Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 217
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 9. maj 2016.
Spørgsmål fra Udenrigsudval-
get til udenrigsministeren af
12. april 2016.
URU alm. del – spørgsmål 216
stillet af Christian Juhl (EL).
URU alm. spørgsmål nr. 216:
Under den Interamerikanske Menneskerettighedskommission blev der sidste år nedsat en ek-
spertgruppe, Grupo Interdisciplinario de Expertos Independientes (GIEI), til at undersøge,
hvad der var sket med de 43 lærerstuderende fra Ayotzanapa. Det har været meget vanskeligt
for denne gruppe at opnå et samarbejde med de mexicanske myndigheder. Vil den danske rege-
ring drøfte med den mexicanske regering muligheden for, at GIEI får adgang til at interviewe
alle vidner, herunder den 27. Infanteribataljon?
Svar:
Den uafhængige internationale ekspertgruppe (GIEI) fremlagde den 24. april 2016 sin anden
rapport om de tragiske hændelser i september 2014 i Ayotzinapa, hvor 43 lærerstuderende for-
svandt. Rapporten fastslår, at der ikke kan føres et videnskabeligt bevis for den mexicanske
statsanklagers officielle forklaring fra januar 2015 om, at de 43 studerende var blevet dræbt af
kriminelle bander, hvorefter de blev brændt på et bål og asken hældt i en nærliggende flod. Det
er desuden bekymrende, at rapporten nævner, at ekspertgruppen ikke fra de mexicanske myn-
digheder har modtaget den støtte til dens undersøgelse, som den havde anmodet om. Fra dansk
side vil man arbejde for, at spørgsmålet tages op i forbindelse med EU’s dialog med Mexico om
menneskerettigheder. EU har i en udtalelse d. 29. april 2016 anerkendt det store arbejde udført
af GIEI og opfordret den mexicanske regering til at følge op på rapportens anbefalinger, her-
under at der i samarbejde med den Interamerikanske Menneskerettighedskommission etableres
en opfølgningsmekanisme. Den mexicanske regering har ikke ønsket at forlænge GIEI's man-
dat yderligere, hvorfor gruppen d. 30. april 2016 forlod Mexico.