’s støtte og vejledning af disse lande i gennemførel-

sen af de globale bæredygtige udviklingsmål.

Sikring af IMF’s legitimitet



IMF’s globale medlemskreds er unikt i forhold til mange andre internationa-

le fora. Det er afgørende, at rammerne for IMF’s styring også fremadrettet

sikrer IMF’s relevans, effektivitet og legitimitet. Det kræver en regelbaseret

tilgang og transparens.



Nordisk-baltisk valgkreds står fast ved, at IMF skal være en kvotebaseret

institution, med den stående finansieringsmekanisme, New Arrangements to

Borrow (NAB), som bagstopper. Valgkredsens lande støtter IMF finansielt,

både ved at stille stående låneressourcer og supplerende bilaterale låneres-

sourcer til rådighed for IMF, herunder også til IMF’s facilitet for lavind-

komstlande (PRGT).



De nordiske lande hører til blandt de mest fremtrædende bidragsydere til

IMF’s ressourcer, fordi IMF betragtes som den primære institution for in-

ternationalt samarbejde og koordination på det økonomiske og finansielle

område. Det er afgørende, at der sikres en sammenhæng mellem landenes

finansielle bidrag til IMF og deres repræsentation i IMF.



Nordisk-baltisk valgkreds byder udnævnelsen af Christine Lagarde for en ny

femårig periode som IMF’s Managing Director velkommen. Christine La-

garde har demonstreret imponerende lederskab af IMF gennem en svær pe-

riode for IMF og verdensøkonomien.