Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1555185_0001.png
Redegørelse vedr. dagsorden for IMFC-
møder den 9. oktober 2015
I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Ver-
densbanken i Lima den 8.-11. oktober 2015 afholdes møder i den Internationale
Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité
for IMF. Møderne i IMFC afholdes 19. oktober, og vil blive ledet af komitéens
formand, Mexicos centralbankchef, Agustín Carstens.
Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, som Danmark er medlem af, ventes på
IMFC-mødet repræsenteret ved Norges centralbankchef, Øystein Olsen. Danske
synspunkter vil desuden indgå i EU’s fælles skriftlige indlæg til IMFC.
Mødet i IMFC ventes at omhandle udviklingen i verdensøkonomien, den globale
økonomisk-politiske dagsorden og reformer af IMF.
Udviklingen i verdensøkonomien
9. oktober 2015
IMF har i deres
World Economic Outlook
(WEO) fra oktober 2015 skønnet, at den
globale aktivitet vil stige med 3,1 pct. i 2015 og 3,6 pct. i 2016,
jf. tabel 1.
I forhold
til juli-skønnet er der tale om en nedjustering af vækstskønnet for begge år med
0,2 pct.-point.
Det er både svagere udsigter for de nye vækstøkonomier og de industrialiserede
økonomier, der ligger bag IMF’s nedjustering af vækstskønnene. IMF vurderer
fortsat, at det moderate opsving i
euroområdet
tager til i styrke med vækstrater på
1,5 pct. i 2015 og 1,6 pct. i 2016, hvilket er stort set uændret ift. juli-skønnet. Væk-
sten ventes drevet af en bedring i den indenlandske private efterspørgsel og en
fremgang i eksporten. Væksten understøttes af de lave oliepriser, de pengepoliti-
ske lempelser og deprecieringen af euroen. IMF vurderer, at den potentielle vækst
i euroområdet er begrænset, hvilket skyldes den demografiske udvikling og en lav
produktivitetsvækst.
IMF vurderer, at opsvinget i den
amerikanske økonomi
fortsætter med vækst på 2,6
pct. i 2015 og 2,8 pct. i 2016, hvilket er henholdsvis 0,1 og 0,2 pct.point lavere end
juli-skønnet. Fremgangen understøttes af lave energipriser, afdæmpet inflation og
en mindre stram finanspolitik, samt forbedrede økonomiske forhold for hushold-
ninger og virksomheder. IMF bemærker dog, at vækstpotentialet på langt sigt er
lavere, omkring 2 pct., set i lyset af en svag produktivitetsudvikling.
I
Japan
ventes væksten gradvist at tiltage fra omtrent nulvækst i 2014 til 0,6 pct. i
2015 og 1 pct. i 2016, hvilket er 0,2 pct.point lavere end juli-skønnet i begge år.
Det afspejler stigende realindkomster og stimulus fra faldende energi- og råvare-
priser samt Bank of Japans pengepolitiske lempelser.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
Side 2 af 9
I vækstøkonomierne og udviklingslandene under ét aftager væksten fra 4,6 pct. i
2014 til 4,0 pct. i 2015. Det skyldes især svagere vækst i de olieeksporterende lan-
de, lavere vækst i Kina, strammere finansielle vilkår og tilpasning af ubalancer
efter år med høj kreditvækst, samt lavere råvarepriser generelt. I 2016 forventer
IMF et vist løft i vækstraterne til ca. 4,5 pct. som følge af øget efterspørgsel fra de
avancerede økonomier og en begyndende normalisering i de lande, der er ramt af
recession, især Brasilien og Rusland.
IMF skønner, at væksten i
Kina
aftager til 6,8 pct. i år og 6,3 pct. i 2015, hvilket er
uændret i forhold til skønnet fra juli (og april). IMF venter en yderligere tilpasning
i ubalancerne i kreditgivningen og investeringerne og venter dermed et yderligere
fald i investeringsvæksten. IMF vurderer endvidere, at faldet i aktiekurserne kun
har begrænset virkning på privatforbruget og lægger til grund, at uroen på de fi-
nansielle markeder kun får begrænset makroøkonomisk effekt. For Indien ventes
fortsat tiltagende vækst til 7,5 pct. i 2016, som understøttes af lavere råvarepriser,
økonomiske reformer og bedre finansielle vilkår.
IMF skønner en vækst i Danmark på 1,6 og 2,0 pct. i henholdsvis 2015 og 2016,
hvilket er uændret i forhold til skønnet fra april (prognoseopdateringen fra juli
indeholder kun skøn for de største økonomier). I
Økonomisk Redegørelse,
august
2015, blev BNP-væksten i Danmark skønnet til 1,5 pct. i 2015 og 1,9 pct. i 2016.
IMF vurderer, at det fortsat er nedadrettede risici, der præger det globale risikobil-
lede. Selvom lavere olie- og råvarepriser kan øge efterspørgslen i de importerende
lande, forværrer det billedet i de eksporterende lande, der i forvejen er ramt af
vækstnedgang og ubalancer i kreditgivning. IMF vurderer, at nogle af vækstøko-
nomierne og udviklingslandene fortsat er sårbare overfor yderligere fald i råvare-
priserne og en brat appreciering af dollaren. IMF anfører, at de kinesiske myndig-
heder udfordres af behovet for tilpasning mod en mere forbrugsdrevet økonomi
uden at væksten aftager for meget.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
1555185_0003.png
Side 3 af 9
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra
World Economic Outlook,
oktober 2015
Prognose
Pct.
Verden
Industrialiserede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
Storbritannien
Canada
Danmark
Emerging market økonomier og udvik-
lingslande
Central- og Østeuropa
CIS
3
Rusland
Kina
Indien
ASEAN-5
4
Latinamerika
Brasilien
Afrika syd for Sahara
Mellemøsten og Nordafrika
2014
3,4
1,8
2,4
0,9
1,6
0,2
-0,4
1,4
-0,1
3,0
2,4
1,1
4,6
2,8
1,0
0,6
7,3
7,3
4,6
1,3
0,1
5,0
2,6
2015
3,1
2,0
2,6
1,5
1,5
1,2
0,8
3,1
0,6
2,5
1,0
1,6
4,0
3,0
-2,7
-3,8
6,8
7,3
4,6
-0,3
-3,0
3,8
2,3
2016
3,6
2,2
2,8
1,6
1,6
1,5
1,3
2,5
1,0
2,2
1,7
2,0
4,5
3,0
0,5
-0,6
6,3
7,5
4,9
0,8
-1,0
4,3
3,8
Ændring ift. tidligere prog-
nose
1
2015
-0,2
-0,1
0,1
0,0
-0,1
0,0
0,1
0,0
-0,2
0,1
-0,5
0,0
2
-0,2
0,1
-0,5
-0,4
0,0
-0,2
-0,1
-0,8
-1,5
-0,6
-0,1
2016
-0,2
-0,2
-0,2
-0,1
-0,1
0,0
0,1
0,0
-0,2
0,0
-0,4
0,0
2
.
-0,2
0,1
-0,7
-0,8
0,0
0,0
-0,2
-0,9
-1,7
-0,8
0,1
Ændring i forhold til WEO update, juli 2015.
Ændring i forhold til WEO, april 2015, idet prognoseopdateringen fra juli kun indeholder skøn for de stør-
ste økonomier.
3)
Commonwealth of Independent States – de tidligere Sovjet-republikker.
4)
Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Thailand og Vietnam.
Kilde: IMF,
World Economic Outlook,
oktober 2015.
1)
2)
Den globale økonomisk-politiske dagsorden, herunder IMF’s rolle
Diskussionen af de globale økonomiske udfordringer på IMFC-mødet ventes at
tage afsæt i den traditionelle synteserapport (”Global Policy Agenda”) fra IMF’s
administrerende direktør, Cristine Lagarde, hvori vurderinger og anbefalinger fra
IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
er sammenfattet.
1
Herunder World Economic Outlook (WEO), Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
Side 4 af 9
Drøftelsen i IMFC ventes således at fokusere på fremskridtene i implementering
af centrale politikprioriteringer, håndteringen af økonomisk-politiske udfordrin-
ger, aftagende vækstpotentiale i mange vækstøkonomier, potentielle afsmittende
virkninger af en gradvis normalisering af pengepolitikken i særligt USA, afsmit-
tende virkninger af rebalanceringen af den kinesiske økonomi og behovet for
styrkede fremskridt med strukturreformer. Derudover ventes et centralt tema at
være reformer af IMF i lyset af fortsat udestående implementering af reformerne
fra 2010.
Økonomisk-politiske udfordringer
På baggrund af IMF’s vurdering af implementeringen af de anbefalede politikker i
IMF-medlemslandene og det aktuelle risikobillede for verdensøkonomien, peger
IMF på en række udfordringer.
Hvad angår
finanspolitikken
er det i mange udviklede økonomier en central ud-
fordring at nedbringe høj offentlig gæld i en kontekst af lav vækst og lav inflation.
I en række vækstøkonomier og lavindkomstlande er der begrænset rum for yderli-
gere stimulering af økonomierne fra både finanspolitik og pengepolitik pga. af
bl.a. høje gældsniveauer og inflation. Særligt råvareeksporterende lande er begræn-
set af dårligere offentlige finanser som følge af lave råvarepriser. Kina står over
for at reducere gældsætning og bevæge sig mod en mere markedsbaseret økonomi,
mens der skal undgås en hård opbremsning i væksten.
Efter en længere periode med ekspansiv
pengepolitik
i de udviklede økonomier
er der tegn på sårbarheder i den finansielle sektor, herunder generelt som følge af
søgen efter afkast i lyset af de lave renter samt fx risici relateret til skyggebanksek-
toren. Investeringer i realøkonomien er svage, og det er en udfordring at øge inve-
steringsniveauet samtidig med sikring af den finansielle stabilitet.
Implementering af
strukturreformer
er en hovedudfordring. Strukturreformer
løfter den potentielle vækst, men kan have kortsigtede omkostninger, som kan
gøre dem svære at gennemføre. Det er afgørende at håndtere stivheder på marke-
derne og forbedre ressourceanvendelsen for at løfte økonomiernes vækstpotentia-
le. Reformbehovene varierer meget på tværs af regioner og lande.
Endelig er der en udfordring i at sikre
bæredygtig udvikling.
Uligheden er sti-
gende, mens klimaforandringer og vandmangel påvirker forholdene flere steder i
verden.
Økonomisk-politiske prioriteringer
IMF vurderer, at den centrale prioritet for verdens lande den kommende tid er at
finde den rette balance mellem understøttelse af efterspørgslen i økonomierne,
håndtering af risici, der truer den finansielle stabilitet (øget modstandsdygtighed)
og gennemførelse af vækstskabende strukturreformer.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
Side 5 af 9
Mht.
understøttelse af efterspørgslen
taler den lave inflation og vækst i euro-
området og Japan fortsat for en ekspansiv pengepolitik. Finanspolitikken bør være
mere ekspansiv, hvor der er rum til det (Tyskland, Holland), f.eks. gennem inve-
steringer i infrastruktur. I visse udviklede økonomier er der behov for troværdige
finanspolitiske planer på mellemlangt sigt (USA, Japan).
I vækstøkonomierne og udviklingslandene skal understøttelse af efterspørgslen
vejes mod behovet for at håndtere sårbarheder i økonomierne. Visse lande bør
indføre vækstskabende reformer af finanspolitikken, f.eks. skattereformer (Indi-
en), mens andre bør gennemføre energiprisreformer (Nigeria, Egypten).
Klar kommunikation mht. pengepolitik og øvrig økonomisk politik vil være vigtigt
for at undgå unødig ustabilitet i markederne og afsmittende virkninger (USA, Ki-
na).
Mhp. at øge
modstandsdygtigheden
vil det for de udviklede økonomier være
vigtigt at styrke reguleringen af og tilsynet med finansiel aktivitet uden for banksy-
stemet (skyggebanksektoren). Det vil være en prioritet at adressere lav strukturel
markedslikviditet (USA) og at reducere omfanget af misligholdte lån og at harmo-
nisere insolvensregler (Euroområdet).
I vækstøkonomierne og lavindkomstlande vil det være vigtigt at sikre sig mod tab
på dårlige lån og etablere fleksible insolvensregler. Hvor det er muligt bør valuta-
kursen agere som stødpude. Interventioner i valutamarkederne kan på kort sigt
styrke stabiliteten, men kan være nødvendig som et midlertidigt tiltag mod kriser
som led i en bredere krisehåndtering.
I Kina er det vigtigt med en opgradering af det økonomisk-politiske regelsæt, bre-
dere reformer af den finansielle sektor for at adressere mangler i regulering og
tilsyn samt generel bevægelse mod et mere markedsbaseret økonomisk og finan-
sielt system.
Fsva.
vækstskabende strukturreformer
er der i vækstøkonomierne behov for
reformer af energiinfrastruktur (Indien, Indonesien, Sydafrika), forbedring af er-
hvervsklimaet (bl.a. Brasilien, Rusland, Mellemøsten), samt reformer af uddannel-
ser og arbejds- og produktmarkederne (Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika). I Kina
vil reform af det sociale sikkerhedsnet og statsejede selskaber være nødvendigt for
at gøre væksten i økonomien mere drevet af den indenlandske efterspørgsel, og
mindre afhængig af udlandet.
I de udviklede økonomier vil det være vigtigt at afskaffe skatter, der skader job-
skabelsen, sikre målrettede reformer af arbejdsmarkedet og reformere immigrati-
onssystemet for at styrke erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen. Mhp. at øge pro-
duktiviteten vil det være afgørende at øge investeringsniveauet (særligt inden for
infrastruktur), fjerne barrierer i arbejds- og produktmarkederne (Euroområdet,
Japan) og sikre bedre incitamenter for innovation.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
Side 6 af 9
IMF-reformer
IMF vedtog i efteråret 2010 en pakke af reformer, som dels skal tilføre de hurtigt
voksende vækstøkonomier og udviklingslande betydeligt større kvote- og stem-
mevægt i IMF, og dels indebærer, at de højest udviklede europæiske lande forplig-
tede sig til at reducere deres repræsentation i IMF’s bestyrelse med samlet 2 stole
til fordel for netop vækstøkonomier og udviklingslandene.
Reformerne er ratificeret i langt de fleste IMF-medlemslande, herunder alle 28
EU-lande, men endnu ikke i USA, hvilket fortsat blokerer for reformernes im-
plementering. I lyset af den forsinkede reformimplementering nåede IMF’s med-
lemslande i foråret 2014 til enighed om at igangsætte arbejdet med midlertidige
reformtiltag.
Af de mulige midlertidige tiltag, som vurderes at kunne opnå tiltrækkelig opbak-
ning i IMF-medlemskredsen som helhed, herunder fra USA, fremstår som det
mest lovende en begrænset midlertidig tildeling af kvoter til de lande, som med
2010-reformen vil få en øget kvoteandel i IMF. Det vil især komme en række
vækstøkonomier økonomier og udviklingslande til gode.
En begrænset tildeling af kvoter til en udvalgt gruppe af IMF-medlemslande vil
ikke bidrage nævneværdigt til at sikre IMF flere permanente ressourcer, som var
en del af 2010-reformen, men vil i relativt stor udstrækning kunne sikre de udvalg-
te lande en kvote- og stemmeandel i IMF, som aftalt i 2010-reformen. Alle andre
lande, som ikke tildeles kvoter, vil opleve en midlertidigt lavere kvoteandel, som
for nogle lande potentielt kan være lavere end aftalt med 2010-reformen. Således
drøftes også mulighederne for en beskyttelsesmekanisme, som fx beskytter lande
mod en lavere kvoteandel end tiltænkt med 2010-reformen.
Nordisk-baltiske synspunkter
Der er i den nordisk-baltiske IMF-valgkreds på forhånd koordineret et indlæg på
vegne af valgkredsen til brug for IMFC-mødet, som vil blive præsenteret af den
norske centralbankchef, Øystein Olsen. Indlægget fremhæver følgende:
Globale økonomiske udfordringer
Den globale økonomi er fortsat skrøbelig med blot en moderat stigning i
den økonomiske aktivitet i nogle udviklede økonomier og betydelige ned-
justeringer af væksten i vækstøkonomierne. De finansielle markeder har i
den senere tid været præget af væsentlig uro, og de geopolitiske udfordrin-
ger består fortsat. Den lave efterspørgsel og inflation berettiger en fortsat
lempelig pengepolitik og en vækstvenlig sammensætning af finanspolitik-
ken.
Den skuffende globale vækst og ustabilitet på finansmarkederne har skabt
fornyet usikkerhed. Udviklede økonomier såvel som vækstøkonomier bør
kommunikere deres politik klart, særligt givet udsigten til renteforhøjelser
(bl.a. i USA) i den nærmeste fremtid.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
Side 7 af 9
Strukturreformer bør implementeres bredt på tværs af IMF medlemslan-
dene med fokus på at øge fleksibilitet i arbejds- og produktmarkederne og
at løfte den potentielle vækst. Reformerne er nødvendige dels for at redu-
cere arbejdsløsheden, dels for at gøre de offentlige finanser holdbare.
Finansielle udfordringer
Det globale finansielle system er mere robust end tidligere pga. stærkere
kapitalisering af bankerne og det igangværende arbejde med rammer for
afvikling af banker uden brug af offentlige midler. En vigtig milepæl i det
videre arbejde med den globale reformdagsorden er de fælles rammer for
kravene til globalt systemisk vigtige bankers kapacitet til absorbering af tab
i tilfælde af genopretning eller afvikling (det såkaldte TLAC-krav).
Den større robusthed til trods kan den lempelige pengepolitik give anled-
ning til høj værdisætning af finansielle aktiver, hvilket, sammen med højere
gældsniveauer, kan true den finansielle stabilitet. I denne kontekst bør IMF
understøtte brugen af de makroprudentielle værktøjer.
IMF’s overvågning
IMF bør generelt udnytte sine styrker i form af stort kendskab til og analy-
se af de økonomiske forhold på tværs af lande og regioner, betydelig ana-
lytisk kapacitet samt sin centrale økonomisk-politiske position til at frem-
me passende økonomiske politikker i de enkelte IMF-medlemslande og på
globalt plan for at sikre holdbar og balanceret vækst.
IMF’s fokus på strukturreformer støttes, og IMF bør opfordre til imple-
menteringen af de relevante reformer på tværs af landene. Endvidere er
det vigtigt, at IMF analyserer afsmitningseffekter af stramningen af den
amerikanske pengepolitik og nedjusteringen af væksten i vækstøkonomi-
erne.
Endelig støtter Nordisk-baltisk valgkreds IMF’s arbejde med långivning
under exceptionelle omstændigheder (exceptional lending framework).
IMF er det rette forum at diskutere gældsrestrukturering, og aftalen mel-
lem Ukraine og dets kreditorer hilses velkommen.
Reformer af IMF
Den fortsat udestående implementering af reformerne fra 2010 af IMF’s
kvoter og stemmer samt øvrige styring risikerer at føre til et mere frag-
menteret internationalt monetært system. Således opfordres særligt USA til
at implementere reformen omgående.
Nordisk-baltisk valgkreds er indstillet på at arbejde for en aftale om mid-
lertidige reformtiltag på de centrale områder af reformerne fra 2010, indtil
2010-reformen er endeligt implementeret. Det er vigtigt at sådanne midler-
tidige reformtiltag ikke betragtes som substitut for reformerne aftalt i
2010. Det er afgørende at en aftale om midlertidige tiltag forhandles og
opnås i IMF’s egne organer, hvor alle medlemslandes interesser er repræ-
senteret.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
Side 8 af 9
Den nuværende kvoteformel viser med den seneste dataopdatering at være
dynamisk. Formlen afspejler således vækstøkonomiernes højere andel af
verdensøkonomien.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 10: Orientering om redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 8.-11. oktober 2015, fra finansministeren
Side 9 af 9
Bilag 1. Implementering af centrale politikprioriteringer
Implementering af politikprioriteringer i de udviklede økonomier:
Pengepolitik: der er taget skridt for at sikre effektiviteten af centralbankernes
opkøbsprogrammer i euroområdet og Japan, mens den amerikanske central-
bank jævnligt i sin kommunikation forklarer sin politik.
Finanspolitik: visse fremskridt i tilpasningen af finanspolitikken til den øko-
nomiske situation, herunder sikring af skatteindtægter og reformer af energi-
skatter. Der er fortsat brug for fremskridt på investeringer i infrastruktur og de
finanspolitiske regler. Der mangler fortsat troværdige mellemfristede finanspo-
litiske rammer i USA og Japan.
Den finansielle sektor: fortsat implementering af den globale reformdagsor-
den. Fremskridt i oprydningen af bankernes balancer. Yderligere styrkelse af
det makroprudentielle regelsæt er nødvendig i USA.
Strukturelle reformer: visse fremskridt fsva. reformer af arbejdsmarkederne,
forbedring af produktiviteten i servicesektoren, bedre adgang til finansiering
for mindre virksomheder og bedre tilgang til sundhedsydelser. Begrænset
fremskridt i reform af produktmarkederne, finansiel inklusion, innovation, ud-
dannelse og socialpolitik.
Implementering af politikprioriteringer i vækstøkonomierne:
Pengepolitik: valutakurser tillades at svinge i flere lande, mens der er ujævne
fremskridt i at styrke de pengepolitiske regelsæt.
Finanspolitik: ujævne fremskridt i styrkelsen af de finanspolitiske regelsæt og
håndteringen af naturressourcer.
Den finansielle sektor: fremskridt i styrkelsen af den finansielle regulering,
tilsyn og makroprudentielle politik.
Strukturelle reformer: visse fremskridt i at sikre dybe og velfungerende finan-
sielle markeder. Begrænsede og ujævne fremskridt i arbejds- og produktmar-
kedsreformer.
Implementering af politikprioriteringer i lavindkomstlande:
Pengepolitik: valutakurser tillades at svinge i flere lande, mens der er taget nog-
le tiltag for at styrke de pengepolitiske regelsæt.
Finanspolitik: fremskridt mod at forbedre håndteringen af naturressourcer og
reducere energisubsidier. Ujævne fremskridt mht. de finanspolitiske regelsæt,
herunder flerårige budgetrammer.
Den finansielle sektor: visse fremskridt mht. at styrke den finansielle regule-
ring, tilsyn og makroprudentiel politik.
Strukturelle reformer: løbende reformer for at forbedre erhvervsklimaet og
uddannelsessystemet. Stadig behov for arbejds- og produktmarkedsreformer.