UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 49
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-28714

Den 2. december 2015

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. december 2015

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 (udkast til konklusioner) ......................... 2

2. Inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA) ........................................................................................ 5

3. Præsentation af prioriteterne for Nederlandenes, Slovakiets og Maltas trioformandskab ............................... 10

4. Det europæiske semester: Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten mv. ............................................ 12

5. Udvidelsen samt processen med stabilisering og association ........................................................................... 17

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 (udkast til konklusio-

ner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af

samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. november.

Nye afsnit er markeret

med en streg i margenen.

1. Resumé

Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 ventes at have migration som hovedpunkt. Herudover forventes

en drøftelse af EU og medlemslandenes tiltag ift. kampen mod terrorisme; en drøftelse af opfølgningen på de fem

formænd rapport vedr. styrkelsen af den Økonomiske og Monetære Union; at Det Europæiske Råd vil drøfte den

videre udvikling af det europæiske indre marked; samt en drøftelse af de britiske ønsker til genforhandling af for-

holdet til EU. Afhængig af udviklingen er det forventningen, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til forhol-

det til Rusland og situationen i Ukraine.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 17.-18. december 2015. I henhold til forretningsordenen for

Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæ-

iske Råd.

3. Formål og indhold

Migration

Flygtninge- og migrationssituationen står fortsat højt på den europæiske dagsorden og har i de

seneste måneder været genstand for drøftelser på en række rådsmøder og topmøder. Senest på

EU-Tyrkiet topmødet den 29. november 2015. På mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. de-

cember 2015 ventes det, at der vil blive gjort status på implementeringen af de beslutninger, der

er truffet som svar på flygtninge- og migrationskrisen, samt at man vil fastlægge yderligere ret-

ningslinjer i lyset af situationen på jorden. Det forventes, at der på mødet vil være fokus på funk-

tionen af hotspots, herunder identifikation, registrering, fingeraftryk og modtagelse, samt imple-

menteringen af omfordelingsbeslutningen og tilbagesendelse; styrkelse af beskyttelsen af EU’s

eksterne grænse; samarbejdet med oprindelseslandene og transitlandene, særligt ved at følge op

på arbejdet med Vestbalkan ruten, Valletta-topmødet herunder tilsagn ift. finansiering og perso-

nel; samt EU-Tyrkiet topmødet.

Terrorbekæmpelse

Som opfølgning på terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 forventes det, at der på mø-

det i Det Europæiske Råd vil være en drøftelse af EU og medlemslandenes overordnede tiltag på

terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at der vil blive gjort status på implementeringen af

erklæringen fra det uformelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer den 12. februar 2015,

samt at man vil se på yderligere tiltag, særligt med hensyn til udveksling af informationer mhp. at

bekæmpe terrorisme; kontrol af de eksterne grænser; styrkelse af indsatsen for at forebygge radi-

kalisering; samt at styrke samarbejdet om terrorismebekæmpelse med tredje lande særligt ME-

NA-landene, Vestbalkan og Tyrkiet. Det kan ikke udelukkes, at PNR-direktivet vil blive drøftet i

lyset af de igangværende forhandlinger.

Styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

Det Europæiske Råd forventes den 17.-18. december 2015 at drøfte opfølgningen på de fem

formænds rapport vedr. styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union.

I forlængelse af rapporten fremsatte Kommissionen en ØMU-pakke den 21. oktober 2015. Der

fandt en præsentation og første overordnet drøftelse sted af ØMU-pakken på Rådsmødet (øko-

nomi og finans) den 10. november 2015.

Indre marked

Det ventes, at Det Europæiske Råd vil drøfte den videre udvikling af det indre marked, herunder

det indre marked for varer og tjenesteydelser, det digitale indre marked, energiunionen og kapi-

talmarkedsunionen.

Der forventes en drøftelse af de britiske ønsker om en genforhandling af forholdet til EU baseret

på den britiske premierminister David Camerons brev af 10. november 2015.

Rusland og Ukraine

Det forventes, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til forholdet til Rusland og situationen i

Ukraine. EU’s økonomiske sanktioner over for Rusland udløber med udgangen af januar 2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 ventes ikke i sig

selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfunds-

økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæi-

ske Råds konklusioner vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller

andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tids-

punkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.

december 2015 velkommen.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for Rådet for almindelige anliggender den 17. november 2015.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

2. Inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA)

Revideret notat. Nye afsnit er markeret med en streg i marginen.

KOM(2015) 0216

1. Resumé

Kommissionen har den 19. maj 2015 fremsat forslag (KOM (2015) 216) til en inter-institutionel aftale om

bedre regulering (IIA). Forslaget er en del af en pakke fra Kommissionen om bedre regulering, der udover IIA’en

også består af en overordnet meddelelse om Kommissionens initiativer til at sikre bedre regulering, en ny udgave af

REFIT-Resultattavlen, nye retningslinjer for bedre regulering samt to kommissionsbeslutninger om hhv. etablerin-

gen af en regelforenklingsplatform og Kommissionens interne ’Udvalg for Forskriftskontrol’. Forslaget om den

inter-institutionelle aftale skal erstatte den eksisterende inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003.

Forslaget har til formål at få alle parter (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til

at arbejde bedre sammen til gavn for borgere, virksomheder og samfundet som helhed. Formandskabet har sat

punktet på rådsmødedagsordenen med henblik på politisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 216 af 19. maj 2015 fremsendt meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet om et forslag til en inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA).

Forslaget er oversendt til Rådet den 28. maj 2015 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 295, der fastslår, at "Europa-Parlamentet,

Rådet og Kommissionen holder indbyr-

des samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for traktater-

nes rammer indgå inter-institutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter”.

Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal, jf. TEU artikel 16, stk. 3.

Forslaget indgår i en samlet pakke om bedre regulering fra Kommissionen. I bemærkningerne til

forslaget fastslår Kommissionen, at den ikke kan, og heller ikke skal, inddrages i alt, hvad der

rører sig i EU. IIA’en er et bidrag til at skabe bedre regler og bedre resultater på europæisk ni-

veau. IIA’en relaterer sig blandt andet til den europæiske indsats for bedre regulering, som har til

formål at fjerne og forhindre unødige byrder i EU-lovgivningen. Af den inter-institutionelle afta-

le om bedre lovgivning fra 2003 fremgår det, hvordan Europa-Parlamentet, Kommissionen og

Rådet skal samarbejde for at sikre den bedst mulige forberedelse af EU-lovgivning. I bemærk-

ningerne til forslaget fremhæver Kommissionen dog, at disse gode intentioner ikke er blevet fulgt

konsekvent. Man vurderer, at tiden nu er moden til at lave en ny aftale. Af samme grund har

Kommissionen lagt op til en ambitiøs tidsplan for forslaget, der sigter på, at det kan færdigfor-

handles med udgangen af 2015.

3. Formål og indhold

Formandskabet har sat punktet på rådsmødedagsordenen med henblik på politisk enighed mhp.

at en aftale kan blive indgået inden årets udgang.

Kommissionen fremhæver i bemærkningerne til forslaget, at målet er, at få alle parter (Europa-

Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til at arbejde bedre sammen til

gavn for borgere, virksomheder og samfundet som helhed. Der fastslås, at de tre institutioner vil

fortsætte med bedre regulering ved hjælp af en række initiativer og procedurer. Forslaget inde-

holder følgende hovedelementer:

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15



Betragtninger: De indledende betragtninger bekræfter, at de tre institutioner lægger stor vægt

på ”fællesskabsmetoden”, gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, demokratisk legitimitet,

principperne om nærhed og proportionalitet, retssikkerhed og enkelthed, klarhed og konsi-

stens, når de udarbejder EU-lovgivning. De tre institutioner peger igen på den rolle og det an-

svar, som de nationale parlamenter har ifølge traktaterne.



Programmering og planlægning: Styrkelse af den årlige og flerårige programmering ved ind-

dragelse af Europa-Parlamentet og Rådet inden vedtagelsen af Kommissionens årlige arbejds-

program. Ud fra dette arbejdsprogram vil de tre institutioner blive enige om en liste med for-

slag, som vil få prioritet i lovgivningsprocessen. Listen vil omfatte forslag til opdatering eller

forenkling af eksisterende lovgivning og om mindskelse af regelbyrden især for små og mel-

lemstore virksomheder.



Konsekvensanalyser: Konsekvensanalyser er et positivt bidrag til forbedring af kvaliteten af

EU-lovgivningen. Kommissionen vil foretage konsekvensanalyser af de initiativer, som den

fremsætter, og som forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale indvirk-

ninger. Interessenter vil blive hørt. Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol vil foretage

kvalitetskontrol af disse konsekvensanalyser. Det hele vil blive offentligt tilgængeligt ved frem-

sættelsen af Kommissionens forslag. De to lovgivende institutioner vil starte deres behandling

af Kommissionens forslag med at se på konsekvensanalysen. Forud for vedtagelsen af et sub-

stantielt ændringsforslag undervejs i lovgivningsprocessen vil der ligeledes blive foretaget en

konsekvensanalyse. Hver af de tre institutioner beslutter selv, hvordan arbejdet med konse-

kvensanalyser skal organiseres under hensynstagen til de interne, organisatoriske ressourcer.

Institutionerne er enige om, at lovgivningen bør være forståelig og klar, ikke give uforholds-

mæssige omkostninger, være praktisk gennemførlig m.v. I tilfælde af en væsentlig ændring af

Kommissionens forslag kan den enkelte institution indkalde en uafhængig instans til at foreta-

ge en vurdering af de nævnte faktorer.



Høring af interessenter og feedback: Kommissionen vil foretage offentlige internetbaserede

høringer. Resultaterne heraf vil være offentligt tilgængelige. Efter Kommissionens vedtagelse

af et forslag og parallelt med høringen af de nationale parlamenter vil interessenterne få lejlig-

hed til at give deres mening til kende. De indsamlede holdninger vil blive forelagt for medlov-

giverne i starten af lovgivningsprocessen.



Efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning: De tre institutioner understreger betyd-

ningen af, at der skabes størst mulig konsistens og sammenhæng i tilrettelæggelsen af arbejdet

med at evaluere udfaldet af EU-lovgivning, hvilket også omfatter høring af offentligheden og

interessenter. Der lægges op til, at der indføres krav om overvågning, evaluering og indberet-

ning i al lovgivning med målbare indikatorer, hvormed der kan indhentes bevis for lovgivnin-

gens praktiske virkning. Institutionerne er enige om, at alle EU-aktiviteter bør evalueres på en

forholdsmæssig måde. De tre institutioner vil gøre, hvad de kan for at anvende revisionsklau-

suler og hvor relevant udløbsklausuler.



Lovgivningsinstrumenter: Kommissionen vil forklare sit valg af lovgivningsinstrument i en

begrundelse til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder hvorfor et forslag er i overensstem-

melse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne. Kommissionen vil også gøre rede

for både omfanget og resultaterne af høringen af interessenter, efterfølgende evaluering af ek-

sisterende lovgivning og den gennemførte konsekvensanalyse.



Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter: De tre institutioner vil opnå enighed om en

revideret fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter til erstatning for den fælles forståel-

se fra 2011. Kommissionens forslag til revideret fælles forståelse er indeholdt i et bilag til

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

meddelelsen. Bilaget indeholder kriterier med henblik på en klarere afgrænsning af henholds-

vis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Herudover lægges op til at forbedre for-

beredelse og udarbejdelse af delegerede retsakter gennem større gennemsigtighed og bedre

høringer. Kommissionen vil således, inden den vedtager delegerede retsakter, samle al nød-

vendig ekspertviden blandt andet gennem høring af eksperter fra medlemsstaterne og gennem

offentlige høringer. Desuden vil Kommissionen, når der er behov for bredere ekspertise i for-

beredelsen af udkast til gennemførelsesretsakter, gøre brug af ekspertgrupper, høre særlige in-

teressenter og/eller foretage offentlige høringer, hvor det er relevant.



Koordinering af lovgivningsprocessen: De tre institutioner vil forbedre koordineringen af de-

res lovgivningsarbejde, herunder det forberedende og lovgivende arbejde i forbindelse med

den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentet og Rådet vil sammen med Kom-

missionen for hvert lovgivningsforslag søge at fastlægge en tidsplan for de forskellige trin, der

skal føre til den endelige vedtagelse. I denne tidsplan vil også indgå passende brug af anden-

behandling. De tre institutioner vil regelmæssigt underrette hinanden om deres arbejde under

hele lovgivningsprocessen, herunder sørge for en passende grad af gennemsigtighed i lovgiv-

ningsprocessen. Af hensyn til effektiviteten vil de tre institutioner sørge for en bedre synkro-

nisering af behandlingen af lovgivningsforslag hos de forberedende organer i Europa-

Parlamentet og Rådet.



Implementering og anvendelse af EU-lovgivning: De tre institutioner vil opfordre medlems-

staterne til at anvende EU-retten hurtigt og korrekt. I særlige tilfælde vil det være anbefalet at

benytte samme datoer for starten på anvendelsen af lovgivning i medlemsstaterne samt et be-

grænset antal datoer om året. Fristen for gennemførelse i national ret af direktiver vil blive så

kort som mulig og generelt ikke over to år. Medlemsstaterne opfordres til at give offentlighe-

den, herunder også i forbindelse med notifikationer, klar information om de nationale foran-

staltninger, herunder klargøre hvilke aspekter der er en nødvendig konsekvens af EU-

lovgivningen og hvilke som er tilføjet på nationalt niveau. Medlemsstaterne opfordres til at fo-

retage en vurdering af konsekvenserne heraf, navnlig de administrative byrder for virksomhe-

der, myndigheder og borgere. Kommissionen vil årligt afrapportere til Europa-Parlamentet og

Rådet om anvendelsen af EU-lovgivning. De tre institutioner vil derudover opfordre med-

lemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at indhente oplysninger og data, som er

nødvendige for at kunne monitorere og evaluere gennemførelsen af EU-retten.



Forenkling: De tre institutioner er enige om at samarbejde om at ajourføre og forenkle lovgiv-

ningen og mindske regelbyrden for virksomheder, myndigheder og borgere. REFIT-

programmet vil være den centrale platform for institutionernes fortsatte indsats. I Kommissi-

onens arbejdsprogram vil det blive angivet, hvilke forslag Kommissionen vil fremsætte for at

mindske regelbyrden, og hvilke verserende forslag der vil blive trukket tilbage. Kommissionen

vil derudover identificere områder inden for den eksisterende lovgivning, som bør forenkles

og vil kvantificere potentialet for regelforenkling, når dette er muligt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-

lovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

vedtog på dets formandskonference den 11. juni 2015 en ramme for deres forhandlingsmandat.

Indholdet af mandatet er endnu ikke offentliggjort.

5. Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

6. Gældende dansk ret

Indgåelse af inter-institutionelle aftaler kræver ikke ændring af gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

En ny inter-institutionel aftale om bedre regulering vil i sig selv ikke at have konsekvenser for

statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De dele af aftalen, der vedrører bedre EU-

lovgivning kan derimod medføre positive konsekvenser for samfundsøkonomien og erhvervsli-

vet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som vil reducere unødvendige byrder

for virksomheder, myndigheder og borgere.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for institutionelle spørgsmål den 2. september 2015.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning i Rådet til at revidere den inter-institutionelle aftale fra 2003. Det er for-

ventningen, at Kommissionen med dens forslag til en ny inter-institutionel aftale har ramt en fin

balance, der vil kunne danne grundlag for enighed i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at den inter-institutionelle aftale fra 2003 revideres. Udover at sikre Rådets

tidlige involvering i udarbejdelsen af Kommissionens årlige og flerårige arbejdsprogram vil man

arbejde for, at en ny inter-institutionel aftale adresserer bedre reguleringsdagsordenen (herunder

involvering af interessenter), samt andre væsentlige tværgående spørgsmål af betydning for EU’s

lovgivningsproces, herunder fx inddragelsen af nationale parlamenter, transparens og åbenhed,

trilogforhandlinger samt gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, herunder inddragelsen

af medlemsstaternes eksperter.

Regeringen støtter tiltag, der sikrer højere kvalitet og øget anvendelse af konsekvensvurderinger i

lovgivningsarbejdet, herunder også efter Kommissionen har fremsat lovgivningsforslag. Samtidig

hilses Kommissionens tiltag til at forbedre sine egne konsekvensvurderinger velkommen, hvilket

især gælder etableringen af Udvalg for Forskriftskontrol, samt at der foretages offentlig høring af

Kommissionens udkast til konsekvensanalyser.

Regeringen hilser Kommissionens initiativer vedrørende høring af interessenter velkommen og

mener, at styrket inddragelse af interessenter kan være afgørende for at opnå information om,

hvordan lovgivning virker i praksis samt give konkrete ideer til, hvordan lovgivning og regulering

kan forenkles og unødige byrder undgås.

Regeringen støtter en forbedret evaluering af eksisterende lovgivning, der kan bidrage til at iden-

tificere potentiale for forenklinger. I den forbindelse lægger regeringen vægt på, at interessenter

samt medlemsstaternes eksperter i bedre regulering inddrages i evalueringsarbejdet. Den nyetab-

lerede regelforenklingsplatform (REFIT-platformen) bør inddrages i udvælgelsen af lovgivning til

evaluering.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

Regeringen støtter, at Kommissionen vil forklare sit valg af lovgivningsinstrument, idet det vil

bidrage til at sikre, at lovforslaget er i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitets-

princippet, samt at Kommissionen gør rede for både omfanget og resultaterne af høringen af

interessenterne, evaluering af eksisterende lovgivning og den gennemførte konsekvensanalyse.

Regeringen støtter Kommissionens mål om at opnå enighed mellem de tre institutioner om en

revideret fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter til erstatning for den fælles forståelse

for 2011. Det vil skabe en mere sikker proces og større transparens, hvis en sådan enighed op-

nås. Der lægges op til bedre høringer, herunder indsamling af ekspertviden, hvilket vil give bru-

gerne et større medejerskab og sikre, at medlemslandenes erfaringer bliver reflekteret i de endeli-

ge retsakter.

Regeringen hilser Kommissionens tiltag om en bedre koordinering af lovgivningsprocessen vel-

kommen. En mere smidig proces, hvor fokus er på fastlæggelse af en tidsplan, øget dialog insti-

tutionerne imellem og en bedre synkronisering af behandlingen vil sikre, at lovforslag vil komme

hurtigere igennem og give større gennemslagskraft for EU's lovgivningsarbejde.

Regeringen støtter initiativer, som kan bidrage til en lettere, effektiv og mere ensartet implemen-

tering af EU-lovgivning, herunder at der for så vidt muligt anvendes fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Desuden hilser regeringen det velkomment, at Kommissionen årligt vil afrapportere til Rådet om

anvendelsen af EU-lovgivning. Ydermere kan regeringen støtte, at medlemslandene i forbindelse

med implementering af EU-lovgivning opfordres til at oplyse om, hvilke dele af medlemslandets

nye regler, som stammer direkte fra den pågældende EU-lovgivning, og hvilke dele, der er natio-

nale særregler.

Regeringen støtter Kommissionens regelforenklingsprogram (REFIT) og arbejder for et højt

ambitionsniveau og en fokuseret indsats, som skaber konkrete forbedringer for virksomheder.

Regeringen hilser især etableringen af en regelforenklingsplatform efter dansk forbillede, vel-

kommen. Endvidere arbejder regeringen for, at Kommissionen i stigende grad kvantificerer ef-

fekten af REFIT-programmet og at der i den årlige REFIT-resultattavle indgår et samlet estimat

over, hvor store byrdelettelser man har foretaget i det forløbne år, samt at resultattavlen præsen-

teres for Rådet og Europa-Parlamentet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. november 2015

forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015. Sagen blev forelagt til

forhandlingsoplæg den 9. oktober 2015.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

3. Præsentation af prioriteterne for Nederlandenes, Slovakiets og Maltas trioformandskab

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet vil de overordnede prioriteter for Nederlandenes, Slovakiets og Maltas trioformandskab blive præ-

senteret. Trioformandskabsprogrammet foreligger endnu ikke.

2. Baggrund

I 2006 besluttede Rådet at fremme et tættere samarbejde og koordination mellem de nationale

formandskaber. Det førte til indførelse af de såkaldte trioformandskaber, herunder udarbejdelse

af et fælles 18-måneders program for Rådet. Trioformandskabsprogrammet er komplementære

til de nationale formandskabsprogrammer, idet de med udgangspunkt i Det Europæiske Råds

strategiske dagsorden fra 2014 samt Kommissionens arbejdsprogram redegør for de overordnede

rammer for Rådets arbejde i de kommende 18 måneder samt opregner de sager, der efter planen

vil skulle behandles inden for de forskellige rådsformationer. Der er således tale om en strategisk

ramme, inden for hvilken de nationale formandskabers 6 måneders programmer formuleres.

Det vil fortsat være op til de nationale formandskaber at formulere de særlige politiske prioriteter

for deres nationale formandskaber i det nationale formandskabsprogram. Erfaringen viser, at

prioriteterne for Rådets arbejde under de enkelte formandskaber fortsat fastlægges i de nationale

formandskabsprogrammer – i fuld respekt for Det Europæiske Råds strategiske dagsorden fra

2014 samt Kommissionens arbejdsprogram.

Det kommende trioformandskab for perioden første halvår af 2016 til udgangen af første halvår

2017 består af Nederlandene, Slovakiet og Malta.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke et trio-formandskabsprogram.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Præsentationen af trioformandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og

er dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters

overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget ifm. behandling af de enkelte sager.

6. Gældende dansk ret

Formandskabsprogrammet vurderes ikke i sig selv at have nogen lovgivningsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af trioformandskabsprogrammet ventes i sig selv ikke at indebære statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljø-

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

et eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til evt. konsekvenser i forbindelse

med behandlingen af de enkelte forslag indeholdt i trioformandskabsprogrammet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Trioformandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventes at byde trioformandskabets prioriteter velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

4. Det europæiske semester: Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten mv.

KOM(2015) 0690, KOM(2015) 0691, KOM(2015) 0692

Nyt notat

1. Resume

Den 26. november offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæiske semester 2016. Pakken indeholdt

bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, som formelt indleder det europæiske semester 2016, Kommissionens

varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer for 2016 og Kommissionens udkast til Rådets

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed. Pakken indeholdt ligeledes udkast til en rapport om

de beskæftigelsesmæssige udfordringer i EU, et arbejdspapir vedr. nationale udfordringer mht. fremme af investe-

ringer samt et forslag fra Kommissionen til en forordning om et program for støtte af strukturreformer. Der ventes

alene en præsentation af pakken på Rådsmødet (generelle anliggender). For yderligere information henvises til

samlenotatet forud for Rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økonomiske politik.

Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret

hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik i efteråret, herunder

de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev

afsluttet med vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 14. juli 2015.

Det europæiske semester 2016 indledtes med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse (’Annual Growth Survey’, AGS) den 26. november 2015. Vækstundersøgelsen skit-

serer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene.

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør rammen for

samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, hvor formålet er,

at man på et tidligt tidspunkt vil kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og

eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller

har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en operationaliseres via en vars-

lingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal give

en indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør

scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten vurderes indi-

katorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge uba-

lancer, identificeres. Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af

varslingsrapporten, fortage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have eller være i

fare for at blive påvirket af ubalancer.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde d. 26. november 2015 en samlet pakke vedr. det europæiske se-

mester 2016. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 og Kom-

missionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2016. Pakken

indeholdt ligeledes udkast til en rapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer i EU, et ar-

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

bejdspapir vedr. nationale udfordringer mht. fremme af investeringer samt et forslag fra Kom-

missionen til en forordning om et program for støtte af strukturreformer.

På det kommende Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. december ventes en første præ-

sentation og drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten for

2016.

Den årlige vækstundersøgelse mv.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfor-

dringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for medlemslande-

ne.

I vækstundersøgelsen for 2016 fremhæves det bl.a., at den økonomiske genopretning i EU fort-

sat foregår i et langsomt tempo og er meget afhængig af den globale økonomi, hvor der er væ-

sentlige risici. Der er fortsat væsentlige forskelle i den økonomiske udvikling og på sociale for-

hold på tværs af EU-landene. Forskellene er vokset fsva. jobskabelse, langtids- og ungdomsle-

dighed samt offentlig og privat investeringsaktivitet.

Set i lyset af disse udfordringer vurderer Kommissionen, at prioriteterne i den årlige vækstunder-

søgelse 2015 – ”en koordineret indsats for fremme af investeringer, en fornyet forpligtelse til

gennemførelse af strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed” - stadig er relevante. Priorite-

terne i den årlige vækstundersøgelse 2016 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2015 og kan

opsummeres som følger:

1. Relancering af fremme af investeringer: (i) Fremskridt, der er gjort mht. mobilisering af

private og offentlige investeringer og udvælgelse af strategiske projekter under den euro-

pæiske investeringsplan, skal ledsages af en forbedring af investeringsklimaet og de lov-

givningsmæssige rammer på nationalt niveau såvel som på EU-niveau; (ii) Bankunionen

skal færdiggøres for at styrke den finansielle stabilitet i og udenfor euroområdet. Arbejdet

med Kapitalmarkedsunionen skal fremskyndes, så finansieringskilder bliver mere diversi-

ficeret, og den finansielle sektor får styrket sine muligheder for at støtte realøkonomien;

(iii) Prioriteterne for investeringer skal udvides til også at fokusere på sociale forhold.

2. Fortsat gennemførelse af strukturelle reformer mhp. at modernisere EU’s økonomier: (i)

Reformerne skal bygge på en effektiv koordinering mellem EU-landene og sigte mod hø-

jere produktivitet og sikre at landene konvergerer mod ’bedste praksis’ mht. økonomiske

politikker og reformtiltag. (ii) Arbejdsmarkedspolitik skal balanceres mellem et fokus på

fleksibilitet og social sikkerhed og have et særligt fokus på at bekæmpe ungdoms- og lang-

tidsledighed. (iii) Mere integrerede og konkurrencedygtige produkt- og tjenestemarkeder

skal stimulere innovation og jobskabelse.

3. Ansvarlig finanspolitik: (i) Der er behov for fortsat at støtte en vækstvenlig og socialt ba-

lanceret finanspolitisk konsolidering i flere EU-lande. (ii) Skattesystemerne skal adressere

negative incitamenter til beskæftigelse og skal gøres mere retfærdige og effektive. (iii ) De

sociale sikkerhedssystemer skal moderniseres til effektivt at varetage sociale risici i alle al-

dersgrupper, samtidig med at de er finanspolitisk holdbare set i lyset af de demografiske

udfordringer.

Makroubalanceproceduren

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

Kommissionens varslingsrapport, der præsenterer en række økonomiske indikatorer, som skal

give en indledende indikation på ubalancer, bygger på 2014-værdier for de respektive lande og

indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbelser på at adres-

sere de makroøkonomiske ubalancer, der blev identificeret i de foregående år. Udviklingen i flere

af de tidligere identificerede ubalancer er dog fortsat bekymrende, samtidig med at der identifice-

res nye udfordringer. De fortsat høje private og offentlige gældsniveauer er en kilde til bekym-

ring. Euroområdet har samlet set et voksende overskud på betalingsbalancen, som bl.a. afspejler

en fortsat svag indenlandsk efterspørgsel i euroområdet og lave investeringsniveauer.

18 lande vurderes i varslingsrapporten til at have ubalancer og udpeges derfor til en dybdegående

analyse. Foruden de 16 lande der blev identificeret til at have ubalancer i varslingsrapporten 2014

(Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Belgien, Tyskland, Ungarn, Irland, Nederlande-

ne, Rumænien, Spanien, Slovenien, Finland, Sverige og Storbritannien), udpeges også Østrig og

Estland til at opleve ubalancer

Kommissionen bemærker om Danmark, at Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt vil ud-

arbejde en dybdegående analyse af Danmark. Kommissionen vurderer således, at Danmark ikke

er påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissi-

onens vurdering af Danmark i varslingsrapporten fra november 2014 som led i sidste års makro-

ubalanceprocedure.

Der vil blive redegjort for indholdet af Kommissionens samlede pakke vedr. det europæiske se-

mester 2016 i notatet til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg forud for sam-

rådet vedrørende det europæiske semester den 11. december 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordinering under det europæiske

semester og makroubalanceproceduren.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Vurderingen af, hvorvidt Cypern har makroøkonomiske ubalancer, vil blive foretaget ved af-

slutningen af landets igangværende tilpasningsprogram i marts 2016.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

7. Konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang en sådan overvågning bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabi-

litet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men

sikringen af sunde og holdbare offentlige finanser ventes at have positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser på længere sigt.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes konkrete holdninger til vækstundersøgelsen og varslingsrapporten kendes endnu

ikke. Landene ventes at tage Kommissionens præsentation af vækstundersøgelsen og varslings-

rapporten til efterretning. Generelt har EU-landene tidligere støttet Kommissionens fokus på

fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer og finanspolitisk konsolidering.

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester blev offentliggjort den 26. november. EU-

landenes holdning til pakken kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implementering af reg-

lerne i det økonomiske samarbejde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af investeringer, gen-

nemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspolitik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden.

Regeringen støtter også det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regeringen finder

generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe sunde rammebetin-

gelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny dybdegående

analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig Kommissions vurdering af,

at 18 lande oplever makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af reglerne i det

økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren som led i det europæiske semester

for 2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det europæiske se-

mester for 2016 er forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 4. december

2015. Samlenotat vedr. Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det eu-

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

ropæiske semester for 2015 er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 9. decem-

ber 2014 og 17. februar 2015.

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

5. Udvidelsen samt processen med stabilisering og association

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, der gør status

for EU’s forhold til de fem kandidatlande (Tyrkiet, Montenegro, FYROM/Makedonien, Serbien og Albanien)

og de to potentielle kandidatlande (Kosovo og Bosnien-Hercegovina). Rådet ventes i den forbindelse at vedtage

rådskonklusioner.

2. Baggrund

EU-Kommissionens årlige udvidelsespakke blev præsenteret af kommissær Hahn den 10. no-

vember 2015. Rapporterne har i år lagt mindre vægt på hvert enkelt lands udvikling gennem det

forgangne år, som har været fokus for de seneste års rapporter, for i stedet at måle landene på

absolutte værdier og dermed give et bedre overblik over, hvor langt landene er fra europæiske

standarder i forhold til Københavns-kriterierne og forhandlingernes 35 kapitler (acquis). Det be-

tyder, at der skabes et bedre sammenligningsgrundlag mellem landene horisontalt. Der er udlagt

en strategi for hele Kommissionens mandatperiode, der går ud på at genbekræfte de fokusområ-

der, de såkaldte ’fundamentals’, som vil være afgørende i optagelsesforhandlingerne: retsstats-

principper og grundlæggende rettigheder, økonomisk governance samt reformer af den offentlige

sektor. Desuden gentages Junckers tidligere melding om, at der ikke kan forventes nye optagelser

i den indeværende mandatperiode.

SA-aftale i kraft

Apr. 2009

Juni 2015

Nej*

Apr. 2004

Maj 2010

Sep. 2013

Dec. 1964

Søgt medlemskab

Apr. 2009

Nej

Marts 2004

Dec. 2008

Dec. 2009

April 1987

Kandidatstatus

Juni 2014

Nej

Dec. 2005

Dec. 2010

Marts 2012

Dec. 1999

Forhandlingsstart

Nej

Juni 2012

Januar 2014

Okt. 2005

Albanien

Bosnien-Hercegovina

Kosovo

Makedonien/FYROM

Montenegro

Serbien

Tyrkiet

* SAA’en med Kosovo blev paraferet i 2014, underskrevet i oktober 2015, men er endnu ikke trådt i kraft.

I de fleste medlemslande er der en erkendelse af, at udvidelsespolitikken stadig er EU’s bedste og

vigtigste soft power-instrument i en region, der potentielt kan være en kilde til ustabilitet i Euro-

pa, og hvor Rusland i visse lande kan spille på befolkningernes følelse af, at EU-medlemskab

aldrig vil blive til noget. Selv medlemslande, der er kritiske over for at drive EU's udvidelse for

hurtigt frem, erkender, at der er behov for at revitalisere forhandlingerne med Tyrkiet, selvsagt

uden at slække på konditionaliteten, og for generelt at sikre udvidelsesprocessens troværdighed,

navnlig at anerkende og belønne fremskridt i udvidelseslandene.

Seneste større, konkrete beslutninger i EU’s udvidelsesproces var tildeling af kandidatstatus til

Albanien og åbning af forhandlinger med Serbien, begge i 2014. Kommissionen ventes ikke i år

at lægge op til tilsvarende store beslutninger, men af centrale elementer i konklusionsforhandlin-

gerne kan nævnes:

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

Tyrkiet

Kommissionen udtaler i sin landerapport for Tyrkiet betydelig kritik på vigtige områder, herun-

der en forværring af forsamlings- og ytringsfriheden og mediernes vilkår; sammenbrud af freds-

forhandlinger med det kurdiske mindretals repræsentanter og en forværret sikkerhedssituation

relateret hertil; politisk indblanding i politi- og retsvæsenet og et generelt nedsat reformtempo.

Kommissionen anbefaler snarlig åbning af seks kapitler i forhandlingerne med Tyrkiet: kapitel 15

om energi; kapitel 17 om økonomisk og monetær politik; kapitel 23 om domstole og fundamen-

tale rettigheder; kapitel 24 om retfærdighed, sikkerhed og frihed; kapitel 26 om uddannelse og

kultur samt kapitel 31 om udenrigs, sikkerheds- og forsvarspolitik. Kapitel 17 forventes åbnet på

en regeringskonference dagen før rådsmødet; de fem øvrige er pt. unilateralt blokeret af Cypern.

FYROM/Makedonien

Kommissionen fastholdt sin anbefaling, den syvende i alt, af forhandlingsåbning med Makedoni-

en. Imidlertid har FYROM/Makedonien siden parlamentsvalget i april 2014 været præget af in-

tern, politisk krise forværret af en skandale om formodede telefonaflytninger af bl.a. toppolitikere

– foruden de aktuelle, voldsomme migrationsstrømme. Med bistand fra især EU blev der i juli

2015 etableret en aftale mellem regeringen og oppositionen om en vej ud af krisen med sigte på

dannelse af en overgangsregering og nyvalg den 24. april i 2016. EU-Kommissionen har derfor

ladet sin anbefaling betinge blandt andet af, at denne aftale realiseres.

Serbien

Normaliseringsforhandlingerne mellem Serbiens og Kosovos premierministre går fortsat fremad.

Senest er en aftale indgået om etableringen af en sammenslutning af kommuner i Kosovo med

serbisk befolkningsflertal samt aftaler om telefoni og fri bevægelighed. Den EU-faciliterede dia-

log har bragt fremskridt for befolkningerne og for det regionale samarbejde, og lederne har ud-

vist handlekraft stillet overfor skeptiske befolkninger. Af problematiske områder fremhæves i

landerapporten manglende resultater i kampen mod korruption, dårlige forhold for mediefrihe-

den, og at mere skal gøres for at sikre et godt investeringsklima i Serbien – både for investorer-

nes skyld og for at forbedre den økonomiske situation og jobskabelsen.

Kosovo

Kosovo befinder sig på et meget tidligt stade i landets europæiske integration, hvilket reflekteres i

landerapportens bedømmelse af institutioners virke og lovgivningens kvalitet. Kosovos medlem-

skabsperspektiv kompliceres af, at fem EU-medlemslande ikke anerkender Kosovos selvstæn-

dighed fra Serbien. Stabiliserings- og Associeringsaftalen er et godt første skridt. Kosovo skal,

ligesom Serbien, arbejde konstruktivt for normaliseringsprocessens videreførsel, herunder im-

plementering af indgåede aftaler og villighed til at inddrage nye emner.

Øvrige lande

Både for Montenegro og Albanien noteres der visse fremskridt. Men fælles for landene er, at de

begge skal vise, at deres retsreformer fungerer i praksis, og der skal sikres domfældelser i sager

om organiseret kriminalitet og korruption, også på de højeste niveauer.

For Bosnien-Hercegovina noteres der ny energi i landets europæiske integration, og ikrafttrædel-

sen af SAA’en er et godt skridt på vejen. Landet skal nu levere på en omfattende reformdagsor-

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

den, og interessekonflikter mellem landets tre dominerende etniske grupper skal mindskes, før en

medlemskabsansøgning vil blive anbefalet af Kommissionen.

3. Formål og indhold

Rådet (almindelige anliggender) d. 15. december 2015 ventes at drøfte status for udvidelsen på

grundlag af Kommissionens årlige udvidelsespakke fremlagt den 10. november 2015. Der ventes

vedtaget rådskonklusioner om processen som helhed samt om de enkelte lande. Konklusionerne

skal dels gøre status over processens forløb indtil nu, men også påpege de områder, hvor udvi-

delseslandene skal gøre en særlig indsats for at fremme processen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken og indebærer ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Der vil dog på sigt blive tale om konsekvenser for EU’s budget og

dermed også statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage del i

EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det ventes, at medlemslandene generelt vil hilse Kommissionens udvidelsespakke velkommen

og støtte

fundamentals first

-tilgangen og den meritbaserede tilgang til forhandlinger med nuværen-

de og potentielle kandidatlande.

Fsva. de lande med hvilke der pågår optagelsesforhandlinger (Tyrkiet, Montenegro og Serbien),

forventes der generelt at kunne opnås enighed om en konklusionstekst, der noterer sig landenes

respektive fremskridt og fortsatte udfordringer i optagelsesprocessen. Fsva. Albanien ventes åb-

ning af forhandlinger ikke at blive drøftet, da der generelt er enighed om, at dette skridt ligger

længere ude i fremtiden. Fsva. Bosnien-Hercegovina forventes der ikke at blive taget stilling til

spørgsmålet om kandidatstatus, da landet skal videre i reformarbejdet før end en medlemskabs-

ansøgning kan anbefales. Fsva. FYROM/Makedonien forventes der at kunne opnås enighed om

en tekst, der konstaterer, at Rådet i 2016 vil forholde sig til spørgsmålet om eventuel indledning

af optagelsesforhandlinger på basis af en fornyet vurdering fra Kommissionens side.

10. Regeringens generelle holdning

EU’s udvidelse udgør et instrument, der gennem EU’s tiltrækningskraft aktivt har skabt vidtræk-

kende politiske, sociale og økonomiske reformer i kandidatlande såvel som i potentielle kandidat-

UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Samlenotat for rådsmøde GAC den 15.12.15

lande. EU’s udvidelse har følgelig været til gavn for freden og velstanden på hele det europæiske

kontinent og der er derfor tale om en politik, man fra dansk side støtter aktivt op om. Samtidig

lægger den danske tilgang, belært af erfaring, vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret for-

handlingsproces i overensstemmelse med den opstrammede forhandlingsramme fra 2006 samt

den såkaldt ’nye tilgang’ med fundamentals first fra 2012. Det er afgørende, at alle kandidatlande

behandles ens og, at de samme kriterier lægges til grund. Regeringen har taget grundlæggende

positivt imod Kommissionens udvidelsespakke.

Fsva. Tyrkiet bemærker regeringen, at udviklingen – efter vigtige fremskridt de foregående år –

det seneste år har været præget af stilstand og i visse tilfælde tilbageskridt. Fra dansk side anses

udvidelsesprocessen som den bedste ramme for dialog med Tyrkiet, og forberedelser til åbning

af yderligere kapitler i 2016 kan støttes, idet regeringen her særligt prioriterer kapitlerne 23 og 24,

der fokuserer på demokrati og fundamentale rettigheder, og som derfor er vigtige at drøfte som

led i at presse på for reformer af det tyrkiske retsvæsen og fremme af Tyrkiets demokratiserings-

proces.

Fsva. Montenegro anerkendes det fra regeringens side, at Montenegro yder en stor indsats i for-

handlingerne, men samtidig, at denne indsats skal fokuseres yderligere på retsstatskapitlerne.

Fsva. Serbien finder regeringen, at der er sket vigtige og irreversible fremskridt i forholdet til Ko-

sovo, og åbningen af de første kapitler hilses velkommen. Næste kapitelåbninger bør ikke ske før

retsstatskapitlerne er klar til at blive åbnet. Det vil fortsat være regeringens holdning, at Serbien

skal levere kontinuerlige fremskridt i forholdet til Kosovo samt lægge en stor indsats på rets-

statskapitlerne.

Fsva. Albanien byder regeringen fremdriften i reformerne velkommen, men ønsker at se yderli-

gere i forhold til implementering og etablering af en track record på de essentielle områder før

forhandlingsstart.

Fsva. FYROM/Makedonien ser regeringen gerne en snarlig åbning af optagelsesforhandlinger,

efter landet nu for syvende gang har fået Kommissionen anbefaling af snarlig forhandlingsåb-

ning, om end denne gang betinget. Regeringen finder det rigtigt at afvente Kommissionens for-

nyede vurdering, forventeligt før sommeren 2016.

Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan og er

generelt enig i Kommissionens vurderinger og anbefalinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Udvidelsespakken 2015 har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. Forhandlingsstart med

FYROM/Makedonien har seneste været forelagt udvalget forud for det generelle råd i december

2014.