ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 8: Danske Professionshøjskolers notat af 6/10-15: Finanslov 2016 – muligheder og udfordringer for professionshøjskoler og tilhørende faktaoversigt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 8
Offentligt

6. oktober 2015

Fakta om forslag til finanslov 2016 – besparelser rammer kvali-

tet og regionale udbud

Resumé af konsekvenser



Omprioriteringsbidraget på 2-4-6-8% løber op i knap 823 mio. kr. over de næste 4 år alene på taksterne.

Alene i 2016 er det 82 mio. kr. stigende til 327 mio. kr. i 2019. Dertil kommer påvirkningen på de øvrige

indtægter, som ikke er aktivitetsafhængige, dog udgør taxametre 93% af statstilskuddet til uddannelse (se

også tabel 1).

Det er over de næste 4 år en voldsom besparelse, der vil gå ud over kvaliteten af undervisningen og ud-

dannelserne. Besparelserne kan ikke realiseres udelukkende gennem administrativ effektivisering.

Besparelsen i omprioriteringsbidraget i 2019 på 327 mio. kr. udgør omkring 2/3 af lønudgifterne til le-

delse og administration.

Antal dimittender er steget med 20 % siden 2010. Taxameterindtægten pr. dimittend er faldet med 12%

siden 2010.

Taksterne til undervisning er gennemsnitligt faldet med ca. 10 % de seneste 10 år. Analyse har vist, at de

laveste takster til undervisning på pædagog- og socialrådgiveruddannelsen er faldet med over 20 % de

seneste 20 år.

Omkostninger til undervisningens gennemførsel pr. STÅ er faldet med 26 % siden 2008, jf. figur 1

Omkostninger til ledelse og administration pr. STÅ er faldet med 20 % siden 2008, jf. figur 1

”Administrationsgraden” udgør 11% (omkostninger til ledelse/adm. ud af samlede omsætning)

Udbuddet af læreruddannelsen er under pres. Kombinationen af stort fald i optag siden 2012 vil sammen

med besparelser gøre økonomien i læreruddannelsen uholdbar. (Se også tabel 2).

Omprioriteringen rammer skævt, idet universiteterne er finansieret ca. 50/50 med midler til uddannelse

og forskning. Professionshøjskolernes statstilskud er finansieret 94% til uddannelse og 6% til forskning.

De rammes næsten dobbelt så hårdt, som hvis de var finansieret som universiteterne. Dog beskæres

forskningen generelt med 1.4 mia. kr. via reduktioner af bl.a. forskningsreserven (ca. 900 mio. kr.), Det

Frie Forskningsråd (ca. 170 mio. kr.), grundbevillingen til Danmarks Innovationsfond (ca. 100 mio. kr.)

Rammevilkårene er ens, men vilkårene for at drive uddannelse er forskellige fra en professionshøjskole

til en anden. Når alle uddannelser rammes med 2 pct. årligt vil det gå ud over kvaliteten i

alle

uddannel-

ser uanset, hvor i landet de udbydes - på mindre udbudssteder, på campus, i provinsen eller hovedstaden.

Fx er det vanskeligt at opretholde små udbud af uddannelser med få studerende, ligesom omkostninger

til bygningsdrift typisk er højere i hovedstaden.



Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 1 AF 3

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 8: Danske Professionshøjskolers notat af 6/10-15: Finanslov 2016 – muligheder og udfordringer for professionshøjskoler og tilhørende faktaoversigt

J.NR.: 2014-0037/112853

Tabel 1. Skøn over konsekvenser af 2% omprioriteringsbidraget for professionsbachelor-, erhvervsakademi- og

åben uddannelse

Mio. kr. 2016 niveau

2016

2017

2018

2019

I alt

Professionsbachelor-uddannelser

Erhvervsakademi-uddannelser

Åben uddannelse

-72

-6

-4

-82

-148

-12

-8

-167

-217

-18

-11

-246

-288

-24

-15

-327

-725

-60

-38

-823

Samlet takster

Tabel 2. Skøn over konsekvenser af 2% omprioriteringsbidraget for lærer- og pædagoguddannelser

Mio. kr. 2016 niveau

Pædagoguddannelsen

Læreruddannelsen

2016

-12

-10

2017

-24

-21

2018

-36

-31

2019

-48

-42

I alt

-120

-104

Konsekvenser for de regionale udbud:



Vi har med den regionale dækningsforpligtelse udbud i ca. 40 af landets byer. Denne forsyningsforplig-

telse kommer yderligere under pres med udsigt til besparelserne med omprioriteringsbidrag og omstil-

lingsreserve.

Op mod 80% af dimittenderne på en professionshøjskole får arbejde i professionshøjskolens dæknings-

område, og op mod 85% bor i dækningsområdet. Kilde: Mobilitetsanalyse for de 6 største uddannelser:

pædagog, sygeplejerske, lærer, bygningskonstruktør, socialrådgiver og fysioterapeut).

Den geografiske spredning i udbuddet af uddannelser og en institutions uddannelsesportefølje er begge

faktorer, der giver variationer i institutionens økonomiske vilkår. Fx er omkostninger til bygningsdrift og

lønninger typisk højere i hovedstaden, ligesom der er større konkurrence om de studerende og i udbuddet

af eftervidereuddannelsesaktiviteter, samt i forbindelse med indgåelse af parterskabsaftaler med aftagere

(fx kommuner).

De små regionale udbud løber i forvejen ikke rundt økonomisk, fx Nr. Nissum, Skive, Bornholm.

Den gennemsnitlige omkostning pr. studerende bliver markant højere på de små udbudssteder:

Tal fra VIA viser, at kvadratmeterudgiften pr. STÅ er 5-6 gange højere, hvis uddannelsen drives på

et campus uden fuld kapacitetsudnyttelse som fx Nr. Nissum og Skive ifht. et campus.

Eksempler fra UCSJ viser, at omkostningen pr. studerende på tværs af udbudssteder for den samme

uddannelse kan variere med mellem 45-100%.



Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 2 AF 3

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Bilag 8: Danske Professionshøjskolers notat af 6/10-15: Finanslov 2016 – muligheder og udfordringer for professionshøjskoler og tilhørende faktaoversigt

J.NR.: 2014-0037/112853

Figur 1. Omkostningen pr. STÅ til undervisningen gennemførsel og administration og ledelse

Professionshøjskolerne har effektiviseret: Eksempler på rationalisering

De syv professionshøjskoler har i 2014 i forbindelse med effektiviseringsprogrammet skullet afrapportere til

Uddannelses- og Forskningsministeriet om gennemførte effektiviseringer i perioden 2008-13.

Siden professionshøjskolernes etablering i 2008 er gennemført en lang række af effektiviseringsinitiativer på

det administrative område. Det er som følge af fusionsprocessen i sektorens etableringsfase, for at imødegå

de statslige besparelser på professionshøjskolernes fællesudgiftstilskud fra 2011 og som led i almindelig

sund virksomhedsdrift.

Effektiviseringsinitiativer på tværs af professionshøjskolerne kan opsummeres som følger:



Centralisering af administrative funktioner. (HR, IT, økonomi, studieadministration og bygningsdrift).

Reduktion i ledelseslagene.

Standardisering, specialisering og professionalisering af opgaver.

Reduktion i antal adresser/areal og ofte som følge af campusstrategier.

Effektivisering af bygningsdrift via forsyningsoptimering, bedre planlægning af vedligehold og service,

udlicitering af rengøring, vagtrundering, lokaleoptimering mv.

Indkøb. Systematisk udbud af varer og serviceydelser samt indkøb gennem statslige aftaler og sammen

med andre UC’ere.

Digitalisering af en lang række processer, herunder rekrutteringsproces, budgetterings- og budgetopfølg-

ningsprocesser, tidsregistrering, optagelsessagsbehandling, personalesager, ESDH, rejseudlæg

(REJSUD), fakturahåndtering (INDFAK), lokalebooking, skemalægning.

Dertil kommer digitalisering af eksamenshåndteringen og praktikadministrationen med de sektorfælles syste-

mer WiseFlow og praktikportalen anskaffet gennem effektiviseringsprogrammet.

Kilder

Finanslove, Undervisningsministeriets regnskabsportal, Regnskabstal fra Uddannelsesministeriet, Beregnin-

ger på baggrund af Danmarks Statistiks uddannelses-, arbejdsmarkeds- og befolkningsregistre for dimitten-

der fra 2011.

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

[email protected]

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE 3 AF 3