Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 123
Offentligt
1603314_0001.png
17. februar 2016.
Udenrigsministeriet.
København, den 17. februar 2016.
a.
Udenrigsministeriet orienterer hermed Finansudvalget om, at der for finansåret 2015 er gennemført
ændret praksis for registrering af bevillinger under § 06.37.01.11. Den Internationale Udviklingssam-
menslutning (IDA). Herudover er der i 2015 foretaget en korrektion for den hidtidige regnskabsprak-
sis, således at de 15,69 mia. kr. der siden 1960 er blevet overført til IDA i statsregnskabet er bogført
korrekt. Ændringen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
I årsrevision 2014 har Rigsrevisionen påpeget behovet for at ændre regnskabspraksis for overførs-
ler til Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), hvilket fremgår af ’Opfølgning på for-
kert opgørelse i statsregnskabet af regnskabsposten ”Kapitalindskud”, jf. pkt. 9-10’. Sagen vedrører,
hvorvidt danske overførsler til IDA bør opgøres som et aktiv i Udenrigsministeriets tilskudsregn-
skab.
IDA blev oprettet som udviklingsfond under Verdensbanken i 1960 med det formål at yde lån uden
eller med meget lav rente til de fattigste udviklingslande. Lånene har typisk en løbetid på 25-40 år og
en afdragsfri periode på 10 år. Som
fond
finansieres IDA for størstedelens vedkommende af donorbi-
drag, hvis midler anvendes til gavebistand eller lån på stærkt subsidierede vilkår. At yde lån med et
stort gaveelement medfører, at fonden løbende skal have tilført yderligere ressourcer for at kunne op-
retholde långivningen på subsidierede vilkår. Således har IDA fået tilført nye ressourcer med 3-5 års
mellemrum. Danmark har siden oprettelsen i 1960 tilført fonden et samlet beløb på 15,69 mia. kr. i
de hidtil gennemførte 16 genopfyldninger.
Indskud i IDA er ikke aktiver i regnskabsmæssig forstand. Kapitalen vil ikke kunne realiseres og
dermed ses betingelserne for ’kapitalindskud’ i henhold til gældende regler for statsregnskabet ikke
at være opfyldt. Indskuddet bør derfor ikke fremgå af statsregnskabets balance. Dette indebærer, at
den hidtidige praksis for registrering af overførsler til IDA skal revideres. Alle fremtidige overførsler
til IDA bliver klassificeret som tilskud og registreres derfor som rene udgifter i resultatopgørelsen,
fremfor som kapitalindskud i den hidtidige praksis. På den baggrund er der foretaget en regnskabs-
korrektion i 2015 af det hidtidigt opførte beløb for kapitalindskud i IDA på 15,69 mia. kr., svarende
til det samlede kurs-justerede beløb for de 16 hidtidige genopfyldninger.
Finanslovskonto § 06.37.01.11. Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) er en bevil-
ling, der regnskabsaflægges efter udgiftsprincippet. Dette medfører, at selvom udgiften i de foregåen-
de år er blevet bogført som et kapitalindskud, vil det ikke påvirke bevillingsregnskabet i det år, hvor
det akkumulerede kapitalindskud omposteres til en anden udgiftstype. Reklassifikationen af kapita-
b.
AS001604
Udenrigsmin., j.nr. 2015-32763
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Aktstykke nr. 66 vedr. ændret regnskabspraksis for registrering af bevillinger til International Development Association (IDA), fra udenrigsministeren
17. februar 2016.
2
lindskuddet til et tilskud vil af regnskabstekniske grunde optræde som en indtægt på 15,69 mia. kr.
og en tilsvarende udgift på 15,69 mia. kr. i regnskabet for 2015. Ændringen har ikke nogen påvirk-
ning i relation til Stabilitets- og Vækstpagten.
d.
f.
---
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 17. februar 2016
K
RISTIAN
J
ENSEN
Til Finansudvalget.