Til maj sætter Women Deliver-konferencen i København piger og kvinder
på verdens dagsorden
Den 16.-19. maj 2016 er København værtsby for Women Deliver-konferencen – den største globale
konference om kvinders rettigheder og sundhed i dette årtusind. Mere end 5000 globale og lokale
ledere, politiske beslutningstagere, forskere, repræsentanter for den private sektor, NGO’er,
journalister samt unge fra 150 lande vil sætte fokus på, hvordan de nye Verdensmål for bæredygtig
udvikling, der blev vedtaget i FN i september 2015, kan omsættes i konkrete fremskridt for piger og
kvinder.
Women Deliver-konferencen 2016 finder sted i Bella Center og åbnes officielt mandag den 16. maj
kl. 16.30 af blandt andre Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, der er protektor for
konferencen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen,.
Tilmelding
til konferencen sker på www.wd2016.org/about/registration. Medier kan
tilmelde sig gratis ved at søge om presseakkreditering på www.wd2016.org/media-resource.
Information
om konferencen, herunder program findes på www.wd2016.org og om
organisationen Women Deliver på: www.womendeliver.org.
På konferencen vil der være lejlighed til at deltage i mere end 150 forskellige møder og
begivenheder. Blandt de mange talere på konferencen er Verdensbankens præsident, Dr. Jim Young
Kim, Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland, Richard Horton, chefredaktør for
The
Lancet,
Tawakkol Karman, nobelprismodtager og stifter af
Women Journalists Without Chains,
og
sanger og aktivist, Annie Lennox.
Frem mod og under konferencen vil en bred vifte af danske aktører fra industrier, foreninger samt
sports- og kulturlivet sikre opmærksomhed om konferencens tema og på Danmarks stærke indsats
for kvinders rettigheder. Dette arbejde ledes af Hansen Agenda, der står i spidsen for det danske
Women Deliver konsortium.
Information
om danske aktiviteter kan findes på www.wd2016.dk