UDENRIGSMINISTERIET
Den 9. maj 2016.
Spørgsmål fra Udenrigsudval-
get til udenrigsministeren af
12. april 2016.
URU alm. del – spørgsmål 215
stillet af Christian Juhl (EL).
URU alm. spørgsmål nr. 215:
EU og Mexico underskrev i 1997 en samarbejdsaftale, der indeholder en demokratiklausul om
respekt for demokratiske rettigheder og menneskerettigheder. Mexico har de sidste år fra inter-
nationale menneskerettighedsorganisationer fået omfattende kritik for den herskende straffri-
hed for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, tvungne forsvindinger
og udenretslige henrettelser. 27.000 mennesker er forsvundet de sidste ti år, og vi har set en
række massakrer, hvorunder de 43 lærerstuderende fra Ayotzinapa, der forsvandt i september
2014. Hvad der skal til for at aktivere klausulen, og hvilke initiativer tager Danmark og EU for
at sikre, at Mexico overholder menneskerettighederne?
Svar:
Der henvises til besvarelse af spørgsmål fra Europaudvalget til udenrigsministeren af 19. januar
2016, spørgsmål nr. 23 EUU alm. del.
Danmark har senest i forbindelse med statsbesøget den 13.-14. april 2016 drøftet menneskeret-
tighedssituationen i Mexico med den mexicanske præsident og situationen drøftes løbende i
den regelmæssige EU-Mexico menneskerettighedsdialog. Dertil kommer et samarbejde med
Mexico i multilaterale fora bl.a. i FN.