Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 116
Offentligt
1600418_0001.png
8. februar 2016.
Udenrigsministeriet.
København, den 8. februar 2016.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2016 afgives en garantifor-
pligtelse for finansårene 2023-2032 med en samlet ramme på 118,5 mio. kr. (2016-pl) med henblik
på at dække eventuelle driftsunderskud for et FN-formidlingscenter, »UN Live«, der forventes opført
i København. Udgiften vil i tilfælde af driftsunderskud blive afholdt over § 06.36.01. De Forenede
Nationers Udviklingsprogram (UNDP).
Baggrund
En forening bestående af private interessenter (Association for a UN Live Museum) har siden efter-
året 2014 arbejdet for etablering af et FN-formidlingscenter i København, tæt på FN-byen i Nord-
havn. Projektet skal sikre formidling af FN’s historie, udviklingsarbejde og værdier samt nye meto-
der for folkeligt engagement i internationale problemstillinger på flere niveauer.
Projektets samlede etableringsomkostninger estimeres til ca. 2,7 mia. kr., hvoraf udgifterne forbun-
det med opførelsen af bygningen i København udgør ca. 2,1 mia. kr. Foreningen vil rejse det samlede
etableringsbeløb gennem donationer fra store danske og internationale fonde i perioden 2015-2020.
Det er ambitionen, at FN-centeret vil åbne for offentligheden i år 2020, sammenfaldende med FN’s
75-års jubilæum.
I takt med at dialogen mellem foreningen og danske fonde om finansiering af FN-formidlingscent-
rets opførelse er intensiveret, efterspørges statslig opbakning til projektet i form af en garantiforplig-
tigelse for eventuelle negative driftsresultater. Garantiforpligtigelsen vurderes vigtig for foreningens
videre arbejde med at mobilisere tilsagnstilkendegivelser fra de private fonde. Med forbehold for
Borgerrepræsentationens godkendelse, arbejder Københavns Kommune for, at en egnet grund stilles
til rådighed til opførelsen af FN-formidlingscenteret som et bidrag til UN Live-projektets realisering.
Statens økonomiske involvering er således afgrænset til garantiforpligtigelsen.
Sideløbende med foreningens arbejde med at rejse de påkrævede fondsmidler pågår en politisk pro-
ces i New York, hvormed projektet skal sikres varig bemyndigelse til brugen af navnet »UN« ved
FN’s medlemslande i Generalforsamlingen. Udenrigsministeriet understøtter denne proces, som for-
ventes indfriet i første halvår af 2016 gennem en FN-resolution.
Projektbeskrivelse
UN Live forventes at bidrage til at forøge Danmarks internationale profil, at styrke Københavns
brand som besøgsmål og FN-værtsby samt have positiv økonomisk effekt på såvel kort som mellem-
b.
AS001601
Udenrigsmin., j.nr. 2014-25797
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 116: Aktstykke 65 om garantiforpligtigelse til dækning af eventuelle driftsunderskud for et FN-formidlingscenter UN Live
8. februar 2016.
2
langt sigt. I opførelsesfasen frem mod 2020 vil dette primært komme til udtryk i beskæftigelsen, hvor
projektet forventes at generere omkring 3.400 fuldtidsstillinger. I den efterfølgende driftsfase vurde-
res UN Live at opretholde ca. 250 fuldtidsstillinger. UN Live anses som et kulturelt besøgsmål af
international karakter, der vil danne større konference- og mødeaktivitet i København samt øge antal-
let af besøgende og turister i Danmark.
Budget
Driften af UN Live vil efter etableringen i år 2020 primært basere sig på billet- og medlemsindtæg-
ter, donationer, sponsorater samt konference- og kursusvirksomhed. Den statslige garantiforpligtigel-
se vil træde i kraft og være gældende i en tiårig periode dækkende finansårene 2023-2032. Garanti-
forpligtelsen dækker kun den egentlige drift, og dermed ikke udgifter forbundet med opførelsesfasen.
Garantiforpligtigelsen dækker ikke årene 2020-2022, da besøgstallene forventes at overstige 1 mio.
årligt og generere overskud. Såfremt dette besøgstal ikke realiseres er det en forudsætning, at et
eventuelt underskud dækkes af medvirkende private fonde, indtil den statslige garantiforpligtigelse
træder i kraft i 2023. I løbet af den samlede 13-årige periode fra 2020-2032 vil UN Live etablere en
fond, der ved hjælp af forventede løbende driftsoverskud og sponsorater kan dække eventuelle un-
derskud efter år 2032.
Beregningerne, præsenteret som grundlag for den statslige garantiforpligtigelses samlede ramme på
118,5 mio. kr., baserer sig på foreningens operationelle model og en analyse af projektets potentiale
som internationalt besøgsmål. Denne foreligger på basis af rådgivning fra en ekspertgruppe på kul-
turområdet, der omfatter både internationale og danske besøgsmål. Over 50 eksperter fra ind- og ud-
land har vejledt foreningen om budget- og forretningsmodeller i projektforberedelsen af UN Live.
Den statslige garantiforpligtigelse dækker finansårene 2023-2032 og har en samlet ramme på 118,5
mio. kr. (2016-pl). Da der i scenarierne opereres med udsving mellem årene sættes en årlig øvre
grænse på 20,3 mio. kr. for dækning af eventuelle driftsunderskud. Udmøntning af den statslige ga-
rantiforpligtelse kan dog samlet set ikke overstige rammen på 118,5 mio. kr. (2016-pl) over den tiåri-
ge periode. I den tiårige periode som garantiforpligtigelsen omfatter, forventes UN Live som ud-
gangspunkt at generere overskud hvert år. En optimistisk prognose forventer årlige besøgstal på
+950.000 personer. Såfremt UN Live kun indfrier en konservativ prognose og tiltrækker +775.000
personer årligt, vil det placere UN Live mellem den Blå Planet (1.087.000 personer) og Nationalmu-
seet (728.000 personer). I begge scenarier, dvs. såfremt enten den optimistiske eller konservative
prognose for besøgstal realiseres, aktiveres den statslige garantiforpligtigelse ikke. UN Live forven-
tes i den konservative prognose som minimum at generere et driftsoverskud på ca. 9,7 mio. kr. per år
(2016-pl).
Hvis UN Live mod forventning ikke kan realisere årlige besøgstal på +775.000 personer, men kun
formår at tiltrække 565.000 personer, vil det resultere i et driftsunderskud på ca. 9,7 mio. kr. per år
(2016-pl). Dette er en pessimistisk prognose i forhold til analysen af projektets potentiale. I et scena-
rie, hvor UN Live kun formår at tiltrække 565.000 personer årligt i hele garantiforpligtigelsens perio-
de, og hvor dette kobles med et eksternt signifikant stød til markedet i form af f.eks. en finanskrise,
der reducerer antallet af besøgende til 450.000 besøgende i to ud af de 10 år, vil dette resultere i et
årligt gennemsnitligt driftsunderskud på ca. 11,8 mio. kr. (2016-pl). I disse scenarier, kan garantifor-
pligtigelsen blive aktiveret, i sidstnævnte scenarie med en potentiel fuld udnyttelse af garantiforplig-
telsens samlede ramme. Heri er ikke indregnet eventuelle tilpasninger af driftsøkonomien, som UN
Lives ledelse må forventes at iværksætte i forbindelse med vedvarende lave besøgstal.
Det forudsættes, at udgifter under garantiforpligtelsens ramme vil kunne kategoriseres som udvik-
lingsbistand, hvorfor eventuel udmøntning af garantiforpligtelsen forudsættes finansieret over udvik-
lingsbistanden.
URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 116: Aktstykke 65 om garantiforpligtigelse til dækning af eventuelle driftsunderskud for et FN-formidlingscenter UN Live
8. februar 2016.
3
Udenrigsministeren bemyndiges ved nærværende aktstykke til i finansåret 2016 at afgive en garan-
tiforpligtigelse til dækning af UN Lives eventuelle driftsunderskud på samlet 118,5 mio. kr. (2016-
pl) for perioden 2023-2032. Garantiforpligtelsen afholdes inden for den fastlagte udviklingsbistand
på § 6.3.
Væsentlige risikoelementer
Der skønnes ikke at være væsentlige risikoelementer ved bemyndigelsen af en statslig garantifor-
pligtigelse for UN Live-projektet. I henhold til analysen af projektets potentiale, forventes UN Live
som udgangspunkt at generere driftsoverskud i alle berørte finansår, hvor den statslige garantiforplig-
tigelse vil være gældende. Den statslige garantiforpligtigelse etableres med henblik på at skabe sik-
kerhed omkring FN-centerets langsigtede drift og understøtte projektets videre arbejde med at mobi-
lisere tilsagnstilkendegivelser fra bidragsydende private fonde til bygningens opførelse.
Såfremt det ikke er muligt at rejse de fornødne midler til at etablere FN-formidlingscenteret, vil
garantien bortfalde.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en aktivitet, som indebærer en potentiel ud-
giftsvirkning i senere finansår og dermed kræver særlig hjemmel, herunder ved Finansudvalgets til-
slutning, jf. BV 2.2.10.
---
Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
at der i 2016 afgives en garantiforpligtelse for finansårene 2023-2032 med en samlet ramme på 118,5
mio. kr. (2016-pl) med henblik på at dække eventuelle driftsunderskud for et FN-formidlingscenter,
»UN Live«, der forventes opført i København. Udgiften vil i tilfælde af driftsunderskud blive afholdt
over § 06.36.01. De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP).
Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret
2016 optages følgende tekstanmærkning under § 6. Udenrigsministeriet:
»Nr. [xyz] ad: § 06.36.01.14. FN-byen:
Udenrigsministeren bemyndiges til i 2016 at afgive en garantiforpligtelse med en samlet øvre ram-
me på 118,5 mio. kr., og årligt 20,3 mio. kr., (2016-pl) overfor FN-formidlingscenteret med henblik
på at dække eventuelle driftsunderskud. Garantien gælder i perioden 2023-2032.«
d.
e.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 8. februar 2016
K
RISTIAN
J
ENSEN
Til Finansudvalget.