URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 156
Offentligt

DANMARK – NIGER

LANDEPOLITIKPAPIR

2016-2020

Marts 2016

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

INDHOLD

1 DANMARK OG NIGER – INTRODUKTION OG FREMTIDSVISION

2 DEN NATIONALE BAGGRUND

3 DEN DANSKE INDSATS I NIGER – ET MANGEÅRIGT SAMARBEJDE

4 STRATEGISKE MÅL OG CENTRALE OMRÅDER I DEN DANSKE INDSATS

5 RISICI OG SCENARIER

6 RAMMERNE FOR MONITERING OG EVALUERING

BILAG 1

FAKTA OM NIGER

BILAG 2

DANMARKS IGANGVÆRENDE SAMARBEJDE MED NIGER

BILAG 3

NIGERS FREMSKRIDT I FORHOLD TIL FN’S 2015-MÅL (MDG)

FORKORTELSER

AQIM

BNI

BNP

CPIA

ECOWAS

EITI

Al-Qaeda i Islamisk Maghreb

Den Afrikanske Union

Bruttonationalindkomst

Bruttonationalprodukt

Verdensbankens landevurderingsindeks

(Country Policy and Institutional Assessment)

Verdensbankens globale måling af konkurrenceevnen

(Doing Business)

Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab

Det internationale initiativ for finansiel transparens

i udvindingssektoren (Extractive Industries

Transparency Initiative)

Den Internationale Valutafond

IOM

MDGs

MUJAO

OECD

OHCHR

PDES

SRHR

UNFPA

WDR

International Organisation for Migration

FN’s 2015 mål

Bevægelsen for enhed og jihad i Vestafrika

Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling

FN’s højkommissær for menneskerettigheder

Den nationale fattigdomsstrategi

– Le Plan de Développement Economique et Social

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

Forenede Nationer

FN’s Befolkningsfond

Verdensbanken

Verdensbankens rapport over udvikling

(World Development Report)

IMF

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

DANMARK OG NIGER

– INTRODUKTION OG FREMTIDSVISION

Den

overordnede vision

for Danmarks engagement i Niger er

støtte den nigerske regering og befolkning i at bevare fred og

stabilitet, forstærke de demokratiske værdier og gøre det muligt

for befolkningen at engagere sig i langsigtede indsatser for at

forbedre levevilkårene. Niger står over for enorme udfordringer,

og landepolitikken bygger på Danmarks løfte om at støtte Niger

i den fortsatte indsats for fred og stabilitet, samt bidrage

konstruktivt til udvikling i en skrøbelig region.

Niger befinder sig i en vanskelig situation med et barskt klima,

dyb fattigdom og tilhørende sociale spændinger, der forværres

af høj befolkningstilvækst, et stort og tyndt befolket landområde,

en skrøbelig økonomi og et ungt demokrati, der trues af voldelig

ekstremisme fra nabolandene. Hertil kommer, at Niger er et

centralt transitland for migration til Europa. På trods af disse

udfordringer har Nigers regering over de seneste år formået

at etablere et relativt stabilt samfund og opnået en vis grad

af økonomisk udvikling, som delvist er baseret på udnyttelsen

af mineralforekomster.

Niger er det største og mest folkerige land i Sahelregionen

og fungerer som en stødpude mellem Nigeria og Sahara.

Fred og stabilitet i Niger er derfor afgørende for stabiliteten i hele

regionen. Et socialt og politisk sammenbrud vil således have

en destabiliserende effekt i hele regionen. EU anerkender, at

Niger spiller en vigtig rolle i håndteringen af irregulær migration,

og landet er derfor en central partner i EU’s samarbejde med

afrikanske partnere om migration. Nigers regering er yderst

opmærksom på landets rolle som transitland, og Niger har

– som det første land i Sahel-regionen – vedtaget lovgivning,

som styrker retsforfølgelsen af menneskesmuglere, og som

klassificerer migranter som ofre for krænkelser af menneske-

rettighederne. Implementeringen af lovgivningen vanskeliggøres

dog af manglende kapacitet både på regeringsniveau og lokalt

niveau, samt af socio-økonomiske udfordringer. Det store pres,

som den irregulære migration gennem Niger skaber, kan kun

håndteres ved hjælp af en sammenhængende indsats, der

omfatter politisk dialog, langsigtet udviklingssamarbejde,

humanitær bistand og regionale stabiliseringsaktiviteter.

Det er derfor helt afgørende for Niger, at Danmark fortsat støtter

op omkring dets bestræbelser på at håndtere disse udfordringer.

Med udgangspunkt i den overordnede vision for Danmarks

engagement i Niger er Danmarks

hovedmål

styrke

stabilitet

og fred

i Niger og i regionen, at

fremme adgangen til basale

rettigheder

og reducere ekstrem fattigdom med et særligt

fokus på

fødevaresikkerhed.

Danmark vil således med disse

målsætninger støtte centrale dele af Nigers udvikling såsom

stabilitet, migration og reduktion af fattigdommen.

Det danske samarbejde med Niger går tilbage til 1974. Gennem

et relativt begrænset bistandsniveau (ca. 50 mio. kr. i udviklings-

bistand pr. år) har

Danmark opnået betydelige resultater

spillet en vigtig rolle på centrale områder som demokrati og

menneskerettigheder, vandforsyning og landbrug. Danmark anses

som en velrenommeret og pålidelig partner. Således har det

langvarige udviklingssamarbejde skabt et solidt og troværdigt

partnerskab mellem de to lande. For Niger er det vigtigt, at

Danmark, som én af få bilaterale donorer, fortsat er aktiv

i indsatser, der er rettet mod fattigdomsbekæmpelse og

konfliktforebyggelse.

Formålet med dette landepolitikpapir er at etablere den

strategiske ramme for Danmarks indsats i Niger de kommende

fem år (2016–2020). Det danske engagement vil bygge på de

resultater, der er opnået hidtil og fokusere på områder, hvor

Danmark har komparative fordele. Det fremtidige samarbejde

vil også tage hensyn til, at Danmark ikke længere er permanent

tilstede i Niger. Det må derfor forventes, at delegerede partner-

skaber og samarbejde med multilaterale organisationer vil få

en central rolle i implementeringen af aktiviteterne. Den politiske

dialog med Niger vil primært fortsætte gennem EU-samarbejdet.

Den store usikkerhed forbundet med den komplicerede situation

inden for sikkerhed og demokrati kan få negativ indflydelse på

landets udvikling, og det er derfor afgørende, at samarbejdet

er baseret på en

fleksibel strategi,

der kan tilpasses større og

uventede begivenheder.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

NIGER

LIBYAN

ARAB JAMAHIRIYA

afas

Tamanrasset

Enn

eri

oum

NIGER

A L G E R I A

Madama

aka

Djado

Zouar

Séguedine

National capital

Departmental capital

Town, village

Major airport

International boundary

Departmental boundary

Main road

Secondary road

Track

Railroad

I-n-Guezzâm

Assamakka

Ti-m-M

egh

A G A D E Z

Arlit

Dirkou

Bilma

Irhazer

Oua-n-Agadez

Timia

Fachi

100

200

100

300 km

200 mi

Teguidda-n-

Tessoumt

Tassara

Ingal

Gao

M A L I

Agadez

Ménaka

TA H O U A

Abalak

Aderbissinat

Termit-Kaoboul

Tânout

D I F FA

Njourti

Ngad

BURKINA

FASO

Fada-

Ngourma

Dosso

La Tapoa

Kantchari

Diapaga

Kano

BENIN

Sokoto

Dioundiou

Birnin Kebbi

Zamfara

Gaya

Kaura

Namoda

Gusau

Katsina

Magaria

Nguru

Kom

adu

ana

Map No. 4234 UNITED NATIONS

December 2004

FAKTA OM NIGER

Areal

Befolkning

Årlig befolkningstilvækst

Befolkningsgrupper

1.267.000 km

17,83 millioner

3,9 %

Haussa (53 %)

Djerma-Sonraï (21 %)

Tuareg (10 %)

Fulani (10 %)

Andre (6 %)

Fransk (Officielt sprog)

Islam (95 %)

Sprog

Religion

Yatakala

Bankilaré

Tillabéry

Ayorou

Bani

Bangou

Ouallam

Tahoua

Bagaroua

Filingué

Keïta

Illéla Bouza

Madaoua

ZINDER

Nguigmi

Gouré

Maïné

Diffa

Soroa

CHAD

Mao

Bol

Dakoro

Téra

TILLABÉRI

Baléyara

Dargol

Dogondoutchi

Niamey

Birnin

Konni

MARADI

Tessaoua

Zinder

oubi

Say

Gar

Birnin Gaouré

DOSSO

Maradi

Lake Chad

ROO

N I G E R I A

N'Djamena

Chari

Dutse

The boundaries and names shown and the designations

used on this map do not imply official endorsement or

acceptance by the United Nations.

Department of Peacekeeping Operations

Cartographic Section

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

DEN NATIONALE BAGGRUND

I denne vanskelige kontekst er negativ

påvirkning fra radikale og kriminelle

bevægelser samt generel lovløshed,

der hersker i området, afgørende faktorer,

der kan forandre situationen. En anden

afgørende omstændighed, der kan skabe

ændringer, er det omskiftelige politiske

klima, hvor etniske spændinger tradi-

tionelt set har været en væsentlig

bekymring.

Andre vigtige mulige destabiliserende

faktorer er stigende radikalisering

og en yderligere forværring af etniske

spændinger pga. klimaforandringers

påvirkning på naturressourcerne, som

i forvejen er under pres. Fremskridt vil

være afhængige af regeringens vilje til at

iværksætte de nødvendige reformer og

kan bygge på de økonomiske muligheder,

som udvindingen af mineraler og øget

landbrugsproduktion kan skabe.

ET SKRØBELIGT LAND

I EN USTABIL REGION

På trods af den stigende ustabilitet i

Sahelregionen gennem de seneste årtier

er Niger længe blevet betragtet som et

relativt stabilt land i en ustabil region.

Imidlertid er stabiliteten i Niger skrøbelig

og truet af indenrigspolitiske spændinger,

tilstedeværelsen af terroristgrupper samt

af den generelle ustabilitet i regionen.

Regionen har oplevet flere væbnede

konflikter, og i de senere år har

terroristorganisationer øget deres

aktiviteter. Mange af de historiske

handelsruter gennem ørkenen er i dag

kontrolleret af kriminelle- og terror-

netværk. Smugling af narkotika, våben og

mennesker har nået et hidtil uset omfang

og er under indflydelse af store økono-

miske interesser. Det ufremkommelige

og tyndt befolkede område i den nordlige

del af Niger gør det meget vanskeligt at

gennemføre effektiv kontrol med det

nationale territorium.

Manglende stabilitet og væbnede

konflikter i nabolandene er med til at

skabe et stærkt pres på Niger:

Mali i vest,

Libyen mod nord og Nigeria – en vigtig

handelspartner – mod syd. Fremtrædende

jihadistgrupper som Boko Haram, AQIM,

og MUJAO/Al-Murabitoon er til stede

i området, og deres voksende og stadigt

mere organiserede terroraktiviteter er

en alvorlig trussel mod Nigers sikkerhed,

stabilitet og territoriale integritet.

I betragtning af omfanget og kompleks-

iteten i disse konflikter må det forventes,

at Niger over de kommende mange år

er nødt til at håndtere konsekvenserne,

som den regionale ustabilitet medfører.

BOKS 1

NIGER – ET UDFORDRENDE KLIMA, HØJ BEFOLKNINGSTILVÆKST

OG MASSIV FATTIGDOM

• Niger har ingen kystlinje og er det største land i Sahel, men kun 11 % af jorden,

primært i syd og vest langs Nigerfloden, egner sig til dyrkning. Her lever næsten hele

befolkningen i et tørt og relativt ufrugtbart miljø. Resten af territoriet udgøres af

Sahara ørkenen med nogle spredte oaser og minedrift.

• Niger er et af verdens fattigste lande og var rangeret sidst i FN’s ”Human

Development Index” for 2014.

• Landet har den højeste befolkningstilvækst (3,9 %) og den yngste befolkning

(gennemsnit 15,1 år) i verden.

Se bilag 1 for flere faktuelle oplysninger.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

Nigers regering har et tæt samarbejde

med regionale organisationer f.eks. AU,

ECOWAS og den regionale organisation

G5 i spørgsmål om sikkerhed og udvikling

i Sahel. Niger er et af de lande i Sahel,

der målbevidst er gået ind i kampen mod

terror, side om side med vestlige allierede,

hvor EU, Frankrig og USA er de vigtigste

sikkerhedspolitiske samarbejdspartnere.

Tilskyndet af de allierede har regeringen

øget sikkerhedsudgifterne betragteligt.

Dog har det store fokus på sikkerhed

medført en omfordeling af de finansielle

midler på bekostning af de i forvejen

svage sociale sektorer.

Niger rummer også et væld af

lokale

drivkræfter til mulige konflikter.

Det

understreges af de adskillige væbnede

opstande, Niger har været vidne til mellem

1990 og 2009. En af de historiske årsager

til spændingerne er, at

pastoralist

grupperne herunder særligt tuaregerne

hævder, at de ikke har opnået aner

kendelse fra staten,

og at de ikke har

fået del i udbyttet fra uranudvindingen

i Agadez-regionen. Forringede levevilkår

og marginalisering bidrager til frustration

hos pastoralisterne, hvilket skaber rekrut-

teringsgrundlag for radikale grupper.

Andre drivkræfter i disse konflikter er

tilgængeligheden af våben i hele regionen,

samt at der blandt tuaregerne i Niger er

trænede krigere, som tidligere har

kæmpet for Gadaffi. Som svar på udford-

ringerne lægger regeringen vægt på at

skabe bedre balance mellem regionerne,

decentraliseringsreform, dialog med

den sociale sektor om prioriteringer

samt en række særlige indsatser for socio-

økonomisk udvikling i konfliktudsatte

regioner.

Vedvarende traditionelle konflikter

mellem pastoralister og agerbrugere

om anvendelsen af jord forstærkes af

det øgede pres på naturressourcerne

som resultat af befolkningstilvækst og

udpining af jorden. Der er vedtaget en

rammelovgivning, som er både innovativ,

inkluderende og bredt dækkende med

henblik på at forbedre rettighederne til

jord og forvaltningen af naturressourcer.

Imidlertid mangler der sammenhæng

mellem institutionerne, og implement-

eringen halter bagefter. Ligeledes er

statens autoritet stadig begrænset, når

det kommer til at hindre og løse lokale

konflikter.

Niger er også sårbar over for

radikalise

ring og voldelig ekstremisme.

Faktorer

som fattigdom, ulighed, marginalisering

samt utilstrækkelige jobmuligheder for

de unge er med til at øge indflydelsen fra

terrororganisationer, der opererer i nabo-

landene. Et svagt uddannelsessystem

bidrager yderligere til disse risici. Religion

spiller en vigtig rolle i samfundet, hvor

omkring 95 % er muslimer. Det religiøse

miljø er blevet mere broget med frem-

komsten af nye religiøse tendenser og

foreninger siden 1990’erne. Selvom de

mere radikale grupper kun repræsenterer

en minoritet, har de alligevel opnået

indflydelse og tiltrukket unge. Tætte bånd

på tværs af grænserne og tilstrømningen

af flygtninge har desuden gjort infiltra-

tionen lettere. Forebyggende arbejde

blandt unge og dialog mellem religiøse

organisationer og regeringen er fortsat

meget vigtigt for at bekæmpe voldelig

ekstremisme.

Migrationen fra Niger retter sig især mod

nabolandene og er ofte sæsonbetinget.

Derudover er Niger et af de vigtigste

transitlande i Vestafrika for migrations

strømme

til Europa, som gennem ørken-

byen Agadez tager videre gennem Libyen.

En meget stor del af de vestafrikanske

migranter, der ankommer til Europa,

er rejst gennem knudepunktet i Agadez.

Grænseområderne mellem Niger, Libyen

og Algeriet er dårligt kontrolleret dels

som følge af manglende økonomiske

og menneskelige ressourcer, dels fordi

landskabet er ufremkommeligt med bjerge

og ørkener.

Migration har dermed fået en frem-

trædende rolle i den lokale økonomi.

Agadez-regionen har traditionelt altid

været et transitområde, men med

den forværrede sikkerhedssituation

er transport af gods og mennesker

umiddelbart den primære økonomiske

levedygtige aktivitet i regionen. Det gør

bekæmpelsen af menneskehandel og

smugling endnu mere udfordrende.

Som følge af de grundlæggende principper

i ECOWAS om fri bevægelig kan alle

ECOWAS-borgere rejse til Niger – herunder

i Agadez-regionen – og dette forhindrer

de lokale myndigheder i at identificere

irregulære migranter og bekæmpe

menneskehandel. På trods af at Nigers

regering har udvist velvillighed med

forskellige initiativer på området, senest

med vedtagelsen af en lov omkring

irregulær migration, svækkes imple-

menteringen af manglen på kapacitet

og ressourcer fra regeringens side.

Desuden er korruption også en hindring

for regeringens evne til at håndtere

udfordringerne med irregulær migration.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

VERDENS FATTIGSTE LAND

Omkring 90 % af Nigers befolkning lever

i fattigdom. Analfabetisme blandt unge

og voksne er vidt udbredt og omfatter

mere end 70 % af befolkningen, hvoraf

hovedparten er kvinder og piger.

Landet har

verdens højeste fertilitetsrate,

hvilket skaber enorme udfordringer

med hensyn til at give adgang til basale

ydelser, fødevarer, uddannelse, infra-

struktur og beskæftigelse for alle specielt

for kvinder og piger. Landet har gjort nogle

fremskridt i retning af at nå FN’s 2015-

mål, og Niger vil sandsynligvis nå de mål,

der vedrører, børnedødelighed og HIV/

AIDS ved udgangen af 2015.

Nigers økonomi er karakteriseret af

svingende vækstrater, stærkt påvirkede

af eksterne chok fra terrorangreb, pris-

udsving på centrale import- og eksport-

varer og tilbagevendende tørke. Økono-

mien er hovedsageligt baseret på jordbrug

og kvægavl, der giver beskæftigelse til

størstedelen af befolkningen.

Økonomien

er skrøbelig

og dybt afhængig af regn-

vandsbaseret subsistenslandbrug, der

er meget sårbart over for klimaændringer.

Kvægavlen er tilpasset det tørre klima og

er Nigers næstvigtigste eksportkilde efter

uran. Privatsektorudvikling er begrænset

af arbejdsstyrkens lave kvalifikations-

og uddannelsesniveau og af manglende

infrastruktur samt af de sikkerhedsrisici

investorerne løber. Med en begrænset

mulighed for intern mobilisering af finan-

sielle ressourcer er det en enorm udfor-

dring bare at sikre de mest basale ydelser

til den hurtigt voksende befolkning.

Udvindingsindustrierne udgør en poten

tiel hoveddrivkraft for forandring af Nigers

økonomi

på mellemlangt sigt. Landet

har en lang erfaring i uranudvinding

og begyndte at producere olie i 2011.

Der er gennemført betydelige udenlandske

investeringer i udvindingsindustrierne de

senere år. Grundloven fra 2010 specifice-

rer, at indtægterne fra udvindingsindustri-

erne skal investeres i socioøkonomisk

udvikling. Der er dog fortsat store udfor-

dringer med hensyn til fordelingen af

disse indtægter, sociale spændinger i

forhold til forhandlinger af minekontrakter

og miljømæssige konsekvenser.

Niger er fortsat

stærkt afhængig af

udenlandsk bistand,

der bidrager med

omkring 40 % til det nationale budget.

Ikke desto mindre er bistandsniveauet

relativt lavt på grund af den manglende

politiske stabilitet, og OECD vurderer,

at Niger potentielt modtager for lidt

udviklingsbistand.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

GENTAGNE FØDEVAREKRISER,

FEJLERNÆRING OG KNAPPE

VANDRESSOURCER

I 2014 led 14,8 % af Nigers befolkning

af alvorlig fejlernæring, og niveauet var

det højeste i Sahel. Selv de år med et

godt høstudbytte lever mellem tre og fire

millioner mennesker med en usikker

fødevaresituation, og fire gentagne

fødevarekriser siden 2005 har gjort det

meget vanskeligt for sårbare hushold-

ninger at komme på fode igen. Den

begrænsede modstandsdygtighed er også

koblet til befolkningstilvæksten og det

voksende pres på de i forvejen knappe

naturressourcer.

Klimaforandringer vil

udgøre en fortsat trussel

mod levedygtig-

heden af et regnvandsbaseret landbrug

samt mod pastoralisternes levebrød,

som afhænger af græsnings- og vand-

muligheder til dyrene.

Regeringen vedtog i 2012 3N-initiativet,

’Nigeriens Nourish Nigeriens’ (Nigerer

brødføder nigerer). Initiativet er helt

centralt i Nigers bestræbelser på at

håndtere klimaforandringerne og for at

vende situationen med kronisk underskud

i fødevareproduktionen. Strategien bygger

både på et højere udbytte af regnvands-

baseret landbrug, og på udvikling af

kunstvandet landbrug, kvægavl og fiskeri.

Trods ufordelagtige klimavilkår har Niger

potentiale for at forbedre fødevare-

sikkerheden. Tiltag som overrisling i

vådområder, anerkendelse af, at mobilitet

er afgørende for kvægproduktionen samt

teknikker for bevarelse af jordbunden har

vist sig at være en succes for at sætte

en stopper for miljøforringelser.

Også manglende regional stabilitet er en

udfordring for Nigers fødevaresikkerhed.

Den sæsonprægede migration, som plejer

at sikre et mere alsidigt indkomstgrundlag

for pastoralisterne, påvirkes negativt af

den manglende stabilitet i nabolandene.

Tilstrømningen af flygtninge lægger

yderligere pres på de sparsomme

ressourcer, og handel over grænsen til

Nigeria er blevet stadig vanskeligere.

Vandressourcerne er knappe i Niger,

de er under yderligere pres på grund af

klimaforandringer og befolkningstilvækst.

Adgangen til rent drikkevand er fortsat

begrænset især i landområderne. Progno-

serne for klimaforandringerne i Niger

peger på risiko for øgede temperaturer

og udsving i nedbøren, hvilket har

alvorlige menneskelige og miljømæssige

konsekvenser. Vandressourcerne skal

forvaltes bæredygtigt for at sikre basale

ydelser og for at undgå konflikter relateret

til vandmangel.

BOKS 2

GØR ØRKENEN GRØN.

NOGLE AF 3N’S RESULTATER

• 23 % vækst i udbytte.

• 113 % vækst i den kunstvandede

produktion.

• 301 nye vandforsyningssteder

i pastorale områder og 127 nye

moderne gårde.

• Genopretning af 82.500 ha

udpint jord.

• Reduktion af kronisk fejlernæring

og underernæring.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

REGERINGSFØRELSE OG MENNESKE-

RETTIGHEDER – SKRØBELIGT

DEMOKRATI OG DISKRIMINATION

AF KVINDER OG PIGER

Nigers demokrati indtrådte i 1990 i

en meget vanskelig kontekst præget

af økonomisk krise, og en vælgerskare,

hvor hovedparten er analfabeter. Efter

en række alvorlige politiske kriser og to

militærkup blev demokratiet genetableret

i Niger i 1999. Denne demokratiske

periode varede indtil 2009, hvor en ny

politisk og institutionel krise førte til det

seneste militærkup i 2010.

Den nuværende regering har været ved

magten siden 2011. Dens program for

håndtering af Nigers udviklingsudfordrin-

ger har skabt nyt håb i befolkningen.

Den politiske stabilitet er dog fortsat

skrøbelig, og spændingerne øges i takt

med, at præsident- og parlamentsvalget

i 2016 nærmer sig. Selvom demokratise-

ringen har bidraget til visse fremskridt,

herunder forbedringer af menneskerettig-

heder og regeringsførelsen, er der fortsat

store udfordringer. FN’s Menneskerettig-

hedsråd gennemfører den universelle

periodiske evaluering (Universal Periodic

Review), og både denne og uafhængige

observatørers vurderinger peger på,

at diskrimination og vold mod specielt

kvinder og piger samt manglen på adgang

til retssystemet er udbredt. Endvidere

eksisterer slavelignende tilstande fortsat

i visse etniske grupper. Landets størrelse

og den skæve befolkningsfordeling gør

afstandene og omkostningerne større

i forsøget på at levere basale offentlige

ydelser og infrastruktur. Betydelige natio-

nale investeringer i de sociale sektorer

har, sammen med støtte fra internationale

donorer, bidraget til bedre adgang til

offentlige sociale ydelser, men kvaliteten

af ydelserne er fortsat en central udfor-

dring.

Korruption er ligeledes en stor udfordring.

Det er dog udtryk for en positiv tendens,

at Niger er nr. 103 af 175 lande i Trans-

parency Internationals 2014-indeks over

opfattelsen af omfanget af korruption.

Der er etableret en institutionel ramme

for anti-korruptionsforanstaltninger og

oprettet en hotline for klager fra borgere.

Regeringen har de senere år taget en

række reforminitiativer

ikke mindst for

at effektivisere den offentlige sektor,

og Verdensbanken har en meget positiv

vurdering af Niger på dette område (med

3.4 points i CPIA-indekset

). Der er dog

fortsat væsentlige udfordringer i forhold

til at modernisere staten i den samlede

reformpolitik. En decentraliseringsreform,

der har været under implementering siden

2004, er en central reform i den offentlige

sektor. Reformen er imidlertid kun delvist

gennemført, og det er meget vigtigt at få

overført magt og ressourcer fra central-

regeringen til lokalregeringer.

1 Verdensbankens landevurderingsindeks : Fra 1-6. Gennemsnit i Afrika Syd for Sahara 3,2. Gennemsnit i skrøbelige stater 2,8

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

Kvinders og pigers rettigheder

er et af

de store menneskerettighedsspørgsmål

i Niger. Kvinder diskrimineres gennem

begrænset arveret og mangel på adgang

til kredit, uddannelse og sundhedsydelser.

Tre ud af fire piger er gift, inden de er

fyldt 18 år, og Niger er dermed tæt på

en verdensrekord i forekomsten af børne-

ægteskaber.

Kvindespørgsmål er ekstremt

kontroversielle, og stærk modstand fra

religiøse organisationer har forhindret

vedtagelsen af en familielov. Niger har

ratificeret Konventionen om afskaffelse

af alle former for diskrimination imod

kvinder (CEDAW) med fire vigtige

forbehold om familiespørgsmål, herunder

lige rettigheder og ansvar inden for

husholdningen. Siden årtusindskiftet er

optagelsen af piger i grundskolen øget,

og en lov om kønskvoter har med støtte fra

kvindeorganisationer bidraget til, at flere

kvinder deltager i politik. Den nationale

kønspolitik fokuserer på en forbedring

af det sociokulturelle miljø, så dette kan

igangsætte positive forandringer, på at

færdiggøre lovgivning og på at integrere

en kønsbaseret tilgang i sektorstrategi-

erne.

Civilsamfundsorganisationer

spiller en

vigtig rolle på en lang række områder,

herunder udvikling og humanitære

indsatser, menneskerettigheder og

demokratisering. De har væsentlige

erfaringer, og nogle af dem har bidraget

effektivt til implementering af nøgle-

programmer og initiativer og kan blive

vigtige samarbejdspartnere for Danmarks

arbejde i Niger. De har dog brug for støtte

for at kunne spille en mere proaktiv rolle

i udviklingen af det nigerske samfund.

Der er desuden tendenser til politisering

af civilsamfundet, og organisationerne

konkurrer ofte om finansielle midler

i stedet for at samarbejde.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

DEN DANSKE INDSATS I NIGER

– ET MANGEÅRIGT SAMARBEJDE

Danmarks samarbejde med Niger går helt

tilbage til 1974. Samarbejdet har udviklet

sig med et geografisk fokus på Zinder

og Diffa (som for indeværende er alvorligt

påvirket af Boko Haram), idet det tema-

tiske fokus har været vandforsyning

og sanitet, landbrug, regeringsførelse,

menneskerettigheder samt fred og

stabilitet. Danmark er en betydelig donor

i Nigers vandsektor og har været et fore-

gangsland i forhold til at følge nationale

systemer og procedurer. Samarbejdet

har været et vigtigt bidrag til opbygning

af infrastrukturen og den institutionelle

kapacitet. På landbrugsområdet har fokus

været på at støtte langsigtet økonomisk

vækst via udvikling af små landbrugs-

virksomheder og værdikæder. Inden for

regeringsførelse og menneskerettigheder

er der givet støtte til valg, kvinders

rettigheder, kapacitetsopbygning af

centrale demokratiske institutioner og

aktører samt indsatser omkring dialog

(se bilag II for flere detaljer). Danmarks

repræsentation i Niger blev lukket i 2014,

og ansvaret for det danske udviklings-

samarbejde med landet ligger hos den

danske ambassade i Ouagadougou,

Burkina Faso.

Flere danske organisationer (CARE

Danmark, CARITAS, Danish Demining

Group, Det Danske Institut for Menneske-

rettigheder) har udviklingsaktiviteter

i Niger inden for menneskerettigheder,

fred og stabilisering samt lokal udvikling

og fødevaresikkerhed. Disse aktiviteter

er et vigtigt supplement til Danmarks

langsigtede udviklingssamarbejde med

Niger.

BOKS 3

DANMARK OG NIGER – FOKUS PÅ RESULTATER UNDER

DE IGANGVÆRENDE PROGRAMMER JF. ANNEX II

• Stigning i andel af befolkningen, som har adgang til vand i Zinder og Diffa:

Zinder 61 % og Diffa 81 %. Landsgennemsnittet er 52 % (i perioden 2012–2016).

• Støtte til udvikling og implementering af den nationale strategi for vand

i nomadeområder (“Strategie Nationale pour l’Hydraulique pastorale”)

(i perioden 2012–2017).

• Kapacitetsopbygning af 1.450 organisationer for landmænd, herunder inklusiv

550 kvindeorganisationer (i perioden 2014–2019).

• 998 mikroprojekter i Zinder og Diffa til gavn for mere end 30.000 producenter

heraf 45 % kvinder (i perioden 2014–2019).

• Støtte til styrkelse af Nationalforsamlingens administrative kapacitet indenfor HR,

IT mv. (i perioden 2014–2017).

• Støtte til etableringen af “ægtefælleskoler”, hvor mænd bliver undervist i at tage

ansvar for familiens sundhed og dermed fremmer kvinders reproduktive sundhed

og sociale position (i perioden 2014–2017).

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

STRATEGISKE MÅL OG CENTRALE

OMRÅDER I DEN DANSKE INDSATS

Udgangspunktet for landepolitikken

er Danmarks engagement i fattigdoms-

bekæmpelse sideløbende med sikringen

af demokrati og basale menneske-

rettigheder, der giver den enkelte

mulighed for selv at kæmpe for et

bedre liv – specielt i skrøbelige

stater. I betragtning af de omfattende

udfordringer Niger står overfor – og under

hensyntagen til Danmarks komparative

fordele – vil de tre strategiske mål være:

1) stabilitet og fred, 2) adgang til basale

rettigheder og 3) reduktion af ekstrem

fattigdom.

De strategiske mål hænger i meget høj

grad sammen og vil i det omfang det er

muligt, inkludere kapacitetsopbygning

af regeringsinstitutioner og civilsamfund.

Alle danske aktiviteter vil være baseret på

en rettighedsbaseret tilgang. I betragtning

af Danmarks omfattende engagement i

Sahelregionen vil det være en prioritet at

søge at opnå synergi- effekter. Ligeledes

vil der blive sikret koordination med

allerede igangværende danske indsatser

og EU’s Sahelstrategi.

De udvalgte strategiske mål er i overens-

stemmelse med Nigers overordnede

regerings prioriteringer, som beskrevet

i den nationale fattigdomsstrategi “Le Plan

de Développement Economique et Social

(PDES 2012–2015)” samt de relevante

sektorpolitikker

. Indsatser, der er baseret

på fælles værdier inden for menneske-

rettigheder, demokrati, god regerings-

førelse, sikkerhed og migration, vil

primært blive understøttet gennem EU’s

dialog med de nigerske myndigheder.

Desuden vil Danmark søge at fastholde

kontakt med centrale partnere i civil-

samfundet.

De EU-lande, der er til stede i Niger, har

udformet en fælles programmering for

udviklingssamarbejdet for at sikre, at

indsatserne komplementerer hinanden.

Danmark vil følge denne proces både

med koordinering og i den politiske dialog

med regeringen. Danmark vil derudover

involvere sig aktivt i EU, FN, AU og i andre

internationale fora i forhold til områder og

formulering af politikker relevant for Niger.

Nigers situation er præget af kom

pleksitet, og afhængig af den aktuelle

situation vil en eller flere af de følgende

modaliteter blive anvendt i samarbejdet:

1) Udviklingssamarbejde via lande-

programmet for Niger. 2) Stabiliserings-

og sikkerhedsindsatser via Freds-

og Stabiliseringsfonden. 3) Støtte fra

klimapuljen, hvis det viser sig muligt

at integrere denne i landeprogrammet.

4) Dansk støtte til og alliance med Niger

i multilaterale organisationer og fora,

hvor det er relevant. 5) Danske NGO’er,

der er aktivt involveret i Niger gennem

rammefinansiering eller fra andre kilder.

6) Placering af danske ressourcepersoner

i multilaterale organisationer i Niger, hvor

det er muligt, og der er behov for det.

7) Humanitær bistand vil blive overvejet

baseret på en analyse af de overordnede

humanitære behov, hvis mere akutte

kriser udvikler sig. 8) Fortsat kontakt

mellem det danske og nigerske forsvar.

BOKS 4

DET FREMTIDIGE DANSKE SAMARBEJDE MED NIGER

VIL BLIVE STYRET AF FØLGENDE PRINCIPPER

a. En

sammenhængende og fleksibel

tilgang på det nationale og regionale niveau som

vil omfatte aktivt diplomati, politisk dialog, socioøkonomisk udvikling, sikkerheds-

og stabiliseringsindsatser samt humanitær bistand.

Synergi

med andre donorer og fremme af en fælles og harmoniseret tilgang til

den komplekse sikkerheds- og udviklingssituation.

c. Fokus på langsigtet

statsopbygning

med vægt på inkluderende politiske og

institutionelle processer, idet den statslige kapacitet er afgørende for langvarig fred.

En rettighedsbaseret tilgang

som tager udgangspunkt i, at diskrimination og

eksklusion er de grundlæggende årsager til konflikt.

2 En kommission arbejder på en revision af fattig-

domsstrategien for 2016–2019. Der ventes ikke

fundamentale ændringer i hovedprioriteringerne,

som er: sikkerhed, regeringsførelse, fødevare-

sikkerhed, økonomisk vækst og social udvikling.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

STRATEGISK MÅL 1

FREMME STABILITET OG FRED

Fred og stabilitet i Niger er tæt forbundet

med udviklingen i hele Sahel-regionen

herunder væbnede konflikter. På

det regionale niveau er de centrale

udfordringer at forhindre, at terror-

organisationer yderligere udvider deres

aktiviteter, at bekæmpe menneske-

smugling og spredning af voldelig

ekstremisme, og at styrke dialog og

samarbejde om anti-terroraktiviteter

på regionalt- og internationalt niveau.

På internationalt niveau er der bred

enighed om, at sikkerhedstruslerne

i Sahel går på tværs af grænserne.

Danmark vil samarbejde med EU, FN, AU

og regionale organisationer som ECOWAS

og G5 for at fremme regional sikkerhed

og stabilisering med særligt fokus på

indsatser rettet mod de grundlæggende

årsager til ustabilitet samt støtte initiativer

målrettet migration.

Forbedret grænsekontrol og overvågning

af aktiviteter på tværs af grænserne er

centrale elementer i indsatser, der skal

modvirke en udvidelse af terroristgruppers

aktiviteter og i kampen mod kriminelle

netværk og smugling af varer og menne-

sker. På lande-, regionalt- og lokalt-niveau

kan disse indsatser omfatte en styrkelse

af sikkerhedsstyrkerne og deres tilstede-

værelse i Niger, bekæmpelse af voldelig

ekstremisme samt støtte regeringens

kapacitet til at håndtere migrations-

strømmene. Danmark vil derudover

overveje at støtte indsatser for at

informere migranter, som er på vej

gennem Niger om de farer og risici,

der er forbundet med rejsen til Europa

samt mulighederne for hjemsendelse.

Et eksempel kunne være støtte til det

pilotcenter i Agadez, , som EU er

engageret i, og som den internationale

migrationsorganisation, IOM, leder.

Centret vil søge at støtte og informere

migranter (herunder informere om fri-

villige hjemrejsemuligheder) og henvise

migranter til national beskyttelse.

På nationalt niveau er en anden væsentlig

udfordring bekæmpelsen af Boko Harams

infiltration i Niger samt spredning af

terrorangreb fra Boko Haram, AQIM,

Mujao/Al-Murabitoon og andre radikali-

serede grupper. Bekæmpelse af voldelig

ekstremisme og radikalisering, som fører

til terrorisme vil vedblive med at være en

udfordring også på længere sigt. Det er

især vigtigt at bremse den indflydelse

radikale bevægelser har i befolkningen,

særligt blandt unge, og her spiller adgang

til uddannelse og beskæftigelse en

afgørende rolle.

En konsolidering af de demokratiske

institutioner er en vigtig forudsætning

for at kunne give et langsigtet svar på

sikkerhedsudfordringerne. Ligeledes

fremmer demokrati en pluralistisk politisk

debat om vigtige samfundsspørgsmål

– herunder sikkerhed – og giver befolk-

ningen mulighed for at følge regeringens

tiltag. Omdrejningspunktet i indsatser

på dette område vil være det danske

regionale Freds- og Stabiliseringsprogram

for Sahel. Det vil muligvis blive suppleret

af bilaterale indsatser, som adresserer

mere afgrænsede nationale problemer

omkring risikoen for radikalisering, lokal

konflikthåndtering og migration. I tillæg

hertil kan EU trust fonden for migration

lanceret på Valletta topmødet mellem EU

og de afrikanske lande i november 2015

blive vigtig for indsatserne vedrørende

de grundlæggende årsager til migration,

herunder ustabilitet, økonomisk vækst og

overtrædelsen af menneskerettighederne.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

STRATEGISK MÅL 2

FREMME ADGANGEN TIL

BASALE RETTIGHEDER FOR

ALMINDELIGE BORGERE

På lang sigt er det centralt at sikre lige

adgang til basale rettigheder som led

i bekæmpelsen af de grundlæggende

årsager til fattigdom, eksklusion,

diskriminering samt for at adressere

de dybereliggende årsager til konflikter.

Dette omfatter sikring af grundlæggende

offentlige ydelser til alle, forbedring

af lige adgang til beslutningsprocesser

og bekæmpelse af korruption og dis-

krimination. Danmark har opbygget vigtige

erfaringer og har komparative fordele

i indsatser for fremme af kvinders rettig-

heder og adgang til vand. Resultater

opnået på disse områder vil blive kon-

solideret i perioden 2016 til 2020 med

henblik på at bidrage til et favorabelt

socio-kulturelt, institutionelt og juridisk

miljø for ligestilling. Danmark planlægger

at støtte kapacitetsopbygning af civil-

samfundsorganisationer, der arbejder

med områder af relevans for kvinder og

piger, og at tage aktivt del i internationale

fora for at fremme menneskerettigheder

og ligestilling mellem kønnene i Niger.

Danmark vil søge at involvere civil-

samfundsorganisationer i formulering

og implementering af udviklings-

programmer og støtte politisk dialog,

hvor det er muligt. Dannark vil også

deltage i opbygningen af civilsamfunds-

organisationernes kapacitet, som

eksempelvis gennem ’AmplifyChange’,

der hjælper græsrodsorganisationer

i bl.a. Afrika. Danmark vil desuden

støtte reformer og ændring af politikker

med henblik på at fremme seksuelle og

reproduktive sundhed- og rettigheder

(SRHR) for kvinder, piger og andre fattige

og marginaliserede enkeltpersoner.

Adgang til vand en central udfordring

i Niger,

og det er nødvendigt med

strategier, som integrerer brugen af vand

til forskellige formål herunder landbrug,

kvæg, husholdninger og minedrift for at

undgå konflikter og beskytte vand-

ressourcerne for fremtidige generationer.

Niger har udviklet en juridisk ramme for

integreret forvaltning af vandressourcerne

og for at skabe større viden om behovet

for forvaltning og beskyttelse af vandet.

Danmark vil med udgangspunkt i de

resultater, der er opnået i vandsektoren,

fortsat støtte Nigers regering i at sikre

vandforsyning til landbefolkningen og i at

implementere politikker med integreret

tilgang til forvaltning af vand. Langvarig

dansk støtte til vandsektoren har bidraget

til at styrke regeringens kapacitet på dette

område både nationalt og regionalt.

Som noget ganske unikt har det i Niger

været muligt at skabe en programtilgang

som bygger på nationale systemer og

procedurer. Danmark vil fortsat fokusere

på at styrke regeringens kapacitet til at

sikre vandforsyning og forvalte vand-

ressourcerne – og hvor det er muligt vil

Danmark støtte Niger i implementering

af decentralisering i vandsektoren og

opbygning af lokal kapacitet.

Aktiviteterne på dette område vil primært

blive finansieret gennem det bilaterale

landeprogram.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

STRATEGISK MÅL 3

REDUCERE EKSTREM

FATTIGDOM MED FOKUS PÅ

MODSTANDSDYGTIGHED

Alvorlig fejlernæring og gentagne

fødevarekriser afspejler en underliggende

tendens af stigende sårbarhed. Danmark

vil adressere dette problem ved at støtte

3N-initiativet, som sætter fokus på en

række mere specifikke udfordringer.

Det tørre klima er en alvorlig hindring for

at forbedre fødevaresikkerheden i Niger,

men landet har et potentiale for kunst-

vanding i landbruget og i kvægsektoren.

Samtidig vil særlige initiativer blive rettet

mod at sikre indkomsterne for de mere

sårbare husholdninger og gøre indkomst-

erne mere alsidige.

Tidligere fødevarekriser viser, at kvinder

påtager sig et stigende ansvar for at sikre

husholdningerne levebrød. Ved at give

kvinderne muligheder, der sikrer et lavt,

men relativt sikkert udbytte, kan de være

med til at sikre overlevelse for hushold-

ningens medlemmer, når kriserne opstår.

Tiltag på dette område kan inkludere

støtte til indkomstgenererende aktiviteter

for kvinder i landområder samt sikre

adgang til jord og produktionsmidler.

De konkrete indsatser på området vil

primært blive finansieret via lande-

programmet. Finansiering fra klimapuljen

kan blive overvejet, hvis det bliver muligt

at integrere sådanne indsatser i lande-

programmet. Humanitær bistand vil blive

overvejet på grundlag af analyser af de

overordnede humanitære behov.

Forvaltningen af olie- og minesektoren

bliver helt afgørende for Nigers socio-

økonomiske udvikling. Danmark vil

opmuntre internationale organisationer

såsom Extractive Industries Transparency

Initiative (EITI), internationale finansielle

institutioner og bilaterale partnere, der

har større erfaring på området, til at støtte

Niger på dette område.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

RISICI OG SCENARIER

Grundet Nigers sårbarhed er det nød-

vendigt at tage en række risici i betragt-

ning i forbindelse med det danske

engagement i landet.

I 2014-indekset

over staters sårbarhed

(fragility indekset ) betegnes Nigers

situation som alarmerende, og landet

er klassificeret som nummer 19 af 177

lande og dermed som værende blandt

de mest sårbare. Meget begrænsede

offentlige serviceydelser kombineret

med høj befolkningstilvækst, trusler over

grænserne og det pres, usikkerheden

i regionen skaber, udgør kritiske faktorer.

Tilbageslag i den demokratiske proces er

en væsentlig risiko, som bl.a. er knyttet til

en mulig forværring af det politiske klima

forud for valgene i 2016. Den humanitære

situation er også sårbar på grund af de

tilbagevendende tørker, et truende højt

underskud i fødevareproduktionen og

landets begrænsede kapacitet til at tage

sig af flygtninge.

Risikoen for kidnapninger begrænser

mulighederne for at bevæge sig rundt

i landet, men indtil videre har regerings-

kontorer og organisationer i Niger været

i stand til at operere relativt frit. Dog

kan en forværret sikkerhedssituation

begrænse aktiviteter i grænseområder

yderligere.

Korruption og de nationale myndigheders

ringe kapacitet medfører risici, som kan

have indflydelse på mulighederne for at

nå de opstillede mål for programmerne.

Internationale målinger af regeringens

kapacitet peger dog på visse forbedringer

i Niger. Ved udformningen af lande-

programmet, vil man se på, hvordan disse

forbedringer kan understøttes og styrkes

yderligere.

Delegeret samarbejde og finansiering

gennem multilaterale organisationer

og andre internationale partnere

vil være

den foretrukne finansieringsmetode i den

danske støtte. Potentielle delegerede

partnere vil blive involveret i udform-

ningen af nye konkrete indsatser under

det nye landeprogram for dermed at

sikre bedre koordination med partnernes

egne programmer. Tilpasning til nationale

systemer, harmonisering og fælles

finansiering vil blive efterstræbt.

Landepolitikken opererer med tre vigtige

scenarier, som beskrives nedenfor.

Udviklingen i Niger vil sandsynligvis være

temmelig uforudsigelig, således at man

ikke på noget tidspunkt kan pege klart

på et enkelt scenarie. Den danske indsats

vil bygge på en løbende og fleksibel

tilpasning til situationen. Den daglige

monitering af aktiviteterne vil være

udfordret af manglen på dansk tilstede-

værelse i Niger. Forhold omkring risici og

monitering vil derfor spille en vigtig rolle,

når der etableres delegerede partner-

skaber.

3 Indekset over ”Fragile states” rangerer årligt 178 lande på baggrund af stabilitet og det pres, de står overfor. Indekset publiceres

af The Fund for Peace (FFP), som er en uafhængig, upartisk forsknings- og uddannelsesorganisation, der arbejder for at forhindre

voldelige konflikter og fremme vedvarende sikkerhed.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

BOKS 5

TRE HOVEDSCENARIER I LANDEPOLITIKKEN

Scenarie 1: Status quo

Den politiske situation er fortsat stabil,

men præget af splittelse, stærke konflik-

ter, begrænset fremskridt i lovgivningen,

i reformen af den offentlige sektor og

af en meget politiseret administration.

Den nationale sikkerhedssituation er

skrøbelig men fortsat relativt stabil,

selvom lommer af usikkerhed og terror-

angreb truer stabiliteten. Den manglende

regionale sikkerhed begrænser udviklin-

gen af den private sektor, og den økono-

miske vækst er ustabil. Med støtte fra

eksterne partnere bidrager investeringer

i de sociale og økonomiske sektorer til

en beskeden reduktion af fattigdommen

og afhjælper fødevarekrisen.

Det politiske svar:

Samarbejdet gennem

føres efter de overordnede retningslinjer

i landepolitikken, og de konkrete pro

grammer udformes med henblik på at

styrke langvarige forbedringer herunder

kapacitetsopbygning af regeringen og

civilsamfundsorganisationerne.

Scenarie 2: Den positive udvikling

Det politiske klima forbedres og giver

muligheder for en vellykket implemente-

ring af reformer. Den regionale sikker-

hedssituation er forbedret. Der sker

hurtigere fremskridt i leveringen af

offentlige basisydelser og beskyttelsen

af menneskerettigheder. Vækst i mine-

sektoren gør det muligt for regeringen

at investere i socioøkonomisk udvikling

og fremme økonomisk vækst. I betragt-

ning af fattigdommens omfang må

man forvente, at Niger fortsat vil være

et lavindkomstland i hele den periode,

som landepolitikken omfatter.

Det politiske svar:

I en forbedret sikker

hedssituation vil det være muligt at øge

samspillet med lokale myndigheder og

marginaliserede grupper. Danske råd

givere og NGO’er får bedre arbejdsmulig

heder. Såfremt der sker en forbedring

i forholdene for erhvervslivet, vil der

kunne etableres et samarbejde med

den private sektor, og det kan overvejes

at bruge nogle af instrumenterne for

erhvervssamarbejde dels i vandsektoren

og dels i indsatser for energieffektivitet.

Scenarie 3: Den negative udvikling

Politiske spændinger lammer regeringen,

eller et militærkup kaster landet ud i en

ny økonomisk og social krise. Antallet

af terrorangreb øges, og staten mister

kontrollen med hovedparten af landet.

Den humanitære krise forværres.

Det politiske svar:

Hvis der sker demo

kratiske tilbageskridt eller regeringen

bryder sammen, vil der blive lagt vægt på

humanitær bistand og støtte til civilsam

fundet. Det geografiske fokus vil blive

besluttet efter tæt monitorering af sikker

hedssituationen og med koordination af

donorindsatser. Det vil være vanskeligt

at fortsætte støtte til langsigtet kapaci

tetsopbygning.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

RAMMERNE FOR

MONITERING OG EVALUERING

Der vil inden for hvert fokusområde

blive besluttet, hvilke output indikatorer,

der skal danne grundlag for styringen

af programmerne og for målingen af

fremskridt, gennemførelse og resultater.

Hvor det er muligt, vil indikatorerne blive

baseret på landets egne, således at

monitorering og evaluering kan knyttes

til de nationale systemer.

Danmark vil identificere de potentielle

risici inden for hvert enkelt område og

udvikle strategier for håndtering af disse

i overensstemmelse hermed, dels for

at reducere risiciene og dels for løbende

at kunne justere indsatserne i forhold

til disse.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

BILAG 1

FAKTA OM NIGER

ØKONOMISKE NØGLETAL

Areal (2013)

Befolkning (2013)

BNP (2013)

Årlig økonomisk vækst (2013)

Bruttonationalindkomst (BNI) per indbygger (2013)

Vækst i BNI per indbygger (2013)

Verdensbankens Doing Business indeks (2014)

DE ØKONOMISKE SEKTORER (ANDEL AF BNP)

a. Landbrug (2013)

b. Industri (2013)

c. Fremstilling (2013)

d. Serviceydelser (2013)

Regeringsudgifter (2013)

Skatteindtægter (2013)

Udviklingsbistand per indbygger (2012)

Nettoudviklingsbistand (2012)

Værdi af udenlandsk gæld (2011)

ENHED

Millioner km²

Millioner

Milliarder USD

% af BNP

USD (Atlas metoden)

Placering

1,3

17,83

7,407

4,1

400

-1,5

168

KILDE

WDR

DB/WB

% af BNP

USD

% af BNI

% af eksport af varer

og tjenesteydelser

og primære indkomster

37,2

19,4

6,1

43,4

28,9

15,2

13,8

2,4

WDR

IMF

WDR

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

CENTRALE SOCIALE DATA

Befolkningstilvækst (2013)

Gennemsnitlig forventet levealder (2013)

Børnedødelighed (2013)

Adgangen til rent drikkevand (2013)

Adgangen til primære sundhedsydelser

Antal læger (2012)

15-49-årige med HIV (2013)

Voksne der kan læse og skrive (2013)

Nettooptagelse i grundskolen (2013)

Nettooptagelse af piger i grundskolen (2013)

Udgifter til uddannelse (2012)

Militærudgifter (2013)

INDKOMSTFORDELING

Rigeste 10% af befolkningen (2011)

Fattigste 10% af befolkningen (2011)

ENHED

% årlig

År

Døde pr. 1.000 fødsler

% i byer og landområder,

uden adgang

% uden adgang

Pr. 100.000 indbyggere

% (over 15 år)

% af de offentlige udgifter

% of BNP

3,9

53 (land)

13 (by)

0,4

28,7

68,8

57,15

18,2

1,05

KILDE

WDR

Nigers

regering

Nigers

regering

WDR

UN-AIDS

HDR

WDR

% af nationalindkomsten

26,3

4,0

WDR

NØGLETAL FOR MILJØ

Beskyttede landområder med biologisk mangfoldighed i % af

hele landet (2012)

Kuldioxid udslip per indbygger og forbruget af

ozonnedbrydende stoffer (CFC) (2010)

tons

16,7

0,09

FN’s statistiske

kontor

FN’s statistiske

kontor

CENTRALE MENNESKERETTIGHEDSDATA

Ratifikation af ni centrale menneskerettighedskonventioner

* Konventionen om alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) ratificeret med forbehold.

Konventioner

OHCHR

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

BILAG 2

DANMARKS IGANGVÆRENDE SAMARBEJDE MED NIGER

Det danske samarbejde fokuserer på i)

vand- og sanitetssektoren, ii) landbrug og

udvikling i landdistrikter samt iii) fremme

afkvinders rettigheder og opbygning af

kapacitet i demokratiske institutioner.

Danmark støtter desuden stabiliserings-

indsatser gennem det regionale program

for fred og stabilisering i Sahel.

Programmet for vand, hygiejne og sanitet

(PASEA 2) løber fra 2012–2017 med et

budget på 200 millioner DKK. Programmet

er det første i vandsektoren, der primært

bygger på eksisterende institutioner.

Betydelige infrastrukturprojekter er for-

ventet på grund af befolkningstilvækst

og ønsket om bedre adgang til sanitet og

drikkevand. Trods forbedringer mangler

mere end 50 % af befolkningen i land-

områderne stadig adgang til rent drikke-

vand. Aktiviteterne omfatter konstruktion

og forvaltning af drikkevandsforsyning

på landet og byområder. Det inkluderer

brønde, borehuller med pumper og

netværkssystemer i større bebyggelser.

Omkring 126.500 mennesker har fået

adgang til rent drikkevand gennem

PASEA 1.

Programmet for jobskabelse og

økonomisk vækst i landbruget

(PECEA)

løber fra 2014–2019 med et budget på

195 millioner DKK. Fokus er på udvikling

af lokale produktionssystemer og institu-

tionel støtte til lokale og nationale

partnere. Det tidligere program (2009–

2014) har gavnet omkring 30.000

producenter, hvoraf 45 % er kvinder.

Blandt de vigtige resultater er udvikling

af kunstvanding i landbruget, sikring af

jordrettigheder, forarbejdning af lokale

produkter og relaterede aktiviteter på

fiskeriområdet. PECEA bygger på de

tidligere opnåede resultater og tilføjer

fokus på værdikæder for at øge økonomisk

vækst og jobskabelse i jord- og kvæg-

bruget. Programmet forankres i den

nationale koordinerende højkommission

for 3N-initiativet .

Programmet for regeringsførelse og

menneskerettigheder

(PADDH) løber fra

2014–2017 med et budget på 50 millioner

DKK. Engagementet, der vedrører kvinders

rettigheder, gennemføres via UNFPA’s

landeprogram. Hovedresultater fra

tidligere år er skabelsen af en vigtig dialog

mellem regeringen, civilsamfundet og

lokale og religiøse ledere via religiøse

platforme, som fremmer lighed mellem

kønnene og kvinders rettigheder. Danmark

støtter opbygningen af kapacitet blandt

medlemmer af Nationalforsamlingen

og parlamentariske udvalg i områder

relateret til forvaltning af naturressourcer,

de offentlige finanser og menneske-

rettigheder. Et sidste engagement ved-

rører kapacitetsopbyggelse i medierne.

Danmark støtter konfliktforebyggelse

i Niger gennem det regionale freds-

og stabiliseringsprogram for Sahel, der

løber fra 2013–2017 med en samlet

ramme på 130 millioner DKK. Programmet

arbejder med de underliggende og

regionale politiske og sikkerhedsmæssige

udfordringer i Sahel og fokuserer bl.a.

på at styrke mæglings- og konflikt-

løsningsindsatser, forbedret sikkerhed

samt indsatser for at bekæmpe voldelig

ekstremisme og organiseret kriminalitet.

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

BILAG 3

NIGERS FREMSKRIDT I FORHOLD

TIL FN’S 2015-MÅL (MDG)

MDG

MÅL 1: FATTIGDOM

Fra 1990 til 2015 en halvering af:

– andelen af befolkningen, hvis indkomst er mindre

end 1$ pr. dag

– andelen af befolkningen som sulter (% undervægtige børn

under 5 år)

MÅL 2: GRUNDSKOLE FOR ALLE

Sikring af alles adgang til grundskolen (nettooptagelse)

Sikring af at alle gennemfører grundskolen

MÅL 3: LIGESTILLING

Eliminering af ulighed (Procentdel af piger i forhold

til drenge i grundskolen)

MÅL 4: BØRNEDØDELIGHED

2/3 reduktion af antallet af børn, der dør, inden de er 5 år

(pr. 1000 levendefødte)

MÅL 5: MØDRES SUNDHED

Reduktion af mødredødelighed med ¾ (pr. 100.000 fødsler)

Fødsler tilset af uddannet sundhedspersonale

MÅL 6: HIV/AIDS, MALARIA & ANDRE SYGDOMME

Forekomsten af HIV/AIDS

MÅL 7: MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Halvering af andelen af befolkningen uden adgang

til sikkert vand

Halvering af andelen af befolkningen uden adgang

til forbedret sanitet

Kilder:

Nigers regering. Det nationale statistiske institut.

BASELINE

AKTUELT

NIVEAU

2015

MÅL

FREMSKRIDT

63 % (1993)

36 % (1992)

48 % (2011)

38,5 % (2011)

32,5 %

18 %

Ventes ikke nået

18 % (1990)

15 % (1991)

70,5 % (2013)

51 % (2011)

100 %

Ventes ikke nået

62,5 % (1997)

81 % (2012)

100 %

Ventes ikke nået

318 (1992)

127 (2012)

106

Ventes nået

652 (1992)

14,9 % (1992)

535 (2012)

29,4 % (2010)

175

100 %

Ventes ikke nået

0,87 % (2002)

0,7 % (2006)

<0,7 %

Ventes nået

22,3 % (1992)

12 % (1992)

51 % (2008)

12 % (2008)

45 %

36 %

Ventes nået

Ventes ikke nået

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren

DANMARK – NIGER

LANDEPOLITIKPAPIR

2016–2020

Marts 2016

Udgiver:

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon

Fax

E-mail

Internet

33 92 00 00

32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

Design: BGRAPHIC

Publikationen kan downloades via:

www.danida-publikationer.dk

Teksten kan citeres frit.

ISBN 978-87-7087-926-2 (PDF version)

ISBN 978-87-7087-927-9 (HTML version)

URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 156: Landepolitikpapir for Danmarks samarbejde med Niger 2016-2020, fra udenrigsministeren