Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 69
Offentligt
1584584_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
21. december 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 16. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 70 til
forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 70:
Ministeren bedes fremsende sit talepapir fra besvarelsen af FOU alm. del – samrådsspm. B
og C om forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak.
Svar:
Vedlagt fremsendes det udkast til talepapir, som dannede grundlag for min besvarelse af
samrådsspørgsmål B og C den 15. december 2015. Der gøres opmærksom på, at det talte
ord gælder.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af FOU sam-
rådsspørgsmål B og C, Forsvarsudvalget, den 15. december 2015
Nikolaj Villumsen (EL) og Eva Flyvholm (EL) har den 7. oktober stillet Samrådsspørgsmål B i regi af Forsvars-
udvalget.
”Hvad kan ministeren oplyse om samarbejdet med Blackwater i Irak?”
Holger K. Nielsen (SF) har den 8. oktober 2015 stillet Samrådsspørgsmål C i regi af Forsvarsudvalget.
”På baggrund af udtalelserne fra den tidligere Blackwater-agent, Michael Gilbert, til Radio 24/7 ønskes en
gennemgribende redegørelse for samarbejdet mellem det danske forsvar og Blackwater under Irakkrigen.”
[Indledning]
Tak for det. Og tak for muligheden for at orientere om, hvad
der var historien bag, og hvad der skete. Jeg har tilladt mig at
dele en skitse rundt, som er en visuel gengivelse af min besva-
relse af de to samrådsspørgsmål [B og C] fra henholdsvis Ni-
kolaj Villumsen [EL] og Eva Flyvholm [EL] samt fra Holger K.
Nielsen [SF].
Essensen af begge spørgsmål er et ønske om en redegørelse
for Forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak, hvorfor jeg
har valgt at besvare de to spørgsmål i samme besvarelse.
Samrådet giver mig mulighed for at redegøre for Forsvarets
kontakt med Blackwater i Irak. Sagen har haft stor bevågen-
hed og har medført mange spekulationer.
1
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
Jeg håber, at dagens samråd kan bidrage til at besvare nogle
af de udestående spørgsmål i den her sag, som efterhånden
har nogle år på bagen.
Jeg vil indledningsvis mere generelt komme ind på brugen af
private sikkerhedsfirmaer i forbindelse med internationale ope-
rationer.
Dernæst vil jeg redegøre for det danske personbeskyttelsesbi-
drag i Bagdad samt den sikkerhedsstruktur, der udgjorde
rammen for den danske enheds virke i Bagdad.
Slutteligt vil jeg gå i detaljer med Forsvarets kontakt med
Blackwater.
[Brugen af private sikkerhedsfirmaer]
Først lidt om brugen af civile virksomheder i forbindelse med
internationale operationer. Civile virksomheder anvendes i for-
bindelse med internationale operationer ofte som erstatning
for eller som supplement til militære løsninger, og kan den vej
medvirke til, at mindske det militære fodaftryk og også de
økonomiske omkostninger til en given mission. Som eksempel
2
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
kan nævnes cafeteriadriften i NATO’s Resolute Support Mission
i Afghanistan, som er udliciteret til civile virksomheder.
Civile virksomheder bidrager ligeledes til mere sikkerhedsrela-
terede opgaver, som det aktuelt er tilfældet i forbindelse med
den danske ambassade i Kabul, hvor sikkerhedsfirmaer fra
Sverige og Storbritannien varetager sikkerheden.
Det var også i den rolle, at den amerikanske regering anvend-
te private sikkerhedsfirmaer i Irak, som eksempelvis Blackwa-
ter.
[Det danske personbeskyttelsesbidrag]
Lad mig nu vende blikket mod Irak og Blackwater.
Udenrigsministeriet etablerede i 2003 en diplomatisk repræ-
sentation i Bagdad. Den danske repræsentation i Bagdad hav-
de blandt andet til opgave at varetage Danmarks bilaterale bi-
stand til Irak samt varetage Danmarks diplomatiske og kom-
mercielle interesser.
3
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
Sikkerhedssituationen i Bagdad var – og altså også på det
tidspunkt - meget usikker, hvorfor Forsvaret blev anmodet om
at støtte med etablering af den fysiske sikkerhed for det di-
plomatiske personale samt i øvrigt for besøgende gæster.
Forsvaret udsendte derfor i november 2003 et personbeskyt-
telsesbidrag til den danske repræsentation i Bagdad.
Det danske personbeskyttelsesbidrag havde konkret til opgave
at varetage den fysiske sikkerhed af det diplomatiske personel
ved repræsentationen – og også besøgende gæster fra det of-
ficielle Danmark, herunder fra Folketinget. Med henblik på va-
retagelsen af den fysiske sikkerhed af det diplomatiske perso-
nel og officielle gæster, herunder transporter i Bagdad, foretog
personbeskyttelsesbidraget indhentning af oplysninger og ko-
ordination med øvrige aktører i området.
[Sikkerhedsstrukturen i Bagdad]
Det danske personbeskyttelsesbidrag var indsat i rammen af
koalitionsstyrkerne i Irak.
4
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
Jeg vil godt forklare den organisatoriske indplacering lidt
nærmere som udgangspunkt for min efterfølgende gennem-
gang:
Sikkerhedsstrukturen i Bagdad i 2003 var sammensat af dels
en militær del, som bestod af koalitionsstyrkerne, og dels en
ren amerikansk del i regi af den amerikanske ambassades sik-
kerhedskontor [benævnt Regional Security Office] og det er
dét, der også er skitseret på den skitse, jeg delte rundt.
Det var dette sikkerhedskontor ved den amerikanske ambas-
sade, der fra juni 2004 var bemandet og drevet af Blackwater.
Dette skete på baggrund af en kontrakt med de amerikanske
myndigheder.
Sikkerhedsstrukturen i Bagdad var sådan opbygget, at hvis det
danske personbeskyttelsesbidrag i en nødsituation havde be-
hov for akut støtte, så kontaktede de koalitionsstyrkens ho-
vedkvarter i Bagdad [Multinational Force Tactical Operations
Center]. Hovedkvarteret kunne i en sådan situation formidle
militær støtte fra andre militære enheder, der måtte være i
nærheden.
5
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
I det tilfælde, at koalitionshovedkvarteret ikke kunne tilveje-
bringe den nødvendige militære støtte, var der mulighed for,
at koalitionshovedkvarteret kunne bede sikkerhedskontoret på
den amerikanske ambassade om hjælp – hvilket altså fra 2004
blev drevet af Blackwater.
Med andre ord kunne det danske personbeskyttelsesbidrag i
nødstilfælde blive støttet af kapaciteter fra Blackwater, hvis
der i regi af koalitionen ikke var kapacitet til rådighed.
Der var ikke tale om et formaliseret samarbejde med Blackwa-
ter, men alene et uformelt samarbejde om støtte i nødsituatio-
ner. Forsvaret har oplyst, at den amerikanske ambassade i
Bagdad havde meldt, at et sådan samarbejde kun kunne fore-
gå på uformel basis.
[Kontakten med Blackwater]
Forsvaret har endvidere oplyst, at der ikke foreligger oplysnin-
ger om, at der på noget tidspunkt blev behov for konkret, tak-
tisk støtte fra Blackwater i Bagdad – det vil sige, at Blackwater
6
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
ikke på noget tidspunkt er blevet tilkaldt for at komme det
danske hold til undsætning.
Dermed er ikke sagt, at der ikke har været kontakt mellem
danskerne i Bagdad og Blackwater.
7
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
Det danske personbeskyttelseshold i Bagdad har som en del af
sit arbejde haft kontakt med de andre aktører i Bagdad, som
også beskæftigede sig med den sikkerhedsmæssige situation i
området. Det var først og fremmest koalitionen. Men der har
også været en vis grad af dialog mellem det danske personbe-
skyttelsesbidrag og den amerikanske del af sikkerhedsstruktu-
ren i Bagdad – altså den amerikanske ambassades sikkerheds-
kontor, der - som nævnt - fra 2004 var drevet af Blackwater.
Forsvaret har oplyst, at man ikke har kunnet tilvejebringe reg-
ninger, dokumenter m.v., som antyder, at Forsvaret på noget
tidspunkt har betalt for ydelser fra Blackwater. Der er heller
ikke på noget tidspunkt indgået skriftlige aftaler med Blackwa-
ter.
Men der var, som nævnt, en dialog med Blackwater. Lad mig
uddybe den dialog, der var, lidt nærmere.
For eksempel var det i forbindelse med eskortering af danske
diplomater og andre officielle i Bagdad relevant på forhånd at
få oplysninger om, hvor hinanden var – bl.a. for at undgå util-
sigtede hændelser, herunder risikoen for gensidig beskydning.
Der var derfor et konkret og nødvendigt behov for kommuni-
8
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
kation og koordination med relevante aktører i Bagdad, og
herunder altså også Blackwater.
Karakteren af den gennemførte kommunikation og koordinati-
on var fortrinsvis udveksling af informationer og efterretninger
om sikkerhedssituationen i Bagdad.
Hyppigheden af denne koordination eller efterretningsudveks-
ling var op til flere gange om ugen afhængig af de operative
behov og indsættelser.
Forsvaret oplyser, at et eksempel på denne koordination var
udveksling af oplysninger om status på ruter gennem Bagdad,
oprørsstyrkernes aktiviteter, taktikker, teknikker og procedu-
rer. Forsvaret anfører også fokus på statistikker for eksempel-
vis angreb med vejsidebomber [de såkaldte IED’er], som
blandt andet omfattede hyppighed, tidspunkt på dagen, typer
af vejsidebomber samt naturligvis procedurer for imødegåelse
af disse sprængladninger.
Disse oplysninger anvendte det danske personbeskyttelses-
bidrag blandt andet i forbindelse med de trussels-vurderinger
som bidraget udfærdigede forud for kørsel i Bagdad med hen-
blik på at maksimere enhedens overlevelsesevne. Der var med
9
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
andre ord tale om en helt naturlig dialog og koordination med
bl.a. Blackwater med henblik på at beskytte officielle danskere
i Bagdad.
Forsvarets gennemgang af den eksisterende dokumentation
har påvist, at det danske personbeskyttelsesbidrag har gen-
nemført jævnlig koordination i form af udveksling af oplysnin-
ger og efterretninger siden 9. maj 2005. Forsvaret kan dog ik-
ke afvise, at koordinationen allerede blev påbegyndt i 2. halvår
af 2004.
Forsvaret har således ikke på noget tidspunkt indgået i et for-
melt samarbejde med Blackwater, men der har været den
nævnte kontakt – og mulighed for, at Blackwater kunne tilkal-
des i nødsituationer, hvilket som nævnt ikke blev tilfældet.
Afslutningsvis skal det anføres, at Forsvaret i forbindelse med
besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 29 af den 22. sep-
tember 2015 har oplyst, at der i februar 2007 på foranledning
af Blackwater blev gennemført et møde i København med re-
præsentanter fra Forsvarskommandoen. På mødet præsente-
rede Blackwater deres ideer om etablering af træningsfacilite-
10
UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Svar på spørgsmål vedr. forsvarets samarbejde med Blackwater i Irak
DET TALTE ORD GÆLDER
ter i Danmark. Mødet resulterede ikke i et samarbejde mellem
Blackwater og Forsvaret. Der blev dog fremsendt en liste over
mulige kontaktpersoner i Forsvaret til brug for Blackwater,
men der ses ikke at være blevet igangsat yderligere samarbej-
de på baggrund af mødet.
11