Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 205
Offentligt
1630914_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
6. maj 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 14. april 2016.
URU alm. del – spørgsmål 238.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mogens Jensen (S)
Spørgsmål nr. 238:
Vil det være muligt at videreføre støtten til nogle af de aktiviteter, der var støttet af Det
Arabiske Initiativ, i de tre lande der ikke længere er omfattet af programmet under andre
programmer?
Svar:
Regeringen lancerer i efteråret et treårigt program, der skal dække Syrien og Irak. Det forventes,
at der afsættes et trecifret millionbeløb til programmet. Det er muligt, at nogle af de nuværende
aktiviteter under Det Arabiske Initiativ i Syrien fortsættes i det nye Syrien/Irak-program.
Den nuværende sikkerhedssituation i Libyen vanskeliggør et dansk udviklingsengagement.
Aktuelt støtter Danmark den libyske forfatningsproces gennem Freds- og Stabiliseringsfonden.
Regeringen vil løbende følge udviklingen i Libyen og vurdere, om der kan være grundlag for et
yderligere dansk engagement.
Danmark yder et betydeligt humanitært bidrag til at afhjælpe den alvorlige humanitære krise i
Yemen. På nuværende tidspunkt er der den politiske og sikkerhedsmæssige situation taget i
betragtning ikke grundlag for et dansk udviklingsengagement.