Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 121
Offentligt
1601512_0001.png
Det Europæiske Råd
Bruxelles, den 19. februar 2016
(OR. en)
EUCO 1/16
CO EUR 1
CONCL 1
FØLGESKRIVELSE
fra:
til:
Vedr.:
Generalsekretariatet for Rådet
delegationerne
Møde i Det Europæiske Råd (18. og 19. februar 2016)
− Konklusioner
Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på
ovennævnte møde.
EUCO 1/16
DA
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0002.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
I.
1.
DET FORENEDE KONGERIGE OG DEN EUROPÆISKE UNION
Medlemmerne af Det Europæiske Råd blev på deres møde i december enige om at arbejde tæt
sammen om at finde gensidigt tilfredsstillende løsninger på alle de fire områder, der er nævnt
i den britiske premierministers skrivelse af 10. november 2015.
2.
Det Europæiske Råd blev i dag enigt om, at følgende arrangementer, som er fuldt forenelige
med traktaterne og vil få virkning på den dato, hvor Det Forenede Kongeriges regering
underretter generalsekretæren for Rådet om, at Det Forenede Kongerige har besluttet at
forblive medlem af Den Europæiske Union, udgør et passende svar på Det Forenede
Kongeriges betænkeligheder:
a)
b)
en afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om
en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union (bilag 1)
en erklæring med et udkast til Rådets afgørelse om særlige bestemmelser vedrørende en
effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af
euroområdet, der vil blive vedtaget den dag, hvor afgørelsen i litra a) får virkning
(bilag 2)
EUCO 1/16
DA
1
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0003.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
c)
d)
en erklæring fra Det Europæiske Råd om konkurrenceevne (bilag 3)
en erklæring fra Kommissionen om en gennemførelsesmekanisme vedrørende
nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion
(bilag 4)
e)
f)
g)
en erklæring fra Europa-Kommissionen om indeksregulering af børnepenge, der
overføres til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat (bilag 5)
en erklæring fra Kommissionen om den sikkerhedsmekanisme, der er omhandlet i
afdeling D, punkt 2, litra b), i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne (bilag 6)
en erklæring fra Kommissionen om spørgsmål vedrørende misbrug af retten til fri
bevægelighed for personer (bilag 7).
3.
For så vidt angår afgørelsen i bilag 1 har stats- og regeringscheferne erklæret følgende:
i)
Denne afgørelse giver juridisk garanti for, at de spørgsmål, der giver anledning til
betænkeligheder for Det Forenede Kongerige, jf. skrivelsen af 10. november 2015, er
blevet behandlet.
ii)
iii)
Afgørelsens indhold er fuldt foreneligt med traktaterne.
Denne afgørelse er juridisk bindende og kan kun ændres eller ophæves efter fælles
overenskomst mellem stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions
medlemsstater.
iv)
Denne afgørelse vil få virkning på den dato, hvor Det Forenede Kongeriges regering
underretter generalsekretæren for Rådet om, at Det Forenede Kongerige har besluttet at
forblive medlem af Den Europæiske Union.
4.
Det er underforstået, at hvis resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige skulle
blive, at det forlader Den Europæiske Union, vil de arrangementer, der er omhandlet i punkt 2
ovenfor, ophøre med at eksistere.
EUCO 1/16
DA
2
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0004.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
II.
5.
MIGRATION
Som reaktion på den migrationskrise, EU står over for, skal målet være hurtigt at dæmme op
for strømmene, beskytte vores ydre grænser, mindske ulovlig migration og beskytte
Schengenområdets integritet. Som led i denne samlede tilgang vurderede Det Europæiske Råd
på grundlag af detaljerede rapporter fra formandskabet og Kommissionen status for
gennemførelsen af de retningslinjer, som blev vedtaget i december.
6.
Det Europæiske Råd glæder sig over NATO's beslutning om at ville bistå ved rekognoscering,
kontrol og overvågning af ulovlige grænsepassager i Det Ægæiske Hav og opfordrer alle
medlemmer af NATO til aktivt at støtte denne foranstaltning. EU, navnlig Frontex, bør
arbejde tæt sammen med NATO.
7.
En fuldstændig og hurtig gennemførelse af handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet er fortsat
en prioritet med henblik på at dæmme op for migrantstrømme og tackle netværk af
menneskehandlere og menneskesmuglere. Tyrkiet har taget skridt til at gennemføre
handlingsplanen, navnlig for så vidt angår syriske flygtninges adgang til Tyrkiets
arbejdsmarked og datadeling med EU. De strømme af migranter, der ankommer til
Grækenland fra Tyrkiet, er dog stadig alt for store. Der er nødt til at ske en betydelig og
holdbar reduktion af antallet af ulovlige indrejser fra Tyrkiet til EU. Dette kræver en
yderligere beslutsom indsats, også fra tyrkisk side, for at sikre en effektiv gennemførelse af
handlingsplanen. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at der er opnået enighed om
faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt
at gennemføre de prioriterede projekter. Det glæder sig også over fremskridtene med at
forberede et troværdigt frivilligt program med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager.
8.
Endvidere:
a)
I forbindelserne med relevante tredjelande kræver de omfattende og skræddersyede
pakker af incitamenter, der i øjeblikket er ved at blive udviklet til bestemte lande for at
sikre effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse, fuld støtte fra EU og medlemsstaterne.
Det Europæiske Råd opfordrer desuden Kommissionen, den højtstående repræsentant
og medlemsstaterne til at overvåge og tackle eventuelle faktorer, der kan udløse
migrationsstrømme.
EUCO 1/16
DA
3
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0005.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
b)
c)
Gennemførelsen og den operationelle opfølgning af Vallettatopmødet, navnlig de 16
prioriterede foranstaltninger, bør fortsætte og intensiveres.
Der bør fortsat ydes humanitær bistand til syriske flygtninge og Syriens nabolande.
Dette er et presserende globalt ansvar. I denne forbindelse ser Det Europæiske Råd med
tilfredshed på resultaterne af den konference om støtte til Syrien og regionen, der blev
holdt den 4. februar i London, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alle
andre bidragydende lande til hurtigt at gennemføre deres tilsagn.
d)
De fortsatte og vedholdende strømme af irregulære migranter på Vestbalkanruten er
stadig et alvorligt problem, som kræver en yderligere samordnet indsats og en ende på
tilgangen med at vinke dem videre og på de ukoordinerede foranstaltninger på ruten
under hensyntagen til de humanitære konsekvenser for de berørte medlemsstater. Det er
også vigtigt fortsat at være opmærksom på den mulige udvikling vedrørende andre ruter
for at være i stand til at foretage en hurtig og samordnet indsats.
e)
Rådet vedtog en henstilling den 12. februar 2016. Det er vigtigt på samordnet vis at
genoprette Schengenområdets normale funktion med fuld støtte til de medlemsstater,
der står i en vanskelig situation. Vi må tilbage til en situation, hvor alle medlemmer af
Schengenområdet anvender Schengengrænsekodeksen fuldt ud og nægter indrejse ved
de ydre grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,
eller som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed for at gøre
det, idet der tages hensyn til de særlige forhold ved søgrænserne, herunder ved at
gennemføre dagsordenen mellem EU og Tyrkiet.
f)
Oprettelsen og driften af hotspots bliver med EU's bistand gradvist forbedret for så vidt
angår identifikation, registrering, optagelse af fingeraftryk og sikkerhedskontrol af
personer og rejsedokumenter; der er imidlertid stadig meget, der skal gøres, især for at
gøre hotspottene fuldt funktionsdygtige, sikre en fuldstændig 100 % identifikation og
registrering af alle indrejser (herunder systematisk sikkerhedskontrol i europæiske
databaser, navnlig i Schengeninformationssystemet, som krævet i EU-retten),
gennemføre omfordelingsprocessen fuldt ud, dæmme op for sekundære strømme af
irregulære migranter og asylansøgere og stille de betydelige modtagefaciliteter til
rådighed, som der er behov for med henblik på at indkvartere migranter under humane
forhold, mens deres situation bliver afklaret. Asylansøgere har ikke ret til at vælge,
hvilken medlemsstat de søger asyl i.
EUCO 1/16
DA
4
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0006.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
g)
Den humanitære situation for migranter på Vestbalkanruten kræver en omgående
indsats med alle tilgængelige EU-midler og nationale midler for at forbedre den. Med
henblik herpå mener Det Europæiske Råd, at det nu er nødvendigt at give EU kapacitet,
så det kan yde humanitær bistand internt i samarbejde med organisationer såsom
UNHCR for at støtte de lande, der står over for et stort antal flygtninge og migranter, på
grundlag af erfaringerne fra EU's Generaldirektorat for Humanitær Bistand og
Civilbeskyttelse. Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at Kommissionen agter at
fremlægge konkrete forslag snarest muligt.
h)
Alle de elementer, der blev opnået enighed om i december, bør hurtigt gennemføres,
herunder afgørelserne om omfordeling og foranstaltninger til at sikre tilbagesendelse og
tilbagetagelse. For så vidt angår forslaget om "Den Europæiske Grænse- og Kystvagt"
bør arbejdet fremskyndes med henblik på at nå til politisk enighed under det
nederlandske formandskab og gøre det nye system operationelt snarest muligt.
i)
Det Europæiske Råd opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til hurtigt i
samarbejde med Kommissionen at udvikle idéer til, hvordan den kan bidrage til EU's
respons.
9.
Den omfattende strategi, der blev opnået enighed om i december, vil kun give resultater, hvis
alle dens elementer forfølges i fællesskab, og hvis institutionerne og medlemsstaterne handler
sammen og fuldt koordineret. Samtidig skal der ske fremskridt hen imod en reform af EU's
nuværende rammer med henblik på at sikre en human og effektiv asylpolitik. Med det for øje
vil forberedelserne efter den indgående drøftelse i dag blive intensiveret for at give mulighed
for en omfattende debat på næste møde i Det Europæiske Råd, hvor der på grundlag af en
mere endelig vurdering skal fastlægges yderligere retningslinjer og foretages valg.
EUCO 1/16
DA
5
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0007.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
III. EKSTERNE FORBINDELSER
Syrien
10.
Det Europæiske Råd minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 og glæder sig over
tilsagnene fra den internationale støttegruppe for Syrien på mødet den 11.-12. februar i
München og opfordrer alle parter til hurtigt at gennemføre disse tilsagn fuldt ud. Der skal
hurtigst muligt gennemføres en indstilling af kamphandlingerne i hele landet, som skal gælde
for alle de parter, der i øjeblikket deltager i militære eller paramilitære kamphandlinger,
bortset fra de grupper, der af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd er udpeget som
terrororganisationer.
Det Europæiske Råd opfordrer det syriske regime og dets allierede til straks at indstille de
angreb på ikketerroristiske oppositionsgrupper, der truer udsigterne til fred, gavner Da'esh og
forstærker flygtningekrisen. Det Europæiske Råd er bekymret over risikoen for yderligere
militær optrapning, fordømmer de gentagne bombardementer af civil infrastruktur og
opfordrer til øjeblikkelig indstilling af bombardementerne i civile områder, navnlig i
korridoren mellem Aleppo og den tyrkisk-syriske grænse. Gennemførelsen bør verificeres af
de relevante parter i fællesskab. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at leveringen af
humanitær bistand til civile i de belejrede områder påbegyndes inden for en uge, og opfordrer
indtrængende alle parter til at sikre, at dette fortsætter, og bruge dette som et første skridt til
fuld, vedvarende og uhindret humanitær adgang i hele Syrien som aftalt i München, herunder
Aleppo, og i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret.
EUCO 1/16
DA
6
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0008.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Libyen
11.
En stabilisering af Libyen har fortsat høj prioritet for den regionale og europæiske sikkerhed
og for at styre migrationsstrømmene i det centrale Middelhavsområde. Det Europæiske Råd
opfordrer indtrængende alle parter til at gennemføre den libyske politiske aftale, indsætte en
national samlingsregering og koncentrere indsatsen om at genoprette økonomien og bekæmpe
terrorisme. EU vil i samarbejde med FN støtte disse bestræbelser.
IV.
12.
DET EUROPÆISKE SEMESTER
Det Europæiske Råd godkendte henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet.
EUCO 1/16
DA
7
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0009.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
BILAG I
AFGØRELSE TRUFFET AF STATS- OG REGERINGSCHEFERNE,
FORSAMLET I DET EUROPÆISKE RÅD,
OM EN NY ORDNING FOR DET FORENEDE KONGERIGE
I DEN EUROPÆISKE UNION
Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, forsamlet i Det
Europæiske Råd, hvis regeringer har undertegnet de traktater, der danner grundlag for Den
Europæiske Union,
SOM I OVERENSSTEMMELSE MED traktaterne ønsker at løse visse spørgsmål, som Det
Forenede Kongerige har rejst i sin skrivelse af 10. november 2015,
SOM I DENNE AFGØRELSE AGTER at afklare visse spørgsmål, som er særlig vigtige for
medlemsstaterne, således at denne afklaring vil skulle tages i betragtning som et instrument til
fortolkning af traktaterne; som ligeledes agter at nå til enighed om ordninger for bl.a. spørgsmål
vedrørende de nationale parlamenters rolle i Unionen og den effektive håndtering af bankunionen
og af følgerne af yderligere integration af euroområdet,
EUCO 1/16
BILAG I
DA
8
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0010.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
SOM MINDER OM Unionens mål om i overensstemmelse med traktaterne at oprette en økonomisk
og monetær union, der har euroen som valuta, og den betydning, som et velfungerende euroområde
har for Den Europæiske Union som helhed. Mens 19 medlemsstater allerede har indført den fælles
valuta, har andre medlemsstater en undtagelse, som gælder, indtil Rådet afgør, at betingelserne for
at ophæve den er opfyldt, og to medlemsstater er i henhold til protokol nr. 15 og 16, der er knyttet
som bilag til traktaterne, enten ikke forpligtet til at indføre euroen eller er undtaget fra at gøre det.
Så længe de nævnte undtagelser ikke er ophævet, eller de nævnte protokoller ikke er ophørt med at
finde anvendelse som følge af en meddelelse eller anmodning fra den pågældende medlemsstat, er
det således ikke alle medlemsstater, der har euroen som valuta; som minder om, at processen hen
imod etableringen af bankunionen og en mere integreret styring af euroområdet er åben for
medlemsstater, der ikke har euroen som valuta,
SOM MINDER OM, at traktaterne sammen med henvisningerne til den europæiske
integrationsproces og til processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk
også indeholder konkrete bestemmelser, ifølge hvilke nogle medlemsstater har ret til ikke at deltage
i eller er undtaget fra at anvende visse bestemmelser eller kapitler i traktaterne og EU-retten, for så
vidt angår f.eks. indførelsen af euroen, afgørelser der har indvirkning på forsvarsområdet,
foretagelse af grænsekontrol af personer samt foranstaltninger på området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed. Traktatbestemmelserne giver også mulighed for, at en eller flere medlemsstater ikke
deltager i tiltag, der tager sigte på at fremme Unionens mål, navnlig gennem et forstærket
samarbejde. Derfor åbner sådanne processer mulighed for forskellige veje til integration for
forskellige medlemsstater, således at de, der ønsker at uddybe integrationen, kan fortsætte fremad,
samtidig med at rettighederne for dem, der ikke ønsker at følge denne kurs, respekteres,
EUCO 1/16
BILAG I
DA
9
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0011.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
SOM NAVNLIG MINDER OM, at Det Forenede Kongerige i henhold til traktaterne har ret til:
–
ikke at indføre euroen og derfor at beholde det britiske pund sterling som sin valuta
(protokol nr. 15)
–
–
ikke at deltage i Schengenreglerne (protokol nr. 19)
at foretage grænsekontrol af personer og derfor til ikke at deltage i Schengenområdet for så
vidt angår indre og ydre grænser (protokol nr. 20)
–
at vælge, om det vil deltage eller ikke deltage i foranstaltninger på området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed (protokol nr. 21)
–
fra den 1. december 2014 at ophøre med at anvende et stort flertal af Unionens retsakter og
bestemmelser på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er
vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttræden, og samtidig vælge fortsat at deltage i 35 af
dem (artikel 10, stk. 4 og 5, i protokol nr. 36),
SOM OGSÅ MINDER OM, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ikke
har givet øget kompetence til Den Europæiske Unions Domstol eller til nogen domstol i Det
Forenede Kongerige til at tage stilling til, om Det Forenede Kongeriges love og praksis er i
overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, som chartret bekræfter (protokol nr. 30),
SOM ER FAST BESLUTTET PÅ fuldt ud at udnytte det indre markeds potentiale i alle dets
dimensioner, styrke Unionens globale attraktivitet som et sted, hvor der produceres og investeres,
og fremme international handel og markedsadgang gennem bl.a. forhandling og indgåelse af
handelsaftaler i en ånd af fælles og gensidige fordele og gennemsigtighed,
SOM OGSÅ ER FAST BESLUTTET PÅ at lette og støtte et velfungerende euroområde og dets
langsigtede fremtid til gavn for alle medlemsstater,
EUCO 1/16
BILAG I
DA
10
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0012.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
SOM RESPEKTERER EU-institutionernes beføjelser, herunder i forbindelse med lovgivnings- og
budgetprocesserne, og som ikke berører EU-institutionernes og EU-organernes forhold til de
nationale kompetente myndigheder,
SOM RESPEKTERER centralbankers beføjelser i udførelsen af deres opgaver, herunder ydelse af
centralbankslikviditet inden for deres respektive jurisdiktioner,
SOM HENVISER TIL den erklæring, som indeholder udkastet til Rådets afgørelse om særlige
bestemmelser vedrørende en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere
integration af euroområdet,
SOM HENVISER TIL Det Europæiske Råds konklusioner af 26. og 27. juni 2014 og af 18. og
19. februar 2016,
SOM NOTERER SIG Det Europæiske Råds erklæring om konkurrenceevne,
SOM NOTERER SIG Kommissionens erklæring om en gennemførelsesmekanisme vedrørende
nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion,
SOM NOTERER SIG Kommissionens erklæring om den sikkerhedsmekanisme, der er omhandlet i
afdeling D, punkt 2, litra b), i afgørelsen,
SOM NOTERER SIG Kommissionens erklæring om spørgsmål vedrørende misbrug af retten til fri
bevægelighed for personer,
SOM HAR TAGET HENSYN TIL de synspunkter, som Europa-Parlamentets formand og
medlemmer har givet udtryk for,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE AFGØRELSE:
EUCO 1/16
BILAG I
DA
11
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0013.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
AFDELING A
ØKONOMISK STYRING
For at opfylde traktaternes mål om at oprette en økonomisk og monetær union, der har euroen som
valuta, er der behov for yderligere uddybning. Foranstaltninger, der tager sigte på at uddybe Den
Økonomiske og Monetære Union yderligere, vil være frivillige for medlemsstater, der ikke har
euroen som valuta, og vil være åbne for deres deltagelse, når det er muligt. Dette berører ikke det
forhold, at medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med undtagelse af dem, der ikke er
forpligtet til at indføre euroen eller er undtaget fra at gøre det, i henhold til traktaterne er forpligtet
til at gøre fremskridt med hensyn til opfyldelse af de betingelser, der er nødvendige for at indføre
den fælles valuta.
Det anerkendes, at medlemsstater, der ikke deltager i den yderligere uddybning af Den Økonomiske
og Monetære Union, ikke vil skabe hindringer for, men fremme en sådan yderligere uddybning,
mens denne proces omvendt vil respektere de ikkedeltagende medlemsstaters rettigheder og
beføjelser. Unionens institutioner vil sammen med medlemsstaterne fremme sameksistensen
mellem forskellige perspektiver inden for den fælles institutionelle ramme og sikre sammenhæng,
EU-mekanismernes effektive funktionsevne og medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt
lige vilkår på og integriteten af det indre marked.
Gensidig respekt og loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne, uanset om de deltager i
euroområdets funktion eller ej, vil blive sikret gennem de principper, der er nævnt i denne afdeling,
og som navnlig garanteres gennem Rådets afgørelse
1
herom.
1
Rådets afgørelse om særlige bestemmelser vedrørende en effektiv forvaltning af
bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
12
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0014.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
1.
Forskelsbehandling af fysiske eller juridiske personer på grundlag af medlemsstatens
officielle valuta eller, alt efter omstændighederne, den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i den
medlemsstat, hvor de er etableret, er forbudt. Enhver forskelsbehandling skal være begrundet i
objektive forhold.
Retsakter, herunder mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater, der er direkte knyttet til
euroområdets funktion, skal respektere det indre marked samt den økonomiske og sociale og
territoriale samhørighed og må ikke indebære begrænsning af eller forskelsbehandling i
samhandelen mellem medlemsstaterne. Disse retsakter skal respektere beføjelser, rettigheder og
forpligtelser for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta.
Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, må ikke hæmme gennemførelsen af retsakter, som
er direkte knyttet til euroområdets funktion, og skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der
kan bringe virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Unions mål i fare.
2.
EU-ret om bankunionen, der tillægger Den Europæiske Centralbank, Den Fælles
Afviklingsinstans eller EU-organer, der udøver tilsvarende funktioner, myndighed over
kreditinstitutter, finder kun anvendelse på kreditinstitutter, som befinder sig i medlemsstater, der har
euroen som valuta, eller i medlemsstater, der har indgået en aftale om tæt samarbejde om tilsyn med
Den Europæiske Centralbank, i overensstemmelse med de relevante EU-regler og med forbehold af
kravene til koncerntilsyn og konsolideret tilsyn og koncernafvikling og konsolideret afvikling.
Det fælles regelsæt skal anvendes af alle kreditinstitutter og andre finansielle institutioner for at
sikre lige vilkår på det indre marked. Materiel EU-ret, der skal anvendes af Den Europæiske
Centralbank under udøvelsen af dens funktioner som fælles tilsynsmyndighed, eller af Den Fælles
Afviklingsinstans eller EU-organer, der udøver tilsvarende funktioner, herunder det fælles regelsæt,
for så vidt angår tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller andre lovgivningsmæssige
foranstaltninger, der skal vedtages med henblik på at sikre finansiel stabilitet, bør muligvis affattes
på en mere ensartet måde end tilsvarende regler, der skal anvendes af de nationale myndigheder i
medlemsstater, der ikke deltager i bankunionen. Med henblik herpå kan det være nødvendigt med
særlige bestemmelser i det fælles regelsæt og andre relevante instrumenter, samtidig med at de lige
vilkår bevares og der bidrages til finansiel stabilitet.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
13
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0015.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
3.
Nød- og kriseforanstaltninger, der har til formål at sikre euroområdets finansielle stabilitet vil
ikke indebære noget budgetansvar for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, eller, alt efter
omstændighederne, for medlemsstater, der ikke deltager i bankunionen.
Der vil blive indført passende mekanismer med henblik på at sikre fuld godtgørelse, hvis Unionens
almindelige budget støtter omkostninger, ud over administrationsomkostninger, der hidrører fra de i
første afsnit nævnte nød- og kriseforanstaltninger.
4.
Gennemførelsen af foranstaltninger, herunder tilsyn med eller afvikling af finansielle
institutioner og markeder, og makroprudentielt ansvar, der skal tages med henblik på at bevare den
finansielle stabilitet i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med forbehold af kravene til
koncerntilsyn og konsolideret tilsyn og koncernafvikling og konsolideret afvikling, er et anliggende
for deres egne myndigheder og er deres eget budgetansvar, medmindre sådanne medlemsstater
ønsker at tiltræde fælles mekanismer, der er åbne for deres deltagelse.
Dette berører hverken udviklingen af det fælles regelsæt eller Unionens mekanismer for
makrotilsyn med henblik på at forebygge og reducere systemiske finansielle risici i Unionen eller
Unionens eksisterende beføjelser til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå
trusler mod den finansielle stabilitet.
5.
De uformelle møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, jf.
protokol nr. 14 om Eurogruppen, skal respektere Rådets beføjelser som en institution, traktaterne
tillægger lovgivende funktioner, og hvor medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker.
I overensstemmelse med traktaterne deltager alle Rådets medlemmer i dets forhandlinger, også selv
om ikke alle medlemsstater har stemmeret. Uformelle drøftelser i en gruppe af medlemsstater skal
respektere Rådets beføjelser og de øvrige EU-institutioners prærogativer.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
14
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0016.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
6.
Hvis Det Europæiske Råd skal drøfte et spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne afdeling,
jf. afdeling E, punkt 1, vil der blive taget behørigt hensyn til sagens eventuelt hastende karakter.
7.
Substansen i denne afdeling vil blive indarbejdet i traktaterne, når de skal revideres næste
gang, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne og medlemsstaternes
respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
AFDELING B
KONKURRENCEEVNE
Oprettelsen af et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital
er sikret som et væsentligt mål for Unionen. For at nå dette mål og for at skabe vækst og
beskæftigelse skal EU styrke konkurrenceevnen i overensstemmelse med Det Europæiske Råds
erklæring om konkurrenceevne.
Med henblik herpå vil de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne gøre deres yderste for fuldt
ud at gennemføre og styrke det indre marked samt tilpasse det for at holde trit med et miljø under
forandring. Samtidig vil de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne tage konkrete skridt hen
imod bedre regulering, som er en central drivkraft for, at ovennævnte mål kan nås. Det indebærer, at
de administrative byrder og efterlevelsesomkostninger for økonomiske aktører, navnlig små og
mellemstore virksomheder, mindskes, og at unødvendig lovgivning ophæves som anført i
erklæringen fra Kommissionen om en gennemførelsesmekanisme med henblik på
nærhedsprincippet og en gennemførelsesmekanisme med henblik på byrdereduktion, samtidig med
at der fortsat sikres høje standarder for forbruger-, arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse.
Den Europæiske Union vil desuden føre en aktiv og ambitiøs handelspolitik.
Fremskridtene med alle disse elementer i en sammenhængende politik til fremme af
konkurrenceevnen vil blive overvåget nøje og revideret i nødvendigt omfang.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
15
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0017.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
AFDELING C
SUVERÆNITET
1.
Det anerkendes, at Det Forenede Kongerige i lyset af sin særlige stilling i medfør af
traktaterne ikke er forpligtet til yderligere politisk integration i Den Europæiske Union. Substansen
heri vil blive indarbejdet i traktaterne, når de skal revideres næste gang, i overensstemmelse med de
relevante bestemmelser i traktaterne og medlemsstaternes respektive forfatningsmæssige
bestemmelser for at præcisere, at henvisningerne til en stadig snævrere union ikke finder anvendelse
på Det Forenede Kongerige.
Henvisningerne i traktaterne og disses præambler til processen hen imod en stadig snævrere union
mellem de europæiske folk danner ikke juridisk grundlag for at udvide anvendelsesområdet for
nogen af bestemmelserne i traktaterne eller den afledte EU-ret. De bør hverken benyttes som
understøttelse af en vidtgående fortolkning af Unionens kompetencer eller dens institutioners
beføjelser som fastsat i traktaterne.
Disse henvisninger ændrer ikke afgrænsningen af Unionens beføjelser, som er underlagt princippet
om kompetencetildeling, eller udøvelsen af Unionens beføjelser, som er underlagt
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De kræver ikke, at Den Europæiske Union
tildeles yderligere beføjelser, eller at Den Europæiske Union skal udøve sine eksisterende
beføjelser, eller at beføjelser, der er tildelt Unionen, ikke kan indskrænkes og dermed gives tilbage
til medlemsstaterne.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
16
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0018.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
De beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt Unionen, kan kun ændres, både med henblik på
udvidelse eller indskrænkning, ved revision af traktaterne med samtykke fra alle medlemsstater.
Traktaterne indeholder allerede konkrete bestemmelser, ifølge hvilke nogle medlemsstater har ret til
ikke at deltage i eller er undtaget fra anvendelsen af visse bestemmelser i EU-retten.
Henvisningerne til en stadig snævrere union mellem folk er derfor kompatibel med de forskellige
integrationsspor, som kan følges af forskellige medlemsstater, og tvinger ikke alle medlemsstater til
at sigte mod et fælles mål.
Traktaterne muliggør en udvikling hen imod en dybere grad af integration for de medlemsstater, der
deler denne vision for deres fælles fremtid, uden at dette finder anvendelse på andre medlemsstater.
2.
Formålet med nærhedsprincippet er at sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som
muligt. Valget af det rette niveau for en handling afhænger derfor bl.a. af, om det pågældende
spørgsmål har tværnationale aspekter, som ikke på tilfredsstillende måde kan reguleres ved en
handling fra medlemsstaternes side, og om en handling på EU-plan vil have klare fordele på grund
af omfanget eller virkningerne heraf i sammenligning med en handling på medlemsstatsplan.
Alle institutioner, der deltager i Unionens beslutningsproces, skal tage behørigt hensyn til
begrundede udtalelser, som fremsættes af de nationale parlamenter i overensstemmelse med artikel
7, stk. 1, i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Der vil
blive truffet passende skridt for at sikre dette.
3.
Såfremt de begrundede udtalelser om manglende overensstemmelse mellem et udkast til
lovgivningsmæssig EU-retsakt og nærhedsprincippet, der fremsættes inden for 12 uger efter
fremsendelsen af udkastet, repræsenterer mere end 55 % af de stemmer, der er tildelt de nationale
parlamenter, sætter Rådets formandskab punktet på Rådets dagsorden med henblik på en
omfattende drøftelse om disse udtalelser og om de følger, der kan udledes deraf.
Efter en sådan drøftelse og under hensyntagen til traktaternes procedurekrav ophører
medlemsstaternes repræsentanter, som handler i deres egenskab af medlemmer af Rådet, med at
behandle det pågældende udkast til lovgivningsmæssig retsakt, medmindre udkastet ændres for at
imødekomme betænkelighederne i de begrundede udtalelser.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
17
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0019.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Med henblik på nærværende punkt udregnes de stemmer, der tildeles de nationale parlamenter, i
overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i protokol nr. 2. Stemmer fra nationale parlamenter i
medlemsstater, der ikke deltager i vedtagelsen af den pågældende lovgivningsmæssige retsakt,
medregnes ikke.
4.
Medlemsstaters rettigheder og forpligtelser som fastsat i de protokoller, der er knyttet som
bilag til traktaterne, skal anerkendes fuldt ud og må ikke gives mindre status end de andre
bestemmelser i traktaterne, hvoraf disse protokoller udgør en integrerende del.
I særdeleshed er medlemsstater, som er omfattet af protokol nr. 21 og nr. 22, ikke bundet af en
foranstaltning vedtaget i henhold til tredje del, afsnit IV, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), medmindre den pågældende medlemsstat, hvis den relevante protokol
tillader det, har meddelt, at den ønsker at være bundet af foranstaltningen.
Medlemsstaternes repræsentanter, som handler i deres egenskab af medlemmer af Rådet, vil sikre,
at protokol nr. 21 og nr. 22 finder anvendelse på en EU-foranstaltning, som i lyset af sit formål og
indhold er omfattet af anvendelsesområdet for tredje del, afsnit IV, i TEUF, også hvis dette
indebærer, at foranstaltningen opdeles i to retsakter.
5.
Artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union bekræfter, at den nationale sikkerhed
forbliver den enkelte medlemsstats eneansvar. Dette er ikke en fravigelse af EU-retten og bør derfor
ikke fortolkes restriktivt. EU-institutionerne vil under udøvelsen af deres beføjelser fuldt ud
respektere medlemsstaternes ansvar for den nationale sikkerhed.
Fordelene ved en kollektiv indsats i spørgsmål, der berører medlemsstaternes sikkerhed,
anerkendes.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
18
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0020.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
AFDELING D
SOCIALE YDELSER OG FRI BEVÆGELIGHED
Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen er en integrerende del af det indre marked,
hvilket bl.a. indebærer, at medlemsstaternes arbejdstagere har ret til at acceptere tilbudte stillinger
overalt inden for Unionen. Forskellige aflønningsniveauer i medlemsstaterne gør, at nogle tilbudte
stillinger er mere attraktive end andre, hvilket fører til bevægelser, som er et direkte resultat af
friheden på markedet. Medlemsstaternes sociale sikringsordninger, som EU-retten koordinerer, men
ikke harmoniserer, er struktureret forskelligt, hvilket i sig selv kan tiltrække arbejdstagere til visse
medlemsstater. Det er legitimt at tage hensyn til denne situation og både på EU-plan og nationalt
plan og uden at udøve uberettiget direkte eller indirekte forskelsbehandling at træffe
foranstaltninger til at begrænse arbejdstagerstrømme, hvis omfang har negative virkninger for både
oprindelsesmedlemsstaterne og bestemmelsesmedlemsstaterne.
De betænkeligheder, som Det Forenede Kongerige har givet udtryk for i denne henseende, er taget
til efterretning med henblik på yderligere udvikling af EU-lovgivningen og relevant national ret.
Fortolkning af gældende EU-regler
1.
De foranstaltninger, der er omhandlet i det indledende afsnit, bør tage hensyn til det forhold,
at medlemsstaterne har ret til at definere de grundlæggende principper for deres sociale
sikringsordninger og råder over et vidt skøn ved formuleringen og gennemførelsen af deres
beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikker, herunder fastsættelse af betingelserne for
adgang til sociale ydelser.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
19
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0021.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
a)
Mens arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til artikel 45 i TEUF forudsætter
afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår beskæftigelse,
aflønning og øvrige arbejdsvilkår, kan denne ret indskrænkes af hensyn til den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Hvis tvingende almene hensyn gør det nødvendigt,
kan arbejdskraftens frie bevægelighed desuden indskrænkes gennem foranstaltninger, der står i
rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges. Fremme af ansættelse, nedbringelse af
arbejdsløsheden, beskyttelse af sårbare arbejdstagere og undgåelse af risikoen for et alvorligt
indgreb i de sociale sikringsordningers bæredygtighed er almene hensyn, der på grundlag af en
vurdering fra sag til sag anerkendes i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis med henblik
herpå.
På grundlag af objektive grunde, der er uafhængige af de berørte personers nationalitet og står i
rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges, kan der fastsættes betingelser vedrørende visse
ydelser med henblik på at sikre, at der er en reel og faktisk grad af tilknytning mellem den berørte
person og værtsmedlemsstatens arbejdsmarked.
b)
Fri bevægelighed for unionsborgere i medfør af artikel 21 i TEUF skal udøves med forbehold
af de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i
gennemførelsesbestemmelserne hertil.
Ikkeerhvervsaktive personers ret til at opholde sig i værtsmedlemsstaten afhænger i henhold til EU-
retten af, at sådanne personer råder over tilstrækkelige midler til sig selv og deres
familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale
system, og af, at sådanne personer er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.
Medlemsstaterne har mulighed for at afslå at indrømme sociale ydelser til personer, som udøver
deres ret til fri bevægelighed alene med det formål at opnå social bistand i medlemsstaterne, selv
om de ikke råder over tilstrækkelige midler til at kunne gøre krav på en ret til ophold.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
20
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0022.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Medlemsstaterne kan afslå ansøgninger om social bistand fra unionsborgere fra andre
medlemsstater, som ikke har en opholdsret eller kun har ret til at opholde sig på medlemsstaternes
område på grund af arbejdssøgning. Dette omfatter ansøgninger fra unionsborgere fra andre
medlemsstater om ydelser, hvis primære funktion er at sikre minimumseksistensgrundlaget, selv
hvis sådanne ydelser også skal lette adgangen til arbejdsmarkedet i værtsmedlemsstaterne.
c)
De personer, der udøver retten til fri bevægelighed, skal overholde lovgivningen i
værtsmedlemsstaten.
I overensstemmelse med EU-retten kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at forhindre
misbrug af rettigheder eller svig, såsom fremlæggelse af falske dokumenter, og behandle sager om
indgåelse eller opretholdelse af proformaægteskaber med tredjelandsstatsborgere med det formål at
anvende den frie bevægelighed til at legalisere ulovligt ophold i en medlemsstat eller behandle
sager om anvendelse af den frie bevægelighed til at omgå nationale indvandringsbestemmelser, der
finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere.
Værtsmedlemsstaterne kan også træffe de nødvendige restriktive foranstaltninger for at beskytte sig
selv mod personer, hvis personlige adfærd kan forventes at udgøre en reel og alvorlig trussel mod
den offentlige orden eller sikkerhed. Ved vurderingen af, hvorvidt en persons adfærd udgør en
umiddelbar trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, kan medlemsstaterne tage den
pågældende persons tidligere adfærd i betragtning, og truslen behøver ikke altid at være
umiddelbar. Selv hvis der ikke foreligger en tidligere straffedom, kan medlemsstaterne handle ud
fra præventive hensyn, så længe disse er konkrete for den pågældende person.
Yderligere udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne vil
blive iværksat sammen med Kommissionen for mere effektivt at bekæmpe sådant misbrug af
rettigheder og svig.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
21
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0023.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Ændringer af afledt EU-ret
2.
Det bemærkes, at Kommissionen, når denne afgørelse har fået virkning, vil fremlægge
følgende forslag til ændring af gældende afledt EU-ret:
a)
et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004
2
om
koordinering af de sociale sikringsordninger for, med hensyn til overførsel af børnepenge til
en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat, at give medlemsstaterne
mulighed for at indeksregulere sådanne ydelser til vilkårene i den medlemsstat, hvor barnet er
bosat. Dette bør kun finde anvendelse på nye krav fremsat af EU-arbejdstagere i
værtsmedlemsstaten. Fra den 1. januar 2020 kan alle medlemsstater imidlertid udvide
indeksreguleringen til eksisterende krav på børnepenge, der allerede er overført af EU-
arbejdstagere. Kommissionen agter ikke at foreslå, at den fremtidige ordning for valgfri
indeksregulering af børnepenge udvides til andre typer eksportable ydelser såsom
alderspensioner
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
EUCO 1/16
BILAG I
DA
22
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0024.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
b)
for at tage hensyn til en "pull"-faktor, der kan tilskrives en medlemsstats ordning for
beskæftigelsesbetingede ydelser, et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 492/2011
3
om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, der
vil fastsætte bestemmelser om en varslings- og sikkerhedsmekanisme til imødegåelse af
situationer med ekstraordinært stor tilstrømning af arbejdstagere fra andre medlemsstater over
en længere tidsperiode, herunder som et resultat af tidligere politikker efter tidligere EU-
udvidelser. En medlemsstat, der ønsker at gøre brug af mekanismen, underretter
Kommissionen og Rådet om, at en sådan ekstraordinær situation foreligger i et omfang, der
påvirker væsentlige aspekter af dens sociale sikringsordning, herunder det primære formål
med dens system for beskæftigelsesbetingede ydelser, eller der fører til alvorlige
vanskeligheder, som kan forventes at vare ved på dens beskæftigelsesmarked, eller som
lægger et uforholdsmæssigt stort pres på den måde, dens offentlige tjenester fungerer på. På
forslag fra Kommissionen efter at have gennemgået underretningen og de deri anførte
begrundelser, vil Rådet kunne bemyndige den pågældende medlemsstat til i nødvendigt
omfang at begrænse adgangen til ikkebidragspligtige beskæftigelsesbetingede ydelser. Rådet
vil bemyndige den pågældende medlemsstat til at begrænse adgangen for nyankomne EU-
arbejdstagere til ikkebidragspligtige beskæftigelsesbetingede ydelser for en samlet periode på
op til fire år fra beskæftigelsens begyndelse. Begrænsningen bør gradueres fra en fuldstændig
udelukkelse i begyndelsen til en gradvis øget adgang til sådanne ydelser for at tage hensyn til
den voksende tilknytning mellem arbejdstageren og værtsmedlemsstatens arbejdsmarked.
Bemyndigelsen vil være af begrænset varighed og finde anvendelse på nyankomne EU-
arbejdstagere i en periode på 7 år
Medlemsstaternes repræsentanter, som handler i deres egenskab af medlemmer af Rådet, går videre
med arbejdet med disse lovgivningsforslag som en prioritet og gør alt, hvad der står i deres magt,
for at sikre en hurtig vedtagelse heraf.
De i dette punkt omhandlede fremtidige foranstaltninger bør ikke føre til, at EU-arbejdstagere i
sammenlignelige situationer behandles mindre fordelagtigt end tredjelandsstatsborgere.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1).
EUCO 1/16
BILAG I
DA
23
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0025.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Ændringer af primær EU-ret.
3.
For så vidt angår fremtidige udvidelser af Den Europæiske Union, bemærkes det, at der vil
blive fastsat passende overgangsforanstaltninger vedrørende fri bevægelighed for personer i de
relevante tiltrædelsesakter, som alle medlemsstaterne skal nå til enighed om i overensstemmelse
med traktaterne. I den forbindelse noteres Det Forenede Kongeriges holdning til fordel for sådanne
overgangsforanstaltninger.
AFDELING E
ANVENDELSE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
1.
Enhver medlemsstat kan anmode formanden for Det Europæiske Råd om, at et spørgsmål i
tilknytning til anvendelsen af denne afgørelse drøftes i Det Europæiske Råd.
2.
Denne afgørelse får virkning på samme dag, som Det Forenede Kongeriges regering
underretter generalsekretæren for Rådet om, at Det Forenede Kongerige har besluttet at forblive
medlem af Den Europæiske Union.
EUCO 1/16
BILAG I
DA
24
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0026.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
BILAG II
ERKLÆRING
VEDRØRENDE AFDELING A
I AFGØRELSEN TRUFFET AF STATS- OG REGERINGSCHEFERNE,
FORSAMLET I DET EUROPÆISKE RÅD,
OM EN NY ORDNING FOR DET FORENEDE KONGERIGE
I DEN EUROPÆISKE UNION
Stats- og regeringscheferne erklærer, at Rådets afgørelse om særlige bestemmelser vedrørende en
effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af euroområdet vil blive
vedtaget af Rådet på den dag, hvor afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det
Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union får
virkning, og vil træde i kraft samme dag.
Der er udarbejdet nedenstående udkast til afgørelse:
RÅDETS AFGØRELSE
OM SÆRLIGE BESTEMMELSER
VEDRØRENDE EN EFFEKTIV FORVALTNING
AF BANKUNIONEN
OG AF FØLGERNE
AF YDERLIGERE INTEGRATION AF EUROOMRÅDET
EUCO 1/16
BILAG II
DA
25
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0027.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Bestemmelser, der supplerer afgørelse 2009/857/EF af 13. december 2007
4
, bør vedtages for
at muliggøre en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af yderligere integration af
euroområdet.
(2)
Mekanismen i nærværende afgørelse bidrager til overholdelsen af de principper, der er
fastlagt i afdeling A i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, hvad angår
lovgivningsmæssige retsakter vedrørende en effektiv forvaltning af bankunionen og af følgerne af
yderligere integration af euroområdet, hvis vedtagelse forudsætter en afstemning blandt alle
medlemmer af Rådet.
(3)
I overensstemmelse med afdeling E, punkt 1, i afgørelsen truffet af stats- og
regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i
Den Europæiske Union
5
kan enhver medlemsstat anmode formanden for Det Europæiske Råd om,
at et spørgsmål med tilknytning til anvendelsen af nævnte afgørelse drøftes i Det Europæiske Råd.
4
5
Rådets afgørelse 2009/857/EF af 13. december 2007 om gennemførelse af artikel 16, stk. 4,
i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 238, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde dels mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017 og dels fra
den 1. april 2017 (EUT L 314 af 1.12.2009, s. 73).
Afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny
ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union (EUT C … af …, s. …).
EUCO 1/16
BILAG II
DA
26
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0028.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
(4)
Nærværende afgørelse berører ikke de særlige afstemningsregler, som repræsentanterne for de
28 medlemsstater, forsamlet i Rådet, vedtog den 18. december 2013
6
vedrørende Rådets vedtagelse
af afgørelser på grundlag af artikel 18 i forordning (EU) nr. 806/2014
7
.
(5)
Ved anvendelsen af nærværende afgørelse, og navnlig under henvisning til en rimelig tidsfrist
for Rådet til at drøfte de berørte spørgsmål, bør der tages behørigt hensyn til eventuelle
hastetilfælde —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1.
Hvis mindst ét medlem af Rådet, der ikke deltager i bankunionen, i tilknytning til de
lovgivningsmæssige retsakter, for hvilke afdeling A i afgørelsen truffet af stats- og
regeringscheferne finder anvendelse, og hvis vedtagelse forudsætter en afstemning blandt alle
medlemmer af Rådet, tilkendegiver sin begrundede indsigelse mod Rådets vedtagelse af en sådan
retsakt med kvalificeret flertal, drøfter Rådet spørgsmålet. Den berørte medlemsstat begrunder sin
indsigelse ved at angive, hvorledes udkastet til retsakt ikke overholder de principper, der er fastlagt
i nævnte afgørelses afdeling A.
2.
Under disse drøftelser gør Rådet sit yderste for, inden for en rimelig tidsfrist og uden at dette
berører obligatoriske tidsfrister, der er fastsat i EU-retten, at finde en tilfredsstillende løsning, der
imødekommer ønsker fremsat af det medlem eller de medlemmer af Rådet, der er omhandlet i stk.
1.
6
7
Erklæring af 18. december 2013 af repræsentanterne for de 28 medlemsstater, forsamlet i
Rådet, dok. nr. 18137/13.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede
regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse
investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles
afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014,
s. 1).
EUCO 1/16
BILAG II
DA
27
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0029.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
3.
Med henblik herpå tager Rådets formand med bistand fra Kommissionen og under
overholdelse af Rådets forretningsorden
8
de nødvendige initiativer med henblik på at skabe et
bredere grundlag for enighed i Rådet. Rådets medlemmer bistår formanden hermed.
Under behørig hensyntagen til sagens eventuelt hastende karakter og på grundlag af begrundelsen
for at gøre indsigelse som omhandlet i stk. 1 kan en anmodning om drøftelse af emnet i Det
Europæiske Råd, inden det igen tages op i Rådet med henblik på afgørelse, udgøre et sådant
initiativ. Enhver sådan forelæggelse berører ikke Unionens lovgivningsprocedurers normale
funktion og kan ikke resultere i en situation, som vil betyde, at en medlemsstat kan nedlægge veto.
Artikel 2
Nærværende afgørelse, der supplerer afgørelse 2009/857/EF, træder i kraft på den dag, hvor
afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning
for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union får virkning. Dens gyldighed ophører, hvis
sidstnævntes gyldighed ophører.
Udfærdiget i …, den [dato]
På Rådets vegne
Formand
[navn]
8
Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets
forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).
EUCO 1/16
BILAG II
DA
28
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0030.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
BILAG III
DET EUROPÆISKE RÅDS ERKLÆRING
OM KONKURRENCEEVNE
Europa skal blive mere konkurrencedygtigt, hvis vi skal skabe vækst og beskæftigelse. Selv om
dette mål har været i centrum for EU's aktiviteter i de seneste år, er Det Europæiske Råd overbevist
om, at der kan gøres mere for fuldt ud at udnytte potentialet i alle dele af det indre marked, fremme
et iværksætterklima og jobskabelse, investere i og ruste vores økonomier til fremtiden, lette
international handel og gøre Unionen til en mere attraktiv partner.
Det Europæiske Råd fremhæver det indre markeds enorme værdi som et område uden grænser, hvor
varer, personer, tjenesteydelser og kapital bevæger sig uden hindringer. Dette udgør et af Unionens
største resultater. I disse tider med økonomiske og sociale udfordringer er vi nødt til at puste nyt liv
i det indre marked og tilpasse det for at holde trit med vores skiftende omgivelser. Europa skal
styrke sin internationale konkurrenceevne generelt inden for tjenesteydelser og produkter og på
centrale områder såsom energi og det digitale indre marked.
EUCO 1/16
BILAG III
DA
29
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0031.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende alle EU's institutioner og medlemsstater til at stræbe
efter bedre regulering og til at ophæve unødvendig lovgivning for at styrke EU's konkurrenceevne
og samtidig tage behørigt hensyn til nødvendigheden af at fastholde høje standarder for forbruger-,
arbejdstager-, sundheds- og miljøbeskyttelse. Dette er en central drivkraft for at skabe økonomisk
vækst og fremme konkurrenceevnen og jobskabelsen.
For at bidrage til dette mål er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nået til enighed om den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Effektivt samarbejde inden for denne ramme er
nødvendigt for at forenkle Unionens lovgivning og undgå overregulering og administrative byrder
for private borgere, myndigheder og virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og
samtidig sørge for, at lovgivningens mål opfyldes.
Der skal fokuseres på:
•
et stærkt engagement i regelforenkling og byrdereduktion, herunder gennem tilbagetrækning
eller ophævelse af lovgivning, hvor det er relevant, og bedre anvendelse af
konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer i hele lovgivningsprocessen på EU-plan
og på nationalt plan. Denne indsats bør bygge på de fremskridt, der allerede er gjort med
programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit)
•
•
en mere ihærdig indsats for at reducere den samlede byrde ved EU-reguleringen, navnlig for
SMV'er og mikrovirksomheder
opstilling, hvor dette er muligt, af mål for byrdereduktion i nøglesektorer med tilsagn fra
EU-institutionerne og medlemsstaterne.
Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens tilsagn om hvert år at gennemgå
resultaterne af Unionens indsats for at forenkle lovgivningen, undgå overregulering og reducere
byrden på virksomhederne. Denne årlige gennemgang, der foretages til støtte for Kommissionens
Refitprogram, vil omfatte en årlig undersøgelse af byrden og også se på den samlede mængde af
eksisterende EU-lovgivning.
EUCO 1/16
BILAG III
DA
30
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0032.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Det Europæiske Råd anmoder også Rådet om at se nærmere på de årlige gennemgange, som
Kommissionen foretager som led i sin erklæring om nærhed, for at sikre, at der følges behørigt op
på dem inden for de forskellige områder af Unionens aktiviteter. Det opfordrer Kommissionen til at
foreslå, at foranstaltninger, som er uforenelige med nærhedsprincippet, eller som medfører en
uforholdsmæssig regelbyrde, ophæves.
Det Europæiske Råd understreger betydningen af et stærkt, regelbaseret multilateralt handelssystem
og behovet for at indgå ambitiøse bilaterale handels- og investeringsaftaler med tredjelande i en ånd
af gensidighed og til fælles fordel. I den forbindelse ser det med tilfredshed på den enighed, der for
nylig blev opnået i WTO i Nairobi. Arbejdet skal fremmes i forhandlingerne med USA, Japan og
nøglepartnere i Latinamerika, navnlig Mercosur, og i Asien og Stillehavsregionen. Handel skal
gavne alle, forbrugere såvel som arbejdstagere og økonomiske operatører. Den nye handelsstrategi
("Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik") er et afgørende element.
Det Europæiske Råd vil løbende følge udviklingen og anmoder Rådet for Almindelige Anliggender
og Rådet for Konkurrenceevne om regelmæssigt at evaluere fremskridtene med de forskellige
elementer, som er anført i denne erklæring.
EUCO 1/16
BILAG III
DA
31
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0033.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
BILAG IV
ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN
om en gennemførelsesmekanisme vedrørende nærhedsprincippet
og en gennemførelsesmekanisme vedrørende byrdereduktion
Kommissionen vil indføre en mekanisme, der skal evaluere den eksisterende EU-lovgivnings
overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, med udgangspunkt i eksisterende
processer og med henblik på at sikre fuld gennemførelse af dette princip.
Kommissionen vil udarbejde prioriteter for denne evaluering under hensyntagen til Europa-
Parlamentets, Rådets og de nationale parlamenters synspunkter.
Kommissionen vil foreslå et arbejdsprogram inden udgangen af 2016 og vil derefter årligt aflægge
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen går fuldt ind for og vil fortsætte sine bestræbelser på at gøre EU-lovgivningen
enklere og mindske regelbyrden for EU's erhvervsdrivende uden at gå på kompromis med de
politiske mål gennem anvendelse af 2015-dagsordenen for bedre regulering, herunder især
Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit). Mindre bureaukrati for
iværksætteri, navnlig små og mellemstore virksomheder, er fortsat et overordnet mål for os alle med
henblik på at skabe vækst og beskæftigelse.
Kommissionen vil, inden for rammerne af Refitplatformen, arbejde sammen med medlemsstater og
interessenter om at fastlægge specifikke mål på EU-plan og på nationalt plan for at mindske byrden
på virksomhederne, navnlig inden for de mest tyngende områder for virksomhederne, især de små
og mellemstore virksomheder. Når de er fastlagt, vil Kommissionen overvåge udviklingen hen imod
opfyldelsen af disse mål og årligt aflægge rapport til Det Europæiske Råd.
EUCO 1/16
BILAG IV
DA
32
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0034.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
BILAG V
ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN
Om indeksregulering af børnepenge, der overføres til en anden
medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat
Kommissionen vil fremsætte et forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004
9
om koordinering af de sociale sikringsordninger for, med hensyn til overførsel
af børnepenge til en anden medlemsstat end den, hvor arbejdstageren er bosat, at give
medlemsstaterne mulighed for at indeksregulere sådanne ydelser til forholdene i den medlemsstat,
hvor barnet er bosat.
Kommissionen mener, at disse forhold omfatter levestandarden og børnepengenes størrelse i den
pågældende medlemsstat.
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
EUCO 1/16
BILAG V
DA
33
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0035.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
BILAG VI
ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN
om den sikkerhedsmekanisme,
der er omhandlet i afdeling D, punkt 2, litra b),
i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd,
om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union
Under henvisning til afdeling D, punkt 2, litra b), i afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne,
forsamlet i Det Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske
Union vil Europa-Kommissionen fremsætte forslag til ændring af forordning nr. 492/2011 om
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen for at indføre en sikkerhedsmekanisme, idet
det forudsættes, at den kan og vil blive brugt og derfor vil fungere som en løsning på Det Forenede
Kongeriges betænkeligheder ved den ekstraordinære tilstrømning af arbejdstagere fra andre steder i
Den Europæiske Union, som landet har oplevet i de seneste år.
Europa-Kommissionen mener, at den type oplysninger, som den har modtaget fra Det Forenede
Kongerige, navnlig eftersom det ikke fuldt ud har benyttet sig af de overgangsperioder for
arbejdskraftens frie bevægelighed, der er omhandlet i de seneste tiltrædelsesakter, viser, at den form
for ekstraordinær situation, som den foreslåede sikkerhedsmekanisme skal finde anvendelse på, gør
sig gældende i Det Forenede Kongerige i dag. Som følge heraf vil Det Forenede Kongerige være
berettiget til at udløse mekanismen i fuld forventning om at opnå godkendelse.
EUCO 1/16
BILAG VI
DA
34
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0036.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
BILAG VII
ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN
om spørgsmål vedrørende misbrug af retten til fri bevægelighed for personer
Kommissionen noterer sig afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det
Europæiske Råd, om en ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union, navnlig
afdeling D heri.
Kommissionen agter at vedtage et forslag, der skal supplere direktiv 2004/38 om unionsborgeres
frie bevægelighed, med henblik på at udelukke de tredjelandsstatsborgere fra anvendelsesområdet
for retten til fri bevægelighed, som ikke havde lovligt ophold i en medlemsstat, før de indgik
ægteskab med en unionsborger, eller som først indgår ægteskab med en unionsborger, efter at denne
har taget ophold i værtsmedlemsstaten. På det grundlag vil værtsmedlemsstatens
udlændingelovgivning i sådanne tilfælde finde anvendelse på den pågældende
tredjelandsstatsborger. Dette forslag vil blive fremlagt, efter at ovennævnte afgørelse har fået
virkning.
Med hensyn til misbrugssituationer i forbindelse med indrejse og ophold af mobile unionsborgeres
ikke-EU-familiemedlemmer vil Kommissionen præcisere følgende:
•
Medlemsstaterne kan imødegå specifikke tilfælde af unionsborgeres misbrug af retten til fri
bevægelighed, når de vender tilbage til den medlemsstat, hvori de er statsborgere, med et
ikke-EU-familiemedlem, hvis opholdet i værtsmedlemsstaten ikke reelt har kunnet sætte
dem i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv og havde til formål at omgå
anvendelsen af de nationale indvandringsbestemmelser.
•
Begrebet proformaægteskab – som ikke er beskyttet i henhold til EU-retten – omfatter også
et ægteskab, som opretholdes med det formål at sikre ret til ophold for et familiemedlem,
der ikke er statsborger i en medlemsstat.
EUCO 1/16
BILAG VII
DA
35
 UPN, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Konklusioner fra Det Europæiske Råd 18.-19.02.16
1601512_0037.png
Konklusioner – 18. og 19. februar 2016
Kommissionen vil endvidere præcisere, at medlemsstaterne kan tage hensyn til en persons tidligere
adfærd ved bestemmelsen af, hvorvidt en unionsborgers adfærd udgør en "umiddelbar" trussel mod
den offentlige orden eller sikkerhed. De kan handle ud fra hensynet til den offentlige orden eller
offentlige sikkerhed, selv hvis der ikke foreligger en tidligere straffedom, ud fra præventive hensyn,
som dog skal være specifikke for den pågældende person. Kommissionen vil også præcisere
begreberne "alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed" og "bydende nødvendig(t) af
hensyn til den offentlige sikkerhed". Derudover vil Kommissionen i forbindelse med en fremtidig
revision af direktiv 2004/38 om unionsborgeres frie bevægelighed gennemgå, til hvilke tærskler
disse begreber knytter sig.
Disse præciseringer vil blive fremført i en meddelelse med retningslinjer for EU-rettens anvendelse
på unionsborgeres frie bevægelighed.
EUCO 1/16
BILAG VII
DA
36