Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 230
Offentligt
1636586_0001.png
NB – DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPUNKT
Udenrigsministeriet
Til:
Cc:
Fra:
Emne:
Folkeretskontoret (JTF)
Udenrigsministeren
Sag:/
ID Nr.:
Bilag:
Dato:
2016-19639/
1361202
28-04-2016
Samråd i Udenrigsudvalget den 3. maj 2016: ”Gennem den seneste tid er der sket en
række bombninger af lægeklinikker og hospitaler, især i Syrien, men også i Yemen og
Afghanistan. Ministeren bedes redegøre for, hvordan Danmark kan bidrage til, at
Genevekonventionerne overholdes, så sundhedspersonel og hospitaler ikke angribes i
krig og konfliktsituationer, og at brud på krigens love undersøges til bunds, og de
ansvarlige stilles til ansvar.”
For regeringen er afgørende, at den humanitære folkeret – som også er kendt
som krigens love – overholdes i væbnede konflikter. Det gælder for danske
militære bidrag udsendt til internationale missioner i væbnet konflikt. Det
gælder for allierede i internationale missioner. Og det gælder naturligvis for alle
andre parter i væbnede konflikter.
Overholdelsen af den humanitære folkeret er en forudsætning for danske
styrkers deltagelse i internationale missioner i væbnede konflikter. Vi skriver
det udtrykkeligt i de beslutningsforslag, som Folketinget behandler forud for
udsendelsen af militære bidrag til væbnede konflikter. Seneste eksempel er
beslutningsforslag B 108, som blev vedtaget 19. april 2016.
Væbnede konflikter er komplekse. Udførlige retningslinjer for de internationale
missioner og missionsspecifikke direktiver skal derfor sikre, at konkrete danske
operationer gennemføres inden for rammerne af den humanitære folkeret.
Derudover foretages der en grundig konkret vurdering af det militære mål i den
enkelte operation i henhold til den humanitære folkeret.
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Talepapir vedr. beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i konfliktområder
2
Det udelukker desværre ikke, at fejl kan ske – fejl der har fatale konsekvenser
for netop de mennesker, som den humanitære folkeret skal beskytte. Et tragisk
eksempel på en sådan fejl var et amerikansk kampflys bombning af Læger
Uden Grænsers hospital i Kunduz i Afghanistan.
Som jeg har oplyst Folketinget [svar på henholdsvis URU spørgsmål 64 og
138], har den amerikanske præsident undskyldt bombningen. Fra amerikansk
side er der som opfølgning på hændelsen gennemført en intern militær
undersøgelse, der har godtgjort, at bombningen blev gennemført af et
amerikansk kampfly og skyldtes menneskelige fejl forværret af procedurefejl
og tekniske fejl. Jeg har som bekendt taget den amerikanske undersøgelse til
efterretning. Når fejl sker, er det vigtigt, at dette erkendes af de ansvarlige og
følges op med fornødne undersøgelser, så tilsvarende fejl forebygges.
Men en ting er fejl, som vi naturligvis skal tage hånd om og lære af. Jeg ser
med endnu større alvor på forsætlige brud på den humanitære folkeret, hvor de
ansvarlige bevidst tilsidesætter deres forpligtelser, som vi f.eks. har set i
borgerkrigen i Syrien. Disse bevidste krænkelser, hvor der f.eks. anvendes
tøndebomber i tæt beboede områder, eller der tilsyneladende bevidst rettes
angreb mod civile er helt uacceptable.
Og det bringer mig til spørgsmålet om, hvordan Danmark arbejder for at styrke
overholdelsen af den humanitære folkeret, herunder beskyttelse af hospitaler og
sundhedspersonel.
Den humanitære folkeret gælder i væbnede konflikter og har som sit primære
formål at sikre beskyttelsen af civile samt at begrænse de ødelæggende
konsekvenser af væbnet konflikt mest muligt. Lad mig nævne tre
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Talepapir vedr. beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i konfliktområder
3
grundlæggende principper: 1) Princippet om distinktion, hvorefter angreb skal
begrænses til militære mål. 2) Princippet om humanitet, som udtrykker et
grundlæggende forbud mod at påføre lidelse, skade og ødelæggelse, der ikke er
nødvendig for at opfylde et militært mål. 3) Og princippet om proportionalitet:
civile tab som følge af den militære operation ikke betydeligt må overstige den
forventede og konkrete militære fordel.
Det er dog i den forbindelse vigtigt at huske, at så længe parterne i konflikten
handler i overensstemmelse med reglerne og gældende principper, så indebærer
den humanitære folkeret også en accept af, at militære handlinger kan medføre
visse civile tab. Det er altså ikke alle civile tab, hvor beklagelige de end er, som
er i strid med den eksisterende regulering.
Hvad gør vi så for at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret, herunder
Genève-konventionerne?
Styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret, herunder beskyttelsen af
hospitaler og sundhedspersonel var et tema for den 32. Internationale Røde
Kors Konference, der blev afholdt i Genève i december 2015. Konferencen
samlede Røde Kors bevægelsen og samtlige statsparter til Genève-
konventionerne. Danmarks ambassadør ved FN i Genève var formand for
komitéen, der udarbejdede og forhandlede de på konferencen vedtagne
resolutioner. En af resolutionerne havde netop fokus på det stigende antal
angreb på hospitaler og sundhedspersonel og indeholder blandt andet en klar
opfordring til staterne om at styrke implementeringen af den humanitære
folkeret i forhold til beskyttelsen af sanitetspersonel.
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Talepapir vedr. beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i konfliktområder
4
Herudover har Danmark over en årrække arbejdet for at styrke efterlevelsen af
den humanitære folkeret på en række konkrete områder. Danmark har f.eks.
haft formandskabet for Copenhagen Procesigangsat i 2007, som førte til
udarbejdelsen af en række principper og retningslinjer for håndtering af
frihedsberøvede i internationale militære operationer med opbakning fra blandt
andet alle permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd.
Når man taler om beskyttelsen af civile, er uddannelse og træning af de tropper,
der udsendes til internationale missioner et helt centralt element. Styrkelse af
overholdelsen af den humanitære folkeret indgår også som et element i
kapacitetsopbygningsindsatser, som vi fra dansk side deltager i. Det danske
kapacitetsopbygningsbidrag i Irak har eksempelvis indtil videre været med til at
uddanne ca. 3.250 irakiske sikkerhedsstyrker, der blandt andet undervises i den
humanitære folkeret og menneskerettigheder.
I forbindelse med dansk deltagelse i internationale operationer skal danske
soldater generelt være opmærksomme på, om enheder, som danske styrker
samarbejder med, overholder den humanitære folkeret og
menneskerettighederne. Hvis danske soldater får kendskab til eller mistanke
om, at nogen overtræder eller har til hensigt at overtræde disse regler, skal dette
om muligt forhindres. Konstaterede overtrædelser af grundlæggende
menneskerettigheder skal under alle omstændigheder snarest muligt rapporteres
til nærmeste foresatte.
Endelig vil jeg fremhæve Forsvarets kommende militærmanual, som vil være et
vigtigt bidrag til styrkelsen af vores egen nationale implementering af vores
forpligtelser i medfør af folkeretten. Manualen beskriver vores forpligtelser og
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Talepapir vedr. beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i konfliktområder
5
vil udgøre rammen for Forsvarets deltagelse i internationale militære
operationer.
***
Jeg vil nu gå over til anden del af spørgsmålet om undersøgelse af
overtrædelser af den humanitære folkeret og retsforfølgning.
Når det kommer til retsforfølgning af krigsforbrydelser og andre grove
overtrædelser, er dette centralt for at sikre respekten for den humanitære
folkeret. Danmark har været en konsekvent støtte – såvel politisk som
økonomisk - af den Internationale Straffedomstol (ICC), som vi var med til at
stifte i 1998.
Fsva de danske regler og strukturer på området, så efterforsker Forsvarets
Auditørkorps mulige overtrædelser af den militære straffelov begået under
militære operationer i missionsområder, f.eks. i forbindelse med danske
soldaters formodede tilsidesættelse af de missionsspecifikke direktiver eller
eventuelle brud på den humanitære folkeret. Efterforskningen har til formål at
klarlægge, om der er begået et strafbart forhold, og om betingelserne for at
pålægge strafansvar er til stede.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi fra dansk side har stor
bevågenhed på beskyttelsen af civile i militære operationer. Denne bevågenhed
er tilstede fra den forberedende fase, hvor Forsvaret udarbejder
missionsspecifikke direktiver inden udsendelsen, frem til tidspunktet, hvor fx
en dansk
Red Card Holder
skal foretage en konkret og individuel vurdering af,
om danske kampfly kan indsættes mod et konkret militært mål i
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 230: Talepapir vedr. beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i konfliktområder
6
overensstemmelse med den humanitære folkeret, herunder de tidligere nævnte
principper om distinktion, militær nødvendighed, humanitet og proportionalitet.
Det er grundlæggende ikke i vores interesse, at der sker brud på den
humanitære folkeret. Udover de menneskelige konsekvenser kan et brud også få
varig indvirkning på mulighederne for at løse opgaven i en international
mission og dermed forhindre os i at nå målet med missionen til skade for det
land og de civile, som vi ønsker at bistå.