Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 95
Offentligt
1617944_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. april 2016
Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
På samrådet vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser d. 25. fe-
bruar 2016 nævnte jeg, at jeg ville undersøge ATP’s erfaringer med ud-
flytning af arbejdspladser og fremsende en orientering herom til udvalget.
Som leverandør af teknisk og administrativ bistand til Udbetaling Dan-
mark har ATP oparbejdet en solid erfaringsramme vedrørende udflyt-
ning/centralisering af kommunale og statslige myndighedsopgaver og
dertilhørende medarbejdere.
ATP’s erfaringer baserer sig primært på to udflytninger:
1) Udflytning/centralisering af kommunale og statslige myndigheds-
opgaver og dertilhørende medarbejdere i forbindelse med etable-
ring af Udbetaling Danmark.
2) Udflytning af opgaver og medarbejdere under regeringens plan
”Bedre Balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og
virksomheder”.
Hertil kommer, at ATP som led i planen ”Bedre balance – statslige ar-
bejdspladser tættere på borgere og virksomheder” også overtager Ar-
bejdsskadestyrelsen (430 årsværk) og dele af Statens Administration (73,5
årsværk). Denne udflytning er dog ikke påbegyndt endnu, hvorfor der
ikke kan drages konkrete erfaringer herfra.
Fælles for de to flytninger er, at ATP på et overordnet niveau ikke ople-
ver, at udflytning af myndighedsopgaver medfører forringet service i for-
hold til borgerne eller giver problemer i forhold til rekrutteringen af nye
medarbejdere.
Ved etableringen af Udbetaling Danmark blev knap 1.000 kommunale
medarbejdere overtaget af ATP. Der var primært tale om en centralisering
af opgaver fra kommunerne til de regionale ATP-centre, der i forvejen var
placeret regionalt i landet. Derfor flyttede der også relativt mange medar-
bejdere med jobbet til de nye ATP-centre, da transportafstandene for
manges vedkommende var overskuelig i forhold til den tidligere kommu-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Notat om ATP’s erfaringer med udflytning af arbejdspladser, fra erhvervs- og vækstministeren
2/3
nale arbejdsplads, ligesom det er muligt at rekruttere kvalificeret arbejds-
kraft, hvor centrene er placeret.
ATP har hverken oplevet et samlet fald i serviceniveau og kundetilfreds-
hed i forbindelse med flytningen. ATP oplyser også, at man to år efter
overtagelsen af opgaverne fra kommunerne har realiseret en produktivi-
tetsforbedring på 40 pct. Endelig er erfaringen, at der er et lavere sygefra-
vær i de jyske centre og lønniveauet er op til 7 pct. lavere her.
Med regeringens plan ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på
borgere og virksomheder” udflytter ATP 90 arbejdspladser inden for kun-
deservicedrift (statslige opgaver, som løses af ATP) fra Hillerød til Frede-
rikshavn, Holstebro og Haderslev. Det drejer sig om opgaverne Feriekon-
to, Feriepengeinfo, Barsel.dk, Samlet Betaling, International Pension og
Sikring. Slutdatoen for udflytningen er fastsat til d. 31. oktober 2016.
De samlede midlertidige omkostninger til udflytningen af de 90 arbejds-
pladser er estimeret til 16,2 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitspris
pr. udflyttet arbejdsplads på ca. 180.000 kr. Huslejeomkostningerne varie-
rer en del. I Frederikshavn er huslejen 460 kr. pr. m
2
, i Holstebro 1.240
kr. pr. pr. m
2
, i Haderslev 1.130 kr. pr. pr. m
2
, mens den i Hillerød ligger
på 930 kr. pr. pr. m
2
. Årsagen til de højere omkostninger i Holstebro og
Haderslev skyldes, at det er nybyggede centre.
Som nævnt oven for oplever ATP på et overordnet niveau heller ikke et
samlet fald i serviceniveau i forhold til borgerne på de berørte sagsbe-
handlingsområder. ATP har faste servicemål for telefoni og for sagsbe-
handling, som hidtil har fulgt det sædvanlige mønster og som derfor ikke
er påvirket negativt af udflytningen. Det samme gælder for de løbende
tilfredshedsmålinger, som gennemføres i forhold til borgere og virksom-
heder. Her ses heller ikke et samlet fald i tilfredsheden i januar/februar i
forhold til tilsvarende måneder i 2015.
Det er ATP’s vurdering, at de væsentligste årsager hertil er, at ATP for-
holdsvis hurtigt, efter udmelding om udflytning, påbegyndte rekruttering i
de modtagende jyske centre. De første medarbejdere var således klar 1.
januar 2016. Hertil kommer, at arbejdsprocesserne på de udflytningsom-
fattede områder er meget velbeskrevne - som en del af den almindelige
administrationspraksis. Det har derfor vist sig at være forholdsvis enkelt
at etablere uddannelsesmateriale til oplæring af nye medarbejdere. ATP
foretager også oplæring efter en metode, hvor de nye medarbejdere lærer
de mest enkle arbejdsprocesser først, og derefter går videre med mere
komplicerede processer. Det giver en hurtigere indfasning af nye ansatte.
Endelig udgør dobbeltbemanding en væsentlig del af ATP’s midlertidige
udflytningsomkostninger. Det gør det muligt at lade Hillerød-centret fort-
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 95: Notat om ATP’s erfaringer med udflytning af arbejdspladser, fra erhvervs- og vækstministeren
3/3
sætte med de komplicerede opgaver, indtil der er udført en grundig oplæ-
ring i de nyoprettede centre i Frederikshavn, Holstebro og Haderslev.
ATP har oplyst, at 7 medarbejdere fra Hillerød har valgt at flytte med til
centeret i Holstebro. Herudover er det lykkedes at skaffe job til 17 internt
i Hillerød på andre fagområder. Indtil nu har 6 medarbejdere fået nyt job
eksternt, mens der er lavet fratrædelsesaftaler for 2 medarbejdere. Indtil
nu er det derfor kun relativt få medarbejdere, som har opsagt deres job,
hvilket har betydet, at det har været muligt at oplære de nye medarbejdere
i de jyske centre samtidig med opgaverne er blevet løst.
ATP har ikke oplevet udfordringer i forhold til rekruttering af nye medar-
bejdere til de regionale centre i Frederikshavn, Holstebro og Haderslev.
Arbejdsmarkedet er godt i forhold til de kvalifikationer, som der er blevet
efterspurgt, og der er et stort arbejdsudbud med høj kvalitet.
ATP’s håndtering af hele udflytningsprocessen har været forankret i den
øverste ledelse. Der har været stor fokus på sikker drift, omkostninger,
borgeroplevelsen og HR-processer, herunder intern kommunikation til
medarbejderne, da det er ATP’s erfaring, at en stor del af sådanne proces-
ser handler om håndtering af forandrings- og kulturprocesser.
Endelig kan nævnes, at ATP generelt oplever, at der er et lavere sygefra-
vær på kundedriftscentrene i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev set i
forhold til Hillerød. For de jyske centre er fraværet op til 33 pct. lavere
end i Hillerød.
Overordnet set tegner der sig derfor et positivt billede af de udflytninger,
som ATP har gennemført eller er ved at gennemføre.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen